Seneste nyheder

En 14-årig dreng er søndag aften afgået ved døden, efter at han fredag var involveret i en færdselsulykke i Kolding.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Rune Nielsen tidligt natten til mandag til Ritzau.

Drengen sad på passagersædet i en personbil, der fredag kørte frontalt sammen med en anden bil nord for Kolding.

En 50-årig mand kørte bilen på Ammitsbølvej, da bilen af ukendte årsager trak over i modsatte kørebane i krydset ved Donsvej.

– Først snitter bilen en anden modkørende bil, før den kører frontalt ind i en tredje bil, oplyste Rune Nielsen fredag.

Umiddelbart efter ulykken var meldingen fra hospitalet, at både den 50-årige mand og den 14-årige dreng var svært tilskadekomne. Drengen blev desuden meldt i kritisk tilstand.

Både drengen og manden var fra Odense.

De pårørende er underrettet.

Mindre end en tredjedel af de stemmeberettigede deltog ved søndagens valg til den lovgivende forsamling i Hongkong.

Det oplyser lokalregeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Valgdeltagelsen endte på 31,9 procent, hvilket er det næstlaveste siden den tidligere britiske koloni i 1997 blev overdraget til Kina.

I et forsøg på at øge valgdeltagelsen blev åbningstiden på valgstederne forlænget. Derudover blev antallet af valgsteder også udvidet.

For fire år siden deltog 30,2 procent af de stemmeberettigede.

Kun kandidater, der er loyale over for de Kina-støttede myndigheder, kunne stille op til valget.

En brand i et boligkompleks i området Wang Fuk i slutningen af november har ifølge Reuters udløst vrede mod myndighederne.

Mindst 159 personer mistede livet i branden, der begyndte den 26. november og hærgede i flere dage.

Kinas nationale sikkerhedskontor i Hongkong havde før valget advaret om, at der vil blive slået ned på enhver antikinesisk protest som følge af branden.

Førhen var valgene i Hongkong præget af stor uenighed mellem kandidater, der støttede det kinesiske styre i Beijing og prodemokratiske kræfter.

Typisk fik prodemokratiske kandidater opbakning fra omkring 60 procent af vælgerne, skriver Reuters og AFP.

De to største prodemokratiske partier var ikke på stemmesedlen ved søndagens valg. Det ene blev opløst i 2023, mens det andet er i gang med at lukke ned.

Hongkongs antikorruptionsmyndighed oplyste søndag, at fire mænd var blevet anholdt for at opfordre folk til ikke at stemme eller afgive ugyldige stemmer, skriver Reuters.

Offentlig opfordring til at boykotte valget blev i 2021 kriminaliseret i omfattende ændringer af valgsystemet.

Dengang blev det også besluttet, at kun 20 af i alt 90 sæder til Hongkongs lovgivende forsamling skal gå til direkte folkevalgte.

Mindst fem personer blev dræbt, da en bil lørdag eksploderede i nærheden af en politistation i den mexicanske delstat Michoacán.

Det oplyser anklagemyndigheden i Mexico søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen skete kort før middagstid lokal tid foran politiets hovedkvarter i kystbyen Coahuayana, oplyser anklagemyndigheden.

Tre af de døde var lokale politibetjente.

Bileksplosioner er ifølge AFP sjældne i Mexico, selv om tre mennesker i oktober blev såret, da en bilbombe eksploderede i delstaten Guanajuato.

Flere af landets voldelige og magtfulde narkokarteller holder til i delstaten. Det gælder blandt andet kartellet Jalisco Nueva Generation (CJNG), som USA har sat på landets liste over terrororganisationer.

Delstaten Michoacán har i den seneste tid været plaget af uro, efter at Carlos Manzo, der var borgmester i Uruapan, blev dræbt i begyndelsen af november.

Han døde efter at være blevet ramt af flere skud i fuld offentlighed den 1. november, mens han deltog i fejringen af De Dødes Dag i Uruapan i delstaten Michoacán.

Drabet på den 40-årige borgmester udløste to dages massedemonstrationer i delstaten, hvor demonstranter satte ild til offentlige bygninger og kom i karambolage med politiet. Mere end 100 personer blev ifølge AFP såret under demonstrationerne.

Volden mellem forskellige kriminelle bander og politiet i Michoacán er vokset på det seneste. Ifølge The New York Times var Carlos Manzo den syvende borgmester i den mexicanske delstat, som er blevet dræbt siden 2022.

Manzo var en populær borgmester og havde flere gange beskyldt den mexicanske regering for ikke at gøre nok for at stoppe organiseret kriminalitet.

