Seneste nyheder

21. november 2025

USA’s Witkoff trykker hånd med Putin ved femte Rusland-besøg i år

USA’s særlige udsending Steve Witkoff er onsdag ankommet til Moskva, hvor han er blevet modtaget af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Det er Witkoffs femte besøg i Rusland siden årsskiftet.

Billeder fra Kreml – det russiske styres hovedkvarter i Moskva – viser Witkoff og Putin give hinanden hånden.

Det var forud for besøget uvist, om Witkoff skulle mødes med Ruslands præsident. Det fremgik kun, at den særlige udsending skulle mødes med personer fra den russiske ledelse.

Mødet finder sted to dage før en deadline, som USA’s præsident, Donald Trump, har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvilen inden fredag, rammes landet af amerikanske sanktioner, har Trump varslet.

Der er ikke fremlagt konkrete planer for sanktionerne fra amerikanernes side. Men Trump har tidligere truet med at indføre sekundære toldsatser på Ruslands handelspartnere Indien og Kina.

Trump sagde tirsdag, at han afventer resultatet af Witkoffs møder i Moskva, før han beslutter sig for de økonomiske tiltag.

Witkoff landede i Vnukovo-lufthavnen sydvest for Moskva onsdag morgen klokken 07 lokal tid – klokken 06 dansk tid.

Her blev han modtaget af Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for Ruslands statslige investeringsfond (RDIF), og som er Putins økonomiske forhandler.

Efterfølgende gik de en tur i Zarjadje-parken i Moskva.

Jurij Usjakov, Putins rådgiver, kalder hen på eftermiddagen mødet mellem Putin og Witkoff for “konstruktivt” og understreger, at “signaler” er blevet sendt og modtaget mellem de to lande.

Rådgiveren tilføjer desuden, at USA’s præsident, Donald Trump, endnu ikke er blevet briefet i kølvandet på samtalen.

– Derfor vil jeg afholde mig fra at give mere detaljerede kommentarer, siger Usjakov og lover, at han vil komme med mere uddybende kommentarer senere.

Alle hidtidige amerikanske forsøg på at få Rusland til at stoppe krigen i Ukraine eller indgå en aftale om våbenhvile er mislykkedes.

Fredag gav Trump to amerikanske atomubåde ordre til at sejle tættere på Rusland. Det skete som reaktion på udtalelser fra Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev.

Natten til mandag sagde Trump, at den amerikanske flåde havde fulgt hans ordre og bragt ubådene til “regionen”.

Det er uvist, om der er tale om atomdrevne ubåde eller ubåde bevæbnet med atomvåben.

Konservativ historiker tages i ed som Polens nye præsident

Der er onsdag formiddag taget hul på et nyt politisk kapitel i Polen, hvor den nationalkonservative Karol Nawrocki er taget i ed som landets præsident.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nawrocki blev erklæret som vinder af præsidentvalget i Polen efter valgets anden runde 1. juni.

Præsidenten, der er uddannet historiker og er tidligere museumsinspektør, er nationalist og støttes af det store oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet.

Som præsident er Nawrocki Polens statsoverhoved og landets øverste repræsentant.

Præsidenten kan fremsætte lovforslag i parlamentet, nedlægge veto mod lovgivning og har en vis indflydelse på landets udenrigs- og forsvarspolitik.

Men han er ikke regeringsleder.

Regeringen ledes af den EU-venlige premierminister, Donald Tusk. Han står i spidsen for en koalitionsregering, der domineres af hans eget midterparti, Borgerplatformen.

Politisk er Nawrocki og Tusk langt fra hinanden, og der er udsigt til politiske slagsmål efter Nawrockis tiltrædelse.

Blandt andet er Nawrocki – modsat Tusk – imod øget centralisering inden for EU og skeptisk over for en eventuel optagelse af Ukraine i unionen.

Nawrocki er i modsætning til Tusk desuden imod lempelser af Polens abortlovgivning og imod udvidede rettigheder til LGBTQ+-personer.

Polens højesteret har siden præsidentvalgets anden runde modtaget 56.000 klager vedrørende valget.

Over 50.000 klager er blevet afvist, inden de overhovedet blev behandlet.

Den polske anklagemyndighed har hævdet, at stemmeoptællingen blev forfalsket til Nawrockis fordel på nogle valgsteder.

