Seneste nyheder

Seks lokale naturgenopretningsprojekter er blevet udpeget til at få støtte fra en millionpulje, som skal hjælpe det nødlidende havmiljø i Danmark.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

De seks projekter ligger i Limfjorden ved Gjøl, i Horsens Fjord, ved Drejø i Det Sydfynske Øhav, ved Voerså syd for Frederikshavn, i Lillebælt ved Vejle Fjord og i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord ved Næstved.

Projekterne får støtte til at etablere stenrev og ålegræsenge fra en pulje på samlet 43,5 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond.

Havnaturfonden med sekretariat i Miljøstyrelsen blev etableret som følge af en politisk aftale på Christiansborg i 2024.

Den statslige fond er udstyret med 500 millioner kroner frem til 2030. Penge, der er øremærket danmarkshistoriens største genopretningsprojekt til havs.

I 2025 er det besluttet, at der skal være særligt fokus på projekter i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt.

Det er områder, hvor der gennem tiden er fjernet mange sten, som er vigtige skjule- og levesteder for havdyr.

Stenene er blevet brugt til for eksempel molebyggeri og kystsikring på land.

Genetablering af stenrev og plantning af ålegræs er kendte virkemidler, der giver levesteder tilbage til havdyrene.

Havnaturfonden og Den Danske Naturfond åbnede i september for, at man kunne søge om tilskud fra puljen.

Der er blevet søgt penge til 21 projekter, hvor seks af projekterne er blevet udvalgt af Miljøstyrelsen og Den Danske Naturfond.

Et af de seks projekter er blandt andet naturgenopretning i Horsens Fjord, hvor Horsens Kommune som ansøger får tildelt 3,3 millioner kroner.

Projektet har til formål at genskabe stenrev og ålegræsbede i fjorden.

Det skal blandt andet gøres ved at indsamle 4800 ton marksten hos lokale landmænd, hvorefter de skal lægges enkeltvis på havbunden.

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

En mandlig bilist er i kritisk tilstand, efter at en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen ved Dianalund på Sjælland tirsdag morgen.

Det skriver TV2 Øst.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 07.52.

Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss siger til mediet, at manden er fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Den kvindelige chauffør i lastbilen er uskadt.

Ulykken skete på Skellebjergvej ved Dianalund. Der vil være spærret for trafik et stykke op ad formiddagen, da politiet skal foretage tekniske undersøgelser på stedet.

Ejerne af en natklub i delstaten Goa i Indien flygtede ud af landet kort efter en brand, som natten til søndag kostede 25 mennesker livet.

Det oplyser politi i delstaten ifølge BBC.

Brødrene Saurabh og Gaurav Luthra gik ifølge de indiske myndigheder om bord på et fly til Phuket i Thailand nogle timer efter branden.

– Det viser deres hensigt om at undgå politiets efterforskning, står der i en meddelelse fra politiet i Goa.

Branden brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet Nordgoa.

Der er mistanke om, at branden blev udløst af fyrværkeri inde på klubben.

Størstedelen af de omkomne var ansatte på natklubben. Fire var turister fra Delhi. Fem personer er fortsat i behandling for deres skader.

Nyhedsbureauet AFP har forsøgt at få en udtalelse fra Saurabh Luthra, men han er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelsen.

Myndighederne har bedt Interpol om hjælp til at finde brødrene.

Mandag skrev Saurabh Luthra en opdatering på sociale medier, hvor han udtrykte “dyb sorg” over hændelsen. Han lovede “enhver mulig form for hjælp” til de pårørende til ofrene.

– Ledelsen udtrykker dyb sorg og er dybt rystet over de tragiske dødsfald som følge af den ulykkelige hændelse, siger han i en opdatering på sociale medier, hvor det ikke fremgår, hvor han befinder sig.

Førsteministeren i delstaten, Pramod Sawant, sagde søndag ifølge AFP, at fire mennesker var blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen.

Delstaten Goa i Indien er et populært turistmål og er kendt for sit natteliv og sine strande ud til Det Arabiske Hav. Millioner af turister tager hvert år dertil.

Normalvis skal man gå indenfor, hvis man hører varslingssirenerne alle andre dage end den første onsdag i maj hvert år.

