Seneste nyheder

Danske svin skal have mindre antibiotika.

Det slår minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fast i en ny begrænsning af, hvor meget antibiotika der må bruges i svinestaldene.

Fra årsskiftet bliver grænseværdien i den såkaldte gult kort-ordning fra 2010 sænket med 20 procent.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en nyhed. Der er helt konkret tale om besætningsejere med slagtegrise og fravænningsgrise.

En griseproducent kan få et gult kort – et påbud – af Fødevarestyrelsen, hvis producenten overskrider grænsen, der er sat for antibiotikaforbruget.

Dermed har producenten ni måneder til at nedbringe forbruget under grænsen igen og kan få ekstra tilsyn fra styrelsen – for egen regning.

Den ordning skærpes nu, da minister Jacob Jensen bemærker, at der er en stigning i antibiotikaforbruget i danske svinestalde.

– Antibiotika er et vigtigt redskab til behandling af syge grise, men det skal bruges med omtanke, siger ministeren.

De seneste år er forbruget i den danske svineproduktion steget, trods en politisk målsætning om at forbruget skal mindskes.

I 2023 brugte den danske svineproduktion knap 73 ton antibiotika, hvilket svarer til en stigning på to procent fra året forinden.

Det viser den seneste opgørelse over landbrugets forbrug af antibiotika, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) står bag.

– Når vi kan se en stigning i forbruget, så har vi et ansvar for at handle for at beskytte både dyrenes sundhed og folkesundheden generelt, lyder det fra Jacob Jensen i ministeriets nyhed og tilføjer:

– Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til at mindske brug af antibiotika, og den førerposition vil vi med dette tiltag holde fast i.

Han er ikke den første landbrugsminister, der har sat sig for at nedbringe antibiotikaforbruget i de danske svinestalde.

Det samme gjorde blandt andre hans forgænger Jakob Ellemann-Jensen i maj 2018 som nytiltrådt miljø- og fødevareminister, hvor han også satte en ny begrænsning for antibiotikaforbruget.

For at styrke Danmarks interesser i udlandet åbnes der i 2026 danske ambassader i Albanien og Argentina, mens ambassaden i Myanmar lukker.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det nuværende kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam bliver desuden til et generalkonsulat, altså en opgradering, ligesom der udpeges en ny særlig repræsentant for Centralasien.

– Verden forandrer sig med hastige skridt. Det giver nye udfordringer, men rummer også store muligheder. Vi skal have en stærk og tidssvarende udenrigstjeneste, der er til stede i de lande, hvor vi har vigtige interesser på spil, og det har vi taget yderligere skridt mod i dag, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i pressemeddelelsen.

Albanien ønsker at blive medlem af EU, og den kommende danske ambassade i landet skal støtte Albanien på den front, lyder det.

I forhold til Argentina handler det om, at Danmark vil være mere til stede i Latinamerika. I det lys anses Argentina som en stor aktør i området, og en dansk ambassade vil give Danmark bedre muligheder for en øget samhandel, er vurderingen fra dansk side.

Ambassaden i Myanmar skal efter planen lukke ved udgangen af 2026.

– Betingelserne for samarbejde er væsentligt forværret siden militærkuppet, og der ses på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at dette vil ændre sig.

– Ressourcerne vil i stedet blive brugt på andre formål, hvor Danmark aktuelt har større udenrigs- og handelspolitiske interesser, skriver Udenrigsministeriet i pressemeddelelsen.

Der henvises til militærkuppet i 2021, hvor der efterfølgende blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år.

Det er endnu ikke sket, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Efter planen vil militærstyret i Myanmar 28. december i år begynde afholdelsen af det første valg siden kuppet. Det meddelte juntaen i august ifølge nyhedsbureauet AFP.

USA’s forbundspoliti, FBI, har anholdt en 30-årig mand fra Virginia for at have placeret flere rørbomber i Washington D.C. forud for stormen på den amerikanske kongresbygning den 6. januar 2021.

Det oplyser landets justitsminister, Pam Bondi, flankeret af andre embedsmænd fra administrationen, på et pressemøde i forbundshovedstaden.

– Den her efterforskning er (fortsat, red.) i gang. Mens vi taler, bliver der udført ransagninger, og der kan komme flere sigtelser, siger hun.

Ifølge nyhedsbureauet afslutter anholdelsen en flere år lang jagt efter gerningspersonen.

Den anholdte hedder Brian Cole Jr. og er sigtet for brug af en eksplosiv anordning samt forsøg på ondsindet tilintetgørelse ved hjælp af eksplosive materialer.

