Seneste nyheder

Tennisspilleren Holger Rune er klar til fjerde runde ved Masters 1000-turneringen i Toronto.

Natten til fredag vandt danskeren med 6-2, 6-4 over franske Alexandre Muller på en time og fem minutter.

Rune, der rangerer som nummer ni i verden, var storfavorit mod franskmanden, der er nummer 40 på verdensranglisten.

Den 22-årige dansker satte sig efter få minutter på kampen mod den seks år ældre franskmand.

Alexandre Muller bragte sig i front med 1-0, da han åbnede med et rent serveparti, men herefter viste Rune sin kvalitet. To gange i første sæt brød danskeren sin modstanders serveparti.

Andet sæt forløb nogenlunde som det første, da Holger Rune hurtigt fik brudt sin modstanders serv og bragt sig foran med 2-1. Herfra gjorde danskeren arbejdet færdigt og lukkede kampen.

Det var anden gang i karrieren, at Rune besejrede Muller. De to spillere mødtes også for fire år siden i en challenger-turnering i Italien, hvor det endte med en dansk sejr.

I fjerde runde skal Holger Rune op mod Alexei Popyrin, der er nummer 26 i verden.

Australieren slog fredag morgen dansk tid overraskende russiske Daniil Medvedev 5-7, 6-4, 6-4.

Rune vandt for to år siden seneste møde med 25-årige Popyrin i tre sæt på grus i Rom.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag underskrevet et dekret, der øger importtolden på varer fra Canada fra 25 til 35 procent.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Canada gør fortsat ikke nok for at hindre det kraftfulde opioid fentanyl og andre ulovlige stoffer fra at strømme ind i USA, skriver Det Hvide Hus.

Trump har fundet det nødvendigt at øge importtolden på grund af det, der betegnes som fortsat passivitet og gengældelse fra canadisk side.

Importtolden på 35 procent træder i kraft fredag den 1. august.

Canadiske varer, der sendes via andre lande til USA, vil blive pålagt en yderligere told på fem procent.

Det er dog ikke alle varer, der vil blive pålagt den amerikanske importtold. Varer, der er omfattet af en handelsaftale fra 2020 mellem USA og Canada, slipper for Trumps nye toldhammer.

Forud for meddelelsen fra Det Hvide Hus var Donald Trump torsdag blevet spurgt til, om USA nærmede sig en handelsaftale med Canada frem mod en varslet deadline 1. august.

Trump svarede, at Canadas premierminister, Mark Carney, torsdag havde rakt ud til ham, men at de to ledere ikke havde talt sammen.

USA er med længder Canadas største handelspartner. 75 procent af Canadas eksport går ifølge Reuters til USA.

Trump tilføjede, at han elsker Canada, men at naboen mod nord i flere år har behandlet USA skidt.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, siger torsdag ifølge Reuters, at Trump er parat til at genoverveje den øgede told på canadiske varer. Det vil ifølge Lutnick kræve, at premierminister Carney “skruer op for charmen og stopper med at udøve gengældelse”.

Tidligere på torsdagen udskød Donald Trump fristen for en handelsaftale mellem USA og Mexico med 90 dage. Mexico havde udsigt til en amerikansk importtold på 30 procent gældende fra 1. august.

De seneste uger har flere lande og handelspartnere indgået handelsaftaler med USA. Det drejer sig om EU, Storbritannien, Japan, Indonesien, Filippinerne, Sydkorea og Vietnam.

USA indfører i næste uge importtold på varer fra en række lande og områder.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til fredag dansk tid ifølge AFP.

Toldsatserne vil for de pågældende lande og områder fremover ligge på mellem 10 og 41 procent.

De vil træde i kraft, syv dage efter at de blev annonceret torsdag.

Meldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der genindfører den importtold, der midlertidigt blev sat på pause i april.

Det er lande og områder som eksempelvis Indien, Taiwan og Schweiz, der fremgår på en liste, som Det Hvide Hus natten til fredag har offentliggjort over lande og områder, der vil få skruet op for tolden.

Mere end 60 lande og områder står på listen.

De lande og territorier, der ikke er på listen, vil som hidtil stå over for en basistold på 10 procent.

For nogle lande og områder på listen er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede dem i april.

Varer fra Indien vil blive pålagt importtold på 25 procent, mens varer fra Taiwan vil blive pålagt 20 procent.

Oprindeligt lød det, at varer fra Indien ville blive mødt med en toldsats på 26 procent, mens varer fra Taiwan, der betragter sig selv som en selvstændig stat, ville blive mødt med importtold på 32 procent.

For andre lande og territorier gælder det modsatte.

Mens det i april lød, at varer fra Schweiz ville blive pålagt 31 procent importtold, er der nu skruet op til 39 procent.

