Seneste nyheder

Tidligere behandling for klamydia er med til at spænde ben for behandling af den sejlivede sexsygdom med navnet mycoplasma genitalium.

Det viser en national overvågningsopgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

I aldersgruppen 15 til 24 år er omkring 70 til 75 procent af de positive tilfælde af sygdommen resistente over for makrolider, som er den antibiotika, der har været anvendt som førstevalg til behandling.

Makrolidresistens har gennem de seneste år ligget på et højt niveau i Danmark.

Sidste år lå resistensprocenten på 65 procent samlet set, men med de højeste rater blandt unge.

Ifølge SSI hænger resistensudviklingen blandt andet sammen med brugen af azithromycin til behandling af klamydia.

Tidligere behandling for klamydia med azithromycin øger ifølge SSI forekomsten af resistens over for makrolider i op til tre år efter klamydiainfektionen.

Det siger Jørgen Skov Jensen, der er sektionsleder og overlæge på SSI, i en pressemeddelelse.

– Da den yngste aldersgruppe har mest klamydia, er det nærliggende at tro, at tidligere klamydiabehandling er årsagen til, at de yngre også har den højeste makrolidresistens, lyder det fra ham.

Et flertal i Aarhus Byråd har besluttet, at forsyningsselskabet Kredsløb ikke skal aflevere et endeligt bud på statens pulje til CO2-fangst.

Dermed bliver der for nu sat en stopper for opførelsen af et anlæg til CO2-fangst på en forbrændingsfabrik i Lisbjerg.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder samtidig, at kommunen får svært ved at nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, lyder det.

Byrådets beslutning bunder i, at den økonomiske usikkerhed er for stor, siger borgmester Anders Winnerskjold (S).

– Trods en solid kommunal økonomi risikerer vi i værste fald massive besparelser i velfærden og at blive sat under statslig administration, siger han i pressemeddelelsen.

Årsagen til den usikre økonomi er ifølge borgmesteren blandt andet vilkårene i den statslige pulje.

På LinkedIn uddyber Winnerskjold, at det særligt handler om, at kommunen skal stille en milliardgaranti for projektet. Det betyder, at kommunen skal betale, hvis projektet eksempelvis bliver forsinket eller slår fejl, skriver han.

Også Liv Gro Jensen, som sidder i byrådet for SF og er forperson for Klima- og Bæredygtighedsudvalget, siger, at det er vilkårene i puljen, som medfører en usikker økonomi.

– Vi ærgrer os meget i SF over, at vilkårene for at søge støtte til carbon capture (CO2-fangst, red.) er så risikofyldte for os som kommune at indgå i. Det må og skal regeringen snarest muligt forholde sig til, skriver hun i en kommentar.

Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030.

Et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg er en væsentlig del af klimaplanen, og det bliver derfor svært at nå målet uden anlægget.

Kredsløb er blandt ti selskaber, som har opnået en prækvalificering til den statslige pulje til CO2-fangst.

Puljen er på i alt 28,7 milliarder kroner, og den skal bidrage til, at Danmark når sit samlede mål om at reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030.

Forventningen er, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige udslip med 2,3 millioner ton fra 2030.

Kredsløbs projekt har potentiale til at opfange 435.000 ton CO2 om året, skriver Aarhus Kommune.

Det ene stormagasin afløser næste år det andet i et af landets største butikscentre, Rødovre Centrum.

Når Magasin efter planen rykker ud med udgangen af januar næste år, gør Salling klar til at flytte ind næste efterår.

Rødovre Centrum fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Salling om udlejning af 5000 kvadratmeter.

Det er fordelt på tre etager: I stuen og på første og anden sal.

– Med åbningen i Rødovre Centrum tager vi endnu et vigtigt skridt ind i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen møder rigtig mange kunder online.

– Nu kan vi tilbyde dem den særlige Salling-oplevelse, der bygger på nærvær, kvalitet og ekstraordinær service. Det glæder vi os til, siger Marianne Bedsted, der er direktør i Salling.

Salling driver i dag stormagasiner i Aarhus og Aalborg, men kunne for nylig løfte sløret for, at man fra og med næste sommer åbner en filial på Kultorvet i København et stenkast fra Nørreport Station.

Den bliver dog kun knapt halvt så stor som butikken i Rødovre.

Salling er, som navnet antyder, en del af Salling Group, der foruden stormagasinerne driver butikskæderne Bilka, Netto, Føtex og BR.

Det var Ferdinand Salling, der åbnede det første Salling-stormagasin på Søndergade i Aarhus tilbage i 1906.

