Seneste nyheder

Tyrkiet har registreret den højeste temperatur i landet nogensinde.

Det skete fredag, hvor byen Silopi oplevede 50,5 grader celsius.

Det oplyser Tyrkiets miljøministerium lørdag i et opslag på det sociale medie X.

Tidligere lød den tyrkiske varmerekord på 49,5 grader celsius. Den blev registreret i august 2023.

Silopi ligger i den sydøstlige del af Tyrkiet i provinsen Sirnak. Byen ligger omkring 10 kilometer fra Irak og Syrien.

Ministeriet tilføjer, at 132 vejrstationer over hele landet har registreret rekordhøje temperaturer for juli måned.

Tyrkiet er i øjeblikket ramt af en hedebølge, og brandfolk kæmper mod naturbrande i flere af landets regioner.

I den nordlige tyrkiske provins Karabuk har brandfolk i fire dage forsøgt at få bugt med en naturbrand. Flere beboere i landsbyer i området har forladt deres hjem.

I provinsen Eskisehir, der ligger i det nordvestlige Tyrkiet, mistede ti mennesker onsdag livet i en naturbrand.

Hedebølgen ventes at vare flere dage endnu.

Lokale myndigheder har flere steder set sig nødsaget til at indføre begrænsninger på vandforbruget. Det gælder blandt andet i turistbyen Cesme, der ligger nær Izmir på Tyrkiets vestkyst.

Nabolandet Grækenland er i øjeblikket også ramt af en hedebølge. Her kæmper brandfolk også flere steder med at få kontrol med skovbrande.

En af de mest voldsomme brande hærger i øjeblikket nord for hovedstaden Athen. Her er flere indbyggere blevet bedt om at forlade deres boliger.

Grækenland anmodede lørdag EU om hjælp til at bekæmpe flammerne.

En talsperson for brandmyndighederne oplyste lørdag, at man havde fået 44 ud af de 52 brande, der var opstået i løbet af det seneste døgn, under kontrol.

Brandfolk fra Tjekket er ifølge talspersonen allerede ankommet til Grækenland, hvor de bidrager til slukningsindsatsen.

AFP

Israelske soldater har lørdag bordet et skib med nødhjælp, der var på vej mod Gazastriben.

Det oplyser Israels udenrigsministerium lørdag aften i et opslag på det sociale medie X.

– Den israelske flåde har stoppet skibet Navarn (også kendt under navnet Handala, red.) fra ulovligt at sejle ind i det maritime område ud for Gazas kyst.

– Skibet er på vej mod Israels kyst. Alle passagerer er i sikkerhed, skriver ministeriet.

Episoden blev desuden livestreamet på video af aktivistgruppen Freedom Flotilla, der står bag sejladsen.

Skibet “Handala” sejlede ud fra den italienske ø Sicilien den 13. juli i et forsøg på at bryde den israelske blokade og levere nødhjælp til befolkningen i Gaza.

Området lider under alvorlig mangel på mad og andre fornødenheder, og FN samt en række ngo’er har advaret om en nært forestående hungersnød.

“Handala” befandt sig angiveligt omkring 100 kilometer fra Gazastriben, da israelske soldater gik om bord på det.

Det er tættere på destinationen, end båden “Madleen” var, da den blev opbragt af den israelske flåde i juni.

Det var denne båd, der havde den svenske miljøaktivist Greta Thunberg om bord.

“Handala” har 19 aktivister og to journalister fra forskellige lande om bord. Blandt dem er to franske parlamentsmedlemmer fra venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrig (LFI).

– Netanyahus bøller bordede Handala. De angreb 21 ubevæbnede mennesker i farvande, som de ikke bestemmer over. En bortførelse, hvor to franske parlamentsmedlemmer er ofre, skriver partiets leder, Jean-Luc Mélenchon, lørdag aften i et opslag på X.

Partilederen opfordrer den franske regering til at gribe ind.

Besætningen på “Handala” skrev tidligere i et opslag på det sociale medie X, at den vil indlede en sultestrejke, hvis det israelske militær opbringer båden og tilbageholder mandskabet om bord.

Den israelske flåde havde allerede meddelt, at den ville forhindre “Handala” i at nå frem til det krigshærgede palæstinensiske område.

Israels militær gik lørdag aften i gang med at kaste nødhjælp ned til Gazas befolkning fra luften.

Det oplyste en talsmand for militæret til nyhedsbureauet Reuters.

I samme ombæring meddelte militæret, at det er klar til at “gennemføre humanitære pauser” i dele af Gazastriben.

Der vil blive udpeget humanitære korridorer, så FN-konvojer kan levere mad og medicin til Gazas befolkning, lød det videre fra militæret.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er lørdag rejst til Skotland forud for et møde med USA’s præsident, Donald Trump, søndag.

Det oplyser talsmænd for Kommissionen til Reuters.

Embedsmænd fra både EU og USA giver udtryk for, at man nærmer sig en handelsaftale.

Også USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, og handelsminister Howard Lutnick er lørdag rejst fra Washington D.C. til Skotland.

De skal deltage i højtstående forhandlinger med EU-embedsmænd forud for mødet mellem Trump og von der Leyen, oplyser en unavngiven kilde i Trump-administrationen.

