Seneste nyheder

Socialdemokratiet mener, at vejen til at få flest kriminelle udlændinge udvist af Danmark går gennem en anden konvention end den, Venstre har fokus på.

Det siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til Berlingske har sagt, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke lykkes regeringen at få den ændret i EU-systemet.

– Når vi taler om konventioner, er det ikke statsborgerretskonventionen, der er den store fisk i dammen. Det er ikke den, der står i vejen for at udvise flest kriminelle udlændinge.

– Det er faktisk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens bestemmelse om retten til familieliv. Så dér har vi sat ind, og det er også dér, statsministeren arbejder intensivt på europæisk niveau for at ændre konventionerne. Fordi det er dét, der vil gøre den store forskel, siger Christian Rabjerg Madsen.

Troels Lund Poulsen siger i interviewet med Berlingske, at hvis regeringen ikke når i mål med at få ændret konventionerne, så “mener jeg, at vi må opsige statsborgerretskonventionen i løbet af 2026.”

Spørgsmål: Hvilken deadline vil I sætte i Socialdemokratiet?

– Det er afgørende, at vi kan sende kriminelle voldsforbrydere, voldtægtsmænd ud af landet, og vores tålmodighed skal ikke være evig.

– Men jeg tror, at det klogeste i forhold til at ændre konventionen er at true med at blive og arbejde intensivt, hvad vi også gør fra dansk side i øjeblikket med at ændre konventionen, siger Christian Rabjerg Madsen, hvis parti altså har fokus på at ændre menneskerettighedskonventionen.

Han peger på, at statsminister Mette Frederiksen, blandt andet i selskab med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har talt for at ændre konventionerne, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Frederiksen og Meloni stod sammen med statslederne fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen i maj bag et åbent brev om netop at ændre konventionerne.

I Danmark udpegede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i april to eksperter, der skal stå bag en udredning om Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgsmål: Undrer det dig, at Venstre går ud med denne melding nu, når der egentlig foregår et arbejde, både nationalt og internationalt?

– Nej, det står Venstre frit for. Vi er jo tre forskellige partier i regeringen, siger Christian Rabjerg Madsen.

– Jeg tror bare, man skal holde fast i, at hvis man for alvor vil sende kriminelle udlændinge ud, og det vil vi i Socialdemokratiet, så er det menneskerettighedskonventionen, der er den store udfordring, ikke statsborgerretskonventionen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for regeringens tredje parti, Moderaterne, var lørdag aften ude med en skeptisk reaktion på Venstres forslag.

– V vil trække DK ud af statsborgerretskonventionen uden forudgående drøftelse i regeringen. Skal vi gå enegang og melde Danmark ud? Uden fortilfælde.

– Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, skrev Lars Løkke Rasmussen på X.

I november modtog Dyrenes Beskyttelse 1534 opkald om hjortepåkørsler på landsplan.

Det viser tal fra dyreværnsorganisationen.

Der er tale om det højeste antal registrerede henvendelser i en enkelt måned siden 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse begyndte at registrere tallene.

Hidtil er der i år registreret 11.202 opkald om påkørsler.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige, der omtaler november-tallet, rådes bilister til at være ekstra påpasselige omkring skumring, daggry og om natten, da det er på disse tidspunkter, de fleste uheld sker.

– Hvis du kører i områder med skove eller tæt bevoksning i vejkanten, så er det enormt vigtigt at være særligt opmærksom og sænke farten, så du kan nå at reagere i tide, siger skadedirektør Lene Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer også til, at man bevarer roen og ikke går i panik, hvis man pludselig ser en hjort i lyset foran bilen.

– Det er vigtigt, at man holder godt fast i rattet og bremser hårdt ned, men man skal så vidt muligt forsøge at undgå at lave en undvigemanøvre, da det kan føre til sammenstød med andre biler eller træer i vejkanten, siger Lene Rasmussen.

Efteråret er traditionelt højsæson for påkørsler.

Det skyldes det, som Peter Gravlund Nielsen, projektleder for fauna i Dyrenes Beskyttelse, har betegnet som et “uheldigt sammenfald mellem dyrenes og menneskenes aktivitetsniveau”.

– Hjortene er mest aktive tidlig morgen og aften. Når dagene bliver kortere, og det bliver mørkt, når vi kører allermest på vejene, nemlig om morgenen og aftenen, så går det desværre galt, sagde han i oktober.

En hjort kan komme slemt til skade eller miste livet ved mødet med en bil.

Men det kan også være farligt for bilisten og give anledning til store skader på bilen.

– Et rådyr vejer måske 20 til 25 kilo, mens en kronhjort måske vejer op til 200 kilo. Det er altså et stort dyr at få ind gennem forruden, og man kan komme slemt til skade, hvis det sker, lød det fra Peter Gravlund Nielsen.

I 2020 fik Dyrenes Beskyttelse 11.626 opkald om påkørsler, og det er det hidtil højeste antal siden 2018.

Sidste år landede antallet på 11.387 henvendelser.

Hvis dyret dør efter en påkørsel, skal man fjerne det fra vejbanen og lægge det i rabatten eller grøftekanten, så andre bilister ikke påkører det. Herefter skal man kontakte Falck, skriver Gjensidige.

Hvis dyret er såret eller er løbet videre, skal man ikke forfølge det, men i stedet kontakte Dyrenes Beskyttelse på 1812 og anmelde påkørslen.

