Seneste nyheder

Netflix har lavet en aftale med konkurrenten Warner Bros. Discovery om at købe Warner Bros., herunder dets film- og tv-studier og streamingtjenesten HBO Max.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Handlen har en samlet værdi på 82,7 milliarder dollar, svarende til omkring 530 milliarder kroner.

Ifølge Netflix vil handlen betyde, at streamingselskabet kan tilbyde mere og udvide forretningen.

– Sammen kan vi give publikum mere af det, de elsker, og være med til at definere historiefortælling i det næste århundrede, siger Ted Sarandos, som er en af to topchefer i Netflix, i meddelelsen.

Ved at kunne tilbyde sine abonnenter et bredere udvalg af film og serier, forventer Netflix, at selskabet kan tiltrække flere abonnenter og være bedre til at fastholde dem, lyder det.

Det skal være med til at drive omsætningsvækst fremadrettet og samtidig få indtjeningen til at stige.

Samtidig forventer Netflix at kunne spare mindst to til tre milliarder dollar om året efter tre år.

Der har inden offentliggørelsen været rygter i flere amerikanske medier om, at Netflix lå i front i en budkrig med Paramount Skydance og Comcast, som angiveligt også skulle have været interesserede i at købe Warner Bros. Discovery.

Warner Bros. Discovery ejer også flere tv-kanaler, herunder CNN. Netflix har dog kun været interesseret i at købe den del af selskabet, som omfatter film- og serieproduktion.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at selskabet havde meddelt, at man ville splitte selskabet op i to selvstændige selskaber.

Et, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og et med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Det er fortsat planen, at Discovery Global skal udskilles som et selvstændigt børsselskab, skriver Netflix.

Netflix forventer, at købet af Warner Bros. kan blive gennemført i løbet af 12 til 18 måneder.

Handlen skal godkendes af relevante konkurrencemyndigheder, ligesom aktionærerne i Warner Bros. Discovery også skal godkende den.

Netflix oplyser ikke, hvad der skal ske med streamingtjenesten HBO Max. Men Netflix skriver, at selskabet forventer at bibeholde Warner Bros.’ nuværende aktiviteter, herunder at lave biograffilm.

Staten overtager landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer ved Aarhus Airport.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Aftalen er indgået med Forsvaret. Den civile og kommercielle drift af lufthavnen fortsætter uændret, lyder det.

– Det er en stor glæde, at vi nu har fået stabilitet omkring lufthavnens fremtid, lyder det fra bestyrelsesformand i Aarhus Airport Lars Dige Knudsen.

Forsvaret har i forvejen faciliteter i lufthavnsområdet, blandt andet flyshelters og depotområder.

Med købet overtager Forsvaret ejerskabet af “flyoperative anlæg”, oplyser chef for Flyvevåbnet generalmajor Jan Dam.

– Rådighed over de flyoperative anlæg i Aarhus Lufthavn styrker vores og allierede flyenheders fleksibilitet og kampkraft i rammen af det kollektive forsvar, siger han i en pressemeddelelse fra Forsvaret.

Lufthavnen skriver i pressemeddelelsen, at det ikke er ualmindeligt, at Forsvaret har et “tæt samarbejde med civile lufthavne, hvor de investerer i materielle anlæg”.

Det er blandt andet tilfældet i lufthavnene i Karup og Aalborg, fremgår det.

Aarhus Airport har gennem længere tid kæmpet for at få økonomien på ret køl.

Lufthavnen tabte sidste år 82,3 millioner kroner.

Ejerkommunerne, herunder Aarhus Kommune, har gentagne gange måttet holde hånden under lufthavnen økonomisk.

I foråret blev det oplyst, at lufthavnen var i dialog med den private investor Fairchild Aerospace Group om at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Lufthavnen fortsætter dialogen med investoren, fremgår det af pressemeddelelsen.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) glæder sig over, at staten investerer i lufthavnen.

– Jeg er meget glad for, at regeringen vælger at opkøbe kritisk infrastruktur i Aarhus Airport.

– Det er godt for passagerer, for medarbejderne og for Østjylland og Danmark. Aftalen placerer Aarhus Airport som et vigtigt element i Danmarks nationale sikkerhed og beredskab, siger Winnerskjold i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Aftalen er godt nyt for de omkring 400 medarbejdere i lufthavnen og for lufthavnens kunder, lyder det fra administrerende direktør Lotta Sandsgaard.

– Aftalen betyder, at vi sikrer tryghed og retning for vores medarbejdere, og at vi kan intensivere arbejdet med at tiltrække nye ruter til glæde for passagererne, siger hun i en meddelelse.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad staten betaler for at købe sig ind i lufthavnen.