Men onsdag klokken 12 vil man i Skagen kunne høre de højlydte sirener hyle, uden at der er grund til at slå alarm.

Det sker, da Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester et nyt system til varslingssystemet af, skriver Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er første gang i nyere tid, at sirenerne i Danmark vil blive testet med lyd uden for den nationale test, som finder sted hvert år den første onsdag i maj.

Når sirenerne lyder onsdag klokken 12, er det ifølge minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) et “højlydt tegn” på, at varslingssystemet fungerer.

– Det er heldigvis sjældent, at vi gør brug af det. Alligevel er det kun sund fornuft, at vi nu styrker vores muligheder for at varsle befolkningen i tilfælde af en krise, siger han i pressemeddelelsen.

Grunden til, at det netop er Skagen, der er blevet udpeget som teststed, er, at sirenerne er placeret sådan, at en test vil berøre færrest mulige borgere.

Tjekkiets præsident, Petr Pavel, har indsat Andrej Babis som premierminister.

Det viser billeder fra en ceremoni, hvor de to trykker hænder, tirsdag.

Andrej Babis var også premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021 og er selvudnævnt “trumpist” – altså tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

Han har en baggrund som erhvervsmand og har opbygget en formue, der har gjort ham til milliardær.

Det var Babis’ parti, ANO, der stod med sejren, efter at der havde været parlamentsvalg i landet 3. og 4. oktober.

Babis’ parti lovede op til valget, at det ville hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Det seneste årsregnskab fra onlinesupermarkedet Nemlig viser et underskud før skat på 28 millioner kroner.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det er en halvering af underskuddet på 62 millioner kroner i 2024.

Nemlig har fortsat ikke prøvet at have et plus på bundlinjen, men selskabet har lagt en ny strategi, hvor målet er at vokse med 45 procent over de næste tre år.

En strategi, selskabet præsenterede i august, og hvor onlinesupermarkedet blandt andet vil vækste gennem lavere priser.

– Vi skal kunne konkurrere med discount på pris, samtidig med at vi styrker relationen til vores kunder gennem en endnu bedre personaliseret indkøbsoplevelse, siger stifter af Nemlig og administrerende direktør Stefan Plenge i pressemeddelelsen.

Nemlig har i det seneste regnskabsår haft en omsætning på 2,8 milliarder kroner. Det er en omsætningsvækst på knap 100 millioner kroner sammenlignet med året før.

Nemlig er ejet af Stefan Plenge og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen.

Anders Holch Povlsen overdrog i juli sin plads i bestyrelsen til Lise Kaae, som også sidder som administrerende direktør i Holch Poulsens holdingselskab, Heartland-koncernen.

Inden da havde Holch Povlsen siddet i bestyrelsen i Nemlig i 11 år.

Coop forsøgte sig også med hjemmelevering af dagligvarer for år tilbage, men lukkede ned for den igen, fordi den ikke var rentabel.

En af landets andre store dagligvarekoncerner, Salling Group, tilbyder med Bilka To Go hjemmelevering på Sjælland, i Jylland, på Fyn og på Lolland-Falster.

Det danske barselssystem er indrettet efter traditionelle job og rammer i større grad ved siden af de personer, der erhverver sig gennem den danske kulturscene.

Det påpeger 21 kulturorganisationer, der er gået sammen om at pege på fire ændringer af barselssystemet, som i højere grad skal omfavne et arbejdsmarked, hvor man kombinerer forskellige typer indkomster.

Det fortæller skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, som er en af de 21 organisationer.

– Der er rigtig mange, der oplever, at det simpelthen er for svært både at holde gang i den kreative karriere og stifte familie, siger hun om barselsreglerne, der ikke matcher den virkelighed, som mange, der har mere end én type indkomst, står i.

– Det er trist, at vi går glip af en masse talent, og det er urimeligt, at folk skal stå med et valg, om de skal fortsætte deres karriere eller have en familie, tilføjer hun.

Hun nævner som eksempel en musiker, der arbejder et par timer om ugen på en musikskole, spiller et job, hvor man er honorarlønnet, og producerer for andre og bruger sin selvstændige virksomhed.

– Så er det tre forskellige måder at få en indtægt på, som er en helt normal måde at arbejde på, når man er kunstner. Men fordi reglerne er, som de er, så tæller barselsdagpengesystemet kun den ene kasse, siger hun.