Benins hær har afværget et kupforsøg, lyder det fra regeringen i det vestafrikanske land.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere søndag gik en gruppe soldater ellers på nationalt tv og sagde, at de havde taget magten.

– Forfatningen er suspenderet, lød det i en meddelelse, som en soldat læste op omgivet af en lille gruppe bevæbnede folk klædt i camouflagetøj og med hjelme på.

– Alle institutioner er opløst, og politiske partiaktiviteter er indstillet for nuværende, sagde han.

Men nogle timer senere siger indenrigsminister Alassane Seidou, at kuppet er blevet afværget.

– Derfor opfordrer regeringen befolkningen til at opføre sig helt som normalt, siger han i en meddelelse.

En talsmand for regeringen siger søndag eftermiddag ifølge Reuters, at 14 mennesker indtil videre er blevet anholdt i forbindelse med det mislykkede kupforsøg.

Den Afrikanske Union fordømmer kupforsøget, skriver Reuters.

Der bor omkring 14 millioner mennesker i Benin, hvor Patrice Talon siden 2016 har været præsident. Han står til at træde tilbage i april.

Den militære gruppe, som trådte frem på tv, meddelte ifølge nyhedsbureauet AFP, at den havde fjernet Talon fra embedet.

Soldaterne, som kalder sig den Militære Komité for Genopbygning, lovede en “ny æra, hvor broderskab, retfærdighed og arbejde vil sejre”.

Den franske ambassade i Benin meldte om “skud ved Camp Guezo” nær præsidentens officielle bolig.

Det er uvist, hvor Talon befinder sig – og generelt er der usikkerhed om situationen i landet.

Præsidentkontoret siger til AFP, at præsidenten er i sikkerhed. Ifølge meldingen fra præsidentkontoret var hæren i løbet af søndagen ved at genvinde kontrollen.

Soldaternes påstande om et gennemført kup nedtones.

– Det er en lille gruppe af mennesker, der kun har kontrol over tv, står der i en meddelelse fra præsidentkontoret.

– Den normale hær er ved at genvinde kontrollen. Byen og landet er fuldstændig i sikkerhed.

Meldingen er ikke uafhængigt bekræftet.

Franske statsborgere opfordres af ambassaden til at blive indendørs og følge udviklingen på nyhederne. Fra dansk side kommer en lignende opfordring.

– Ustabil og uforudsigelig situation, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.

– Begræns din færden, og hold dig opdateret via medier, lokale myndigheder eller rejsebureau. Udenrigsministeriet henviser til andre landes rejsevejledninger.

Demokratiske normer er under tiltagende pres i flere vest- og centralafrikanske lande. I Guinea-Bissau var der i november et militærkup. Det var det niende i regionen siden 2020.

Inden præsident Talons ventede afgang i april var finansminister Romuald Wadagni blevet nomineret til posten som præsident i Benin og ifølge nyhedsbureauet AP også favorit.

Imens er oppositionens hovedkandidat blevet afvist af landets valgkommission. Begrundelsen var, at han ikke lever op til krav om et bestemt antal støtter i parlamentet.

Japans premierminister, Sanae Takaichi, kalder en hændelse mellem kinesiske og japanske militærfly meget beklagelig.

Japan beskylder jagerfly fra Kina for at have rettet ildledelsesradarer mod japanske militærfly i to “farlige” hændelser nær Okinawaøerne.

– Disse radaraktiveringer gik meget længere end nødvendigt for en sikker flyvning, siger Japans forsvarsminister, Shinjiro Koizumi, på X.

Japan har rettet henvendelse til Kina med en klage for at undgå, at det gentager sig.

Oberst Wang Xuemeng, som er talsperson for den kinesiske flåde, siger, at de japanske fly gentagne gange havde nærmet sig og forstyrret den kinesiske flåde.

Ifølge talspersonen var flåden i gang med at gennemføre en på forhånd annonceret flyøvelse i området.

Ildledelsesradarer bruges til at indsamle informationer om og spore mål, hvorfor det kan opfattes som en trussel at rette dem mod andre fly.

Hændelsen er sket nær øer, som både Kina og Japan gør krav på. Der er tale om det mest alvorlige sammenstød mellem de to landes militær i flere år.

Forholdet mellem Japan og Kina har været på en nedadgående kurve, siden premierminister Takaichi i november sagde, at kinesisk brug af magt mod Taiwan kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Kina har krævet, at den japanske premierminister trækker sin udtalelse tilbage.

I den seneste hændelse mellem Kina og Japan siger den japanske forsvarsminister, Shinjiro Koizumi, at Japan vil reagere “på resolut vis og roligt” for at bevare freden og stabiliteten i regionen.

Oberst Wang har i en udtalelse på sociale medier taget kraftigt afstand fra den japanske udlægning af radarhændelsen.

– Vi kræver, at japanerne øjeblikkeligt stopper med at bagtale og tilsværte os og holder igen med handlinger på fronlinjen, siger Wang.

– Den kinesiske flåde vil træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med loven for på beslutsom vis at beskytte sin egen sikkerhed og legitime rettigheder og interesser.

Reuters

En 49-årig mand har søndag morgen mistet livet i en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til B.T. Mandens pårørende er underrettet.

