Seneste nyheder

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger torsdag, at han har underskrevet en lov, der genopretter to antikorruptionsmyndigheders uafhængighed.

Tidligere på dagen blev loven vedtaget i det ukrainske parlament med 331 stemmer mod nul.

Zelenskyj skiftede sidste uge kurs i sagen efter store protester.

Præsidenten havde fået hård kritik for at indskrænke myndighedernes handlefrihed med en lov, som ville fjerne uafhængigheden for centrale myndigheder, der bekæmper korruption.

Nu har han forsøgt at komme kritikerne i møde.

– Jeg har netop underskrevet dokumentet, og teksten vil blive offentliggjort med det samme, siger Zelenskyj torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Dette garanterer antikorruptionsmyndighedernes normale, uafhængige arbejde, fortsætter præsidenten.

Sagen er blevet beskrevet som en politisk krise, der har svækket troen på præsidentens lederskab.

Demonstranter var gået på gaden over hele Ukraine for at protestere mod loven.

Det var de første store demonstrationer i landet, siden krigen begyndte for over tre år siden.

Den omstridte lov, som altså nu bliver fortid, betød, at både Ukraines Nationale Antikorruptionsbureau (Nabu) og det Specialiserede Anklagemyndighed mod Korruption (Sapo) skulle kontrolleres af den politisk udpegede rigsadvokat.

Loven vakte også bekymring i EU, der har været en af Ukraines vigtigste allierede siden den russiske invasion i februar 2022.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, betegner da også den nye lov som “et velkomment skridt”.

– Ukraines reformer inden for retsstat og bekæmpelse af korruption bør fortsætte. De er fortsat afgørende for Ukraines fremskridt på den europæiske vej, skriver hun på det sociale medie X.

EU har understreget, at reformer er afgørende for en tættere europæisk integration på vej mod et potentielt EU-medlemskab til Ukraine.

De to antikorruptionsmyndigheder i centrum for sagen blev oprettet i kølvandet på den revolution i 2014, der førte til den prorussiske præsident Viktor Janukovytjs afgang.

Zelenskyj ønskede med den nu afskaffede lov blandt at fjerne “russisk indflydelse” fra Nabu og Sapo, sagde han.

Ifølge nyhedsbureauet dpa vil der under den netop vedtagne lov fortsat være fokus på mulig russisk indflydelse i de to myndigheder. Ansatte med adgang til statshemmeligheder skal gennem hyppige løgnedetektortests. De vil også blive udspurgt om, hvorvidt de samarbejder med Rusland.

Efter flere dages rygter har den engelske fodboldklub Sheffield Wednesday nu bekræftet, at danske Henrik Pedersen er ny cheftræner i klubben.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Pedersen kom til klubben i oktober 2023 som assistent, men med øjeblikkelig virkning sætter han sig permanent i chefsædet.

Det sker efter afskeden med cheftræner Danny Röhl.

Sheffield Wednesday er placeret i Englands næstbedste række, The Championship.

47-årige Henrik Pedersen indledte sin udlandskarriere som træner i Red Bull Salzburg og nåede også en tur forbi Ghana i sin Red Bull-tid.

På dansk grund har han været hos HB Køge og Vendsyssel FF, mens han også tidligere har været assistent i tyske Union Berlin.

Han har haft cheftrænerjob i Eintracht Braunschweig og Strømsgodset, før han vendte retur til Vendsyssel i et par år inden turen til Sheffield.

Traditionsklubben fra stålbyen er blandt verdens ældste fodboldklubber med sin grundlæggelse i 1867.

Det er blevet til fire engelske mesterskaber gennem tiden – det seneste dog helt tilbage i 1930.

Tre FA Cup-pokaler pryder også klubbens pokalskab, den seneste med 90 års støv på sig.

Sheffield Wednesday var fast inventar i Premier League i 90’erne, men efter nedrykningen i 2000 er man aldrig vendt tilbage til det fineste nationale selskab.

I sidste sæson sluttede man midt i tabellen.

En 32-årig svensker er blevet idømt livstid for sin rolle i drabet på en jordansk pilot for over ti år siden.

Det meddeler Stockholms Tingsrätt torsdag ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Baggrunden er en hændelse den 24. december 2014, hvor et jordansk fly blev skudt ned i Syrien.

Piloten blev taget til fange af Islamisk Stat (IS), og den svenske mand er dømt for sin rolle i det efterfølgende drab på piloten.

Anklagemyndigheden skriver, at piloten på et tidspunkt mellem nedskydningen og den 3. februar 2015 blev tvunget ind i et metalbur, som der blev sat ild til.

En 22 minutter lang film blev bagefter spredt som IS-propaganda.

På filmen er en af de bevæbnede vagter blevet identificeret som Osama Krayem, der også er tidligere dømt for terrorforbrydelser i Paris i 2015 og Bruxelles i 2016.