Hans søn Herman udbyggede forretningen i Aarhus og åbnede senere filialen i Aalborg, der ligger på Nytorv.

Salling har både i Aarhus og Aalborg haft succes med sine såkaldte rooftops på toppen af stormagasinerne, hvor man kan nyde udsigten over byen.

Salling-magasinerne beskæftiger i dag omkring 1800 medarbejdere.

Magasin har drevet butik i Rødovre Centrum i snart 60 år, men er ikke lykkedes at nå til enighed med storcentret om en forlængelse af den lejekontrakt, der udløber om mindre end to måneder.

Dansk økonomi står stadig stærkt ifølge økonomisk redegørelse trods en ny virkelighed med højere toldsatser.

Det fremgår af prognosen for dansk økonomi, som fremlægges torsdag af økonomiminister Stephanie Lose (V). Efter stor turbulens i foråret er der kommet mere ro på den internationale økonomi.

– Dansk økonomi har trodset den globale uro og står rigtig stærkt, og det er meget, meget glædeligt. Men vi er stadig i en situation, hvor der er stor usikkerhed i den internationale økonomi, siger hun.

BNP vokser ifølge økonomisk redegørelse med 2,6 procent i 2025 og 2,2 i 2026. Beskæftigelsen stiger fortsat, og inflationen når 1 procent i 2026.

Dermed er regeringens forventninger til den økonomiske vækst i 2025 skruet op fra 1,4 procent i august til 2,6 procent i den nye redegørelse.

Også forventningerne til næste års vækst er skruet op fra 2,1 procent til 2,2 procent.

Ministeren advarer om, at toldniveauet fortsat er højt i USA, som i år har pålagt en række lande ekstra told, hvilket vil mindske de gevinster, der er forbundet med international handel.

Det har eksempelvis ramt danske virksomheder, herunder især Novo Nordisk og andre, som har måttet fyre folk.

Men det har ikke været normen for det samlede arbejdsmarked, for beskæftigelsen ser ud til at være på vej op.

Dermed ser den ud til at nå nye rekorder, og mulighederne er derfor gode, når de mange tusinde skal finde nyt arbejde.

Mange seniorer bliver i højere grad på arbejdsmarkedet og har siden 2019 bidraget med en fjerdedel af den samlede vækst.

– Det er en rigtig positiv udvikling. Jeg er glad for, at erfarne medarbejdere hver dag viser, at der er brug for dem på det danske arbejdsmarked, siger Stephanie Lose.

Inflationen steg voldsomt efter coronakrisen og særligt Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022, og mange borgere er blevet ramt af de stigende fødevarepriser.

– Nogle varer er steget meget i pris, og jeg forstår godt, at mange danskere synes, at tingene er blevet dyrere, for det er dyrere at putte mange ting i indkøbskurven, siger Stephanie Lose.

Hun påpeger, at regeringen har flere moms- og skattelettelser på vej for at bøde op for det, men at de først slår igennem fra januar 2026.

Det er især den lavere elafgift, som forventes at være med til, at inflationen falder.

I sommer besluttede regeringen, at man skulle skrue elafgiften ned til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027.

Regeringen forventer, at reallønnen og købekraften samt huspriserne stiger bredt.

Økonomisk redegørelse fremlægges tre gange om året – i henholdsvis maj, august og december.

Redegørelsen er et væsentligt grundlag for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

De territorier i det østlige Ukraine, som i dag kontrolleres af ukrainske styrker, vil før eller siden blive overtaget af Rusland – enten ved hjælp af militære midler eller ved, at Ukraines hær selv trækker sig tilbage.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, torsdag morgen ifølge de statslige russiske nyhedsbureauer Ria og Tass.

Putin henviser til Donbas-regionen, som ligger i det østlige Ukraine, men nævner også Novorossija.

Novorossija er et område nord for Sortehavet, som strakte sig på tværs af det sydlige og østlige Ukraine og et stykke ind i det nuværende Rusland i det tidligere zarrige – før dannelsen af Sovjetunionen.

– Det hele kan koges ned til dette: Enten befrier vi disse territorier med magt, eller så vil de ukrainske styrker forlade territorierne og stoppe med at kæmpe der, lyder det fra den russiske præsident.

Udmeldingen fra Putin kommer, efter at han tidligere på ugen mødtes med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere en eventuel fredsaftale.

Putin har siden begyndelsen af krigen i Ukraine krævet, at Donbas, som har et russisk mindretal, bliver russisk. Dette krav indgik også i en 28-punkts-plan for fred i Ukraine, som USA fremlagde i november.