Et politisk flertal vil købe et skib til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur. Det fremgår fredag af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Danmark har i dag store problemer med at overvåge under havoverfladen, og efterretningstjenester har advaret om, at truslen om russisk hybridkrigsførelse er stigende. Derfor skal undersøen overvåges bedre.

– Med en forventet anskaffelse af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrker vi vores evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er dybt afhængig af.

– Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark har en stor kystlinje og ansvar for Grønland og Færøerne.

Det er kendt, at russiske skibe ifølge efterretningskilder blandt andet overvåger danske farvande og kortlægger kritisk infrastruktur. Det har ministeren advaret om.

Militære og civile skibe sejler rundt i nordiske farvande og afdækker, hvad der ligger på bunden af havet, og hvordan infrastrukturen hænger sammen.

Danmark har tidligere indgået samarbejde med en række andre lande om at overvåge maritime trusler bedre. I april 2025 indgik et flertal en aftale om 26 skibe, som skal overvåge undersøisk infrastruktur såsom havkabler.

Efter Ruslands fuldtonede krig mod Ukraine er truslerne og hændelserne øget. Blandt andet blev gasrørledningen Nord Stream 2 sprængt på bunden af Østersøen, mens anden infrastruktur også er blevet angrebet.

Italiensk og polsk politi har anholdt to ukrainere, som er mistænkte i den konkrete sag.

Det er Forsvarskommandoens anbefaling, at Danmark skal eje skibet frem for at lease det.

Det skal skabe handlefrihed og operativ kontrol og vil sikre, at det kan modificeres, så det passer til danske ønsker.

Det sker efter en “revideret” analyse, men det fremgår ikke hvorfor.

Ifølge forsvarschef general Michael W. Hyldgaard styrkes Danmarks evne til at sikre den kritiske undersøiske infrastruktur.

– Forsvarets evne til at detektere, klassificere og neutralisere afvigelser fra normalbilledet i vandsøjlen og på havbunden forbedres med aftalen. Og det er godt for Forsvaret og for hele Kongeriget, siger general Michael W. Hyldgaard.

Det fremgår ikke, hvad skibet cirka vil koste, eller hvor det skal sejle hen, samt hvilken kapacitet man går efter, eller hvornår det vil kunne tages i brug. Det har Ritzau spurgt til.

Pengene kommer primært fra accelerationsfonden, som er afsat til den milliardstore oprustning af Danmark.

Det var ikke i strid med dansk lovgivning eller menneskerettighedskonventionen, da Prins Henriks Skole forbød en pige at bære tørklæde på skolen.

Det har Retten på Frederiksberg afgjort fredag.

Pigen havde sagsøgt den franske privatskole, der ligger på Frederiksberg, fordi hun var blevet sendt hjem, da hun i 2023 var mødt op i skole med tørklæde.

Sagen, der er blevet behandlet som en civil sag, drejede sig om, hvorvidt skolen havde krænket pigens rettigheder ved at kræve, at hun ikke bar tørklæde på skolen.

Pigen var 11 år, da hun i januar 2023 mødte op på skolen iført tørklæde.

Under et retsmøde i sagen i oktober sagde pigens forældre, at det var hendes eget valg at tage tørklæde på i skolen.

Hun fik at vide af personale på skolen, at hun kunne tage til undervisning, hvis hun tog tørklædet af, men det ville hun ikke. Derfor blev hun sendt hjem.

Måneden efter blev hun meldt ud af skolen.

I sagen krævede hun blandt andet, at skolen skulle anerkende, at hendes ytrings- og religionsfrihed, som de er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, var blevet krænket.

Hun mente også, at forbuddet var i strid med blandt andet friskoleloven, grundloven og menneskerettighedskonventionen.

Skolen har derimod argumenteret for, at forbuddet mod at bære religiøse symboler på skolen havde et legitimt formål, og at det var sagligt og proportionalt.

Retten har i sin frifindelse af skolen blandt andet lagt vægt på, at forbuddet mod religiøse symboler omfattede alle skolens elever – uanset trosretning.

Under et retsmøde i sagen kom det frem, at det franske udtryk laïcité optræder flere gange i ordensreglementet for skolen.

Udtrykket er et udtryk for sekularisme og fravær af religion.

I skoler i Frankrig har det siden 2004 været forbudt at bære religiøse symboler – heriblandt muslimske tørklæder.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har undersøgt hjemsendelsen af den i dag 13-årige pige. I februar 2024 nåede styrelsen frem til, at det var i orden, at pigen blev sendt hjem.

Normalt behandles sager af denne karakter af en enkelt dommer i byretten, men på grund af sagens karakter, har tre dommere taget stilling til sagen.