Den anholdte skal angiveligt være en del af en kriminel gruppe, der er knyttet til kartellet CJNG.

Nigerias regering har fået frigivet 100 skolebørn, som var en del af en større gruppe børn, der i november blev kidnappet fra en kostskole i landet.

Det rapporterer den nigerianske tv-station Channels.

Oplysningen bekræftes over for nyhedsbureauet AFP af en talsmand for Nigerias præsident.

De 100 børn vil blive overdraget til myndighederne mandag, siger en kilde i FN.

165 skolebørn og lærere er dog fortsat savnet.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary’s i delstaten Niger i det centrale Nigeria. Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), der driver skolen.

De bortførte børn er mellem 6 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de i alt 629 elever, der går på den katolske skole.

Det er uklart, hvem der står bag bortførelsen af de mange skolebørn.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Selv om bortførelser med formål om løsepenge sker med jævne mellemrum i Nigeria, stod landet i november over for en decideret bølge af bortførelser.

38 personer blev denne måned bortført fra en katolsk kirke i delstaten Kwara, mens mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi.

Der var samme måned også meldinger om bortførelser af landmænd, samt af en brud og hendes brudepiger, skriver AFP.

Militante gruppers angreb på civile fik sidste måned USA’s præsident, Donald Trump, til at true med at sende amerikansk militær til Nigeria.

Liberal Alliance kommer fremover til at stemme nej ved lovforslag om statsborgerskabstildeling, indtil der er indført en screeningmodel.

Det siger Alex Vanopslagh i et interview med Politiken.

– I min optik er et af de vigtigste krav at stille, og noget af det vigtigste at tage fat på, at man i højere grad måler på, om du egentlig har et demokratisk sindelag, lyder det til mediet.

Partiformanden understreger, at det bør handle om, hvorvidt ansøgerne har udvist “antidemokratisk adfærd”.

Lovforslagene bliver typisk fremsat på halvårlig basis, og meldingen fra Liberal Alliance er ikke umiddelbart ny.

Det har siden slutningen af 2024 lydt fra partiet, at der ikke var godt nok styr på, hvem der får tildelt statsborgerskab, og de har sammen med flere andre partier stemt blankt ved afstemningerne.

Nu går partiformanden dog skridtet videre og melder, at der vil blive stemt imod ved kommende afstemninger.

Partiet har også tidligere krævet, at der skulle findes en måde, hvorpå man kunne frasortere de personer, der ansås som “antidemokrater”, fra lovforslaget.

Efterfølgende varslede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at regeringen ville nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at screene ansøgere om statsborgerskab i forhold til, hvad ansøgere tidligere har sagt eller skrevet.

Den ekspertgruppe blev nedsat i september.

Ni måneder forinden lød det dog fra Liberal Alliances indfødsretsordfører, Sandra Skalvig, at det ikke var godt nok.

– Vi vil have en aftale. Vi vil ikke have en undersøgelse. Vi vil ikke deponere vores holdning i regeringens syltekrukke, sagde hun fra Folketingets talerstol.

Udmeldingen fra Alex Vanopslagh kommer kort efter, at Sandra Skalvig til Ritzau har fortalt, at man ville fremsætte et beslutningsforslag om at melde Danmark ud af statsborgerretskonventionen.

Det så meget, meget sort ud for Danmarks håndboldkvinder, da de for første gang ved VM løb ind i reel modstand søndag aften.

I den sidste mellemrundekamp mod et energisk ungarsk mandskab var danskerne nede med fem mål i anden halvleg, men pludselig fandt de noget frem fra dybet og vandt med 28-27 efter et imponerende comeback.

Et vingeskudt angrebsspil blev forvandlet, og mellem stængerne kom andenkeeper Amalie Milling ind og flåede selvtilliden ud af ungarerne.

Indtil søndag var der mange ubesvarede spørgsmål om det afbudsramte landsholds reelle niveau. I de første fem kampe har modstanden været ikkeeksisterende, og det har været umuligt at udlede brugbare svar.

Men søndag kom modstanden pludselig blæsende – både på banen og tribunerne. Og måske kom det som et chok for danskerne, som trods sejren må stå tilbage med en blandet fornemmelse.

I en arena tungt domineret af højlydte ungarere spillede Danmark nemlig alt for længe uden overbevisning i angrebet. Særligt når Helena Elver fik pause, kiggede de tilbageværende danskere på hinanden med rådvildhed i øjnene.

Defensivt var det ikke helt til rotterne, men ungarerne blev bare ved med at pumpe de danske forsvarsspillere for energi. Og midtvejs i anden halvleg lignede Danmark et knækket hold.