Ulykken skete i sydgående retning ved afkørsel 29 Greve S og Karlslunde.

Tidligere på morgenen oplyste vagtchef Mikael Rahn til Ritzau, at politikredsen var rykket ud til en alvorlig trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde.

En bil var forulykket og havnet på taget, lød det.

Senere søndag morgen fortæller Mikael Rahn til til B.T., at politiet gerne hører fra vidner, der har set ulykken ske.

Trafikulykken blev anmeldt til politiet klokken 06.44.

Danskeren Rasmus Neergaard vandt den prestigefyldte golfturnering Australian Open.

Det er hans første sejr på DP World Tour, og han endte med en samlet score på 15 slag under banens par, kun et slag foran nærmeste konkurrent.

– Jeg er tom for ord. Det har været en kamp hele dagen, siger en tydeligvis træt og overvældet Neergaard umiddelbart efter sejren.

Det endte med at blive en yderst tæt finalerunde på det ikoniske golfanlæg i Melbourne.

Førstepladsen skiftede hele tiden hænder mellem 26-årige Rasmus Neergaard og hjemmebanefavoritten Cameron Smith.

Med kun et hul tilbage lå danskeren og australieren fuldstændig lige på en delt førsteplads.

På hul nummer 17 var Rasmus Neergaard få millimeter fra at trække fra i toppen og lave en eagle, men missede akkurat hullet på greenen og måtte i stedet nøjes med en birdie. Også Cameron Smith lavede en birdie på 17. hul.

På 18. og sidste hul fik danskeren en forskrækkelse, da han sendte bolden ud i det lidt længere græs, mens australieren fik bolden sikkert ind på green.

Neergaard lod sig dog ikke ryste og fik på trods af et svært teknisk slag bolden ind på green igen i kampen om guldet og spillede hullet i banens par.

Cameron Smith skulle derefter blot sende bolden i hul for at sikre sig omspil, men han missede, og Rasmus Neergaards første sejr på DP World Tour var en realitet.

Turneringssejren udløste en check på lige under 1,5 millioner kroner til danskeren.

I finalerunden lavede Neergaard fire birdies og tre bogeys.

Turneringen i Melbourne er en del af både DP World Tour og PGA Tour of Australasia.

Rasmus Neergaard har spillet forrygende igennem hele turneringen. Danskeren leverede blandt andet en eagle både i første og anden runde, mens han sluttede tredje runde af med tre birdies i træk.

Neergaard var den eneste danske deltager i Australian Open, der har en samlet præmiepulje på 8,5 millioner kroner.

Sejren er kronen på værket for den nordsjællandske golfspiller, der har gjort lynkarriere.

Efter fem år på college i USA blev Rasmus Neergaard professionel i midten af 2023 – og året efter begyndte det virkelig at tage fart.

I 2024 spillede han på Hotel Planner Tour og rykkede på overbevisende vis op til DP World Tour.

I sæsonfinalen i Dubai leverede han en fænomenal slutspurt og sikrede sig en tredjeplads blandt meget prominente navne som verdensstjernen Rory McIlroy. Neergaard fik dermed en adgangsbillet til PGA Tour i 2026.

Regeringen vil oprette en tandkonto til alle voksne danskere, så de kan få økonomisk støtte til mindst et tandtjek om året.

Det siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til DR.

– Vi vil gerne have flere danskere til at gå regelmæssigt til tandlæge, så vi kan undgå, at små problemer får lov til at vokse sig store, lyder det.

Forslaget kommer som led i forhandlingerne omkring en ny model for voksentandplejen.

Beløbet på den tandkonto, som regeringen foreslår, afhænger af patientens alder, men det er hensigten, at det skal dække mindst et tandlægetjek om året.

Ifølge DR vil unge mellem 22 og 25 år eksempelvis få 600 kroner om året.

Beløbet skal kunne overføres over to år, så man også kan få gavn af kontoen, hvis man kun har behov for at gå til tandlæge hvert andet år.

DR skriver, at regeringen ikke lægger op til at bruge flere penge på tandplejen.

I stedet skal de 1,6 milliarder kroner, som staten giver som tilskud, og som også går til mere alvorlige behandlinger, bruges på hele befolkningen.

Ifølge en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil regeringen også indføre maksimalpriser for en række behandlinger.

Desuden skal der laves en digital tandlægevælger, så man let kan få et overblik over, hvilke tandlæger, der er i ens lokalområde, og hvilke priser, de tilbyder.

En tandkonto findes i forvejen i Sverige.

Både Tandlægeforeningen og Danske Regioner har tidligere bakket op om at lave en konto til tandlægebehandlinger i Danmark.

– Vores håb er, at en tandkonto kan motivere flere til at opsøge tandlægen og dermed styrke forebyggelsen, har formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, tidligere sagt til Tandlægebladet.

I forbindelse med forhandlingerne om en ny model for voksentandpleje har en arbejdsgruppe også kigget på konkurrencen i branchen.

Den foreslog eksempelvis, at man i stedet for faste priser indfører maksimalpriser.

Antallet af børn under 15 år, der er mistænkt for såkaldt almenfarlig ødelæggelse, er i Sverige steget markant de seneste år.

Det viser tal fra den svenske anklagemyndighed ifølge Sveriges Radios nyhedsudsendelse Ekot.