Bondi oplyser ikke, hvad man formoder, at den anholdtes motiv var. Hun fortæller heller ikke, hvordan man har kunnet finde frem til en formodet gerningsperson, knap fem år efter at hændelsen fandt sted.

I marts 2021 bad FBI offentligheden om hjælp til at finde frem til gerningsmanden.

FBI delte en video, der viser en person placere sprængstof nær Demokraternes og Republikanernes hovedkvarterer i Washington D.C. den 5. januar 2021.

Personen er maskeret og har en grå hættetrøje med Nike-sko på.

Han går rundt i områderne nær de to hovedkvarterer og sætter sig blandt andet på en bænk på et tidspunkt.

Rørbomberne menes at være blevet placeret ved de to hovedkvarterer i tidsrummet 19.30 til 20.30 aftenen inden kongresstormen.

De blev fundet omkring klokken 13.00 næste dag og på sikker vis uskadeliggjort af politiets robotter.

Samme dag stormede den nuværende præsident Donald Trumps tilhængere Kongressen i et forsøg på at omstøde demokraten Joe Bidens valgsejr i 2020.

Tusindvis af demonstranter deltog, overfaldt omkring 140 betjente og forårsagede skader for over 2,8 millioner dollar. I alt døde fem personer, heriblandt en betjent.

Trump benådede næsten alle 1500 mennesker, der var anklaget for at deltage i kongresstormen, da han vendte tilbage til embedet i januar.

Reuters

Newzealandsk politi er fredag kommet i besiddelse af et forsvundet guld- og diamantbesat Fabergé-æg efter at have holdt øje med en formodet tyv gennem seks dage.

Politiet havde sat betjente til at vogte over en 32-årig mand, der var under mistanke for at have slugt det kostbare æg.

Ægget, der har en værdi på omkring 130.000 kroner, dukkede efter nogle dages ventetid op på naturlig vis.

– Politiet kan bekræfte, at smykket er fundet. Det er nu i politiets varetægt, skriver politiet i en udtalelse.

Fabergé-ægget er inspireret af James Bond-filmen “Octopussy”, hvis plot blandt andet omhandler at stjæle et guldbelagt æg.

Inde i ægget er der en lille gylden blæksprutte, der på engelsk hedder “Octopus”.

Æggets design følger nøje det fra filmen med en gitterramme på 18-karat guld, der er dekoreret med blå safirer og hvide diamanter.

Det kostbare æg forsvandt i sidste uge fra smykkeforretningen Patridge Jewellers i New Zealands største by, Auckland.

Den 32-årige mand blev anholdt få minutter senere.

Ifølge det britiske medie BBC vil manden blive fremstillet i retten på mandag.

Ud over sigtelsen for tyveri af Fabergé-ægget er han også anklaget for at have stjålet en Ipad fra smykkeforretningen. Det skulle være sket allerede den 12. november.

Manden mistænkes også for at have stjålet kattegrus og midler til behandling af lopper til en samlet værdi af 100 newzealandske dollar – 370 kroner – fra en privat adresse dagen efter.

Den tidligere russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé blev i slutningen af 1800-tallet berømt for at designe overdådige påskeæg dekoreret med guld og ædelstene.

Flere af dem blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Æggene, der varierer i størrelse, kan være mange millioner værd.

I begyndelsen af denne uge var et Fabergé-æg på auktion i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for 22,9 millioner pund. Det svarer til 195 millioner danske kroner.

AFP

USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.

Det siger USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview på Fox News.

– Jeg vil ikke give et præcist antal, men det er over 30, og præsidenten vil fortsætte med at gennemgå flere lande, siger hun.

Hun specificerer ikke, hvilke lande der vil blive tilføjet til listen.

Amerikanske og britiske medier har tidligere rapporteret, at det ventes, at Trump-administrationen vil udvide listen til 30 lande.

Rejseforbuddet betyder, at statsborgere fra de lande ikke kan – eller kun i begrænset omfang kan – rejse ind i USA.

For 12 lande er der tale om et komplet rejseforbud.

Det gælder de mellemøstlige lande Afghanistan, Iran og Yemen samt de afrikanske lande Eritrea, Libyen, Republikken Congo, Somalia, Sudan, Tchad, Ækvatorialguinea.

I Caribien er Haiti på listen, og i Asien er det Myanmar.

For syv lande er der tale om et delvist rejseforbud.

Her gælder det de afrikanske lande Burundi, Sierra Leone og Togo. Det omfatter desuden de latinamerikanske lande Cuba og Venezuela samt de asiatiske lande Laos og Turkmenistan.