Men der blev sat skik på sagerne, og nu kan Danmark glæde sig til VM-kvartfinale mod Holland eller Frankrig onsdag.

Første halvleg blev én lang tovtrækning om at være et lille skridt foran. Og for Danmark blev overskriften, at det kontra- og angrebsspil, der har været det største våben hidtil ved VM, aldrig kom i gang.

Danmark havde store problemer med at skabe chancer mod et hidsigt ungarsk forsvar, der asede og masede for at holde danskerne væk. Og de nød godt af, at ingen andre bagspillere end Helena Elver fandt løsninger.

Anne Mette Hansen, Kristina Jørgensen og Michala Møller virkede handlingslammede, og det var tankevækkende, at Danmarks mål i en periode udelukkende kom fra fløjspillerne Andrea Aagot og Elma Halilcevic. De to havde held med at slå hul på den velspillende keeper Zsófi Szemerey.

Rådvildheden sneg sig stille og roligt ind i den danske offensiv, og samtidig lykkedes det ikke at holde de energiske ungarer fra at rulle den ene tempofyldte angrebsåbning ud efter den anden. De ungarske fans i arenaen brølede af eufori, da deres helte ved pausefløjt var foran med 15-13.

Tendensen fortsatte efter pausen. Ungarerne scorede mål på samlebånd, og Anna Kristensen virkede mere og mere fraværende mellem stængerne. Ungarn kom foran med fem, og på det tidspunkt så det helt håbløst ud for danskerne.

Men så skete der et eller andet. Amalie Milling kom ind og tog fra i målet, angrebene blev igen sirligt sat op af Helena Elver, og Danmark barberede tre mål af den ungarske føring.

Pludselig var det ungarerne, der hang med hovederne. Angrebene blev præget af individuelle forsøg på at slippe igennem. Men den danske defensiv sagde stop, og med 11 minutter igen udlignede Michala Møller til 24-24.

Godt nok kom Ungarn kortvarigt foran med to igen, men troen og energien var feset ud, og i de sidste ti minutter spillede Danmark pludselig lovende håndbold.

Mindst tre personer er døde og flere er såret, efter at en stor bølge har ramt den spanske ferieø Tenerifes sydlige kyst.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge den spanske avis El País.

Bølgen har ramt i området Los Gigantes.

En person er blevet genoplivet efter et hjertestop og er fløjet med helikopter til Hospital de la Candelaria sammen med tre andre sårede.

I starten af november var der ligeledes tre personer, der omkom, efter at øen blev ramt af voldsomt vejr og store bølger.

Tenerife ligger i Atlanterhavet vest for Afrikas kyst. Der bor knap en million mennesker på øen.

Situationen er “fuldstændig under kontrol”, efter at soldater fra Benins regeringshær forhindrede et kupforsøg i det vestafrikanske land tidligere søndag.

Det siger landets præsident, Patrice Talon, i en udtalelse på tv.

Han tilføjer, at de soldater, der forsøgte at kuppe sig til magten, vil blive straffet.

– Dette forræderi ikke vil passere ustraffet, siger præsidenten i sin tv-udtalelse.

Hans melding kom omkring 12 timer efter, at lyden af skud havde givet genlyd i gaderne i Cotonou, der er den største by i Benin.

Soldater trængte ind i den statslige tv-stations bygning, hvor de gik i luften med en meddelelse om, at de havde fjernet præsident Talon fra magten.

Kupforsøget er det seneste af en række trusler mod demokratiet i den vestlige del af Afrika.

I de seneste år har militæret taget magten i to af Benins nabolande – Niger og Burkina Faso.

Det samme er sket i Mali, Guinea og så sent som i november også i Guinea-Bissau.

Det var dog en overraskende udvikling i Benin, der ikke har oplevet et vellykket militærkup siden 1972.

En talsmand for regeringen sagde tidligere søndag, at 14 mennesker er anholdt i forbindelse med det fejlslagne kupforsøg.

Søndag aften meddeler den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, at der vil blive sendt soldater fra andre vestafrikanske lande til Benin for at støtte landets regering.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er soldater fra Nigeria, Sierra Leone, Elfenbenskysten og Ghana, der sendes til Benin for at hjælpe til med at “bevare den forfatningsmæssige orden og territorielle integritet”, lyder det i en meddelelse fra Ecowas.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange soldater der er tale om.

Reuters

Israels hærchef, Eyal Zamir, siger søndag, at den linje, som israelske styrker har trukket sig tilbage bag i Gazastriben, er en “ny grænse”.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en udtalelse fra Israels militær.

