Seneste nyheder

To israelske menneskerettighedsgrupper siger mandag, at Israel er ved at begå folkedrab på palæstinenserne i Gaza.

Der er tale om organisationerne Læger for Menneskerettigheder Israel og B’Tselem. De har begge udgivet rapporter, hvori de anklager regeringen for at stå bag et folkedrab.

B’Tselem har kaldt sin rapport Vores Folkedrab.

Det er første gang, at store israelske organisationer slutter sig til koret af internationale menneskerettighedsgrupper, der siger, at Israels handlinger i Gazastriben udgør et folkedrab.

Israel forsøger bevidst at ødelægge det palæstinensiske samfund, mener de to israelske grupper.

Siden oktober 2023 har det israelske militær udført omfattende angreb i Gaza. Samtidig har landet holdt grænserne lukket og blokeret for nødhjælp.

I dag er der udbredt mangel på mad i området, som har omkring to millioner indbyggere.

– Rapporten, som vi udgiver i dag, havde vi aldrig forestillet os, at vi ville være nødt til at skrive, siger Yuli Novak, direktør for B’Tselem.

– Gazas befolkning er blevet fordrevet, bombarderet og udsultet og har fået frataget deres menneskelighed og rettigheder, fortsætter hun.

Læger for Menneskerettigheder Israel fokuserer på sundhedsvæsnet i Gaza.

Det er blevet ødelagt på en kalkuleret og systematisk måde, lyder det fra organisationen.

Israels regering har konsekvent afvist, at der er tale om et folkedrab i Gaza.

Mandag siger en talsperson for regeringen, at anklagen fra de to organisationer er uberettiget.

– Der er ingen hensigt, hvilket er afgørende for en anklage om folkedrab. Det giver simpelthen ikke mening for et land at sende 1,9 millioner tons nødhjælp – for det meste mad – hvis der er en hensigt om folkedrab, siger talspersonen David Mencer.

I FN-regi bruges ordet folkedrab om handlinger, der har til formål helt eller delvist at tilintetgøre en gruppe mennesker.

Det kan for eksempel være en etnisk eller religiøs gruppe.

Et folkeretligt forbud mod folkemord blev en del af FN’s konventioner i 1948.

Det skete i kølvandet på nazisternes folkedrab på europæiske jøder, der kendes som Holocaust.

Reuters

Tre personer er døde efter voldsomme oversvømmelser i det østlige Rumænien natten til mandag.

Det oplyser beredskabsstyrelsen i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Desuden er hundredvis af mennesker blevet evakueret, og tusindvis af boliger er blevet beskadiget.

Omkring 25 landsbyer i ni amter blev natten til mandag ramt af kraftig regn og vind.

Ifølge beredskabet rev vinden tage af huse. Træer væltede og blokerede trafikken på veje.

Videoer viser ifølge Reuters, at træhuse og biler blev ført væk af vandmasserne. Broer er også blevet ødelagt.

De værst ramte amter var Neamt og Suceava. Her gik to floder over deres bredder, hvilket resulterede i en 66-årig mands død.

To kvinder – en 85-årig og en 83-årig – blev senere også fundet døde. Beredskabet måtte bruge en gravemaskine til at hente et af ligene op fra en flod.

I Suceava er der ifølge den rumænske tv-station Digi24 flere områder, hvor der ikke er mobilsignal.

Derfor ved de lokale myndigheder ikke, hvor mange der har brug for hjælp.

Miljøministeriet i Rumænien har ifølge Reuters meddelt, at nogle floder steg til rekordhøje vandstande.

EU-Kommissionen foreslår at delvist suspendere Israels deltagelse i Horizon Europe-programmet, som giver finansiel støtte til forskning.

Forslaget omhandler konkret programmet European Innovation Council (EIC) Accelerator.

Her kan nye og mindre virksomheder søge om støtte til at udbrede innovative teknologier.

EIC Accelerator hører under Horizon.

Forslaget fra EU-Kommissionen kommer, efter at flere EU-lande har opfordret kommissionen til at lægge mere pres på Israel som følge af situationen i Gaza.

Det møder kritik fra Israel.

Landets udenrigsministerium skriver på X, at kommissionens anbefaling er forfejlet, ærgerlig og uberettiget.

– På et tidspunkt hvor Israel bekæmper jihadistisk terrorisme fra Hamas, vil en beslutning som denne kun gøre Hamas stærkere.

– Det vil derfor underminere muligheden for at opnå en våbenhvile og en aftale om at løslade gidslerne, lyder det i opslaget.

Det israelske udenrigsministerium skriver videre, at Israel vil gøre sit for at sikre, at EU-landene ikke siger ja til forslaget.

– Ligegyldig hvad vil Israel ikke give efter for pres, når det kommer til nationale interesser, skriver ministeriet.

