Seneste nyheder

Et republikanskledet kongresudvalg i USA har tirsdag afvist en anmodning fra Ghislaine Maxwell om frihed fra retsforfølgelse, mod at hun vidner i en sag omhandlende finansmanden Jeffrey Epstein og præsident Donald Trump.

En talsperson for udvalget besvarede anmodningen med en e-mail:

– Tilsynsudvalget vil snart svare Ghislaine Maxwells advokat, men det vil ikke overveje at give kongresimmunitet for hendes vidneudsagn, skriver talspersonen.

Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med Epstein.

Hun sidder fængslet i Florida, men er blevet indkaldt som vidne over for et udvalg i Repræsentanternes Hus, der fører tilsyn med regeringens aktiviteter.

Planen er, at hun skal vidne den 11. august, men hun er bekymret for, at hendes vidneforklaring kan inkriminere hende yderligere, lyder det fra hendes advokat, David Markus, i et brev til udvalget.

– Ghislaine Maxwell kan ikke risikere yderligere kriminel eksponering i et politisk ladet miljø uden formel immunitet, lyder det.

Hun har anmodet USA’s højesteret om at omstøde hendes domfældelse. Trump har sagt, at han ikke overvejer at benåde hende.

Hvis Maxwell benådes, vil hun vidne for udvalget offentligt, har hendes advokat sagt.

USA’s præsident, Donald Trump, er den seneste tid blevet beskyldt for, at hans administration dækker over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

Angiveligt findes der en liste over Epsteins kunder, som Trumps bagland – Maga-bevægelsen – vil have gjort offentlig. Den hævder, at flere prominente demokrater har været blandt Epsteins kunder.

Mediet Wall Street Journal udgav tidligere i juli en artikel med flere unavngivne højtstående embedsmænd. Fra kilderne lød det, at også Trumps navn optræder flere steder i en stor mængde dokumenter relateret til Epstein.

Det afviser Det Hvide Hus.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 2000’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Reuters

Tre ukrainske soldater er tirsdag blevet dræbt i et russisk missilangreb, der også har såret 18 ukrainske soldater.

Det melder Ukraines landstyrker på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

– I dag den 29. juli har fjenden angrebet et område for en af vores træningsenheder.

– Til trods for sikkerhedsforanstaltninger var det ikke muligt at undgå tab af personel, meddeler Ukraines landstyrker.

Det fremgår ikke af beskeden, hvor angrebet har fundet sted.

Rusland har ikke kommenteret angrebet.

Tilbage i juni blev en anden ukrainsk træningsenhed udsat for et russisk angreb, der kostede 12 soldater livet og efterlod flere sårede.

Angrebet i juni fik Mykhajlo Drapatyj, der var øverstkommanderende for de ukrainske landstyrker, til at trække sig fra posten.

Ukraine og Rusland mødtes i sidste uge i den tyrkiske storby Istanbul til den tredje runde af forhandlinger om krigen i Ukraine.

De to lande blev enige om at udveksle krigsfanger, men kunne ikke nå hinanden, når det kom til vilkårene for en våbenhvile. Allerede få timer efter mødet i Istanbul var der meldinger om, at landene havde påført hinanden gensidige droneangreb.

De seneste dage har USA’s præsident, Donald Trump, skærpet retorikken over for Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at få afsluttet den mere end tre år lange krig i Ukraine.

Trump truede både mandag og tirsdag Putin med amerikanske sanktioner, hvis ikke angrebene i Ukraine blev indstillet.

– Jeg vil sætte en ny deadline på omkring 10 eller 12 dage fra i dag. Der er ingen grund til at vente, vi ser bare ingen fremskridt, sagde Donald Trump mandag.

Konkret vil Trump presse den russiske økonomi med told og andre virkemidler.

Trump har ikke hørt noget fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, siden meldingen mandag.

40 procent af de amerikanske vælgere synes om Donald Trumps arbejde som præsident for USA.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Det er den laveste opbakning, som er blevet målt i Trumps anden embedsperiode.

Den nye meningsmåling, der har deltagelse af 1023 amerikanere, har en fejlmargin på tre procent.

Især Trumps håndtering af immigrationspolitik og økonomi bekymrer ifølge meningsmålingen amerikanerne.

Målingen, der blev foretaget hen over tre dage og blev afsluttet mandag, viser en stor splittelse blandt amerikanske vælgere.

83 procent af de republikanske vælger synes om Trumps arbejde, mens det kun gør sig gældende for tre procent af de demokratiske vælgere.