– Vi er forsigtigt optimistiske i forhold til, at der kan blive indgået en aftale, siger kilden.

Trump opholder sig i Skotland på et fem dage langt besøg for at spille golf og holde bilaterale møder.

Han sagde ved ankomsten til Skotland fredag aften, at han så frem til mødet med von der Leyen, som han kaldte “en højt respekteret leder”.

Han gentog sin vurdering af, at der var “fifty-fifty” chance for, at USA og EU kan nå frem til en rammeaftale om handel.

Trump tilføjede, at Bruxelles “meget gerne vil lave en aftale.”

Hvis det lykkes, vil det ifølge ham blive den største handelsaftale, hans administration har indgået til dato. Den vil være større end den aftale til 550 milliarder dollar, der blev indgået med Japan tidligere på ugen.

EU og USA er hinandens klart største handelspartnere, når man medregner varer, tjenester og investeringer.

Det amerikanske handelskammer i Bruxelles advarede i marts om, at en handelskrig kan bringe handel og forretninger til en værdi af 9,5 billioner – eller 9500 milliarder – dollar i fare.

EU-Kommissionen sagde torsdag, at en forhandlet handelsløsning med USA var inden for rækkevidde.

Samtidig har EU-landene dog godkendt en plan om at indføre toldsatser på 93 milliarder euro (109 milliarder dollar) på amerikanske varer, i tilfælde af at forhandlingerne bryder sammen.

Ifølge EU-diplomater vil en mulig aftale mellem Washington og Bruxelles sandsynligvis inkludere en bred toldsats på 15 procent på EU-varer, der importeres til USA.

Det svarer til den aftale, der er indgået mellem USA og Japan. Og det er kun halvdelen af den 30 procents told, Trump i første omgang truede med at indføre fra 1. august.

Desuden er det ventet, at der vil komme en told på 50 procent på europæisk stål og aluminium.

Reuters

Israels militær er lørdag aften gået i gang med at kaste nødhjælp ned til Gazas befolkning fra luften.

Det oplyser en talsmand for militæret til nyhedsbureauet Reuters.

Palæstinensiske kilder bekræfter over for Reuters, at pakker med nødhjælp er begyndt at komme fra luften i det nordlige Gaza.

I samme ombæring meddeler militæret, at det er klar til at “gennemføre humanitære pauser” i dele af Gazastriben.

Der vil blive udpeget humanitære korridorer, så FN-konvojer kan levere mad og medicin til Gazas befolkning, lyder det videre fra militæret.

– Luftnedkastningen vil omfatte syv paller med nødhjælp bestående af mel, sukker og konserves leveret af internationale organisationer, oplyste militæret i en erklæring.

Nedkastningen foretages af det israelske luftvåben “i koordination med internationale hjælpeorganisationer”, meddeler militæret ifølge mediet Times of Israel.

Det sker “i overensstemmelse med direktiver fra det politiske niveau og efter en situationsvurdering foretaget i aften”, lyder det videre.

Det skal endvidere “gøre op med den falske påstand om bevidst fremprovokeret sult i Gazastriben”.

Israel har gentagne gange afvist, at der skulle være en udbredt sultkatastrofe frembragt af, at landet har tilbageholdt livsnødvendig nødhjælp for Gazas indbyggere.

I stedet er det den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der er skyld i, at Gazas 2,2 millioner indbyggere lider, mener Israel.

– IDF (det israelske militær, red.) understreger, at der ikke er sult i Gazastriben. Dette er en falsk kampagne fremmet af Hamas, lyder det videre i erklæringen ifølge Times of Israel.

Også De Forenede Arabiske Emirater har lovet hurtig hjælp. Landet vil “øjeblikkeligt” genoptage nedkastning af nødhjælp over Gazastriben, oplyste den emiratiske udenrigsminister lørdag.

– Den humanitære situation i Gaza har nået et kritisk og hidtil uset niveau, skriver udenrigsminister Sheikh Abdullah bin Zayed Al Nahyan i et opslag på X.

– Vi vil sikre, at livsvigtig nødhjælp når frem til dem, der har mest brug for det, hvad enten det sker via land, luft eller hav. Nødhjælpsleverancer fra luften genoptages øjeblikkeligt, skriver han.

Det er kun få dage siden, at 100 hjælpeorganisationer advarede om, at en alvorlig sultkatastrofe breder sig blandt Gazas befolkning.

Israel har fået massiv kritik fra mange af hjælpeorganisationerne, der beskylder landet for at blokere for, at mad, medicin og andre fornødenheder kan komme ind i det krigsramte område.

Reuters

De Forenede Arabiske Emirater vil “øjeblikkeligt” genoptage nedkastning af nødhjælp over Gazastriben, oplyser landets udenrigsminister lørdag.

– Den humanitære situation i Gaza har nået et kritisk og hidtil uset niveau, skriver den emiratiske udenrigsminister, Sheikh Abdullah bin Zayed Al Nahyan, i et opslag på X.

– Vi vil sikre, at livsvigtig nødhjælp når frem til dem, der har mest brug for det, hvad enten det sker via land, luft eller hav. Nødhjælpsleverancer fra luften genoptages øjeblikkeligt, skriver han.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger.

Kort efter meddeler Israels militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der allerede lørdag aften vil blive leveret nødhjælp til Gazastriben fra luften.