Dommerne har været enige om resultatet.

Ansøgerne til en statslig pulje med knap 30 milliarder kroner til CO2-fangst falder fra én efter én.

Torsdag meddelte Aarhus Kommune, at man trækker projektet med at udstyre forbrændingsanlægget i Lisbjerg med udstyr til at opfange CO2 fra anlæggets skorstene.

Fredag følger Fjernvarme Fyn trop.

– Vi har lavet en grundig afdækning af Fjernvarme Fyns muligheder for at søge statens CCS-pulje (Carbon Capture and Storage, red.).

– Men vi kan se, at det er en postgang for tidligt at forpligte Fjernvarme Fyn til kontrakter, der strækker sig 20 år ud i fremtiden, siger administrerende direktør i Fjernvarme Fyn Louise Høst i en pressemeddelelse.

Dermed har seks ud af ti prækvalificerede selskaber trukket sig som ansøgere til puljen.

Det ærgrer Jens Bomann Christensen, der er direktør i Cirkulær, som er brancheorganisationen for kommunale affaldsselskaber.

– Vi ærgrer os over, at så mange er faldet fra. Det gør vi, fordi CO2-fangst på affaldsenergianlæg er en fuldstændig uundgåelig del i forhold til at nå Danmarks målsætning om at reducere udledningerne med 70 procent.

Han mener, at udbudsbetingelserne efterlader en for stor risiko hos de kommunale forsyningsselskaber.

– Det er anlæggenes ejer, altså kommunerne, der kommer til at garantere økonomisk for en del af de her projekter.

– Det er ultimativt kommunerne, der har hånden på kogepladen i forhold til økonomien i de her projekter, siger han.

Under de nuværende udbudsbetingelser har kommunerne ikke bare ansvaret for at opfange CO2 fra røgen. De får også ansvaret for den efterfølgende transport og lagring af CO2.

– Udfordringen er, at man har ønsket, at dem, der har skorstenene, skal påtage sig ansvaret for det hele. Det har ikke gjort det lettere, siger Jens Bomann Christensen.

Han ser stadig CO2-fangst som den “rette vej” at gå og håber på en ny udbudsrunde med ændrede betingelser.

– Hvordan man konkret skal skrue det sammen, har vi ikke en holdning til på nuværende tidspunkt, men det er klart, at man er nødt til at kigge på det, siger Jens Bomann Christensen.

Energistyrelsen har fredag meddelt, at fristen for at afgive endeligt bud i forbindelse med puljen er rykket fra 17. december 2025 til 7. januar 2026.

Fredag eftermiddag kørte der i flere timer ingen tog mellem Københavns Lufthavn og København H.

Det skyldes, at politiet skulle undersøge en melding om en mulig påkørt kvinde, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rasmus Nielsen.

– Anmeldelsen går på, at en kvinde skulle være ramt af tog på Tårnby Station, siger han.

Politi og beredskab rykkede derfor ud til stedet for at se, om de kunne finde kvinden.

Anmeldelsen er modtaget klokken 12.38 og er indgivet af Banedanmark.

Efter lidt over en times undersøgelser på strækningen er der ikke fundet nogen påkørt person, og politiet har afsluttet undersøgelserne, fortæller vagtchefen.

– Vi er færdige på stedet, siger han lidt efter klokken 14.

Han fortæller, at det var en troværdig anmeldelse, som derfor skulle undersøges. Nogen mente at have set en kvinde blive påkørt. Heldigvis er det altså ikke sket.

DSB aflyste alle tog fra Københavns Hovedbanegård til Københavns Lufthavn, mens undersøgelserne pågik.

Lyntogene mellem lufthavnen og København H blev aflyst. De tog, der normalt kører mellem Københavns Lufthavn og Slagelse og Odense, blev også aflyst.

Men klokken 14.15 lyder meldingen fra DSB, at togdriften snart genoptages.

Passagerer er, mens aflysningerne har stået på, blevet opfordret til i stedet at bruge andre muligheder som metroen eller Movias busser.

Lovkravet om nedsat forældrebetaling til daginstitutioner er blevet udskudt med et halvt år til 2027.

Det skriver nichemediet NB Økonomi, der blandt andet skriver om kommunernes økonomi.

Det var ellers meningen, at det skulle blive et lovkrav allerede fra næste år.

I regeringens finanslovsudspil for 2026 blev der afsat mere end 1,6 milliarder kroner, som blandt andet skal føre til billigere børnepasning.

Over for TV 2 bekræfter børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) beslutningen.

– Til gengæld får kommunerne allerede pengene om få uger og har lovet, at de i videst muligt omfang vil nedsætte forældrebetalingen allerede fra 2026.