Kravet om at afgive Donbas er hele tiden blevet afvist af Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj.

Op til invasionen af Ukraine i 2022 hævdede Putin, at der foregik et folkedrab mod det russiske mindretal i netop Donbas, hvilket han brugte til at retfærdiggøre invasionen.

Allerede otte år før den russiske invasion begyndte russiske separatister at kæmpe mod Ukraines militær i Donbas.

Putin har til gengæld ikke talt meget om Novorossija, som er et større område, der altså strækker sig over flere ukrainske regioner.

Planen fra USA, der skal føre til fred i Ukraine, er blevet revideret efter møder mellem USA, europæiske ledere og Ukraine.

Torsdag morgen siger Putin, at Rusland er uenig i nogle af de punkter, som USA har fremlagt i sit udspil til en fredsaftale. Han henviser tilsyneladende til det seneste udspil, men det er uklart, hvad han er uenig i.

Forbrugerombudsmanden politianmelder møbelkæden Ilva for “omfattende” overtrædelser.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Her vurderes det, at Ilva har overtrådt prismærkningsbekendtgørelsen og markedsføringslovens forbud mod vildledning i 29 tilfælde i perioden 2024 til 2025.

I sit tilsynsarbejde blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at eksempelvis en spisebordsstol i en periode på 112 dage var nedsat i 72 dage.

Dermed må tilbudsprisen anses som den reelle normalpris, fremgår det af pressemeddelelsen.

– Det er en omfattende sag, hvor Ilva i den periode, vi overvågede prisen på en række af virksomhedens produkter, ikke overholdt reglerne i markedsføringsloven og prismærkningsbekendtgørelsen, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Forbrugerne har derfor efter vores vurdering fået et fejlagtigt indtryk af, at tilbuddene var bedre, end de reelt var.

Også en sofa var i overvågningsperioden nedsat i 42 ud af 84 dage.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at de oplyste normalpriser har været egnet til at vildlede forbrugerne om produkternes normalpris.

Ifølge prismærkningsbekendtgørelsen skal erhvervsdrivende som Ilva i deres tilbud beregne besparelser ud fra den laveste pris i de seneste 30 dage forud for tilbuddets begyndelse.

Det konstaterer Forbrugerombudsmanden på baggrund af overvågningen af møbelkæden, at Ilva i mange tilfælde ikke gjorde.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Ilva.

Kammeradvokaten skal undersøge, hvorvidt den danske medicinalgigant Novo Nordisk kan stilles til ansvar og betale regningen i forbindelse med erstatning for brug af Wegovy og Ozempic.

Det skriver DR, der har fået indblik i et notat fra Patienterstatningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at man bør undersøge, om regningen kan sendes videre til Novo Nordisk.

Det sker, efter at Patienterstatningen har afgjort de første fem erstatningssager om forbindelser mellem den alvorlige øjensygdom Naion og brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Her har fire patienter fået tilkendt erstatning for øjensygdommen som følge af Novo-midlerne.

De får tilsammen en erstatning på 800.000 kroner, men det beløb kan stige, hvis det også vurderes, at det har ført til tabt arbejdsevne.

Novo Nordisk har udviklet Wegovy og Ozempic til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

Som følge af loven er det ministeriet og dermed ikke Novo Nordisk, der skal betale erstatningen til patienterne.

Men i det notat, som DR har fået indsigt i, lyder det fra Patienterstatningen, at ministeriet anbefales at forelægge sagen for et advokatfirma med “ekspertise i produktansvarsloven”.

Det skal gøres med henblik på at undersøge muligheden for regres, der betyder krav om at få tilbagebetalt et beløb, “mod lægemiddelproducenten i denne sag”.

En 51-årig mand er af anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi blevet tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke ved en overkørsel, hvor en ung mand mistede livet i sommer.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 5. juli stjal manden ifølge tiltalen en jernbaneklokke.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kiplev 5. juli omkring klokken 18.30.

Den 24-årige mand kørte i en varebil, der kolliderede med toget, og han afgik ved døden som følge af kollisionen.

Manden er også tiltalt for at have stjålet tre andre jernbaneklokker natten til 30. juni. Det var ved advarselsanlæg ved overkørsler på Kærvej, Visgårdvej og Kådnervej, at manden ifølge tiltalen stjal jernbaneklokker.

Den 51-årige er tiltalt for ved begge tyverier at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed for vindings skyld eller af grov kådhed.

