Seneste nyheder

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup er blevet fyret, efter at han tidligere mandag fik en betinget fængselsdom på 20 dage for spirituskørsel.

Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Ifølge Dansk Industri skyldes afskedigelsen “sagens samlede omfang”.

– Hans handlinger er ikke forenelige med DI’s værdier, og vi har ikke længere den nødvendige tillid, siger Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, i pressemeddelelsen.

Retten på Bornholm kendte mandag Bustrup skyldig for at have kørt spirituskørsel to gange på samme dag i juni.

Først blev han stoppet af politiet i Rønne, hvorefter en blodprøve klokken 16.41 viste, at han havde en alkoholpromille på 1,87.

Senere samme dag blev han stoppet på Øresundsmotorvejen i Kastrup. Her viste en blodprøve, at han havde en promille på 1,95.

Foruden den betingede fængselsdom blev han frakendt retten til at køre bil i otte år. Han skal desuden betale en tillægsbøde på 117.000 kroner.

Bøden er udmålt på baggrund af hans månedsløn.

Det er desuden kommet frem, at Thomas Bustrup også blev taget i spirituskørsel i 2023. Dengang blev hans promille målt lige over 0,5.

Dansk Industri understreger, at organisationen indtil for lidt over en uge siden ikke var bekendt med sagen fra hverken 2023 eller i år.

Det er en uge siden, at Dansk Industri offentligt meddelte, at Bustrup var blevet tiltalt for spirituskørsel. Her lød det, at han havde fået en tjenstlig advarsel.

Siden er der kommet oplysninger frem, som Dansk Industri finder skærpende, lyder det.

– Det er en dybt alvorlig og trist sag, som vi på alle måder tager afstand fra. Samtidig er jeg glad for, at Thomas får den nødvendige hjælp og nu kommer i behandling for sit alkoholmisbrug, siger Lars Sandahl Sørensen i meddelelsen.

Bustrup fortalte i retten mandag eftermiddag, at han er påbegyndt misbrugsbehandling, og at han fra tirsdag starter i døgnbehandling for alkoholmisbrug.

– Jeg er forfærdelig ked af mine handlinger, som der ikke findes undskyldninger for. Det har selvfølgelig fået konsekvenser i form af dagens dom, og at jeg må forlade DI efter 29 år, siger Thomas Bustrup i pressemeddelelsen.

Han har dog forståelse for både domme og Dansk Industris reaktion, lyder det videre.

Thomas Bustrup har været ansat i Dansk Industri siden 1996. Senest har han haft ansvaret for organisationens internationale aktiviteter.

Flere og flere vil gerne bo i København, og det giver behov for flere boliger.

Frem mod 2060 ventes Københavns befolkning at stige med omkring 113.000 personer, hvilket vil give behov for cirka 77.000 nye boliger.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse på baggrund af Boligredegørelsen fra 2025.

Det ventes især, at der kommer flere enlige og par uden børn i København, herunder flere borgere over 65 år.

Væksten blandt børnefamilier ventes at være på omkring 9000, lyder det.

Ifølge redegørelsen er der i dag cirka 346.500 boliger i København.

Af dem er 30,3 procent private udlejningsboliger. Andelsboliger udgør 28,2 procent, mens der er 22,2 procent ejerboliger.

Resten – 19,3 procent – består af almene boliger.

Prisen på en ejerlejlighed i København er næsten blevet tredoblet siden 2010, lyder det.

Det betyder samtidig, at kravet til, hvor meget man skal tjene om året for at få lov at låne til en bolig, er steget.

I 2024 skulle man ifølge Københavns Kommune tjene 740.000 kroner om året for at låne penge til en gennemsnitlig lejlighed på 60 kvadratmeter.

I år er kravet ifølge redegørelsen steget 22 procent til 900.000 kroner.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) glæder sig over, at der er bred opbakning i Københavns Borgerrepræsentation til at bygge flere almene boliger, andelsboliger og private ejerboliger, men ikke private udlejningsboliger.

– Det vil på længere sigt gøre det muligt for flere københavnere med almindelige indkomster at bo i byen, men det kommer desværre til at tage et stykke tid, fordi udviklingen er gået i den forkerte retning i så lang tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På tværs af de forskellige boligtyper er ejerboliger typisk de største med et gennemsnit på 102 kvadratmeter. Almene boliger er med et gennemsnit på 71 kvadratmeter de mindste.

Københavns Kommune fremhæver desuden i pressemeddelelsen, at der i hver femte bolig på over 100 kvadratmeter bor en person over 60 år.

Ældre flytter sjældent, da de typisk har en stærk tilknytning til deres bolig og lokalområde, ligesom det er svært at finde en anden økonomisk attraktiv bolig, lyder det.