Rejseforbuddet omfatter ikke personer, der har lovligt permanent ophold i USA eller et visum i forvejen. Det gælder heller ikke personer, hvis indrejse tjener USA’s nationale interesser.

USA har dog i december sat behandlingen af alle immigrationsansøgninger fra de 19 lande på pause.

Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.

Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.

Siden Donald Trump blev USA’s præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA, men på det seneste har han skruet op for retorikken.

Det sås blandt andet under et kabinetsmøde tirsdag, hvor Trump sagde, at somaliske indvandrere skal ud af USA, da de ikke bidrager med noget.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, lød det fra præsidenten.

Op til fem droner blev mandag spottet i nærheden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs flyrute under et besøg i Irland.

Det oplyser unavngivne kilder til det irske medie Irish Times.

Dronerne, der blev opdaget af et skib fra den irske flåde, satte myndighederne i alarmberedskab, da man frygtede, at dronerne måske var sendt i luften for at forstyrre flyets kurs.

Flyet med Zelenskyj ankom en smule tidligere end planlagt, og derfor var der ingen fare, oplyser kilderne.

Den ukrainske delegation ankom mandag aften til Irland på et kort besøg, hvor Zelenskyj forsøgte at samle støtte til Ukraine i den snart fire år lange krig med Rusland.

Delegationen forlod Irland igen dagen efter.

Der var ifølge mediet The Journal indført et flyveforbud for droner i området omkring Irlands hovedstad, Dublin, under hele Zelenskyjs besøg.

Det vides fortsat ikke, hvem der styrede dronerne, men de unavngivne kilder fortæller til Irish Times, at der er indikationer på, at det var avancerede droner styret af erfarne droneoperatører.

The Journal skriver, at der var tale om fire droner, der beskrives som militære droner.

Unavngivne kilder siger til mediet, at dronerne blev sendt i luften nordøst for Dublin og fløj i op til to timer. Undersøgelser er i gang med at fastslå, om dronerne blev sendt afsted fra land eller fra et skib.

Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn bekræfter over for ukrainske medier, at de ukrainske gæster under besøget blev gjort opmærksom på tilstedeværelsen af droner.

– Værten var ansvarlig for sikkerheden. Ifølge deres data var der faktisk sådanne droner, men det påvirkede ikke besøget, og der var ikke behov for at ændre noget, siger Lytvyn.

Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at der har været anmeldelser om droner over forskellige lufthavne.

Reuters

En anklagejury har torsdag afvist anklagemyndighedens forsøg på at genoplive en kriminalsag mod den amerikanske delstat New Yorks justitsminister, Letitia James.

Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til sagen.

En føderal dommer afviste allerede i slutningen af november sagen mod Letitia James, der er en folkevalgt demokrat.

Hun blev i oktober tiltalt for banksvindel og for at have givet falske oplysninger til en finansiel institution.

Letitia James siger i en udtalelse:

– Som jeg har sagt fra starten, er anklagerne imod mig ubegrundede. Det er tid til at sætte en stopper for den ukontrollerede brug af retssystemet som et våben.

Dommeren, der hedder Cameron McGown Currie, vurderede, at den anklager, som har rejst tiltale i sagen, er blevet uretmæssigt udpeget. Hun hedder Lindsey Halligan og er Trumps tidligere advokat.

Trump indsatte hende i september, efter at hendes forgænger på posten, Erik Siebert, havde afvist at rejse tiltale mod Letitia James og også den tidligere FBI-direktør James Comey.

Hvis anklagejuryen havde besluttet at tiltale Letitia James, ville det være det andet forsøg fra USA’s justitsministerium.

Anklagerne i sagen vil forsøge at tiltale hende igen, oplyser de unavngivne kilder.

Anklagejuryens afvisning af sagen er det seneste juridiske tilbageslag for USA’s præsident Donald Trumps administration.

Sagen mod Letitia James ses som Trumps projekt.

En talsperson for USA’s justitsministerium afviser at kommentere sagen.

Anklagere i USA har sjældent problemer med at overbevise anklagejuryer om at rejse tiltale, da det alene er anklagemyndigheden, der fremlægger beviser, og den kun skal påvise, at der er sandsynlighed for, at der er begået en forbrydelse.

Anklagejuryer har i flere sager under Trumps embedsperiode afvist sager, som anklageren har ønsket at føre. Letitia James er dog den mest fremtrædende skikkelse, som det er sket for.

Comey, som offentligt har kritiseret Trump, blev i september tiltalt for at have afgivet falsk vidneforklaring over for Senatet og for at have forhindret en kongresundersøgelse. Også dén sag blev afvist af den føderale dommer i november.