I begyndelsen af april annoncerede præsidenten told på import af varer fra en række lande og områder.

Samme dag som toldsatserne trådte i kraft, valgte han at sætte flere af dem på pause i 90 dage, hvor en lavere basistold på 10 procent ville gælde for de fleste lande.

Fredag stod en frist, som den amerikanske præsident havde givet de lande og territorier, der ikke har indgået en handelsaftale med USA, til at udløbe.

Trump har flere gange sagt, at fristen ikke vil blive forlænget. Alligevel rykkes fristen nu syv dage.

Det skyldes, at Trumps administration har brug for mere tid til at tilpasse toldsatserne, siger en unavngiven embedsmand til AP.

Flere har i løbet af de seneste uger indgået handelsaftaler med USA. Det gælder blandt andre Storbritannien, EU og Sydkorea.

En unavngiven embedsmand siger desuden til Reuters, at flere handelsaftaler vil blive annonceret i de kommende dage.

– Vi har indgået flere aftaler, men jeg ønsker ikke at foregribe præsidenten, siger embedsmanden.

Det lugtede af, at FC Midtjylland skulle i straffesparkskonkurrence mod Hibernian i Europa League-kvalifikationens anden runde, men i slutningen af den forlængede spilletid sendte tilbagevendte Junior Brumado midtjyderne videre med en formidabel scoring.

Ved 1-1 i det 119. minut sendte Kevin Mbabu et indlæg ind i Hibernian-feltet. Her dukkede Brumado akrobatisk op og sikrede FCM med noget, der mindede om et saksespark, en 2-1-sejr og avancement med samlet 3-2.

Få minutter forinden var den brasilianske angriber skiftet ind i sin første kamp i FCM-trøjen siden august 2023. Og hvilken måde han vendte tilbage for midtjyderne.

Den første kamp var endt 1-1 i Herning, og efter 0-0 i ordinær tid i Skotland skulle der forlænget spilletid til.

Her kanonerede Dario Osorio efter få minutter FCM i front med et fremragende langskudsmål, men skotterne svarede igen, inden Brumado til sidst sendte FCM videre med et nyt midtjysk vidundermål.

Med avancementet i Skotland venter norske Fredrikstad FK i næste runde for FCM. Midtjyderne starter på udebane 7. august, mens returkampen spilles i Herning en uge senere.

Skulle FCM spille sig forbi nordmændene, venter en playoffrunde inden et potentielt Europa League-ligaspil.

FCM havde det ellers svært i starten torsdag aften, hvor Hibernian åbnede bedst.

Langsomt fandt midtjyderne sig dog bedre til rette på græsset i Edinburgh.

Som pausen nærmede sig, sad FCM på det meste spil, og i anden halvleg blev den midtjyske dominans kun større.

FCM havde dog svært ved at skabe de helt store, åbne målchancer. Derfor skulle der 30 minutters fodbold mere til for at finde en vinder.

I den forlængede spilletid gik der ikke mange minutter, før midtjyderne endelig fandt vej til netmaskerne.

Den skotske defensiv stod fortsat dybt. Det fik Dario Osorio til at trykke af fra distancen, og med stor kraft kanonerede han bolden i kassen.

Hibernian havde inden den scoring ikke været meget over midten i en lang periode, men alligevel formåede skotterne at komme tilbage i kampen.

Kort inden sidebyttet boksede Rocky Bushiri sig forrest til et fladt indlæg i FCM-feltet og gjorde det til 1-1.

Derfra trak Hibernian sig igen tilbage på banen. FCM kunne fortsat ikke lirke den skotske defensiv op, og det lugtede langt væk af straffesparkskonkurrence.

Lige indtil at tilbagevendte Brumado akrobatisk afgjorde opgøret.

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon kom ud af årets andet kvartal med et overskud på 18,2 milliarder dollar – 119 milliarder kroner.

Det viser Amazons regnskab for årets andet kvartal, der er blevet fremlagt torsdag aften dansk tid.

Der er tale om en stigning i overskuddet på omkring 35 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Dengang lød overskuddet på 13,5 milliarder dollar.

Ifølge Amazons administrerende direktør, Andy Jassy, skal den voksende omsætning ses i lyset af, at store investeringer i kunstig intelligens – AI – nu er begyndt at give afkast.

– Vores overbevisning om, at kunstig intelligens vil ændre alle kundernes oplevelse, begynder at vise sig, siger Jassy i regnskabet.

E-handelsgigantens omsætning lød i årets andet kvartal på 167,7 milliarder dollar – 1096 milliarder kroner. Det er en stigning på 13 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er bedre end analytikernes forventning. Analytikerne på Wall Street havde sat næsen op efter en omsætning på 162,2 milliarder dollar, skriver MarketWire.