Dermed kan man som kunstner risikere, at man faktisk arbejder fuld tid, men fordi det er spredt ud over tre forskellige typer indkomst, så er der ikke nok til at optjene retten til barselsdagpenge.

Derfor foreslår de 21 organisationer blandt andet, at der gives ret til barselsdagpenge på baggrund af en samlet beregning af arbejdstid på tværs af lønmodtagerarbejde, honorarbaseret arbejde og selvstændig virksomhed.

Derudover foreslås det også, at kravet om ansættelse på første orlovsdag skal lempes.

På nuværende tidspunkt skal man være ansat på den første dag i sin orlov eller dagen før. Det kan være kompliceret som kunstner, lyder det fra Birgitte Hjort Sørensen.

Her henviser hun igen til eksemplet med en musiker, der tit kan være ansat en enkelt dag til at optræde.

– Der kan det være ekstremt svært at skulle opfylde det krav om, at man lige præcis er ansat den dag, man går på barsel, siger hun.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) oplyser i et skriftligt svar til DR, at han gerne vil se nærmere på problemstillingen.

Samira Nawa, der er ligestillingsordfører hos De Radikale, mener, at det er “helt urimeligt, at kunstnere kan have en fuldt booket arbejdskalender og alligevel stå uden ret til barsel”.

– Det går især ud over kvinder i kulturlivet. Når de tvinges til at vælge mellem karriere og familie, er det vores barselssystem, der fejler – ikke dem. Danmark burde for længst have sikret deres adgang til barsel, lyder det fra hende til Ritzau.

Foruden Dansk Skuespillerforbund er Billedkunstnernes Forbund, Danske Scenografer, Producentforeningen og Dansk Musiker Forbund blandt andet også at finde blandt de 21 organisationer.

Litauen går i kriseberedskab som reaktion på såkaldte smuglerballoner fra Belarus.

Det oplyser landets regering tirsdag.

Indenrigsminister Vladislav Kondratovic siger, at militæret får øget operationel frihed og kan handle i koordination med politiet eller uafhængigt.

Han kommer dog ikke med yderligere detaljer om tiltaget på et regeringsmøde, som bliver sendt live.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU. Litauen beskylder Belarus for ikke at skride ind over for smugleres brug af vejrballoner, som adskillige gange har ført til, at flytrafik er blevet indstillet.

Tirsdag morgen lyder det fra regeringen, at ballonerne udgør en trussel mod offentlig sikkerhed.

Tirsdagens erklæring kommer således “ikke blot på grund af forstyrrelser af civil luftfart, men også på grund af nationale sikkerhedsinteresser”. Det siger ministeren.

Det står ikke klart, hvor længe tiltagene vil være gældende.

Litauen anser ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kaldte i oktober hændelserne for “hybridangreb”.

2. december sendte Litauen et brev til EU-Kommissionen.

Heraf fremgik det, at Litauen havde registreret 599 smuglerballoner og 197 krænkelser af sit luftrum med droner i år. 320 flyvninger er blevet påvirket. Det omfatter i alt 47.000 passagerer.

Belarus, som lod Rusland bruge sit territorie til invasionen af Ukraine i 2022, har afvist at have noget ansvar for ballonerne.

Landet har også beskyldt Litauen for provokationer, blandt andet angiveligt at sende en drone ind i Belarus med “ekstremistisk materiale”.

Litauen, som i dag er medlem af Nato og EU, men tidligere var en del af Sovjetunionen, har afvist beskyldningerne og kaldt dem falske.

Reuters

Man bør som privat forbruger ikke give sig i kast med de såkaldte lash lamination-produkter derhjemme.

Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der advarer mod privat brug og salg af vippeprodukterne, der løfter og bukker øjenvipperne og holder formen i en periode.

Det siger projektleder ved Forbrugerrådet Tænk Kemi Stine Müller til TV 2 Kosmopol, hvor hun understreger, at produkterne kun bør bruges af professionelle.

Det skyldes, at produkterne bruges tæt på øjnene og indeholder stærke kemikalier som hydrogenperoxid og thioglycolsyre.

