Seneste nyheder

En rammeaftale, som blev indgået mellem USA og EU søndag, har visse fordele, men den er ubalanceret.

Det siger Frankrigs europaminister, Benjamin Haddad, på det sociale medie X mandag morgen.

– Handelsaftalen, som EU-Kommissionen har forhandlet med USA, vil skabe midlertidig stabilitet for de økonomiske aktører, der er blevet truet af den amerikanske toldeskalering, men aftalen er ubalanceret, lyder det.

Aftalen indeholder fordele for vigtige sektorer i fransk erhvervsliv som spiritus og medicin, understreger Haddad.

– Men lad os være realistiske: Den nuværende situation er ikke tilfredsstillende og er ikke holdbar.

– Frihandel, som har været grundlaget for den fælles velstand på begge sider af Atlanten siden Anden Verdenskrig, bliver i dag fejet til side af USA, som i stedet vælger økonomisk tvang, skriver han.

Haddad beskylder desuden USA for at tilsidesætte Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler.

Frankrigs industriminister, Marc Ferracci, understreger i et interview med RTL radio, at rammeaftalen “ikke er slutningen på historien”.

Det skriver Reuters.

Her fortæller ministeren, at en serie af yderligere forhandlinger vil være nødvendige for formelt at afslutte en rammeaftale om handel mellem USA og EU.

De forhandlinger kan ifølge ministeren vare fra uger til måneder.

Rammeaftalen blev indgået søndag mellem EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og USA’s præsident, Donald Trump.

Aftalen indebærer en generel toldsats på 15 procent på varer fra EU til USA.

Handlen mellem EU og USA udgør næsten en tredjedel af den samlede verdenshandel.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Flere har kritiseret aftalen, heriblandt Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, der søndag aften kaldte tolden “et kursskifte, som gør os alle sammen fattigere”.

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, sagde i en pressemeddelelse, at aftalen ikke skal ses som en mulighed for at læne sig tilbage.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads. Det må EU arbejde stenhårdt for at nå i mål med, lød det søndag.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afventede de nærmere detaljer i aftalen, men svarede i en skriftlig kommentar søndag:

– Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med.

Der er stadig mulighed for at få en plads på en videregående uddannelse i år, selv om man mandag morgen er vågnet op til afslag.

Tusindvis af ledige studiepladser giver nemlig afviste ansøgere en ny mulighed for at søge.

Ud af 940 uddannelsesudbud har 497 ledige pladser for 2025. Det svarer til 17.655 pladser, fremgår det af tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort søndag.

Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om man vil udbyde de ledige pladser.

Hvordan og hvor man søger om ledige pladser, kan man se hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, som også fastsætter processen for ansøgning.

Ansøgere til de ledige pladser skal fortsat opfylde adgangskravene til den pågældende uddannelse for at kunne blive optaget på en ledig studieplads.

Der er flest ledige pladser på professionsbacheloruddannelserne, som udgør 11.518 af de 17.655 ledige pladser.

Der er blandt andet ledige studiepladser på lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne på Københavns Professionshøjskole.

Her er der sat en ansøgningsfrist 5. august til at søge om sommerstart.

Andelen af ledige studiepladser er steget med seks procent siden sidste år, hvor tallet lød på 16.727.

Det er blandt andet såkaldte afviste kvalificerede ansøgere, der har mulighed for at søge nye steder hen, hvor der er ledige studiepladser.

En kvalificeret ansøger er en person, der er kvalificeret til at blive optaget på en uddannelse, men som ikke bliver optaget, fordi der er flere ansøgere end studiepladser på den pågældende uddannelse.

I alt er 10.693 kvalificerede ansøgere blevet afvist på alle de uddannelser, de måtte have søgt.

Af tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fremgår det, at 45 procent af de 10.693 afviste kvalificerede ansøgere havde søgt ind på en enkelt videregående uddannelse.

22 procent havde søgt ind på to forskellige uddannelser, mens 32 procent havde prioriteret tre eller flere uddannelser.

Vejret i den kommende uge starter pænt, men byder så på typisk dansk sommervejr i den lidt kedeligere afdeling.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.

Mandag bliver en forholdsvis pæn dag, der begynder med lidt eller nogen sol.

– Det eneste sted, hvor man for alvor kan risikere en lille byge, er i Vestjylland, hvor det også bliver køligst, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne ligger mellem 18 og 23 grader.

Vinden er lidt mere blæsende, end den plejer, og det kommer til at præge hele ugen, hvor der tirsdag trækker et lavtryk ned over landet fra nordvest.

Her dykker temperaturerne lidt til mellem 16 og 21 grader.

– Om aftenen kommer der flere byger, og om natten begynder der at komme regn, siger meteorologen.

Den vejrudsigt står danskerne op til onsdag, hvor vejret bliver skyet med regn og byger. I den nordøstlige del kan der komme lidt sol hist og pist.