Anklager Henrik Olin udtalte sig om propagandafilmen, da der blev rejst tiltale:

– Det her udgjorde et nyt, hidtil uset skridt i IS’ voldspropaganda. Det rettede sig især mod staten Jordan, men også mod alle stater, som var en del af koalitionen mod IS.

Ifølge anklagen vidste Krayem, at gerningen skulle filmes og bruges til at fremme IS’ sag. Han poserede angiveligt og gav instruktioner undervejs i forløbet.

I Stockholms Tingsrätt, som er første instans, valgte Krayem ikke at sige noget. Men han har tidligere hævdet, at han ikke vidste, hvad der ville komme til at ske.

Når retsprocessen i Sverige er ovre, skal Krayem sendes tilbage til et fransk fængsel. Han blev midlertidigt overdraget til Sverige i marts.

Videoen blev delt i løbet af 2015, og den jordanske politiske ledelse reagerede med stærk fordømmelse, hvorefter Jordan optrappede sin indsats mod Islamisk Stat i Syrien med blandt andet bombardementer.

Da Islamisk Stat havde mest magt fra 2014 til 2017, sad gruppen på store dele af Syrien og Irak.

Det såkaldte IS-kalifat kollapsede dog i 2019 i Irak og i Syrien efter en militærindsats med USA i spidsen.

IS er fortsat aktiv en række steder verden over.

TT

Schenkers fragt gennem Rusland skal stoppes, så selskabets aktiviteter flugter med DSV’s politik.

Det siger DSV’s topchef, Jens Lund, på en telekonference for journalister, skriver Børsen.

– Vi har bekræftet, at vi har den samme politik. Vi har nu gennemgået bøgerne i Schenker, og vi er i proces med at udfase de volumener, siger han ifølge mediet.

Ifølge topchefen vil de fleste kontraktlige forpligtelser være afsluttet inden årets udløb, mens enkelte potentielt vil udløbe i 2026.

DSV overtog formelt Schenker 30. april i år.

I kølvandet på krigen i Ukraines start lød det fra DSV, at det ikke længere ville benytte russiske jernbaner til at fragte varer. Den politik har Schenker ikke haft.

Da DSV formelt overtog Schenker i slutningen af april, lød det fra Jens Lund, at DSV ville være nødt til at leve op til de kontraktlige forpligtelser, som Schenker havde.

Samtidig åbnede topchefen for, at DSV’s politik om ikke at fragte varer gennem Rusland kunne blive ændret. Det skrev mediet MobilityWatch.

Både DSV og Schenker skilte sig af med sine aktiviteter i Rusland i 2022, skriver MobilityWatch.

Selv om DSV har en politik om ikke at fragte varer gennem Rusland, er det alligevel sket.

Det erkendte selskabet over for MobilityWatch og ShippingWatch i august 2024.

Her lød det, at der i et enkelt tilfælde var blevet gennemført ordrer på transport af biler fra Kina til Rusland.

Desuden havde en af selskabets underleverandører transporteret tøj til Europa via Rusland.

Brugen af russiske jernbaner har ikke været ramt af internationale sanktioner. Derfor er der ikke tale om, at DSV har brudt sanktioner, men at selskabet ikke har levet op til sin egen politik.

Torsdag understreger Jens Lund, at beslutningen om, at Schenker skal stoppe med at fragte varer gennem Rusland har økonomiske konsekvenser.

– Det er ikke noget, der som sådan skader vores forretning, men det er betydeligt, siger han ifølge MobilityWatch.

Shotsrør fra Spritfabrikken i samarbejde med rapgruppen Suspekt må ikke markedsføres med navnet “Rent slik” – heller ikke selv om producenten mener, at det henviser til sæd og ikke slik.

Det fastslår Alkoholreklamenævnet i en afgørelse torsdag.

Spritfabrikken bruger betegnelsen “begyndersæt” om en serie på tre shotsrør med navnene “Lakrids”, “Hundepik” og “Rent slik”.

Intentionen med betegnelsen har ifølge Spritfabrikken været at introducere til produktserien. Hvis man ønskede “at starte festen”, kunne man vælge dette sæt, argumenterer Spritfabrikken i et høringssvar.

Det har ikke været hensigten at appellere til børn og unge, lyder det.

Men Alkoholreklamenævnet finder det problematisk, at ordet “begyndersæt” bruges sammen med et alkoholprodukt med titlen “Rent slik”.

Det bidrager “til et samlet indtryk, hvor den erhvervsdrivende ikke i tilstrækkelig grad har udvist hensyn til ansvarlig adfærd”, konkluderer nævnet.

Selve navnet “Rent slik” har nævnet også set på.

Ifølge Spritfabrikken selv skal det ses i en anden kontekst end søde sager. Det skal ses som en reference til Suspekts musik, hvor det blandt andet indgår i sangen “Gonzo”.

