Seneste nyheder

Storbritannien og Norge har indgået en forsvarsaftale, hvis formål er at “jage russiske ubåde i Nordatlanten”.

Det oplyser lederne fra de to lande torsdag.

Aftalen skal være med til at beskytte vigtig, undersøisk infrastruktur – herunder kabler, lyder det. Der har de seneste år været flere historier om formodet sabotage mod undersøiske kabler i det nordatlantiske område.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, mødtes torsdag med den britiske premierminister, Keir Starmer, i London.

Her sagde Jonas Gahr Støre, at der er tale om en “virkelig vigtig aftale”.

– Det her handler om situationen lige nu. Det handler om at anerkende, hvor Europa står, og hvad der er brug for for at tage sig af sikkerheden for fremtiden, lyder det fra den norske statsminister.

Under aftalen vil den britiske og norske flåde holde øje med russisk flådeaktivitet i farvandene nær Grønland, Island og Storbritannien.

AFP

Rusland ønsker at samarbejde med de amerikanske udsendinge om en plan for krigen i Ukraine.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, til mediet India Today, skriver Reuters.

– Jeg synes, vi skal engagere os i denne indsats hellere end at obstruere den, siger Putin.

Den russiske præsident er torsdag landet i Indien til et todages besøg med det formål at udbygge forsvarsbåndene mellem de to lande.

Og der var både håndtryk og kram til Putin i lufthavnen fra Indiens premierminister, Narendra Modi, der i øjeblikket møder pres fra USA for at stoppe med at købe olie fra Rusland.

Putins kommentarer er en del af et interview med tv-stationen, der er blevet sendt, efter at præsidenten er landet i den indiske hovedstad, New Delhi, skriver Reuters.

I interviewet sætter den russiske leder også ord på sit forhold til USA’s præsident, Donald Trump.

Putin mener, at Trump har sin egen dagsorden, mens Rusland har et andet fokus, når det gælder told og global handel. Men den russiske præsident formoder dog, at “Trump handler i god tro”, siger han ifølge Reuters.

– Vores agenda er ikke rettet mod nogen, men stiler mod at beskytte vores respektive interesser, siger Putin til India Today.

Ifølge Reuters fremgår det ikke, hvad Putin specifikt refererer til.

I interviewet med det indiske medie siger Vladimir Putin ifølge AFP også, at han er “meget glad” for at mødes med “sin ven” Modi.

– Omfanget af vores samarbejde med Indien er enormt, siger han i en bemærkning oversat af tv-stationen, skriver AFP.

Det er den russiske præsidents første besøg i Indien, siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022.

Under besøget er Putin ledsaget af sin forsvarsminister, Andrej Belousov, og det forventes, at der vil blive drøftet mulige aftaler om blandt andet kampfly og luftforsvarssystemer, skriver AFP.

En 95-årig mand er afgået ved døden som følge af en ulykke på hovedvejen Arnborgvej og Storegade ved Borris.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum til TV Midtvest.

Ulykken fandt sted torsdag formiddag og blev anmeldt klokken 10.36.

Ifølge politiet skete ulykken, da den ældre bilist overså sin vigepligt og stødte sammen med en lastbil.

Den 95-årige er fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

Der er igen flertal for Knud Vincents (V) som borgmester i Slagelse Kommune.

Det siger han selv torsdag på et pressemøde.

Henrik Brodersen (DF) bliver dermed alligevel ikke borgmester.

Vincents har været borgmester siden 2022, og efter sidste måneds kommunalvalg så det ud til, at han kunne fortsætte. Men så forlod SF konstitueringsaftalen, og flertallet bag Vincents forsvandt.

Derefter gjorde en ny konstitueringsaftale Brodersen til kommende borgmester, men nu er der altså igen et flertal bag den siddende borgmester.

Den finske stat vil undskylde til det samiske folk for den diskrimination, det har oplevet.

Sådan lyder det torsdag fra Finlands statsminister, Petteri Orpo.

Meddelelsen kommer, efter at han har modtaget den endelige rapport fra den samiske sandheds- og forsoningskommission efter fire års arbejde.

Det skriver det finske public service-medie Yle og det svenske nyhedsbureau TT.

Kommissionen har undersøgt og dokumenteret historiske overgreb fra staten mod den samiske befolkning.