USA håber at nå frem til et kompromis i spørgsmålet om territorie under forhandlingerne om en fredsaftale for Ukraine.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver Reuters.

– Hos amerikanerne er stemningen i princippet for at finde et kompromis.

– Selvfølgelig er spørgsmålet om territorie forbundet med komplekse udfordringer, og der er endnu ikke fundet et kompromis, siger Zelenskyj.

Meldingen kommer, efter at han mandag aften har holdt møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

– Vi står sammen med Ukraine, og hvis der skal være en våbenhvile, skal det være en retfærdig og varig våbenhvile, siger Keir Starmer efter mødet.

Mødet fandt sted i Starmers embedsbolig i Downing Street 10 i London.

Zelenskyj fortæller, at et revideret udkast til en fredsplan vil blive præsenteret for USA’s administration tirsdag. Planen består af 20 punkter.

Planen indeholder dog ingen afklaring på spørgsmålet om territorie.

Rusland har krævet hele den ukrainske Donbas-region til gengæld for en afslutning på krigen. Det er et krav, som Ukraine og landets europæiske allierede hidtil ikke har kunnet acceptere.

Et udkast til en fredsplan, som USA præsenterede i november, indeholdt netop et løfte om, at Rusland skulle have Donbas.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, gentog for nyligt, at han vil have Donbas indlemmet i Rusland, men sagde også, at han vil have Novorossija.

Novorossija er et område nord for Sortehavet, som strakte sig på tværs af det sydlige og østlige Ukraine og et stykke ind i det nuværende Rusland i det tidligere zarrige – før dannelsen af Sovjetunionen.

– Det hele kan koges ned til dette: Enten befrier vi disse territorier med magt, eller så vil de ukrainske styrker forlade territorierne og stoppe med at kæmpe der, advarede Putin i sidste uge.

Udmeldingen fra den russiske præsident kom, efter at han havde mødtes med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere en eventuel fredsaftale med Ukraine.

Arkæologer har fundet vraget af et cirka 2000 år gammelt skib i Middelhavet ud for Alexandria i Egypten.

Skibet blev efter alt at dømme brugt til fornøjelser og fritidssejlads i første halvdel af det første århundrede.

Det oplyser Det Europæiske Institut for Undervandsarkæologi (IEASM) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skibet sank ud for øen Antirhodos, som formodes at være forsvundet under havets overflade i det fjerde århundrede efter en række jordskælv.

Antirhodos lå ud for Alexandria.

På skibet har arkæologerne fundet en form for graffiti med græske bogstaver, som “kan dateres til den første halvdel af det første århundrede”.

Det havde en “luksuriøst dekoreret kahyt og ser ud til udelukkende at have været fremdrevet ved hjælp af årer”, skriver IEASM.

Skibet var mere end 35 meter langt og syv meter bredt.

Antirhodos, som det sank ud for, blev opdaget i 1996.

Over årene har dykkere fundet flere antikke statuer, mønter og andre værdigenstande i havet ved den forsvundne ø.

Nogle af fundene er udstillet på Det Græsk-Romerske Museum i Alexandria.

IEASM forventer, at de forestående undersøgelser af det nyfundne skibsvrag bliver “en fascinerende rejse ind i det antikke romerske Egypten” og datidens “liv, religion, velstand og fornøjelser på vandvejene”.

Egypten var en del af Romerriget fra år 30 før Kristus til år 642 efter Kristus.

Havnebyen Alexandria, som i dag er Egyptens næststørste by, blev grundlagt af Alexander den Store i år 331 før Kristus.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse vil ikke tillade, at folketingsmedlemmerne Mette Reissmann og Yildiz Akdogan kommer til at sidde på et dobbeltmandat som medlem af både Folketinget og Borgerrepræsentationen i København.

Det har partiets hovedbestyrelse besluttet mandag ved et møde på Christiansborg.

– Vores hovedbestyrelse har i dag behandlet to ansøgninger om dispensation fra Socialdemokratiets gældende regler om forbud mod besiddelse af dobbeltmandater. På mødet i dag har hovedbestyrelsen konstateret, at der ikke er mulighed for at give Mette Reissmann og Yildiz Akdogan dispensation.

– Dermed skal begge tage stilling til, hvilket hverv – enten Københavns Borgerrepræsentation eller Folketinget – de vil tage orlov fra eller helt nedlægge, siger Socialdemokratiets partisekretær, Lasse Ryberg, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse kan ifølge partiets vedtægter give dispensation til et dobbeltmandat “i helt særlige situationer”.

Mette Reissmann sagde før kommunalvalget 18. november, at hun ville prioritere Folketinget, hvis hun skulle vælge.