Den billigere børnepasning skal blive til virkelighed ved at sænke loftet for den maksimale forældrebetaling for en institutionsplads fra 25 til 21,3 procent af den samlede pris.

Den årlige forældrebetaling står i gennemsnit til at blive nedbragt med 3200 kroner.

Besparelserne vil dog afhænge af, hvilken kommune forældrene bor i. Det skyldes, at nogle kommuner i dag udnytter loftet på 25 procent, mens andre kommuner har en lavere forældrebetaling.

Når loftet for forældrebetaling skal sænkes, vil det betyde, at kommunernes tilskud til en institutionsplads stiger, da det er den enkelte kommune, der betaler resten af udgifterne til pladsen i dagsinstitutionen.

Finansloven blev præsenteret under et pressemøde i oktober. Det er kun De Konservative, der er med i finansloven blandt Folketingets oppositionspartier.

Partierne bag vil også have 1360 ekstra ansatte i dagtilbud i landets kommuner.

Finanstilsynet godkender en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Det oplyser bankerne i hver deres selskabsmeddelelse.

Dermed er alle betingelser for fusionen opfyldt. Fusionen vil blive registreret hos Erhvervsstyrelsen mandag, oplyses det.

Mark Luscombe, som i dag er topchef i Sydbank, bliver topchef i den nye bank, AL Sydbank.

Han glæder sig til mandag, som er den første officielle dag for den nye bank.

– Det er en stor og meget spændende dag – og en dag, vi har glædet os til lige siden slutningen af oktober, hvor vi meldte fusionsplanerne ud, siger Mark Luscombe i en pressemeddelelse fra Sydbank.

Aktieombytning for aktierne i Arbejdernes Landsbank og Vestjyskbank vil ske 12. december.

Aftalen om bankfusionen blev indgået 27. oktober.

I denne uge har aktionærerne i alle tre banker godkendt fusionen.

Senest var det Sydbanks aktionærer, som med et stort flertal sagde ja til aftalen ved en ekstraordinær generalforsamling torsdag eftermiddag.

Ifølge FinansWatch, som var til stede ved generalforsamlingen, blev fusionen stemt igennem med 99,28 procent stemmer for og 0,26 procent stemmer imod. 0,45 procent stemte ifølge mediet blankt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også godkendt fusionen.

De tre banker skal ifølge planen fortsætte under navnet AL Sydbank og have hovedsæde i Aabenraa, hvor Sydbanks hovedsæde også ligger i dag.

AL Sydbank bliver Danmarks femtestørste bank med samlede udlån for omkring 137 milliarder kroner og en samlet kreditformidling for omkring 375 milliarder kroner.

Banken kommer til at have omkring en million privatkunder og 100.000 erhvervskunder.

Det bliver Sydbanks formand, Ellen Trane Nørby, som skal være bestyrelsesformand for den nye bank. Claus Jensen, som i dag er formand for Arbejdernes Landsbank, bliver næstformand.

Fusionen ventes at spare bankerne for omkring 1,2 milliarder kroner efter 24 måneder.

Det er også tidligere meldt ud, at fusionen vil koste arbejdspladser.

Det er dog endnu ikke beskrevet, hvor mange stillinger der skal nedlægges.

Der vil også blive skåret i antallet af selvstændige filialer, da der er et overlap forskellige steder i landet, hvor det giver mening at slå afdelinger sammen.

I dag har de tre banker omkring 140 afdelinger.

Friedrich Merz, Tysklands forbundskansler, mødes fredag med EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at diskutere mulighederne for at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, deltager også i mødet, som finder sted i Bruxelles i forbindelse med en privat middag.

Det oplyser en talsperson for den tyske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter planen skulle Merz have været på besøg i Norge fredag, men besøget er udsat på grund af kanslerens rejse til Belgien.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Værdierne er blevet indefrosset på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Belgiens regering er dog kritisk over for forslaget, fordi den frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

En mand blev fredag formiddag fundet livløs i Esbjerg Havn og er blevet hevet op af vandet.

Det fortæller vagtchef Sune Loklindt fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 10.47.

Efter anmeldelsen kom redningsberedskab til stedet og fik manden hevet op af vandet. Efterfølgende er manden blevet kørt på hospitalet i kritisk tilstand.

Politiet kan umiddelbart ikke fortælle, hvad manden lavede på havnen, og hvorfor han faldt i vandet.

– Umiddelbart er der tale om en ulykke, siger vagtchefen.

Politiet har endnu ikke identificeret manden.

Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

– Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970’erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet “Oktober 1943”, hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Retten i Glostrup idømmer to mænd, der på gerningstidspunktet var tilknyttet rockerklubben Bandidos, fængsel på livstid for drabsforsøg begået under en konflikt med banden NNV i 2021.