Omkring en tredjedel af de vælgere, der ikke stemmer på de to store partier, blåstempler også Trumps arbejde.

Målingen undersøger den såkaldte “approval rating” – den andel af en befolkning, som udtrykker opbakning til nogen eller noget.

I den seneste måling, der blev foretaget af Ipsos den 15. og 16. juli, svarede 41 procent af de amerikanske vælgere, at de syntes om Trumps arbejde.

Umiddelbart efter at Trump blev taget i ed som præsident den 20. januar, viste en meningsmåling en opbakning på 47 procent.

Donald Trump vendte tirsdag tilbage til Washington D.C. efter et ophold i Skotland, hvor han spillede golf og havde flere møder, blandt andet med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Lørdag annoncerede Trump en handelsaftale med EU, der betyder, at europæiske varer fremover vil blive pålagt en amerikansk importtold på 15 procent.

Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar i de kommende år. Derudover vil europæiske lande foretage investeringer for 600 milliarder dollar i USA, sagde Trump. Der ventes blandt andet store europæiske våbenindkøb i USA.

Reuters

En yngre mand er tirsdag aften blevet ramt af skud i Glostrup og er i kritisk tilstand.

Det oplyser vagtchef Jannich Stæhr ved Københavns Vestegns Politi natten til onsdag.

– Vi fik en anmeldelse om skyderi i Glostrup tirsdag aften klokken 21.36.

– Fremme på stedet fandt vi en ung mand ramt af skud. Han er i en kritisk tilstand og er fortsat under behandling, siger Jannich Stæhr.

Vagtchefen kan ikke sige mere om skudofferet, ud over at han nu befinder sig på hospitalet.

Tirsdag aften klokken 22.46 meddelte Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X, at det var til stede på vejen Grankoglen i forbindelse med et skyderi.

Samtidig efterlyste politiet vidner til skudhændelsen.

Området i det forholdsvist nybyggede boligområde er blevet afspærret, mens politiet foretager undersøgelser.

Vagtchef Jannich Stæhr fortæller, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvad der er foregået.

– Vi efterforsker bredt og er ude på stedet. Vi foretager de undersøgelser, som vi nu skal. Vi har tilkaldt de relevante ressourcer, siger vagtchefen.

Han vil ikke uddybe, hvilke ressourcer der er tale om.

Jannich Stæhr kan heller ikke udtale sig om et muligt motiv bag skudhændelsen.

– Det er for tidligt at lægge sig fast på noget, siger vagtchefen.

Amerikanske og kinesiske forhandlere er under møder i Stockholm blevet enige om at forsøge at forlænge den 90 dage lange toldpause.

Men det vil i sidste ende være op til USA’s præsident, Donald Trump, om pausen skal forlænges, siger amerikanske embedsmænd.

Forhandlere for de to lande har mandag og tirsdag holdt møder om handel i den svenske hovedstad.

Fra begge sider lyder det tirsdag aften, at det har været nogle gode drøftelser.

Men der er ikke blevet præsenteret nogen store gennembrud fra forhandlingerne.

De to lande blev i maj enige om at sætte deres tårnhøje toldsatser på pause i 90 dage – indtil 12. august – mens de forhandlede om en handelsaftale.

Det var Donald Trump, der i første omgang indførte omfattende told på kinesiske varer, hvorefter Kina svarede tilbage.

Handelskrigen mellem verdens to største økonomier har ført til øget økonomisk usikkerhed og udsigt til lavere vækst i den globale økonomi.

Forhandlerne har ikke meldt noget ud om, hvor meget toldpausen kan blive forlænget.

En mulighed er at forlænge den med yderligere 90 dage, siger USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer.

Men det vil være op til Trump, understreger han.

USA’s finansminister, Scott Bessent, siger, at der sandsynligvis vil blive afholdt et nyt møde mellem amerikanske og kinesiske repræsentanter om cirka 90 dage.

– Der er blevet bygget en god, personlig interaktion op og gensidig respekt. Jeg tror, at vi forstår deres dagsorden meget bedre, siger Bessent.

Også Li Chenggang, Kinas topforhandler, omtaler møderne i Stockholm positivt.

Begge sider anerkender, hvor vigtigt det er at opretholde et stabilt og stærkt økonomisk forhold, siger han.

Samtalerne kan bane vejen for et topmøde mellem Trump og Kinas præsident, Xi Jinping. De amerikanske forhandlere siger dog, at sådan et møde ikke har været på bordet i Stockholm.

