Seneste nyheder

Der er fredag udbrudt brand på Kobbelvænget i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.

– Der er umiddelbart fire personer, der er kommet til skade. Én har brækket benet, og der er tre, der bliver undersøgt for røgforgiftning, lyder det.

Vagtchefen oplyser, at ingen er alvorligt tilskadekomne, og at branden er slukket.

Han oplyser, at branden er opstået i nogle studieboliger på gaden.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 21.46, og klokken 22.09 var flammerne slukket, lyder det.

Martin Kajberg har endnu ikke et overblik over, hvor mange der er berørt af branden, eller hvor voldsomme skader, der er tale om.

Politiets arbejde går nu i gang med at finde årsagen til branden, samt hvor den er opstået.

Israels militær har modtaget liget af endnu et gidsel, som den militante palæstinensiske bevægelse Hamas har overdraget til Røde Kors.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Hamas oplyste ifølge AFP tidligere fredag aften, at bevægelsen klokken 22.00 dansk tid ville frigive liget af endnu et gidsel til Røde Kors.

Klokken 23.30 ville Røde Kors overlevere gidslet til Israel.

Angiveligt blev liget af det afdøde gidsel fundet tidligere fredag.

Israel har lagt pres på Hamas for at få gruppen til at udlevere samtlige gidsler – også de døde. Men nogle af ligene kan ikke lokaliseres, har Hamas sagt.

Der vil blive holdt en militær ceremoni for gidslet i Israel, inden de jordiske rester bringes videre til et retsmedicinsk institut, der skal identificere den afdøde. Det skrev The Jerusalem Post tidligere fredag aften.

Den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Hamas og Israel, indebærer frigivelse af alle israelske gidsler.

Indtil videre har Hamas frigivet 20 gidsler, der stadig er i live efter to års fangenskab i Gazastriben.

Ni dræbte gidsler er blevet overdraget fra Gazastriben. Men ligene af 19 gidsler mangler stadig at blive udleveret til Israel.

Israel presser på for at få de øvrige lig udleveret.

Hamas har sagt, at gruppen har tekniske problemer, og at den mangler tungt graveudstyr til at finde frem til de dræbte gidsler i det sønderbombede palæstinensiske område.

Problemet har kastet en mørk skygge hen over våbenhvileaftalen, der er første fase i en plan bestående af 20 punkter, der skal føre til krigens afslutning.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, sagde på et pressemøde tidligere fredag, at det israelske pres på Hamas var bekymrende.

– Vil Israel bruge Hamas’ manglende evne til at finde ligene under murbrokkerne som en undskyldning og bryde våbenhvilen? Der er bekymring i det internationale samfund over det, sagde ministeren ifølge Reuters.

Tyrkiet, der har mæglet mellem Hamas og Israel, har sendt specialister inden for katastrofehjælp til Gaza for at hjælpe med at finde ligene af de afdøde gidsler.

Britiske prins Andrew, bror til kong Charles, opgiver kongelige titler efter anklager mod ham.

Det oplyser han i en skriftlig udtalelse ifølge BBC.

– I drøftelser med kongen samt min nærmeste og udvidede familie er vi nået frem til, at de fortsatte anklager mod mig fjerner fokus fra Hans Majestæts og kongefamiliens arbejde, siger han i udtalelsen og tilføjer:

– Med Hans Majestæts samtykke føler vi, at jeg nu må tage et skridt videre. Jeg vil derfor ikke længere bruge min titel eller de hædersbevisninger, der er blevet tildelt mig. Som jeg tidligere har sagt, benægter jeg på det kraftigste de anklager, der rettes mod mig.

Prins Andrew siger ikke, hvilke anklager det drejer sig om, men han er blandt andet blevet beskyldt for voldtægt og er blevet kritiseret for sit venskab med den nu afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang – ifølge eget udsagn – i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Tre år senere frasagde han sig sine militære titler, protektorroller og tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Avisen The Daily Telegraph skrev dengang, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede til 106 millioner kroner.

Virginia Giuffre begik selvmord tidligere i år.

Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019, mens han var varetægtsfængslet. Han stod til en dom på op til 45 år.

Hans tidligere kæreste Ghislaine Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret unge piger og kvinder til at have sex med Jeffrey Epstein.

Det er uklart, om det er alle kongelige titler, prins Andrew vil frasige sig.

Ifølge BBC vil han fortsat være prins, men han vil blandt andet frasige sig titlen som hertug af York, lyder det.

Ifølge BBC og Sky News vil han fortsætte med at bo i Royal Lodge i Old Windsor, hvor han har officiel residens.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, “er ikke klar” til fred, mener den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Han er fredag aften dansk tid ankommet til Det Hvide Hus, hvor han mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Det viser direkte billeder på tv.