Tidligere mandag fremgik det af en dagsorden, at EU-kommissærerne på et møde skulle diskutere forslaget. Og her er de altså blevet enige om at anbefale medlemslandene at delvist suspendere Israel fra Horizon.

Hvis EU’s medlemslande bliver enige om at gøre det, vil det være de første konkrete sanktioner fra EU mod Israel som følge af krigen i Gaza.

Det skriver netmediet Euractiv, som dækker europæisk politik.

En unavngiven embedsmand i EU siger til mediet, at forslaget er kommet, fordi EU ikke har set nogen reel forbedring af den humanitære situation i Gaza, hvor der er udbredt mangel på mad.

Det er på trods af, at Israel har lovet at lade mere nødhjælp komme ind det palæstinensiske område.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, beder mandag en domstol i delstaten Florida om hurtigt at få rigmanden Rupert Murdoch til at afgive vidneforklaring i den sag, som Trump har anlagt mod ham.

Trumps advokater vil have Murdoch til at afgive forklaring under ed inden for 15 dage.

De henviser til hans høje alder. Mediemogulen er 94 år.

Trump har sagsøgt Murdoch for ærekrænkelse i forbindelse med en artikel fra avisen Wall Street Journal, som Murdoch ejer gennem selskabet News Corp.

Artiklen blev udgivet 17. juli og omhandler en fødselsdagshilsen fra Trump til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Fødselsdagskortet indeholder ifølge Wall Street Journal en formodet tegning af en nøgen kvinde. Under taljen står der med bølget skrift “Donald”, hvilket ifølge Wall Street Journal skal ligne kønsbehåring.

Nederst på kortet står der:

– Tillykke med fødselsdagen – og må hver dag være endnu en vidunderlig hemmelighed.

Hilsenen fik Epstein ifølge Wall Street Journal, da han fyldte 50 i 2003.

Trump har over for mediet afvist, at fødselsdagskortet er fra ham.

Trump har tidligere skrevet på det sociale medie Truth Social, at han havde advaret Wall Street Journal mod at bringe historien. Han har betegnet den som opdigtet.

Foruden Rupert Murdoch har Trump lagt sag an mod News Corp og datterselskabet Dow Jones, der udgiver Wall Street Journal.

Desuden har han sagsøgt to journalister fra avisen.

Det er den seneste udvikling i en sag, der trækker tråde til Jeffrey Epstein, og som har sat Trump under pres.

Under valgkampen i 2024 sagde Trump, at han ville overveje at offentliggøre dokumenter fra sagen mod Epstein, der døde i et fængsel i 2019, mens han var anklaget for at smugle mindreårige piger.

Ifølge anklagerne blev pigerne misbrugt af Epstein og hans bekendte.

Angiveligt findes der en liste over Epsteins kunder, som Trumps bagland – Maga-bevægelsen – vil have gjort offentlig. De hævder, at flere prominente demokrater har været blandt Epsteins kunder.

Men anonyme kilder har berettet, at også Trump er nævnt i dokumenterne.

Tidligere på måneden lød det fra det amerikanske justitsministerium, at der ikke findes beviser for, at Epstein havde en liste med specifikke navne.

Efterfølgende er Trumps administration blevet beskyldt for at dække over detaljer om Epsteins forbrydelser.

Reuters

Det danske C25-indeks lukkede mandag med et lille fald på 0,4 procent efter en åbning i grønt.

Det sker, efter at en rammeaftale om handel mellem EU og USA blev offentliggjort søndag aften.

Aftalen indebærer blandt andet en told på 15 procent på europæiske varer i USA. EU pålægger ikke told på amerikanske varer.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, var der på forhånd lagt op til, at der ville komme en aftale mellem EU og USA om en told på 15 procent.

– Aktiemarkedet startede ud efter en weekend, hvor vi har haft en nyhed, der rykker. Og man tænker, at det bliver en dag med et lettelsens suk, for nu har vi klarhed og vished for virksomhederne, hvilket er positivt.

– Men virkeligheden er jo bare, at ofte så reagerer aktiemarkederne på forhåbningerne, og når det så bliver indfriet, så ser vi, at tingene falder lidt tilbage, siger han.

Ser man på de globale aktiemarkeder har de danske aktier haft en sværere dag.

Det skyldes blandt andet, at USA er et vigtigt marked for en lang række danske virksomheder, siger Jacob Pedersen.

– Og så har Trump jo sat kniven ind der, hvor det gør allermest ondt på de danske aktier. Det er en mulig medicinaltold og modstand mod grøn energi. Det er virksomheder, som er kernen af det danske aktieindeks, siger han.

Både Pandora og Zealand Pharma var blandt de selskaber i C25, der steg mest mandag med henholdsvis 1,8 og 0,8 procent.