– Vi vil ikke tillade, at Hamas genetablerer sig. Vi har operativ kontrol over store dele af Gazastriben, og vi vil forblive på disse forsvarslinjer, siger Zamir.

– Den gule linje er en ny grænselinje, der tjener som en fremskudt forsvarslinje for vores lokalsamfund og en linje for operationel aktivitet.

Det er ikke umiddelbart klart, om Zamir taler om en midlertidig eller permanent grænse.

Ifølge våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas skal israelske styrker være trukket tilbage til positioner bag den såkaldte gule linje.

Det er israelskkontrollerede zoner langs grænsen mellem Israel og Gazastriben. De strækker sig mellem 1,5 og 6,5 kilometer ind i det palæstinensiske område.

Dermed kontrollerer Israel lige nu lidt over halvdelen af det smalle landområde med godt to millioner palæstinensiske indbyggere, skriver nyhedsbureauet dpa.

Før de gule linjer blev fastlagt, var Gazastriben omkring 41 kilometer lang og mellem seks og 12 kilometer bred.

Hærchefen talte søndag til reservesoldater i Gazastriben, fremgår det af militærets meddelelse.

Her understregede han også, at militæret (IDF) “ikke må blive selvtilfreds”, skriver Times of Israel.

– Vi skal forberede os på alle fronter og opretholde beredskab og årvågenhed samtidig med, at vi overholder operative standarder, siger han ifølge det israelske medie.

– IDF forbereder sig på scenariet om en overraskelseskrig. Det er en af hjørnestenene i den kommende flerårige plan, tilføjer Zamir.

Liberal Alliance vil fremsætte et beslutningsforslag om, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen.

Det fortæller Sandra Skalvig, der er partiets indfødsretsordfører, til Ritzau.

– Det giver god mening at fremsætte det nu, både fordi det giver Venstre mulighed for også i Folketingssalen at sige, hvad man mener om statsborgerretskonventionen og om, vi skal være inde eller ude, og det er også en mulighed for at høre de andre regeringspartier i forhold til deres position.

Venstreformand Troels Lund Poulsen meldte lørdag ud, at partiet var klar til at træde ud af konventionen i løbet af 2026, hvis det ikke lykkes SVM-regeringen at skabe ændringer inden næste valg.

Det budskab vakte overraskelse hos regeringsfællen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der i et opslag på X gjorde det klart, at han ikke delte samme synspunkt.

– Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, lød det.

Heller ikke Socialdemokratiet bakkede op om udmeldingen.

Et lignende beslutningsforslag blev senest behandlet i Folketinget i maj 2024. Da var det Dansk Folkeparti, der fremsatte det. DF og daværende løsgænger Lars Boje Mathiesen var på tidspunktet de eneste, der stemte for forslaget.

Men med Venstres melding begynder et flertal i højere grad end tidligere at opbygge sig, og det er på den baggrund, at forslaget fremsættes, siger Sandra Skalvig.

Indfødsretsordføreren tør dog ikke spå om, hvorvidt Venstre reelt kommer til at stemme for forslaget denne gang.

– Men det vil jeg da håbe, at de gør. Særligt med den seneste udmelding, så håber jeg da, at de rent faktisk vil bakke op om det, siger hun.

I Liberal Alliance håber man ifølge ordføreren på, at meldingen fra Troels Lund Poulsen er et udtryk for, at Venstre er på vej tilbage i den borgerlige lejr.

Partiets formand, Alex Vanopslagh, har også søndag aften udarbejdet et længere opslag på X, hvor det blandt andet lyder, at det er “glædeligt”, at Venstre tilslutter sig opgøret med konventionen.

– Det er et vigtigt skridt mod et samlet borgerligt opgør med, at vi i mange år har været slaver af konventioner, som ikke længere er tidssvarende, lyder det.

En vandlækage, der opstod den 26. november, har beskadiget flere hundrede værker i Louvres bibliotek med egyptiske antikviteter.

Det bekræfter det parisiske kunstmuseum søndag til AFP ifølge den franske avis Le Parisien.

Mellem 300 og 400 værker er blevet beskadiget, forklarer Francis Steinbock, der er vicedirektør for museet, ifølge avisen.

Det drejer sig om tidsskrifter og andet “videnskabelig dokumentation”, der bruges af forskere, siger Francis Steinbock.

Han understreger desuden, at ingen af skaderne på nuværende tidspunkt vurderes til at være uoprettelige.

Værkerne stammer fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.

De skal nu sendes til et bogbinderi, hvor de skal restaureres, og de vil derefter blive sat tilbage i hylderne, siger Francis Steinbock ifølge Le Parisien.