Zelenskyj indledte mødet med at rose Trump for hans bidrag til en våbenhvile i den to år lange krig mellem Israel og Hamas i Gazastriben.

– Jeg er overbevist om, at vi med din hjælp kan stoppe krigen i Ukraine, siger den ukrainske leder.

Trump, der talte i telefon med Putin i over to timer torsdag, deler ikke Zelenskyjs opfattelse af, at den russiske præsident ikke er klar til fred.

Den amerikanske præsident vurderer, at Putin også vil være med til at forhandle en aftale på plads.

– Jeg tror, at præsident Putin ønsker at stoppe krigen, siger Trump.

Han erkender dog, at den russiske præsident muligvis blot trækker processen i langdrag ved at holde endnu et møde på højeste niveau.

På et spørgsmål fra en journalist om, hvorvidt Trump er bekymret for, om Putin forsøger at købe sig tid, svarer den amerikanske præsident:

– Det er muligt. Men lidt tid, det går nok. Jeg synes, at jeg er ret god til den slags ting. Jeg håber, at han vil lave en aftale.

Putin og Trump mødtes i Alaska i august. Det møde er blevet kritiseret for, at der intet kom ud af det – ud over, at Putin kom et stort skridt ud af sin internationale isolation.

Fredag skal Trump og Zelenskyj blandt andet drøfte muligheden for, at Ukraine får langtrækkende krydsermissiler af typen Tomahawk fra USA.

De har en rækkevidde på op til 2500 kilometer og kan dermed ramme både Moskva og flere andre russiske storbyer.

– Men forhåbentlig kan vi få krigen stoppet uden brug af Tomahawk-missiler, siger Trump som svar på et spørgsmål fra journalister i Det Hvide Hus.

Han udtrykker dog bekymring for, om USA har tilstrækkeligt af denne type missiler og måske selv kan få brug for dem en dag.

– Vi har brug for Tomahawk-missiler, og vi har brug for masser af andre ting, vi har sendt til Ukraine i de seneste fire år. Vi gav dem meget, siger han til den forsamlede presse.

En gruppe republikanske medlemmer af USA’s Kongres beder landets justitsministerium undersøge, om den særlige anklager Jack Smith uberettiget har fået adgang til politikeres teledata.

Det fremgår af et brev, som avisen New York Post har set.

Smith blev i 2022 udpeget til at efterforske præsident Donald Trump efter stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021, få uger inden at Trumps første embedsperiode sluttede.

Ifølge New York Post skriver den republikanske senator Marsha Blackburn i et brev til justitsminister Pam Bondi, at hun vil have Smith undersøgt af ministeriet.

I brevet står, at justitsministeriet under Smiths efterforskning “udstedte stævninger til flere teleselskaber i 2023 vedrørende vores mobiltelefondata”.

Derved fik han “adgang til tidspunkter, modtagere, varighed og lokalitet for opkald foretaget fra vores enheder mellem den 4. januar 2021 og den 7. januar 2021”.

Hvis ministeriets kontrolorgan finder, at Smith har fået uretmæssig adgang til disse data, risikerer han at miste retten til at virke som advokat.

Ud over Blackburn har fire andre republikanske kongresmedlemmer skrevet under på brevet til Bondi.

Trump har længe hævdet, at Smiths efterforskning var en politisk motiveret “heksejagt”.

Som særanklager har Smith rejst to føderale straffesager mod Trump. Begge sager blev sat i bero og siden opgivet helt, efter at Trump vandt præsidentvalget i november sidste år.

Jack Smith har siden opsagt sin stilling i USA’s justitsministerium.

Han nåede dog at udarbejde en rapport om straffesagerne mod Trump. Her vurderede han, at der var fundet tilstrækkelig med beviser til, at Trump kunne kendes skyldig i forsøg på at omstøde præsidentvalget i USA i 2020.

New York Posts oplysninger om, at republikanske politikere nu kræver Smith efterforsket, kommer samme dag, som en anden Trump-kritiker – tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton – mødte i retten i en sag om ulovlig håndtering af fortrolige oplysninger.

Reuters

Grønlandske kvinder kan nu søge om godtgørelse, hvis de efter 1. januar 1992 har fået opsat en spiral eller anden form for prævention uden samtykke.

Det skriver den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i en pressemeddelelse.

– Denne sag kan ikke reduceres til at handle om jura – det handler om menneskers værdighed og om at anerkende den smerte, der er blevet påført, siger den grønlandske minister for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), i meddelelsen.

Naalakkersuisut gav tilbage i september en officiel undskyldning til de kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke.

Det samme gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) ved samme begivenhed, som blev afholdt i Grønland.