Sagens andre dømte, der var tiltalt for på forskellig vis at have deltaget i drabsforsøg, planlægning af disse og anden personfarlig kriminalitet under konflikten, idømmes mellem 6 og 20 års fængsel.

Sagens juridiske dommere og nævninger er enige i strafudmålingen til de dømte.

Næsten alle tilhørerpladser i den store nævningesal på øverste etage i Retten i Glostrup blev fyldt op kort inden domsafsigelsen. Mange uniformerede politibetjente er også til stede i retten.

– Det er kriminalitetens karakter og grovhed, der har udløst de her straffe, siger retsformanden under domsafsigelsen og tilføjer, at det også har haft indflydelse på strafudmålingen, at kriminaliteten er begået under en konflikt med banden NNV.

Sagen, der af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er blevet døbt “Operation Blast”, er blevet behandlet over mere end 20 retsmøder i Retten i Glostrup.

I anklageskriftet var der rejst tiltale for i alt fire drabsforsøg, men der skete frifindelse for to af drabsforsøgene.

Et drabsforsøg, som fire af de tiltalte blev fundet skyldige i, gik ud over en hundelufter, som Bandidos-folkene formentlig fejlagtigt troede var en del af NNV.

Han blev ramt af flere skud, da han luftede sin hund i Bagsværd 13. januar. Hundelufteren var i livsfare, men overlevede.

– Der blev skudt mod en sagesløs forurettet, der var meget tæt på at dø, siger retsformanden, da hun begrunder livstidsdommen til Nick Wallace Ogle.

Lennart Elkjær, der har været en del af Bandidos i en årrække, er en af dem, der er blevet idømt livstid. Han er fundet skyldig i to drabsforsøg, forsøg på grov vold og våbenbesiddelse.

Den 54-årige rockerveteran blev i 2005 dømt for at have dræbt det tidligere Bandidos-medlem Mickey Borgfjord. Kort inden de drabsforsøg, han er dømt for, var han blevet løsladt.

Begge de livstidsdømte har anket dommen.

Den eneste af de dømte, der har valgt at modtage dommen, er Jess Brønnum. Han blev fundet skyldig i drabsforsøg og våbenbesiddelse.

Han afsoner allerede en livstidsstraf for drabet på NNV-medlemmet Cem Kaplan i Hillerød 2. januar 2021.

Det drab er af flere medier blevet udråbt som startskuddet til konflikten mellem Bandidos og NNV.

Han er ikke idømt en tillægsstraf, fordi han allerede er idømt fængsel på livstid.

Ud over de tre ovennævnte er Karl Martin Thorup idømt fængsel i 20 år, Jesper Schultz er idømt fængsel i 14 år og 7 måneder, Niclas Rosenheld er idømt fængsel i 13 år og Nicky Rieks er idømt fængsel i 11 år.

Derudover er Kim Mick Jørgensen idømt fængsel i 10 år, 11 måneder og 20 dage, mens Saim Nazir er idømt fængsel i seks år og en udvisning af Danmark.

Niclas Rosenheld har taget sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke, mens de øvrige har anket på stedet.

I sommer blev medlemmer af modparten i konflikten, NNV, også idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg mod medlemmer af Bandidos. Et brødrepar blev idømt livstid, mens syv andre blev idømt mellem 5 år og 9 ni måneder og 20 års fængsel.

Den sag blev døbt “Operation Bronco” af NSK.

Begge sager skal behandles i Østre Landsret.

Siden konflikten mellem Bandidos og NNV er Bandidos blevet gjort ulovlig. Det skete med en dom fra Retten i Helsingør i slutningen af oktober i år.

Sikkerhedsudbyderen Cloudflare, der håndterer knap en femtedel af den globale webtrafik, har fredag oplevet problemer.

Amerikanske Cloudflare berettede om problemerne på sin statusside fredag formiddag.

Flere hjemmesider oplevede kortvarigt at være utilgængelige eller ustabile.

Det gjorde sig blandt andet gældende for medierne Berlingske, B.T. og Weekendavisen, hvis hjemmesider man ikke kunne tilgå fredag formiddag. De hører alle under Berlingske Media.

Norske Amedia, der ejer Berlingske Media, oplyste til det norske nyhedsbureau NTB, at deres hjemmesider var nede kort før klokken 10.

Klokken 10.09 dansk tid skrev Cloudflare, at det var i gang med at undersøge problemet.

Tre minutter efter skrev Cloudflare, at webudbyderen havde forsøgt sig med en løsning, som det holdt øje med, for at se, om det virkede.