Ifølge Louvre stammer lækagen fra et vandrør i loftet i et af værelserne i biblioteket for egyptiske antikviteter.

En intern undersøgelse er sat i gang for at fastslå de præcise årsager bag hændelsen, skriver Le Parisien.

Kunstmuseet, der ligger i hjertet af Paris, står over for en gennemgribende renovering.

Frankrigs præsident har tidligere udtalt, at det vil koste op imod otte milliarder kroner.

For at finansiere renoveringen har man blandt andet hævet entrépriserne for ikke-europæiske gæster.

Tidligere år var Louvre udsat for et spektakulært røveri.

Her blev der stjålet i alt otte juveler med en anslået værdi på samlet 650 millioner danske kroner.

En af genstandene er en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, som han blev gift med i 1810.

Flere mistænkte er blevet anholdt i sagen, men det er stadig ikke lykkedes for fransk politi at lokalisere de stjålne juveler.

En 26-årig mand, der tidligere er blevet dømt i to forskellige voldtægtssager, er søndag blevet varetægtsfængslet i en ny sag om voldtægt.

Det skriver B.T.

Ifølge sigtelsen udsatte han torsdag en kvindelig bekendt for voldtægt i en lejlighed i Kokkedal.

Nordsjællands Politi har sagt til Sjællandske Nyheder, at episoden fandt sted natten mellem onsdag den 3. december og torsdag den 4. december.

Episoden blev anmeldt fredag, og lørdag blev manden anholdt ifølge politikredsen.

– Hun var frivilligt på hans adresse, men ifølge forklaringen tvang manden sig til fuldbyrdet samleje, selv om kvinden flere gange sagde nej. Hun forsøgte også at skubbe manden væk, men det lykkedes ikke, har en vagtchef udtalt til regionalmediet.

Ifølge B.T. blev den 26-årige prøveløsladt i sommer efter at være blevet dømt to gange i 2023 i to forskellige voldtægtssager.

Begge gange blev hans straf udmålt til to års fængsel – altså i alt fire år.

I juni i år blev han så prøveløsladt af Kriminalforsorgen, da han med fradrag for perioden for varetægtsfængslingen skønnedes at opfylde betingelserne for at blive prøveløsladt, skriver mediet.

Søndagens grundlovsforhør foregik ved Retten i Lyngby bag lukkede døre, hvor manden nægtede sig skyldig.

Nordsjællands Politi oplyser til Ritzau, at den 26-årige skal sidde varetægtsfængslet frem til 2. januar.

Fra søndag kører flere sjællandske lokal- og regionaltog efter ændrede køreplaner.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

Det gælder blandt andet på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Næstved, videre mod Nykøbing Falster.

Søndag vil de sidste to tog mellem Næstved og Nykøbing Falster blive erstattet af togbusser.

Flere aftener vil den ændrede køreplan på strækningen betyde, at flere kunder ikke kan nå andre togforbindelser, skriver DSB.

Der vil blandt andet blive indsat togbusser fra Ringsted til Roskilde.

Ændringerne gælder også på strækningen mellem København og Næstved via Køge.

Her vil nogle tog være helt eller delvist aflyst, og DSB henviser til togbusser mellem Køge og Næstved.

Ændringerne skyldes sporarbejde, oplyser DSB.

Der henvises til, at man tjekker Rejseplanen forud for sin rejse.

De ændrede køreplaner varer frem til den 11. december.

Større spænding har der sjældent været om et verdensmesterskab i Formel 1.

Efter en lang og tæt sæson vandt McLarens Lando Norris verdensmesterskabet med en tredjeplads i søndagens grandprix i Abu Dhabi.

Det er første gang, at Norris tager titlen i racersportens kongeklasse.

Dermed snuppede briten titlen for næsen af Red Bulls Max Verstappen, der ellers vandt i Abu Dhabi og gjorde sit for at tage titlen.

Verstappen havde taget verdensmesterskabet i de foregående fire sæsoner. Og han skabte stor spænding om sæsonens titel i de seneste uger og måneder.

Oscar Piastri, der i hele sæsonen også har været med i toppen, blev toer i Abu Dhabi, men var aldrig tæt på at blive mester i det sidste løb.

Norris endte med at vinde titlen med et forspring på sølle to point ned til Verstappen.

Formel 1-sæsonen blev dermed afgjort på den tættest mulige måde, da der var tre kørere, der havde chancen for at blive verdensmester i det sidste grandprix i Abu Dhabi.

Verstappen havde sikret sig pole position foran de to McLaren-kørere, og den position forsvarede han fra start.

På de første omgange var der mest spænding. Verstappen skulle forsøge at holde de to McLaren-rivaler bag sig.