Begrebet er ofte relateret til bandekriminalitet og dækker blandt andet over situationer, hvor sprængstoffer er blevet brugt til at forvolde skade på bygninger og biler.

I år er indtil videre 54 børn under 15 år mistænkt for almenfarlig ødelæggelse. Sidste år var antallet 21, mens antallet i 2023 lå på 17.

Fra 2018 til 2022 blev samme mistanke i Sverige rettet mod et barn under 15 år om året.

– Det ser ud til, at de kriminelle har nem adgang til sprængstoffer og nem adgang til unge mennesker, som kan overtales til at begå den her type forbrydelser, siger Mikaela Kym, der er teamleder for politiet i Norrköping, til Sveriges Radio.

Hun fortæller videre, at de fleste af de mistænkte børn er drenge. De bliver blandt andet rekrutteret af bander gennem sociale medier og i bandemedlemmernes egne netværk.

Antallet af sprængninger har ligeledes været stødt stigende gennem en årrække og har også nået et rekordhøjt niveau i år. Det viser en opgørelse, som SVT lavede i november.

Ifølge opgørelsen var der i årets første knap 11 måneder sket 168 sprængninger i Sverige. 59 af dem skete i politikredsen i hovedstaden Stockholm.

Det er flere end i det tidligere rekordår 2023, hvor der skete 149 sprængninger i landet. Tilbage i 2018 skete der i alt 90 sprængninger i Sverige.

Sprængningerne hænger som regel sammen med konflikter i det kriminelle miljø.

Eksplosioner bruges af bander til at skræmme rivaler, presse ofre i afpresningssager og håndhæve interne stridigheder.

To arrangører af et maratonløb i Iran er blevet anholdt, fordi kvinder fik lov til at deltage i løbet uden at bære hijab.

Det oplyser det iranske retsvæsen ifølge det britiske medie BBC.

Meldingen kommer, efter at der er blevet delt billeder på sociale medier, der viser kvinder deltage i løbet uden hovedtørklæde.

Omkring 5000 mennesker deltog fredag i maratonløbet på øen Kish, der ligger ud for Irans sydlige kyst i Den Persiske Golf.

Maratonløbet var opdelt i to, således at de 2000 kvindelige deltagere ikke løb side om side med de 3000 mandlige deltagere, skriver BBC.

Alle deltagerne var iført røde T-shirts. Derfor var det tydeligt, at flere af de kvindelige deltagere hverken bar hijab eller på anden måde havde tildækket deres hår.

De iranske myndigheder anser de manglende hovedtørklæder som en uacceptabel udfordring af den gældende orden.

Og det er ikke kun det faktum, at flere af de kvindelige deltagere ikke bar hovedtørklæde, der har vakt utilfredshed hos det stærkt konservative iranske styre.

Anklageren i Kish siger ifølge BBC, at selve den måde, som løbet blev afviklet på, var en krænkelse af den offentlige anstændighed.

For bare få år siden ville samlingen af mange kvinder i sportstøj til et større offentligt arrangement være blevet betragtet som en lovovertrædelse, skriver mediet.

Det er mindre end en måned siden, at lederen af det iranske retsvæsen, Gholamhossein Mohseni Ejei, udtrykte utilfredshed med, at der blandt nogle kvinder i Iran, ifølge ham, var opstået en mere afslappet holdning til kravet om at gå med hijab.

Han vil have, at Iran tager skrappere metoder i brug for at modvirke det, som han omtaler som sociale afvigelser.

Ifølge lovgivning, der blev indført efter den islamiske revolution i 1979, skal kvinder tildække deres hår i det offentlige rum.

Ifølge nyhedsbureauet AFP går mange kvinder i de større iranske byer rundt uden tildækning på hovedet, og tendensen er blevet heftigt debatteret blandt konservative i Iran.

Fænomenet er blevet mere synligt siden de omfattende demonstrationer, der fulgte i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død i 2022.

Hun døde i politiets varetægt efter at være blevet anholdt for at have forbrudt sig mod regler om påklædning.

Venezuelas hær har lørdag taget 5600 nye soldater i ed, mens USA øger det militære pres på det olieproducerende latinamerikanske land.

Den venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, har opfordret til, at der skrues op for rekrutteringen af soldater til landets hær.

Opfordringen er kommet, efter USA’s militær har angrebet flere mistænkte narkosmuglere på havet og har sendt styrker til Latinamerika, herunder verdens største hangarskib.

Ifølge officielle tal råder Venezuela i øjeblikket over 200.000 soldater og yderligere 200.000 betjente.

Maduro har hævdet, at USA har skruet op for den militære tilstedeværelse i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

– Vi vil under ingen omstændigheder tillade en invasion af en imperialistisk styrke, siger oberst Gabriel Alejandro Rendon Vilchez under ceremonien i Fuerte Tiuna, der er det største militæranlæg i Venezuela.

Lørdag melder ngo’en Foro Penal, at den 55-årige oppositionspolitiker og tidligere guvernør Alfredo Diaz, skal have mistet livet i et fængsel, hvor han var tilbageholdt på anklager om terrorisme og opfordring til oprør.

Foro Penal arbejder for at beskytte og forsvare personer, der bliver udsat for politisk forfølgelse i Venezuela.

Diaz er den sjette oppositionspolitiker, der har mistet livet i et venezuelansk fængsel siden november 2024.