Både James Comey og Letitia James har nægtet sig skyldige. Sagerne mod dem ses som et forsøg på at retsforfølge personer, der har kritiseret Trump eller ført an i søgsmål eller undersøgelser mod ham.

Reuters

USA’s højesteret har givet tilladelse til, at delstaten Texas kan benytte et nyt valgkort, der er skabt til at sikre Republikanerne flere pladser i Kongressens ene kammer Repræsentanternes Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En føderal dommer, Jeffrey Brown, vurderede i november, at den nye fordeling af valgdistrikterne formentlig var ulovlig, fordi den ifølge ham var udført på baggrund af race. Han indførte derfor en blokering af valgkortet.

– Der er omfattende beviser for, at Texas ændrede 2025-kortet ud fra racemæssige overvejelser, skrev den føderale dommer.

Jeffrey Brown er udpeget af USA’s republikanske præsident, Donald Trump.

Embedsmænd i Texas anmodede derefter senere i november højesteret om at ophæve blokeringen.

Og det har højesteret altså imødekommet.

Det nye valgkort, der efter republikansk ønske blev indført i august, har til formål at sikre Republikanerne fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2026.

Republikanerne har i øjeblikket et snævert flertal i begge kamre i Kongressen, Repræsentanternes Hus og Senatet.

Hvis Demokraterne får flertal i enten Repræsentanternes Hus eller Senatet ved midtvejsvalget i november 2026, kan det ifølge Reuters potentielt have store konsekvenser for Trump.

Det kan gøre det sværere for Trump og Republikanerne at vedtage lovgivning, men det kan også åbne for, at Demokraterne kan iværksætte undersøgelser af Trump.

Det er tilladt i USA at ændre kort over valgdistrikter for at få en partimæssig fordel, men at tegne valgdistrikter på baggrund af race betragtes som ulovligt.

Ændringerne i valgdistrikterne i Texas tilbage i august fik demokratiske politikere i USA’s mest folkerige stat, Californien, til at svare igen ved at varsle lignende ændringer.

Det kan give Demokraterne op mod fem pladser i Repræsentanternes Hus og dermed udligne den republikanske fordel i Texas.

Vælgerne i Californien godkendte med stort flertal ændringerne ved et valg tidligere i november.

USA’s højesteret har et konservativt flertal med seks dommere, der er udpeget af republikanske præsidenter, og tre dommere, der er udpeget af demokratiske.

Det amerikanske militær har bombet et fartøj i internationalt farvand i den østlige del af Stillehavet torsdag.

Det oplyser militæret på det sociale medie X, hvor en video af luftangrebet bliver delt.

Fire mænd har mistet livet i angrebet, lyder det. Ifølge det amerikanske militær smuglede båden narkotika.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet transporterede ulovlig narkotika og var på vej ad en kendt narkosmuglingsrute i det østlige Stillehav.

– Fire mandlige narko-terrorister om bord på fartøjet blev dræbt, oplyser USA’s sydlige kommando, U.S. Southern Command, på X.

Militæret skriver også, at angrebet blev gennemført efter anvisning fra den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth. De dræbte mænds nationalitet fremgår ikke.

USA har de seneste måneder oprustet militært i regionen og bombet en række mistænkte narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA.

Over 80 mennesker har mistet livet i angrebene, som har mødt kritik fra blandt andet FN. De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

Særligt et angreb i september på en båd i Det Caribiske Hav har fået USA’s præsident Donald Trumps administration ud i et stormvejr.

Ifølge USA’s militær var skibet lastet med narkotika. Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan – ifølge flere eksperter – have været ulovligt.

To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted. Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Admiral Frank Bradley, som havde givet ordre til angrebet på båden, orienterede torsdag amerikanske lovgivere om operationen og viste en uredigeret video af angrebene.

Flere demokratiske politikere var dybt foruroliget over, hvad de så på videoen, mens republikanerne forsvarede angrebet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forsvarsminister Pete Hegseth har sagt, at admiral Bradley traf den rigtige beslutning.

USA’s militære oprustning og angreb på både i Caribien har skabt gnidninger mellem særligt Venezuela og USA.

Venezuelas præsident, venstreorienterede Nicolás Maduro, hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Soldater fra Nationalgarden, indsat af USA’s regering, kan fortsat være indsat i forbundshovedstaden, Washington D.C.

Det har en appeldomstol afgjort torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Appeldomstolen har midlertidigt sat en kendelse fra en lavere domstol på pause. Kendelsen betød, at Nationalgarden ellers skulle forlade Washington D.C. senest 11. december.

USA’s præsident, Donald Trump, indsatte Nationalgarden i forbundshovedstaden i efteråret. Indsatsen er blevet yderligere forstærket, efter at to soldater den 26. november blev skudt få gader fra Det Hvide Hus.