– Luftnedkastningen vil omfatte syv paller med nødhjælp bestående af mel, sukker og konserves leveret af internationale organisationer, tilføjer militæret i en erklæring.

Dagen inden havde en israelsk embedsmand sagt til nyhedsbureauet AFP, at nedkastninger af nødhjælp i Gaza snart ville blive genoptaget. Vedkommende tilføjede, at det vil ske i regi af De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Lørdag voksede det internationale pres for at finde alternative måder at levere mad til de sultende palæstinensiske civile i Gaza.

Der er dog også udtrykt en skepsis mod at kaste nødhjælpen ud fra fly. Det blev prøvet i 2024, hvor Israel også forhindrede nødhjælp i at komme ind i Gazastriben. Men det blev stoppet igen, fordi det var ineffektivt og farligt.

– Nedkastninger fra luften vil ikke kunne vende den stigende sult. De er dyre, ineffektive og kan endda dræbe sultende civile, siger Philippe Lazzarini, leder af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, til AFP.

Israel indførte en total blokade af nødhjælp til Gaza 2. marts, efter at forhandlingerne om at forlænge en våbenhvile i den over 21 måneder lange konflikt brød sammen.

I slutningen af maj begyndte Israel at tillade en smule nødhjælp at komme ind.

Den israelske hær hævder, at den ikke begrænser antallet af lastbiler, der kommer ind i Gazastriben, og beskylder FN og hjælpeorganisationer for ikke at afhente nødhjælpen, når den først er inde i området.

Men humanitære organisationer anklager Israels militær for at pålægge overdrevne restriktioner og for en alt for skrap kontrol med vejnettet internt i Gaza.

En separat nødhjælpsindsats er i gang via den israelsk- og amerikanskstøttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF).

Men den har mødt hård international kritik, efter at israelsk beskydning har dræbt hundredvis af palæstinensere nær de steder, hvor nødhjælpen uddeles.

Hospitalskilder i Gazastriben siger til tv-stationen al-Jazeera, at mindst 71 palæstinensere er blevet dræbt siden tidligt lørdag morgen.

Blandt ofrene er 42 mennesker, som mistede livet, da de forsøgte at få fat i nødhjælp.

Det israelske militær oplyser til AFP, at dets soldater affyrede “advarselsskud for at sprede mængden” ved et af GHF’s uddelingssteder.

Hæren tilføjede, at den ikke havde kendskab til nogen tilskadekomne som følge af skyderiet.

Restriktioner for medier i Gaza og svære adgangsforhold gør, at det ikke er muligt at verificere dødstal og andre oplysninger fra både palæstinensisk og israelsk side.

Israel indledte sin militære offensiv i Gaza efter den militante gruppe Hamas’ angreb i oktober 2023, som kostede 1219 mennesker livet, de fleste civile.

Ifølge sundhedsministeriet i det Hamas-kontrollerede Gaza har Israels offensiv siden da dræbt 59.733 palæstinensere, hovedsageligt civile.

Arsenal har i flere sæsoner manglet en angriber med mål i støvlerne, og det har klubben nu forsøgt at gøre noget ved.

Premier League-klubben styrker forreste geled med den svenske bomber Viktor Gyökeres, der er købt fri i portugisiske Sporting CP.

Det bekræfter Arsenal lørdag aften.

Og det er en mand, der ved hvor målet står, som Arsenal henter.

27-årige Gyökeres var i seneste sæson brandvarm i Sporting, hvor han scorede 39 mål i 33 ligakampe. I alt er det blevet til 97 mål i 102 kampe for svenskeren i den portugisiske klub, som hentede ham i 2023.

– Viktor er et exceptionelt talent og har kontinuerligt vist sine kvaliteter og vindermentalitet, som er nødvendig for en topangriber, siger sportsdirektør Andrea Berta til Arsenals hjemmeside.

– Hans fysik, spilintelligens og arbejdsmoral gør ham til et perfekt fit for os. Vi er overbeviste om, at Viktor vil få en stor indvirkning på banen og blive en vigtig figur i omklædningsrummet.

Det er ikke små penge, som Arsenal har skullet punge op med. Ifølge The Athletic har svenskeren kostet cirka 475 millioner kroner – et beløb, der senere kan stige til 550 millioner.

Tidligere i karrieren har Gyökeres været forbi klubber i England og spillet i Coventry og Brighton, men det var først, da han kom til Sporting, at karrieren for alvor tog fart.

På det svenske landshold er det blevet til 26 kampe og 15 landsholdsmål.

En båd fuld af nødhjælp nærmer sig lørdag Gazastriben, meddeler aktivistgruppen Freedom Flotilla, der står bag sejladsen.

Hvis båden ikke bliver stoppet af den israelske flåde, kan den lægge til ved kysten søndag morgen.

Skibet, “Handala”, befandt sig lørdag 105 sømil (194 kilometer) fra Gazastriben.

Det er tættere på destinationen, end båden “Madleen” var, da den blev opbragt af den israelske flåde i juni.

Den israelske flåde har meddelt, at den ligeledes vil forhindre det nye fartøj i at nå frem til det krigshærgede palæstinensiske område.