– Men det er faktisk kun bornholmerne, der får en rigtig pæn onsdag med tørt vejr og en del sol, siger Klaus Larsen.

Resten af landet har lavtrykket lige over sig, lyder det.

– Torsdag fortsætter i samme spor med de her spredte byger mange steder, men i perioder med solskin rundt omkring. Det kan blive til lidt eller nogen sol.

– Fredag er der heller ikke meget håb for, for det er fortsat spredte byger med lidt sol indimellem, siger meteorologen.

Sydvestjylland, hvor festivalen Grøn i sidste uge måtte lukke ned, vil få lidt mere regn i løbet af ugen end resten af landet, siger Klaus Larsen.

– I værste fald kan der falde op til 30 eller 40 millimeter hele ugen sammenlagt i den del af landet. Men i resten af landet falder der mellem 10 og maksimalt 30 millimeter. Og bornholmerne får næsten ingenting.

Det er altså ikke solbadning, der kommer til at præge aktiviteterne i den kommende uge, mener Klaus Larsen.

– Hvis man skal på stranden, er det nok vindaktiviteter som windsurfing, der får de mest glædelige forhold. Ellers er det som regel dejligt vejr for mindre børn, for så kan de komme ud med gummistøvler på og pjaske i regnvejr.

– Det er bare med at få regntøj på og komme ud i vejret. Og hvis man trænger til en lille pause fra havearbejdet, kan man jo altid sidde indenfor og kigge på regnvejret, lyder rådet fra Klaus Larsen.

Tog mellem Aarhus og Fredericia ventes at køre i normal drift fra klokken 13 mandag, efter at regionaltogene har været standset.

Det skriver DSB på sin hjemmeside klokken 12.30.

En fejl på en køreledning mandag morgen ved Hedensted har været skyld i, at der ikke har kørt regionaltog på strækningen.

Derimod har der været indsat togbusser flere steder. DSB oplyser, at Banedanmark har rettet fejlen på køreledningen.

Første regionaltog fra Fredericia ventes at køre klokken 13.00. Fra Skanderborg ventes det 13.52.

Nordkorea har ingen interesse i nogen former for dialog med Sydkorea.

Det siger landets leder Kim Jong-uns søster Kim Yo-jong natten til mandag og affejer dermed Sydkoreas nye præsidents ønske om at forbedre de to landes forhold.

– Hvis Sydkorea forventer at kunne ændre alle konsekvenserne (af sine handlinger, red.) med et par sentimentale ord, findes der næppe nogen større fejlvurdering end den, siger hun ifølge det officielle nyhedsbureau KCNA.

Kim Yo-jong er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af landets leder.

Siden sin tiltrædelse i starten af juni har Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung, taget afstand fra sin forgængers hårde linje over for Nordkorea, og han har lovet at forbedre forholdet.

Under hans forgænger, Yoon Suk-yeol, som blev afsat efter en rigsretssag, var forholdet køligere, end det har været i årevis.

I juni slukkede Sydkorea sine højttalere på den sydlige side af grænsen mellem de to lande. Dagen efter lød meldingen, at også Nordkorea havde slukket sine højttalere.

De to lande har gennem tiden brugt utraditionelle midler som affald og højttalere til at genere deres naboland.

Men at højttalerne er slukket, betyder ikke, at Sydkorea skal forvente, at det iskolde forhold bliver optøet, siger Kim Yo-jong.

– Vi understreger endnu en gang vores officielle holdning: Uanset hvilken politik der vedtages, og hvilken politik der kommer fra Sydkorea, har vi ingen interesse i det, og der er hverken grund til at mødes eller nogen sag at diskutere, siger hun.

Hun siger videre, at Lees løfte om at forblive en del af en sikkerhedsalliance med USA, viser, at han ikke adskiller sig for sin forgænger, Yoon.

Landene er teknisk set stadig i krig, da konflikten mellem dem i årene 1950 til 1953 sluttede med en aftale om en våbenhvile. En fredstraktat er aldrig indgået.

En talsmand for Sydkoreas genforeningsministerium har besvaret meldingen fra Kim Yo-jong.

Kommentaren fra Nordkorea viser ifølge talsmanden Koo Byong-sam, hvor høj muren af mistillid mellem nord og syd er blevet som følge af, hvad det betegner som fjendtlig og konfrontatorisk politik de seneste år.

Sydkorea vil fortsætte med at arbejde for forsoning og samarbejde med nord, siger han på et pressemøde.

Reuters

Amerikanske embedsmænd er i Malaysia, hvor de mandag vil tage del i forhandlinger om en våbenhvile mellem Thailand og Cambodja.

Det oplyser USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, natten til mandag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

Meldingen fra Rubio kommer, efter at Thailand søndag oplyste, at repræsentanter for de to lande mandag mødes i Malaysia for at forsøge at nå til enighed om en våbenhvile.