Den ene – en 20-årig kvinde – døde siden af sine skader. Den anden soldat – en 24-årig mand – blev alvorligt såret, men overlevede.

Mere end 2000 soldater fra Nationalgarden er udkommanderet til forbundshovedstaden.

Hovedstadens justitsminister, Brian Schwalb, anlagde i efteråret et søgsmål mod Trump-administrationens brug af Nationalgarden.

Schwalb mener, at det skaber en farlig præcedens for fremtiden, hvis Trump benytter Nationalgarden til at håndtere national lov.

Den 20. november besluttede distriktsdommer Jia Cobb med virkning fra 11. december at blokere indsættelsen af Nationalgarden i hovedstaden, efter at hun havde behandlet søgsmålet.

Ud over Washington D.C. er Nationalgarden indsat i flere andre amerikanske storbyer – herunder Los Angeles i Californien, Chicago i Illinois og Memphis i Tennessee.

Ifølge præsident Trump er Nationalgarden nødvendig for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsreglerne og bekæmpe kriminalitet.

Soldaterne er blevet indsat i byer, som er styret af medlemmer af Det Demokratiske Parti – altså Trumps politiske modstandere.

USA’s højesteret ventes inden længe at tage stilling til lovligheden af Trumps brug af Nationalgarden i Chicago. Afgørelsen vil også få betydning for de andre byer, hvor Nationalgarden er indsat.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og lederne af Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har torsdag underskrevet en ny fredsaftale.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Aftalen er underskrevet, selv om nye kampe på det seneste har sat spørgsmål ved aftalen, der skal afslutte en af Afrikas længste krige, skriver AFP.

Trump siger, at USA også har underskrevet aftaler om kritiske mineraler med de to lande.

Aftalen er blevet præsenteret i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor Trump har taget imod Paul Kagame, Rwandas mangeårige præsident, og Congos præsident, Félix Tshisekedi.

– Jeg tror, det bliver et stort mirakel, sagde Trump kort efter ceremonien, der blev afholdt i et fredsinstitut, som Trump-administrationen netop har omdøbt efter præsidenten.

Baggrunden for den nye aftale er en mangeårig konflikt mellem de to afrikanske nabolande.

Tidligere i år blev der ligeledes indgået en aftale. Men kort tid efter brød voldsomme kampe atter ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af DR Congo.

Oprørsgruppen M23 er støttet af Rwanda.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.

Volden er fortsat, og begge sider bebrejder hinanden.

Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.

Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan, der blandt andet bruges i elektronikproduktion.

Donald Trump har tidligere udtrykt håb om at sikre mineraler fra det østlige DR Congo, da det skulle give USA et forspring til Kina.

Oprørsgruppen M23 har siden 2021 taget kontrol over et stort territorium i den ressourcerige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bukavu.

Mere end to millioner mennesker er flygtet fra områder i den østlige del af landet siden januar, viste en rapport fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Hjælp, OCHA, tidligere på året.

Den tjekkiske præsident, Petr Pavel, vil udpege milliardær og Trump-støtte Andrej Babis som Tjekkiets premierminister den 9. december.

Det oplyser præsidentens kontor i en erklæring torsdag, skriver Reuters.

Udnævnelsen er et af de sidste skridt i dannelsen af en ny regering, som Babis’ populistiske ANO-parti er ved at danne med to mindre højrefløjspartier, skriver nyhedsbureauet.

Med en valgsejr i ryggen var det Andrej Babis, der tidligere har haft posten som tjekkisk premierminister, der var blevet bedt om at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Babis’ parti, ANO, fik flest stemmer, da der blev afholdt parlamentsvalg i Tjekkiet i begyndelsen af oktober.

Andrej Babis var premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021.

Babis er selvudnævnt “trumpist” – altså tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

Han har en baggrund som erhvervsmand og har opbygget en formue, der har gjort ham til milliardær.

Babis er faktisk en af de rigeste tjekker med en formue på 4,3 milliarder dollar, cirka 27,5 milliarder kroner, ifølge Forbes takket være sit ejerskab af Agrofert.

Det er en gruppe på omkring 230 virksomheder, der producerer gødning, urinstof, plastik og biobrændstoffer i Centraleuropa, men også dyrker korn, avler kvæg, laver salami og bager brød.

Agrofert beskæftiger ifølge Reuters tæt på 30.000 mennesker.

Andrej Babis har torsdag erklæret, at han vil flytte sin virksomhedsgruppe til en uafhængigt styret fond, så han kan blive udnævnt til premierminister.