Muligheden for godtgørelse er ifølge pressemeddelelsen en del af Naalakkersuisuts arbejde med at anerkende de “overgreb”, der fandt sted i forbindelse med spiralsagen.

Særordningen tilfalder derfor også kun kvinder, der har fået indført prævention uden deres vidende efter hjemtagelsen af sundhedsområdet i 1992.

Der kan umiddelbart søges om godtgørelse, hvis der er blevet indsat spiral eller p-stave, eller hvis man har fået injektioner med præventionsmidlet DepoProvera eller er blevet steriliseret, lyder det.

Under “særlige forudsætninger” kan andre præventionsformer dog også tages i betragtning.

For at kunne ansøge skal der desuden være tale om hændelser, som er sket i det grønlandske sundhedsvæsen enten på et sygehus eller på en anden offentlig institution.

Hvis indgrebet er udført andetsteds, men er betalt af Naalakkersuisut, kan der også søges om godtgørelse.

Det danske Indenrigs- og Sundhedsministerium udgav i september en udredning af spiralsagen.

Da lød vurderingen, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsnet i Grønland frem til 1992.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

72 mennesker er bekræftet omkommet i Mexico som følge af oversvømmelser og jordskred i flere regioner, der har oplevet kraftigt regnvejr.

Yderligere 48 mennesker er savnet.

Det meddeler den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum, fredag ifølge Reuters.

Dødsofrene fordeler sig på fem delstater i det centrale og østlige Mexico.

Den mexicanske nationalgarde har sendt nødhjælp ud til de berørte områder fra en base i Pachuca, der er hovedby i delstaten Hidalgo. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Indbyggere i den centrale delstat Xochicoatlan stillede sig torsdag i kø ved et fly, hvorfra soldater uddelte forsyninger.

– Der er ikke længere noget tilbage at købe i butikkerne, siger Marilyn Cortes, en 37-årig beboer i delstaten, til AFP.

– Det her vil hjælpe os meget. Vi har virkelig brug for det. Det giver os håb.

Forsyningerne omfatter blandt andet tun, mælk, havregryn, toiletpapir og sæbe.

Ud over at levere nødhjælp transporterer nationalgarden også sårede til hospitaler.

Uvejret begyndte i sidste uge med flere dage med usædvanligt kraftig regn.

De efterfølgende oversvømmelser og jordskred har isoleret omkring 160 lokalsamfund i det centrale og østlige Mexico, efter at veje og hovedfærdselsårer er blevet blokeret eller ødelagt.

Delstaten Hidalgo, der grænser op til hovedstaden Mexico City, har 84 afskårne kommuner. Mange af dem ligger i bjergområder, hvor vejene er blevet ødelagt af jordskred.

En toldsats på over 100 procent på kinesiske varer er “ikke holdbart”, erkender USA’s præsident, Donald Trump, i et interview med tv-stationen Fox News.

– Men de tvang mig til at gøre det, siger Trump.

I interviewet oplyser han også, at han skal mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, om to uger i forbindelse med et asiatisk topmøde i Sydkorea.

Det møde vil i givet fald være det første mellem Trump og Xi, siden Trump tog hul på sin anden embedsperiode i januar.

– Jeg tror, det nok skal gå med Kina, men vi skal have en fair aftale. Den skal være retfærdig, siger Trump til Fox News.

Den amerikanske præsident havde ellers truet med at blive væk fra topmødet i den asiatiske samarbejdsorganisation Apec.

Han advarede i sidste uge også om, at han vil lægge 100 procent told oven i de rundt regnet 57 procent, der allerede er indført på import fra Kina.

På Fox News’ spørgsmål om, hvorvidt det så vil medføre en samlet toldsats på omkring 157 procent, svarer Trump:

– Det er ikke holdbart, men det er sådan, tallet ser ud.

– Vi står over for en meget stærk modstander, og de respekterer kun styrke, siger han videre.

Trump giver Kina skylden for, at de igangværende handelsforhandlinger er fastlåst.

Forhandlingerne gik i stå, da Kina strammede kontrollen med eksport af sjældne jordarter.

Kina dominerer det marked, som er vigtigt for produktion af elbiler, mobiltelefoner og anden elektronik.

USA sendte endnu et signal om en mulig optøning i spændingerne mellem dem, da USA’s finansminister, Scott Bessent, meddelte, at han skal tale i telefon med Kinas vicepremierminister He Lifeng.

De skal tale om de strandede handelsforhandlinger mellem de to lande, rapporterer tv-stationen CNBC fredag.

Det er ikke umiddelbart bekræftet af det amerikanske finansministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen beskyldte Bessent en af He Lifengs øverste rådgivere for at være “ude af kontrol” i de seneste samtaler med amerikanske forhandlere. Det er en påstand, som Kina har afvist.