– Hvis jeg ikke får den dispensation, som hovedbestyrelsen i København bakker op om, så må jeg jo søge orlov til borgerrepræsentationen igen. Jeg forlader ikke Folketinget før tid, sagde hun.

Socialdemokratiet oplyser til Ritzau, at Mette Reissmann har gjort alvor af den besked.

Hun har således søgt orlov fra Københavns Borgerrepræsentation, oplyser partiet.

Yildiz Akdogan er blevet spurgt om det samme adskillige gange, men hun har undladt at forholde sig til spørgsmålet.

Mandag aften skriver hun på Facebook, at hun ærgrer sig over, at hun ikke fik dispensation til at have et dobbeltmandat.

– Men nu vil jeg fokusere på mit arbejde i Folketinget og lige puste ud oven på et af de mest udfordrende valg, jeg har oplevet. Der er stadig masser af vigtigt arbejde foran os, skriver hun.

Samtidig understreger hun, at hun ikke “holder op med at kæmpe” for København.

Begge blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i både 2021 og i november i år. Mette Reissmann tog imidlertid orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun i 2022 blev valgt ind i Folketinget.

Yildiz Akdogan tog orlov fra Borgerrepræsentationen i maj i år, da hun blev hevet ind i Folketinget efter Pernille Rosenkrantz-Theils farvel.

Tre andre socialdemokrater, som blev valgt ved kommunalvalget, har allerede fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Det drejer sig om veteranen Bjarne Laustsen, som blev valgt ind i Rebild Kommune, og som stopper i Folketinget efter næste valg. Det skal finde sted inden udgangen af oktober næste år.

Også Morten Klessen, der kom i Folketinget tidligere i år efter Rasmus Prehns farvel, har fået dispensation til at sidde på et dobbeltmandat.

Morten Klessen blev valgt ind i Jammerbugt Kommune og har allerede meddelt, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Endelig har Louise Mehnke, der blev genvalgt i Fredensborg Kommune, fået tilladelse til at sidde på to mandater i en periode. Hun er stedfortræder i Folketinget for Fie Hækkerup, der er på barsel.

Johan Holten bliver ny direktør for kunstmuseet Arken.

Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Johan Holten skal overtage direktørposten fra Marie Nipper, som meddelte sin afgang i oktober.

Det er tidligere blevet meddelt, at Marie Nipper ville fortsætte som direktør indtil årsskiftet.

Johan Holten er født og opvokset i København, men har brugt det meste af sin karriere i Tyskland.

Siden 2019 har han været direktør for Kunsthalle Mannheim i det sydvestlige Tyskland.

Her har han kurateret forskellige udstillinger med teaterkollektivet Rimini Protokoll. Han har desuden stået for museets grønne omstilling og haft fokus på digital formidling, skriver Arken.

Før han kom til Kunsthalle Mannheim, var Johan Holten direktør på først Heidelberger Kunstverein og siden Kunsthalle Baden-Baden.

Johan Holten mener selv, at Arkens fokus på at blive mere relevant, sjovt, inspirerende og udfordrende passer godt til hans erfaring fra de tyske kunstmuseer.

– Dér har jeg lært, at kunst først bliver rigtigt vedkommende, når man ser den som en del af en samlet oplevelse, siger han i pressemeddelelsen.

– Derfor kommer kulturen omkring kunsten sandsynligvis til at spille en endnu større rolle på Arken i de kommende år, end den allerede gør i dag, lyder det videre.

Johan Holten er uddannet i kunsthistorie og kulturvidenskab ved Humboldt-Universität zu Berlin. Før det var han balletdanser ved Hamburg Balletten.

Johan Holten er desuden bror til Kasper Holten, som er teaterchef på Det Kongelige Teater.

Marie Nipper kom til Arken i 2022. Fremover skal hun være medejer og administrerende direktør i Creator Projects, som arbejder med strategi- og udviklingsarbejde inden for kunst og kultur.

Arken er et kunstmuseum, som ligger i Ishøj vest for København. Museet blev indviet i 1996.

Et kraftigt jordskælv ud for Japans kyst fik mandag landets meteorologiske agentur til at advare om risiko for flere meter høje bølger.

Varslet fra Japans Meteorologiske Agentur kom mandag eftermiddag dansk tid.

Nogle timer senere er varslet blevet ophævet. Der er nu tale om en vejledning fra agenturet i stedet for en advarsel.

Jordskælvet skete klokken 23.15 lokal tid – 15.15 dansk tid – og havde en estimeret styrke på 7,6.

Det fik det meteorologiske agentur til at udsende en advarsel om, at op til tre meter høje tsunamibølger kunne ramme kysterne i den nordøstlige del af landet.

Varslet gjaldt for distrikterne Hokkaido, Aomori og Iwate.

Hokkaido er Japans næststørste ø og udgør den nordligste del af landet. De to andre regioner ligger på den nordlige del af Honshu, Japans største ø.