Det førte til krav om en national omtælling. Højesteretten endte dog kun med at beordre stemmerne fra 13 valgsteder talt om.

I sidste ende konkluderede Polens øverste domstol, at resultatet af præsidentvalget stod ved magt.

Nawrocki vandt ifølge de officielle resultater med 50,89 procent af stemmerne.

Han fik 369.000 flere stemmer end sin modkandidat, Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski, som havde støtte fra Donald Tusks regering.

Præsidentperioden i Polen varer fem år, og en præsident kan ifølge den polske forfatning højst sidde i to perioder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC København sender reservemålmand til Cardiff

FC København lejer den engelske målmand Nathan Trott ud til Cardiff City. Det skriver FCK på sin hjemmeside.

Trott kom til FCK for et år siden og var i første omgang førstekeeper i FCK, men blev sidenhen reserve og har efterhånden været det længe.

26-årige Trott har en succesfuld fortid i Vejle Boldklub. Præstationerne i Vejle fik FCK til at købe ham i engelske West Ham. Trott skal nu spille for Cardiff, som i den kommende sæson spiller i Englands tredjebedste fodboldrække.

FCK meddeler, at der er indgået en lejeaftale for denne sæson, og Cardiff har også sikret sig en købsoption på spilleren.

– I den nuværende konkurrencesituation på målmandsposten har vi vurderet, at det er bedre, at Nathan får muligheden for at være tættere på spilletid, end hvad udgangspunktet er lige nu i FC København, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside.

Mod slutningen af sidste år blev Trott sendt på bænken af Theo Sander, som i dag er udlejet til OB, mens FCK i vinterpausen lejede tyske Diant Ramaj i Borussia Dortmund.

Op til denne sæson har FCK købt den kroatiske landsholdsmålmand Dominik Kotarski i græske Paok. Han er københavnernes klare førstevalg for tiden.

Trott står noteret for i alt 30 kampe for FCK.

Borgere i hovedstaden kan fremover følge ambulancen på telefonen

Akut syge og tilskadekomne borgere i Region Hovedstaden kan fremover følge ambulancen på telefonen under udrykning.

Det skriver Region Hovedstadens Akutberedskab på det sociale medie X.

Borgere vil modtage en sms med et link til tjenesten, hvis man har ringet 112.

Det nye tiltag skal være med til at give mere tryghed til borgere i nød, siger direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Thomas Reimann.

– Det giver en stor tryghed for borgere, der ringer og har akutte behov, at de ved, hvornår ambulancen kommer.

Tjenesten blev sat i gang tirsdag og gælder kun for såkaldte A-kørsler, der er ved de mest akutte tilfælde.

Det oplyser akutberedskabet til Ritzau.

Det skyldes, at ambulancer ved mindre akutte tilfælde kan blive omdirigeret, hvis der er en mere akut udsat borger tættere på.

Forhåbningen er dog, at det kan udvides til også at omfatte ikke akutte udrykninger, siger Thomas Reimann.

– Vi har startet med de akutte kørsler, hvor disponeringen ikke er så kompleks. Der sender vi bare den nærmeste ambulance afsted. Vi håber, at det kan udvikles, så det også kan bruges til ikke akutte kørsler, hvor der også er behov for tryghed.

Man vil på tjenesten ikke kunne se ambulancens præcise placering, men blot en blå ring, der bliver mindre, i takt med at ambulancen nærmer sig.

Og det er primært af hensyn til sikkerhed for personalet i ambulancen, forklarer beredskabsdirektøren.

– Der kunne være folk, der har onde hensigter i forhold til vores akutberedskab, og derfor viser vi ikke den præcise rute. Så må vi se, om vi kan gøre det anderledes, når vi har gjort os nogle flere erfaringer, afslutter Thomas Riemann.

Der er indtil videre 46 borgere, der har anvendt tjenesten.

I første kvartal af 2025 nåede 99 procent af alle A-kørsler, det vil sige akutte ambulancekørsler, i hovedstaden frem til borgeren inden for 15 minutter.

Det skrev Region Hovedstadens Akutberedskab i en pressemeddelelse den 30. maj.

Novo Nordisk-aktien ligger stabilt efter regnskab

Novo Nordisk-aktien ligger forholdsvis fladt, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for første halvår.

Omkring klokken 9.40 ligger aktien til et fald på omkring 0,2 procent.