Selv siger Trump tirsdag, at han tror, at han vil holde møde med Xi inden årets udgang. Det siger han til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One.

Han uddyber ikke yderligere sin udtalelse.

Reuters

Flyproducenten Boeing har i andet kvartal reduceret sit underskud, og samtidig har man leveret det største antal fly siden 2018.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Underskuddet lød i perioden på 697 millioner dollar – svarende til 4,5 milliarder kroner. I andet kvartal sidste år havde Boeing et underskud på 1,4 milliarder dollar. Dermed er underskuddet halveret.

Salget steg desuden med 35 procent til 22,7 milliarder dollar – mere end 146 milliarder kroner – og selskabet leverede 150 fly i perioden.

Det er ifølge administrerende direktør, Kelly Ortberg, et tegn på fremgang efter flere år med krise.

– Forandring tager tid, men vi er begyndt at se en forskel i vores resultater på tværs af virksomheden.

– Hvis vi fortsætter med at håndtere det vigtige arbejde, der ligger foran os, og fokuserer på sikkerhed, kvalitet og stabilitet, så kan vi navigere i det dynamiske globale miljø og gøre 2025 til vores vendepunkt, siger han ifølge mediet CNBC.

De seneste år har Boeing været ramt af flere problemer med sikkerheden på deres fly.

I starten af 2024 var et fly af typen 737 Max involveret i en episode, hvor et vinduespanel kort efter afgang blæste ud og efterlod et stort hul i siden af flyet.

Ingen kom til skade i forbindelse med hændelsen, men det medførte et flyveforbud for 171 Boeing-fly i USA, som skulle undersøges for mulige tekniske fejl.

Tilbage i 2018 og 2019 var 737 Max-fly involveret i to forskellige styrt i henholdsvis Indonesien og Etiopien.

Sammenlagt kostede ulykkerne 348 mennesker livet, og de førte efterfølgende til forlig i milliardklassen.

Boeing gik blandt andet med til at betale omkring 1,5 milliarder kroner i forlig for at have misledt investorer om flyenes sikkerhed.

737 Max-flyene er den flytype, som Boeing sælger flest af. I andet kvartal leverede flyproducenten 38 737 Max-fly om måneden.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Boeing et ønske om at få lov til at levere 42 737 Max-fly om måneden. Det er den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, der skal godkende stigningen.

Boeing vil arbejde videre på at få godkendelsen i tredje kvartal, skriver AFP.

Donald Trump, USA’s præsident, siger tirsdag, at Rusland inden for 10 dage skal indstille angreb i Ukraine, hvis ikke USA skal indføre nye sanktioner mod landet.

– 10 dage fra i dag, siger præsidenten til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One, skriver AFP.

Konkret vil Trump presse den russiske økonomi med told og andre virkemidler.

Den amerikanske præsident sagde mandag, at han ville give Ruslands præsident, Vladimir Putin, mellem 10 og 12 dage til at stoppe angrebene mod Ukraine.

Tidligere havde han givet Rusland et ultimatum på 50 dage. Den frist skulle efter planen udløbe 2. september.

Men USA har ikke set nogen fremskridt, så der er ingen grund til at vente, sagde Trump mandag, hvor han var i Skotland.

Tirsdag er han på vej hjem til den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Han har ikke hørt noget fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, siden meldingen mandag, lyder det.

– Jeg har ikke fået noget svar. Det er en skam, siger Trump.

Han tilføjer, at han ikke ved, om de økonomiske virkemidler vil få Rusland og Putin til at gå med til en våbenhvile.

– Vi kommer til at indføre told og lignende. Jeg ved ikke, om det vil påvirke Rusland, for tydeligvis vil han gerne have krigen til at fortsætte, siger Donald Trump.

Storbritannien vil i september anerkende en palæstinensisk stat, hvis ikke Israel lever op til en række betingelser.

Det har landets premierminister, Keir Starmer, sagt tirsdag til regeringen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Israel skal blandt andet tage reelle skridt mod at sætte en stopper for den nuværende situation i Gazastriben og gå med til en våbenhvile, siger Starmer.

I september afholdes FN’s Generalforsamling i New York.

Her planlægger Frankrig formelt at meddele, at landet anerkender staten Palæstina.

Det sagde den franske præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge.

Helt så langt går Keir Starmer ikke.

Men han har på mødet med sin regering slået fast, at det kan blive en realitet.