– Det bruges i slangform og henviser – som det også er velkendt blandt bandets voksne fanbase – til sæd, ikke til slik som konfekture, skriver Spritfabrikken i høringssvaret.

Men nævnet mener ikke, at referencen til Suspekts sangtekst kan forventes at være bredt kendt i et omfang, hvor forbrugeren naturligt tænker på sæd og ikke slik, når de hører navnet.

– Alkoholreklamenævnet vurderer på den baggrund, at navnet “Rent slik” på et shotrør som udgangspunkt må forstås i ordets direkte betydning.

– Det er hertil Alkoholreklamenævnets vurdering, at navnet “Rent slik” på et alkoholholdigt produkt udgør markedsføring, som ikke lever op til ansvarlig adfærd ved markedsføring af alkoholholdige produkter, lyder det i afgørelsen.

I detailhandlen har produktet fået et “Censur”-mærkat på for at imødekomme misforståelser, noterer Spritfabrikken i høringssvaret.

Sådan et mærkat har det andet shotsrør “Hundepik” også fået på.

Men Alkoholreklamenævnet noterer sig, at rørene uden de censurerede navne forhandles ved andre webshops ud over tabushop.dk, som forhandler Suspekts merchandise.

Nævnet opfordrer til at erstatte emballagen, så “Censur”-mærkatet optræder på tværs af alle markedsførings- og salgskanaler.

Spritfabrikken angiver i høringssvaret, at der er sat gang i en proces med at ændre navnet på varen på tabushop.dk.

Alkoholreklamenævnet ledes af en uafhængig forperson.

Forbrugerrådet og Bryggeriforeningen er permanente medlemmer af nævnet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fast observatørstatus.

Følges nævnets afgørelser ikke, kan det bede Forbrugerombudsmanden om at foretage retlige skridt.

Litauens premierminister, socialdemokratiske Gintautas Paluckas, træder tilbage midt i korruptionsundersøgelser.

Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Paluckas ringede til mig denne morgen og meddelte sin afgang, siger Nauseda.

Et parti i Litauens regering truede onsdag med at trække sig fra samarbejdet, medmindre Paluckas gik af.

Kritikken handler om forbindelser mellem et selskab, som Paluckas er medejer af, og hans svigerindes selskab.

I aftalen solgte det selskab, der er delvist ejet af Paluckas, batterier til svigerindens selskab. Det skete som led i en aftale støttet af regeringen.

Sidste uge meddelte svigerindens selskab dog ifølge Reuters, at det ikke ville tage imod støtten. Selskabet afviste samtidig at have gjort noget forkert.

Paluckas har efter præsidentens udmelding bekræftet sin afgang. Han stopper også som leder af de litauiske socialdemokrater.

– På trods af min beslutning om at forlade mine nuværende pligter så vil jeg fortsætte med at forsvare min ære og værdighed, og jeg venter på konklusionerne af undersøgelserne, som jeg er sikker på vil adskille fakta fra insinuationer, siger han.

Med torsdagens beslutning står det klart, at Paluckas får mindre et år på posten som litauisk regeringsleder. Han blev nemlig premierminister i december 2024, efter at landet havde været til valg i oktober.

Paluckas er tidligere blevet dømt for embedsmisbrug som kommunaldirektør i Litauens hovedstad, Vilnius.

Landets højesteret fandt, at han i en sag om bekæmpelse af gnavere havde betalt mere, end udbyderne havde bedt om.

Den 48-årige kvinde, der onsdag blev anholdt og sigtet for kontaktbedrageri, varetægtsfængsles i fire uger.

Det er blevet afgjort torsdag ved Retten i Næstved, hvor hun blev fremstillet i grundlovsforhør.

Kvinden nægter sig skyldig.

Ifølge politiet har kvinden på en uge svindlet for 3,3 millioner kroner ved at ringe til borgere i Slagelse og udgive sig for at være fra Nordsjællands Politi.

Her skal hun have fortalt, at deres konti var blevet hacket, og efterfølgende skal hun have instrueret sine ofre i at udlevere deres kort- og kontooplysninger til hende.

Hun forklarede dem desuden, at det var meget vigtigt, at de ikke fortalte noget til nogen om henvendelsen af hensyn til efterforskningen og henviste til retsplejeloven.

Efter anholdelsen oplyste politiet, at der var blevet fundet effekter, der er interessante for sagen.

– Den seneste tid har vi modtaget flere anmeldelser om såkaldte kontaktbedragerier, hvor fremgangsmåden netop har været, at de kriminelle udgiver sig for at være fra politiet.

– De kriminelle udnytter folks tillid til politiet og franarrer dem pengene. Det er grænseoverskridende at blive udsat for, og der er desværre en stor risiko for at miste penge, siger politikommissær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Adfelt.

I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere, men politiet opfordrer alle til aldrig at oplyse deres bankoplysninger til nogen, der ringer og udgiver sig for at være fra politiet.