– Produkterne med denne type stoffer er ikke sikre for forbrugerne, og derfor skal de selvfølgelig heller ikke sælges til forbrugerne, siger hun til mediet.

Ifølge TV 2 Kosmopol har både Matas og Normal fjernet vippeprodukter efter henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Generelt anbefaler organisationen, at man som forbruger skal undgå produkter, der er mærket “kun til professionelt forbrug” til privat brug.

Stoffet thioglycolsyre nedbryder hårets struktur i øjenvipperne, mens hydrogenperoxid fikserer håret i den nye form.

Begge stoffer kan irritere hud og øjne, og derfor er der skrappe krav til koncentrationer og til, hvem der må arbejde med dem, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Hvis vippelamination indeholder thioglycolsyre eller hydrogenperoxid, skal det ifølge EU’s regler tydeligt fremgå, at det kun er til professionel brug.

Forbrugerrådet Tænk har dog fundet eksempler på øjenvippeprodukterne, hvor det har stået med så lille skrift, at det var svært at tyde.

Selvom der er krav om mærkning af, at produktet kun er til professionel brug, er der ikke præcise krav til, hvor eller til hvem, de må sælges.

Der er ikke de samme regler for produkter til laminering af bryn som med vipper.

Det skyldes, at risikoen for at få produktet i øjnene er mindre ved brynlaminering.

Et russisk Soyuz MS-28-rumfartøj med to russiske kosmonauter og en astronaut fra det amerikanske rumfartsagentur, Nasa, om bord er vendt tilbage til Jorden.

Det meddeler det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rumfartøjet landede tirsdag morgen klokken 08.04 russisk tid – klokken 06.04 dansk tid – nær byen Jezkazgan i Kasakhstan, lyder det fra Roscosmos.

Der er tale om de to russiske kosmonauter Sergej Kud-Svertsjkov og Sergej Mikaev samt amerikaneren Chris Williams.

Også det statslige russiske nyhedsbureau Tass rapporterer om hændelsen.

Her lyder det fra en korrespondent for Tass, at redningspersonale var til stede ved landingsstedet for at hjælpe besætningen med at forlade det såkaldte nedstigningsmodul.

Rumfartøjet blev sendt afsted med en raket fra Kasakhstan for knap to uger siden.

Nyhedsbureauet Reuters skrev dengang, at besætningen efter planen skulle tilbringe otte måneder på Den Internationale Rumstation, ISS.

Deres tilbagevenden til Jorden var således planlagt til slutningen af juli 2026. Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor de i stedet er vendt tilbage efter kun to uger.

Nyhedsbureauet AFP skrev efter opsendelsen, at det russiske opsendelsessted i Kasakhstan var blevet beskadiget.

Fra Roscosmos lød det på sociale medier, at man havde konstateret skader på flere dele af opsendelsesplatformen i Kasakhstan, som er Ruslands eneste sted til bemandede opsendelser.

– Der er blevet identificeret skader på flere dele af opsendelsesplatformen, lød det.

Efter opsendelsen ankom Soyuz MS-28-rumfartøjet til ISS.

Rummet er et af de få områder, hvor USA og Rusland fortsat samarbejder direkte, efter at krigen i Ukraine har skabt spændinger mellem de to landes regeringer.

Ifølge AFP har en række vestlige lande – som del af sanktioner indført mod Rusland siden invasionen af Ukraine i 2022 – indstillet deres samarbejde med Roscosmos.

En brasiliansk kvinde med en familierelation til Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus i USA, vil blive løsladt fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE’s varetægt.

Det har en immigrationsdommer mandag afgjort, oplyser kvindens advokat, Todd Pomerleau, ifølge nyhedsbureauet AP.

Der er tale om 33-årige Bruna Caroline Ferreira, som er brasiliansk statsborger og mor til Karoline Leavitts nevø. Hun blev 12. november anholdt nær storbyen Boston i delstaten Massachusetts.

Senere blev hun flyttet til et detentionscenter i delstaten Louisiana, hvor en dommer mandag afgjorde, at hun kan løslades mod kaution på 1500 dollar. Det svarer til lidt mindre end 10.000 danske kroner.

– Vi argumenterede for, at hun ikke udgjorde nogen fare, og at der ikke var nogen risiko for, at hun vil flygte, skriver Pomerleau til AP i en sms.