Helt i top endte vaccineselskabet Bavarian Nordic, der mandag steg 2,2 procent efter et bekræftet købstilbud på 19 milliarder kroner. Storaktionæren ATP har dog afvist tilbuddet.

Carlsberg og Mærsk faldt mest med henholdsvis 3,1 og 2,1 procent.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks lukkede mandag med et fald på 0,2 procent.

– I Europa ser vi lidt det samme billede som i Danmark, men de falder lidt mindre end de danske. Og det er, fordi de danske selskaber er lidt mere udsatte i forhold til denne her handelskrig med USA, siger Jacob Pedersen.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har 10-12 dage til at stoppe krigen i Ukraine, siger den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump advarede tidligere i juli om, at han ville indføre omfattende toldsatser på russiske varer, hvis der ikke blev indgået en aftale om at afslutte krigen i Ukraine.

Fristen, han satte den 14. juli, var 50 dage. Denne frist skulle efter planen udløbe den 2. september.

– Jeg vil sætte en ny deadline på omkring 10 eller 12 dage fra i dag. Der er ingen grund til at vente, vi ser bare ingen fremskridt, lød det mandag eftermiddag fra Donald Trump.

Her holdt han møde i Skotland med den britiske premierminister, Keir Starmer.

Den amerikanske præsident udtalte yderligere ved mødet, at han er “meget skuffet” over Putins valg om fortsat at udføre luftangreb mod civile områder i Ukraine.

– Der ligger lig overalt på gaden, og jeg synes ikke, at det er måden at gøre det på. Så vi må se, hvad der sker med det.

– Jeg er ikke så interesseret i at tale med præsident Putin længere, sagde Donald Trump i forbindelse med mødet med Keir Starmer.

Trump er yderligere skuffet over, at Putin efter eget udsagn ikke overholder de aftaler, de tidligere har indgået.

– Vi troede, at vi havde afgjort det adskillige gange, og så går præsident Putin ud og begynder at affyre raketter mod en by som Kyiv og dræber en masse mennesker på et plejehjem eller sådan noget, sagde Trump.

Hans udtalelser mødes af kritik fra Dmitrij Medvedev. Han er tidligere russisk præsident og nu næstformand i landets sikkerhedsråd.

Medvedev mener, at Trump spiller et spil med ultimatummer.

– Hvert nyt ultimatum er en trussel og et skridt mod krig. Ikke mellem Rusland og Ukraine, men med hans eget land, siger Medvedev ifølge Reuters.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener derimod, at Trumps udtalelser kommer på det rette tidspunkt.

De viser, at han er opsat på fred, lyder det fra den ukrainske præsident.

Kinesiske Temu gør ikke nok for at forhindre, at der bliver solgt ulovlige produkter på handelsplatformen.

Det viser en indledende undersøgelse, som EU-Kommissionen står bag. Det skriver kommissionen mandag i en pressemeddelelse.

– Dokumentation viser, at der er høj risiko for, at europæiske forbrugere støder på ulovlige produkter på platformen, lyder det i meddelelsen.

EU-Kommissionen skriver ikke, hvilke konkrete produkter det drejer sig om.

Men i en af kommissionens undersøgelser fremgår det, at forbrugere “med stor sandsynlighed” vil finde produkter, der ikke overholder regler blandt produkter som babylegetøj og små elektroniske apparater.

Siden 2023 har europæiske forbrugere kunnet købe produkter fra Temu.

Blandt EU’s 27 medlemslande er der i gennemsnit 93,7 millioner aktive brugere på Temu hver måned.

Handelsplatformen er også populær i Danmark. Sidste år handlede hver tredje danske forbruger på Temu, og det var den næstmest benyttede netbutik – kun overgået af Zalando.

Kommissionens undersøgelse af den kinesiske handelsplatform fortsætter, lyder det i pressemeddelelsen.

Den højeste prioritet, når det kommer til Gaza, er ifølge USA’s præsident, Donald Trump, at sørge for, at folk får noget at spise.

– Der er en masse folk, der sulter, siger Trump og tilføjer:

– Det er noget rod. De skal have mad og sikkerhed lige nu.

Meldingen fra Trump kommer under et pressemøde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i forbindelse med et møde i Skotland mellem de to ledere.

Her blev de to ifølge Starmer enige om behovet for en våbenhvile i Gaza.

– Det er en humanitær krise, ikke? Det er en absolut katastrofe. Jeg tror, at folk i Storbritannien er rystede over at se, hvad de ser på deres skærm, siger Starmer under pressemødet med henvisning til billeder af folk, der sulter i Gaza.

Starmer og Trump har holdt møde på den amerikanske præsidents golfresort Turnberry.

Her har de diskuteret situationen i Gaza, hvor Israel siden efteråret 2023 har udført talrige luftangreb og blokeret for nødhjælp.