– Han sagde, at Storbritannien vil anerkende staten Palæstina i september ved FN’s Generalforsamling, hvis ikke den israelske regering tager væsentlige skridt mod at sætte en stopper for den rystende situation i Gaza og opnår en våbenhvile, står der i pressemeddelelsen.

Desuden skal Israel gøre det klart, at der ikke vil foregå nogen annektering af Vestbredden, og landet skal forpligte sig til at deltage i en fredsproces, der fører til en tostatsløsning, har Starmer videre sagt på mødet.

Den britiske leder har samtidig understreget, at den nye linje ikke ændrer på Storbritanniens krav til den militante Hamas-bevægelse.

Den skal løslade alle gidsler, gå med til en våbenhvile, afruste og acceptere, at den ikke skal spille nogen rolle i ledelsen af Gaza.

Israel mener, at der er tale om en belønning til Hamas.

– Skiftet i den britiske regerings holdning på dette tidspunkt – efter det franske skridt og internt politisk pres – udgør en belønning til Hamas og skader forsøgene på at opnå en våbenhvile i Gaza og en aftale om at løslade gidslerne, skriver landets udenrigsministerium på X.

Tidligere regeringer i Storbritannien har sagt, at landet på et tidspunkt vil anerkende en palæstinensisk stat.

Men der er ikke før blevet udpeget et konkret tidspunkt.

Flere EU-lande anerkender allerede Palæstina som en suveræn stat, men det gør sig ikke gældende for Danmark.

I sidste uge sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han deler ønsket om fremskridt mod en tostatsløsning, sagde han i et skriftligt svar.

Han satte dog spørgsmålstegn ved, om en anerkendelse “lige nu bringer os tættere på det mål”.

En tostatsløsning vil betyde, at der bliver skabt to stater på det territorium, der i dag er kendt som Israel og de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gaza.

Reuters

Superligaklubben Brøndby mistede denne sommer et stort aktiv i forsvaret, da anfører Jacob Rasmussen blev solgt til Red Bull Salzburg.

Nu har klubben så fundet erstatningen, der som Rasmussen er en venstrebenet midtstopper. Brøndby har skrevet kontrakt med den 23-årige engelske forsvarsspiller Luis Binks.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

Binks kommer til klubbens på den københavnske vestegn fra Coventry City fra Englands næstbedste række. Han har fået en femårig kontrakt.

– Luis er en moderne venstrebenet midtstopper, som kombinerer en god pasningsfod med aggressivitet i duellerne, siger Brøndbys fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, til klubbens hjemmeside.

– Han er godt skolet og har erfaring fra flere internationale ligaer trods sin unge alder, og derfor passer han også godt ind i både vores spillestil og vores kultur.

Trods sin relativt unge alder har Binks allerede prøvet en del i sin karriere efter at være kommet ud af Tottenhams ungdomsakademi.

Han har spillet kampe på flere af Englands ungdomslandshold og har på klubplan været på kontrakt i canadiske Montreal, de italienske klubber Bologna og Como samt senest altså Coventry i hjemlandet.

Nu er han klar til at trække trøje nummer 4 over hovedet i Brøndby.

– Brøndby IF er en kæmpe klub med en stor historie, og jeg vil gerne være med til at skrive videre på den, lyder det fra Binks til brondby.com.

– Jeg kender til flere af de legender, der har spillet her som Schmeichel, Laudrup, Agger og så videre, og det vidner derfor om en klub med store koryfæer.

Brøndby har vundet sæsonens to første kampe i Superligaen og topper tabellen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tirsdag underskrevet en lov, der lader personer over 60 år blive en del af militæret.

Ukraine har i stigende grad problemer med at skaffe nok folk til hæren, som på fjerde år kæmper mod russiske styrker.

Den nye lov vil lade ukrainere over 60 år blive ansat på en etårig kontrakt, hvor de ikke bliver involveret i direkte kamphandlinger.

Det fremgår af et notat, der er offentliggjort på det ukrainske parlaments hjemmeside.

Man skal gennem en lægeundersøgelse, før man kan godkendes til tjeneste.

I notatet lyder det, at loven afspejler et ønske i befolkningen.

– Et anseligt antal borgere, der er 60 år eller ældre, har givet udtryk for et stærkt ønske om frivilligt at tilslutte sig landets forsvar.

– Det er nødvendigt at involvere et større antal mennesker, som ønsker at forsvare Ukraines suverænitet og territoriale integritet, står der.