Selv om Ferreira er blevet løsladt, er der dog fortsat risiko for, at hun kan blive deporteret på et senere tidspunkt.

En talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) skriver i en e-mail til AP, at Ferreira er kriminel og opholder sig illegalt i USA.

Talspersonen hævder desuden, at hun blev anholdt som følge af vold. En påstand, som den brasilianske kvindes advokat har afvist.

– Hun skal regelmæssigt melde sig hos ICE for at sikre sig, at hun overholder betingelserne for sin løsladelse, skriver talspersonen fra DHS.

Ifølge Ferreiras advokat ankom hun til USA som barn og er således omfattet af migrantordningen Daca, som midlertidigt beskytter personer – der kom til USA som børn – mod at blive deporteret.

Pomerleau oplyser videre, at Ferreira var i gang med at søge om permanent opholdstilladelse i USA, da hun i november blev tilbageholdt af immigrationsmyndighederne.

Umiddelbart efter anholdelsen af Ferreira oplyste en unavngiven kilde med kendskab til sagen til CNN, at det er flere år siden, at Bruna Caroline Ferreira og Karoline Leavitt har talt sammen.

Cambodia har svaret igen i en genopblusset konflikt med Thailand, der udspiller sig i flere provinser, der ligger ved grænsen mellem de to lande.

Det siger Hun Sen, som er Cambodjas tidligere premierminister, tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter at have været tålmodige i mere end 24 timer for at respektere våbenhvilen og for at give tid til at evakuere folk i sikkerhed, gengældte vi i går aftes, i nat og her til morgen, lyder det på Facebook fra Hun Sen.

Ekspremierministeren har stadig stor indflydelse i Cambodja og er leder af landets senat.

– Nu kæmper vi for at forsvare os selv, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvad gengældelsen består i.

Meldingen kommer, efter at Cambodia natten til tirsdag har anklaget thailandske soldater for at have skudt mod grænseprovinsen Banteay Meanchey.

Det har ifølge Cambodjas forsvarsministerium kostet yderligere to civile personer livet.

Fra Maly Socheata, som er talsperson for ministeriet, lød det efterfølgende til journalister, at i alt syv civile er blevet dræbt i Cambodja i de seneste angreb.

Dertil skal tyve være blevet såret.

I en anden udtalelse fra landets forsvarsministeriet lyder det, at Thailands hær tirsdag morgen genoptog angreb i flere grænseområder – blandt andet nær templet Preah Vihear, som er på Unesco’s verdensarvsliste.

Titusindvis af indbyggere er blevet evakueret fra grænseområderne, efter at kampene brød ud søndag.

Også Thailands hær har tirsdag opjusteret antallet af dræbte. Herfra lyder det i en udtalelse, at yderligere to thailandske soldater har mistet livet.

Det samlede antal i Thailand er dermed tre.

– Det samlede antal dræbte soldater er tre, en blev dræbt 8. december og to blev dræbt den 9. december.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Begge parter har således beskyldt hinanden for at have genoptaget konflikten, hvor Thailand mandag gennemførte luftangreb og indsatte kampvogne mod nabolandet.

I juli blev omkring 300.000 personer på begge sider af landenes grænse fordrevet fra deres hjem, skriver AFP. Det skete under fem dages dødelige kampe, som stod på, indtil våbenhvilen trådte i kraft.

Størstedelen af virksomhederne i Europa kan se frem til at slippe for en række regler omkring rapportering af bæredygtighed.

Det fremgår på EU-Parlamentets hjemmeside, efter der natten til tirsdag er indgået en aftale mellem EU-Parlamentet og EU-landene omkring det såkaldte Omnibus 1-forslag.

EU-Parlamentets retsudvalg skal som det næste sige god for aftalen på et møde den 11. december, inden aftalen efterfølgende skal til en sidste afstemning i EU-Parlamentet.

Aftalen betyder, at kun virksomheder med flere end 1000 ansatte og en årlig omsætning på over 450 millioner euro – svarende til 3,36 milliarder kroner – skal rapportere om bæredygtighed.

Samtidig fremgår det af aftalen, at kun virksomheder med flere end 5000 ansatte og en årlig omsætning på 1,5 milliarder euro – svarende til 11,2 milliarder kroner – skal udføre Due Diligence.