Den endelige rapport indeholder ifølge Yle næsten 70 anbefalinger til, hvordan Finland kan reparere sit forhold til det samiske folk – herunder at staten skal tage ansvar for historiske uretfærdigheder.

Petteri Orpo mener, det er “helt klart”, at der bør gives en undskyldning for statens overgreb.

– Da den parlamentariske gruppe omfatter alle partier, vil dens første opgave være at overveje, hvordan og hvornår denne undskyldning skal fremsættes, siger statsministeren ifølge TT.

Samerne er en etnisk minoritet i Nordskandinavien og på Kolahalvøen i Rusland.

Samerne er historisk set blevet undertrykt, og flere stater har forsøgt at assimilere de oprindelige folkeslag til majoriteten, for eksempel ved at tvinge dem til at opgive deres naturreligion.

Indtil slutningen af det 20. århundrede blev mange samiske børn adskilt fra deres familier og anbragt på kostskoler, hvor de fik forbud mod at tale deres sprog og praktisere deres kultur, fremgår det af rapporten.

– Som følge heraf mistede mange børn kontakten med deres eget sprog og identitet, og virkningerne er stadig synlige i de samiske samfund i form af truede sprog og kulturelle tab, lyder det i rapporten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Arbejdet med rapporten fortsætter i det finske parlament, hvor en række forslag er blevet fremlagt, herunder udnævnelse af en samisk statssekretær i statsministerens kontor, skriver TT.

Samerne er ifølge Danmarks Nationalleksikon anerkendt som det oprindelige folk i Nordskandinavien, og samerne er den eneste urbefolkning i EU.

Der bor omkring 10.000 samer i Finland ud af i alt omkring 75.000-100.000, skriver AFP.

Samernes kultur er forankret i traditionel levevis med rensdyrhold, fiskeri og håndværk.

Københavns Byret har straffet en 40-årig mand med 12 års fængsel, fordi han stak den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere ihjel på et diskotek i Kødbyen i København i 2012.

Dommen er torsdag eftermiddag blevet læst op i retten, hvor flere pårørende er mødt op.

Den dømte, Omer Hassan Sheik Muse, blev i mandags kendt skyldig i manddrab ved at have dræbt den unge jurastuderende med tre knivstik.

Efter drabet for 13 år siden flygtede han til Somaliland og Etiopien i Afrika. Først sidste år vendte han tilbage til Danmark efter en længere proces om udlevering.

I Somaliland blev han dømt for drabet på Jonas Sekyere, og selv om anklagemyndigheden ikke anerkender dommen, så skal den tid, han har siddet i fængsel i Afrika, dog have betydning for den danske dom.

Derfor fremgår det også af Københavns Byrets dom, at straffen på 12 års fængsel skal afkortes med præcist 2156 dage – svarende til knap seks år.

Omer Muse har straks anket, fordi han vil frifindes for drab. Han erkender at have begået vold med døden til følge.

Det var tidligt om morgenen 17. november 2012, at den dengang 27-årige Omer Muse stak Jonas Thomsen Sekyere på diskoteket på Vesterbro i København tre gange.

Et stik i venstre underarm, et i lænden og et i brystet. Stikket i brystet gik ind i den 21-årige mands hjerte og slog ham ihjel.

Ifølge Københavns Byret skete knivstikkeriet “uden grund”.

I strafudmålingen har et enigt nævningeting lagt vægt på, at drabet var en “umotiveret og særligt hensynsløs gerning”.

Da Omer Muse var for retten i Somaliland, blev han idømt ti års fængsel. Efter knap seks år blev han løsladt.

Herefter vendte han via en afstikker til Etiopien til Danmark for at få sin sag afsluttet.

Med afsoningen i Afrika og den danske varetægtsfængsling efterfølgende har han afsonet lidt over syv år af sin straf på 12 års fængsel, fortæller hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.

Ifølge ham vil han derfor kunne blive løsladt om cirka ti måneder, og ved domsafsigelsen torsdag kræver han ham løsladt, så han kan være på fri fod, mens han afventer ankesagen.

Men det afviser retten at gøre.

Derfor bliver han efter torsdagens domsafsigelse kørt tilbage til sin celle.

Aktionærerne i Sydbank har på en ekstraordinær generalforsamling torsdag vedtaget et forslag om fusion med de to banker Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank.