Derudover er han tiltalt for at have forstyrret sikkerheden for jernbanens drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige veje under særligt skærpende omstændigheder.

Tyverierne er begået på togstrækningen mellem Tinglev og Sønderborg.

Efter ulykken, der kostede den 24-årige mand livet, kom det frem, at der ikke var en bom ved jernbaneoverkørslen.

Det kom desuden frem, at Banedanmark et døgn inden ulykken havde opsat en ny klokke, fordi en klokke var blevet stjålet.

Jernbaneklokkerne, der er af kobber, har til formål at skabe ekstra sikkerhed ved jernbaneoverkørsler.

– På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, sagde Martin Harrow, der er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed, efter ulykken i juli.

Højere priser på fødevarer og el har fået tusindvis af børnefamilier til at søge om en økonomisk håndsrækning til julen, hvor udgifterne står i kø.

Mødrehjælpen har modtaget knap 25.000 ansøgninger til julehjælpen, hvilket er omkring samme antal ansøgninger, som organisationen modtog sidste år.

Af de 25.000 har tre ud af fire angivet, at højere priser på for eksempel dagligvarer, varme og el er årsagen til, at de har søgt julehjælp i år.

Det skriver Mødrehjælpen i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at ansøgningen til julehjælpen torsdag er lukket.

Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, understreger, at alle børn fortjener en jul fyldt med “glæde, god mad, gaver og hyggelige traditioner”.

– Men når så mange familier har søgt Julehjælp, viser det, at presset på familier i de mest udsatte situationer stadig er voldsomt. Julen er en dyr tid, og når økonomien i forvejen er stram, kan selv helt almindelige udgifter blive uoverkommelige, siger hun i pressemeddelelsen.

Ifølge Thomsen frygter forældre i økonomisk trængte familier julen, længe inden julemåneden er startet.

Det skyldes, at de ved, at julen bliver svær.

– De har i forvejen en hverdag, hvor der ikke er råd til tøj eller medicin. Det er en hverdag, der slider på familierne – både økonomisk og følelsesmæssigt, siger hun.

Mødrehjælpens julehjælp består af 550 kroner per barn. Man kan komme i betragtning til julehjælpen, hvis man har hjemmeboende børn eller en fast samværsaftale.

Sidste år uddelte organisationen julehjælp til godt 31.000 børn.

Mødrehjælpen er ikke den eneste organisation, der hjælper børnefamilier gennem julen økonomisk.

Det gælder blandt andet også Dansk Folkehjælp, hvor 18.458 familier har søgt om julehjælp i år.

I familierne bor i alt 33.922 børn.

Hos Blå Kors Danmark har man lukket for ansøgninger til årets julehjælp, da organisationen havde modtaget et rekordstort antal ansøgninger.

Det oplyste organisationen i sidste år, hvor det lød, at 23.253 familier har ansøgt om at modtage julehjælpen, hvilket er næsten 2000 mere end sidste år.

USA har sat planer om at sanktionere Kinas ministerium for statssikkerhed på pause, så man kan undgå at forpurre en handelsaftale, som de to lande indgik i oktober.

Det siger nuværende og tidligere amerikanske embedsmænd til mediet Financial Times. De optræder anonymt.

Man ville ifølge mediet indføre sanktionerne mod Kina, fordi hackere med kinesisk tilknytning havde ført en årelang cyberspionagekampagne mod en række amerikanske og globale telekommunikationsvirksomheder.

Også en amerikansk delstats nationalgarde var blandt målene.

Men sanktionerne er altså sat på pause. Ifølge flere af kilderne vil USA’s præsident Donald Trumps administration heller ikke iværksætte nye større eksportkontroller med Kina.

Flere unavngivne kilder siger til Financial Times, at Trump-administrationen er skiftet til at forsøge at skabe stabilitet, indtil USA reducerer Kinas dominans inden for sjældne jordarter.

Internt i administrationen har flere ifølge Financial Times udtalt kritik af beslutningen. De mener, at Trump er villig til at ofre national sikkerhed i bytte for handelsaftaler.

Videre lyder det, at Trump ikke ønsker at sætte sit besøg Kinas hovedstad, Beijing, i april på spil.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere meldingerne.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Efter en flere måneder lang handelskrig mellem Kina og USA – foranlediget af amerikanske toldsatser – blev Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping, enige om rammerne for en handelsaftale 30. oktober.

USA indvilgede i ikke at pålægge kinesiske varer en told på 100 procent, mens Kina indvilgede i at udsætte en del af sine begrænsninger på eksport af sjældne jordarter, mineraler og magneter med et år.