Selv om Amazon er mest kendt for internethandel, så bidrager datterselskabet Amazon Web Services (AWS) – der tilbyder et hav af it-tjenester – efterhånden en hel del til omsætningen.

AWS har i årets andet kvartal omsat for 30,9 milliarder dollar, hvilket er en stigning på 17,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Driftsoverskuddet lå i datterselskabet på 10,2 milliarder dollar, hvilket er en stigning fra 9,3 milliarder dollar i andet kvartal sidste år.

På trods af flotte regnskabstal faldt Amazon-aktien i eftermarkedet torsdag med 2,9 procent, skriver MarketWire.

Det skyldes, at e-handelsgigantens prognose for årets tredje kvartal ikke ser ud, som analytikerne havde forventet.

Amazon forventer her et driftsresultat på mellem 15,5 og 20,5 milliarder dollar, mens analytikernes forventning på forhånd var på 19,4 milliarder dollar.

Techgiganten Apple har torsdag præsenteret sit kvartalsregnskab med en omsætning på 94,04 milliarder dollar, hvilket svarer til godt 615 milliarder kroner.

Det viser selskabets regnskab for perioden, der dækker april, maj og juni. Apple har et skævt regnskabsår.

Tilmed leveres et overskud på 23,4 milliarder dollar – cirka 153 milliarder kroner – skriver AFP.

Resultatet overgår langt forventningerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters viser resultatet, at Apples bestræbelser på at omdirigere sin vidtstrakte globale forsyningskæde væk fra den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig indtil videre har haft succes.

Ifølge Apple skyldes succesen i det seneste kvartal blandt andet et godt salg af iPhones.

– Apple er stolt af at kunne rapportere en omsætningsrekord for juni-kvartalet med tocifret vækst inden for iPhone, Mac og tjenester samt vækst over hele verden i alle geografiske segmenter, udtaler Apples administrerende direktør, Tim Cook i en pressemeddelelse.

Topchefen siger i et interview med Reuters, at der blev sat sæsonrekorder for salget af telefoner, computere og smartwatches.

Salget af iPhones var i kvartalet på 44,6 milliarder dollar mod ventet 40,1 milliarder dollar, skriver MarketWire.

Også på det kinesiske marked, hvor Apple ellers har haft store problemer, lykkedes det at holde sig inden for skiven, skriver mediet.

På det amerikanske marked har Apple tilmed leveret over forventning, skriver MarketWire.

Ifølge Reuters har Apple flyttet produktionen af produkter, der er på vej til USA, og hentet iPhones fra Indien og andre produkter som Macs og Apple Watches fra Vietnam.

Alligevel havde virksomheden advaret investorer om, at amerikanske toldsatser kunne koste dem 900 millioner dollar i tredje kvartal af regnskabsåret, skriver nyhedsbureauet.

De endelige toldsatser, som mange Apple-produkter kan stå over for, er fortsat uændrede, og mange af virksomhedens produkter er i øjeblikket fritaget.

Et skuffende tidligt europæisk exit lurede for Silkeborg mod islandske FK Akureyri i Conference League-kvalifikationens anden runde, men Tonni Adamsen reddede jyderne med et kanonmål i den forlængede spilletid og sikrede avancement med samlet 4-3.

Det første opgør i Silkeborg var endt 1-1, og returopgøret på Island bød på masser af mål og drama.

I første halvleg af den ordinære spilletid var Silkeborg på kurs mod en stor skuffelse. Miniputten førte 1-0 ved pausen.

Silkeborg vendte tingene i anden halvleg, hvor Tonni Adamsen fik revanche fra et brændt straffespark og scorede to gange på otte minutter. Akureyri scorede dog til sidst og sendte kampen i forlænget spilletid.

Her var Akureyri i store perioder bedst, men i det 114. minut tordnede Tonni Adamsen bolden i kassen fra distancen via overliggeren og fuldendte sit hattrick.

I kampens start så det ellers ikke ud til, at de undertippede islændinge skulle volde Silkeborg problemer.

Gæsterne dominerede, og allerede efter få minutter resulterede det i en stor dansk mulighed.

Lidt tilfældigt strejfede bolden hånden af en islandsk forsvarsspiller i værternes felt, men Tonni Adamsens forsøg fra straffesparkspletten var et forkølet spark, som Steinthor Audunsson pillede i målet.

Det var ikke meget, Akureyri havde været over midten, men efter lidt mere end en halv time mistimede keeper Nicolai Larsen et indgreb i feltet og begik straffespark.

Modsat Tonni Adamsen var Hallgrimur Steingrimsson skarp fra de 11 meter og bragte værterne i front.