Det skriver FinansWatch, som er til stede ved generalforsamlingen.

Dermed har aktionærer i alle tre banker givet grønt lys til fusionen, der ifølge planen vil skabe Danmarks femtestørste bank.

Ifølge FinansWatch er fusionen blevet stemt igennem med 99,28 procent stemmer for og 0,26 procent stemmer imod. 0,45 procent har ifølge mediet stemt blankt.

Fusionen er blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men mangler fortsat en godkendelse fra Finanstilsynet.

De tre banker skal ifølge planen fortsætte under navnet AL Sydbank og have hovedsæde i Aabenraa.

På ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis tirsdag og onsdag gav aktionærerne i Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank grønt lys til bankfusionen.

Operationen, der skulle dræbe den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal med nervegiften novitjok i Storbritannien i 2018, blev godkendt af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det konkluderer en undersøgelse, som den britiske højesteretsdommer Anthony Hughes har stået i spidsen for, skriver Reuters.

– Jeg har konkluderet, at operationen, der skulle snigmyrde Sergej Skripal, må være godkendt fra højeste sted af præsident Putin.

– Beviserne for, at dette var et russisk statsangreb, er overvældende, siger højesteretsdommeren i undersøgelsesrapporten.

Sergej Skripal og hans datter, Julia, blev forgiftet og efterfølgende fundet bevidstløse på en bænk i Salisbury i det sydlige England i marts 2018.

De kom i forbindelse med nervegiften, efter at den var blevet påført håndtaget på hoveddøren til Sergej Skripals hjem i byen.

Begge endte med at overleve.

Den britiske kvinde Dawn Sturgess og en politibetjent blev også forgiftet.

Politibetjenten blev forgiftet på Skripals adresse, mens kvinden blev inficeret med novitjok, da hun rørte ved en parfumeflaske, som hendes kæreste havde fundet i Salisbury, og som viste sig at indeholde det giftige stof.

Dawn Sturgess, der var mor til tre børn, døde fire måneder senere, mens politibetjenten, der blev alvorligt syg, slap med livet i behold.

Rusland har siden 2018 fastholdt, at landet og dets efterretningstjenester ikke var involveret i sagen.

Højesteretsdommer Anthony Hughes beskriver russernes handlinger i forbindelse med operationen som “ufatteligt hensynsløse”.

Han siger i rapporten, at gerningsmændene, der udførte operationen, deres overordnede i den militære russiske efterretningstjeneste GRU og Putin selv bærer det moralske ansvar for Dawn Sturgess’ død.

Sergej Skripal forsynede som spion i årevis blandt andet den britiske efterretningstjeneste MI6 med navne på russiske agenter.

Den offentlige britiske undersøgelse af forgiftningerne i Salisbury blev påbegyndt i oktober 2024.

Der er tale om den anden store offentlige undersøgelse i Storbritannien, som beskylder Putin for angreb på britisk grund.

En undersøgelse konkluderede i 2016, at Putin formentlig havde givet ordre til drabet på den tidligere russiske agent Aleksander Litvinenko.

Litvinenko blev dræbt i London i 2006.

I kølvandet på sagen om Emilie Meng, der i 2016 forsvandt og blev fundet dræbt, har der været en del fokus på politiets efterforskning af sagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lavet en intern evaluering af efterforskningen, og torsdag har politiet offentliggjort konklusionerne.

Her påpeges flere steder, hvor efterforskningen kunne have været bedre.

Blandt andet, at der gik for lang tid, før den 17-årige piges forsvinden blev betragtet som en drabssag.

– Selv om det var velbegrundet, at sagen blev indledt med en eftersøgning, så er det vurderingen, at der forløb for lang tid, før der blev igangsat en tilstrækkeligt velorganiseret drabsefterforskning, lyder det blandt andet.

Desuden var der ikke et godt nok system til at indhente videoovervågning.

– Det er også vurderingen, at politikredsen ikke på daværende tidspunkt havde et tilstrækkeligt robust koncept til hurtig og korrekt sikring af en større mængde videoovervågning, står der i evalueringen.

17-årige Emilie Meng forsvandt natten til 10. juli 2016, da hun gik fra Korsør Station.

Først omkring et halvt år senere – 24. december 2016 – blev hun fundet død i en sø i Regnemarks Bakke.