Kina er verdens største eksportør af sjældne jordarter.

Sjældne jordarter er afgørende i produktionen af en lang række teknologiske produkter – herunder smartphones, vindmøller, elbiler og militærudstyr.

I april indførte Kina restriktioner på syv metaller samt sjældne jordartsmagneter. Denne type magneter er ekstremt stærke og bruges til blandt andet elbiler, smartphones og computere.

Israel har torsdag identificeret liget af et gidsel, som onsdag blev overdraget fra Gazastriben.

Det skriver The Times of Israel og nyhedsbureauet Reuters.

Israel modtog onsdag et lig, som ifølge den militante palæstinensiske bevægelse Hamas er et af de to døde gidsler fra Gazastriben, der mangler at blive overdraget som led i en våbenhvileaftale.

Der er tale om den thailandske statsborger Sudthisak Rinthalak, oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge Reuters.

– Den israelske regering deler den dybe sorg med familien Rinthalak og med alle familierne til de faldne gidsler, lyder det i en udtalelse fra premierministerens kontor ifølge The Times of Israel.

Reuters og Times of Israel skriver, at der nu kun er ét dødt gidsel tilbage i Gazastriben – en israelsk statsborger – som mangler at blive overdraget til Israel.

Hamas har accepteret at overdrage alle levende og døde gidsler som en del af våbenhvileaftalen med Israel, der blev indgået i oktober. Da aftalen trådte i kraft, var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage i Gazastriben.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler – ifølge Israel – er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne. De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af gidslerne fra Gazastriben har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere, for hvert gidsel der er blevet overdraget fra Gazastriben.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har natten til torsdag reageret på den rapport, der ifølge flere medier er blevet sendt til Kongressen angående Signal-sagen.

Han betragter sig selv som frifundet, skriver han på det sociale medie X.

– Ingen klassificerede oplysninger. Komplet frifindelse. Sagen er afsluttet. Houthierne blev bombet til overgivelse, lyder det.

Pentagon har i en udtalelse desuden sagt, at rapporten har frikendt den amerikanske forsvarsminister.

Flere amerikanske medier beskrev onsdag aften en rapport, der ifølge deres kilder er blevet udformet af Pentagons “inspector general”, som ABC News og CNN kalder for en “vagthund” under ministeriet.

Rapporten omhandler ifølge NBC News Hegseths brug af den krypterede beskedtjeneste Signal.

I marts kom Hegseth i mediernes søgelys, da chefredaktøren for The Atlantic, Jeffrey Goldberg, ved en fejl blev tilføjet til en lukket gruppe på Signal.

Her diskuterede Hegseth, vicepræsident J.D. Vance og den daværende sikkerhedsrådgiver Mike Waltz fortrolige planer om et forestående amerikansk angreb mod den militante bevægelse houthierne i Yemen.

Der blev blandt andet angivet de præcise tidspunkter for USA’s kommende angreb i Yemen. Det er oplysninger, der normalt anses for at være ekstremt fortrolige.

Sagen er af eksperter blevet betragtet som en sikkerhedspolitisk skandale og omtales som “Signalgate”.

I rapporten konkluderer vagthunden ifølge de amerikanske medier, at hvis oplysningerne var blevet opfanget af en udenlandsk fjende, kunne det have bragt amerikanske soldater i fare.

Vagthunden har i rapporten ikke taget stilling til, om de oplysninger, Hegseth offentliggjorde, var klassificerede, siger to unavngivne kilder til Reuters.

Den mener, at han som chef for Pentagon kan beslutte, hvilke oplysninger der er klassificerede, og hvilke der ikke er.

Rapporten skal være sendt til Kongressen tirsdag aften. Ifølge Reuters’ kilder bliver en offentlig udgave af rapporten udgivet i løbet af ugen.

USA’s præsident, Donald Trump, vil lempe minimumskravene til bilers brændstofforbrug for at sænke prisen på benzindrevne biler.

Det siger præsidenten onsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Folket vil køre i benzinbiler, siger Donald Trump ifølge Reuters.

Forgængeren Joe Biden indførte sidste år kravene til, hvor mange kilometer benzindrevne biler skal kunne køre på literen.

Minimumskravene havde til hensigt at få amerikanske bilproducenter til at udfase benzinbiler og i stedet fremstille et stigende antal mere miljøvenlige, eldrevne biler.

Ud over lavere bilpriser mener Trump også, at en lempelse vil beskytte amerikanske arbejdspladser i bilindustrien.