Israels militær “håndhæver den lovlige maritime sikkerhedsblokade af Gazastriben og er forberedt på en bred vifte af scenarier”, siger en talsmand for militæret til AFP lørdag.

“Handala” har 19 aktivister og to journalister fra forskellige lande om bord.

Skibet sejlede ud fra den italienske ø Sicilien den 13. juli i et forsøg på at bryde den israelske blokade og levere nødhjælp til befolkningen i Gaza.

Området lider under alvorlig mangel på mad og andre fornødenheder, og FN samt en række NGO’er har advaret om en nært forestående hungersnød.

Besætningen på “Handala” skrev i et opslag på det sociale medie X, at de vil indlede en sultestrejke, hvis det israelske militær opbringer båden og tilbageholder mandskabet om bord.

Med om bord på “Madleen” var 12 aktivister, heriblandt den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og et fransk medlem af Europa-Parlamentet.

“Madleen” blev opbragt af den israelske hær i internationalt farvand den 9. juni og bugseret til den israelske havn Ashdod.

Thunberg blev deporteret, mens andre aktivister blev tilbageholdt i Israel.

“Handala”, der nu nærmer sig Gazastriben, har fået navn efter en populær palæstinensisk tegneseriefigur.

AFP

Selv om alderen har rundet 38, ved hollandske Marianne Vos (Visma) stadig, hvordan man vinder cykelløb.

Lørdag tog den hollandske veteran sejren på 1. etape af kvindernes Tour de France, da hun var stærkest på den afsluttende målbakke og samtidig snuppede den gule førertrøje.

Finalen blev domineret af Visma, og hvis ikke Vos havde taget sejren, var det formentlig holdkammerat Pauline Ferrand-Prevot, der havde krydset målstregen først.

Franskmanden trak fra spids fra feltet med cirka 500 meter til mål, men på de sidste meter passerede Vos holdkammeraten. Mellem de to Visma-ryttere blev verdensmesteren Kimberley Le Court Pienaar nummer to.

Vos’ holdkammerater styrede med hård hånd feltet i den kuperede finale og sørgede for, at der var samling blandt favoritterne inden den afsluttende målbakke, hvor veteranen altså gjorde arbejdet færdigt.

Kvindernes Tour de France består i år af ni etaper og slutter 3. august.

Særligt 2. august venter der store udfordringer for rytterne, når der er mål på toppen af den hårde Col de la Madeleine-stigning.

Forrige års vinder, hollandske Demi Vollering, er måske den største favorit, men kommer til at få hård konkurrence fra blandt andre sidste års vinder, polske Katarzyna Niewiadoma.

Niewiadoma og Vollering blev henholdsvis nummer fire og fem på åbningsetapen.

Den resterende del af det franske løb bliver dog uden Marlen Reusser, der ellers i 2025 har vist et højt niveau.

Den schweiziske stjerne døjede med sygdom og endte med at udgå undervejs på 1. etape.

I alt fire danskere er med i Tour de France, men ingen af dem spillede en rolle i lørdagens finale. Cecilie Uttrup Ludwig blev bedste dansker som nummer 41.

Brandfolk i Grækenland kæmper lørdag mod skovbrande nær hovedstaden Athen og andre steder i landet, der er ramt af sommerens tredje hedebølge.

Visse landsbyer er blevet evakueret på grund af brandene.

I landsbyen Drosopigi 25 kilometer nord for Athen kunne høres eksplosioner fra fabrikker med brandfarlige materialer.

Helikoptere kaster vand ned over området, mens 65 brandfolk bekæmper flammerne med hjælp fra 26 køretøjer og to fly.

Beboerne i landsbyen Krioneri er bedt om at forlade området og tage mod Athen.

Ifølge den græske vejrtjeneste kan temperaturerne nå op på 44 grader lørdag.

På øen Evia er 115 brandfolk og 24 køretøjer sat ind for at bekæmpe brandene. De har støtte fra seks fly og syv helikoptere, men en kraftig vind har gjort slukningsarbejdet vanskeligt.

Beboere i området Triada er blevet opfordret til at være klar til at lade sig evakuere.

Branden på Evia er den seneste i en række af skovbrande, som i juli er blevet forværret af stærk vind og tørre forhold.

På øen Kythira har myndighederne beordret evakuering af landsbyerne Aroniadika, Pitsinades og Aryoi.

I Messinia-området, der ligger vest for Athen, er indbyggerne i landsbyerne Kryoneri og Sellas også blevet bedt om at forlade deres hjem.

Disse steder var blandt de græske regioner, der lørdag var på højeste alarmniveau for skovbrande på grund af rekordhøje temperaturer og kraftig vind.

Grækenland, hvor turisme er en vigtig indtægtskilde, har været ramt af brande siden starten af højsæsonen i begyndelsen af juli.

Grækenland og andre middelhavslande befinder sig i et område, som forskere har døbt et “brændpunkt for naturbrande”. Her er brande almindelige i de varme og tørre somre.

Disse brande er blevet mere ødelæggende i de senere år på grund af det hastigt ændrende klima.

Reuters

Tre tilskuere, der overværede et motorløb i Frankrig lørdag, er døde efter at være blevet ramt af en bil, der deltog i løbet.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP og tv-stationen BFMTV.

Bilen kørte af vejen og ramte dem, oplyser myndigheder i Puy-de-Dôme-regionen i det centrale Frankrig, hvor løbet blev holdt.