Det er sket i kølvandet på Hamas-bevægelsens angreb i Israel i oktober 2023, hvor omkring 250 personer blev taget som gidsler.

En del af dem er stadig i Gaza, og Hamas er på det seneste blevet svære at tale med, siger Trump mandag.

Han diskuterer forskellige planer for at få gidslerne ud af Gaza med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger Trump.

Men han understreger altså, at nødhjælp er den højeste prioritet.

I den kommende tid vil USA samarbejde med andre lande om at sikre mere mad til Gaza.

– Vi kommer til at etablere madcentre, siger Trump og tilføjer, at de skal være uden hegn eller andre barrierer.

Søndag meddelte Israels militær, at der bliver indført pauser for militære aktiviteter i dagstimerne i Gaza By, Al-Mawasi og Deir al-Balah.

Militæret sagde samtidig, at der ville blive udpeget humanitære korridorer, så FN-konvojer kan levere mad og medicin.

Reuters

Kinas regering har indført et årligt tilskud til børnepasning på 3600 yuan – svarende til 3200 kroner – per barn, indtil det fylder tre år.

Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tilskuddet vil gælde i hele landet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.

Den statslige tv-station CCTV kalder tilskuddet for “en vigtig landsdækkende politik”, der vil “forbedre befolkningens velfærd”, skriver AFP.

– Det giver direkte kontante tilskud til familier over hele landet og bidrager dermed til at reducere omkostningerne ved at have børn, lyder det fra CCTV ifølge AFP.

Kina står midt i en demografisk krise, og befolkningstallet er faldet de seneste tre år.

Eksperter har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret om faldende fødselsrater som følge af den etbarnspolitik, som Kina førte fra 1979 til 2015.

Etbarnspolitikken blev indført i et forsøg på at bremse den massive befolkningstilvækst, som blev anset for at være en hindring for den økonomiske vækst i landet.

I 2010’erne blev det lovligt at få to børn, og siden 2021 har det været tilladt at få tre børn.

Ifølge Reuters har høje udgifter til både uddannelse og børnepasning samt usikkerhed på arbejdsmarkedet og en afmatning i økonomien medført, at færre unge kinesere i dag gifter sig og får børn.

I dag har Kina 1,4 milliarder indbyggere, men fremskrivninger fra FN viser, at landet i 2100 kan have 800 millioner indbyggere.

Det nye tilskud er et vigtigt signal fra den kinesiske regering, siger Emma Zhang, professor i demografi ved universitetet Yale. Men det kræver mere, hvis det skal ændre noget.

– Uden vedvarende strukturelle investeringer inden for områder som børnepasning, forældreorlov og jobbeskyttelse for kvinder vil fertiliteten formentlig forblive lav, siger hun ifølge Reuters.

I flere kinesiske provinser har man allerede indført tilskud, der skal få flere til at få børn.

I byen Hohhot får man et årligt tilskud på op til 100.000 yuan – næsten 90.000 kroner – når man har tre børn. Har man et eller to børn, er man berettiget tilskud på henholdsvis 10.000 og 50.000 yuan.

Ifølge AFP har mere end 20 provinser indført tilskud til børnepasning.

EU’s chefforhandler på handelsområdet, kommissær Maros Sefcovic, forsvarer handelsaftalen med USA.

Han kalder det “den bedste aftale, som vi kunne få under meget svære omstændigheder”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

– Jeg er 100 procent sikker på, at denne aftale er bedre end en handelskrig med USA, siger han.

Med aftalen, der kom på plads søndag aften, lægger USA en grundtold på 15 procent på varer, der bliver importeret fra EU.

Tidligere truede USA med en toldsats på 30 procent fra 1. august. Men den undgås nu.

Sefcovic understreger, at det har været afgørende for EU at fortsætte med at kunne handle med USA.

– Lad os stoppe op et øjeblik og overveje alternativet, siger Sefcovic.

– En handelskrig virker måske tiltalende for nogle, men den kommer med alvorlige konsekvenser. Med en toldsats på mindst 30 procent ville vores transatlantiske handel i praksis stoppe, hvilket ville sætte tæt på fem millioner arbejdspladser i fare – heriblandt dem i små og mellemstore virksomheder, fortsætter kommissæren.

Aktiemarkeder har på tværs af Europa reageret med stigninger mandag – om end ret beskedne.

Endnu er der dog fortsat en vis usikkerhed om detaljer for specifikke varekategorier.

Den nye amerikanske grundtold gælder ifølge EU “på tværs af de fleste sektorer, herunder biler, halvledere og medicinalvarer”.

Men om to uger vil USA ifølge nyhedsbureauet Reuters offentliggøre resultater af en række undersøgelser på handelsområdet, og de vil omfatte blandt andet halvledere og medicinalvarer. Sidstnævnte har stor betydning for Danmark.