Med islændingenes scoring blev Silkeborgs overtag kun mere markant. Små ti minutter inde i anden halvleg fik Tonni Adamsen hul på bylden efter et jysk mønsterangreb.

Jens Martin Gammelby blev spillet i dybden og sendte bolden på tværs til Adamsen, der glidende bragte balance i regnskabet.

Scoringen var tiltrængt for både Adamsen og Silkeborg, og efter lidt mere end en time kom det danske mandskab i front.

Igen var det med Adamsen i hovedrollen. Han blev spillet i dybden og med nyfunden selvtillid løftede angriberen elegant bolden over en fremstormende Akureyri-keeper.

Efter føringsmålet trak Silkeborg sig tilbage, og det kostede fem minutter før tid.

Nicolai Larsen i Silkeborg-målet så skidt ud på en tværbold, og så gjorde Vidar Orn Kjartansson det til 2-2 og sendte opgøret i forlænget spilletid.

Her var Akureyri tæt på et føringsmål. Heldigvis for Silkeborg brændte værterne stort, og i stedet kanonerede Tonni Adamsen jyderne videre.

I næste runde venter så polske Jagiellonia for Silkeborg. Polakkerne er ikke fremmed bekendtskab for dansk fodbold.

Skulle Silkeborg spille sig forbi den modstand, venter en playoffrunde, hvis jyderne skal nå helt igennem til Conference League.

Den amerikanske udsending Steve Witkoff, der torsdag er i Israel, skal besøge Gazastriben for at inspicere uddelingen af nødhjælp til palæstinensere i området.

Besøget i det krigsramte område vil efter planen finde sted fredag.

Det meddeler Det Hvide Hus.

Witkoff arbejder på en plan, der skal sikre hurtigere og mere effektiv nødhjælp til palæstinenserne.

Uddelingen af hjælp fra den israelsk-amerikanske organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) er blevet mødt af kraftig kritik.

Det skyldes, at israelsk beskydning har dræbt hundredvis af palæstinensere nær de steder, hvor nødhjælpen uddeles.

Senest onsdag aften er 58 palæstinensere blevet dræbt, da israelske soldater åbnede ild mod en gruppe mennesker, der forsøgte at stoppe en konvoj af lastbiler for at få mad.

Det oplyser Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP. Israelsk militær har ikke umiddelbart kommenteret episoden.

Torsdag blev der for femte dag i træk kastet nødhjælp ned over Gazastriben fra fly.

Under fredagens besøg i Gazastriben skal Witkoff høre “førstehåndsberetninger om den alvorlige situation på landjorden”, siger Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt.

Også Mike Huckabee, der er USA’s ambassadør i Israel, skal med på besøget i Gazastriben.

Torsdag mødtes Witkoff med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Netanyahus regering er under stigende internationalt pres på grund af det høje dødstal i Gazastriben, hvor flere end én ud af 40 indbyggere er blevet dræbt i Israels offensiv, viser tal fra det palæstinensiske sundhedsministerium.

De seneste ugers billeder af udsultede børn og meldinger om, at Israel blokerer for nødhjælp, har lagt fornyet pres på den israelske regering.

I forvejen er Netanyahu sigtet for mulige krigsforbrydelser i form af blandt andet udsultning af en befolkningsgruppe. I november sidste år udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag en arrestordre på den israelske leder.

Også Netanyahus tidligere forsvarsminister samt en række ledere fra den palæstinensiske Hamas-bevægelse blev sigtet for mulige krigsforbrydelser.

Hamas-lederne er siden meldt dræbt i den israelske offensiv.

Reuters

Politiet var torsdag sidst på eftermiddagen til stede med flere patruljevogne ved en adresse i Sakskøbing på Lolland.

Det oplyste vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til Ritzau.

Politiet var i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold, lød det.

Torsdag aften oplyser politiet til Ekstra Bladet, at en person er anholdt, og at en anden person er kørt til sygehuset til behandling af “lettere skader” efter episoden.

Ifølge mediet fandt episoden sted i området omkring forsorgshjemmet Saxhøjen i Sakskøbing, men vagtchefen ønsker ikke at oplyse til Ekstra Bladet, om episoden har relation til forsorgshjemmet.

Saxhøjen er et hjem målrettet borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig.

Til Ritzau oplyste politiet tidligere på dagen, at der var tale om “et isoleret og internt forhold”.

Vagtchefen understregede i den forbindelse, at der ikke var nogen grund til bekymring for beboere i området.

Sakskøbing ligger på det nordøstlige Lolland i Guldborgsund Kommune.

USA’s præsident, Donald Trump, vil have danske Novo Nordisk og en række andre store medicinalselskaber til at sænke priserne på deres lægemidler i USA.