To mænd døde på stedet, mens en tredje mand blev bragt på hospitalet. Her døde han af sine kvæstelser, skriver AFP.

Flere personer, der var til stede ved ulykken, er “i chok”, skriver BFMTV. De har fået tilbudt psykologhjælp i byen Saint-Just, der ligger i nærheden, tilføjer AFP.

Anklagemyndigheden i Clermont-Ferrand siger til tv-stationen, at der er indledt en efterforskning.

Bilen blev ført af en 22-årig kvindelig racerkører. Hun blev sammen med sin 51-årige codriver bragt til hospitalet, men deres skader er ikke livstruende, oplyser den lokale anklagemyndighed til AFP.

Ulykken fandt sted kort før klokken 11 lørdag formiddag ved landsbyen Ambert i det centrale Frankrig.

Den regionale anklager Laure Moisset beskriver ifølge AFP ulykken som “meget voldsom”.

I en kort udtalelse meddelte løbsarrangørerne, at løbet blev stoppet kl. 10.49.

Alle tilskuere blev bedt om at forlade området, og præmieoverrækkelsen blev aflyst.

Adskillige brandfolk og politibetjente blev sendt til ulykkesstedet.

Undersøgelsen er “i sin indledende fase”, siger anklageren ifølge AFP.

Den ombyggede Peugeot 208, der var involveret i ulykken, skal nu undersøges.

Motorløbet har været afholdt siden 1965 og tiltrak i år 167 hold.

Ved sidste års udgave af løbet omkom en løbsleder, skriver AFP.

Folketingets formand, Søren Gade (V), er blevet gift med Marianne Kirk, som han har været kæreste med gennem flere år.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

– Hvorfor skulle vi ikke gøre det, når vi elsker hinanden? Og så er vi så meget vestjyder, at det er rart at få bragt tingene i orden, siger Søren Gade ifølge mediet.

For to år siden kom det frem, at Venstre-politikeren var blevet kæreste med Marianne Kirk.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern blev de gift 5. juli.

Det var Søren Gades gode ven den konservative borgmester i Favrskov Kommune, Lars Storgaard, der stod for vielsen.

Vielsen foregik under private former i borgmesterens havestue i Ulstrup.

– De eneste vidner var Lars’ datter og svigersøn. Bagefter tog vi hjem og spiste en pizza, så det foregik meget stille og roligt, siger Søren Gade.

Folketingets formand er 62 år og har to børn fra sit første ægteskab med Helle Buskbjerg Poulsen, som han mistede i 2008. Hun gik bort efter et sygdomsforløb.

Søren Gade blev for nylig udpeget som spidskandidat for Venstre i Ringkøbing-Skjern-kredsen ved det næste folketingsvalg. Det skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

Mindst 54 børn og omkring 30 voksne er svømmet fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta på den nordafrikanske kyst.

Optagelser fra den spanske tv-station RTVE viser spansk civilberedskab gøre flere forsøg på at samle migranter op fra vandet.

Andre migranter fortsætter svømmeturen til Ceuta i bølgegang og tåget vejr.

De fleste af migranterne er marokkanere.

De børn, der nåede i land i Ceuta, er blevet bragt til modtagecentre.

Lokale myndigheder beder den spanske regering om hjælp til at håndtere de nyankomne.

– Lad os ikke stå alene med det her. Det er et anliggende for staten. Det skal løses, siger Juan Rivas fra Ceutas regionale regering på et pressemøde lørdag.

Det er ikke første gang, at migranter svømmer ind til det lille spanske landområde på den nordafrikanske kyst.

I august sidste år benyttede hundredvis af migranter en tæt tåge til at svømme til Ceuta fra Marokko.

I 2021 blev en dreng set flyde på tomme plastikflasker i et forsøg på at nå til Ceuta.

Spanien har to eksklaver på Marokkos middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Det er EU’s eneste landegrænser til Afrika.

Det sker med jævne mellemrum, at bølger af migranter forsøger at krydse grænsen til Ceuta eller Melilla i håbet om at nå til Europa.

Marokkanske statsborgere, der bliver tilbageholdt af spanske myndigheder, sendes straks tilbage til Marokko, medmindre de er mindreårige eller søger asyl.

Personer med andre nationaliteter bringes til særlige centre, hvor de får husly og løslades efter nogle dage.

For tre år siden omkom mindst 23 mennesker i en massepanik, da omkring 2000 migranter forsøgte at storme grænsehegnet og trænge ind i Melilla.

Reuters

Sprinteren Kaden Groves (Alpecin) er vant til at vinde cykelløb, men det er sjældent, at det sker i ensom majestæt.

Sådan endte det dog på 20. etape af Tour de France, da han var klart stærkest i et større udbrud og med 15 kilometer til mål sagde farvel til de øvrige lykkeriddere.

Det var den første Tour-sejr til Groves, der tidligere har vundet syv etaper i Giro d’Italia og to i Vuelta a España. De har alle været, hvor han har gjort brug af sin hurtighed på målstregen. Det var ikke nødvendigt lørdag.

Forfølgerne var aldrig tæt på at hente australieren, der øgede forspringet hele vejen til målstregen og sikrede Alpecin-holdet den tredje etapesejr i årets Tour de France. De tre sejre er sikret af tre forskellige ryttere.