Gerningsmanden, Philip Patrick Westh, blev først fundet langt senere, da han i april 2023 kidnappede og voldtog en 13-årig pige ved Kirkerup. Han blev også dømt for at ville slå hende ihjel, men pigen blev befriet af politiet inden da.

Philip Patrick Westh blev i juni sidste år idømt livstid af Retten i Næstved. I første omgang ankede han, men har siden fravalgt anken.

Mens den 13-årige pige blev fundet i live efter 27 timers intens efterforskning, mener politiet ikke, at det kunne have forhindret drabet på Emilie Meng.

– Det er imidlertid også mest sandsynligt, at igangsættelse af en efterforskning umiddelbart efter anmeldelsen af hendes forsvinden ikke kunne have forhindret, at Emilie formentlig kort tid efter hendes forsvinden blev dræbt, skriver politiet i evalueringen.

Sagen om drabet på Emilie Meng var ifølge evalueringen “helt særlig”. Der var tale om en sag uden mistænkte med meget få tekniske spor og uden mulighed for at lægge sig fast på nogle relevante scenarier i efterforskningen.

– Der er under efterforskningen udført meget dygtigt politiarbejde, men evalueringen viser også, at på nogle områder kunne og burde vi have gjort det bedre.

– Såvel politikredsen som politiet som helhed har allerede uddraget meget læring fra blandt andet denne efterforskning, siger politidirektør Lene Frank.

Hun henviser til, at politiet blandt andet fra 1. januar 2023 har indført omfattende nationale standarder for drabsefterforskninger, der tager højde for nogle af de forbedringspotentialer, som også politikredsens egen evaluering peger på.

Siden 2012 har den administrerende direktør hos Rambøll heddet Jens-Peter Saul, men det får snart en ende.

Bestyrelsen for den rådgivende ingeniørvirksomhed har besluttet, at tiden er kommet til at sige farvel til den 59-årige tysker.

– Vi har en langsigtet og bæredygtig retning på plads for virksomheden.

– Da vi nu nærmer os den næste strategiperiode, er vi blevet enige om, at det er tid til at give stafetten videre til en ny koncernchef, der både kan udvikle og eksekvere strategien i de kommende år, siger bestyrelsesformand Claus V. Hemmingsen i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen forventer at sætte navn på den nye administrerende direktør i de kommende måneder.

Jens-Peter Saul fortsætter i sin nuværende stilling, indtil hans afløser er fundet.

– At være koncernchef for en stor organisation i næsten 14 år er lang tid, og jeg er stolt, når jeg ser tilbage på, hvad vi har opnået, siger Jens-Peter Saul i forbindelse med annonceringen af hans fratræden.

Han står bag Rambølls nuværende strategi fra 2022, hvor man satte ekstra fokus på grøn omstilling og satte sig for at blive verdens førende på dette område.

Jens-Peter Saul er tidligere administrerende direktør hos Siemens Wind Power.

Han blev for nylig af Times Magazine udråbt som en af verdens 100 mest indflydelsesrige ledere inden for grøn omstilling.

Rambøll blev grundlagt i Danmark i 1945 og har i dag mere end 18.000 medarbejdere verden over.

Selskabet rådgiver, foruden bæredygtighed, blandt andet om byggeri, transport, miljø, energi og ledelse.

Det er ejet af Rambøll Fonden, der sidder på 98 procent af aktierne. De resterende to procent er ejet af medarbejdere.

En fagbog om narhvalen, restaurering af et veteranskib og en opsætning af en opera er en række af de i alt 37 projekter og ansøgere, som dronning Margrethe har bevilget støtte til.

Det fremgår af en nyhed på kongehusets hjemmeside.

I alt har dronningen via den almennyttige fond Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond bevilget godt 3,3 millioner kroner til projekterne.

Fonden, som blandt andre har dronning Margrethe, hofchef Kim Kristensen og pianist Nikolaj Koppen som bestyrelsesmedlemmer, har blandt andet bevilget en kvart million til Nationalmuseet.

Pengene er øremærket et projekt om Danmarks kirker, som indebærer beskrivelser og udgivelser om 40 landsbykirker på Fyn.