Klokken 10.27 har Cloudflare fjernet statusoversigten over nedbruddet, hvorfor det ikke længere fremgår, at der har været problemer.

B.T., Berlingske og Weekendavisens hjemmesider er også tilgængelige igen.

Foruden de danske mediers hjemmesider var hjemmesiden Downdetector, som normalt overvåger nedbrud på hjemmesider, også nede kortvarigt.

Styrelsen for Samfundssikkerhed oplyser i en skriftlig kommentar, at den “følger situationen” omkring nedbruddet, som påvirker “mange websites og online tjenester verden over”.

For godt to uger siden havde Cloudflare også et nedbrud, som påvirkede hjemmesider verden over.

Problemerne gjorde flere hjemmesider utilgængelige og varede det meste af dagen 18. november.

Problemerne hos Cloudflare resulterede i, at man blandt andet ikke kunne tilgå det sociale medie X.

Også ChatGPT, Spotify og andre internationale tjenester var ustabile.

Cloudflare er en global it-virksomhed, som benyttes af millioner af hjemmesider.

– Cloudflare er et af de største netværk, der opererer på internettet, skriver virksomheden selv.

Den amerikanske virksomhed driver infrastruktur, der leverer mange af de it-tjenester, som websteder bruger. For eksempel tjenester, der beskytter websteder mod cyberangreb eller tung trafik.

Ifølge den britiske avis The Guardian siger Cloudflare selv, at tjenesten håndterer omkring 20 procent af al webtrafik.

Cloudflare er den tredje store webudbyder, der har været ramt af nedbrud i den seneste tid.

I oktober var det Amazon Web Services, AWS, der havde problemer. Lidt mere end en uge senere var det Microsofts Azure-tjeneste, der var ramt af nedbrud.

Begge tjenesters nedbrud påvirkede en længere række internationale og danske hjemmesider og tjenester som DSB, en række banker og Forsvarets hjemmeside, der var nede for trafik.

Efter to år med underskud tjente landmændene igen penge på økologiske slagtesvin i 2024.

Her var nettooverskuddet på 107 kroner per solgt økologisk slagtesvin. Det står i kontrast til den konventionelle produktion, hvor der var et underskud på 24 kroner per svin.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

I årene 2022 og 2023 var nettounderskuddet på henholdsvis 61 og 75 kroner per økologisk slagtesvin.

I de år var der derimod overskud på de konventionelle slagtesvin.

Danmarks Statistik skriver, at en stor del af forklaringen på den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 er, at prisen på smågrise var høj grundet gunstige eksportpriser.

Mens økonomien for et økologisk slagtesvin i 2024 var bedre end for et konventionelt, forholder det sig anderledes for malkekøer.

Her er det gennemsnitlige nettooverskud per økologisk malkeko ifølge opgørelsen 25 procent lavere end for en konventionel malkeko.

I 2024 var overskuddet for en økologisk malkeko 6991 kroner. For en konventionel ko var det gennemsnitlige overskud 9363 kroner.

For både konventionelle og økologiske malkekøer er overskuddet steget fra 2023 til 2024.

Nummeroplysningen 118 lukker 1. januar 2026, og 28. februar 2026 lukker også hjemmesiden 118.dk.

Det skriver teleselskabet Nuuday, der driver tjenesten, i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at antallet af opkald er faldet markant fra cirka 18,5 millioner opkald i 2006 til cirka 200.000 i 2024.

Samtidig er der forventning om ny lovgivning fra næste år, der vil kræve, at slutbrugerne aktivt skal give samtykke, før deres oplysninger må deles.

– Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere, skriver Nuuday.

Udviklingen betyder ifølge selskabet, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten.

Nummeret 118 blev oprettet i 1992, og hjemmesiden 118.dk blev lanceret i 2010.

Nuuday var indtil oktober 2022 udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste.

Men forsyningspligten blev herefter ophævet, og Nuuday overgik til at drive tjenesten på kommercielle vilkår.

I dag findes der en lang række digitale muligheder for at finde kontaktoplysninger via tjenester som for eksempel degulesider.dk og krak.dk.

Nuuday er en telekommunikationsvirksomhed, der ejer flere brands på teleområdet, blandt andre YouSee, TDC Erhverv, Telmore og Hiper.

Der er tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle en 30-årig mand, som er sigtet for at have taget del i et voldeligt overfald i Solrød i oktober.

Det mener Østre Landsret, der omgør byrettens afgørelse fra mandagens grundlovsforhør. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Derfor er manden blevet anholdt for anden gang i sagen. Han varetægtsfængsles frem til 18. december.

En 42-årig mand endte i oktober flere dage på hospitalet, efter at han blev udsat for et overfald foran sit hjem i Solrød.