Piastri overhalede en anelse overraskende Norris og lagde sig lige bag Verstappen, der dog ikke for alvor blev udfordret på de efterfølgende omgange.

Verstappen kørte sit helt eget sololøb i front og skulle håbe på, at Norris ikke endte på podiet. Drømmen gik dog ikke i opfyldelse.

Norris satte sig ret sikkert på den tredjeplads, der ville sikre ham verdensmesterskabet.

Kun Ferraris Charles Leclerc truede Norris bagfra. Leclerc var over flere omgange kun under et sekund efter Norris, men McLaren-bilen var i det lange løb bedre og stærkere.

Briten trak fra og kunne på den lune placering som treer tilmed tillade sig at sænke farten en smule for at slide sine dæk i mindre grad.

Over radioen blev der regelmæssigt sagt til Norris, at det gik efter plan A. Og på den måde kom verdensmesterskabet i hus uden den helt store dramatik.

Midt- og Vestjyllands Politi er til stede i området omkring Regionshospitalet Silkeborg efter et knivstikkeri natten til søndag.

Det skrev politikredsen tidligere søndag på det sociale medie X.

– Vi efterforsker en sag, hvor en 51-årig mand er blevet stukket med kniv i nat. Manden er efter behandling på hospitalet i Skejby uden for livsfare, lød det.

Politiet har senere på eftermiddagen oplyst i et nyt opslag, at manden retteligt er 52 år.

Han er stukket fire gange med en kniv i armen, i hoften og i hovedet, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Billeder fra TV Midtvest viser, at politiet er til stede ved hospitalet, og hvordan betjente tidligere på dagen havde spærret den ene indgang.

Afspærringen er blevet ophævet, men der er fortsat spærret omkring en bil, som hundepatruljer er ved at undersøge.

Bilen holder parkeret ved hospitalet, skriver mediet.

Politikredsen skriver, at den fik meldinger om knivstikkeriet cirka klokken 10.50 søndag.

Manden havde på egen hånd henvendt sig til hospitalet i Silkeborg, hvorfra han blev sendt til akut behandling på hospitalet i Skejby.

Efter behandlingen i Skejby blev han vurderet til at være uden for livsfare, oplyser politiet i meddelelsen.

– Vi har foreløbigt mandens egen forklaring at læne os op ad. Han forklarer selv, at han er blevet stukket i nat, siger leder af lokalpolitiet i Silkeborg, vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz, i meddelelsen og tilføjer:

– Men af hensyn til den videre efterforskning vil jeg på nuværende tidspunkt ikke gå yderligere ind i det hændelsesforløb, vi har fået oplyst, og jeg vil heller ikke gå videre ind i, hvad et motiv kan være.

Politiet har foruden området omkring hospitalet også koncentreret sig om en adresse i det vestlige Silkeborg, lyder det. Forventningen er, at betjente vil være til stede ved de to adresser et stykke tid endnu.

– Vi har foreløbigt ingen sigtede i sagen. Men efterforskningen fortsætter. Vi har blandt andet indsamlet en del data i form af blandt andet vidneafhøringer og tekniske beviser, som vi nu skal igennem, tilføjer Morten Bujakewitz.

Midt- og Vestjyllands Politi har søndag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om sagen.

To biler har søndag været involveret i et uheld på Motorring 3.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.

Uheldet skete efter afkørsel 24 Roskildevej i nordgående retning.

Tidligere fremgik det hos P4 Trafik, at det højre og midterste spor var spærret, og at det gav hurtigt voksende kø.

Omkring klokken 15 oplyser vagtchefen, at man er færdig på stedet, og at trafikken ruller igen.

En person pådrog sig en blodnæse i uheldet – formentlig grundet en airbag -, oplyser Brian Holm. Derudover skete der ikke nogen personskade.

Fra israelsk side forventer man snart at kunne bevæge sig videre til den næste fase i den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, på et fælles pressemøde med den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, søndag.

Det var i oktober, at der blev indgået en aftale om våbenhvile. Den er baseret på flere faser.

– Vi diskuterede, hvordan man kan afslutte Hamas-styret i Gaza, siger Netanyahu sammen med Merz.

– Vi afsluttede den første del, og så forventer vi meget snart at bevæge os til den anden fase, hvilket bliver sværere, fortsætter premierministeren.

Siden våbenhvilen blev indgået, er der blevet skruet kraftigt ned for kampene, som dog ikke er stoppet fuldstændigt.

I de første skridt i våbenhvilen har Israel trukket sig tilbage til en såkaldt gul linje, som fortsat ligger inde i Gaza.