Undersøgelserne vil fastlægge toldsatser for de specifikke områder. Ifølge Reuters siger anonyme amerikanske embedsmænd, at det ligger fast, at halvledere og medicinalvarer vil blive ramt med en toldsats på 15 procent.

Men for tømmer og kobber, der også undersøges, er der usikkerhed om, hvad den amerikanske told ender på.

EU vil som led i aftalen ifølge Trump “åbne sine lande med en toldsats på nul” for USA.

Thailand og Cambodja er blevet enige om en våbenhvile.

Det oplyser Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, under et pressemøde efter forhandlinger i Malaysia mandag, skriver Reuters.

Her fortæller premierministeren, der fungerede som mægler i konflikten, at en “øjeblikkelig og ubetinget” våbenhvile træder i kraft fra midnat lokal tid. Det vil sige klokken 18 dansk tid.

Samtidig kalder Anwar Ibrahim aftalen om en våbenhvile for et “afgørende første skridt mod deeskalering og en genopretning af freden”.

Forhandlingerne fandt sted i Anwar Ibrahims officielle residens i byen Putrajaya, der ligger syd for hovedstaden Kuala Lumpur.

Både den fungerende thailandske premierminister, Phumtham Wechayachai, og Cambodjas premierminister, Hun Manet, bekræfter ifølge nyhedsbureauet våbenhvilen.

Begge takkede de desuden USA’s præsident, Donald Trump, for at støtte forhandlingerne.

USA’s præsident, Donald Trump, talte i weekenden i telefon med de to ledere.

I et opslag på sit sociale medie Truth Social skrev Trump søndag, at begge lande ønskede at vende tilbage til handelsforhandlingerne med USA, men kaldte det for “upassende”, så længe kampene stod på.

– De (landene, red.) er gået med til at mødes med det samme og hurtigt finde frem til en våbenhvile, skrev Trump.

Aftalen om en våbenhvile kommer efter fem dage med kampe i grænseområdet mellem de to lande.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år været uenige om grænsedragningen mellem dem. Konflikten kredser især om suverænitet over templer i grænseområderne.

Torsdag brød der sammenstød ud mellem soldater i grænseområdet.

34 personer meldes ifølge landenes myndigheder at have mistet livet, siden konflikten brød ud på ny.

Blandt de dræbte er 13 civile i Thailand og 8 i Cambodja, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

Mere end 200.000 personer meldes desuden at have forladt deres hjem nær grænseområderne.

Det var den rigtige beslutning, da Retten i Aarhus i fredags varetægtsfængslede en 34-årig mand, som mistænkes for at have fremsat en bombetrussel mod TV 2.

Således har Vestre Landsret stadfæstet varetægtsfængslingen, oplyser landsretten.

Ifølge sigtelsen skrev den 34-årige i en mail til TV 2, at en bombe ville gå af hos tv-stationen på Kvægtorvet i Odense i torsdags præcis klokken 12.00.

Truslen førte til evakuering af TV 2’s medarbejdere, og politiet brugte flere timer på at afsøge området med blandt andet sprængstofhunde, inden det oplyste, at der ikke var fundet en bombe på Kvægtorvet.

Den mistænkte blev anholdt torsdag aften i sit hjem i Aarhus, og dagen efter blev han stillet for en dommer i Retten i Aarhus, som varetægtsfængslede ham i foreløbig fire uger.

I retsmødet nægtede han sig skyldig.

Ifølge TV 2 Østjylland blev han i retsmødet sigtet for at have skrevet:

– Så hundehoveder, så er det snart, det går ned i Odense. Forbered jer på Danmarks største angreb.

Fyns Politi har oplyst, at motivet bag truslen er utilfredshed med TV 2’s dækning af konflikten i Mellemøsten.

I mailen til tv-stationen skal han også have skrevet, at hvis ikke TV 2 skrev ordentligt om “slagtningen af hans folk”, ville han lade en bombe gå af på Kvægtorvet.

Den 34-årige mand er ifølge TV2 Østjylland også sigtet for syv øvrige forhold af trusler mod ansatte på et jobcenter i Aarhus mellem 5. og 27. juni.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, så hvad han eventuelt har forklaret, holdes hemmeligt.

Den 34-årige er beskyttet af et navneforbud. Det gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, der vil kunne identificere ham.

Det gav pote, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag søgte hjælp til at identificere en mand, som mistænkes for at svindle særligt ældre mennesker.

Mandag formiddag offentliggjorde politikredsen tydelige fotos af en sortklædt mand med fuldskæg.

Og et par timer senere lyder det, at politiet nu har identificeret den mistænkte.

– Det er efter tip fra borgerne, siger politikommissær Anders Adfelt kort efter klokken 14 til Ritzau.