Due Diligence er en proces, hvor virksomheder undersøger konsekvenserne af dens aktiviteter i forhold til bæredygtighed.

Aftalen mellem EU-Parlamentet og EU-landene har til hensigt at styrke konkurrenceevnen for europæiske virksomheder på internationale handelsmarkeder.

En styrkelse af konkurrenceevnen har været en vigtig dagsorden for det nuværende danske EU-formandskab. Danmark har snart haft formandskabet i et halvt år. Det udløber ved årsskiftet.

Den såkaldte Draghi-rapport pegede sidste år på, at stadig flere regler fra Bruxelles er ved at kvæle europæiske virksomheder.

De danske erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv og SMVdanmark har flere gange efterlyst mindre EU-bureaukrati for at sikre fremtidens velstand.

Omnibus 1-forslaget har undervejs i lovgivningsprocessen mødt modstand i EU-Parlamentet, hvor De Grønne og Venstrefløjen har udtrykt bekymring for, at regelforenklingerne vil gå ud over den grønne dagsorden.

Honduras’ rigsanklager Johel Antonio Zelaya har anmodet om, at en international arrestordre på landets tidligere præsident Juan Orlando Hernandez fuldbyrdes.

Det skriver rigsanklageren mandag i et opslag på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Juan Orlando Hernandez var præsident i Honduras fra 2014 til 2022.

Han blev i 2022 udleveret fra Honduras til USA, hvor han sidste år blev idømt 45 års fængsel i USA for at have medvirket til at smugle cirka 400 ton kokain ind i USA.

I slutningen af november blev han benådet af USA’s præsident, Donald Trump.

– Jeg har instrueret ATIC og opfordrer også statens sikkerhedsorganer og vores internationale samarbejdspartnere, såsom Interpol, til at fuldbyrde den internationale arrestordre mod den tidligere præsident Juan Orlando Hernandez, der er anklaget for hvidvask og bedrageri, skriver Zelaya.

ATIC er en efterforskningsenhed i Honduras, som blandt andet efterforsker korruption og organiseret kriminalitet.

Den honduranske ekspræsidents hustru sagde sidste uge ifølge Reuters, at Hernandez opholder sig i USA, og at han ikke umiddelbart har planer om at vende tilbage til sit hjemland.

Hvorfor Trump for godt en uge siden valgte at benåde Hernandez, kom den amerikanske præsident ikke med nogen forklaring på.

Hernandez blev i marts sidste år kendt skyldig i at have taget imod millioner af dollar i bestikkelse for at beskytte kokainforsendelser med kurs mod USA.

Det skal have fundet sted siden 2004 – altså længe før han blev præsident.

I løbet af retssagen beskyldte anklagerne desuden Hernandez for at bruge narkopenge til at bestikke embedsmænd og manipulere valgresultatet ved Honduras’ præsidentvalg i 2013 og 2017.

Hernandez nægtede sig skyldig under hele retssagen.

USA’s præsident, Donald Trump, beskylder Mexico for at misligholde en traktat om fordeling af vand mellem de to lande.

Hvis ikke Mexico frigiver en stor mængde vand til landmænd i den amerikanske delstat Texas, vil Trump øge den amerikanske importtold på mexicanske varer med fem procent.

Det skriver præsidenten mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

– Jo længere Mexico venter med at frigive vandet, jo mere lider landmændene.

– Mexico har et ansvar for at få det løst nu, skriver Trump.

I henhold til en traktat fra 1944 skal Mexico levere vand gennem Rio Grande-floden til USA gennem et netværk af dæmninger og reservoirer.

Det er aftalt, at Mexico hver femte år skal sende 2,16 milliarder kubikmeter vand til USA.

Det svarer til lidt mere end ni gange den vandmængde, der er i Esrum Sø. Den nordsjællandske sø er ifølge Naturstyrelsen Danmarks største sø målt på vandvolumen.

I opslaget hævder Donald Trump, at Mexico skylder USA lige knap en milliard kubikmeter vand på grund af overtrædelser af traktaten.

Præsidenten kræver, at en fjerdedel af vandet frigives til USA inden den 31. december. Resten skal komme kort derefter, lyder det.