Præsident Petr Pavel har tidligere sagt, at han ville være parat til at udnævne Babis inden for en uge, når Babis havde sagt, hvordan han havde til hensigt at løse den interessekonflikt, han ville stå over for som regeringsleder og ejer af et stort forretningsimperium.

Babis’ parti lovede op til valget, at det ville hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Ved parlamentsvalget fik ANO 34,5 procent af stemmerne og 80 ud af parlamentets 200 pladser.

Fredag venter fodboldfans verden over i spænding på lodtrækningsceremonien til VM i fodbold næste år i USA, Canada og Mexico.

I forbindelse med ceremonien i USA’s hovedstad, Washington D.C., vil Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, bruge lejligheden til at diskutere bilateral handel med USA’s præsident, Donald Trump.

Det fortæller hun til journalister i Mexico torsdag, skriver AFP.

Der vil ud over et “kort møde” med Trump også blive holdt en separat samtale med den canadiske premierminister, Mark Carney.

USA, Mexico og Canada – som sammen er værter for Fifas VM-slutrunde i 2026 – er fælles om USMCA-handelsaftalen, som Trump forsøger at genforhandle på vilkår, der er mere gunstige for amerikanske producenter.

USMCA erstattede i 2020 Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, der blev underskrevet i 1990’erne.

Aftalen er ifølge AFP afgørende for økonomierne i Mexico og Canada, som henholdsvis sender omkring 80 procent og 75 procent af deres eksport til USA.

Trump har tidligere indført told på nabolandenes eksportvarer, der ikke falder ind under aftalen, og præsidenten har truet med yderligere straf, hvis de ikke formår at begrænse grænseoverskridende migration og narkotikahandel.

Også Mark Carney bekræfter, at han kort vil mødes med Trump fredag.

Den canadiske leder har været i modvind i hjemlandet for sin kommunikation med Trump, efter at præsidenten pludselig afbrød forhandlinger med Canada i oktober med henvisning til vrede over en tv-reklame mod toldsatser.

Carney blev også kritiseret i slutningen af november ved G20-topmødet i Sydafrika, da han blev spurgt af en journalist, hvornår han sidst talte med Trump, og svarede: “Hvem bekymrer sig?” (who cares?, red), skriver AFP.

Premierministeren har dog fastholdt, at hans regering er klar til yderligere forhandlinger, så snart USA beslutter at genoptage sit engagement.

Israel har fået grønt lys til at deltage i sangkonkurrencen Eurovision 2026.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision Song Contest, skriver Reuters.

Ifølge EBU har unionens medlemmer støttet en række ændringer af regler, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle medlemmer kan deltage, lyder det.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter afgørelsen siger Israels præsident, Isaac Herzog, at han håber, at Eurovision vil fortsætte med at fremme kultur, musik og venskab mellem nationer og kulturel forståelse på tværs af landegrænser.

KAN, der er Israels public service tv-station, bekræfter ligeledes nationens deltagelse ved næste års internationale musikfest.

Flere lande har dog på forhånd advokeret for, at Israel bør udelukkes fra Eurovision.

Efter afgørelsen vil tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande, skriver Reuters.

– Irlands deltagelse er fortsat samvittighedsløs i betragtning af det forfærdelige tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise, som fortsat sætter så mange civiles liv i fare, lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station RTE.

Også Island har truet med lignende.

– Det har ikke været en nem beslutning og heller ikke én, der skal tages let på. Eurovision Song Contest er af stor betydning for os. Kultur forener, men ikke for enhver pris, siger generaldirektøren i den hollandske tv-station Avrotos, Taco Zimmerman, i en udtalelse.

Næste års Eurovision Song Contest skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Eurovision bliver hvert år set af flere end 160 millioner mennesker. Den festlige begivenhed blev oprindeligt startet for at skabe sammenhold blandt de europæiske lande efter Anden Verdenskrig.

DR oplyser i en kommentar, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision.

Færøernes parlament, Lagtinget, har vedtaget abortlov, så kvinder kan få fri abort til og med 12. graviditetsuge.

Det oplyser Hervør Pálsdóttir fra partiet Tjóðveldisflokkurin til Ritzau.

Forslaget er vedtaget med 17 stemmer for og 16 imod, hvilket også var tilfældet, da forslaget var gennem andenbehandling tirsdag.

Hervør Pálsdóttir er en af de fire parlamentsmedlemmer, der har fremsat forslaget om den nye abortlov.

Hun fortæller til Ritzau, at hun er glad for, at forslaget er vedtaget.

– Det er et stort og historisk øjeblik, at færøske kvinder nu har ret til at bestemme selv.