Siden Novo Nordisk nedjusterede sine forventninger til salgsvæksten i 2025 for otte dage siden, er aktiekursen faldet over 30 procent.

Kort efter nedjusteringen satte selskabet også navn på Mike Doustdar, som skal overtage som topchef efter Lars Fruergaard Jørgensen.

Mike Doustdar overtager torsdag. Regnskabet, som er blevet præsenteret onsdag, bliver dermed det sidste med Lars Fruergaard Jørgensen som topchef.

Død gris skaber kø på motorvej

En død gris skaber onsdag morgen kø på E20Ø Motorvejen fra Vejle mod Fredericia.

Det fremgår af P4’s trafikmeldinger.

Grisen ligger på selve kørebanerne og er øjensynligt faldet ud af en grisetransport, som holder i nødsporet længere fremme.

Sydøstjyllands Politis vagtchef fortæller til Ritzau, at det nu skal undersøges, hvordan grisen kunne falde ud af lastbilen. Umiddelbart tyder det på, at låsen til grisens bur er gået i stykker.

En dyrlæge skal også tilse de øvrige grise i transporten.

Ifølge Vejdirektoratet er vejhjælp på stedet, og det højre spor er spærret.

Køen er voksende, og den begynder lidt før motorvejskryds Skærup, skriver P4 Trafik lidt før klokken 08.00.

Bilister skal ifølge P4 Trafik regne med op mod 25 minutters forsinkelse på strækningen.

Vejdirektoratet venter normal trafik efter myldretiden.

For anden dag aflyser vejret færgeafgange mellem Hirtshals og Norge

Færgeselskabet Color Line aflyser fire overgange mellem Norge og Danmark onsdag formiddag på grund af vejret.

Det fremgår af selskabets hjemmeside.

Det drejer sig om to afgange til Hirtshals klokken 08.00 fra henholdsvis Kristiansand og Larvik.

Det gælder også en afgang fra Hirtshals til Kristiansand klokken 12.15 og en afgang fra Hirtshals til Larvik klokken 12.45.

Afgange senere på dagen står onsdag morgen stadig til at blive gennemført.

Det drejer sig om afgang fra Hirtshals mod Kristiansand klokken 20.45 og fra Hirtshals mod Larvik klokken 23.15.

Også afgang fra Kristiansand til Hirtshals klokken 16.30 og fra Larvik til Hirtshals klokken 17.30 ser ud til at kunne gennemføres.

Tirsdag blev i alt otte afgange mellem Hirtshals og Kristiansand og mellem Hirtshals og Larvik aflyst.

Årsagen til aflysningerne er stormen Floris, der mandag ramte Storbritannien og efterfølgende satte kurs mod Norge.

Overgangene mellem Kiel og Oslo er ikke påvirket. Det er sejladsen mellem Sandefjord og Strømstad heller ikke.

Stormen Floris gav mandag vindstød på op til orkanstyrke ved Skotlands kyster. Her resulterede stormen i, at tog- og færgedriften i flere dele af landet måtte indstilles.

Blæsevejret bevægede sig efterfølgende videre nord for Danmark i retning mod Norge.

Sent mandag aften og natten til tirsdag drejede vinden mod de nordjyske kyster med stormende kuling.

NRK skrev tirsdag aften, at voldsomt vejr ville præge særligt det vestlige Norge onsdag morgen også.

Iran henretter mand for at spionere mod atomforsker for Israel

Iran har onsdag henrettet en mand, der var mistænkt for at spionere for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Manden blev dømt for at have videregivet oplysninger om en atomforsker, som blev dræbt under Israels offensiv mod Iran i juni.

Det oplyser det iranske retsvæsen på sin hjemmeside, Mizan, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Roozbeh Vadi blev henrettet efter en retlig proces og højesterettens stadfæstelse af hans dom, skriver Mizan.

Manden blev henrettet ved hængning.

Ifølge Mizan arbejdede Roozbeh Vadi hos en af Irans “centrale og følsomme organisationer”, og hans adgang til institutionen muliggjorde, at han kunne videregive “klassificerede oplysninger” til Mossad.

Han blev angiveligt rekrutteret online af den israelske efterretningstjeneste.

Det fremgår ikke, hvilken atomforsker manden spionerede imod.

En række iranske atomforskere og højtstående militærfolk blev dræbt, og flere atomanlæg blev beskadiget under Israels offensiv mod Iran i juni.