Blandt repræsentanterne er den fungerende thailandske premierminister, Phumtham Wechayacha, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Søndag var det også meldingen, at Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, ville være mægler i forhandlingerne.

Ibrahim er i øjeblikket formand for den asiatiske samarbejdsorganisation Asean, som både Thailand og Cambodja er en del af.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år være uenige om grænsedragningen mellem de to lande. Konflikten kredser især om suverænitet over templer i grænseområderne.

Torsdag brød der sammenstød ud mellem soldater i grænseområdet.

Indtil videre meldes 34 personer at have mistet livet, siden konflikten brød ud på ny – flere af dem civile. Mere end 200.000 personer meldes desuden at have forladt deres hjem nær grænseområderne.

– Vi ønsker, at denne konflikt afsluttes så hurtigt som muligt, skriver Rubio natten til mandag.

USA’s præsident, Donald Trump, talte lørdag i telefon med de to landes ledere. Her tilbød den amerikanske præsident, at USA gerne vil påtage sig rollen som mægler i konflikten.

Søndag sagde den amerikanske præsident, at han tror, at både Thailand og Cambodja er klar til at lægge deres uenigheder i graven.

– Jeg har talt med begge premierministre, og da samtalerne sluttede, havde jeg det indtryk, at de gerne vil finde en løsning, sagde han.

Et russisk luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, har såret mindst fem personer og beskadiget en beboelsesbygning.

Det melder lederen af Kyivs militære administration, Tymur Tkatjenko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Klokken 03.30 natten til mandag hørtes luftalarmen i størstedelen af Ukraine efter advarsler fra det ukrainske luftvåben om russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

Natten til mandag blev polske fly desuden aktiveret for at sikre det polske luftrum, da de russiske angreb nærmede sig den polske grænse til Ukraine.

Det oplyser den operative kommando for Polens væbnede styrker ifølge Reuters.

Rusland har ifølge ukrainske meldinger de seneste uger sendt rekordmange droner og missiler af sted mod ukrainske byer og har dræbt adskillige civile.

Søndag eftermiddag blev tre civile dræbt, og adskillige blev såret, da en russisk drone ramte en bus i Ukraines nordøstlige Sumy-region.

Det meldte regionens anklagemyndighed ifølge AFP på Telegram

Ukraine har den seneste tid også intensiveret sine angreb i Rusland.

Den russiske region Leningrads guvernør, Aleksandr Drozdenko, meldte søndag på Telegram, at en mand var død, og tre personer blev såret i en brand forårsaget af nedfaldne dronerester fra Ukraine. Det skrev det statslige russiske nyhedsbureau Tass og AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har den seneste tid presset på for at få et møde med sin russiske modpart, Vladimir Putin, for at få en afslutning på krigen.

Men meldinger fra Rusland torsdag gav ifølge AFP indtrykket af, at et sådant møde ikke kommer til at finde sted i nærmeste fremtid.

De to lande har vidt forskellige mål med en eventuel forhandling. Ukraine har beskyldt USA for kun at sende lavtstående embedsmænd til de seneste samtaler. Den seneste fandt sted onsdag i sidste uge og varede under en time.

På mødet kom man ikke tættere på en løsning på den over tre år lange krig.

Rusland kræver, at Ukraine skal afstå fire regioner, som Rusland hævder at have annekteret. Dét krav kalder Ukraine uacceptabelt.

Ukraine har i mellemtiden bedt sine vestlige allierede om at sende flere våben, så hæren kan modstå de daglige russiske angreb.

De nigerianske myndigheder har fundet ligene af 13 personer, efter at en flodbåd lørdag kæntrede på en flod i delstaten Niger, der ligger i den nordvestlige del af Nigeria.

Det oplyser Ibrahim Audu Husseini, der er talsperson for landets beredskabstjeneste, søndag.

39 passagerer befandt sig på flodbåden, da den kæntrede. 26 personer blev reddet op af floden i live – de fleste af dem kvinder og børn.

Passagererne var på vej til et marked, og båden var lastet med korn og landbrugsdyr. Det oplyser en repræsentant for Røde Kors.

Adamu Ahmad, der er en del af en fagforening for bådførere i Nigeria, siger til Reuters, at flodbåden – der var af træ – var overfyldt.

Ulykken er en blandt flere i Afrikas mest folkerige land i de seneste år.

Bådulykker sker ofte i Nigeria, hvor både ofte er overfyldte, og sikkerheden er ringe, ligesom der er kraftige oversvømmelser i regntiden.

I november mistede 27 personer livet, og flere blev meldt savnet, efter at en båd kæntrede på floden Niger.

Måneden inden døde mindst 60 mennesker, da en båd med 300 passagerer, hvoraf mange var kvinder og børn, kæntrede på vej til en religiøs festival i delstaten Niger.