Manden er mandag eftermiddag endnu ikke anholdt. Han opfordres til at melde sig selv til politiet.

Flere gerningsmænd har i juli begået flere bedragerier i politikredsen – blandt andet 14. juli i Slagelse-området.

Politiet har identificeret andre gerningsmænd. Men da det mandag formiddag endnu ikke var lykkedes politiet at identificere den ene gerningsmand, som politikredsen havde fotos af, bad politiet om hjælp.

Ved bedragerierne er fremgangsmåden typisk, at ældre borgere kontaktes telefonisk, og gerningsmændene udgiver sig for at være fra banken, politiet eller en anden offentlig myndighed.

Svindlerne advarer om, at nogen har hacket deres konto, eller at nogen er ved at overføre penge til udlandet, og at en medarbejder fra banken vil komme forbi borgeren og tage deres kort, så banken kan stoppe forbrydelsen.

Efterfølgende er en gerningsmand mødt op på borgerens adresse, hvor han har franarret borgeren betalingskort, kode samt øvrige værdigenstande. Gerningsmanden trækker herefter store beløb fra betalingskortene.

– Vi har fortsat stor fokus på denne type kriminalitet, som desværre rammer borgerne hårdt, sagde politikommissær Anders Adfelt i en pressemeddelelse mandag formiddag og tilføjede:

– Bankerne arbejder ikke på denne måde, og bankerne vil ALDRIG sende medarbejdere ud for at afhente borgeres betalingskort, ligesom de heller ALDRIG vil bede borgerne om at udlevere værdigenstande samt kode til betalingskortet.

– Det er derfor vigtigt, at hvis du bliver kontaktet af personer, der forsøger at få oplysninger om betalingskort og koder, skal du ikke give oplysningerne, men i stedet kontakte politiet med det samme.

Som led i en kæmpeaftale skal elektronikselskabet Samsung producere den næste generation af chips til kunstig intelligens til elbilselskabet Tesla.

Det bekræfter Teslas direktør, Elon Musk, på det sociale medie X.

Ifølge Samsung er der tale om en aftale, som løber over otte år og har en værdi på omkring 105 milliarder danske kroner. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af dokumenter fra Samsung.

Heri nævnes Tesla dog ikke ved navn – blot et “stort globalt selskab”. Samsungs aktier er steget betragteligt efter nyheden.

Produktionen skal ske på Samsungs nye fabrik i den amerikanske delstat Texas.

– Den strategiske vigtighed af dette kan ikke understreges nok, siger Musk på X.

– Samsung har indvilget i at lade Tesla hjælpe med at maksimere effektiviteten i produktionen, tilføjer Musk og kalder det et “afgørende punkt” i aftalen.

Han siger videre, at han “personligt” vil sørge for, at tempoet i processen “accelereres”.

– Og fabrikken ligger ganske belejligt ikke langt fra mit hus, skriver Musk.

Det internationale finansmedie Financial Times beskriver aftalen som en “sejr for Samsung”. Det sydkoreanske selskab kæmper om andele på chipmarkedet med det store selskab Taiwan Semiconductor Manufacturing Company, TSMC.

TSMC har en kontrakt med Tesla om at lave AI5-chippen. Men Samsung skal altså nu lave AI6-chippen.

Samsung har – selv efter bekræftelsen fra Musk – afvist at offentliggøre, hvem kunden til den store kontrakt er, skriver nyhedsbureauet AFP.

En hackergruppe, der kalder sig Silent Crow, hævder at stå bag et cyberangreb på informationsinfrastrukturen hos det russiske flyselskab Aeroflot.

Det skriver Reuters.

I en udtalelse online, som angiveligt stammer fra gruppen, hævdes det desuden, at også belarusiske hackere var involveret i angrebet.

Reuters har ikke kunnet uafhængigt verificere ægtheden af erklæringen.

Aeroflot oplyste tidligere mandag i et opslag på beskedtjenesten Telegram, at flyselskabet har aflyst over 40 flyvninger på grund af en fejl i selskabets informationssystemer.

De aflyste flyafgange gælder både til destinationer i hele Rusland samt til den belarusiske hovedstad, Minsk, og den armenske hovedstad, Jerevan.

Hackergruppen siger ifølge The Moscow Times, at den har ødelagt omkring 7000 servere og fået adgang til flyhistorikdatabaser.

Samtidig siger gruppen, at den med angrebet har fået kontrollen over medarbejderes personlige computere og udtrukket data fra overvågnings- og aflytningsservere.

Gruppen truer med snart at offentliggøre “personlige data på alle russere, der nogensinde har fløjet med Aeroflot”.

Aeroflot har hverken kommenteret eller be- eller afkræftet meldingerne.