– Min administration tager et historisk skridt for at sænke omkostningerne for amerikanske forbrugere, beskytte amerikanske job i bilindustrien og gøre det langt mere overkommeligt at købe en bil, siger Trump ifølge AFP.

På pressemødet er præsidenten omgivet af direktørerne fra de tre største amerikanske bilproducenter – Ford, General Motors og Stellantis.

Ford-direktør Jim Farley bryder kortvarigt ind.

– I dag er en sejr for den sunde fornuft og mere overkommelige priser, tilføjer Farley.

Trafikmyndigheden The National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) har ifølge Reuters foreslået en lempelse, der betyder, at biler produceret fra 2022 til 2031 som minimum skal kunne køre omkring 14,7 kilometer per liter.

Det nuværende krav lyder på omkring 21,4 kilometer per liter.

NHTSA vurderer, at forslaget vil få gennemsnitsprisen på en ny bil til at falde med 950 dollar – svarende til 6080 kroner.

Det vil samtidig øge benzinforbruget og få USA’s CO2-udledning til at stige.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, kritiserer ifølge Reuters forslaget for at øge forureningen af amerikanske lokalsamfund.

På det sociale medie X skriver Newsom også, at forslaget vil betyde, at Kina får en dominerende position i bilindustrien.

Storbritannien og Norge vil torsdag indgå en forsvarspagt til at beskytte kritisk infrastruktur i Nordatlanten.

Det oplyser de to landes regeringer ifølge nyhedsbureauerne AFP og NTB natten til torsdag.

Aftalen har til formål at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler og rørledninger med en flåde bestående af 13 fregatter.

Storbritanniens forsvarsministerium har for nylig oplyst, at observationer af russiske fartøjer i havet omkring Storbritannien er steget med 30 procent i de seneste to år.

Premierminister Keir Starmer mener, at forsvarssamarbejdet vil bidrage til øget sikkerhed i Nordatlanten.

– På et tidspunkt med dyb global ustabilitet, hvor flere og flere russiske skibe registreres i vores farvande, må vi arbejde sammen med internationale partnere for at beskytte vores nationale sikkerhed, siger Starmer ifølge AFP.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, fortæller, at det norsk-britiske samarbejde vil styrke forsvarsalliancen Natos nordlige flanke.

– Målet er, at Norge og Storbritannien knyttes endnu tættere sammen militært for at styrke Natos nordlige flanke og tilstedeværelse i Nordatlanten.

– Det vil øge sikkerheden for Norge, Storbritannien og vores allierede i en urolig tid, siger Støre ifølge NTB i en pressemeddelelse.

Norge afgav i september en bestilling på mindst fem britiskproducerede fregatter.

En fregat er et krigsskib.

Samarbejdsaftalen mellem Norge og Storbritannien vil blive underskrevet torsdag af de to landes forsvarsministre, der mødes i London.

Storbritanniens forsvarsminister, John Healy, kritiserede for nylig Rusland for at trænge ind i britisk farvand.

I november sagde Healy, at det russiske militærskib Yantar for anden gang i år befandt sig britisk farvand. Her havde skibet ifølge forsvarsministeren rettet lasere op mod fly fra det britiske luftvåben.

Meta er begyndt at fjerne australiere under 16 år fra Instagram, Facebook og Threads forud for verdens første forbud mod sociale medier.

Det meddeler techgiganten natten til torsdag.

– Selv om vi arbejder hårdt på at fjerne alle brugere, som, vi mener, er under 16 år, inden den 10. december, vil overholdelse af loven være en løbende proces i flere led, lyder det fra en unavngiven talsperson.

Loven træder i kraft den 10. december. Hvis ikke sociale medieplatforme tager det, som regeringen betegner som rimelige skridt for at overholde loven, vil det udløse bøder på 49,5 millioner australske dollar – 209 millioner danske kroner.

Brugere under 16 år kan stadig gemme og downloade deres onlinehistorik, siger talspersonen.

– Før du fylder 16 år, vil vi give dig besked om, at du snart vil få adgang til platformene igen, og dit indhold vil blive gendannet, præcis som du forlod det, lyder det.

Det var ventet, at Meta ville tage forskud på at tilpasse sig lovgivningen, en uge før forbuddet træder i kraft. Det varslede techgiganten i november.

Meta er imod forbuddet og mener, at det er op til applikationsplatformene som App Store og Google Play at verificere teenageres alder.

– Regeringen bør kræve, at appbutikker verificerer deres alder og indhenter forældregodkendelse, når teenagere under 16 downloader apps, hvilket eliminerer behovet for, at teenagere skal verificere deres alder flere gange på tværs af forskellige apps, lyder det fra talspersonen.