Imens har den militante palæstinensiske gruppe Hamas frigivet alle levende gidsler samt de jordiske rester af alle bortset fra et af de døde gidsler.

Skridtet videre til den næste fase af planen er dog udeblevet.

Den oprindelige plan på 20 punkter indeholder en række tiltag, der skal forhandles om.

Blandt andet er det planen, at der skal indsættes en midlertidig, palæstinensisk teknokratisk regering i Gaza. Den skal regere under opsyn af et internationalt fredsorgan og en international styrke.

Samtidig er det planen, at gruppen Hamas skal afvæbnes, hvilket også ventes at blive et udfordrende punkt at få gennemført.

Premierminister Benjamin Netanyahu siger, at han forventer at mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i løbet af december.

– Jeg kommer til at have meget vigtige samtaler i slutningen af måneden om, hvordan man kan nå til den anden fase, siger Netanyahu ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politisk leder Martin Lidegaard (R) mener, at Venstre er på vildspor, når partiet lufter at ville trække Danmark ud af den europæiske konvention om statsborgerret.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, siger i et interview med Berlingske søndag, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke forinden lykkes regeringen at få konventionen ændret i EU-systemet.

Målet er at kunne smide flere kriminelle udlændinge ud af Danmark, og her står konventionen i vejen.

– Det er en forkert vej at gå og også en farlig vej at betræde. Dels vil det undergrave regeringens eget arbejde med at tilpasse konventionerne og fortolkningerne af dem, som man har arbejdet meget ihærdigt på i EU, og som jeg forstår det, bærer den rigtige vej.

– Det er en langt bedre måde at gå til det her på, end at begynde at undergrave den regelbaserede verdensorden, vi som lille land er så afhængig af, siger Martin Lidegaard.

Den radikale leder mener, at Venstre “skyder gråspurve med kanoner”. Det skyldes, at andelen af de udlændinge, der får tildelt dansk statsborgerskab, og som får ubetingede fængselsdomme, er meget lille.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste i juni i et folketingssvar til Folketingets Indfødsretsudvalg, at af de 27.028 personer, som var blevet tildelt dansk statsborgerskab som såkaldt hovedperson i perioden fra 2017-2024, var 17 personer blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Det svarer til 0,06 procent.

Martin Lidegaard ser det som skelsættende, at netop et parti som Venstre melder ud på denne måde.

– Det er første gang, at et egentligt ansvarligt regeringsbærende parti melder sådan her ud, siger han.

Samme bekymrede toner kommer fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

– Det er en temmelig rystende melding, Venstre kommer med. Vi lever i en utryg og usikker verden, hvor der om nogensinde er behov for en regelbaseret verdensorden, herunder internationale konventioner, som også kan være med til at beskytte en småstat som Danmark.

– Derfor er det dybt bekymrende og helt principielt, når Venstre er af den opfattelse, af vi skal begynde at udtræde af konventioner og dermed underminerer den regelbaserede verdensorden, siger han.

Helt anderledes ser Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, på situationen.

Dansk Folkeparti stod sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne i september bag et samlet forslag. Det handlede om, at Danmark skal udtræde af netop den europæiske statsborgerretskonvention.

– Det kan lyde som et lille skridt – men det er det ikke. Politisk er potentialet enormt. For nu har alle fem borgerlige partier anerkendt det, Dansk Folkeparti har sagt i 30 år: At Danmark må kunne frigøre sig fra de konventioner, der spænder ben for folkestyret.

– Derfor er Venstres melding af historisk betydning, skriver Morten Messerschmidt på Facebook.

Socialdemokratiet mener, at vejen til at få flest kriminelle udlændinge udvist af Danmark går gennem en anden konvention end den, Venstre har fokus på.

Det siger politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S), efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til Berlingske har sagt, at Danmark senest i 2026 skal udtræde af den europæiske konvention om statsborgerret, hvis det ikke lykkes regeringen at få den ændret i EU-systemet.

– Når vi taler om konventioner, er det ikke statsborgerretskonventionen, der er den store fisk i dammen. Det er ikke den, der står i vejen for at udvise flest kriminelle udlændinge.

– Det er faktisk Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dens bestemmelse om retten til familieliv. Så dér har vi sat ind, og det er også dér, statsministeren arbejder intensivt på europæisk niveau for at ændre konventionerne. Fordi det er dét, der vil gøre den store forskel, siger Christian Rabjerg Madsen.

Troels Lund Poulsen siger i interviewet med Berlingske, at hvis regeringen ikke når i mål med at få ændret konventionerne, så “mener jeg, at vi må opsige statsborgerretskonventionen i løbet af 2026.”