Beboere i områderne blev bedt om at tage væk.

Mindre end en time efter skælvet begyndte de første bølger at komme.

Før midnat lokal tid blev der observeret 40 centimeter høje bølger ved havnebyen Urakawa på Hokkaido.

Andre steder var bølgerne op til en halv meter høje.

Siden er der målt tsunamibølger på til 70 centimeter, har det meteorologiske agentur oplyst.

Nedgraderingen fra en advarsel til en vejledning betyder, at agenturet venter mindre bølger end først antaget.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Mindst hvert femte minut er der rystelser.

Samtidig finder omkring 20 procent af verdens jordskælv med styrker på mindst 6,0 sted i den asiatiske østat.

Japan bruger selv en skala fra ét til syv til at måle jordskælv. På den skala er skælvet blevet målt til at være i den øvre ende af seks.

Et jordskælv med den styrke kan få inventar og vinduer i huse til at gå i stykker, og det kan være umuligt at bevæge sig på andre måder end at kravle.

Tv-stationen NHK har ifølge nyhedsbureauet AFP talt med en ansat på et hotel i byen Hachinohe i distriktet Aomori, som fortæller, at der er nogle tilskadekomne. Det står ikke klart, hvor alvorligt de er kommet til skade.

Videoer fra stedet viser knust glas på gaderne.

Den japanske premierminister, Sanae Takaichi, siger desuden, at der er meldinger om syv tilskadekomne. Hun uddyber ikke oplysningen nærmere.

Flere elselskaber har oplyst, at der ikke er sket forstyrrelser i elproduktionen på atomkraftværkerne i de berørte områder.

Der er dog flere tusinde japanere, der står uden strøm efter jordskælvet, har elselskabet Tohoku sagt.

Reuters

En 21-årig mand frifindes for uberettiget at have skaffet sig adgang til sin gymnasielærers login til det studieadministrative system Lectio, så han kunne nedskrive sit eget og andre elevers fravær.

Sådan lyder dommen i Retten på Frederiksberg mandag.

Manden var tiltalt for i tre tilfælde i foråret 2023 at have udnyttet sin lærers login.

I hvert enkelt tilfælde havde han ifølge tiltalen nedskrevet sit eget fravær og syv andre elevers fravær.

Det var ikke de samme syv elever, der fik ændret deres fravær i alle tre tilfælde.

Dommeren vurderede, at det tilvejebragte bevisgrundlag ikke beviste, at det var den 21-årige mand, der havde gjort det.

I februar 2023, hvor den dengang 18-årige gik i 3. g, havde han modtaget et brev fra skolens ledelse om, at han skulle til eksamen i fuldt pensum, hvis hans fravær var for højt, og han ikke afleverede sine opgaver.

Manden forklarede i retten mandag, at han strammede op efter at have modtaget brevet fra gymnasiet.

Han mener ikke, at han havde et motiv til at skulle have ændret sit fravær, fordi han allerede havde fået lagt sin eksamensplan.

Den unge mands forsvarer, Erbil Kaya, lagde også vægt på, at de andre gymnasieelever, der havde fået nedskrevet fraværet via lærerens profil, lige så godt kunne have gjort det.

Han fremhævede, at flere af dem havde høje fraværsprocenter, og påpegede, at skolen kun havde sendt politiet dokumenter, der viste login-data fra Lectio for en afgrænset periode.

Dataene viste blandt andet, at der var blevet logget ud fra den frifundnes profil på Lectio klokken 20.27 den 29. april 2023.

Minuttet senere blev der på samme IP-adresse logget ind fra lærerens profil, og den 21-åriges og syv andre elevers fravær blev nedskrevet fra lærerens profil.

Anklagemyndigheden lagde vægt på, at politiet havde sporet IP-adressen til at tilhøre en adresse, hvor et af den unge mands familiemedlemmer bor, og hvor manden selv havde tilkendegivet at have befundet sig 29. april 2023.

Der blev krævet en betinget fængselsstraf på 7 til 14 dage af anklagemyndigheden.

Det var skolens ledelse, der var blevet gjort opmærksom på, at der foregik nogle uregelmæssigheder på Lectio.

Flere elever på gymnasiet havde gjort ledelsen opmærksom på, at nogle af skolens elever havde ændret fravær via læreres brugere i Lectio.

Flere lærere havde oplevet, at elever, som lærerne ellers mente at have givet fravær i et givent modul, ikke længere stod til at have været fraværende til modulerne i Lectio.

Efter en samtale med skolen blev manden bortvist 9. maj 2023. Han færdiggjorde sin stx-uddannelse på et andet gymnasium.

For tiende gang siden september er den smitsomme fugleinfluenza blevet påvist i en besætning med fjerkræ.