I september forliste en overfyldt båd med 50 landmænd, der var ved at krydse floden Gummi. Mere end 40 af landmændene formodes at have mistet livet.

I juni 2023 omkom mere end 100 mennesker, da en flodbåd med omkring 250 passagerer kæntrede i den nordlige delstat Kwara. Ulykken var en af de dødeligste på Nigeras vandveje i mange år.

AFP

Den amerikanske matematiker, satiriker og sangskriver Tom Lehrer er død i en alder af 97 år.

Det skriver flere amerikanske medier.

Lehrer døde lørdag i sit hjem i Cambridge, der ligger i den amerikanske delstat Massachusetts. Det fortæller en af hans venner til New York Times.

Lehrer sprang flere trin i grundskolen over og kom allerede som 15-årig ind på Harvard University – en uddannelse, som han færdiggjorde som 19-årig.

Samtidig med at Lehrer underviste i matematik på blandt andet det prestigefyldte Harvard University, tog han fat i kulturen på de amerikanske universiteter og skrev i 1950’erne og 1960’erne flere bidske, satiriske sange.

I 1953 indspillede han lp’en “Songs by Tom Lehrer” og begyndte herefter at turnere med sine sange.

I de intellektuelle kredse var Lehrers lette musik og finurligt sammensatte ord populære. På sin egen måde faldt han ind i tidsånden med kritik af den amerikanske miljø- og udenrigspolitik.

Han anses for en frontløber for det ungdomsoprør, som i 1960’erne tog sit udspring på universiteterne.

Lehrer var forud for sin tid, når det gjaldt politiske emner som forurening og spredning af atomvåben – og så havde han en stærk aversion mod duer, skriver AFP.

“Poisoning Pigeons in the Park” (forgiftning af duer i parken, red.) er en af satirikerens mest kendte sange. Sangen handler om et par, der morer sig med at slå duer ihjel med giftstoffet stryknin.

I starten af 1970’erne besluttede Lehrer sig for at lægge musikkarrieren i graven. Indtil da havde han udgivet 37 sange. Derefter dedikerede han sin tid til at undervise i matematik og musikhistorie.

Hvorfor Tom Lehrer pludselig droppede at stå på en scene og fokuserede på at undervise, er af flere blevet beskrevet som et mysterie.

Han har selv forklaret, at han simpelthen mistede gejsten, og at han ikke længere kunne finde på sjovt materiale, mens den kolde krig og atomtruslen buldrede afsted.

– Noget, som jeg tidligere syntes, var sjovt, er skræmmende nu. Jeg føler mig ofte som en indbygger i Pompeji, der er blevet bedt om at sige noget sjovt om lava, sagde Lehrer i et interview i magasinet People i 1982 – ti år efter sin sidste optræden.

Det blev til både hole-in-one og førsteplads undervejs i PGA-turneringen 3M Open i Minnesota for Thorbjørn Olesen, men en runde lige til glemmebogen søndag kostede en topplacering for den danske golfspiller i USA.

Forud for sidste runde lå danskeren ellers på en delt førsteplads, men søndagens runde sendte Olesen i frit fald ned gennem tabellen.

Danskeren gik de 18 huller i to slag over par og sluttede som delt nummer 14. Undervejs blev det til to birdies og fire bogeys.

Olesen fik en skidt start med tre bogeys på de første otte huller, og derfra havde han svært ved at genfinde det høje niveau fra tidligere på ugen.

På 17. hul gik det sågar helt galt, da Olesen sendte golfbolden i vandet.

Mens Olesens søndag kostede dyrt, leverede amerikaneren Kurt Kitayama derimod en stærk runde, der sikrede turneringssejren.

Kitayama havde i forvejen spillet en fremragende runde lørdag med hele 12 birdies og blot en enkelt bogey, og det spil tog han med til afgørelsen søndag. Her gik amerikaneren runden seks slag under par med otte birdies undervejs.

3M Open har en præmiesum på 8,4 millioner dollar – godt 53 millioner kroner.

Kitayamas sejr sikrer ham 1,5 millioner dollar svarende til 9,6 millioner kroner.

Niklas Nørgaard Møller, der er turneringens anden danske deltager, sluttede som delt nummer 68.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det “godt nyt”, at der søndag blev indgået en rammeaftale om handel mellem EU og USA.

Han vil afvente de nærmere detaljer om aftalen, hvor der overordnet bliver pålagt 15 procents told på europæiske varer og ydelser, der eksporteres til USA.

– Det er ingen hemmelighed, at handelsrelationen har været og fortsat er udfordret og plaget af uforudsigelighed og trusler om meget høje toldmure, og derfor har EU gjort sig parat til robuste modsvar, samtidig med de intensive forhandlinger.

– Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

USA’s præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødtes søndag i Skotland, hvor aftalen blev offentliggjort.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

– I dag er der taget et skridt i den rigtige retning, og vi vil tage sagen videre i Rådet (Ministerrådet i EU, red.) for at gennemgå og vurdere aftalen samt få endelig godkendelse på plads og sammen med Kommissionen forberede, hvordan aftalen bedst muligt iværksættes, siger Lars Løkke Rasmussen.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer. Sådan kom det dog ikke til at gå.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) vælger at glæde sig over, at der nu er klarhed for dansk erhvervsliv.

– Det er et skridt på vejen til at skabe den forudsigelighed og stabilitet, som er vigtig. For USA er Danmarks største eksportmarked, og danske datterselskaber har skabt mere end 90.000 job i USA.

– Nu skal vi gå aftalen grundigt igennem, så vi i fællesskab med dansk erhvervsliv sikrer, at den markante tilstedeværelse i USA fortsætter med at vokse, siger han i en skriftlig kommentar.

USA vil lægge en grundtold på 15 procent på de varer, der bliver importeret fra EU.

Det er rammerne i den aftale, som USA’s præsident, Donald Trump, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag aften præsenterede.

– Med denne aftale skaber vi mere forudsigelighed for vores virksomheder i en usikker tid, siger von der Leyen om aftalen.

Den vil have en “god effekt på bundlinjen” for europæiske virksomheder, siger hun på et pressemøde.

De nye toldsatser på europæiske produkter vil gælde for biler, farmaceutiske produkter samt halvledere, der bruges i elektroniske produkter. Biler er i dag pålagt en toldsats på 25 procent.

Der er enighed om en nul-toldsats for visse strategiske produkter, herunder fly og flydele, visse kemikalier og visse lægemidler.

Mens rammerne nu er lagt fast, er der stadig en række detaljer, der skal forhandles på plads i de kommende uger, siger von der Leyen.

Blandt andet er der endnu ikke truffet nogen beslutning om toldsatsen for vin og spiritus, tilføjer kommissionsformanden.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar over tre år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge von der Leyen vil det mindske europæernes afhængighed af olie og gas fra Rusland.

– Køb af amerikanske energiprodukter vil diversificere vores forsyningskilder og bidrage til Europas energisikkerhed, siger hun.

– Vi vil erstatte russisk gas og olie med betydelige indkøb af amerikansk naturgas, olie og nukleare brændsler, siger hun på et pressemøde.

Derudover vil europæiske lande foretage investeringer for 600 milliarder dollar i USA, sagde Trump kort forinden på et fælles pressemøde mellem de to.

Der er kritik fra Dansk Erhverv og Dansk Industri af den rammeaftale for handel, som EU og USA søndag har indgået, og som medfører en told på 15 procent på europæisk vareeksport til USA.

– Det er lykkedes præsident Trump at ændre hele præmissen for den internationale handel. Han har indført massive toldsatser på import af varer til USA og kæmpe skattestigninger for den almindelige amerikanske forbruger.

– Det er et kursskifte, der gør os alle sammen fattigere, og som gør det vanskeligere for danske virksomheder at bringe deres løsninger og varer i spil på det amerikanske marked, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

USA var sidste år Danmarks største eksportmarked med en samlet eksportindtægt til Danmark på 361 milliarder kroner. Det svarer ifølge Udenrigsministeriets tal til 17,4 procent af Danmarks samlede eksportindtægter.

USA’s præsident, Donald Trump, mødtes tidligere søndag med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i Skotland.

Kort tid efter kom meddelelsen om, at handelsaftalen var indgået.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Donald Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med USA om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

Hos Dansk Industri hæfter administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen sig ved, at der netop er tale om en rammeaftale.

DI frygter, at det kan ende med en større told end 15 procent på for eksempel medicinydelser, som betyder meget for dansk økonomi, blandt andet på grund af Novo Nordisks eksport.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads. Det må EU arbejde stenhårdt for at nå i mål med. Vi må endelig ikke se aftalen som en mulighed for at læne os tilbage og fortsætte som før. Tværtimod.

– Det er nu, vi skal udbygge Europas styrkepositioner og vise, vi står sammen på tværs af EU. Den seneste tid har været beviset på, vi er nødt til at stå stærkere i egen ret, siger Lars Sandahl Sørensen.

Med den nye aftale forpligter EU sig til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Aftalen indebærer europæiske investeringer for i alt 600 milliarder dollar i USA, sagde Donald Trump på et fælles pressemøde med Ursula von der Leyen, efter at aftalen var kommet i hus.

Brian Mikkelsen håber, at der nu kommer lidt ro på handelsområdet efter en hektisk tid. Men han er skeptisk for fremtiden.

– Hvem ved, hvor lang tid der går, før Trump føler sig kaldet til igen at rasle med sablen.

– Derfor bør EU beholde støvlerne på. Den danske regering og EU bør være proaktive, forhandlingsvillige og mere end noget andet holde sammen og stå fast i det fælles fodslag, siger han.