Retten i Helsingør har fundet begrundet mistanke for, at en 80-årig mand har forsøgt at dræbe sin 82-årige kone.

Manden blev onsdag varetægtsfængslet frem til 12. august. Det oplyser senioranklager Rikke Hald til Ritzau.

Den 80-årige har taget forbehold for at kære kendelsen.

Han blev anholdt og sigtet tirsdag eftermiddag af Nordsjællands Politi.

Konen er syg og sengeliggende. Den 80-årige skal have lagt en pude over hendes hoved for at slå hende ihjel, har politiet tidligere oplyst.

Drabsforsøget fandt sted i parrets hjem, og det blev anmeldt, efter at hustruen havde talt med en veninde.

Der er nedlagt navneforbud for både den 80-årige og hans kone.

Onsdagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Luftfartskoncernen Air France-KLM har øget både sin omsætning og sin indtjening i andet kvartal.

Her tjente selskabet 649 millioner euro, hvilket svarer til omkring 4,8 milliarder kroner. Det er knap fire gange så meget som i samme kvartal året før.

Det viser Air France-KLM’s regnskab for andet kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag.

I kvartalet rejste knap 27,3 millioner passagerer med koncernens fly. Det er en stigning på 5,9 procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Air France-KLM ejer i øjeblikket 19,9 procent af det skandinaviske luftfartsselskab SAS.

Tidligere i juli meddelte koncernen, at den vil øge sin ejerandel til 60,5 procent.

Det skal ske ved at købe kapitalfonden Castlelakes og investeringsselskabet Lind Invests aktieposter i SAS.

Den danske stat vil beholde sin ejerandel på 26,4 procent samt sine pladser i bestyrelsen.

Benjamin Smith, som er topchef i Air France-KLM, siger, at koncernen ønsker at styrke globale forbindelser gennem partnerskaber.

Og her fremhæver han, at koncernen har taget de indledende skridt for at øge sin ejerandel i SAS.

– Dette markerer et vigtigt skridt i retning af at styrke vores position i Nordeuropa og udvide vores netværks rækkevidde, siger han i en kommentar i regnskabet.

Air France-KLM’s omsætning i andet kvartal lyder på 8,4 milliarder kroner. Det er 6,2 procent mere end i samme periode året før.

Allerede i marts, da Air France-KLM offentliggjorde sit årsregnskab for 2024, lød det, at man så lovende resultater fra ejerandelen i SAS.

På det tidspunkt havde selskabet ifølge regnskabet investeret 144,5 millioner dollar i det skandinaviske luftfartsselskab.

Det er ikke oplyst, hvad Air France-KLM skal betale for at købe sig til størstedelen af aktierne i SAS. Det vil blive baseret på SAS’ finansielle resultater, lyder det.

Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.

I dag har koncernen to såkaldte hub-lufthavne, som fungerer som en form for knudepunkter, hvor mange passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.

Benjamin Smith har tidligere sagt, at Air France-KLM vil investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje hub.

En mand, der angreb et julemarked i den tyske by Magdeburg i december 2024, har skrevet breve til flere ofre.

Det skriver lokalmediet Magdeburger Volksstimme denne uge.

Til tyske medier fortæller personer efter angrebet, at brevene var et skridt tilbage i forsøget på at komme sig efter hændelsen.

– Vi var chokerede, da vi kom hjem efter ferie og fandt et brev i postkassen. Hvordan kan en morder få de overlevendes adresser?, siger en mand til mediet MDR Sachsen-Anhalt.

Ved angrebet 20. december 2024 kørte en saudiarabisk mand, der i tyske medier identificeres som Taleb A., sit køretøj ind i en menneskemængde, der var til julemarked i den tyske by Magdeburg i Sachsen-Anhalt.

Seks mennesker blev dræbt, og over 300 kom til skade.

I brevene, som der skal være sendt mindst fem af, beder Taleb A. om en undskyldning og beskriver handlingen fra sit perspektiv. Det skriver MDR.

Hvis han sender flere breve, vil ofrene få en advarsel inden da, meddeler anklagemyndigheden i Naumburg til regionalmediet, der skriver, at brevene rent juridisk ikke blot kan tilbageholdes, medmindre der er strafferetligt relevant indhold i dem.

Forsøger manden, der er varetægtsfængslet, igen at tage kontakt til ofre, vil de blive kontaktet skriftligt, hvorefter de kan beslutte, om de vil modtage brevet eller ej.

Indtil nu er flere af brevene blevet videresendt i en separat kuvert med et følgebrev. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Modtagere af brevene beskriver dem som usammenhængende. I brevene skal Taleb A. have advaret om “farlige muslimske immigranter”. Det gjorde han også på sociale medier inden angrebet.

Der er usikkerhed hos myndighederne om, hvordan den varetægtsfængslede fik fat i ofrenes adresser. Men de blev muligvis kopieret fra dokumenter, som hans forsvarsadvokater var i besiddelse af, skriver Deutsche Welle.