En række medlemmer af oppositionen i Venezuela blev sidste år fængslet under omfattende demonstrationer, der brød ud i landet efter et omstridt præsidentvalg i juli 2024, hvor præsident Nicolás Maduro blev ved magten.

Diaz, der var guvernør i delstaten Nueva Esparta fra 2017 til 2021, havde ifølge Foro Penal siddet i isolationsfængsel i et år, hvor han kun en enkelt gang havde fået tilladelse til at få besøg.

Ifølge ngo’en er der i øjeblikket mindst 887 politiske fanger i Venezuela.

AFP

Et droneangreb har angiveligt ramt en børnehaveklasse og dræbt mindst 50 mennesker – herunder 33 børn – i Sudan.

Det oplyser den medicinske organisation Sudan Doctors Network og Sudans hær ifølge BBC.

Sudans hær har siden april 2023 udkæmpet en blodig krig om magten i landet med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Sudans hær og Sudan Doctors Network beskylder RSF for at stå bag det angreb, der skal have fundet sted tidligere på ugen i Kalogi i delstaten Sydkordofan.

RSF har ifølge BBC ikke kommenteret anklagerne.

Ifølge Sudans udenrigsministerium, der støtter hæren, blev børnehaveklassen ramt to gange af missiler affyret fra droner, skriver det britiske medie.

Civile og læger, der skyndte sig hen til skolen, blev også angrebet, oplyser ministeriet yderligere.

Sudan Doctors Network fortæller, at læger blev angrebet, da de forsøgte at hjælpe de sårede, skriver Al Jazeera.

Sudan Doctors Network er en lægefaglig organisation i Sudan, hvor læger og sundhedsprofessionelle deler viden og samarbejder på tværs af hele landet. I løbet af borgerkrigen har organisationen delt informationer om konflikten.

Al Jazeera skriver, at der ud over angrebet på børnehaveklassen også har været andre dødbringende bombardementer i Sydkordofan.

I alt er mindst 114 mennesker – herunder 46 børn – blevet dræbt i de forskellige angreb, siger en lokal embedsmand til Al Jazeera.

Meldingerne om de dødbringende angreb i Sudan har fået FN’s børneorganisation til at reagere.

– At dræbe børn i deres skole er en frygtelig krænkelse af børns rettigheder. Børn bør aldrig betale prisen for konflikt, sagde Sheldon Yett, talsperson for Unicef i Sudan, fredag.

Klemt inde mellem Sudans hovedstad, Khartoum, og Darfur har regionen Kordofan, der består af Nordkordofan, Sydkordofan og Vestkordofan, været en frontlinje i krigen.

Kampen om Kordofan-områderne – som har en befolkning på næsten otte millioner – er intensiveret, efterhånden som hæren bevæger sig mod Darfur, skriver BBC.

Krigen i Sudan har sendt millioner på flugt, kostet titusinder livet og har ifølge FN skabt verdens største humanitære krise. Millioner sulter, og der er erklæret hungersnød i flere områder.

USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, støtter beslutningen om at iværksætte det andet angreb på en mistænkt narkobåd i Caribien, der fandt sted 2. september.

– Jeg støtter fuldt ud angrebet, siger Hegseth lørdag ved et forsvarsarrangement i delstaten Californien.

– Jeg ville selv have truffet samme beslutning.

En video af angrebet blev torsdag vist for medlemmer af Kongressen i Washington D.C. bag lukkede døre. Hegseth nægter lørdag at svare på, hvorvidt forsvarsministeriet vil offentliggøre videooptagelserne.

I alt 11 mennesker blev dræbt i de to angreb på båden i september.

Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan – ifølge flere eksperter – have været ulovligt og har udløst anklager om en mulig krigsforbrydelse.

Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.

Videoen af angrebet, som blev vist for de amerikanske lovgivere, viser to mænd klamre sig til vragdele, efter at deres fartøj var blevet ødelagt i det første luftangreb, siger to kilder med kendskab til billedmaterialet.

De to mænd var ifølge kilderne ubevæbnede og havde ikke noget synligt kommunikationsudstyr på sig.

Forsvarsministeriets egen krigsmanual forbyder angreb på kombattanter, der er ude af stand til at kæmpe, bevidstløse eller skibbrudne, så længe de undlader fjendtligheder og ikke forsøger at flygte.

Ifølge Washington Post gav Hegseth ordre til, at alle på båden skulle dræbes. Det afviser forsvarsministeren lørdag og kalder det absurd.

Embedsmænd i præsident Donald Trumps administration har sagt, at Hegseth ikke selv beordrede det ekstra angreb, som ifølge eksperter kan være i strid med international lov.

Det var ifølge Trumps administration admiral Frank Bradley, som var ansvarlig for aktionen på det tidspunkt, der gav ordre til, at båden skulle angribes igen, fordi den stadig kunne indeholde kokain.

Hegseth gentog lørdag sin forklaring om, at han selv var vidne til det første angreb på den mistænkte narkobåd, men herefter forlod han rummet for at deltage i et andet møde.

Angrebet 2. september var det første i en række mod mistænkte narkobåde i Caribien og Stillehavet som led i en større militærkampagne for at forhindre narkotika i at nå USA.