Tiltaget er det seneste i rækken af forsøg i Ukraine på at få flere af landets indbyggere ind i militæret, som er hårdt presset.

Der er blandt andet blevet søsat et initiativ, der skal tiltrække flere i alderen 18 til 24 år.

De bliver tilbudt økonomiske fordele og muligheder for at uddanne sig, hvis de gør tjeneste i militæret.

Desuden blev alderen for værnepligt sidste år sat ned fra 27 til 25 år. Værnepligten i Ukraine gælder, indtil man fylder 60 år.

USA havde opfordret Ukraine til at sætte værnepligtsalderen ned til 18 år, men sådan blev det altså ikke.

Ukraine har været i krig med Rusland siden februar i 2022, hvor Rusland indledte en invasion i den østlige del af Ukraine.

Der har ad flere omgange været fredsforhandlinger mellem de to lande. Men det har endnu ikke ført til en våbenhvile i krigen.

AFP

En 80-årig mand er tirsdag eftermiddag blevet anholdt og mistænkt for drabsforsøg på sin 82-årige kone i Humlebæk.

Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi David Eckert.

Kvinden er syg og sengeliggende, og den ældre mand har ifølge politiet lagt en pude over kvindens hoved for at slå hende ihjel.

Det mislykkedes dog, og kvinden har umiddelbart ikke taget skade af det.

Drabsforsøget fandt sted i parrets hjem i Humlebæk, og det blev anmeldt, efter at hustruen havde talt med en veninde.

Manden sigtes for drabsforsøg, og det skal nu vurderes, om den ældre mand skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Aktien i Novo Nordisk lukker tirsdag med et fald på 23,1 procent. Det er det største fald nogensinde, som selskabet har haft på en enkelt dag.

Samtidig lukker aktien i det laveste niveau siden marts 2022, skriver mediet MarketWire. Lukkekursen endte på 346,90 kroner.

Dermed har Novo Nordisk på en enkelt dag mistet 465,5 milliarder kroner i markedsværdi. Det skriver MarketWire.

Faldet kommer efter en dag, hvor Novo Nordisk har annonceret nedjusteringer i selskabets forventninger til væksten i 2025.

Nu venter medicinalselskabet, at salget i år vil vokse med 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

Driftsresultatet er ligeledes blevet nedjusteret, og nu venter man en vækst på mellem 10 og 16 procent mod tidligere 16 til 24 procent.

Nyheden sendte Novo-aktien ud i et voldsomt fald. På et tidspunkt faldt aktien med 28 procent ifølge TV 2.

Derudover har man tirsdag udpeget en ny administrerende direktør, der skal tage over efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Det bliver Maziar Mike Doustdar, der fra 7. august er topchef i Novo Nordisk.

På et pressemøde tirsdag eftermiddag kommenterede han kursfaldet.

– Jeg bryder mig ikke om det (kursfaldet, red.) hverken som medarbejder eller som kommende administrerende direktør, og i særdeleshed ikke som aktionær, sagde Doustdar ifølge MarketWire.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver tirsdag på X, at han har talt med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

De to talte blandt andet om Ukraines europæiske integration.

Landet, som siden februar 2022 har ligget i krig med Rusland, er et af ni ansøgerlande til medlemskab af EU.

– For vores del gør vi alt, vi kan, for at opfylde vores forpligtelser i relation til EU, skriver Volodymyr Zelenskyj.

De to regeringschefer talte også om bekæmpelsen af korruption i Ukraine.

Her har Zelenskyj været i uheldigt fokus på det seneste, da flere tusinde mennesker for nylig demonstrerede mod et lovforslag, der var blevet vedtaget i parlamentet.

Lovforslaget begrænsede uafhængigheden for to offentlige organer, som bekæmper korruption.

Det vakte stor bekymring i EU, og Volodymyr Zelenskyj godkendte senere et lovforslag, der skal sikre, at de myndigheder, der skal bekæmpe korruption i landet, forbliver uafhængige.

EU har understreget, at reformer er afgørende for en tættere europæisk integration.

– Præsidentens lovforslag, der skal garantere uafhængighed for antikorruptionsenheder, er allerede blevet registreret i Verkhovna Rada (det ukrainske parlament, red.).

– Jeg er taknemmelig for Danmarks støtte. Vi er enige om, at parlamentet skal stemme om dette forslag uden forsinkelse, allerede i denne uge, skriver Volodymyr Zelenskyj.