De israelske angreb ramte også beboelsesejendomme.

Iran svarede igen med missil- og droneangreb på Israel, som blandt andet ramte beboelsesområder i storbyen Tel Aviv og i Beersheba i det sydlige Israel.

De gensidige angreb kostede omkring 930 mennesker livet i Iran, mens cirka 30 personer blev dræbt i Israel.

Krigen blev indledt af Israel og varede 12 dage. Formålet var ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at ødelægge Irans atomprogram og forhindre, at landet udvikler en atombombe.

Efterfølgende har de iranske myndigheder foretaget en række anholdelser af personer, som mistænkes for at have spioneret for Israel.

Flere er ligesom Roozbeh Vadi blevet henrettet efter at være blevet dømt for at have spioneret for Mossad.

Iran er ifølge blandt andet Amnesty International det land i verden, der udfører næstflest henrettelser – kun overgået af Kina, skriver AFP.

Novo har mere end firdoblet salg af Wegovy uden for USA

Novo Nordisks salg af vægttabsmidlet Wegovy er i første halvår vokset 78 procent på globalt plan, når man justerer for udsving i valutakurser.

Samlet lander salget i første halvdel af 2025 på 36,9 milliarder kroner.

Det viser Novo Nordisks regnskab for første halvår, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Det amerikanske marked er det klart største, når det kommet til Novos salg af Wegovy. Halvårets vækst er dog drevet af både salget i USA og uden for USA.

Ser man kun på udviklingen på det amerikanske marked er salget vokset 37 procent til 24,7 milliarder kroner i perioden.

Uden for USA er Wegovy-salget vokset med 335 procent til 12,2 milliarder kroner. Dermed er salget af Weogvy uden for USA blevet mere end firdoblet fra første halvår i 2024 til første halvår i år.

Wegovy er nu blevet lanceret i omkring 35 lande uden for USA, skriver Novo Nordisk i regnskabet.

Generelt er væksten i salget af Wegovy delvist opvejet af en nedgang i salget af Novos ældre vægttabsmiddel Saxenda.

Samlet er salget af vægttabsmidlerne Wegovy og Saxenda vokset med 58 procent på globalt plan, når man justerer for udsving i valutakurser.

I løbet af de seks måneder har Novo Nordisk solgt vægttabsmidler for 38,8 milliarder kroner.

Novo Nordisks overskud steg 22 procent i første halvår

Novo Nordisk tjente 55,5 milliarder kroner i første halvår. Det er 22 procent mere end i første halvår året før.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Tirsdag den 29. juli nedjusterede Novo Nordisk sine forventninger til salgsvæksten i hele 2025. Nu forventer selskabet en vækst på mellem 8 og 14 procent i omsætningen.

Den tidligere forventning lød på 13 til 21 procent.

Her offentliggjorde Novo Nordisk samtidig enkelte nøgletal fra andet kvartal, herunder at salget var vokset med 18 procent, når man justerer for udsving i valutakurser.

Salget i første halvår lyder på 154,9 milliarder kroner.

Novo Nordisk begrundede blandt andet nedjusteringen med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA, hvilket påvirker salget.

I første halvår er salget af Wegovy i USA vokset med 37 procent, når man justerer for udsving i valutakurser. Novo Nordisk har solgt Wegovy på det amerikanske marked for 24,7 milliarder kroner i perioden.

Kort efter nedjusteringen i slutningen af juli præsenterede medicinalselskabet den person, som skal overtage som øverste chef efter Lars Fruergaard Jørgensen. Det bliver Mike Doustdar, som starter i jobbet torsdag.

Mike Doustdar har hidtil haft det øverste ansvar for salget på alle markeder på nær det amerikanske.

Novo Nordisk faldt med 23,1 procent på børsen, efter at nedjusteringen og den nye topchef var blevet offentliggjort.

På sin sidste dag som topchef siger Lars Fruergaard Jørgensen, at Novo Nordisk som følge af nedjusteringen vil indføre tiltag for at sikre effektiviteten.

– Som følge heraf træffer vi foranstaltninger for at skærpe vores kommercielle eksekvering yderligere og sikre effektivitet i vores omkostningsbase, samtidig med at vi fortsætter med at investere i fremtidig vækst, siger han i en kommentar til regnskabet.