Både politi og beredskab har torsdag morgen været til stede ved Meny på Smedelundsgade i Holbæk, hvor der var udbrudt en brand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

I politikredsens døgnrapport fremgår det, at man klokken 06.51 modtog en anmeldelse om røg fra supermarkedet.

– Ilden var startet i et køkken, og flammerne nåede også at få fat i taget, står der i døgnrapporten.

Alle personer er ude af bygningen, lyder det videre. Der er ingen tilskadekomne.

Branden blev slukket klokken 08.26, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Militærjuntaen i Myanmar ophæver torsdag den undtagelsestilstand, som har været gældende i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen ses som forberedelse til et valg i december, som boykottes af oppositionsgrupper og internationale observatører.

– Undtagelsestilstanden er afskaffet i dag, siger juntatalsmanden Zaw Min Tun i en udtalelse til journalister.

Der blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Hærchef Min Aung Hlaing gjorde sig selv til ny leder af landet og lovede at holde frie valg efter et år.

Det er endnu ikke sket, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Nu stiller Min Aung Hlaing sig i spidsen for en kommission med 11 medlemmer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Kommissionen, der er oprettet torsdag, skal sørge for, at der kan afholdes valg.

Hærchefen har omtalt et valg som en vej ud af konflikten, men oppositionsgrupper, heriblandt tidligere parlamentsmedlemmer, vil ikke deltage.

En FN-ekspert omtalte ifølge AFP sidste måned valget som et “svindelnummer”, der var designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Der er endnu ikke blevet sat en præcis dato for valget. Men politiske partier er i gang med at blive registreret.

Aung San Suu Kyi, der har modtaget Nobels fredspris og har været et samlingspunkt for modstanden mod militærstyret, fyldte i juni 80 år. Hun afsoner en lang række domme, der står til at vare resten af hendes liv.

Rusland hævder at have indtaget byen Tjasiv Jar i den østlige region Donetsk.

Det melder det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere meldingen fra Rusland.

Tjasiv Jar ligger nær frontlinjen i Ukraine, hvor Rusland tidligere i juli meldte, at det havde opnået kontrol med tre landsbyer.

Krigen har raset i månedsvis i og omkring den strategisk vigtige by Pokrovsk, der ligger omkring 90 kilometer sydvest for Tjasiv Jar.

Gradvist strammer russerne grebet om det ødelagte Pokrovsk, og på det seneste har Ruslands hær haft fremskridt.

Tjasiv Jar er blot én af en stribe landsbyer i Donetsk, der hævdes at være under russisk kontrol. Rusland hævder at have annekteret den ukrainske Donetsk-region, men det anerkendes ikke internationalt.

Ukraines ledelse har sagt, at over 100.000 russiske soldater presser på mod Pokrovsk.

Udtalelsen fra Rusland kommer, efter at seks personer natten til torsdag er blevet meldt dræbt i et angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Lederen af Kyivs militære administration, Tymur Tkatjenko, udtaler ifølge Reuters, at en seksårig dreng var blandt de dræbte, og at angrebet påførte skader 27 steder i Kyiv.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, har lagt en video op på det sociale medie X, hvor man ser en rygende ruin. Han skriver, at folk stadig er fanget under murbrokkerne fra en beboelsesbygning.

Sybiha opfordrer som følge af angrebet til, at der lægges mest muligt pres på Rusland.

– USA’s præsident, Donald Trump, har været meget gavmild og meget tålmodig med den russiske præsident, Vladimir Putin, og forsøgt at finde en løsning, skriver han på X.

– Putin gør det med vilje. Han er ligeglad med forsøg på at stoppe drabene. Han ønsker kun at ødelægge og dræbe.

– Det er tid til at få ham til at føle smerten og konsekvenserne af sine valg. Det er tid til at lægge maksimalt pres på Rusland, skriver han.

Tidligere på ugen gav Trump Rusland 10 dage til at indstille angreb i Ukraine. Ellers vil der blive indført sanktioner mod Rusland, lød det fra Trump.

Han havde tidligere givet Rusland et ultimatum på 50 dage. Den frist skulle efter planen udløbe 2. september.

DSV omsatte for 62 milliarder kroner i andet kvartal. Det er omkring 50 procent mere end i andet kvartal i 2024, hvor selskabet omsatte for 41,2 milliarder kroner.

Det viser DSV’s regnskab, som er det første siden Schenker blev integreret i forretningen.

Den danske logistikkæmpe overtog formelt tyske Schenker 30. april. Dermed indgår Schenker i to ud af tre måneder i andet kvartal.

Det blev meldt ud i september 2024, at DSV havde indgået en aftale med den tyske stat om at købe Schenker for 14,3 milliarder euro svarende til 107 milliarder kroner.