Offeret har en arbejdsmæssig relation til fodboldklubben Brøndby IF, og Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udspringer af hooligan-miljøet.

I alt seks personer blev anholdt i sagen mandag. Fem af dem blev løsladt efter endt afhøring.

Ifølge byretten var der ingen risiko for, at den 30-årige ville begå ny voldelig kriminalitet, og derfor blev han løsladt. Den beslutning blev kæret af anklagemyndigheden.

Politiet har sagt, at der stadig kan ske flere anholdelser i sagen.

Ifølge en pressemeddelelse, som blev udsendt tidligere på ugen, har flere andre politikredse bidraget med at få kortlagt de mistænktes færden og forbindelser til hooligan-miljøet.

Over for Ritzau bekræftede Midt- og Vestsjællands Politi mandag, at de anholdte har tilknytning til fanmiljøet omkring FCK, som er Brøndbys lokalrival.

Ole Palmå, der er administrerende direktør i Brøndby IF, har tidligere udtalt sig om overfaldet til fodboldmediet bold.dk. Her beskrev han sagen som “forrykt”.

– Vi tager hånd om vores medarbejder og hans familie, og der er nu en politisag, som vi kommer til at følge helt til dørs. For det er netop politiet – og siden hen domstolene – der skal sikre, at de ansvarlige bliver draget til ansvar, udtalte han i et skriftligt svar i oktober.

Bold.dk og Ekstra Bladet har tidligere erfaret, at offeret var fankoordinator for Brøndby IF.

Forholdet mellem Indien og Rusland skal styrkes og nå nye højder.

Det siger Indiens premierminister, Narendra Modi, til Ruslands præsident, Vladimir Putin, under et møde fredag mellem de to ledere i New Delhi.

Det skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ruslands invasion af Ukraine, som har fået mange andre lande til at vende Putin ryggen, har altså ikke haft konsekvenser for Indiens forhold til Rusland.

Putin bekræfter, at de to lande vil arbejde tættere sammen i fremtiden.

De samarbejder allerede blandt andet på det militære område, inden for rumfart og kunstig intelligens, påpeger den russiske præsident.

– Vi planlægger at gå videre med alle disse områder, siger Putin.

Samtidig siger Modi, at han står på fredens side, mens Putin takker Modi for hans fokus på fredsforhandlingerne vedrørende Ukraine.

Ifølge Putin har han orienteret Modi om den seneste udvikling i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine.

– I aftes havde vi mulighed for at drøfte udviklingen i Ukraine og vores arbejde med at finde en fredelig løsning på krisen sammen med vores partnere – herunder USA, siger Putin.

Indiens premierminister undlader at udtale sig om, hvilken side han støtter i krigen, men han vil heller ikke kalde Indien for en neutral part.

– Indien er ikke neutral. Indien har et standpunkt, og det standpunkt er for fred.

– Vi støtter enhver indsats for fred, og vi står skulder ved skulder med ethvert initiativ, der bliver taget for at skabe fred, siger Modi til Putin.

De seneste uger har der været intens diplomatisk aktivitet i både USA og Europa i forsøget på at nå frem til en fredsaftale.

USA’s administration fremlagde et udkast til en fredsplan i slutningen af november. Udkastet blev efterfølgende revideret efter møder mellem amerikanske, europæiske og ukrainske repræsentanter.

Første udkast fra USA blev kritiseret for at prioritere Ruslands ønsker frem for Ukraines. Blandt andet ville udkastet lade Rusland få hele den ukrainske Donbas-region, hvilket Ukraine ikke ville gå med til.

Præsident Putin er på et to dage langt statsbesøg i Indien. Han ankom til landet sidst på dagen lokal tid torsdag.

Det er første gang i fire år, at Putin aflægger Indien et officielt besøg.

Regeringen er klar til at se på at gøre det lovligt for surrogatmødre at blive befrugtet i Danmark.

Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med sundhedsordførere fra de tre regeringspartier i et debatindlæg i Berlingske.

– Set med vores øjne er det nuværende forbud, der tvinger danskere til at rejse tusindvis af kilometer væk for at få hjælp til at blive forældre, både ulogisk og uhensigtsmæssigt, lyder det i indlægget.

Som reglerne er nu, er det lovligt at få et barn med hjælp fra en surrogatmor. Det er også lovligt for surrogatmoren at bære barnet og føde det, men man kan ikke blive befrugtet på en fertilitetsklinik i Danmark.

Derfor må par, som vil have et barn via en surrogatmor, rejse til udlandet for at få den nødvendige behandling.

Moderaterne har tidligere meldt ud, at partiet ønsker at lovliggøre, at altruistiske surrogatmødre kan blive befrugtet i Danmark.