I andet kvartal har Novo Nordisk haft en omsætning på 76,9 milliarder kroner. I samme periode har selskabet tjent 26,5 milliarder kroner.

Dansker og nordmand fundet døde efter redningsaktion i Norge

En dansker og en nordmand er fundet døde i Øvre Mjølkedalen i Breheimen i Norge.

Det skete efter en redningsaktion, hvor man ledte efter mændene, der var på tur i vandreområdet cirka 200 kilometer nordøst for Bergen.

Det skriver flere norske medier – heriblandt Aftenposten, Bergens Tidende og nyhedsbureauet NTB.

Begge mænd var i 60’erne. De pårørende er underrettet, oplyser operationsleder Frode Kollveit fra Vest Politidistrikt til NTB.

Ifølge NTB oplyste politiet tirsdag eftermiddag, at det havde fået melding om, at en person på en tur var kommet til skade, og at de havde brug for hjælp til at komme ned. Der var dårlig dækning og uklare omstændigheder, lød det.

Området er ramt af dårligt vejr. Det skrev operationsleder Steinar Hausvik natten til onsdag.

– Lige før midnat ankom frivillige fra Røde Kors til det sted, hvor vi mente, at de to befandt sig. Desværre blev begge fundet omkommet. Røde Kors’ mandskab var nødt til at returnere fra stedet på grund af ekstremt dårligt vejr, skrev han ifølge den norske avis VG.

Øvre Mjølkedalen ligger i Luster Kommune.

Trump-udsending ankommer til Rusland få dage før frist for våbenhvile

Den amerikanske udsending Steve Witkoff er onsdag landet i Ruslands hovedstad, Moskva. Det oplyser det russiske nyhedsbureau Tass ifølge AFP.

Den amerikanske udsending skal mødes med den russiske ledelse, mens USA’s præsident Donald Trumps frist for at indføre nye sanktioner mod Rusland nærmer sig, skriver AFP.

Witkoff blev i lufthavnen i Moskva modtaget af den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for den statslige russiske investeringsfond, RDIF.

Donald Trump havde tidligere denne uge meddelt, at han ville sende Witkoff til Rusland.

I sidste måned fremrykkede den amerikanske præsident en frist for, hvornår Rusland skal gå med til en våbenhvile med Ukraine. Fristen er således den 8. august.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvile inden da, rammes Rusland af sanktioner, har Trump varslet.

1500 brandfolk indsat i kamp mod naturbrand i det sydlige Frankrig

En naturbrand, der begyndte tirsdag eftermiddag, hærger tidligt onsdag morgen fortsat i det sydlige Frankrig.

Flammerne har bredt sig gennem et område på 110 kvadratkilometer i amtet Aude. Det svarer til en område, der er en smule mindre end Læsø.

– Branden breder sig i et område, hvor betingelserne er gunstige for dens fremfærd. Vi overvåger brandens yderkanter og bagside for at forhindre, at den blusser op, siger Lucie Roesch, der er embedsmand i amtet Aude.

Selv om branden har spredt sig natten til onsdag, er det sket langsommere, end det var tilfældet tirsdag.

– Brandens fremfærd blev bremset i løbet af natten på grund af høj luftfugtighed, tilføjer Lucie Roesch.

1500 brandfolk har siden tirsdag eftermiddag kæmpet med at få bugt med flammerne. Også flere fly har været indsat for at tage del i slukningsarbejdet.

Brandfolkene ventes at få støtte til slukningsarbejdet fra luften omkring daggry, lyder det fra Roesch, der advarer om, at slukningsarbejdet vil holde amtet beskæftiget i flere dage.

– Det er tale om en længerevarende operation, siger hun.

Onsdag morgen oplyser amtet Aude, at i alt ni personer er såret som følge af branden. Blandt dem er syv brandfolk.

Roesch fortalte tirsdag aften, at to personer havde pådraget sig kvæstelser som følge af branden. En af dem blev meldt i kritisk tilstand.

Flere campingpladser og en landsby er blevet delvist evakueret, ligesom flere veje er blevet lukket for trafik som følge af flammerne og røgudviklingen.

Tirsdag aften var meldingen desuden, at motorvejen A9, der forbinder Frankrig og Spanien, var lukket.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skrev sent tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X, at branden spredte sig, og at alle landets ressourcer var sat ind i kampen mod flammerne.

– I denne prøvelse skal vi udvise den største forsigtighed og følge myndighedernes anvisninger, tilføjede han.