Det skulle helt ud i straffespark mellem Spanien og England, før der kunne findes en europamester, og her var det til sidst, de forsvarende europamestre fra England, der var skarpest.

Straffesparkskonkurrencen var i høj grad præget af nerver hos begge hold, hvor Catalina Coll i det spanske mål og engelske Hannah Hampton begge hev flere flotte redninger frem.

Hampton pillede blandt andre verdens bedste fodboldspiller Aitana Bonmatí.

På det fjerde spanske spark sendte Salma Paralluelo bolden forbi mål og leverede den tredje spanske afbrænder. Da engelske Chloe Kelly efterfølgende sparkede et af få sikre straffespark i kassen, var den engelske triumf i hus.

Forud var gået en ordinær spilletid, der var endt 1-1, og de ekstra 30 minutter var der ingen af de to hold, der fandt vej til netmaskerne.

Spanierne havde i høj grad domineret størstedelen af de 120 minutter og skabt flere store chancer, men skarpheden udeblev. Det gjorde den altså også i straffesparkskonkurrencen.

Englænderne genvandt dermed EM-titlen, som de også tog i 2022 hjemme på Wembley. Dengang var det den første titel i historien for de engelske fodboldkvinder.

Spanierne åbnede finalen i kontrol og havde bolden klart mest, men det var England, som den første store chance tilfaldt.

Efter små 20 minutter opsnappede Lauren Hemp bolden efter en stor spansk opspilsfejl, men Coll i det spanske mål reddede efterfølgende fra nært hold.

Fem minutter senere slog de spanske verdensmestre så til i den anden ende.

England sov i højre forsvarsside, og det udnyttede Ona Batlle til at sende et indlæg ind til Mariona Caldentey, der flot steg til vejrs og headede Spanien i front.

Derfra stod der Spanien på det meste i den resterende del af første halvleg, men føringen blev ikke udbygget.

Pausen kom tiltrængt for englænderne, og kort efter sidebyttet kom de med i kampen igen.

Ti minutter inde i anden halvleg headede Alessia Russo balance i regnskabet efter et fornemt indlæg fra Chloe Kelly, der altså også sparkede det afgørende straffespark i kassen.

Scoringen kom lidt ud af ingenting, og efterfølgende stod der fortsat Spanien på det meste.

De helt store spanske chancer udeblev dog, og da England samtidig ikke havde meget mere at komme med i den anden ende, gik finalen i forlænget spilletid.

Her fortsatte kampbilledet i samme dur. England stod dybt og blev domineret af et spansk hold.

Flere gange formåede spanierne til tilspille sig store chancer, men de blev misbrugt, og den spanske uskarphed endte altså med at koste.

Syrien ventes at holde valg til parlamentet i september.

Det siger chefen for landets valgmyndigheder, Mohamed Taha, til det syriske nyhedsbureau Sana søndag ifølge Reuters.

Han forventer, at valget vil finde sted mellem 15. og 20. september.

Det bliver i så fald det første valg i Syrien, siden præsident Bashar al-Assad i december 2024 blev væltet af oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) efter en lynoffensiv.

HTS-leder Ahmed al-Sharaa blev indsat som ny midlertidig præsident, efter at en blodig borgerkrig havde raset i Syrien i 13 år.

Et nyt lovforslag er på vej, der hæver antallet af pladser i parlamentet fra de nuværende 150 til 210.

Ifølge den nye lov skal en tredjedel af parlamentarikerne udpeges af præsidenten.

Blandt de opgaver, som et nyt parlament skal kaste sig over, er at gøre op med meget af den politik og de udenrigspolitiske alliancer, der var gældende under Assad-familiens mangeårige styre.

Den nye regering har tidligere lovet, at der vil være bred repræsentation i det kommende parlament.

Præsident Sharaa har desuden meddelt, at udenlandske observatører vil få lov at overvåge de valgkomitéer, der fører tilsyn med afstemningen.

Embedsmænd har sagt, at de områder, der ligger uden for regeringens kontrol – herunder de kurdiskkontrollerede regioner i det nordlige Syrien samt den drusisk-dominerede provins Sweida – fortsat får tildelt pladser baseret på befolkningstal.

Der har lydt kritik af, at Syriens mindretal ikke er repræsenteret i det nye syriske styre.

Meldingen om det kommende valg kommer, mens Syrien i de seneste uger igen har oplevet bølger af vold.

I sidste uge udbrød kampe mellem drusiske krigere og rivaliserende sunnimuslimske beduiner i byen Sweida.

Det kostede over 1400 mennesker livet, først og fremmest drusere, meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der følger situationen i Syrien.

Præsident Sharaa meddelte i sidste weekend, at en våbenhvile var trådt i kraft, og at regeringsstyrker var indsat for at sørge for sikkerheden.