Blandt de øvrige udbrydere blev der angrebet til højre og venstre i jagten på Groves.

Tættest på kom Franck van den Broek (Picnic), der et lille minut efter australieren trillede over målstregen som nummer to, mens Quick-Steps Pascal Eenkhoorn kort efter sikrede tredjepladsen.

Jonas Vingegaard (Visma) kom i mål sammen med Tadej Pogacar (UAE Emirates) og resten af feltet mere end syv minutter efter Groves.

Det var på forhånd ventet, at de 184,2 kuperede kilometer fra Nantua til Pontarlier skulle blive en dag for udbruddet.

Som den allerførste angreb danske Kasper Asgreen (EF) i indledningen, men han fik aldrig selskab, før han blev hentet af feltet 16 kilometer senere.

Derefter var der angreb på angreb fra feltet, hvor både UAE Emirates, Visma og EF prøvede flere gange.

Først efter næsten 80 kilometer kørsel fik et udbrud mere end et minuts forspring til feltet.

Udbruddet bestod af 13 ryttere fra 13 forskellige hold. Blandt dem lå Jordan Jegat (TotalEnergies), der var fire minutter efter tiendepladsen i klassementet.

Det gav Jayco ansvaret nede i feltet, for det var holdets Ben O’Connor, som Jegat truede i den samlede stilling. Det endte som et kup for Jegat, der stjal O’Connors top-10-placering.

Der kom aldrig for alvor ro på cykelløbet, og som afslutningen nærmede sig, afløste det ene angreb det andet i udbruddet, der flere gange blev sprængt til atomer for efterfølgende at blive samlet igen.

Stærkest i det spil var Kaden Groves, og da han med 15 kilometer til mål satte et angreb ind, der virkelig var bund i, kunne ingen konkurrenter følge med.

USA’s præsident, Donald Trump, spiller golf på sin første dag i Skotland, mens mange skotter har indtaget gaderne for at vise deres modstand mod hans besøg.

Sammen med sønnen Eric tilbringer Trump lørdagen på sit skotske golfresort i den lille by Turnberry.

Præsidentens tilstedeværelse har forvandlet det normalt stille område i det sydvestlige Skotland til en topsikret fæstning med lukkede veje og politiafspærringer.

Betjente med hunde eller på firehjulede motorcykler patruljerer golfbanen samt de sandstrande og græsklædte klitter, der omgiver den.

Snigskytter fra Secret Service, der har til opgave at passe på den amerikanske præsident, er placeret på strategiske udsigtsposter.

De få andre golfspillere, der var på banen i Turnberry lørdag, blev kropsvisiteret af sikkerhedsfolk.

Den 79-årige Trump landede fredag i Prestwick-lufthavnen, der ligger tæt på Turnberry.

Her var hundredvis af skotter mødt op for at se præsidentens fly, Air Force One, og få et glimt af den berømte passager.

Trump har erklæret sin kærlighed til Skotland, hvor hans mor er født.

Men hans kontroversielle politik og investeringer i landet har skabt et anspændt forhold mellem skotterne og Trump.

Så snart Trump var trådt ud af flyet fredag aften, udtalte han sig straks om indvandring og kritiserede samtidig den europæiske indsats for vedvarende energi.

Indvandring “er ved at ødelægge” kontinentet, lød det blandt andet.

– I må tage jer sammen, ellers har I ikke noget Europa tilbage, sagde han.

– Stop vindmøllerne. I ødelægger jeres lande, tilføjede han.

Trumps fem dage lange besøg, der kombinerer fritid, forretning og diplomati, vækker modstand i de skotske lokalsamfund.

Flere hundrede demonstranter protesterede foran USA’s konsulat i Skotlands hovedstad, Edinburgh, og i byen Aberdeen, hvor der ligger et andet af Trumps golfresorts.

Deltagerne bar skilte med slagord som “Skotland hader Trump” og viftede med palæstinensiske flag.

Politiet holder også øje med andre mulige protester i nærheden af Turnberry. Men lørdag først på eftermiddagen var der ingen tegn på uroligheder.

Trump skal efter planen drøfte handel med EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, søndag.

Han skal også mødes med Storbritanniens premierminister Keir Starmer, før han rejser videre til byen Balmedie, hvor han forventes officielt at indvie en ny golfbane på sit resort dér.

Præsidenten ventes at rejse tilbage til USA tirsdag.

AFP

Taiwanske vælgere har lørdag stemt imod at afsætte 24 politikere efter en folkeafstemning.

Det viser en officiel opgørelse lørdag eftermiddag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AFP.

Borgergrupper støttet af Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) havde forsøgt at afsætte de 24 politikere fra Taiwans største oppositionsparti, Kuomintang (KMT), som de beskylder for at være i ledtog med Kina.

Det lykkedes imidlertid ikke. Dermed undgår knap en femtedel af Taiwans parlament at skulle forlade deres poster.

Tilhængere af DPP havde håbet, at afstemningen ville sende et klart budskab til Kina, mens modstandere har kaldt lørdagens folkeafstemning for et angreb på det taiwanske demokrati, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kinas kommunistiske ledelse har krævet, at Taiwan skal høre under Kina og henviser til den historiske tilknytning.