At det er altruistisk betyder, at surrogatmoren ikke må få penge for det.

I debatindlægget skriver ministeren og de tre sundhedsordførere, at de anerkender, at der er en række juridiske, etiske, sundhedsfaglige og økonomiske problemstillinger, som der skal tages stilling til, før reglerne kan ændres.

De understreger, at de mener, at der skal være tale om altruistiske aftaler.

Det Etiske Råd har tidligere vurderet, at det vil være etisk forsvarligt at ændre loven, så surrogatmødre kan få hjælp i det danske sundhedssystem.

Det skete i en udtalelse i januar 2023, hvor det lød, at 15 ud af 16 medlemmer mente, at det ville være forsvarligt at ændre loven.

I juni blev der stillet et borgerforslag om, at sundhedsfagligt personale i Danmark skal kunne hjælpe med befrugtning i forbindelse med altruistisk surrogasi.

Forslaget rundede 50.000 underskrifter måneden efter. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.

Ifølge Folketingets hjemmeside skal forslaget til 1. behandling tirsdag.

Masser af skyer, regn i perioder og et termometer, der søndag nærmer sig de tocifrede grader.

Weekendens vejr bliver både gråt og vådt, mens temperaturerne fortsat holder sig i den milde ende for årstiden.

Det fortæller Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Fredag lægger tørt ud, men i løbet af eftermiddagen begynder det at regne i den østlige del af landet. Regnen trækker videre mod nordvest om aftenen og i løbet af natten.

– Så skal man ud til en julefrokost eller lignende i den østlige og nordlige del af landet, så vil det måske være en god idé at have en lille paraply med i tasken, siger Anja Bodholdt.

Den sydvestlige del af Danmark kan til gengæld godt lade regntøjet blive hjemme fredag, men gråvejret slipper de færreste for. Det hænger over hele landet.

Lørdagsvejret følger nogenlunde samme mønster. Temperaturerne lander ligesom fredag på mellem tre og seks grader, og det begynder tørt.

– Men så kommer igen regn, men denne gang til den sydlige del af landet, siger Anja Bodholdt.

Lørdag bliver samtidig den dag i weekenden, hvor det blæser mest fra syd og sydøst.

Weekenden slutter af med en lun 2. søndag i advent med temperaturer op til otte-ni grader i dagstimerne. Til gengæld kommer der regn mange steder i landet.

– Vi kan se frem til en weekend med masser af skyer og perioder med lidt regn, siger Anja Bodholdt.

Prognoserne viser, at der er endnu lunere decembervejr på vej. Temperaturen kan nå helt op omkring 12 grader i begyndelsen af næste uge, oplyser DMI.

Danske svin skal have mindre antibiotika.

Det slår minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fast i en ny begrænsning af, hvor meget antibiotika der må bruges i svinestaldene.

Fra årsskiftet bliver grænseværdien i den såkaldte gult kort-ordning fra 2010 sænket med 20 procent.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en nyhed. Der er helt konkret tale om besætningsejere med slagtegrise og fravænningsgrise.

En griseproducent kan få et gult kort – et påbud – af Fødevarestyrelsen, hvis producenten overskrider grænsen, der er sat for antibiotikaforbruget.

Dermed har producenten ni måneder til at nedbringe forbruget under grænsen igen og kan få ekstra tilsyn fra styrelsen – for egen regning.

Den ordning skærpes nu, da minister Jacob Jensen bemærker, at der er en stigning i antibiotikaforbruget i danske svinestalde.

– Antibiotika er et vigtigt redskab til behandling af syge grise, men det skal bruges med omtanke, siger ministeren.

De seneste år er forbruget i den danske svineproduktion steget, trods en politisk målsætning om at forbruget skal mindskes.

I 2023 brugte den danske svineproduktion knap 73 ton antibiotika, hvilket svarer til en stigning på to procent fra året forinden.

Det viser den seneste opgørelse over landbrugets forbrug af antibiotika, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum Institut (SSI) står bag.

– Når vi kan se en stigning i forbruget, så har vi et ansvar for at handle for at beskytte både dyrenes sundhed og folkesundheden generelt, lyder det fra Jacob Jensen i ministeriets nyhed og tilføjer:

– Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til at mindske brug af antibiotika, og den førerposition vil vi med dette tiltag holde fast i.

Han er ikke den første landbrugsminister, der har sat sig for at nedbringe antibiotikaforbruget i de danske svinestalde.

Det samme gjorde blandt andre hans forgænger Jakob Ellemann-Jensen i maj 2018 som nytiltrådt miljø- og fødevareminister, hvor han også satte en ny begrænsning for antibiotikaforbruget.