Der er tale om en besætning nord for Hobro med 14.000 høns, som skal aflives tirsdag.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

For at undgå yderligere spredning er det vigtigt, at der handles hurtigt, når der bliver påvist fugleinfluenza.

Det siger dyrlæge Mette Kirkeskov Sie, der er enhedschef i styrelsen, i pressemeddelelsen.

– Endnu et udbrud understreger, at risikoen er høj, og at alle derfor fortsat skal være meget opmærksomme på at beskytte deres dyr mod smitte og tage fat i deres dyrlæge, hvis der opstår symptomer på fugleinfluenza, lyder det fra hende.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup har givet afkald på sin kongelige orden efter sag om spirituskørsel.

Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling mandag.

– Dansk Industris viceadministrerende direktør har allerede selv i sidste uge indleveret sin orden, lyder det.

Adspurgt hvorvidt kongehuset ville have frataget Bustrup ordenen, lyder det fra kongehuset, at med “afsæt i tidligere praksis var det formentlig endt med samme resultat”.

Tilbageleveringen af ordenen er sket i kølvandet på Bustrups sag om spirituskørsel, hvor han mandag eftermiddag blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have kørt spritkørsel to gange på samme dag i juni i år.

Det afgjorde en dommer ved Retten på Bornholm ved et retsmøde, hvor DI-direktøren erkendte de to forhold, han var tiltalt for.

Dannebrogordenen tildeles ifølge kongehusets hjemmeside for en længerevarende indsats for Danmark og danske interesser.

Bustrup, der har været i Dansk Industri siden 1996, har i flere år rejst med kongehuset på officielle besøg rundt i verden, hvor han som viceadministrerende direktør har repræsenteret dansk erhvervsliv.

Kongehuset har præcedens for at fratage kongelige titler, når modtagere er i konflikt med loven.

Det gjorde sig blandt andet gældende, da erhvervsmanden Christian Kjær i 2019 blev strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige lidt hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

For halvanden uge siden gav også godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skete, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Paramount har tilbudt at købe produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery, efter at streamingtjenesten Netflix fredag meddelte, at den havde indgået en købsaftale med Warner Bros. Discovery.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Warner Bros. Discovery omfatter blandt andet streamingtjenesten HBO Max, som er blandt Netflix’ største konkurrenter.

Ifølge CNN har Paramount budt 30 dollar per aktie, mens Netflix op til weekenden bød 27,75 per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Paramount, som både producerer film og tv-serier, er gået direkte til Warner Bros. Discoverys aktionærer med sit købstilbud.

Produktionsselskabet er klar til at betale kontant, lyder det fra Paramounts administrerende direktør, David Ellison.

– WBD’s aktionærer har fortjent at få mulighed for at tage stilling til vores overlegne kontante tilbud om køb af alle deres aktier i hele selskabet, siger David Ellisson i en udtalelse ifølge CNN.

Mens Socialdemokratiet mandag holder hovedbestyrelsesmøde på Christiansborg, fortsætter opbakningen til partiet med at falde.

I en ny meningsmåling fra Voxmeter får statsministerpartiet sin ringeste måling siden 2013.

I den nye måling, der udgives mandag, angiver 18 procent, at de vil stemme på Socialdemokratiet, hvis der var valg i morgen.

Det er et lavpunkt hidtil i denne valgperiode, hvor tendensen har været nedadgående den seneste tid.

For en måned siden fik partiet 21,1 procent af stemmerne. For en uge siden var det 19,4 procent, mens resultatet mandag er 18 procent.

Den statistiske usikkerhed er på 2,4 procent for partiet.

Socialdemokratiet skal lede længe efter en dårligere meningsmåling for partiet hos Voxmeter.

Her skal man helt tilbage til Helle Thorning-Schmidts tid, hvor partiet i 2013 fik en måling hos Voxmeter med en opbakning på 16 procent.

Socialdemokratiet er røget i store problemer med vælgerne.

Ved kommunalvalget i november gik partiet over fem procentpoint tilbage i forhold til det seneste kommunalvalg.

Statsminister Mette Frederiksen måtte erkende, at partiet slider med opbakningen.

– Vi er ikke tilfredse med det her resultat, jeg er ikke tilfreds med det her resultat, sagde hun efterfølgende.

Mandag og tirsdag er hun til møde med partiets hovedbestyrelse på Christiansborg.

Statsministeren og partiformanden anerkender, at der ligger et ansvar for situationen hos hende, har hun sagt.

– I sidste ende har jeg et ansvar for, hvordan det går Socialdemokratiet. Både når det går godt, og når det går dårligt.

På grund af Ruslands hybridkrig mod Europa er der brug for, at efterretningstjenesterne i EU’s medlemslande reagerer ved at arbejde tættere sammen.