Taiwans regering siger, at øen er et suverænt land, der hedder Republikken Kina.

Det regerende Demokratisk Progressive Parti, som går ind for uafhængighed, vandt sin tredje periode i træk i Taiwan i 2024.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kaster lørdagens afstemning grus i maskineriet på præsident Lai Ching-tes håb om at tage kontrol med det taiwanske parlament.

Den lovgivende forsamling med 113 pladser består af 52 medlemmer af KMT, 51 fra DPP, otte fra Taiwan People’s Party (TPP) og to uafhængige medlemmer på linje med KMT.

KMT, der går ind for tættere bånd til Kina, har kritiseret den hidtil usete afstemning som et magtgreb fra DPP.

Der er afstemning om yderligere syv KMT-politikere den 23. august, skriver AFP.

Formanden for KMT, Eric Chu, takker ifølge medier Taiwans vælgere efter lørdagens afstemning og opfordrer præsident Lai til at undskylde og reflektere over sin måde at føre regering på.

– Lad den politiske farce slutte her, siger han på et pressemøde i landets hovedstad, Taipei.

Taiwan er en ø og ligger omkring 180 kilometer øst for Kina.

Det politiske drama kommer i en tid, hvor Kina intensiverer et militært og diplomatisk pres mod Taiwan.

Præsident Lai Ching-te har tilbudt forhandlinger med Kina flere gange, men er blevet afvist. Og han kaldes en “separatist” af styret i Beijing.

Flere partier vil genindføre lovkrav om, at kommuners beskyttelsesrum skal kunne tages i brug inden for kort tid i tilfælde af et eventuelt konfliktudbrud.

Det skriver DR.

Konkret er det De Konservative, Danmarksdemokraterne, SF samt DF, der ønsker at genindføre et lovmæssigt tidskrav om klargørelse af beskyttelsesrum.

Frem til 2003 var det et lovkrav for landets kommuner, at et beskyttelsesrum skal kunne tages i brug inden for 24 timer.

Folketinget besluttede at afskaffe lovkravet i 2003.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, mener, at lovkravet bør genindføres på grund af den aktuelle verdenssituation.

– Der har ikke siden Anden Verdenskrig været så mange krige i verden og så farligt og usikkert et risikobillede, som vi har lige nu. Der bør være en tidsfrist. Om den skal være på 24 timer eller 48 timer er ikke så afgørende, siger hun til DR.

I foråret 2025 igangsatte regeringen en analyse, der blandt andet skal klarlægge, hvilken stand landets beskyttelsesrum befinder sig i.

Og det er vigtigt at vente på svaret fra analysen, før lovændringer kan diskuteres. Det mener beredskabsordfører for Moderaterne Charlotte Bagge Hansen.

– Det der er vigtigt for os, er, at vi får afdækket, hvilken tilstand landets beskyttelsesrum er i, og det er kommunerne ved at gøre.

– Jeg synes, at det lige er en postgang for tidlig at tage stilling til det, før vi får lavet en strategi om, hvordan fremtidige beskyttelsesrum bør være. Jeg vil ikke afvise, at nogen af de ting, som andre partier foreslår, er en god idé, når vi kommer ind i den fase, siger hun til Ritzau.

Når status på landets beskyttelsesrum er færdiggjort, så mener Charlotte Bagge Hansen, at man først skal se på de beskyttelsesrum, der ligger tæt på militærbaser og vigtig forsyningsinfrastruktur.

Det anbefaler hun, da disse områder sandsynligvis vil være de første mål i en potentiel krig eller konflikt.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) siger til DR, at man først kan tage stilling til genindførslen af kravet, når man har resultatet af det igangværende eftersyn.

Socialdemokratiet henviser til ministerens udtalelse til DR.

At anerkende en palæstinensisk stat, før den er etableret, kan være kontraproduktivt.

Det siger Italiens premierminister, Giorgia Meloni, lørdag.

– Jeg er i høj grad for en palæstinensisk stat, men jeg er ikke tilhænger af at anerkende staten Palæstina, før den er etableret, fortæller Meloni til den italienske avis La Repubblica.

– Hvis noget, der ikke eksisterer, bliver anerkendt på papiret, kan problemet synes at være løst, når det ikke er det, uddyber hun.

Den italienske kommentar kommer, i kølvandet på at Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat. Det skrev præsident Emmanuel Macron i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.

Den formelle meddelelse vil komme ved FN’s Generalforsamling i september.

– Det presserende behov i dag er at afslutte krigen i Gaza og redde civile, skrev Macron på X.

Tidligere har Norge, Irland og Spanien også anerkendt en palæstinensisk stat.

Frankrigs udmelding har medført blandede reaktioner.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har fordømt beslutningen og kaldt den et skridt, der “belønner terror”.

Samtidig har USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, skrevet på X, at Frankrigs anerkendelse “kun tjener Hamas’ propaganda og forsinker fred”.

En talsmand for den tyske regering sagde fredag, at Tyskland ikke planlægger at anerkende en palæstinensisk stat på kort sigt.

Tysklands prioritet nu er at gøre “længe ventede fremskridt” hen imod en tostatsløsning, lød det.

Den danske holdning er, at man deler ønsket om fremskridt mod en tostatsløsning. Det sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fredag.