Derudover modtager Vejlemuseerne 100.000 kroner til en udstilling om 1600-tallets krige, Museum Jorn 40.000 kroner til en udstilling om tekstilkunst og Museum Skanderborg modtager 50.000 kroner til et bogværk om vikingen fra Fregerslev.

Fonden støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål.

Bevillingerne er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde i fonden 21. november.

En 22-årig mand er torsdag ved Retten i Roskilde blevet idømt ti måneders fængsel for at overfalde sin tidligere svigerfar med en gummihammer.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden slog svigerfaren i hovedet to gange med gummihammeren og er blevet dømt for grov vold, oplyser politiet.

Overfaldet fandt sted 5. februar på en parkeringsplads i Ringsted.

Den dømte mand planlagde overfaldet på den i dag 56-årige svigerfar med hjælp fra kunstig intelligens (AI). Det oplyser anklager Cathrine Rasmussen fra anklagemyndigheden for Midt- og Vestsjællands Politi.

– Der er tale om en særdeles opsigtsvækkende sag, hvor den dømte har formået at bruge kunstig intelligens til at researche, hvordan han bedst muligt kunne skade svigerfaren uden at slå ham ihjel.

– Det er lykkedes ham at omgå de blokeringer, der normalt er lagt ind i den kunstige intelligens, ved at påstå, at han var ved at samle viden til brug til en bog, som han ville skrive, siger Cathrine Rasmussen.

Det fremgår ikke, hvilket AI-værktøj manden har brugt. Normalt afviser eksempelvis AI-chatbots at rådgive om kriminelle handlinger, men i nogle tilfælde kan man komme uden om det ved brug af særlige instrukser.

Den dømte har under sagen nægtet sig skyldig og sagt, at han handlede i nødværge. Det blev afvist af retten.

Motivet bag overfaldet var et problemfyldt forhold til svigerfarens datter – altså den 22-åriges daværende kæreste. Det skriver politiet.

Foruden voldsdommen er den 22-årige også dømt for to forhold om hærværk.

/ritzau

Det er en omfattende sag med mange oplysninger og et stort persongalleri, sagde specialanklager Daniel Dokkedahl torsdag, da et retsmøde blev indledt i Retten i Odense.

Tre unge mænd er tiltalt for at bringe flere menneskers liv i alvorlig fare, da flere mænd i december 2023 forsøgte at antænde en bombe med 4,4 kilo sprængstof foran en etageejendom på Nyborgvej i Odense.

I samme sag blev fire andre mænd, heriblandt en svensker, der var 17 år på gerningstidspunktet, idømt op til ti års fængsel i april i år. Alle fire ankede dommen.

De tre tiltalte i sagen, der nu er begyndt, er henholdsvis 20, 21 og 23 år. Torsdag var det den 23-årige, der skulle afgive forklaring i retten, hvor to af de dømte også var til stede.

Ifølge anklageskriftet har de i forening med de fire allerede dømte mænd natten til 29. december og 30. december 2023 forsøgt at sprænge bomben foran etageejendommen i Odense.

Der var 19 mennesker i bygningen første nat og 25 mennesker anden nat ifølge tiltalen. Bomben var lavet med plastisk sprængstof og forsøgtes antændt med et kanonslag.

Det var en på gerningstidspunktet 17-årig svensker, der bragte sprængstoffet fra Sverige til Nyborg. De tre nye tiltalte er anklaget for at have transporteret sprængstoffet videre til Odense.

Fyns Politi har tidligere meldt ud, at sprængstoffet formentlig blev placeret som led i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i det kriminelle bandemiljø i Odense.

Tiltalen omhandler også andre forhold end bombesagen.

De tre er også tiltalt for den hårde våbenparagraf og fareforvoldelse ved at have planlagt, at en dengang 17-årig dreng fra Aarhus skød to gange med en maskinpistol mod en bolig i Seden ved Odense i marts 2023.

Manden fra Aarhus erkendte at have skudt mod huset og blev straffet med fængsel i fem år.

Til sidst er den 23-årige også tiltalt for i forening med andre at have frihedsberøvet en mand i mindst to uger i februar 2023.

Ifølge anklageskriftet blev manden mishandlet af den 23-årige og udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved at indføre en træpæl i mandens bag, mens den 23-årige filmede det og videredelte på Snapchat.