Det er budskabet fra PET-chef Finn Borch Andersen i en tale i Bruxelles mandag til EU-landenes justits- og indenrigsministre.

Talen er refereret i et opslag på PET’s hjemmeside.

Der er flere eksempler på russiske hybridangreb, herunder sabotage, rundt om i Europa, lyder det fra Finn Borch Andersen.

I “en række europæiske lande” har der været konkrete angreb, som de russiske efterretningstjenester er ansvarlige for, fastslår han.

– Vi står over for trusler, der påvirker mange aspekter af den enkelte europæers liv – fra vores fælles sikkerhed og frihed til vores demokratier og værdier.

– Vi skal derfor fortsætte og styrke det tætte EU-samarbejde på sikkerhedsområdet. Kun ved at stå sammen kan vi håndtere et trusselsbillede, der ændrer sig med stor hastighed, siger Finn Borch Andersen.

Finn Borch Andersens tale skyldes Danmarks formandskab. Oplægget holdes på vegne af de europæiske indenrigstjenester.

Nigerias regering har fået frigivet 100 skolebørn, som var en del af en større gruppe børn, der i november blev kidnappet fra en katolsk kostskole i landet.

Det meddeler en talsperson fra den kristne forening i landet ifølge Reuters.

Søndag meddelte en talsmand for Nigerias præsident, at 100 bortførte børn blev ventet frigivet i løbet af mandag.

Daniel Atori, talsperson for den kristne forening, sagde mandag morgen, at frigivelsen af børnene var bekræftet af Nigerias regering, som endnu ikke har kommenteret offentligt på redningen.

Det er uklart, hvordan omstændighederne for frigivelsen har været.

165 skolebørn og lærere er fortsat savnet.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary’s i delstaten Niger i det centrale Nigeria. Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), der driver skolen.

De bortførte børn er mellem 6 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de i alt 629 elever, der går på den katolske skole.

Det er uklart, hvem der står bag bortførelsen af de mange skolebørn.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Selv om bortførelser med formål om løsepenge sker med jævne mellemrum i Nigeria, stod landet i november over for en decideret bølge af bortførelser.

38 personer blev i november måned bortført fra en katolsk kirke i delstaten Kwara, mens mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi.

Der var samme måned også meldinger om bortførelser af landmænd samt af en brud og hendes brudepiger, skriver AFP.

Militante gruppers angreb på civile fik sidste måned USA’s præsident, Donald Trump, til at true med at sende amerikansk militær til Nigeria.

Reuters

Den afgående borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S), har tilbudt at trække sig som næstformand for Socialdemokratiet, men hun bliver indtil videre på posten.

Det siger hun mandag før et møde i Socialdemokratiets hovedbestyrelse på Christiansborg, hvor hovedbestyrelsen blandt andet skal tale om Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg i november.

– Jeg er blevet bedt om at blive, og det gør jeg selvfølgelig. Jeg er valgt af Socialdemokratiets kongres. Og det er rigtigt, at der er tradition for, at det er en borgmester, der er næstformand.

– Jeg har tilbudt at blive, jeg har også tilbudt at gå af, hvis det var det, der skulle til. Men jeg er blevet bedt om at blive, så det gør jeg foreløbig, siger Marie Stærke til DR.

Hun er den ene af to næstformænd i Socialdemokratiet, hvor folketingsmedlem Mogens Jensen er den anden. S-formand Mette Frederiksen er også formand for hovedbestyrelsen.

Ifølge Socialdemokratiets vedtægter skal mindst en af næstformændene ikke være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet, og der er altså tradition for, at en borgmester indtager posten.

Marie Stærke blev i november 2020 næstformand i Socialdemokratiet. Det skete, efter at daværende næstformand Frank Jensen (S) måtte gå af som overborgmester i København efter anklager om seksuelle krænkelser.

Marie Stærke blev senest genvalgt på kongressen i 2024 og sidder som udgangspunkt frem til næste kongres i 2028. Kongressen afholdes hvert fjerde år.

Hun har efter kommunalvalget meddelt, at hun stopper i lokalpolitik.

Socialdemokratiet fik over det meste af landet et skuffende kommunalvalg, og partiet mistede mange borgmesterposter.

Køge var ingen undtagelse, eftersom partiet under Marie Stærkes ledelse gik tilbage fra ti til seks mandater i forhold til kommunalvalget i 2021. Dermed måtte Socialdemokratiet se sig overhalet af Venstre som det største parti i kommunen.

Marie Stærke måtte også notere tilbagegang i sit personlige stemmetal, som gik fra 5868 i 2021 til 3473 i år.