Opkøbet er det største, DSV nogensinde har foretaget. Det har samtidig gjort det danske selskab til det største logistikselskab i verden målt på omsætning.

I forbindelse med regnskabet bekræfter DSV, at selskabet forventer at integrationen af Schenker vil bidrage med synergieffekter for omkring ni milliarder kroner i slutningen af 2028.

Den fulde integration af Schenker ventes at ske gradvist og komme med en regning på 11 milliarder kroner. Størstedelen af udgifterne ventes at falde i 2026 og 2027, lyder det.

Selv om DSV’s omsætning er vokset markant, efter at Schenker er blevet lagt til, er indtjeningen ikke fulgt med.

I andet kvartal tjente DSV knap 2,4 milliarder kroner, hvilket er cirka 13 procent mindre end samme periode året før.

Ser man på DSV’s omsætning i andet kvartal uden Schenker, er der tale om en mindre nedgang i konstant valuta sammenlignet med samme periode året før.

For virksomheder med forretning i udlandet, kan udsving i valutakurser have en indvirkning på de rapporterede tal i danske kroner.

Når man taler om en udvikling i konstant valuta, tager man udgangspunkt i en bestemt valutakurs. På den måde kan man bedre sammenligne forskellige perioder, uden at udsving i valutakurser påvirker sammenligningen.

I hele første halvår har DSV omsat for 103,7 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 3,5 procent i konstant valuta sammenlignet med samme periode året før, hvis man ikke regner omsætningen fra Schenker med.

DSV skriver i regnskabet, at andet kvartal har været præget af usikkerhed for den globale handel i forbindelse med told og geopolitiske anliggender.

Selskabet understreger desuden, at der fortsat er usikkerhed i relation til told og geopolitisk herunder situationen i Det Røde Hav, som kan påvirke verdenshandlen.

USA’s præsident, Donald Trump, reagerer torsdag morgen dansk tid på, at Canada vil anerkende en palæstinensisk stat.

Det gør præsidenten på Truth Social.

– Wow! Canada har netop annonceret, at det bakker op om en palæstinensisk stat. Det vil gøre det meget svært at indgå en handelsaftale med dem. Åh, Canada! lyder det.

Fristen for, at USA’s handelspartnere kan indgå en toldaftale, udløber fredag den 1. august.

Anonyme kilder har sagt til mediet Politico, at Trump torsdag vil underskrive dekreter, der vil påføre flere lande toldsatser.

Blandt landene er Canada, lød det.

Onsdag sagde Canadas premierminister, Mark Carney, på et pressemøde, at Canada vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling til september.

– Det har vi hensigt om at gøre, fordi den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, har forpligtet sig til at gennemføre meget nødvendige reformer, sagde Carney ifølge CNN.

Han sagde desuden, at anerkendelsen af en palæstinensisk stat vil være nødvendig, hvis håbet om en tostatsløsning skal bevares.

Flere af verdens syv største industrilande i sammenslutningen G7 har de seneste dage meddelt, at de enten overvejer eller planlægger at anerkende en palæstinensisk stat.

Frankrig er et af dem. Den franske præsident, Emmanuel Macron, meddelte i sidste uge, at landet på FN’s Generalforsamling i New York til september planlægger formelt at meddele, at landet anerkender staten Palæstina.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, sagde så tidligere i denne uge, at landet vil gøre det samme, hvis ikke Israel lever op til en række betingelser.

Det gælder blandt andet at stoppe den nuværende situation i Gaza og gå med til en våbenhvile.

USA har indgået handelsaftaler med blandt andre Storbritannien, Thailand, Cambodja, Japan, Vietnam, Indonesien, Filippinerne og Sydkorea.

I sidste uge indgik USA en handelsaftale med EU, som resulterede i, at USA lægger en grundtold på 15 procent på varer, der bliver importeret fra EU.

Imens er topfolk i den amerikanske regering også i gang med at forhandle med Kina om en aftale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har torsdag planer om at underskrive nye dekreter, som påfører toldsatser på flere lande.

Det drejer sig om lande, der ikke har indgået en handelsaftale med USA inden den deadline, som Trump selv har sat, nemlig fredag den 1. august.

Det skriver mediet Politico på baggrund af udtalelser fra en unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus.

Det kan omfatte en række af USA’s største handelspartnere, heriblandt Canada, Mexico og Taiwan, lyder det.

Det har ifølge Politico fået landenes ledere og embedsmænd til at drage af sted for at sikre en aftale eller forlængelse i sidste øjeblik. Men det ser sort ud hos de fleste af landene.

– USA’s toldforhandlere presser Taiwan som en citron, siger en anonym kilde med kendskab til toldforhandlingerne mellem USA og Taiwan.

– USA vil have det hele med hensyn til adgang til Taiwans markeder.

Trump skrev onsdag på sit eget sociale medie, Truth Social, at fristen den 1. august ikke vil blive forlænget.