– Vores holdning er, at anerkendelse ideelt bør ske som resultat af en forhandlet tostatsløsning eller som led i en bredt koordineret EU-indsats, lød det i et skriftligt svar.

En tostatsløsning, hvor der oprettes to uafhængige stater side om side, har været et centralt forslag i mange år, men er aldrig blevet realiseret.

Israel har konsekvent afvist en fuldgyldig suveræn palæstinensisk stat.

Kort efter at en girafkalv blev født i Knuthenborg Safaripark, er den blevet fundet død i parkens område, der hedder savannen.

Det skrev parken i et opslag på Facebook fredag.

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til kalvens død.

Chef for dyrepasserne i Knuthenborg Jane Trolle siger lørdag, at dyrlægen har obduceret girafkalven og indsendt prøver, som der afventes svar på.

Dyrlægen har i første omgang ikke fundet nogen tydelige tegn på sygdom hos den nyfødte giraf.

– Det er jo selvfølgelig en situation, alle er meget berørte og kede af, specielt de dyrepassere, der er allertættest på, siger hun.

Jane Trolle understreger, at parken har god succes med at avle giraffer, og at moren til den nu afdøde kalv er en god mor, som har fået kalve før.

– Så det burde jo i bund og grund have været ligetil. Men nogle gange sker der bare ting, som man ikke er herre over, siger hun og tilføjer:

– Jeg har været i Knuthenborg i 20 år, og jeg har aldrig oplevet det før, så det er bestemt ikke noget, vi oplever tit.

Girafferne befinder sig på savannen i sommeren, når temperaturen er til det. Men da massiv regn faldt over parken i ugen, var alle girafferne inden for i stalden.

– De kan jo sagtens tåle regnvejr. Det regner også i Afrika. Men vi tog dem selvfølgelig ind, fordi denne her kalv var så lille, og den selvfølgelig ikke skulle stå i det her massive regnvejr, siger Jane Trolle.

Knuthenborg Safaripark skrev 17. juli i en pressemeddelelse, at den lille kalv var kommet til verden.

Fødslen fandt sted direkte på savannen, hvor både dyrepassere og gæster kunne overvære det.

Med den nyfødte talte girafflokken i Knuthenborg otte giraffer.

Jane Trolle siger, at parken stadig har en lille kalv, der kom til verden i december.

Både FN og flere ngo’er kalder Israels åbning for nedkastning af nødhjælp i Gaza med faldskærm for ineffektiv.

– Luftnedkastninger er den dyreste og mest ineffektive måde at levere nødhjælp på. Det er en afledning fra den manglende handling, siger Philippe Lazzarini, der leder FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i en pressemeddelelse.

FN-lederen peger på, at hvis bureaukratiske og politiske forhindringer for nødhjælpen fjernes, så kan det “humanitære samfund” levere hjælp på en “værdig måde og uden afledninger”.

Også Anders Ladekarl, der er generalsekretær for Røde Kors i Danmark, kritiserer initiativet.

– At smide nødhjælp fra luften over Gaza er ingen løsning på sulten. Umuligt at levere andet end ganske små mængder, meget dyrt og farligt, skriver han i et opslag på den sociale platform X og tilføjer:

– Kun ubetinget åbning af grænserne for hjælp kan stoppe katastrofen.

Over for det britiske medie BBC siger Caroline Willemen, der arbejder for Læger uden Grænser i Gaza by, at nødhjælpsnedkastninger “måske kan hjælpe en smule”.

Hun understreger dog, at initiativet er utilstrækkeligt givet omfanget af situationen i Gaza, og hvor mange mennesker der sulter.

– Når du kaster mad ned fra himlen på den måde, hvordan vil folk så få adgang til det? Alle er desperate, siger hun og tilføjer, at de mest sårbare kan få svært ved at komme til, fordi en sådan situation ifølge Willemen vil være meget kaotisk.

For nylig advarede over 100 organisationer i en fælles erklæring om, at sult spreder sig i Gaza.

De opfordrede til våbenhvile, at grænserne til Gaza åbnes, og at der ikke lægges nogen begrænsninger på, hvor meget nødhjælp der kan komme ind.

Ifølge det israelske medie Haaretz siger det israelske forsvar, at de humanitære forhold i Gaza er årsagen til, at Israel åbner for nødhjælpsnedkastning, skriver norske NTB.

Samtidig insisterer de dog på, at der ikke er hungersnød i den palæstinensiske enklave.

Et uheld på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld skaber lørdag tæt trafik.

Lørdag formiddag er motorvejen kun farbar i et spor fra afkørsel 67 Haderslev N og afkørsel 66 Christiansfeld.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, der er gået i rødt på strækningen.

– Højre spor spærret, redning er på stedet, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

– Forventes overstået inden middag, lyder det videre i opdateringen klokken 10.42.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind fortæller til B.T., at uheldet drejer sig om to biler, hvor den ene er kørt op i den anden. Der er ikke tale om et alvorligt uheld.

Lørdage i sommerferien er der i forvejen tæt trafik på vejene.

Vejdirektoratet har i sin trafikprognose til sommerferien advaret om risiko for kødannelser og forlænget rejsetid på lørdage i ugerne 27 til 31 i tidsrummet 11 til 15.