Novo Nordisks nyudpegede topchef, Maziar Mike Doustdar, har tirsdag annonceret, at der vil komme “besparelser og effektiviseringer” i selskabet.

Det gælder såkaldte “mindre vigtige områder”.

Sådan sagde han på et investorkald tirsdag eftermiddag ifølge Børsen.

På et efterfølgende pressemøde blev Maziar Mike Doustdar spurgt til, om besparelserne kommer til at medføre fyringsrunder.

Det ville den nye topchef ikke svare på.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer omkring, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

Investorkaldet og pressemødet følger en eftermiddag, hvor Novo Nordisk er kommet med flere nyheder.

Maziar Mike Doustdar blev udnævnt som ny administrerende direktør. Fra 7. august overtager han posten efter Lars Fruergaard Jørgensen, der har siddet i toppen af selskabet i otte år.

Tirsdag blev der også annonceret nedjusteringer i selskabets forventninger til væksten.

Nu venter Novo Nordisk, at salget i år vil vokse med 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

I en meddelelse skrev Novo Nordisk, at salgsvæksten af Wegovy og Ozempic i USA ventes at blive lavere. Det skyldes ifølge selskabet, at der fortsat bliver solgt kopivarianter af GLP-1-medicin, som både Wegovy og Ozempic bygger på.

Det er anden gang i år, at der kommer nedjusteringer fra Novo Nordisk.

I maj, da selskabet aflagde regnskab for første kvartal, sænkede man også forventningerne til salgsvæksten. Inden nedjusteringen ventede man en vækst på mellem 16 og 24 procent.

Også her var nedjusteringen et resultat af, at kopier af Wegovy blev solgt af andre producenter i USA.

Den nyudpegede direktør blev tirsdag eftermiddag spurgt til, hvad han ville have gjort anderledes for at undgå den situation, som selskabet står i nu.

– Når man har en høj vækst, kan man overse ting, og det er nok noget af det, vi ser ske, sagde Maziar Mike Doustdar på investorkaldet ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge ham kan man løse udfordringerne ved på mellem og lang sigt at “fremme sin pipeline”. Mens man på kort sigt skal udnytte de eksisterende produkter bedre kommercielt.

Novo Nordisk er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle flere forskellige lægemidler inden for vægttab, herunder Amycretin og Cagrisema.

En 23-årig kvinde mistænkes for at have været medvirkende til et groft overfald i weekenden.

For det er hun blevet sigtet for drabsforsøg og tirsdag blevet varetægtsfængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Sigtelsen udspringer af en episode natten til lørdag, hvor kvinden ifølge politiet lokkede en mand til stedet, hvorefter han blev overfaldet af to medgerningsmænd og påført adskillige knytnæveslag og knivstik.

Ingen af de tre er blevet fængslet for drabsforsøg, da der ifølge retten kun er begrundet mistanke for, at de har begået grov vold – og altså ikke en begrundet mistanke om, at de ville slå ihjel.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør søndag og varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet oplyser, at den 23-årige kvinde også blev fremstillet i retten lørdag, men det har ikke været muligt at få oplyst, hvad retten besluttede lørdag, og hvorfor hun tirsdag skulle for retten igen.

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard slipper for sin stærkeste konkurrent i Vuelta a Espana.

Tirsdag eftermiddag meddeler UAE Emirates, at Tour de France-vinder Tadej Pogacar ikke stiller op i den spanske grand tour, der begynder 23. august.

Pogacar er træt efter sine anstrengelser under Tour de France og har ikke brug for at presse et nyt hårdt løb ind i kalenderen, siger han.

– Efter en krævende Tour har vi besluttet, at det er bedst at tage en pause. Jeg vil dødsens gerne vende tilbage til Vueltaen en dag. Jeg har fantastiske minder derfra fra 2019, men nu siger min krop til mig, at den har brug for et hvil, siger Pogacar.

Han henviser til sin eneste deltagelse i den spanske rundtur. Det var der, han i 2019 fik sin grand tour-debut, og han opnåede en samlet tredjeplads, vandt tre etaper og snuppede ungdomstrøjen.

Sportsdirektør Matxin Fernandes understreger, at den oprindelige plan var at lade Pogacar jagte en samlet sejr i Spanien.

– Målet var at få Tadej Pogacar tilbage til Vueltaen, men han har haft en lang sæson. Vi har snakket med ham, og vi er blevet enige om, at det for nuværende er bedst at tage et hvil og bygge op til hans resterende mål i sæsonen, siger han.