Mange personer er kommet til skade, flere af dem alvorligt, under en statsbegravelse fredag af Kenyas mangeårige oppositionsleder og tidligere premierminister Raila Odinga.

Her forsøgte store folkemængder at trænge sig frem til Odingas kiste.

Det førte til en paniksituation i Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor begravelsen fandt sted.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

17 personer er efterfølgende blevet behandlet for kvæstelser på Kenyatta-hospitalet i Nairobi, oplyser en kilde på hospitalet til Reuters.

Begravelsen fandt sted, dagen efter at mindst tre personer blev dræbt, da sikkerhedsstyrker åbnede ild mod en menneskemængde ved en ceremoni på et stadion, hvor folk var samlet for at tage afsked med Odinga.

Odinga blev onsdag erklæret død efter et hjertestop i Indien som 80-årig.

Dødsfaldet har ført til stor sorg i Kenya, som af mange var kendt under kælenavnet “Baba”, som betyder far på swahili.

– Han vandrede blandt os som et menneske, men også som en bevægelse for forandring, en bevægelse for retfærdighed … for et bedre og større Kenya, sagde præsident William Ruto ifølge AFP til de mange fremmødte på Nyayo-stadion i Kenyas hovedstad, Nairobi, under fredagens begravelse.

Kort efter opstod der kaos, da en stor gruppe sørgende forsøgte at nå frem til kisten på stadionets græsplæne, og adskillige personer kom til skade.

Ifølge AFP-journalister på stedet var mange besvimet, nogle havde brækkede knogler eller havde svært ved at trække vejret efter at være blevet mast.

Mindst fem ambulancer kørte ind på banen for at hjælpe de tilskadekomne.

Raila Odinga var premierminister fra 2008 til 2013.

Selv om han fem gange stillede op som præsidentkandidat uden at vinde, blev han betragtet som en central figur i kampen for demokratiske reformer i landet.

– Jeg har ytringsfrihed på grund af Raila … Jeg er her på grund af, at han er faderen, fortæller Paul Oloo, en tilhænger ved begravelsen, til AFP.

Odingas død har skabt stor uro i de seneste dage.

Torsdag ankom hans lig fra Indien og blev fremvist på et andet stadion i Nairobi.

Da store folkemængder strømmede mod en VIP-indgang, åbnede sikkerhedsstyrker ild og dræbte mindst tre personer ifølge menneskerettighedsorganisationen Vocal Africa.

Det er ifølge AFP endnu uklart, om sikkerhedsstyrkerne affyrede skud direkte mod folkemængden, og om de skød med skarpt.

AFP

Et uheld på Esbjergmotorvejen fredag medførte, at der i en times tid var spærret for trafik mod vest ved Bramming.

Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge de første meldinger var flere mennesker kommet til skade, men vagtchefen oplyser senere, at der ikke skete alvorlig tilskadekomst.

Den nye portrætserie af kronprins Christian er blevet retoucheret af kongehuset i sådan en grad, at fotografer kalder det for voldsomt og meget tydeligt.

Det vurderer blandt andre fotograferne Petra Kleis og Søren Pagter, som også er den faglige leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billederne af kronprinsen, der blandt andet binder et slips og læner sig op ad en dørkarm, blev offentliggjort af kongehuset onsdag i forbindelse med hans 20-års fødselsdag.

Petra Kleis siger til Politiken, at hun særligt lægger mærke til huden under kronprinsens øjne på nogle af billederne.

Her påpeger hun, at det har en anden tekstur og tone end huden i resten af ansigtet.

– Det har fået lov at blive på nogle af billederne, men er blevet helt fjernet fra andre. Det er der ikke noget unormalt i, det er bare dårligt arbejde og derfor meget tydeligt, siger hun og tilføjer, at huden ligner marcipan.

Søren Pagter siger til Berlingske, at der i hans øjne ikke er nogen tvivl om, at billederne er blevet retoucheret – og kalder redigeringen “for voldsomt”.

– Med sådan en redigering fjerner man netop muligheden for den identifikation, som folk gerne vil have. Det ødelægger muligheden for at identificere sig med kongehuset og i dette tilfælde kronprinsen, siger han til mediet.

Kongehuset skriver på sin hjemmeside, at deres billeder aldrig manipuleres. Hvad der ligger i ordet “manipuleres” oplyses ikke.

– I visse tilfælde foretages justering af lys, farver og kontrast. Billedernes indhold ændres ikke, lyder det videre på hjemmesiden.

Kongehuset har ingen kommentarer til kritikken eller billederne af kronprinsen – heller ikke til hvorvidt billederne er blevet redigeret og i hvilket omfang, oplyser det til Ritzau.

Kongehuset har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed, hvad angår redigeringen af deres billeder.