Hun var borgmester i Køge fra 2007 til udgangen af 2013 og igen fra 2018.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri (DI) Thomas Bustrup havde i juni, da han to gange på en dag blev stoppet for spritkørsel, en promille på henholdsvis 1,87 og 1,95.

Det er kommet frem mandag i Retten på Bornholm, hvor Bustrup er tiltalt for to forhold af spritkørsel.

Han erkender de to forhold.

Første gang han blev stoppet 9. juni var på Sverigesvej i Rønne om eftermiddagen. Her blev der taget en blodprøve, der viste en promille på 1,85.

Senere samme dag blev han stoppet på Øresundsmotorvejen i Kastrup. Her blev der også taget en blodprøve, den viste en promille på 1,95.

Et flertal af EU-landene er på et ministermøde mandag blevet enigt om at indføre en mulighed for at lave udrejsecentre for afviste asylansøgere i lande uden for EU.

Det sker med en større ændring af EU’s tilbagesendelsesforordning. Den skal åbne for, at flere afviste asylansøgere kan sendes hjem, siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

– Tre ud af fire irregulære migranter, der har fået en afgørelse om tilbagesendelse i EU, bliver her i stedet for at vende hjem.

– Derfor er jeg meget glad for, at vi er blevet enige om en ny EU-forordning om tilbagesendelse. Jeg tror, at det nye regelsæt i væsentlig grad kan bidrage til at forbedre tallene, siger Rasmus Stoklund.

EU-landene fastslår i aftalen, at menneskerettighederne skal overholdes i udrejsecentrene uden for EU, og at personer ikke må sendes tilbage til lande, hvor de risikerer forfølgelse.

Spørgsmålet er så, om det er muligt at finde lande uden for EU, som er villige til at huse udrejsecentrene, og som kan leve op til kravene. Men lykkes det, så kan centrene få vidtrækkende betydning.

Aftalen lægger nemlig op til, at udrejsecentrene uden for EU ikke kun skal fungere som centre for videre tilbagesendelse til primært oprindelseslandet.

Centrene kan også være den “endelige destination” for personer, som har fået afslag på asyl i Europa, fremgår det af aftalen.

Med andre ord ville alle afviste asylsøgere i princippet kunne sendes ud af Europa, hvis det lykkes at oprette centrene.

Aftalen kommer, efter at et flertal af EU-landene mandag også sagde ja til modtagercentre i tredjelande.

I teorien skal de tage imod personer, der ønsker at søge asyl i Europa.

Selv personer, som kommer til Europa for at søge asyl, skal ifølge aftalen kunne overføres til modtagecentrene uden for EU. Behandlingen af asylansøgningen vil dermed ske uden for Europa.

Og ender det med et afslag, ville personen i teorien kunne overføres til udrejsecenter uden for EU.

Samtidig er EU-landene blevet enige om at indføre en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande, der som udgangspunkt ikke giver adgang til asyl i EU.

Alt sammen i forsøget på at grænse tilstrømningen til Europa og sikre hurtigere hjemsendelser af personer, som ikke har ret til beskyttelse.

Aftalen skal nu forhandles på plads med EU-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Forventningen er dog, at det vil lykkes.

Det danske EU-formandskab regner med forhandlinger før jul.

Rasmus Stoklund mener, at Europa dermed er på vej til at tage et meget vigtigt skridt i retning af at genvinde kontrollen over migration.

Han tager dog forbehold for, at det vil tage tid at finde villige lande og oprette modtage- og udrejsecentre, der lever op til kravene.

– Om nogle år vil det være klart, at i dag er en historisk dag.

– Vi vil ikke kunne mærke det i morgen. Men om nogle år vil det være tydeligt, siger Rasmus Stoklund.

Europas forhold til USA har ændret sig. Og det er ikke til det bedre.

Det fastslår EU’s præsident, António Costa, i en tale ved den såkaldte Jacques Delors Konference i Paris mandag.

Udmeldingen kommer efter offentliggørelsen af USA’s nye sikkerhedsstrategi, som anlægger et kritisk syn på Europas evne til at klare fortsat migration og forsvare sig selv.

Trump-administrationens udmeldinger får hård kritik fra Costa:

– USA tror ikke længere på multilateralisme, på den regelbaserede internationale orden eller på klimaforandringer. Vi har forskellige verdenssyn, fastslår Costa.

Dermed tager han afstand fra USA, som i årtier har været set som garanten for Europas sikkerhed og fortsat er en dominerende faktor i Nato.

– Denne strategi omtaler ganske vist fortsat Europa som en allieret. Det er godt. Men hvis vi er allierede, skal vi handle som allierede. Og allierede truer ikke med at blande sig i disse allieredes demokratiske liv eller indenrigspolitiske valg, siger Costa.

Udmeldingen kommer, efter blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har kritiseret Europa for at have indført censur mod eksempelvis kritikere af migration.