Pogacar stiler i stedet mod at få succes ved to løb i Canada i september. Han stiller til start i Grand Prix Cycliste de Québec og Grand Prix Cycliste de Montréal.

– Jeg glæder mig til at tage tilbage til Canada. Det er nogle smukke løb, og de passer mig godt, siger Pogacar.

Efter løbene i Canada sigter den suveræne slovener mod at forsvare VM-titlen i slutningen af september.

Pogacar har været næsten uovervindelig gennem en længere periode og står noteret for 104 professionelle sejre i en alder af 26 år. I søndags kunne han fejre sin fjerde samlede sejr i Tour de France. Han havde over fire minutter ned til Jonas Vingegaard på andenpladsen.

I Pogacars fravær er João Almeida holdkaptajn for UAE i Vueltaen.

Danskeren Mikkel Bjerg bliver en af hans hjælpere.

Den Internationale Valutafond (IMF) hæver forventningerne til den økonomiske vækst i verden.

IMF venter nu, at der vil være en vækst på 3,0 procent i 2025.

Det en smule mere end de 2,8 procent, som forventningen fra IMF lød tilbage i april.

Forventningerne til væksten næste år hæver IMF fra 3,0 procent til 3,1 procent.

Begge vækstrater er dog stadig lavere end den globale vækst i 2024, som var 3,3 procent, og et godt stykke under det historiske gennemsnit for årene 2000 til 2019, som ligger på 3,7 procent.

Da IMF i april meldte ud, at man forventede en vækst i år på 2,8 procent, var der tale om en nedjustering på 0,5 procentpoint.

Det blev især tilskrevet høje toldsatser fra USA som følge af politik fra landets præsident, Donald Trump.

Selv om IMF nu har opjusteret sine forventninger, er der stadig grund til at være meget forsigtig, siger cheføkonom Pierre-Olivier Gourinchas.

– Virksomheder har forsøgt at sætte turbo på investeringer og flytte ting rundt, inden toldsatserne blev implementeret. Det bidrager til den økonomiske aktivitet.

– Det vil ramme dem senere. Hvis du fylder hylderne op nu, er der ikke behov for at fylde dem senere i år eller næste år, siger han.

IMF forventer altså, at der vil være mindre handel, end man har set i første halvdel af 2025.

Efter sin tilbagevenden til Det Hvide Hus har Donald Trump indført told på 10 procent på varer fra næsten alle lande, mens han har indført højere satser for varer som biler og stål.

For nogle lande varslede han i april markant højere toldsatser end 10 procent. De er dog sat på pause indtil august, mens USA forhandler med en række lande om handelsaftaler.

Den Internationale Valutafond er en finansiel institution, som har til formål at fremme økonomisk samarbejde og stabilitet i verdensøkonomien.

IMF udarbejder blandt andet økonomiske analyser og yder lån i forbindelse med finanskriser.

AFP

Ved en fejl blev der blandet kølervæske i slushice i Jesperhus Blomsterpark, og det fik tirsdag politiet til at rykke ud for at undersøge mulig forgiftning.

Giftlinjen oplyser dog ifølge politiet, at kølervæsken er ufarlig i det blandingsforhold, som er indtaget.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi et opslag på det sociale medie X.

Flere børn drak slushicen med kølervæske under en forestilling i Jesperhus Blomsterpark.

Kølervæsken bruges i forbindelse med fødevareindustrien og var ved en fejl blandet i slushicen.

Politiet blev alarmeret, og også en akutlægebil og en ambulance blev tilkaldt.

– Vi har været i kontakt med alle implicerede. Børn og forældre er tilset og vejledt om mulige symptomer, skriver politiet, der altså tilføjer, at væsken var ufarlig i det forhold, som børnene indtog.

Direktør Henrik Munksgaard fortæller, at op mod 40 børn kan have drukket væsken, og at det skete i forbindelse med et familie-piratshow, som straks blev afbrudt.

– Vi vælger at gå ud offensivt til gæsterne med det samme og sige, at der kan være sket en fejl her, og der kan være blandet rengøringsmiddel i drinksene, og så finder vi ud af, at det er der rent faktisk, siger han til Ritzau.

Kølervæsken er del af et rengøringsmiddel, som et eksternt firma bruger til at rense sodavandsanlæggene i parken.

Direktøren fortæller, at midlet var blevet efterladt af det eksterne firma i nærheden af sodavandsanlægget, selv om de plejer at tage det med sig.

