Seneste nyheder

Justitsministeriets lovpakke om styrket indsats mod fodbolduroligheder blev torsdag vedtaget i Folketinget.

Loven træder i kraft 10. marts og er dermed gældende, når mesterskabsspillet er i gang i Superligaen.

Pakken, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sat i verden, skal bremse ballade og kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder.

Det sker blandt andet ved, at der gives mulighed for tildeling af strakskarantæne under fodboldkampe.

Der er 14 tiltag i lovpakken, som bærer navnet “Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold”.

Pakken udvider mulighederne for, at hooliganregisteret får konsekvenser, hvis der begås vold i forbindelse med fodboldkampe.

Tiltagene skal også give mulighed for bortvisning af personer, der udviser “utryghedsskabende adfærd” til alle kampe. Det har indtil videre kun været en mulighed under såkaldte højrisikokampe som for eksempel kampe mellem Brøndby og FCK.

Der kan også udelukkes dømte bandemedlemmer og andre, der er dømt for vold.

Derudover får klubberne tilladelse til at dele tv-overvågning med hinanden, mens der gives mulighed for visitationszoner i forbindelse med højrisikokampe.

Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår torsdag en formueskat for de rigeste borgere.

Det siger hun fra talerstolen i Folketingssalen i forbindelse med udskrivelsen af valget, som finder sted om en måned 24. marts 2026.

– Når den mest velhavende ene procent af befolkningen ejer omkring en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue, så er det blevet for skævt.

– Vi foreslår derfor en formueskat. Danmark er ikke blevet et rigt og stærkt samfund på grund af ulighed. Tværtimod. Vi er blevet dem, vi er, fordi vi er vant til at tage fat, og fordi vi ikke er alt for forskellige, siger hun.

Ifølge beregninger vil forslaget medføre et provenu på seks milliarder kroner. Det skal gå til at mindske antallet af børn i de mindste klasser i folkeskolen, så der kommer et loft på 14 børn, som partiet tidligere har foreslået.

Socialdemokratiet foreslår samtidig at fjerne ejendomsværdiskatten for de boliger, som er mindst værd.

– Vi foreslår at fjerne ejendomsværdiskatten for de cirka 200.000 boliger, der koster under en million kroner. Det er en hjælp og en retfærdighed, der går direkte til landdistrikterne og provinsen, siger hun.

Hun siger videre, at Socialdemokratiet vil komme med et udspil til en ændret pension som noget af det første i løbet af valgkampen. Det har tidligere været lovet inden udskrivelsen af valget.

Desuden vil partiet afsætte penge til at forbedre rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg til Folketinget til afholdelse 24. marts. Det gør hun fra Folketingets talerstol.

Det er ikke helt uventet, at Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg torsdag.

Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.

Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019. Først i en ren S-regering og siden 2022-valget som en del af SVM-regeringen.

– Det bliver nu op til jer vælgere at afgøre, hvilken retning der skal sættes for Danmark de næste fire år, og hvor jeg dog glæder mig til det, siger hun blandt andet.

Mette Frederiksen udelukker ingen regeringskonstellationer på forhånd, siger hun efter valgudskrivelsen.

– Kan det igen være en regering hen over den politiske midte? Ja. Kan det være en regering med afsæt i venstre side af Folketinget? Ja, hvis den i øvrigt er manøvredygtig og kan samarbejde bredt.

– Jeg udelukker ikke noget på forhånd. For med den tid, vi lever i, vil jeg afstå fra ultimative krav, siger hun.

I skrivende stund er der to statsministerkandidater. Det er Mette Frederiksen og formand for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen. Der er dog ikke nogen fra de andre borgerlige partier, som vil pege på sidstnævnte.

En række røde partier peger kun på Mette Frederiksen, hvis hun lever op til en række krav, som er forskellige fra parti til parti.

SF, som meget gerne vil i regering, har et krav – dog ikke ultimativt – om at store bededag skal tilbage.

Helligdagen blev fjernet efter 2022-valget af SVM-regeringen. SF har også meddelt, at regeringen skal have en “rød linje”. Partiet vil ikke være i en regering med Venstre og De Konservative.

Også blå partier som Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti har talt for at genindføre store bededag.

Enhedslisten peger kun på en forhandlingsleder, som forpligter sig på rød regering, hvis rød blok får flertal.

De Konservative og Dansk Folkeparti peger på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som det oplagte bud på en statsministerkandidat blandt de borgerlige partier.

Men Troels Lund Poulsen har ikke meldt sig på banen som kandidat. I skrivende stund i hvert fald.

Venstre-formanden har dog ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, “hvis der er et blåt flertal” efter næste folketingsvalg.

Præsident og direktør for World Economic Forum (WEF) Børge Brende forlader sin stilling, efter at det er kommet frem, at han flere gange har mødtes med den nu afdøde milliardær og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Børge Brende i en udtalelse ifølge Reuters.

Børge Brende, der er tidligere udenrigsminister i Norge, har stået i spidsen for WEF siden 2017.