Siden krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, er Ruslands flytrafik ofte blevet ramt af forsinkelser.

Forsinkelserne har dog som regel været forårsaget af midlertidige lufthavnslukninger efter droneangreb.

På grund af sanktioner mod Rusland er Aeroflots ruter blevet begrænset drastisk siden starten på krigen.

Alligevel er flyselskabet stadig blandt de 20 største flyselskaber i verden målt på passagertal.

I 2024 nåede passagertrafikken i Aeroflot-gruppen 55,3 millioner passagerer, ifølge flyselskabets hjemmeside.

Reuters

14 civile – heriblandt et barn – er blevet dræbt i byen El Empalme i Ecuador under to forskellige angreb i weekenden.

Det oplyser landets politi til nyhedsbureauet AFP mandag.

Angrebene er sket i et område i den sydvestlige del af landet, der er præget af magtkampe mellem narkotikakarteller.

Ifølge byens politichef, Oscar Valencia, stod de samme bevæbnede gerningsmænd bag begge angreb

Valencia oplyste, at gerningsmændene ankom i to pickuptrucks og skød mod ofrene med “pistoler og rifler”.

– De åbnede ild mod alle, siger han og tilføjer, at en 12-årig dreng var blandt de dræbte.

Ligene blev derefter efterladt i en overdækket indgang til en spiritusbutik, mens grupper af pårørende sad grædende på fortovet over for.

Efterforskere fandt mindst 40 stykker bevismateriale relateret til skydevåben og ammunition på gerningsstedet, oplyser Valencia.

Selv om Ecuadors præsident, Daniel Noboa, erklærede krig mod organiseret kriminalitet i begyndelsen af sidste år, er landet blevet et af de mest voldelige i regionen med en drabsrate på 38 per 100.000 indbyggere i 2024.

I øjeblikket oplever Ecuador, hvad der beskrives som en “voldsbølge”.

I de første fem måneder af 2025 blev der registreret 4051 drab i Ecuador ifølge officielle tal.

For en uge siden blev ni personer dræbt, mens de spillede pool på en bar i turistbyen General Villamil – også i den sydvestlige del af landet.

Ecuador blev engang set som det fredelige alternativ mellem verdens to største eksportører af kokain, Colombia og Peru.

Men de senere år har voldsomme sammenstød fundet sted i landet, eftersom bander med tilknytning til mexicanske og colombianske karteller kæmper om kontrollen.

Kartellerne bruger landets havne til at sende narkotika til USA og Europa.

Over 70 procent af al kokain, der produceres i verden, passerer i dag gennem Ecuadors havne, viser regeringens data.

I 2024 beslaglagde landet en rekordmængde på 294 tons narkotika, primært kokain, sammenlignet med 221 tons i 2023.

AFP

En rammeaftale om handel mellem EU og USA giver mandag morgen god stemning på børserne i Europa, herunder Danmark.

I kølvandet på offentliggørelsen af aftalen søndag aften åbner det danske C25-indeks med stigninger.

Indledningsvist var indekset oppe med over en procent. Siden er det dalet noget, men der er stadig over en bred kam stigninger hos de store danske selskaber.

På tværs af Europa har aktierne mandag morgen nået det højeste niveau i fire måneder, skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til det tværeuropæiske Stoxx 600-indeks.

Ligesom i Danmark er stemningen rundtomkring i Europa dog blevet mindre positiv, som morgenen er skredet frem.

I top i Danmark ligger GN Store Nord med en stigning på over to procent, mens Novo Nordisk, Ørsted og de fleste selskaber også stiger.

Det samme gælder Bavarian Nordic, der stiger efter et bekræftet købstilbud på 19 milliarder kroner, som storaktionæren ATP dog afviser.

I bund ligger Carlsberg og Mærsk – sidstnævnte med fald på omkring 1,6 procent.

Selv om aftalen indebærer en grundtold på 15 procent for varer fra EU, der importeres af USA, var det ventet, at investorerne ville tage godt imod den større sikkerhed om situationen.

– Investorerne reagerer optimistisk, sagde Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, op til C25-åbningen i en skriftlig kommentar.

– Det skyldes, at alternativerne til en aftale ville skabe mere usikkerhed og være værre.

Fra de danske erhvervsorganisationer Dansk Erhverv og Dansk Industri var der ellers søndag kritik af den rammeaftale for handel, som var kommet på plads.

– Aftalen er langt fra, hvad vi havde drømt om, og der er stadig væsentlige dele, der skal på plads, sagde DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

De unge vil læse i de større byer og efterlader tomme stole på uddannelsesinstitutioner i de mindre byer.

Tre ud af fire af de optagne på landets videregående uddannelser er blevet optaget i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Det er samme andel som de to foregående år, fremgår det af tal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort søndag.