Blandt de lande, som har indgået aftaler med USA, er Storbritannien, EU og Sydkorea. Forhandlinger med Kina er fortsat i gang.

Onsdag skrev Trump, at han vil lægge 25 procent told på varer fra Indien. Beslutningen har Trump truffet, fordi han er frustreret over, hvordan det går med forhandlingerne om en handelsaftale med Indien, lød det.

Desuden er han utilfreds med, at Indien altid har købt store dele af deres militærudstyr fra Rusland, som i 2022 invaderede Ukraine. USA støtter Ukraine i krigen, som stadig er i gang.

Torsdag morgen dansk tid skriver Trump på Truth Social:

– Jeg er ligeglad med, hvad Indien gør med Rusland. De kan rive deres døde økonomier ned sammen for min skyld. Vi har handlet meget lidt med Indien, deres told er for høj og blandt de højeste i verden.

– USA og Rusland handler ligeledes nærmest ikke sammen. Lad os fortsætte det sådan, siger han og langer ud efter Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev.

Medvedev har fremsat flere trusler under krigen i Ukraine, heriblandt om en Tredje Verdenskrig og russiske atomvåben.

– Fortæl Medvedev, den tidligere præsident, som mislykkedes, og som tror, at han stadig er præsident, at han skal være på vagt. Han bevæger sig ind på meget farligt territorium!, lyder det fra Trump torsdag morgen.

En sydkoreansk domstol har udstedt en arrestordre på den afsatte tidligere præsident Yoon Suk-yeol.

Det rapporterer nyhedsbureauet News 1 ifølge Reuters.

Yoon sidder varetægtsfængslet, efter at han i april blev afsat på grund af sit kortvarige forsøg på at indføre undtagelsestilstand i landet sidste år.

En særlig anklagemyndighed har tidligere meldt ud, at en arrestordre på Yoon skal sikre, at han fysisk deltager i afhøringer vedrørende sagen.

Reuters har ikke kunnet få fat i en talsmand for retten for at få en kommentar.

Han har siddet varetægtsfængslet siden 9. juli i hovedstaden, Seoul. Han har forsøgt at blive løsladt, men det er blevet afvist.

Det er anden gang, at han er varetægtsfængslet i sagen, der har strakt sig over otte måneder.

Da Yoon Suk-yeol i anden omgang blev fængslet, lød begrundelsen, at man var bekymret for, at han kunne forsøge at ødelægge beviser mod ham.

Tilbage i april afgjorde en forfatningsdomstol i en rigsretssag, at Yoon forsømte sine pligter som præsident, da han 3. december indførte en kortvarig militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Den kortvarige undtagelsestilstand tidligt i december efterlod landet i chok, men varede blot få timer.

Tv-billeder viste ansatte i det sydkoreanske parlament, der med skumslukkere forsøgte at presse soldater tilbage.

Efter eget udsagn tog Yoon beslutningen, fordi pro-nordkoreanske kræfter modarbejdede hans og Sydkoreas interesser inden for landets grænser.

Der er flere anklager mod Yoon. Blandt andet er han tiltalt for at tilrettelægge et oprør og at beordre, at optegnelser blev slettet. Han er også tiltalt for, at han gennem magtmisbrug skal have hindret andre i at udøve deres rettigheder.

Desuden er han tiltalt for at have stillet sig i vejen for, at arrestordrer kunne gennemføres.

Hvis han kendes skyldig, kan det resultere i en livstidsdom eller dødsstraf.

Yoon har gennem hele sagen fastholdt, at han er uskyldig.

En dommer i den amerikanske delstat New Jersey har natten til torsdag afvist et søgsmål, som skuespiller Alec Baldwin i januar indgav mod flere af statens anklagere og en ansat ved politiet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Søgsmålet var rettet mod anklageren Kari Morrissey, som rejste en sag mod Baldwin for uagtsomt manddrab, efter at en filmfotograf blev skudt og omkom under optagelser til filmen “Rust” i 2021.

Også de første specialanklagere på sagen, Andrea Reeb og Mary Carmack-Altwies, og en ansat ved politiet var der lagt sag an imod.

I søgsmålet blev de tre anklagere og den ansatte ved politiet beskyldt for uberettiget retsforfølgelse og krænkelse af de amerikanske borgerrettigheder.

Dommer Casey Fitch afviste sagen med begrundelse om, at der ikke var sket større fremskridt i sagen i løbet af de seneste 180 dage.

Baldwin – og sagens øvrige parter – har 30 dage, hvor de kan anmode om at få sagen genoptaget.

Skuespillerens advokat er natten til torsdag ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelse om en kommentar.

I juli frafaldt tiltalen mod Baldwin. Det skete, efter at en dommer havde afgjort, at anklagere og politiet tilbageholdt beviser i sagen.

Specifikt skulle politiet have beslaglagt en række patroner for at bruge dem som beviser i sagen.