Fire mennesker er bekræftet omkommet i en togulykke i delstaten Baden-Württemberg i det sydvestlige Tyskland.

Det oplyser tysk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der var omkring 100 passagerer med toget, da det kørte af sporet, skriver Bild.

Billeder viser flere togvogne, der er kørt af sporet. Mindst én af vognene er væltet om på siden og har tilsyneladende fået revet taget af.

Redningsmandskab er til stede i stort tal og arbejder på at få kvæstede og fastklemte passagerer ud, skriver Bild.

Ifølge avisen kan der høres højlydte skrig på videooptagelser fra ulykkesstedet.

Ulykken skete omkring klokken 18.10 ved byen Zwiefaltendorf i det hjørne af Tyskland, der grænser op mod både Schweiz og Frankrig.

Toget er et regionaltog fra det statslige tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn. Det var på vej fra byen Sigmaringen til byen Ulm, der begge ligger i samme delstat.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad der har fået toget til at køre af skinnerne.

På billeder fra stedet kan der ses væltede træer, men det er endnu uvist, om det har været årsag til ulykken.

Ifølge tyske medier er der formentlig mange tilskadekomne.

De henviser til, at redningstjenester i området har udsendt varsel om en såkaldt “massetilskadekomst”. Det er en vending, som redningstjenesterne bruger, når mange mennesker forventes at skulle modtage lægebehandling.

Afslutningen på årets Tour de France var på ingen måde, som det plejer.

21. etape sluttede med et vildt væddeløb i Paris’ regnvåde gader med tre ture op af Montmatre-stigningen, og her var det Wout van Aert (Visma), der på den sidste opkørsel satte Tadej Pogacar (UAE) og resten af frontgruppen til vægs.

Pogacar havde forinden taget teten på alle tre ture op over bakken og splittet feltet til atomer.

På sidste opkørsel forsøgte verdensmesteren fra spids at slide en lille frontgruppe op. Van Aert var den eneste, der kunne følge det tempo, og på de sidste meter af opkørslen kørte belgieren kontra, og for en sjælden gangs skyld blev den slovenske verdensmester sat til vægs.

Van Aert fløj ned mod målstregen på Champs-Élysées, mens Pogacar trak bremsen og rullede i mål som nummer fire. Davide Ballerini (Astana) endte med at tage andenpladsen, mens Bahrains Matej Mohoric blev nummer tre.

Regnen i Paris betød, at klassementtiderne blev nulstillet før den våde finale. Derfor var der ingen ændringer i den samlede stilling, hvor Tadej Pogacar sikrede den samlede sejr foran Jonas Vingegaard, der rullede roligt i mål på sidste etape.

Slovenerens sejr i år, der er den fjerde i karrieren, er kommet i hus på suveræn vis, og han har på intet tidspunkt sat tid til de øvrige konkurrenter.

Vingegaard kunne de fleste dage, men ikke alle følge med verdensmesteren.

En dårlig dag på Hautacam og en ukarakteristisk svag enkeltstart fra danskeren dræbte tidligt spændingen i løbet, som Pogacar endte med at vinde med 4 minutter og 24 sekunder til Vingegaard. 24-årige Florian Lipowitz debuterede i Tour de France med en flot tredjeplads – næsten 11 minutter efter Pogacar.

Selv om den traditionelle afslutning på Champs-Élysées i år havde fået et twist med Montmartre-stigningen, ændrede det ikke på, at etapen startede på samme måde, som der har været tradition for med paradekørsel og fejring.

Som centrum af Paris nærmede sig, var det dog slut med festlighederne.

Pogacar tog teten og splittede feltet på første tur over den nye tilføjelse til finalen.

Samtidig begyndte regnen at sile ned over den franske hovedstad, og det gav nogle spejlglatte brosten.

Det var tydeligt, at Pogacar var forsigtig i svingene på de våde veje, men samtidig lignede han en mand på en mission. Han ville vinde på Champs-Élysées iklædt den gule førertrøje, men det lykkedes ikke.

På sidste opkørsel forpurrede van Aert den plan, da han gik forbi Pogacar kort før toppen og derfra øgede ned til målet på Champs-Élysées.

EU og USA har indgået en rammeaftale om handel, siger præsident Donald Trump efter et møde søndag med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Trump betegner det ifølge Reuters som “den største aftale, der nogensinde er lavet”.

Handlen mellem EU og USA udgør næsten en tredjedel af den samlede verdenshandel.

Aftalen indebærer en generel toldsats på 15 procent på varer fra EU til USA, meddeler Trump og von der Leyen ifølge Reuters.

– Tillykke med aftalen, lyder en af de første kommentarer fra Trump efter mødet med EU-chefen.

Toldsatsen på 15 procent er det halve af den toldsats på 30 procent, som Trump oprindeligt havde truet med at indføre på den amerikanske import fra EU.

Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.

– Aftalen vil være god for biler, tilføjer han ifølge Reuters.

En af de klager, Trump flere gange har luftet over for EU’s repræsentanter, er, at de europæiske lande efter hans mening ikke køber tilstrækkelig mange amerikanske biler.

Med den nye aftale forpligter EU sig til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.

Aftalen indebærer europæiske investeringer for i alt 600 milliarder dollar i USA, siger Trump på et fælles pressemøde med von der Leyen, efter aftalen er kommet i hus.

Med den nye aftale er der bragt mere lighed i handelsbalancen mellem de to lande, siger Ursula von der Leyen på pressemødet.

– Aftalen vil bringe stabilitet, siger hun.

– Jeg vil mene, at vi ramte fuldkommen det punkt, vi gerne ville ramme.

Trump erklærede tilbage i april, at han ville forhøje toldsatserne markant for en lang række af verdens lande, hvis der ikke blev indgået handelsaftaler, som var mere “fair over for USA”, som han sagde det.

Hans administration varslede på det tidspunkt, at der ville blive indgået 90 aftaler på 90 dage.

Indtil videre er der – foruden aftalen med EU – indgået handelsaftaler med Japan, Storbritannien, Vietnam og Indonesien.

Reuters

Grøn 2025, som slutter søndag i Valby, blev historisk tidligt udsolgt og sætter publikumsrekord med 199.000 gæster fordelt på otte koncerter, skriver Grøn søndag i en pressemeddelelse.

Grøn blev afholdt i Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby, og alle otte koncerter blev udsolgt.

– Det har været to meget vilde uger. Selv om vi blev ramt af meget ekstremt vejr i Esbjerg, kan vi se frem til et flot overskud. Et større overskud ville være faldet på et meget tørt sted, fordi vores medlemmer er pressede i hverdagen, og fordi behovet for dansk forskning i muskelsvind aldrig har været større.

– Men uanset hvad er jeg fuld af dyb taknemmelighed over den kærlighed og opbakning, vi har mødt, siger direktør for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen i pressemeddelelsen.

Grøn blev ramt af ekstremt vejr i forbindelse med koncerten i Esbjerg, hvor der undervejs blev skybrud.

Syd- og Sønderjyllands Politi frarådede, at man bevægede sig udenfor, og Grøn-arrangørerne blev nødt til at tømme festivalpladsen af hensyn til publikums sikkerhed.

De fremmødte til koncerten fik derefter valget mellem at få pengene for billetten tilbage eller donere pengene til Muskelsvindfonden.

– Årets turné har været noget af det vildeste, vi har prøvet. Vi er gået fra ekstrem varme den første uge til et ekstremt skybrud med lyn og torden i Esbjerg, siger indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen.

– Alligevel står vi nu her i Valby og kan holde en kæmpe fest for 30.500 glade gæster. Vi er så stolte af og taknemmelige over for alle jer, der får det til at ske, siger han.

EU skal ikke håbe på en generel toldsats under 15 procent på varer, der sælges til USA.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump.

Han blev ved begyndelsen til sit møde med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, spurgt, om han kan gå med til en “bedre” toldsats end 15 procent.

– Hvis bedre betyder lavere, så nej, svarer Trump ifølge Reuters.

Hvis det ikke lykkes de to parter at indgå en toldaftale, er der udsigt til en generel amerikansk told på 30 procent på varer fra EU. Det vil i givet fald gælde fra 1. august.

Med en aftale forventer europæiske forhandlere, at toldsatsen vil lyde på 15 procent.

Trump gentager ved begyndelsen på søndagens møde med von der Leyen, at EU efter hans mening opstiller urimelige toldbarrierer, der forhindrer USA i at sælge biler og landbrugsvarer til europæerne.

Handelsrelationerne mellem USA og Europa har “været meget ensidige, og det bør de ikke være”, siger præsidenten.

– Europa er meget lukket. Vi sælger ikke biler til Europa. Vi sælger ikke landbrugsvarer i noget stort omfang, siger Trump.

– Jeg tror, at begge sider gerne vil se retfærdighed.

På det indledende pressemøde siger von der Leyen, at hun betragter Trumps vurdering af en “fifty-fifty” chance for at indgå en handelsaftale som realistisk.

Hun beskriver videre Trump som en “skrap forhandler” og siger, at hvis det lykkes EU og USA at indgå en handelsaftale, vil det være en enorm aftale.

– Det, der ligger foran os – hvis vi lykkes med det – vil formentlig være den største aftale, nogen af os nogensinde har indgået, siger von der Leyen.

EU’s forhandlere har arbejdet på højtryk i ugevis for at nå til enighed og kunne undgå de høje stigninger i toldsatserne.

– Vores medarbejdere har gjort meget af det hårde arbejde, nu er det op til os, siger hun til Trump.