Den amerikanske strategi fremhæver og roser samtidig den “stigende indflydelse, som patriotiske europæiske partier har”.

– Europæerne deler naturligvis ikke amerikanernes syn på forskellige spørgsmål. Det er naturligt.

– Det, vi ikke kan acceptere, er denne trussel om indblanding i Europas politiske liv. USA kan ikke erstatte de europæiske borgere i beslutningen om, hvilke partier der er de rigtige, og hvilke der er de forkerte, siger Costa.

USA’s nye sikkerhedsstrategi blev fremlagt i sidste uge. Den vakte opsigt ved at beskrive et Europa i så stor en nedtur, at det ifølge USA må og skal skifte kurs.

Europa er ifølge strategien et sted, hvor ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, hvor folk har mistet deres “nationale identitet og selvtillid”, og hvor manglende politisk handling over for migration skaber splid.

– Skulle de nuværende tendenser fortsætte, vil kontinentet være ukendeligt om 20 år eller mindre, står der.

Europa er i en økonomisk nedtur og truet af “civilisatorisk udradering”, hedder det i den amerikanske strategi.

Miljø- og Ligestillingsministeriets forvaltning af de særligt forurenende virksomheder får skarp kritik af Statsrevisorerne.

Det meddeler Statsrevisorerne i en beretning, som er behandlet mandag.

Kritikken rettes mod forvaltningen af regler for miljøgodkendelser og lovpligtige tilsyn med de såkaldt særligt forurenende virksomheder samt ventetid på udstedelse af nye godkendelser.

Konsekvensen er, at styrelsen har tilladt virksomheder at forurene efter forældede krav i årevis, og at udledning af miljøfarlige stoffer risikerer at gå ubemærket hen.

Kritikken af forvaltningen ligger på det næsthårdeste niveau på den skala, Statsrevisorerne arbejder med.

Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen, som Statsrevisorerne foretager deres beslutning på baggrund af, har Miljøstyrelsen sikret, at cirka 96 procent af de særligt forurenende virksomheder har en miljøgodkendelse.

Men styrelsen har ifølge revisionen ikke overholdt reglerne om, at miljøgodkendelserne skal revurderes hvert 10. år for 76 procent af virksomhederne.

Revisionen oplyser samtidig, at styrelsen heller ikke har overholdt reglerne om at indføre EU’s miljøkrav inden for tidsrammen på fire år for 73 procent af virksomhederne.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) tager kritikken “meget” alvorligt, og oplyser i et skriftligt svar, at han er “klar med en plan” for genopretning af Miljøstyrelsens forvaltning af virksomhedsområdet.

– Tilsyn med virksomheder er en af Miljøstyrelsens kerneopgaver, og det er helt uacceptabelt, at den ikke løses inden for de rammer, der er fastsat i loven, svarer miljøminister Magnus Heunicke i et skriftligt svar.

Rigsrevisionen skriver desuden i deres beretning, at sagsbehandlingstiden for nye miljøgodkendelser stiger år for år, og det gør antallet af ubehandlede sager også.

Ved udgangen af 2024 ventede 244 sager på at blive behandlet. Revisionen skriver, at de uafsluttede sager har en gennemsnitlig liggetid på 700 dage, og at de ældste sager er fra 2015.

Revisionen påpeger, at Miljø- og Ligestillingsministeriets departement siden december 2023 har været orienteret om manglende rettidighed for nye miljøgodkendelser, revurderinger og tilsyn.

– Jeg orienterede i juni 2024 Folketinget om, at jeg nedsætter en taskforce, der skulle indhente noget af efterslæbet på miljøgodkendelser. Den taskforce udvider og viderefører vi fra 2026, så virksomhederne skal leve op til de nyeste miljøkrav, siger miljøministeren.

Endnu en dreng i Aarhus-området er blevet overfaldet og stukket med kniv, oplyser Østjyllands Politi mandag.

Søndag aften blev en 15-årig stukket på Ryhavevej i det vestlige Aarhus. Sagen kan muligvis have forbindelse til det overfald, som fandt sted fredag eftermiddag på et gymnasium i Tilst, og som gik ud over en 17-årig.

Med ambulance blev den 15-årige kørt til hospitalet, og politiet beretter i sin offentlige døgnrapport mandag om “flere behandlingskrævende skader”. De var dog primært overfladiske.

Politiet fik anmeldelse om sagen klokken 19.24, og man efterlyser vidner, der overværede optrinnet, eller som i øvrigt har oplysninger.

Nu efterforsker betjentene, om sagen kan knyttes til episoden ved gymnasiet på Kileparken i Tilst fredag eftermiddag. Den 17-årige, som her blev overfaldet, er ikke elev på gymnasiet.