Novo Nordisk og de andre selskaber må ikke tage mere for deres produkter i USA end i andre industrilande.

Amerikanerne skal kunne købe medicin til en langt mere fair pris, kræver Trump.

Diabetesmedicin, fedmemidler, insulin og andre lægemidler fra Novo Nordisk skal sælges til “laveste internationale pris”, skriver Trump i et brev, der er lagt op på det sociale medie Truth Social torsdag.

– Lige nu er priserne på mærkevarer i USA op til to-tre gange højere i gennemsnit end de identiske lægemidler andre steder. Denne uacceptable byrde for hårdtarbejdende amerikanske familier stopper med min administration, skriver Trump.

– Hvis I afviser at tage ansvar, vil vi bruge alle værktøjer i vores arsenal til at beskytte amerikanske familier mod fortsatte misbrug gennem høje medicinpriser, lyder det videre.

Trump skriver også i brevet, at europæiske lande og andre lande “alt for længe” har kørt på “frihjul” med amerikansk innovation.

Derfor kræver præsidenten handling inden den 29. september i år. Trump stiller sit hold til rådighed for “implementering og spørgsmål”, skriver han.

Brevet til Novo Nordisk er stilet til den afgående direktør, Lars Fruergaard Jørgensen. Han fratræder efter planen 7. august.

Også andre store medicinalvirksomheder som Eli Lily, Johnson & Johnson, Merck og Pfizer har fået et lignende brev fra Trump.

Det amerikanske marked har været noget af en guldgrube for Novo Nordisk.

Sidste år hentede medicinalselskabet over halvdelen af sin indkomst fra USA.

Nærmere bestemt 167 milliarder kroner af den samlede omsætning på 290 milliarder.

Lars Fruergaard Jørgensen har tidligere til DR forklaret, at USA betyder rigtig meget i den farmaceutiske industri, fordi det er det største marked.

– Det er det marked, hvor myndighederne først godkender nye lægemidler. Det er det marked, hvor betalerne først adopterer innovationen. Og du har et stort marked, hvor du kan skalere meget, sagde han i februar til mediet.

Ritzau forsøger torsdag aften at få en kommentar fra Novo Nordisk.

Danmark og 13 andre lande, herunder USA og Storbritannien, fordømmer trusler fra den iranske stat.

Det fremgår af en fælles udtalelse torsdag, som blandt andet er lagt ud på den britiske regerings hjemmeside.

– Vi er forenet i vores modstand mod forsøgene fra iranske efterretningstjenester på at dræbe, kidnappe og chikanere mennesker i Europa og Nordamerika, hvilket er en krænkelse af vores suverænitet, lyder det i en fælles udtalelse.

Ud over Danmark, USA og Storbritannien står Albanien, Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien og Sverige bag den fælles udtalelse.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er det velkendt, at Iran udøver efterretningsaktiviteter mod regimemodstandere blandt iranere bosiddende i Europa – også i Danmark.

Det skrev PET 1. juli i en vurdering.

Truslen mod disse personer kommer ifølge PET ikke kun direkte fra de iranske efterretningstjenester, men også fra andre aktører med forbindelse til de iranske efterretningstjenester.

– Disse tjenester samarbejder i tiltagende grad med internationale kriminelle organisationer for at få ram på journalister, jøder og nuværende og tidligere embedsmænd i Europa og Nordamerika. Det er uacceptabelt, lyder det i den fælles udtalelse fra de 14 lande.

– Vi anser denne type angreb for en krænkelse af vores suverænitet, uanset hvem målet er. Vi vil arbejde sammen for at forhindre disse handlinger, og vi opfordrer de iranske myndigheder til omgående at stoppe disse ulovlige aktiviteter i vores respektive territorier.

23-årige Maeva Squiban snød de store favoritter, da det første store bjergslag fandt sted på 6. etape af dette års Tour de France Femmes.

Efter udbruddet var halet ind, tog den unge franskmand chancen med lidt over 30 kilometer til mål og stak fra favoritgruppen.

Squiban fandt hurtigt rytmen og opbyggede et forspring på over et minut.

Favoritgruppen med blandt andre Demi Vollering og sidste års vinder, polske Katarzyna Niewiadoma, formåede aldrig at organisere en ordentlig jagt, men havde i stedet travlt med at angribe hinanden og køre for bonussekunder.

Samtidig havde Squiban fremragende ben og øgede hele tiden forspringet.

Den unge franskmand rystede på hovedet og havde svært ved at forstå, hvad hun havde præsteret, da hun krydsede målstregen.

Det var den første World Tour-sejr i karrieren til Squiban, som efterfølgende var tydeligt rørt.