– Som det ser ud nu, reagerer Mexico ikke, og det er meget uretfærdigt over for vores amerikanske landmænd, som har brug for dette livsvigtige vand, skriver Trump.

– Derfor har jeg godkendt, at der indføres fem procent told på Mexico, hvis dette vand ikke straks frigives.

Mexicos regering har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra USA’s præsident.

I april sagde USA’s landbrugsminister, Brooke Rollins, at Mexico havde accepteret at øge landets vandleverancer til Texas for at afhjælpe vandmangel i den amerikanske delstat.

Mexico har tidligere oplyst, at tørkeforhold har presset landets egne vandressourcer.

Reuters

Israels militær har sent mandag udført angreb mod den militante bevægelse Hizbollah i Libanon.

Det oplyser militæret, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En bølge af angreb har været målrettet et træningsanlæg tilhørende Hizbollahs elitestyrke Radwan, oplyser IDF ifølge det israelske medie The Times of Israel.

Træningsanlægget blev benyttet til at planlægge angreb mod Israel, melder IDF.

Militæret har også udført angreb mod et opsendelsessted for raketter i det sydlige Libanon og andre Hizbollah-bygninger.

Hizbollah har umiddelbart ikke kommenteret angrebene.

Israel har udført flere angreb på Hizbollah, siden Libanons regering i begyndelsen af august godkendte et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne den militante gruppe.

Dengang lød det fra Hizbollahs leder, Naim Qassem, at gruppen ville kæmpe for at bevare sine våben.

IDF hævder, at mandagens angreb er udført i overensstemmelse med israelske aftaler med Libanon.

– De mål, der blev ramt, og den militærtræning, der blev gennemført som forberedelse til aktiviteter mod staten Israel, udgør en overtrædelse af aftalerne mellem Israel og Libanon samt en trussel mod staten Israel, skriver IDF.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden.

Israel bombede i 2023 og 2024 store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

USA’s præsident, Donald Trump, ser kritisk på en EU-bøde på 120 millioner euro til den sociale medieplatform X.

Trump har svært ved at se, hvordan EU-Kommissionen kan retfærdiggøre bøden til det amerikanske techfirma. Den blev givet for brud på EU’s regler om gennemsigtighed.

– Europa er på vej i nogle dårlige retninger, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan gøre det.

Præsidenten oplyser, at han forventer at blive orienteret nærmere om bøden senere mandag. Samtidig kommer han med en advarsel til EU.

– Europa skal passe meget på, siger Trump.

USA’s præsident uddyber ikke sin trussel, så det er uklart, hvad EU skal passe på.

Trump fortæller videre, at han ikke har vendt sagen med ejeren af X, techmilliardæren Elon Musk, der har betegnet bøden som “bullshit”.

EU offentliggjorde bøden på 120 millioner euro, svarende til 900 millioner kroner, fredag.

Fra amerikansk side blev EU straks beskyldt for at udøve censur.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde, at bøden ikke blot var “et angreb på X, men et angreb på alle amerikanske teknologiplatforme og det amerikanske folk”, som udenlandske regeringer står bag.

Henna Virkkunen, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, afviste fredag, at der er tale om europæisk censur.

– Denne beslutning handler om X’ gennemsigtighed og har intet at gøre med censur, sagde hun.

EU er utilfreds med det “vildledende design”, som ifølge EU kendetegner en særlig mærkning i form af et blåt flueben på X.

Det blå flueben indikerer, at en X-bruger er “verificeret”.

Tidligere var det forbeholdt offentlige personer og virksomheder, men i dag kan alle brugere få det blå flueben mod betaling.

Verificeringssystemet blev ændret, efter at Elon Musk købte X – som dengang hed Twitter – i 2022.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup er blevet fyret, efter at han tidligere mandag fik en betinget fængselsdom på 20 dage for spirituskørsel.

Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Ifølge Dansk Industri skyldes afskedigelsen “sagens samlede omfang”.

– Hans handlinger er ikke forenelige med DI’s værdier, og vi har ikke længere den nødvendige tillid, siger Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, i pressemeddelelsen.

Retten på Bornholm kendte mandag Bustrup skyldig for at have kørt spirituskørsel to gange på samme dag i juni.