Reuters

Et kæmpe juletræ er lørdag aften blevet tændt i Betlehem på Vestbredden for første gang, siden krigen i Gazastriben brød ud i 2023.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Pyntet med røde og gyldne kugler er juletræet blevet et symbol på håb.

Betlehem på den besatte Vestbred, som kristne ærer som Jesus’ fødested, har ikke holdt de årlige julefejringer de seneste år, mens bomberne er faldet i Gazastriben.

Men efterhånden som en skrøbelig våbenhvile i Gazastriben går ind i sin anden måned, afholdt byen lørdag den traditionelle ceremoni, hvor det 20 meter høje træ lyste den historiske bymidte op.

Tusindvis af mennesker var mødt op – både kristne og muslimer, skriver AFP. Folk brød ud i jubel, da der kom lys i juletræet.

Mange var rejst fra de palæstinensiske områder samt Israel for at nyde, at julestemningen var vendt tilbage.

– Dette arrangement fandt ikke sted de sidste to år på grund af krigen, og det er ret følelsesladet efter to år med intet andet end krig og død, siger den 50-årige Liyu Lu, der er rejst fra det nordlige Israel, ifølge AFP.

Israels angreb på Gazastriben har ødelagt området, hvor omkring to millioner palæstinensere bor.

Sidste måned steg dødstallet til over 70.000 ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben, som er kontrolleret af den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Krigen begyndte i oktober 2023 efter et overraskelsesangreb på Israel fra Hamas, som styrer Gazastriben. Omkring 1200 mennesker blev dræbt.

Selv om Gazastriben ligger omkring 60 kilometer fra Betlehem, har krigen påvirket palæstinensere på den israelsk besatte Vestbred.

Mange har familie og venner i Gazastriben, og krigen har fået turismen – som Betlehems økonomi er afhængig af – til at kollapse, skriver Reuters.

Palæstinensere i Betlehem håber, at julen og det nye år vil bringe fred efter over to år fyldt med smerte.

– Vi leder efter håb, siger Diana Babush, en palæstinenser i 50’erne fra Betlehem ifølge AFP.

– Vi håber, at freden vil sejre fra dette øjeblik. Vi håber, at vi kan få fred og velstand.

Israel og Hamas indgik en våbenhvile i oktober som led i en amerikansk plan om at afslutte krigen.

Selv om den formelt holder, har Israel gentagne gange gennemført luftangreb, som ifølge Israel skal afværge angreb eller ødelægge militær infrastruktur.

Hamas og Israel har gentagne gange anklaget hinanden for brud på våbenhvilen.

25 personer mistede natten til søndag livet i en brand på en natklub i regionen Goa, der er et populært turistmål i Indien.

Det oplyste førsteminister i Goa, Pramod Sawant, søndag formiddag lokal tid i et opslag på det sociale medie X.

Yderligere seks personer blev sårede. De var søndag formiddag alle i stabil tilstand og modtog lægebehandling, skrev Sawant.

På nuværende tidspunkt er der ingen meldinger om omkomne eller tilskadekomne danskere.

Det oplyser Udenrigsministeriet søndag aften i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Udenrigsministeriet er bekendt med, at der har været en brand på en natklub i Goa, Indien. Den danske ambassade i New Delhi er i kontakt med myndighederne.

Flere turister mistede livet i branden, der brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet North Goa.

– I dag er en meget smertefuld dag for os alle i Goa, skrev Sawant på X.

– Jeg har besøgt stedet og givet ordre til, at hændelsen skal undersøges. De ansvarlige vil blive givet den hårdeste straf, som loven tillader. Enhver form for uagtsomhed vil blive håndteret med hård hånd, skrev førsteministeren videre.

Sawant fortalte tidligere på natten til journalister på stedet for branden, at enten tre eller fire af de omkomne var turister. Han oplyste ikke nationaliteten på de omkomne.

Indisk politi meldte ifølge det indiske nyhedsbureau Press Trust of India (PTI), at de fleste af de omkomne var ansatte på natklubben, hvor de arbejdede i køkkenet.

Indledende undersøgelser pegede ifølge politiet på, at branden opstod, efter at en gasflaske var eksploderet i køkkenet, skrev PTI natten til søndag.

Nitin V. Raiker, der er brandchef i Goa, kom søndag morgen med en anden brandårsag til den indiske tv-station CNN News 18.

– Jeg har fået oplysninger om, at der var en fest i gang, og at der var arrangeret et ildshow på klubben. Dele af bygningen var i træ og brød i brand, hvorefter røgen spredte sig til hele bygningen, siger han.

Han fortalte, at størstedelen af de omkomne døde af røgforgiftning.

Dødelige brande er almindelige i Indien, hvor byggestandarderne er ringe, ligesom mange ikke overholder sikkerhedsreglerne, skriver AFP.

Goa er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ud til Det Arabiske Hav.

Fantastiske strande, madoplevelser og kultur tiltrækker hvert år flere millioner af turister til regionen.

Tiden er inde til at tage de næste skridt for at sikre den skrøbelige våbenhvile i Gazastriben, der trådte i kraft i oktober.

Israelske styrker skal trække sig tilbage til den såkaldte gule linje, som Israel har etableret inden for Gazastribens grænser.

Desuden skal en international stabiliseringsstyrke indsættes.