Franske Juliette Labous kom mere end et minut senere ind på andenpladsen, mens den gule førertrøje, Kimberley Le Court fra Mauritius, i favoritgruppen spurtede sig til tredjepladsen.

Le Court fører stadig løbet 26 sekunder foran Pauline Ferrand-Prévot, mens Niewiadoma på tredjepladsen er et halvt minut efter.

Vollering ligger nummer fire – 31 sekunder efter førertrøjen.

Der resterer tre bjergrige etaper af løbet, som slutter søndag.

Russiske angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, har torsdag dræbt mindst 14 mennesker, heriblandt en seksårig dreng.

Over 100 andre mennesker blev såret, oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters.

Snesevis af mennesker er på hospitalet, siger han. 14 af de sårede er børn.

Ukraines redningstjeneste sætter antallet af dræbte til 15 og siger, at 145 er såret.

Ifølge Zelenskyj har Rusland brugt mere end 300 droner og otte missiler i angrebet torsdag morgen.

– I dag (torsdag, red.) har verden igen set Ruslands svar på vores ønske om fred, skriver Zelenskyj på beskedtjenesten Telegram.

– Derfor er fred uden styrke umulig.

Over 1200 politifolk og redningsarbejdere tager sig af følgerne af angrebet.

Skoler og hospitaler er blandt de bygninger, der blev beskadiget i 27 forskellige områder af hovedstaden, oplyser myndighederne.

– Angrebet var ekstremt udspekuleret og bevidst designet til at overbelaste luftforsvaret, skriver Zelenskyj på X.

Den ukrainske præsident beder sine allierede om at presse på for at få et regimeskifte i Rusland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved en videotale til en konference, der markerer 50-året for underskrivelsen af Helsinki-aftalerne fra Den Kolde Krig, siger Zelenskyj, at Rusland efter hans mening kan presses til at stoppe krigen.

– Men hvis verden ikke har som mål at ændre regimet i Rusland, betyder det, at selv efter krigen er slut, vil regeringen i Moskva stadig forsøge at destabilisere nabolandene, siger Zelenskyj.

USA’s præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at han senest 8. august vil have en aftale på plads om, at Rusland afslutter sin krig i Ukraine.

Det har den amerikanske diplomat John Kelley meddelt FN’s Sikkerhedsråd torsdag.

– Både Rusland og Ukraine må forhandle en våbenhvile og en holdbar fred på plads. Nu er tiden inde til at indgå en aftale. Præsident Trump har gjort det klart, at det skal ske senest 8. august, siger Kelley.

– USA er klar til at indføre yderligere tiltag for at sikre freden, lyder det videre.

Trump sagde tirsdag, at Rusland inden for ti dage skal indstille angreb i Ukraine, hvis ikke USA skal indføre nye sanktioner mod landet.

– Dette er Putins svar på Trumps deadlines, siger den ukrainske premierminister, Julija Svyrydenko.

– Verden må svare igen med et tribunal og maksimalt pres.

Reuters

Efter en del spekulationer om Formel 1-stjernen Max Verstappens fremtid bekræfter den forsvarende verdensmester, at han også i næste sæson vil køre for Red Bull.

– Jeg tænker, at det er tid til at stoppe alle rygterne. Det har hele tiden været klart for mig, at jeg bliver, siger Verstappen ifølge nyhedsbureauet Reuters forud for weekendens grandprix i Ungarn.

– Sådan har følelsen været i hele teamet, fordi vi altid diskuterer, hvad vi kan gøre med bilen. Hvis man ikke bliver, holder man op med at tale om den slags ting. Og det har jeg aldrig gjort.

Verstappen har kontrakt med Red Bull til udgangen af 2028, men henover sommeren har der været rygter om et tidligt exit for hollænderen, og klausuler i hans kontrakt ville gøre et skifte muligt.

Mercedes’ George Russell har blandt andet holdt liv i spekulationerne ved at sige, at hans team har haft samtaler med Verstappens bagland om hollænderens fremtid.

Red Bull-teamet har i denne sæson ikke ramt det samme sportslige niveau som i de seneste sæsoner.

Verstappen, der har vundet verdensmesterskabet i de seneste fire år, ligger aktuelt nummer tre i VM-stillingen et godt stykke fra de to øverste pladser, som indtages af Mercedes-kørerne, George Russell og Oscar Piastri.

Derudover har der også været en del intern uro på holdet, og tidligere på sommeren skilte man sig af med den mangeårige succesfulde teamchef Christian Horner.

Det har dog ikke ændret på, at Verstappen nu har sagt, at han vil være en del af holdet i den kommende sæson.

West Hams Lucas Paqueta er torsdag blevet frifundet for anklager om brud på bettingregler.

Det oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Det er en uafhængig undersøgelseskommission, der har frifundet brasilianeren, som har nægtet alle anklager.