Dermed forbliver langt størstedelen af de studerende i de fire største byer til trods for, at skiftende regeringer gennem årene har forsøgt på at modvirke det.

Tilbage i 2021 indgik den daværende S-regering og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet.

Den havde blandt andet til formål at give unge, der ikke havde lysten eller ressourcerne til at flytte til en storby, bedre uddannelsesmuligheder.

Uddannelsespladser i de fire største byer blev udflyttet og reduceret, mens nye uddannelser blev etableret uden for de fire største byer.

Andelen af optagne inden for de fire største byer lød i 2021 på 74 procent og i 2022 på 76 procent, mens det i 2023, 2024 og 2025 er 75 procent.

Mads Fjord Jørgensen, der er fagchef for videregående uddannelser i tænketanken Dea, bemærker, at der overordnet er stilstand i de geografiske søgemønstre.

– Indtil nu ser det ikke ud til, at man er lykkedes med den målsætning, man satte politisk med at få en større andel til at vælge en uddannelse uden for de store byer, siger han og pointerer, at reformen implementeres frem mod 2030.

Mindst seks personer er blevet dræbt, efter en person har åbnet ild ved et madmarked i Thailands hovedstad, Bangkok.

Det oplyser landets politi til Reuters.

Der er dog i øjeblikket forskellige meldinger om antallet af dræbte.

Tidligere lød meldingen fra nyhedsbureauet AFP, at mindst fire personer er dræbt i skyderiet. Alle skulle ifølge nyhedsbureauet være sikkerhedsvagter.

Erawan akutmedicinsk center, der overvåger hospitalerne i Bangkok, oplyser ligeledes til Reuters, at fire sikkerhedsvagter, som arbejdede på markedet, er blevet dræbt.

Den formodede gerningsmand har ifølge myndighederne efterfølgende taget sit eget liv og indgår i dødstallet på seks personer.

– Politiet efterforsker motivet. Indtil videre betragtes det som et masseskyderi, siger Worapat Sukthai, der vicepolitichef i Bangkoks Bang Sue-distrikt, hvor hændelsen fandt sted, til AFP.

Politichefen understreger, at der i øjeblikket arbejdes på at identificere den formodede gerningsmand, mens “enhver mulig forbindelse” til de aktuelle grænsekonflikter mellem Thailand og Cambodja ligeledes undersøges.

Angrebet fandt ifølge AFP sted på Or Tor Kor-markedet, der ligger i kort afstand fra Chatuchak-markedet, som er en stor turistattraktion i Bangkok og er fyldt med besøgende hver weekend.

19 milliarder kroner er ikke nok for det danske medicinalselskab Bavarian Nordic.

Sådan lyder det mandag fra storaktionæren ATP i en meddelelse til MarketWire, efter at Bavarian tidligere bekræftede, at der var kommet et købstilbud.

Buddet kom fra kapitalfondene Nordic Capital og Permira og var på 233 kroner per aktie, hvilket svarer til en samlet værdi på cirka 19 milliarder kroner.

– ATP har som langsigtet investor i Bavarian Nordic ingen interesse i at sige ja tak til det tilbud, der er blevet fremlagt, siger pensionskassens vicedirektør for danske aktier, Claus Berner Møller, i en meddelelse til finansmediet.

Han siger videre, at “hverken timing eller pris i det fremlagte tilbud afspejler de muligheder, vi ser i selskabet”.

Bavarian Nordic producerer en række vacciner, heriblandt en koppevaccine, der bruges mod mpox – også kendt som abekopper.

ATP er ifølge Bavarians hjemmeside den største aktionær i selskabet.

Mandag handles Bavarian-aktien et stykke over den tilbudte købspris – nemlig til over 240 kroner per aktie omkring klokken 12.00.

Bestyrelsesformand i Bavarian Nordic Luc Debruyne kaldte tidligere mandag tilbuddet for “resultatet af intense forhandlinger”. Han opfordrede til, at det blev accepteret.

– Bestyrelsen har enstemmigt besluttet, at den har til hensigt at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet, når det formelt fremsættes, sagde han.

Til erhvervsmediet Finans siger han, at også andre end de to kapitalfonde har givet udtryk for interesse i et køb. Men der er ikke kommet andre officielle bud. Over en bred kam har analytikere og investorer i flere medier sagt, at de anser buddet for at være lavt.

Mandagens udvikling kommer efter flere dages stor interesse om Bavarian og selskabets aktiekurs.

I sidste uge bekræftede Bavarian efter rygter, at der var interesse for et opkøb fra et konsortium bestående af svenske Nordic Capital og britiske Permira.

Undervejs var aktien skudt voldsomt i vejret, og handlen var midlertidigt blevet suspenderet.

Selskabet forventer i år en omsætning på mellem 5,7 og 6,7 milliarder kroner.