Først blev han stoppet af politiet i Rønne, hvorefter en blodprøve klokken 16.41 viste, at han havde en alkoholpromille på 1,87.

Senere samme dag blev han stoppet på Øresundsmotorvejen i Kastrup. Her viste en blodprøve, at han havde en promille på 1,95.

Foruden den betingede fængselsdom blev han frakendt retten til at køre bil i otte år. Han skal desuden betale en tillægsbøde på 117.000 kroner.

Bøden er udmålt på baggrund af hans månedsløn.

Det er desuden kommet frem, at Thomas Bustrup også blev taget i spirituskørsel i 2023. Dengang blev hans promille målt lige over 0,5.

Dansk Industri understreger, at organisationen indtil for lidt over en uge siden ikke var bekendt med sagen fra hverken 2023 eller i år.

Det er en uge siden, at Dansk Industri offentligt meddelte, at Bustrup var blevet tiltalt for spirituskørsel. Her lød det, at han havde fået en tjenstlig advarsel.

Siden er der kommet oplysninger frem, som Dansk Industri finder skærpende, lyder det.

– Det er en dybt alvorlig og trist sag, som vi på alle måder tager afstand fra. Samtidig er jeg glad for, at Thomas får den nødvendige hjælp og nu kommer i behandling for sit alkoholmisbrug, siger Lars Sandahl Sørensen i meddelelsen.

Bustrup fortalte i retten mandag eftermiddag, at han er påbegyndt misbrugsbehandling, og at han fra tirsdag starter i døgnbehandling for alkoholmisbrug.

– Jeg er forfærdelig ked af mine handlinger, som der ikke findes undskyldninger for. Det har selvfølgelig fået konsekvenser i form af dagens dom, og at jeg må forlade DI efter 29 år, siger Thomas Bustrup i pressemeddelelsen.

Han har dog forståelse for både domme og Dansk Industris reaktion, lyder det videre.

Thomas Bustrup har været ansat i Dansk Industri siden 1996. Senest har han haft ansvaret for organisationens internationale aktiviteter.

Flere og flere vil gerne bo i København, og det giver behov for flere boliger.

Frem mod 2060 ventes Københavns befolkning at stige med omkring 113.000 personer, hvilket vil give behov for cirka 77.000 nye boliger.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse på baggrund af Boligredegørelsen fra 2025.

Det ventes især, at der kommer flere enlige og par uden børn i København, herunder flere borgere over 65 år.

Væksten blandt børnefamilier ventes at være på omkring 9000, lyder det.

Ifølge redegørelsen er der i dag cirka 346.500 boliger i København.

Af dem er 30,3 procent private udlejningsboliger. Andelsboliger udgør 28,2 procent, mens der er 22,2 procent ejerboliger.

Resten – 19,3 procent – består af almene boliger.

Prisen på en ejerlejlighed i København er næsten blevet tredoblet siden 2010, lyder det.

Det betyder samtidig, at kravet til, hvor meget man skal tjene om året for at få lov at låne til en bolig, er steget.

I 2024 skulle man ifølge Københavns Kommune tjene 740.000 kroner om året for at låne penge til en gennemsnitlig lejlighed på 60 kvadratmeter.

I år er kravet ifølge redegørelsen steget 22 procent til 900.000 kroner.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) glæder sig over, at der er bred opbakning i Københavns Borgerrepræsentation til at bygge flere almene boliger, andelsboliger og private ejerboliger, men ikke private udlejningsboliger.

– Det vil på længere sigt gøre det muligt for flere københavnere med almindelige indkomster at bo i byen, men det kommer desværre til at tage et stykke tid, fordi udviklingen er gået i den forkerte retning i så lang tid, siger hun i pressemeddelelsen.

På tværs af de forskellige boligtyper er ejerboliger typisk de største med et gennemsnit på 102 kvadratmeter. Almene boliger er med et gennemsnit på 71 kvadratmeter de mindste.

Københavns Kommune fremhæver desuden i pressemeddelelsen, at der i hver femte bolig på over 100 kvadratmeter bor en person over 60 år.

Ældre flytter sjældent, da de typisk har en stærk tilknytning til deres bolig og lokalområde, ligesom det er svært at finde en anden økonomisk attraktiv bolig, lyder det.