Men politiet oplyste angiveligt hverken om beslaglæggelsen i sagsdokumenterne eller over for Baldwins forsvarsadvokater.

Under optagelserne i 2021 pegede Baldwin med en pistol, som han ikke troede, var ladt, har han forklaret.

Der blev affyret et skarpt skud. Det dræbte filmfotografen Halyna Hutchins og sårede filmens instruktør, Joel Souza. 67-årige Baldwin var filmens hovedrolleindehaver og producent.

Skarpe skud er forbudt under filmoptagelser, og Baldwin har forklaret, at det ikke var hans ansvar som skuespiller at holde styr på det.

I 2024 blev den våbenansvarlige på filmproduktionen, Hannah Gutierrez-Reed, idømt halvandet års fængsel for at have forvoldt en anden persons død. Hun blev prøveløsladt i maj efter at have afsonet 13 måneder, skriver mediet CBS.

Millioner af mennesker omkring Stillehavet kan atter vende hjem efter onsdagens varslinger om meterhøje tsunamibølger.

Landene har enten ophævet eller nedjusteret varslingerne, efter at faren for en katastrofe er drevet over, skriver AFP.

I Japan blev mere end to millioner mennesker langs landets kyster beordret til højere beliggende områder, efter at et jordskælv onsdag klokken 01.30 dansk tid ramte ud for Ruslands østkyst.

Jordskælvet ud for halvøen Kamtjatka havde en styrke på 8,8 og var det sjette kraftigste, der er registeret i historien.

Skælvet førte til advarsler om op til tre meter høje tsunamibølger i Japan, hvor også det nedlagte atomkraftanlæg i Fukushima blev midlertidig evakueret.

Japan har ifølge lokale medier registreret et enkelt dødsfald som følge af tsunamien, da en kvinde kørte ud over en klippe, da hun forsøgte at flygte.

I Sydamerika gennemførte Chile ifølge indenrigsministeriet den største evakuering i landets historie, da 1,4 millioner mennesker blev beordret til højere beliggende områder.

De chilenske myndigheder oplyser, at de højeste bølger som følge af tsunamien blev målt til 60 centimeter. I Chile er der foreløbig ikke registreret nogen skader som følge af tsunamien.

Flere øer i Stillehavet blev også advaret af om forhøjede bølger efter det store jordskælv øst for Rusland.

På øgruppen Galapagos, der tilhører Ecuador, blev der advaret om mulige bølger på op til tre meter, men så galt gik det ikke.

Der blev blot registreret forhøjede bølger på omkring en meter på Galapagos, hvor der ikke er sket skader.

Et institut tilknyttet Ecuadors flåde oplyser, at den værste fare på Galapagos er drevet over.

De værste skader som følge af tsunamien ramte den russiske by Severo-Kurilsk omkring 350 kilometer fra jordskælvets epicenter. Her skyllede bølgerne ind gennem havneområdet og oversvømmede en lokal fiskefabrik.

AFP

Den tidligere amerikanske vicepræsident og præsidentkandidat Kamala Harris stiller ikke op ved guvernørvalget i delstaten Californien næste år.

Det skriver hun onsdag aften i et opslag på det sociale medie X.

Demokraten, der i november tabte præsidentvalget til Donald Trump, har i de seneste måneder overvejet at stille op til guvernørposten i sin hjemstat, hvor den siddende demokratiske guvernør Gavin Newsom ikke genopstiller.

– Jeg elsker den her stat, dens indbyggere, og dens potentiale. Det er mit hjem. Men efter grundige overvejelser har jeg besluttet, at jeg ikke vil stille op som guvernør ved dette valg, skriver Harris.

60-årige Kamala Harris ville ellers have været favorit til at løbe med sejren. Det viser en meningsmåling fra University of California tidligere i juli ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hvad fremtiden så har at bringe for den tidligere vicepræsident, beretter Harris ikke videre om i opslaget onsdag aften.

Ved ikke at stille op til guvernørvalget holder Harris dog døren åben for en ny præsidentkampagne i 2028, skriver AFP.

Da Harris i efteråret officielt blev Demokraternes præsidentkandidat, var det efter den daværende præsident, Joe Biden, i sommeren havde meddelt, at han ikke ville genopstille til posten.

Forud gik en periode, hvor Bidens mentale og fysiske helbred havde været et dominerende emne.

Siden nederlaget til Trump har Harris holdt sig ude af rampelyset.

Ifølge AFP har hun på det seneste været i kontakt med langvarige tilhængere og donorer for at forhøre sig om sine chancer for at blive valgt som guvernør i USA’s mest folkerige delstat.

Harris har tidligere siddet i Senatet – det ene af de to kamre i Kongressen. Dengang var hun valgt for Californien.

Hun har også tidligere været delstatens justitsminister.

Harris skriver i opslaget onsdag aften, at hun vil fortælle mere om sine fremtidsplaner i de kommende måneder.