Naturbrandene er i de seneste år blevet mere voldsomme i amtet Aude.

Det skyldes blandt andet, at der falder mindre nedbør, ligesom vinmarkerne er blevet færre.

AFP

Hiroshima markerer 80-året for atombombe med stille bøn

Japan markerede onsdag morgen 80-året for den amerikanske atombombe, der blev kastet over Hiroshima.

Nøjagtig klokken 08.15 lokal tid – det tidspunkt hvor bomben ramte – blev der afholdt en stille bøn ved en ceremoni ved byens mindesmærke.

Samtidig lagde hundredvis af sortklædte embedsmænd, studerende og overlevende blomster ved mindesmærket, der er placeret tæt på ruinerne fra en tidligere kuppelformet bygning.

Bygningen blev ramt, da USA smed bomben over Hiroshima den 6. august 1945.

Byens borgmester, Kazumi Matsui, advarede i en tale om, at verden måske ikke har taget ved lære af bomberne, der ramte Hiroshima og tre dage senere havnebyen Nagasaki.

Kazumi Matsui henviste til de senere års militære oprustning på grund af krigene i Ukraine og Mellemøsten.

– Disse udviklinger ignorerer åbenlyst den lære, som det internationale samfund burde have fået fra historiens tragedier, sagde borgmesteren.

Kazumi Matsui mener, at det er forkert, hvis nutidens politiske ledere antager, at de beskytter deres egne lande ved at råde over et stort arsenal af atomvåben.

– Til alle ledere verden over: Besøg Hiroshima og vær selv vidne til atombombens virkelighed, sagde borgmesteren.

Det anslås, at de to amerikanske atombomber kostede over 200.000 japanere livet.

Formålet med at kaste bomberne var at få Japan til at overgive sig i Anden Verdenskrig.

Efter angrebet på Hiroshima fik Japan tre dage af USA til at overgive sig. Men da amerikanere ikke fik noget svar, kastede USA endnu en atombombe over Nagasaki den 9. august.

Den 15. august 1945 kapitulerede Japan, og dermed var Anden Verdenskrig slut.

I en udtalelse onsdag advarer FN’s generalsekretær, António Guterres, mod en stigende atomtrussel. Guterres siger, at de samme våben, der ødelagde Hiroshima og Nagasaki, igen bruges til at udøve magt.

AFP

 

Advokat: Diddy håber på en benådning fra Donald Trump

Rapperen Sean “Diddy” Combs, der i juli blev kendt skyldig i to anklagepunkter relateret til prostitution, håber på at modtage en benådning fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det fortæller Nicole Westmoreland, der er en af Combs advokater, tirsdag aften i et interview til CNN.

– Det er min opfattelse, at vi har taget kontakt (til præsident Donald Trumps administration, red.) og haft samtaler omkring en benådning, siger advokaten.

Den amerikanske præsident har dog for nylig antydet, at det er usandsynligt, at han kommer til at benåde den 55-årige rapper, der ventes at modtage sin dom 3. oktober.

– Jeg var meget venligt stemt over for ham. Jeg kom godt ud af det med ham, og han virkede som en flink fyr, sagde Trump fredag, da han i et interview med mediet Newsmax blev spurgt til, om han kunne finde på at benåde Combs.

– Jeg kendte ham ikke så godt, men da jeg stillede op til valget, var han meget fjendtligt stemt, tilføjede præsidenten ifølge Reuters.

Da Trump herefter blev spurgt til, om det betød, at han var tilbøjelig til ikke at benåde rapperen, svarede han:

– Ja, det vil jeg sige.

Combs har dog ifølge sin advokat fortsat ikke opgivet håbet om, at Trump vil underskrive en benådning af ham.

– Hr. Combs er en meget håbefuld person, og jeg tror, at han fortsat er håbefuld, siger Westmoreland sent tirsdag aften dansk tid.

Det var 2. juli, at hiphop-mogulen blev kendt skyldig i to anklagepunkter relateret til prostitution. Samtidigt blev han frifundet for anklager om menneskehandel og afpresning.

Siden har han fået afvist en anmodning om at blive løsladt mod kaution.

Diddy er en af USA’s helt store rapstjerner gennem de seneste årtier. Han kan få op til ti års fængsel for hvert af de to punkter, som han er kendt skyldig i.