Det skete, blandt andet i forbindelse med at de kongelige tvillinger Vincent og Josephine fyldte 13 år i januar sidste år.

Her skrev kongehuset i første omgang, at der var tale om et “nyt billede” af tvillingparret.

Efterfølgende blev det rettet til, at der “blev bragt et billede”. Flere medier berettede, at billedet var photoshoppet fra et gammelt billede.

Det oprindelige billede var et gruppebillede af hele den kongelige familie.

Her stod prins Vincent længst mod venstre flankeret af sin mor, dronning Mary.

Prinsesse Josephine stod til gengæld længst til højre – ved siden af sin søster, prinsesse Isabella.

På fødselsdagsbilledet, der blev offentliggjort ved deres 13-års fødselsdag, der både blev lagt på Instagram og kongehuset hjemmeside, stod de to tvillinger ved siden af hinanden.

Kongehuset har aldrig kommenteret kritikken fra dengang eller be- eller afkræftet, at billedet skulle være photoshoppet.

En ukrainsk dykker anholdt i Polen og mistænkt for Nord Stream-sabotagen udleveres ikke til Tyskland.

Det har en polsk domstol afgjort fredag, skriver Reuters.

Han blev anholdt i Polen i september efter at have været eftersøgt af de tyske myndigheder i forbindelse med Nord Stream-eksplosionerne tilbage i september 2022.

Anklagemyndigheden har omtalt manden som “Volodymyr Z.”.

Tysklands øverste anklagemyndighed mener, at Volodymyr Z. var en del af en gruppe, der er mistænkt for at leje en sejlbåd og nær Bornholm at placere sprængstoffer på gasrørledningerne, der løber fra Rusland til Tyskland.

Eksplosionerne afbrød i vid udstrækning russiske gasforsyninger til Europa, hvilket markerede en større eskalering i Ukraine-konflikten og pressede energiforsyningerne.

Selvom afgørelsen om udlevering alene er domstolens, har Polens premierminister, Donald Tusk, tidligere i oktober argumenteret for, at udleveringen af manden ikke ville være i Polens interesse.

Problemet var ifølge premierministeren ikke, at rørledningerne blev sprunget i luften, men at de overhovedet blev bygget til at begynde med.

Den ukrainske dykker står over for anklager om at have konspireret for at begå et sprængstofangreb og om “forfatningsstridig sabotage”.

Hans polske advokat afviser beskyldningerne og siger, at Volodymyr Z. ikke har gjort noget forkert.

Han har også sat spørgsmålstegn ved, om en sag om ødelæggelse af russisk ejendom begået af en ukrainer på et tidspunkt, hvor landene er i krig, er en straffesag.

Den ukrainske dykker er ikke den eneste mistænkte i sagen om eksplosionerne.

Så sent som i midten af september afgjorde en italiensk domstol, at en anden ukrainsk mand, der af tysk politi bliver omtalt som “Serhii K.”, skulle udleveres til Tyskland i sagen om sabotage på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2.

Den tyske anklagemyndighed oplyste i august, at den ukrainske mand ligeledes var blevet anholdt af italiensk politi på baggrund af en europæisk arrestordre.

Serhii K. er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger.

En 24-årig mand er varetægtsfængslet in absentia af tingsretten i Södertälje, der er en forstad til Stockholm, mistænkt for mordet på Salwan Momika, der blev skudt og dræbt i januar.

Momika fik international omtale efter at have brændt flere koraner.

Det er ukendt, hvor den mistænkte befinder sig.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge anklager Rasmus Öman, som leder efterforskningen, peger sporene mod Syrien, som er den mistænktes hjemland.

– Næste skridt bliver at efterlyse ham internationalt, siger Öman ifølge TT.

Politiet besluttede 19. juni, at den 24-årige skulle anholdes. Han er ud over mistanken om drab også mistænkt for grov overtrædelse af våbenloven.

Han er tidligere dømt for mindre narkotikaforseelser og grov uagtsomhed i trafikken, men ikke for alvorligere kriminalitet.

Den 24-årige har også tidligere været mistænkt for drabsforsøg, men efterforskningen i den sag blev opgivet i 2021.

Manden forsvares af advokat Martin Larsson, der fredag oplyste, at han ikke har haft nogen kontakt med sin klient.

Den nu afdøde Salwan Momika kom til Sverige fra Irak i 2018.

Han fik offentlig omtale i Sverige såvel som i andre lande, efter at han i 2023 brændte flere koraner.

Sent om aftenen den 29. januar i år blev han skudt og dræbt i en lejlighed i den svenske by Södertälje. Han blev 38 år.

På tidspunktet for drabet var han i gang med en livestream på det sociale medie TikTok.

Ifølge vidner, der fulgte med i udsendelsen, gik han ud på altanen for at ryge, hvorefter der blev hørt skud.