Også YouTube har erklæret sig uenig i forbuddet.

Tidligere på ugen lød det fra videostreamingtjenesten, at den nye lov vil gøre unge australiere mindre sikre, fordi unge under 16 år stadig vil kunne besøge platformen uden en konto. Men det betyder også, at sikkerhedsfiltre fra platformen forsvinder.

Dét argument har den australske regering kaldt absurd.

– Hvis YouTube minder os alle om, at det ikke er sikkert, og at der er indhold på deres websted, der ikke er passende for brugere med aldersbegrænsning, er det et problem, som YouTube skal løse, siger kommunikationsminister Anika Wells.

AFP

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, bekræfter, at han har talt i telefon med den amerikanske præsident, Donald Trump, for omkring ti dage siden.

Det sker midt i en diplomatisk strid mellem de to lande, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg talte med USA’s præsident, Donald Trump. Jeg kan sige, at samtalen var respektfuld, og jeg kan endda sige, at den var hjertelig, siger Maduro til statsligt tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvis dette opkald betyder, at der bliver taget skridt mod en respektfuld dialog – stat til stat, land til land – så byder vi dialog velkommen, byder diplomati velkommen, for vi vil altid søge mod fred, tilføjer han.

Spændingerne mellem de to lande er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen nær Venezuelas kyst.

Trump har tidligere bekræftet, at han har talt i telefon med Maduro – dog uden at give yderligere detaljer.

Fire unavngivne kilder har for nylig sagt til Reuters, at Trump over telefonen krævede, at Maduro forlader Venezuela med familien.

Flere af kilderne fortæller, at Maduro var villig til at forlade det sydamerikanske land, hvis han og hans familiemedlemmer fik fuld juridisk amnesti.

Maduro bad også Trump om at fjerne sanktioner mod mere end 100 venezuelanske embedsmænd, fortæller kilderne til Reuters.

En stor del af dem anklages af USA for involvering i narkohandel, korruption og overtrædelse af menneskerettigheder.

USA har igennem længere tid øget presset på Venezuela, og Trump-administrationen har erklæret de sydamerikanske narkokarteller for terrororganisationer.

Det amerikanske hangarskib USS “Gerald R. Ford” – der er verdens største krigsskib – sejlede ind i caribisk farvand 16. november, og USA har flere gange angrebet påståede smuglerbåde i internationalt farvand.

Flere har mistet livet i angrebene.

Den militære tilstedeværelse ud for Venezuela begrundes med, at man vil stoppe narkotrafikken til USA.

Venezuelas præsident har tidligere hævdet, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet. Han har desuden sagt, at USA tager tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært i Caribien.

Den venezuelanske oppositionsleder Edmundo González’ svigersøn er onsdag blevet idømt 30 års fængsel.

Det oplyser hans familie, der kalder det for en politisk hævnaktion.

González betragtes som den retmæssige vinder af sidste års præsidentvalg, som Venezuelas nuværende præsident, Nicolás Maduro, hævder at have vundet.

Svigersønnen, der hedder Rafael Tudares Bracho, blev anholdt i januar. Han var på vej i skole med sine to børn, da han blev overfaldet af hætteklædte mænd på gaden. Hans familie mener, at han blev tvunget til at forsvinde.

Han blev tiltalt for terrorisme.

Svigersønnens kone, Mariana González de Tudares, siger, at han ikke har begået de forbrydelser, som han var tiltalt for.

Anklagemyndigheden har ikke besvaret anmodninger om en bekræftelse af dommen, som ifølge Tudares Brachos kone blev afsagt efter en retssag, der varede 12 timer under et enkelt retsmøde i november.

González gik i eksil i Spanien, efter at Venezuela udlovede en dusør på ham efter valget. Han mener også, at der i henhold til hans svigersøns dom er tale om en politisk hævnaktion.

– Det her er en beslutning, der er truffet uden juridisk grundlag, der er uforenelig med forfatningen, og som er brugt som en politisk hævnaktion i et forsøg på at skade mig og forvrænge det ønske, som venezuelanerne udtrykte den 28. juli 2024, siger han.

Men det var slet ikke meningen, at González skulle stå på stemmesedlen. Han tog Maria Corina Machados plads som oppositionskandidaten, efter at hun af staten var blevet forhindret i at stille op til valget.

Oppositionens optælling af stemmesedler fra valgstederne viste, at González vandt. Men den siddende socialistiske præsident blev udråbt som vinder.