34 personer har vidnet mod ham i løbet af sagen, der har været i gang siden 5. maj.

Straffesagen i New York er ikke den eneste sag mod ham. Der er også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

I alt har over 120 mennesker anklaget Combs for overgreb.

To personer meldes såret i naturbrand i det sydlige Frankrig

En naturbrand hærger tirsdag i det sydlige Frankrig, hvor en motorvej er blevet lukket og to personer er såret som følge af branden.

Den ene af dem er ifølge de lokale myndigheder i kritisk tilstand. Der er ikke umiddelbart offentliggjort yderligere oplysninger om, hvordan de to personer pådrog sig deres skader.

Flammerne har bredt sig igennem et område på 80 kvadratkilometer i kommunen Corbiéres. Det svarer til en område, der er en smule mindre end Rømø.

Myndighederne har på grund af branden set sig nødsaget til at lukke motorvejen A9, der forbinder Frankrig og Spanien.

Flere campingpladser og en landsby er blevet delvist evakueret, ligesom at flere mindre veje holdes lukket.

– Branden spreder sig meget hurtigt, fordi vejrforholdene er ufordelagtige. Det er en af de tørreste områder i amtet, og vinden er stærk, siger Lucie Roesch, der er embedsmand i amtet Aude, hvor kommunen Corbiéres ligger.

Hun fortæller, at lige knap 1000 brandfolk tirsdag aften kæmper mod flammerne, ligesom 14 fly er blevet indsat for at tage del i slukningsarbejdet.

– Det bliver en lang nat, tilføjer Roesch.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skriver sent tirsdag aften i et opslag på det sociale medie X, at branden spreder sig, og at alle landets ressourcer er sat ind i kampen mod flammerne.

– I denne prøvelse skal vi udvise den største forsigtighed og følge myndighedernes anvisninger, tilføjer han.

Naturbrandene er i de seneste år blevet hyppigere i amtet Aude. Det skyldes blandt andet, at der falder mindre nedbør, ligesom vinmarkerne er blevet færre.

AFP

22-årig mand stukket med kniv på Frederiksberg

En 22-årig mand er uden for livsfare, efter at han tirsdag aften blev stukket med kniv på Lauritz Sørensens Vej på Frederiksberg.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen.

– Vi modtog klokken 22.48 en anmeldelse om slagsmål, og da vi ankom til stedet, kunne vi konstatere, at en person var stukket med kniv i maveregionen, siger Michael Andersen til mediet.

Offeret var ifølge vagtchefen ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet.

– Ved ankomst til undersøgelse blev han erklæret uden for livsfare, siger Michael Andersen.

Politiet har anholdt fire personer, som vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag, oplyser vagtchefen onsdag morgen.

– Vi har sigtet dem for kvalificeret vold, siger Michael Andersen.

Kvalificeret vold er en bestemmelse, der omhandler angreb mod legemet, som er af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Vagtchefen vil ikke udtale sig om et muligt motiv og de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet.

68 palæstinensere meldes dræbt i Gaza i israelske angreb

68 palæstinensere meldes tirsdag dræbt som følge af israelske skud eller luftangreb i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Talsmand for Gazas civilforsvar, Mahmud Bassal, fortæller, at 56 af de dræbte mistede livet tre forskellige steder i Gaza, mens de stod i kø eller ventede på nødhjælp.

30 palæstinensere blev dræbt nær byen Khan Yunis, mens de ventede på nødhjælp, oplyser Bassal.

Den israelske hær fortæller til AFP, at den affyrede advarselsskud, men at den ikke er klar over, at nogen skulle være døde.

Yderligere 20 personer blev ifølge talsmanden Mahmud Bassal dræbt af israelske skud nær grænseovergangen ved Zikim i det nordlige Gaza. Israelsk militær oplyser til AFP, at det er i gang med at undersøge sagen.

I det centrale Gaza meldes seks personer dræbt af skud, mens de ventede på uddeling af mad tæt på et distributionscenter. I samme forbindelse blev 21 personer såret, fortæller Mahmud Bassal.

Den israelske hær afviser, at den har åbnet ild nær et distributionscenter for nødhjælp i det centrale Gaza.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mødtes tirsdag med højtstående sikkerhedsfolk for at arbejde på en ny strategi for den næsten to år lange krig mod den militante gruppe Hamas i Gazastriben.