– Efterforskningen har vist, at gerningsmanden kom ind via en af naboejendommens opgange, derefter op på taget, og så ned på altanen og ind i lejligheden, mens Momika var ude at ryge, fortæller anklager Rasmus Öman til TT.

Fem mænd blev anholdt få timer efter drabet, men de blev senere løsladt, og i marts indgik de ikke længere i efterforskningen.

I maj sagde anklageren til TT, at mordet kunne ende som en såkaldt “kold sag” efter sommeren, hvis der ikke kom et gennembrud.

TT

En kvinde påkørte torsdag aften en ulv på Vejers Havvej i byen Vejers Strand i Varde Kommune.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Kvinden ringede derefter til politiet og orienterede om, at hun havde kørt en ulv ihjel ved et uheld.

Herefter ringede politiet til Naturstyrelsen, hvorefter en ulvevagt kørte ud og hentede den afdøde ulv i vejkanten.

– Naturstyrelsen har afhentet den formodede ulv med henblik på at få den artsbestemt, skriver styrelsen til Ritzau.

Påkørslen skete lidt efter klokken 20.00 torsdag aften.

Ifølge JydskeVestkysten blev kvinden i bilen, hvorfra hun orienterede politiet, da hun så andre ulve i området og ikke turde forlade sin bil.

Ulven, der blev kørt ned, var ifølge TV Syd en ulveunge fra et kobbel på seks unger, der er blevet født i maj.

Det siger Kent Olsen, der er leder af Ulveovervågningen i Danmark, til mediet.

Naturstyrelsen oplyser til Ritzau, at ungen kan stamme fra Oksbøl-reviret i Sydvestjylland.

– Den formodede ulv bliver sendt til undersøgelse på Københavns Universitet. Det er med al sandsynlighed en ulvehvalp fra Oksbøl-reviret. Vi afventer lige nu svar på DNA-prøve for at be- eller afkræfte det, skriver styrelsen.

Oberst i Madagaskars militær Michael Randrianirina bliver fredag taget i ed som præsident i landet.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Edsceremonien fandt sted ved den Høje Forfatningsdomstol, landets øverste domstol.

– Jeg vil fuldt ud, helt og retfærdigt opfylde det høje ansvar, der følger med min rolle som præsident for Republikken Madagaskar, sagde Randrianirina under ceremonien ifølge Reuters.

– Jeg sværger, at jeg vil udøve den magt, der er betroet mig, og bruge al min styrke på at forsvare og styrke den nationale enhed og menneskerettighederne, tilføjede han.

Militæret har i denne uge taget styringen i Madagaskar efter store protester fra unge i landet.

Den tidligere præsident, Andry Rajoelina, er flygtet fra landet. Han blev tirsdag afsat ved rigsret for embedsforsømmelse, hvorefter militæret trådte til, skriver AFP.

Overtagelsen har modtaget international kritik, blandt andet fra FN. Randrianirina har dog afvist, at der er tale om et kup.

Den 51-årige hæroberst har, før han blev taget i ed, lovet, at der vil komme valg i Madagaskar inden for 18 til 24 måneder.

Han har tidligere sagt til lokale medier, at der arbejdes på at udpege en premierminister.

– Madagaskar har ikke valgt et militærstyre, sagde han ifølge AFP torsdag.

– Regeringen tilhører de civile. Præsidentrådet består af både militære og civile, tilføjede han.

Randrianirina har indtil nu været chef for den militære enhed ved navn CAPSAT. Han sluttede sig under protesterne til de regeringskritiske demonstranter.

Regeringsstyrker blev under protesterne beskyldt for voldelig nedkæmpelse af demonstranterne. Ifølge AFP er der flere meldinger om døde og sårede.

Det blev et vendepunkt, da CAPSAT, anført af Randrianirina, 11. oktober meldte ud, at det nægtede at skyde mod demonstranterne.

Det østafrikanske land, der ligger uden for Mocambiques kyst, har flere end 30 millioner indbyggere.

Trods rige naturressourcer og enestående biodiversitet er landet et af verdens fattigste. Ifølge Verdensbanken lever omkring 80 procent af befolkningen i fattigdom.

To gange før er en malagassisk præsident flygtet. I 2002 flygtede Didier Ratsiraka til Frankrig på grund af uroligheder. I 2009 flygtede Marc Ravalomanana til Sydafrika.

AFP

Stangbacardi, ristet, stangstiv, stegt og bankelam dækker alle sammen over den samme tilstand – at være fuld.

De fem ord er en del af mindst 902 forskellige udtryk i det danske sprog for fuldskab.

Det viser en undersøgelse, som er foretaget af Dansk Sprognævn i samarbejde med redaktøren af Slangordbogen, Torben Christiansen, skriver Politiken.