De tre unge mænd nægter sig skyldige i anklagerne. I retten medgav den 23-årige at have filmet manden, der menes at være blevet mishandlet.

Han benægtede selv at have mishandlet og nævnte ikke, hvad det konkret gik ud på. Men han fortalte i retten, at det, han så, “ikke var en normal oplevelse”, og at han kendte manden.

Der er afsat 13 retsdage til sagen. Der forventes at falde dom i sagen 19. februar 2026.

Mandag og tirsdag udspillede to lignende episoder sig, hvor en mand forsøgte at lokke piger med sig ved Ørestads Boulevard på Amager.

Derfor var Københavns Politi ekstra til stede i området, og onsdag morgen lykkedes det politiet at anholde en 20-årig grønlandsk mand.

Senere på dagen blev han fremstillet i grundlovsforhør i retten, hvor han blev sigtet for forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje eller forsøg på blufærdighedskrænkelse.

Sidstnævnte erkendte han, mens han nægtede voldtægtsforsøg.

Ifølge sigtelsen forsøgte han mandag morgen at lokke den første pige på otte år med sig ind i et parkeringshus på Ørestads Boulevard under påskud af, at han havde brug for hjælp.

Tirsdag morgen var offeret en niårig pige, som blev forsøgt lokket med ind i en opgang i samme område.

Begge gange løb pigerne deres vej, oplyser Københavns Politi.

Onsdag morgen fandt Amager Nærpoliti så den 20-årige mand, som passede på den beskrivelse, som de to piger var kommet med.

– Der skal lyde en stor ros til de to piger for ikke at gå med manden og i stedet løbe væk og hurtigt fortælle en voksen om episoderne.

– At de samtidig har givet en god beskrivelse af manden, har også været medvirkende til at han blev genkendt og anholdt, skriver Københavns Politi i et opslag på det sociale medie X.

Ved onsdagens grundlovsforhør var der lukkede døre, hvorfor det ikke vides, hvad den 20-årige nærmere har forklaret.

Dommeren besluttede at varetægtsfængsle ham i foreløbigt 20 dage.

Etableringen af en ukrainsk våbenfabrik i Danmark udgør en risiko for yderligere eskalering.

Det siger talskvinde for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun henviser til virksomheden Fire Point, der skal producere raketbrændstof til Ukraine nær Skrydstrup i Sønderjylland.

Første spadestik til fabrikken blev taget mandag.

Den danske regering annoncerede planerne om fabrikken i september.

Foruden raketbrændstof producerer Fire Point blandt andet et nyt langtrækkende krydsermissil med navnet Flamingo.

Fabrikken i Danmark skal dog – ifølge de foreløbige oplysninger – kun producere brændstof.

Efter at aftalen om fabrikken blev præsenteret i september, gjorde Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, det klart, at der er en risiko for, at Danmark vil blive set som part i Ukraine-krigen.

– Hvis Ukraine producerer raketbrændstof til krydsermissiler på dansk jord, vil det blive stadig sværere ikke at betragte Danmark som en direkte deltager i konflikten i Ukraine.

– Den ukrainske side har udtalt sig meget åbent om, at disse missiler er beregnet til at udføre angreb dybt inde i Rusland. København kender til dette, skrev Vladimir Barbin på Facebook.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri.

Beslutningen om at invitere Fire Point til Danmark udsprang af en aftale, som blev indgået i juni mellem Ukraine og den danske regering.

Aftalen gjorde det – modsat tidligere – muligt for ukrainske forsvarsvirksomheder at etablere produktion i Danmark.

Samtidig blev der afsat 500 millioner kroner til etableringen af ukrainske forsvarsfabrikker på dansk jord.

Produktionen ventes at kunne starte i 2026.

Danmark er ikke den eneste af Ukraines allierede, som har planer om at lægge jord til den ukrainske forsvarsindustri.

I weekenden indgik Norge således en aftale med Ukraine om, at Ukraine skal producere droner i Norge fra 2026.

Radiohead er klar til at gå på scenen i Royal Arena i København torsdag aften.

Det skriver bandet på det sociale medie Instagram, efter at to koncerter tidligere på ugen blev rykket på grund af sygdom.

– Vi er glade for at meddele, at vi er tilbage til aftenens optræden, lyder det i en såkaldt story, der er et kort, tidsbegrænset opslag.