Den opfordring kommer fra Qatar og Egypten, der begge har mæglet i konflikten mellem Israel og den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

Begge dele er en del af en 20-punkts plan for fred i Gazastriben, som er blevet fremlagt af USA’s præsident, Donald Trump.

– Nu er vi ved et afgørende punkt, siger Qatars premierminister, sheik Mohammed bin Abdulrahman al-Thani, ved den årlige diplomatiske konference Doha Forum.

– En våbenhvile kan ikke være fuldført, før der sker en total tilbagetrækning af israelske styrker og der er stabilitet i Gaza, siger han ifølge AFP.

Hamas og Israel beskylder hinanden for at have overtrådt våbenhvilen gentagne gange.

Også Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, der lørdag er på besøg i Israel, håber på, at fredsprocessen kan gå ind i næste fase.

– Og især at Hamas kan blive afvæbnet, siger han ifølge dpa ved et møde med Israels præsident, Isaac Herzog.

Hamas skal lade sig afvæbne ifølge planen på 20 punkter.

De Hamas-medlemmer, der lægger våbnene, kan få lov at forlade Gazastriben, lyder det i planen.

Den militante bevægelse har gentagne gange afvist forslaget.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog i november en resolution, der støtter 20-punkts planen.

Ud over punktet om, at Hamas skal lade sig afvæbne, er der også planer om at udstationere en international styrke og en vej til en fremtidig palæstinensisk stat.

Hamas meddeler lørdag aften ifølge AFP, at gruppen er klar til at nedlægge sine våben til en palæstinensisk myndighed, der styrer Gazastriben, “hvis besættelsen ophører”.

– Vores våben er knyttet til eksistensen af besættelsen og aggressionen, siger Hamas’ chefforhandler og leder i Gaza, Khalil al-Hayya, i en erklæring.

– Hvis besættelsen ophører, vil disse våben blive placeret under statens myndighed.

På et uddybende spørgsmål fra AFP præciserer Hayyas kontor, at han henviser til en suveræn og uafhængig palæstinensisk stat.

Krigen i Gazastriben begyndte, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023 og slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området, som er kontrolleret af Hamas.

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen er “noget overrasket” over Venstres melding om, at Danmark skal være klar til at opgive statsborgerretskonventionen.

Det skriver ministeren i et opslag på X.

– V vil trække DK ud af statsborgerretskonventionen uden forudgående drøftelse i regeringen. Skal vi gå enegang og melde Danmark ud? Uden fortilfælde, skriver han og tilføjer:

– Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse.

Tidligere lørdag meldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ud i et interview med Berlingske, at hans tålmodighed var ved at være brugt op, når det kom til regeringens udlændingepolitik.

Fra Venstre-formanden lyder det, at hvis ikke regeringen har formået at ændre i konventionen inden næste valg, så skal Danmark være klar til at træde ud af aftalen.

– Det er ikke et skridt, Venstre før har bekendt sig til, men jeg synes, at summen af udfordringer gør, at vi skal være villige til nu at gå det ekstra skridt, lød det ifølge Berlingske.

Statsborgerretskonventionen stammer fra 1997, og 28 af Europarådets 46 medlemsstater har underskrevet den internationale forpligtigelse.

Konventionen har til formål at fastlægge generelle principper for landenes lovgivning i forhold til statsborgerskab.

Den forhindrer blandt andet, at Danmark kan fratage kriminelle borgere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab.

Statsborgerskabet kan ifølge konventionen kun fratages, hvis kriminaliteten er til “alvorlig skade for statens vitale interesser”.

Meldingen fra Venstre-formanden kommer på et tæppe af lignende meldinger fra en række af de borgerlige partier.

Til sammenligning har statsminister Mette Frederiksen sagt, at en opsigelse af de internationale konventioner risikerer at nedbryde verdenssamfundet.

Ritzau har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Mindst 18 migranter er druknet, efter at deres båd kæntrede omkring 40 kilometer syd for den lille græske ø Chrisi. To er reddet i land i live.

Det meddeler den græske kystvagt lørdag ifølge Reuters.

De to overlevende er bragt til øen Kreta.

Den ubeboede ø Chrisi ligger syd for Kreta og er en af de græske øer, der er tættest på den afrikanske kyst.

Den forulykkede båd med migranter blev opdaget af et tyrkisk fragtskib, der kontaktede de græske myndigheder, skriver Reuters.

Grækenland var et af de lande, der oplevede den største tilstrømning af migranter, der forsøgte at komme til landet i 2015-2016.

I den periode ankom over en million mennesker fra Mellemøsten og Afrika med små både til Europa.

Trafikken over Middelhavet er aftaget siden da, men dødelige ulykker er stadig almindelige.

I det seneste år har der atter været en markant stigning i antallet af migrantbåde, der sætter kurs mod de tre ægæiske øer Kreta, Gavdos og Chrisi.

Bådene kommer primært fra Libyen.

Det græske medie Kathimerini skriver, at der lørdag aften fortsat er en redningsoperation i gang i området syd for Chrisi.

Et fly og et skib fra det europæiske grænseagentur Frontex samt en helikopter og tre kommercielle fartøjer deltager i eftersøgningen efter flere mulige ofre.

Hvis ikke det lykkes SVM-regeringen at ændre på statsborgerretskonventionen inden næste valg, så skal Danmark være klar til at træde ud af den internationale aftale.

Det siger forsvarsminister og formand for Venstre Troels Lund Poulsen i et interview med Berlingske.