– Det er nødvendigt, at besejre fjenden i Gaza, befri alle de tilfangetagne gidsler og sikre, at Gaza ikke længere udgør en trussel mod Israel, sagde Netanyahu.

Flere israelske medier berettede efter mødet, at Netanyahu overvejer at besætte Gazastriben, hvilket han ikke selv har kommenteret.

Meldingen om en mulig israelsk besættelse af Gazastriben fik FN’s vicegeneralsekretær, Miroslav Jenca, til at komme med en advarsel.

Jenca mener, at det vil få katastrofale konsekvenser for både palæstinensere og de tilbageværende israelske gidsler, som den militante gruppe Hamas fortsat holder fanget.

AFP

Tidligere tysk verdensmester Frank Mill er død – 67 år

Den tidligere verdensmester med Vesttyskland Frank Mill er tirsdag død. Fodboldspilleren blev 67 år.

Det oplyser det tyske fodboldforbund (DFB) i en meddelelse ifølge Reuters.

Ifølge tyske medier blev Mill ramt af et hjerteanfald i maj i Milano i Italien.

Frank Mill var en del af det vesttyske fodboldlandshold, der vandt VM i 1990 i Italien.

Som angriber scorede Mill masser af mål i de bedste tyske fodboldrækker. Det blev til 123 Bundesliga-mål og 87 mål i 2. Bundesliga.

I Bundesligaen blev målene primært scoret for Borussia Mönchengladbach og Borussia Dortmund fra 1981 til 1994, inden han sluttede karrieren i Fortuna Düsseldorf.

Med Dortmund vandt Mill den tyske pokalturnering i 1989 og var i finalen i UEFA Cup i 1993.

Dortmunds præsident, Reinhold Lunow, kalder Mill for “en af sine helte”, i en meddelelse på klubbens hjemmeside.

– Uden Frank Mill ville Borussia Dortmund ikke have vundet pokalturneringen i 1989 og ville ikke være, hvor vi er i dag, siger Lunow.

I Dortmund var Frank Mill blandt andet holdkammerat med Flemming Povlsen og Mark Strudal.

Frank Mill spillede 17 landskampe for Vesttyskland. Han var også en del af de vesttyske landshold, der deltog ved OL i 1984 og 1988, hvor det blev til vesttysk bronze i 1988.

Talsperson: Rwanda indgår migrantaftale med USA

Rwanda har indgået en aftale med USA om at acceptere op til 250 migranter fra landet.

Det siger Yolande Makolo, der er talsperson for regeringen i Rwanda, til nyhedsbureauet AFP.

Talspersonen understreger i samme ombæring, at landet vil beholde “muligheden for at godkende hver enkelt person, som der bliver foreslået til genbosætning”.

Den amerikanske regering, der siden Trumps indsættelse som præsident har ført en hård kampagne mod migranter i landet, har endnu ikke kommenteret meldingen fra Rwanda.

I marts deporterede Trumps administration mindst 200 venezuelanske statsborgere fra USA til et højsikkerhedsfængsel i El Salvador på baggrund af anklager om, at de er medlemmer af banden Tren de Aragua.

Det er langt fra første gang, at Rwanda har diskussioner med vestlige lande om muligheden for, at Rwanda modtager migranter fra andre lande.

Tidligere har Danmark haft planer om at etablere et modtagecenter i Rwanda, der skulle stå for asylbehandling.

Det var den daværende socialdemokratiske regering, der i 2019 første gang luftede forslaget.

De danske planer har dog i store træk været sat på standby længe, efter regeringen blev udvidet i 2022 med Venstre og Moderaterne, hvor sidstnævnte er imod et modtagecenter i Rwanda.

Senest i maj sagde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at man nu kigger mod forskellige muligheder, men håber, at et modtagecenter i et land uden for EU vil kunne være klar “inden for nogle år”.

Også Storbritannien har haft et ønske om at sende migranter og asylansøgere til landet.

I 2022 underskrev Rwanda og Storbritannien således en aftale om, at landet skulle modtage flere tusinde asylansøgere fra Storbritannien.

Aftalen blev dog droppet, efter partiet Labour i 2024 vandt det britiske parlamentsvalg, og Keir Starmer blev landets premierminister.

Forslagene om at sende migranter og asylansøgere til Rwanda har gennem tiden fået kritik af flere menneskerettighedsorganisationer.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]