Spørgsmål: Hvilken deadline vil I sætte i Socialdemokratiet?

– Det er afgørende, at vi kan sende kriminelle voldsforbrydere, voldtægtsmænd ud af landet, og vores tålmodighed skal ikke være evig.

– Men jeg tror, at det klogeste i forhold til at ændre konventionen er at true med at blive og arbejde intensivt, hvad vi også gør fra dansk side i øjeblikket med at ændre konventionen, siger Christian Rabjerg Madsen, hvis parti altså har fokus på at ændre menneskerettighedskonventionen.

Han peger på, at statsminister Mette Frederiksen, blandt andet i selskab med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har talt for at ændre konventionerne, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Frederiksen og Meloni stod sammen med statslederne fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Polen i maj bag et åbent brev om netop at ændre konventionerne.

I Danmark udpegede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i april to eksperter, der skal stå bag en udredning om Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Spørgsmål: Undrer det dig, at Venstre går ud med denne melding nu, når der egentlig foregår et arbejde, både nationalt og internationalt?

– Nej, det står Venstre frit for. Vi er jo tre forskellige partier i regeringen, siger Christian Rabjerg Madsen.

– Jeg tror bare, man skal holde fast i, at hvis man for alvor vil sende kriminelle udlændinge ud, og det vil vi i Socialdemokratiet, så er det menneskerettighedskonventionen, der er den store udfordring, ikke statsborgerretskonventionen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for regeringens tredje parti, Moderaterne, var lørdag aften ude med en skeptisk reaktion på Venstres forslag.

– V vil trække DK ud af statsborgerretskonventionen uden forudgående drøftelse i regeringen. Skal vi gå enegang og melde Danmark ud? Uden fortilfælde.

– Dansk enegang er efter min mening ingenlunde i hverken vores eller sagens interesse, skrev Lars Løkke Rasmussen på X.

I november modtog Dyrenes Beskyttelse 1534 opkald om hjortepåkørsler på landsplan.

Det viser tal fra dyreværnsorganisationen.

Der er tale om det højeste antal registrerede henvendelser i en enkelt måned siden 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse begyndte at registrere tallene.

Hidtil er der i år registreret 11.202 opkald om påkørsler.

Hos forsikringsselskabet Gjensidige, der omtaler november-tallet, rådes bilister til at være ekstra påpasselige omkring skumring, daggry og om natten, da det er på disse tidspunkter, de fleste uheld sker.

– Hvis du kører i områder med skove eller tæt bevoksning i vejkanten, så er det enormt vigtigt at være særligt opmærksom og sænke farten, så du kan nå at reagere i tide, siger skadedirektør Lene Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer også til, at man bevarer roen og ikke går i panik, hvis man pludselig ser en hjort i lyset foran bilen.

– Det er vigtigt, at man holder godt fast i rattet og bremser hårdt ned, men man skal så vidt muligt forsøge at undgå at lave en undvigemanøvre, da det kan føre til sammenstød med andre biler eller træer i vejkanten, siger Lene Rasmussen.

Efteråret er traditionelt højsæson for påkørsler.

Det skyldes det, som Peter Gravlund Nielsen, projektleder for fauna i Dyrenes Beskyttelse, har betegnet som et “uheldigt sammenfald mellem dyrenes og menneskenes aktivitetsniveau”.

– Hjortene er mest aktive tidlig morgen og aften. Når dagene bliver kortere, og det bliver mørkt, når vi kører allermest på vejene, nemlig om morgenen og aftenen, så går det desværre galt, sagde han i oktober.

En hjort kan komme slemt til skade eller miste livet ved mødet med en bil.

Men det kan også være farligt for bilisten og give anledning til store skader på bilen.

– Et rådyr vejer måske 20 til 25 kilo, mens en kronhjort måske vejer op til 200 kilo. Det er altså et stort dyr at få ind gennem forruden, og man kan komme slemt til skade, hvis det sker, lød det fra Peter Gravlund Nielsen.

I 2020 fik Dyrenes Beskyttelse 11.626 opkald om påkørsler, og det er det hidtil højeste antal siden 2018.

Sidste år landede antallet på 11.387 henvendelser.

Hvis dyret dør efter en påkørsel, skal man fjerne det fra vejbanen og lægge det i rabatten eller grøftekanten, så andre bilister ikke påkører det. Herefter skal man kontakte Falck, skriver Gjensidige.

Hvis dyret er såret eller er løbet videre, skal man ikke forfølge det, men i stedet kontakte Dyrenes Beskyttelse på 1812 og anmelde påkørslen.