Der udbrød voldsomme demonstrationer efter valget, men der blev slået voldeligt ned på dem.

Hun lever i dag i skjul – men stadig i Venezuela, så hun kan lede modstanden mod Maduro. Det har hun gjort siden august 2024. I oktober i år blev hun tildelt Nobels Fredspris.

Tudares Brachos familie siger, at han blev nægtet en advokat.

Ngo’en Foro Penal har oplyst, at Venezuela holder mindst 884 mennesker fængslet af politiske årsager.

AFP

Lufthavnen i Litauens hovedstad, Vilnius, har suspenderet flytrafikken for anden gang onsdag på grund af mistanke om balloner i luften.

Det oplyser lufthavnen på sin hjemmeside.

Ballonerne beskrives på hjemmesiden som et hybridangreb, som Belarus står bag.

Luftrummet vil være lukket fra klokken 22.24 lokal tid – 21.24 dansk tid – og små fem timer frem, oplyser lufthavnen.

Belarus har ikke umiddelbart kommenteret påstanden om, at landet skulle stå bag.

Lufthavnen i Vilnius ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til Belarus. Siden oktober er luftrummet blevet lukket mere end ti gange på grund af lignende hændelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU.

Litauen anser dog ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kaldte i oktober hændelserne for “hybridangreb”. Samtidig sagde hun, at Litauens regering overvejede at gøre brug af Natos artikel 4.

Et Nato-land kan aktivere artikel 4, hvis det mener, at der er en trussel mod landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed.

Litauen har kritiseret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, for ikke at gøre noget for at stoppe smugleraktiviteterne.

Lukasjenko er en nær allieret af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Tilbage i august indførte Litauen en 90 kilometer lang flyveforbudszone langs grænsen til Belarus.

Det skete, efter at droner var fløjet ind i litauisk luftrum fra nabolandet.

Flyveforbudszonen gør det muligt for litauisk militær at reagere, hvis luftrummet bliver krænket.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at droner er blevet rapporteret over forskellige lufthavne.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet indtryk af, at han gerne vil have afsluttet krigen i Ukraine.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet AFP oven på tirsdagens møde i Moskva mellem Putin og de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

På mødet i Kreml diskuterede parterne et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig.

– Deres indtryk er, at han gerne ser, at krigen får en afslutning, siger Donald Trump ifølge AFP.

Det er dog endnu for tidligt for USA’s præsident at vurdere, hvad mødet i Moskva kan munde ud i.

– Det var et forholdsvist godt møde, siger Trump ifølge Reuters.

– Hvad der kommer ud af mødet, kan jeg ikke sige.

Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Jurij Usjakov, udtalte i forlængelse af mødet, at der fortsat er knaster, der skal løses.

– Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, sagde Usjakov ifølge AFP, da en journalist spurgte ind til de besatte områder i Ukraine.

– Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lød det videre.

Parterne nåede ifølge Usjakov ikke frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Putins udenrigspolitiske rådgiver fortalte, at Ruslands præsident var kritisk og negativ over for en række forslag.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, vurderede tirsdag, at der sker det, han betegner som fremskridt. Det skete i et interview med Fox News.

– Vi forsøger at finde ud af, om det er muligt at afslutte krigen på en måde, der beskytter Ukraines fremtid, og som begge parter kan acceptere.

– Jeg synes, at vi gør nogle fremskridt, sagde Marco Rubio.

Udenrigsministeren sagde samtidigt, at det i høj grad er op til Putin, hvad der kommer til at ske.

– Det er kun Putin, der kan afslutte krigen fra russisk side, sagde Rubio.

Steve Witkoff og Jared Kushner skal efter hjemkomsten fra Moskva mødes med den ukrainske forhandler Rustem Umerov, oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand til AFP. Mødet finder sted torsdag i Florida.

En læge, som har erkendt at have forsynet skuespiller Matthew Perry med stoffet ketamin, er onsdag blevet idømt to et halvt års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægen Salvador Plasencia er den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtager sin straf. Det skriver ABC News.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Venner”, døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

ABC News skriver, at anklagemyndigheden i sagen krævede en straf på tre års fængsel til lægen.

Hvis sagen var endt i retten uden en tilståelse, kunne han have fået op til 40 års fængsel ifølge Reuters.

Anklageren har blandt andet argumenteret for, at lægen ville forsøge at udnytte “Perrys medicinske svaghed” for at tjene penge ifølge mediet.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Lægen Mark Chavez får udmålt sin fængselsstraf senere i december, skriver ABC News.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.