– De 902 udtryk, vi har fundet, spænder fra hundrede år gamle udtryk som besoffen og bedugget til helt nye som bankelam og blæst. Og de dækker hele spektret fra snalret til stangstiv, siger redaktøren Torben Christiansen til mediet.

Dansk Sprognævn og slangredaktøren har valgt at dykke ned i danskernes ordforbrug i forbindelse med fuldskab efter en artikel fra DR i 2024.

Her spurgte mediet sine læsere om, hvilke ord de brugte om at være fuld.

Det er netop de udtryk og svar, som Dansk Sprognævn og redaktøren har kigget på i undersøgelsen for at kunne undersøge, hvordan fremtiden ser ud for slangudtryk for at være fuld.

Det danske sprog har med de 902 forskellige måder at sige fuld på næsten dobbelt så mange som det engelske sprog, skriver Politiken.

Af de 902 udtryk for at være fuld, som Sprognævnet og Torben Christiansen er nået frem til, bliver 50 af dem optaget i Slangordbogen, der allerede rummer 90 ord for fuldskab.

Siden 2023 har Sprognævnet samarbejdet med Slangordbogen om at registrere slangudtryk i det danske sprog.

Slangordbogen, der blev skabt af Torben Christiansen i 2012, indeholder cirka 12.000 ord og udkom som app i 2022.

Ifølge Slangordbogens hjemmeside udkom den første danske slangordbog i 1866, men den var mest ment som en advarsel mod at bruge slang.

Dansk Sprognævn og Torben Christiansen konkluderer, at der i fremtiden formentlig vil blive lånt flere slangudtryk fra engelsk.

Det begrundes med den “engelsk-amerikanske kulturelle dominans” i samfundet og sproget.

Her nævnes blandt andet, at det engelske sprog allerede har givet ordene “wasted” og “boozed” for at være fuld.

Novo Nordisk falder fredag omkring fem procent på fondsbørsen.

Faldet sker, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, igen har italesat målsætningen om lavere priser på slankemedicin.

I den forbindelse har præsidenten konkret nævnt Novos middel Ozempic, der bruges mod diabetes.

– Det (Ozempic, red.) bliver meget billigere, sagde Trump.

Den mærkbare reaktion kommer, selv om der ikke er noget nyt i præsidentens udtalelser. Det skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, i en kommentar.

– Investorerne bliver igen bekymret på basis af en gammel “ikke-nyhed”, lyder det.

– Der kommer til at være lavere priser på vægttabsprodukter. Det har investorerne i Novo Nordisk indstillet sig på siden januar i år. Hvor meget vides ikke.

Ozempic er godkendt til behandling af diabetes, mens Wegovy, der er et af Novo Nordisk andre produkter, er godkendt til vægttab.

Begge produkter indeholder det aktive stof semaglutid.

Novo Nordisk har deltaget i drøftelser med den amerikanske regering om dens dekret om medicinpriser, oplyser det danske selskab fredag morgen i en skriftlig udtalelse.

– Vi vil fortsætte med at arbejde på at finde løsninger, der hjælper mennesker med at få adgang til den medicin, de har brug for, til overkommelige priser.

Novo Nordisk ønsker ikke at komme drøftelserne med den amerikanske regering nærmere. Heller ikke, om en eventuel aftale nærmer sig.

De seneste måneder har den danske medicinalgigant primært haft pil op på børsen, men aktien er fortsat meget langt fra sit højeste niveau.

I midten af 2024 kostede en Novo Nordisk-aktie mere end 1000 kroner. I dag kan man erhverve sig en for cirka 350 kroner.

Aktien er dermed faldet omkring 65 procent siden dengang.

To mænd har fredag i et retsmøde i Nykøbing Falster tilstået, at de stjal store mængder kaffe i butikker over det meste af Danmark.

Mændene, der begge er 49 år og rumænske statsborgere, betegnes af politiet som omrejsende kriminelle.

Sigtelsen angår i alt 17 butikstyverier, og i alle tilfælde på nær et par stykker mistede forretninger store mængder kaffe.

I nogle tilfælde blev der stjålet omkring 20 poser, andre gange 60 poser, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det foretrukne mærke var Lavazza.

Tyverierne er sket i forretninger i Kolding, Odense, Hvidovre samt flere andre steder i det østlige Danmark.

Værdien af de stjålne varer løber op i lidt under 200.000 kroner, oplyser politikommissær Christian Nøhr Nielsen til Ritzau.

I et retsmøde fredag har de erkendt sig skyldige, og dommeren har derfor straks kunnet afgøre sagen – cirka 24 timer efter anholdelsen, som skete torsdag i Taastrup.