– Mange kvinder har kæmpet i mange år for de her rettigheder, og jeg tror, at mange kvinder nu føler sig mere respekteret af deres land, siger hun.

Hidtil har det kun været i særlige tilfælde, at gravide har kunnet få abort på Færøerne.

Dette gjaldt blandt andet, hvis det blev vurderet, at der var alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, eller hvis hun var blevet udsat for voldtægt eller incest.

Et næsten identisk forslag blev nedstemt i en tæt afstemning sidste år, hvor 15 stemte for, mens 15 stemte imod.

Det kræver et flertal, før et forslag kan stemmes igennem i Lagtinget.

Abortlovgivningen på Færøerne har indtil nu været uændret siden 1956.

Nyheden vækker glæde hos organisationen Sex & Samfunds generalsekretær, Majbrit Berlau.

– Stort tillykke til alle på Færøerne med endelig at have fået adgang til fri abort – 52 år efter Danmark.

– Det har været en lang og svær debat, som har krævet meget af mange. Men nu er det lykkedes at sikre færøske kvinder retten til at bestemme over egen krop, siger hun.

Sex og Samfund har tidligere oplyst, at færøske kvinder har taget turen til Danmark for at få en abort.

Der bor lige under 55.000 mennesker på Færøerne.

Det militærstyrede vestafrikanske land Burkina Faso vil genindføre dødsstraf, som blev afskaffet i 2018.

Det oplyser landets ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge den burkinske regerings informationstjeneste vil landet med et nyt udkast til straffeloven genindføre dødsstraf for en række lovovertrædelser, herunder højforræderi, terrorhandlinger og spionage, skriver AFP.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udførte Burkina Faso senest en henrettelse i 1988.

Dødsstraffen blev afskaffet 30 år senere under den tidligere præsident Roch Marc Christian Kaborés regering.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden et militærkup i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et “nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj”.

Sammen med Mali og Niger har det vestafrikanske land i stedet organiseret sig et i samarbejde, der hedder AES – Alliancen for Sahelstaterne – og har lagt afstand til Vesten. Det gælder især Frankrig.

Loven om genindførelsen af dødsstraf skal ifølge AFP formelt godkendes af en lovgivende forsamling, der er oprettet af militærjuntaen.

Ifølge regeringen straffer loven også “fremme og udøvelse af homoseksualitet og relaterede handlinger”, hvilket møder kritik, skriver AFP.

Den vestafrikanske nation vedtog også en lov i september, der er rettet mod “gerningsmænd til homoseksuel praksis”, og som straffes med op til fem års fængsel.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

Hun kom, så og fejlede.

Og torsdag fik overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) så officielt grønt lys til at udtræde af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune efter sidste måneds kommunalvalg.

Det bekræfter partifællen Niels E. Bjerrum (S), der som 1. stedfortræder overtager eksministerens plads.

Rosenkrantz-Theils ønske om at udtræde fra Borgerrepræsentationen, hvor hun ellers skulle have været beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester per 1. januar, var torsdag på dagsordenen på et møde i Borgerrepræsentationen.

Her skulle der tages stilling til, om årsagen, altså “personlige årsager”, var nok til at imødekomme ønsket fra Rosenkrantz-Theil.

Ifølge loven kunne et exit for Rosenkrantz-Theil nemlig kun ske, hvis det er på grund af “helbredet, et andet offentligt hverv, forretninger eller lignende”.

Dog er “personlige årsager”, hvilket hun ikke har uddybet yderligere, som regel nok til at kunne udtræde. Det var altså igen tilfældet.

Ifølge Niels E. Bjerrum, som skal være politisk ordfører for Socialdemokratiet i København, stemte 50 for, to imod, mens en undlod at stemme. Niels E. Bjerrum måtte ikke selv stemme på grund af inhabilitet.

Folketingsmedlem Ole Birk Olesen (LA), der også er medlem af Borgerrepræsentationen, havde på forhånd udtalt, at han stemte imod.

– Det er snyd over for de vælgere, som har stemt på hende. Hun fik trods alt tredjeflest personlige stemmer, sagde han før mødet til TV 2.

På valgnatten, eller nærmere bestemt om morgenen den 19. november dagen efter valget, erkendte Rosenkrantz-Theil valgnederlaget. Men hun svarede dog, at hun ville tage sin plads i Borgerrepræsentationen per 1. januar, selv om overborgmesterposten glippede.

Få dage efter annoncerede Rosenkrantz-Theil så sit exit fra politik. Først begrundede hun det med Socialdemokratiets dårlige valg i hovedstaden, hvorefter hun ændrede forklaring, så begrundelsen i stedet for blev “personlige årsager”.