– Vi er glade for, at Lucas er blevet frikendt. Han har fastholdt sin uskyld fra start, og som klub har vi støttet ham gennem hele processen. Trods det utrolige pres, har Lucas præsteret uge efter uge for klubben, siger klubbens næstformand, Karren Brady.

Midtbanespilleren var mistænkt for bevidst at forsøge at pådrage sig gule kort ved flere lejligheder. Helt præcist drejede det sig om West Hams kampe mod Leicester i november 2022, Aston Villa i marts 2023, Leeds i maj 2023 samt Bournemouth i august 2023.

Paqueta har gennem hele forløbet spillet fast for London-klubben og spillede i seneste sæson 36 kampe.

– Siden første dag i denne efterforskning har jeg fastholdt min uskyld over for disse ekstremt alvorlige beskyldninger, siger Paqueta.

Brasilianeren slipper dog ikke helt for en straf.

Det Engelske Fodboldforbud (FA) skriver, at Paqueta er fundet skyldig i anklager om ikke at samarbejde undervejs i efterforskningen, og han vil få en passende straf for det på et senere tidspunkt.

Libanons præsident, Joseph Aoun, øger presset for at få den militante gruppe Hizbollah til at lægge sine våben.

Regeringen vil i næste uge drøfte en amerikansk plan, der skal føre til en afvæbning af Hizbollah.

USA’s plan giver Hizbollah fire måneder til at lade sig afvæbne. Til gengæld skal Israel trække de sidste soldater ud af det sydlige Libanon og stoppe alle luftangreb mod landet.

Præsident Aoun opfordrer alle Libanons partier til at “gribe den historiske mulighed og presse på for, at våben udelukkende er i hænderne på hæren og sikkerhedsstyrkerne”.

Han tilføjer, at det blot vil give Israel en undskyldning for at angribe Libanon igen, hvis Hizbollah stadig har våben.

Staten skal have kontrol over hele Libanon, understreger Aoun.

Den militante gruppes leder, Naim Qassem, sagde i en tv-tale onsdag, at det kun er til gavn for Israel, hvis Hizbollah lægger våbnene.

De to parter har flere gange været i krig mod hinanden. Det skete senest i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Under den konflikt blev omkring 4000 mennesker dræbt i Libanon, mange af dem Hizbollah-medlemmer.

Også de fleste af gruppens ledere blev dræbt, herunder Hassan Nasrallah, der havde stået i spidsen for Hizbollah i over 30 år.

Desuden ødelagde Israel en stor del af gruppens våbenarsenal.

Spørgsmålet om afvæbning af Hizbollah splitter den libanesiske befolkning. Mange ser gruppen som en form for modstandsbevægelse mod fjenden i syd, Israel.

Den shiamuslimske gruppe, der har opbakning fra Iran, var den eneste af Libanons militser, der ikke lod sig afvæbne efter borgerkrigen i 1975-1990, som Taif-fredsaftalen ellers krævede.

Reuters

Trafikken står stille på motorvej E20 i vestgående retning mellem afkørsel 36 Ringsted Nord og Tuelsø Rasteplads nær Sorø på grund af et uheld.

Det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside.

Politi og beredskab har været til stede ved ulykkesstedet og fået ryddet vejen.

Men ifølge Vejdirektoratet skal bilister forvente mellem 1-3 timers forlænget rejsetid grundet kø på strækningen.

– Der er ingen tilskadekommende i forbindelse med uheldet, og det er kun materielle skader, der er sket derude.

– Vi har været nødt til at spærre den ene vognbane, så bilisterne må trille forsigtigt forbi ulykkesstedet i første vognbane og i nødsporet, oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han fortæller, at ulykken blev forårsaget af to biler, og at en kø på godt 6,5 kilometer strækker sig fra ulykkesstedet hen til før afkørsel 35 Ringsted Ø.

Vejdirektoratet oplyser klokken 16.10, at vejen igen er åben.

Motorvej E20 er helt spærret i vestgående retning fra Kolding mod Esbjerg på grund af et uheld.

Det skriver Vejdirektoratet i en melding på sin hjemmeside.

Det er en kassevogn, der er væltet og spærrer vejen, skriver P4 Trafik.

Uheldet er sket mellem 62 Kolding Øst og 63 Bamdrupdam. Kassevognen ligger i det venstre og det midterste spor.

Den spærrede motorvej betyder, at der er voksende kø på strækningen.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Man forventer at genåbne vejen i løbet af eftermiddagen, lyder det fra Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), vil undersøge mulighederne for at øge presset på Israel, hvis ikke “den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger”.

Det siger hun i et skriftligt citat til Ritzau.