Dommen lyder på fængsel i et år og to måneder til hver, ligesom de udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

Sagen er efterforsket af en særlig afdeling, som målrettet forsøger at stoppe tilrejsende, der begår kriminalitet.

I Udlændingekontrolafdeling Øst (Uka Øst) er der såvel efterforskere som analytikere og andre ansat. I Syd- og Sønderjyllands Politi findes en tilsvarende afdeling.

I andre sager har Uka Øst tidligere i år afdækket sager om målrettet og ihærdig kriminalitet blandt omrejsende personer.

For eksempel blev der i Lyngby afsagt dom om tyveri af 876 sidespejle. Andre sager har drejet sig om omfattende tyveri og misbrug af hævekort og om tyverier af dyrt værktøj, har politikredsen oplyst.

Mere end 13.000 mineraler og 4000 nye mineralarter flytter fra et privat hjem på Frederiksberg til Statens Naturhistoriske Museum, som har købt en privat mineralsamling.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Der er tale om en mineralsamling fra den private samler Hans Kloster, der har samlet mineraler og mineralarter sammen igennem 48 år.

– Det glæder mig dybt, at mit livsværk får et hjem på Statens Naturhistoriske Museum. Det var det eneste sted, jeg kunne forestille mig, at samlingen hører til, siger han i meddelelsen.

Med over 4000 forskellige mineralarter og mere end 13.000 enkeltprøver er der tale om den største mineralsamling, museet nogensinde har erhvervet.

Den private samling, som museet har købt, indeholder mere end 1000 mineralarter, som ikke tidligere fandtes i museets samling.

Der findes ifølge Statens Naturhistoriske Museum i alt omkring 5900 mineralarter i verden.

Med den nye samling løftes museets samlede dækning af kendte mineralarter fra omkring 50 procent til 70 procent.

– Samlingen åbner nye muligheder for forskning i alt fra jordens oprindelse til fremtidens materialer, siger Michael Storey, der er geolog og forsker ved museet, i meddelelsen.

Han har stået i spidsen for købet af den private samling og vurderer, at mange af mineralerne har en “høj udstillingsværdi”.

Samlingen forventes at være fuldt integreret i museets samlingsdatabaser i slutningen af oktober.

Statens Naturhistoriske Museum ligger i hjørnet af Botanisk Have i København, der ligger nær Nørreport Station.

Museet er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark og har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling.

Japans tidligere premierminister Tomiichii Murayama, der er kendt for at have undskyldt i forbindelse med landets handlinger under Anden Verdenskrig, er fredag død i en alder af 101 år.

Det rapporterer flere medier.

Murayama var premierminister fra 1994 til 1996 og udsendte undskyldningen den 15. august 1995 på 50-årsdagen for Japans overgivelse.

Her udtrykte han “dyb anger” over Japans handlinger i Asien. Det var hidtil uset at bruge den slags ord om landets handlinger under verdenskrigen, der medførte et bittert forhold til de asiatiske nabolande.

I undskyldningen kaldte han Japans politik under krigen for fejlslagen og sagde, at krigen fandt sted i det, han betegnede som en ikke så fjern fortid.

– Japan forårsagede gennem sit kolonistyre og sin aggression enorm skade og lidelse i befolkningen i mange lande, især for befolkningen i asiatiske nationer, sagde han.

– Jeg betragter i en ånd af ydmyghed disse uigendrivelige historiske kendsgerninger, og jeg udtrykker her endnu en gang min dybfølte anger og oprigtige undskyldning, sagde han.

Undskyldningen blev taget godt imod af blandt andre USA og mange asiatiske lande som Sydkorea og Kina, hvor minderne om krigen, under hvilken Japan besatte store dele af Sydøstasien og Kina, stikker dybt.

Ifølge medierne døde Murayama på et lokalt hospital i sin fødeby, Oita, af alderdom.

Murayama var i sine senere år kendt for sine gråhvide, buskede øjenbryn.

Han blev under sin embedsperiode kritiseret for en langsommelig reaktion på et jordskælv med en størrelse på 6,9 i byen Kobe og omkringliggende områder den 17. januar 1995. Her omkom over 6000 mennesker.

Under Shinzo Abe, der var premierminister fra 2006 til 2007 og 2012 til 2020, antog Japan en mindre undskyldende tone omkring Japans handlinger under Anden Verdenskrig.

Det forværrede forholdet til Kina og Sydkorea og fik også Murayama til at reagere. Han udtrykte bekymring for Abes mål om at revidere en pacifistisk forfatning, som USA udarbejdede efter krigen.

– Det er ekstremt vigtigt for Japan at opretholde og opbygge et vedvarende, venskabeligt forhold præget af fred og velstand til Kina, som led stor skade i den tidligere aggressionskrig, skrev Murayama i 2020.

Reuters