Det britiske rockband aflyste mandag og tirsdag i denne uge to koncerter, da forsanger Thom Yorke fik konstateret halsbetændelse.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet blev de to aflyste koncerter rykket til 15. og 16. december.

– Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, lød meldingen fra bandet i mandags.

Bandet oplyste, at håbet var, at forsanger Thom Yorke blev rask til de sidste to af de planlagte fire koncerter, hvoraf som minimum den ene nu bliver afviklet som planlagt.

Der er endnu ikke meldt yderligere ud om koncerten i Royal Arena fredag aften.

Koncerterne er en del af en større europæisk turné, som er Radioheads første i syv år.

Der var stor rift om billetterne, da de blev sat til salg i september. På 25 minutter blev 65.000 billetter til de fire koncerter udsolgt.

Det er første gang siden 2017, at bandet gæster Danmark.

Dengang spillede de på festivalen Northside, hvor koncerten blev rost af anmelderne på trods af silende regn.

Ud af det blå udgav bandet i august i år livealbummet “Hail to the Thief – Live Recordings 2003-2009”.

Det var ikke et spritnyt album, men derimod en liveudgave af bandets sjette album, “Hail to the Thief”, som udkom i 2003.

De europæiske datoer er bandets første liveoptrædener siden 2018, hvor de afsluttede en turné med deres niende album, “A Moon Shaped Pool”, fra 2016.

Siden da har hvert medlem haft gang i sine respektive solokarrierer.

Radiohead blev dannet i 1986 og fik stor opmærksomhed med blandt andet sangen “Creep” fra 1993, albummet “The Bends” fra 1995 og gennembruddet fra 1997, “OK Computer”.

Et russisk angreb natten til torsdag har efterladt 51.800 husstande i Odesa-regionen i det sydlige Ukraine uden strøm.

Det oplyser det ukrainske energiselskab DTEK ifølge Reuters.

Samtidig har et russisk angreb på byen Kherson, der ligger i regionen af samme navn, ført til, at 40.500 familier og husstande er uden varme torsdag formiddag. Det fortæller guvernør i Kherson-regionen Oleksandr Prokudin.

– Det udelukkende civile anlæg, som leverede varme til byens indbyggere, har fået store skader. Anlæggets bygninger og udstyr er blevet beskadiget.

– Endnu en gang fører terrorister krig mod en civilbefolkning, skriver guvernøren på beskedtjenesten Telegram.

Kherson ligger ved frontlinjen. Byen er jævnligt mål for russiske angreb med missiler, droner og artilleri.

Russiske angreb i Donetsk-regionen har også efterladt omkring 60.000 borgere uden strøm, lyder det fra Ukraines energiministerium.

Ruslands forsvarsministerium bekræfter, at dets militær har angrebet transportnetværk og anden infrastruktur i Ukraine.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ukraine har også angrebet Rusland, lyder det fra myndighederne i den russiske region Belgorod.

Fra onsdag formiddag til torsdag formiddag er 80 ukrainske droner angiveligt sendt ind over Belgorod, som grænser op mod Ukraine.

Én civil er omkommet, mens flere andre er kommet til skade.

Blandt de sårede er en lastbilchauffør, som kom til skade, da hans lastbil blev angrebet, skriver Tass.

En stor del af dronerne blev ifølge Rusland skudt ned.

Ifølge de russiske myndigheder ramte angrebene både beboelsesejendomme, biler, en forretning og ikke nærmere defineret infrastruktur.

Tidligere behandling for klamydia er med til at spænde ben for behandling af den sejlivede sexsygdom med navnet mycoplasma genitalium.

Det viser en national overvågningsopgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

I aldersgruppen 15 til 24 år er omkring 70 til 75 procent af de positive tilfælde af sygdommen resistente over for makrolider, som er den antibiotika, der har været anvendt som førstevalg til behandling.

Makrolidresistens har gennem de seneste år ligget på et højt niveau i Danmark.

Sidste år lå resistensprocenten på 65 procent samlet set, men med de højeste rater blandt unge.

Ifølge SSI hænger resistensudviklingen blandt andet sammen med brugen af azithromycin til behandling af klamydia.

Tidligere behandling for klamydia med azithromycin øger ifølge SSI forekomsten af resistens over for makrolider i op til tre år efter klamydiainfektionen.