– Det er ikke et skridt, Venstre før har bekendt sig til, men jeg synes, at summen af udfordringer gør, at vi skal være villige til nu at gå det ekstra skridt, lyder det til mediet.

Konventionen forhindrer, at Danmark kan fratage borgere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab, hvis de er dømt for kriminalitet.

Statsborgerskabet kan ifølge konventionen kun fratages, hvis kriminaliteten er til “alvorlig skade for statens vitale interesser”, lyder det.

Troels Lund Poulsen siger desuden ifølge Berlingske, at ministerens tålmodighed, når det kommer til regeringens udlændingepolitik, er ved at være opbrugt.

Meldingen taler ind i en række meldinger, der også tidligere har lydt fra andre borgerlige partier.

Blandt andre har Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ytret, at hun ser Danmark ude af flere konventioner, heriblandt statsborgerretskonventionen.

Udmeldingen var desuden også en del af de 50 forslag, som Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne præsenterede tilbage i september ved deres såkaldte borgerlige konvent.

Den nyeste melding fra Venstre modtages positivt hos Inger Støjberg. Formanden er dog i tvivl om, hvad Troels Lund Poulsen venter på, lyder det i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Vi har foreslået, at Danmark melder sig ud af statsborgerretskonventionen med det samme. Det kan Troels Lund få gennemført, hvis han vender ryggen til Mette Frederiksen og Lars Løkke, lyder det.

Statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen afviste tilbage i oktober at opsige de internationale konventioner med begrundelsen, at verdenssamfundet risikerer at blive nedbrudt.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes mandag med den britiske premierminister, Keir Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i London.

Det fremgår af et opslag fra Macron på X.

De fire ledere skal “gøre status sammen om situationen og de igangværende forhandlinger som led i den amerikanske mægling”, skriver Macron.

– Vi må fortsætte med at lægge pres på Rusland for at tvinge det til fred, understreger den franske præsident i sit opslag.

– Ukraine kan regne med vores urokkelige støtte. Det er hele meningen med den indsats, vi har ydet som en del af koalitionen af frivillige.

– Vi vil fortsætte indsatsen sammen med amerikanerne for at give Ukraine sikkerhedsgarantier, uden hvilke der ikke vil være en robust og varig fred. For det, der står på spil i Ukraine, er også hele Europas sikkerhed, skriver Macron.

Han fordømmer samtidig de russiske angreb, der har ramt Ukraine natten til lørdag.

Tidligere lørdag meddelte Zelenskyj, at Rusland igen har angrebet Ukraines civile infrastruktur, denne gang med over 650 droner og 51 missiler.

– Ruslands mål er at påføre millioner af ukrainere lidelse, og de synker så dybt, at de affyrer missiler mod fredelige byer på Sankt Nikolaus dag, skriver Zelenskyj på sociale medier med henvisning til den dag, der i mange lande markerer julens begyndelse.

Det er samtidig den dag, hvor Ukraine hylder sine væbnede styrker.

Imens er ukrainske og amerikanske repræsentanter for tredje dag i træk samlet til forhandlinger i Miami i USA lørdag.

Her har præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff og Trumps svigersøn Jared Kushner holdt møder med ukrainske repræsentanter.

Tirsdag var Witkoff og Kushner i Moskva, hvor de mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin.

De skulle drøfte den fredsplan, USA har fremlagt. Rusland har afvist dele af det amerikanske udspil.

– Begge parter var enige om, at reel fremgang hen mod en aftale afhænger af Ruslands vilje til at udvise seriøst engagement i en langsigtet fred, herunder skridt i retning af nedtrapning og et stop for myrderierne, skrev Witkoff fredag på X.

Oppositionsleder i Venezuela María Corina Machado kommer til Oslo for at modtage Nobels fredspris næste uge.

Det siger direktør for Nobelinstituttet Kristian Harpviken til NRK.

– Jeg har snakket med fredsprisvinderen senest i nat, og hun kommer til Oslo næste uge, siger Harpviken.

Machado, som har levet i skjul siden 2024, er blevet advaret om, at hun vil blive anset som landflygtig, hvis hun forlader Venezuela. Advarslen kom fra Venezuelas statsadvokat, Tarek Saab.

Blandt andet derfor har der været usikkerhed om Machados deltagelse ved ceremonien i Norge.

Harpviken ønsker ikke at give garantier, men siger, at det er “så sikkert, som det kan blive”, at oppositionslederen deltager. Han ønsker ikke at komme med yderligere detaljer af hensyn til sikkerhedssituationen.

Det var i oktober, at det blev meddelt, at Machado bliver dette års modtager af fredsprisen.

58-årige Machado er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der står i opposition til præsident Nicolás Maduro, som har regeret landet siden 2013.

Maduro blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

Præsidentvalget i Venezuela fandt sted 28. juli sidste år. Machado, der oprindeligt var tænkt som oppositionens præsidentkandidat, fik forbud af myndighederne mod at stille op. Edmundo González Urrutia blev i stedet oppositionens kandidat.

Landets valgmyndighed meddelte efter valget, at præsident Nicolás Maduro var blevet genvalgt med 51 procent af stemmerne.

Både FN, EU, USA og en række sydamerikanske lande har dog udtrykt kritik af stemmeoptællingen.