Socialdemokratiet fik en tilslutning på 12,7 procent i Københavns Kommune ved valget 18. november. Det var en tilbagegang på 4,5 procentpoint. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i København.

Statsministerpartiet, der har haft overborgmesterposten i København, siden den blev skabt i 1938, og som har siddet på magten i København i over 100 år, blev end ikke inviteret med til konstitueringsforhandlingerne.

Mandag valgte et flertal af socialdemokraterne i København, at Andreas Keil skal overtage den fagborgmesterpost, som Rosenkrantz-Theil har efterladt sig. Han vandt et kampvalg mod fire partifæller.

Keil mødtes i øvrigt torsdag med statsminister Mette Frederiksen (S), som efter kommunalvalget har været under pres, fordi Socialdemokratiet på landsplan fik et skidt valg, hvilket hun selv har adresseret. I 87 af 98 kommuner oplevede partiet tilbagegang. Mødet mellem Keil og Frederiksen fremgår af statsministerens profil på Instagram.

Borgerrepræsentationen i København – det hedder byråd eller kommunalbestyrelse i andre kommuner – har 55 pladser, eller mandater om man vil. Der er en overborgmester og seks fagborgmestre, som hver står i spidsen for en forvaltning.

Socialdemokratiet har otte mandater i Borgerrepræsentationen fra 1. januar. Det er en tilbagegang på to mandater.

Storbritannien og Norge har indgået en forsvarsaftale, hvis formål er at “jage russiske ubåde i Nordatlanten”.

Det oplyser lederne fra de to lande torsdag.

Aftalen skal være med til at beskytte vigtig, undersøisk infrastruktur – herunder kabler, lyder det. Der har de seneste år været flere historier om formodet sabotage mod undersøiske kabler i det nordatlantiske område.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, mødtes torsdag med den britiske premierminister, Keir Starmer, i London.

Her sagde Jonas Gahr Støre, at der er tale om en “virkelig vigtig aftale”.

– Det her handler om situationen lige nu. Det handler om at anerkende, hvor Europa står, og hvad der er brug for for at tage sig af sikkerheden for fremtiden, lyder det fra den norske statsminister.

Under aftalen vil den britiske og norske flåde holde øje med russisk flådeaktivitet i farvandene nær Grønland, Island og Storbritannien.

AFP

Rusland ønsker at samarbejde med de amerikanske udsendinge om en plan for krigen i Ukraine.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, til mediet India Today, skriver Reuters.

– Jeg synes, vi skal engagere os i denne indsats hellere end at obstruere den, siger Putin.

Den russiske præsident er torsdag landet i Indien til et todages besøg med det formål at udbygge forsvarsbåndene mellem de to lande.

Og der var både håndtryk og kram til Putin i lufthavnen fra Indiens premierminister, Narendra Modi, der i øjeblikket møder pres fra USA for at stoppe med at købe olie fra Rusland.

Putins kommentarer er en del af et interview med tv-stationen, der er blevet sendt, efter at præsidenten er landet i den indiske hovedstad, New Delhi, skriver Reuters.

I interviewet sætter den russiske leder også ord på sit forhold til USA’s præsident, Donald Trump.

Putin mener, at Trump har sin egen dagsorden, mens Rusland har et andet fokus, når det gælder told og global handel. Men den russiske præsident formoder dog, at “Trump handler i god tro”, siger han ifølge Reuters.

– Vores agenda er ikke rettet mod nogen, men stiler mod at beskytte vores respektive interesser, siger Putin til India Today.

Ifølge Reuters fremgår det ikke, hvad Putin specifikt refererer til.

I interviewet med det indiske medie siger Vladimir Putin ifølge AFP også, at han er “meget glad” for at mødes med “sin ven” Modi.

– Omfanget af vores samarbejde med Indien er enormt, siger han i en bemærkning oversat af tv-stationen, skriver AFP.

Det er den russiske præsidents første besøg i Indien, siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022.

Under besøget er Putin ledsaget af sin forsvarsminister, Andrej Belousov, og det forventes, at der vil blive drøftet mulige aftaler om blandt andet kampfly og luftforsvarssystemer, skriver AFP.

En 95-årig mand er afgået ved døden som følge af en ulykke på hovedvejen Arnborgvej og Storegade ved Borris.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørum til TV Midtvest.

Ulykken fandt sted torsdag formiddag og blev anmeldt klokken 10.36.

Ifølge politiet skete ulykken, da den ældre bilist overså sin vigepligt og stødte sammen med en lastbil.

Den 95-årige er fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.