– Vi er i meget tæt kontakt med vores europæiske og internationale partnere om, hvordan vi kan øge presset på Israel, hvis ikke den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger, siger hun.

– Det gælder også i vores særlige rolle som EU-formandskab, hvor alle muligheder for at øge presset på Israel må afsøges, hvis der ikke sker en forandring, lyder det videre.

Mette Frederiksen understreger behovet for, at Israel giver fuld humanitær adgang, og at kampene i Gaza stopper.

Hun mener desuden, at det er afgørende, at der bliver genstartet en reel fredsproces om en tostatsløsning.

Statsministeren kommenterer ikke på, hvorvidt Danmark vil eller ikke vil anerkende en palæstinensisk stat.

Ritzau har spurgt Statsministeriet, om Danmark vil anerkende en palæstinensisk stat. Statsministeriet henviser til Udenrigsministeriet.

I sidste uge sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et skriftligt svar, at han deler ønsket om fremskridt mod en tostatsløsning.

Han satte dog spørgsmålstegn ved, om en anerkendelse “lige nu bringer os tættere på det mål”.

En tostatsløsning refererer til en model, hvor der findes både en israelsk og en palæstinensisk stat.

Med afsæt i den humanitære katastrofe i Gaza meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge, at Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling i september.

Tirsdag sagde Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, at landet vil anerkende en palæstinensisk stat til september, hvis ikke Israel lever op til en række krav.

Israel skal blandt andet tage reelle skridt mod at sætte en stopper for den nuværende situation i Gazastriben og gå med til en våbenhvile, sagde Starmer.

Senest har Canadas premierminister, Mark Carney, sagt, at Canada vil anerkende en palæstinensisk stat.

Tirsdag lød det fra IPC, som er en global overvågningsenhed for fødevaresikkerhed støttet af FN, at “det værst tænkelige scenarie med hungersnød” i øjeblikket udspiller sig i Gazastriben.

Advarslen fra IPC klassificerer ikke formelt Gaza som ramt af hungersnød, da sådan en klassificering kun kan fastslås gennem en særlig analyse, som IPC nu vil igangsætte med det samme.

IPC erklærer heller ikke selv hungersnød, men leverer analyser, som gør det muligt for regeringer og andre at foretage en sådan erklæring.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger torsdag, at han har underskrevet en lov, der genopretter to antikorruptionsmyndigheders uafhængighed.

Tidligere på dagen blev loven vedtaget i det ukrainske parlament med 331 stemmer mod nul.

Zelenskyj skiftede sidste uge kurs i sagen efter store protester.

Præsidenten havde fået hård kritik for at indskrænke myndighedernes handlefrihed med en lov, som ville fjerne uafhængigheden for centrale myndigheder, der bekæmper korruption.

Nu har han forsøgt at komme kritikerne i møde.

– Jeg har netop underskrevet dokumentet, og teksten vil blive offentliggjort med det samme, siger Zelenskyj torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Dette garanterer antikorruptionsmyndighedernes normale, uafhængige arbejde, fortsætter præsidenten.

Sagen er blevet beskrevet som en politisk krise, der har svækket troen på præsidentens lederskab.

Demonstranter var gået på gaden over hele Ukraine for at protestere mod loven.

Det var de første store demonstrationer i landet, siden krigen begyndte for over tre år siden.

Den omstridte lov, som altså nu bliver fortid, betød, at både Ukraines Nationale Antikorruptionsbureau (Nabu) og det Specialiserede Anklagemyndighed mod Korruption (Sapo) skulle kontrolleres af den politisk udpegede rigsadvokat.

Loven vakte også bekymring i EU, der har været en af Ukraines vigtigste allierede siden den russiske invasion i februar 2022.

EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, betegner da også den nye lov som “et velkomment skridt”.

– Ukraines reformer inden for retsstat og bekæmpelse af korruption bør fortsætte. De er fortsat afgørende for Ukraines fremskridt på den europæiske vej, skriver hun på det sociale medie X.

EU har understreget, at reformer er afgørende for en tættere europæisk integration på vej mod et potentielt EU-medlemskab til Ukraine.

De to antikorruptionsmyndigheder i centrum for sagen blev oprettet i kølvandet på den revolution i 2014, der førte til den prorussiske præsident Viktor Janukovytjs afgang.

Zelenskyj ønskede med den nu afskaffede lov blandt at fjerne “russisk indflydelse” fra Nabu og Sapo, sagde han.

Ifølge nyhedsbureauet dpa vil der under den netop vedtagne lov fortsat være fokus på mulig russisk indflydelse i de to myndigheder. Ansatte med adgang til statshemmeligheder skal gennem hyppige løgnedetektortests. De vil også blive udspurgt om, hvorvidt de samarbejder med Rusland.