Rengøringsmidlet er blåt ligesom slushicesaften, som blev brugt ved piratshowet. Dunkene var ifølge direktøren identiske.

– Vi har på en eller anden måde fået taget fejl af det og fået taget en forkert dunk, siger han og tilføjer:

– Det er en menneskelig fejl, og det må selvfølgelig ikke ske. Vi kigger selvfølgelig internt i vores procedure for at undgå det igen.

Novo Nordisk har udnævnt Maziar Mike Doustdar som ny topchef. Han skal overtage posten 7. august fra Lars Fruergaard Jørgensen.

Det oplyser Novo Nordisk i en meddelelse.

Mike Doustdar er i øjeblikket koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for markeder uden for USA. Han har arbejdet i Novo Nordisk siden 1992.

– Mike er en enestående leder og har enstemmig opbakning fra bestyrelsen. Vi er sikre på, at han er den bedste person til at lede Novo Nordisk gennem dets næste vækstfase, siger Novo-formand Helge Lund i meddelelsen.

Det oplyses, at valget er faldet på Mike Doustdar efter en proces med både eksterne og interne kandidater.

Det blev meddelt i maj, at Lars Fruergaard Jørgensen efter otte år ville stoppe på posten som den øverste chef i Novo Nordisk.

Fruergaard og Novos bestyrelse var blevet enige om, at det var i selskabets og aktionærernes bedste interesse at finde en ny topchef, lød det.

Det skyldtes blandt andet en række markedsudfordringer, men aktienedturen blev også nævnt som årsag. Hertil ønskede Novo Nordisk Fonden en ny person i spidsen for selskabet.

Novo Nordisk Fonden ejer cirka 28,1 procent af aktierne i Novo Nordisk og sidder på størstedelen af stemmerne.

Tirsdag understreges det, at Novo Nordisk Fonden giver sin fulde opbakning til Mike Doustdar som ny topchef.

Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker hos Sydbank og blandt andet følger medicinalindustrien, understreger, at Mike Doustdar er kompetent og med succes har haft ansvar for markederne uden for USA.

– Men det er ikke på markederne uden for USA, der er de største problemer lige nu. Det er netop på det amerikanske marked. Det bliver spændende at se, om han er i stand til at løse den udfordring, siger Søren Løntoft Hansen.

Umiddelbart inden meldingen om den nye topchef, har Novo Nordisk nedjusteret sine forventninger til væksten i 2025.

Nu venter selskabet en salgsvækst på 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

Nedjusteringen sendte aktien ud i et markant fald. Kort efter klokken 14.30 er aktien nede med over 20 procent.

Novo Nordisk nedjusterer sine forventninger til både salg og driftsresultat i 2025.

Nu venter selskabet en salgsvækst på 8 til 14 procent mod tidligere ventet 13 til 21 procent.

Det oplyser Novo Nordisk i en meddelelse.

Årsagen til, at Novo ser salget lande lavere end tidligere udmeldt, er blandt andet, at salgsvæksten for Wegovy og Ozempic i USA ventes at blive lavere.

Forventningerne til salget af Wegovy i USA afspejler ifølge Novo Nordisk, at der fortsat bliver solgt kopivarianter af GLP-1-medicin.

Meldingen fra det danske medicinalselskab har fået Novo-aktien til at styrtdykke. Omkring klokken 13.40 er aktien nede med over 22 procent.

Novo Nordisk sænkede senest sine forventninger til salgsvæksten, da selskabet offentliggjorde sit regnskab for første kvartal i maj. Før det forventede selskabet en vækst i omsætningen på mellem 16 og 24 procent i 2025.

Også her var nedjusteringen et resultat af, at kopier af Wegovy blev solgt af andre producenter i USA.

I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på.

I den første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev taget af mangellisten.

Dermed skulle salget af kopivarianter af Wegovy stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget altså fortsat sted.

Væksten i driftsresultatet ventes nu at lande i intervallet 10 til 16 procent mod tidligere forventet 16 til 24 procent.

Samtidig skyldes de lavere forventninger til salget også, at Wegovy kun i langsommere grad bliver udbredt på andre markeder. Det skyldes langsommere udrulning og konkurrence, lyder det.

Når det gælder Ozempic, er de lavere forventninger et resultat af konkurrence i USA.

Tirsdag har Novo Nordisk desuden meddelt, at nuværende koncerndirektør Mike Doustdar bliver ny topchef i selskabet. Han overtager posten fra Lars Fruergaard Jørgensen 7. august.