Det siger Jørgen Skov Jensen, der er sektionsleder og overlæge på SSI, i en pressemeddelelse.

– Da den yngste aldersgruppe har mest klamydia, er det nærliggende at tro, at tidligere klamydiabehandling er årsagen til, at de yngre også har den højeste makrolidresistens, lyder det fra ham.

Et flertal i Aarhus Byråd har besluttet, at forsyningsselskabet Kredsløb ikke skal aflevere et endeligt bud på statens pulje til CO2-fangst.

Dermed bliver der for nu sat en stopper for opførelsen af et anlæg til CO2-fangst på en forbrændingsfabrik i Lisbjerg.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder samtidig, at kommunen får svært ved at nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, lyder det.

Byrådets beslutning bunder i, at den økonomiske usikkerhed er for stor, siger borgmester Anders Winnerskjold (S).

– Trods en solid kommunal økonomi risikerer vi i værste fald massive besparelser i velfærden og at blive sat under statslig administration, siger han i pressemeddelelsen.

Årsagen til den usikre økonomi er ifølge borgmesteren blandt andet vilkårene i den statslige pulje.

På LinkedIn uddyber Winnerskjold, at det særligt handler om, at kommunen skal stille en milliardgaranti for projektet. Det betyder, at kommunen skal betale, hvis projektet eksempelvis bliver forsinket eller slår fejl, skriver han.

Også Liv Gro Jensen, som sidder i byrådet for SF og er forperson for Klima- og Bæredygtighedsudvalget, siger, at det er vilkårene i puljen, som medfører en usikker økonomi.

– Vi ærgrer os meget i SF over, at vilkårene for at søge støtte til carbon capture (CO2-fangst, red.) er så risikofyldte for os som kommune at indgå i. Det må og skal regeringen snarest muligt forholde sig til, skriver hun i en kommentar.

Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030.

Et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg er en væsentlig del af klimaplanen, og det bliver derfor svært at nå målet uden anlægget.

Kredsløb er blandt ti selskaber, som har opnået en prækvalificering til den statslige pulje til CO2-fangst.

Puljen er på i alt 28,7 milliarder kroner, og den skal bidrage til, at Danmark når sit samlede mål om at reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030.

Forventningen er, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige udslip med 2,3 millioner ton fra 2030.

Kredsløbs projekt har potentiale til at opfange 435.000 ton CO2 om året, skriver Aarhus Kommune.

Det ene stormagasin afløser næste år det andet i et af landets største butikscentre, Rødovre Centrum.

Når Magasin efter planen rykker ud med udgangen af januar næste år, gør Salling klar til at flytte ind næste efterår.

Rødovre Centrum fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Salling om udlejning af 5000 kvadratmeter.

Det er fordelt på tre etager: I stuen og på første og anden sal.

– Med åbningen i Rødovre Centrum tager vi endnu et vigtigt skridt ind i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen møder rigtig mange kunder online.

– Nu kan vi tilbyde dem den særlige Salling-oplevelse, der bygger på nærvær, kvalitet og ekstraordinær service. Det glæder vi os til, siger Marianne Bedsted, der er direktør i Salling.

Salling driver i dag stormagasiner i Aarhus og Aalborg, men kunne for nylig løfte sløret for, at man fra og med næste sommer åbner en filial på Kultorvet i København et stenkast fra Nørreport Station.

Den bliver dog kun knapt halvt så stor som butikken i Rødovre.

Salling er, som navnet antyder, en del af Salling Group, der foruden stormagasinerne driver butikskæderne Bilka, Netto, Føtex og BR.

Det var Ferdinand Salling, der åbnede det første Salling-stormagasin på Søndergade i Aarhus tilbage i 1906.

Hans søn Herman udbyggede forretningen i Aarhus og åbnede senere filialen i Aalborg, der ligger på Nytorv.

Salling har både i Aarhus og Aalborg haft succes med sine såkaldte rooftops på toppen af stormagasinerne, hvor man kan nyde udsigten over byen.

Salling-magasinerne beskæftiger i dag omkring 1800 medarbejdere.

Magasin har drevet butik i Rødovre Centrum i snart 60 år, men er ikke lykkedes at nå til enighed med storcentret om en forlængelse af den lejekontrakt, der udløber om mindre end to måneder.