– Efter nøje overvejelser har jeg besluttet at træde tilbage som præsident og administrerende direktør for World Economic Forum, skriver Brende.

Dokumenter fra Jeffrey Epsteins ejendom, som ad flere omgange er blevet offentliggjort af USA’s justitsministerium, har afsløret, at Brende tre gange har holdt forretningsmiddage med Epstein.

Derudover har han kommunikeret med Epstein over mails og beskeder.

– Jeg er taknemmelig for det utrolige samarbejde med mine kolleger, partnere og vælgere, og jeg mener, at det nu er det rette tidspunkt for, at forummet kan fortsætte dets vigtige arbejde uden forstyrrelser, skriver Brende.

WEF arrangerer et årligt tilbagevendende økonomisk topmøde i Davos for regerings- og statsledere, virksomhedsledere og ngo’er.

I en separat udtalelse siger bestyrelsesformændene for WEF, André Hoffman og Larry Fink, at en uafhængig undersøgelse af Børge Brendes forbindelser til Epstein er blevet afsluttet.

Undersøgelsen blev påbegyndt i begyndelsen af februar.

Dengang havde den norske erhvervsavis E24 gennemgået kontakten mellem Epstein og Brende og konstateret, at der var kontakt mellem dem på 30 forskellige datoer mellem marts 2018 og juni 2019.

De mødtes tre gange, og de havde sendt 120 e-mails og sms’er til hinanden.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var i 2008 blevet dømt for menneskehandel med en mindreårig.

Det er blevet dyrere at handle, og Folketinget har derfor torsdag vedtaget en lov om en skattefri fødevarecheck, der giver økonomisk støtte til mere end to millioner borgere, fordi fødevarepriserne er steget over en årrække.

På grund af risiko for fejl har det vakt kritik, at der har været en usædvanlig hurtig lovhandling, hvilket skyldes, at pengene skal udbetales så hurtigt som muligt, hvilket er fra maj.

Selv om det omtales som en fødevarecheck, kan pengene reelt bruges på, hvad borgerne selv ønsker. Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til udbetalingen.

Folkepensionister med en likvid formue under 350.000 kroner samt modtagere af offentlige ydelser får en skattefri check på 2500 kroner.

Børnefamilier kan få op til 5000 kroner, hvis begge forældre har en indkomst under cirka 500.000 kroner, mens udeboende SU-modtagere, arbejdsløse og lærlinge også modtager et beløb.

Støtten udbetales i tillæg til eksisterende offentlige ydelser. Pensionister og ydelsesmodtagere kan forvente at få pengene i maj, mens børnefamilier får deres check i juni.

Folketinget og medierne har gennem en længere periode diskuteret tiltag mod de stigende priser i samfundet, og i nytårstalen foreslog statsminister Mette Frederiksen (S) en fødevarecheck.

De høje prisstigninger i 2021-2023 skyldtes primært eftervirkninger fra corona, hvor der var forsyningskriser, energipriser, der eksploderede efter Ruslands invasion af Ukraine, og høj efterspørgsel efter genåbningen.

Desuden har en række partier vedtaget, at fødevaremomsen skal sænkes og har bedt en række eksperter se på konkrete modeller, da de ikke kunne blive enige om hvordan.

Regeringen er tidligere blevet kritiseret for ikke at reagere på de stigende fødevarepriser hurtigt nok. Den er også blevet kritiseret for, at checken rammer for bredt og går til borgere, som reelt ikke er økonomisk trængte.

Regeringen har forsvaret sig med, at det er svært at lave en model, som rammer præcist dem, som bør omfattes. I sidste øjeblik blev lærlinge medtaget, mens udvisningsdømte indvandrere blev undtaget.

En række basisfødevarer er steget den seneste håndfuld år, men samtidig er lønningerne steget, og inflationen faldt markant i januar sammenlignet med sidste år.

Det skyldes blandt andet, at regeringen fra årsskiftet har sænket elafgiften midlertidigt i to år.

Desuden er der fra årsskiftet indført lavere afgifter på el, sukker og kaffe, og der er indført skattelettelser.

Danske Bank har nedlagt 420 stillinger på tværs af banken. Heraf er 230 personer blevet fyret i Danmark.

Det skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.

Fyringerne er primært sket i Danmark og Litauen. I Litauen er der blevet fyret 114 personer.

Derudover er der sket afskedigelser i “mindre omfang” i Finland, Norge, Sverige, Polen og Nordirland, skriver banken.

Det er øget automatisering og forenkling, som har reduceret behovet for medarbejdere i dele af Danske Banks organisation, lyder det.

– Justeringerne sker som led i, at vi løbende udvikler og tilpasser organisationen i tråd med vores strategi og bliver en mere digital og effektiv bank med fokus på vores kunders behov, siger Karsten Breum, som er HR-direktør i Danske Bank, i pressemeddelelsen.

Det er primært stillinger, hvor der ikke er direkte interaktion med kunderne, som er blevet nedlagt, skriver Danske Bank.

Derfor vil kunderne ifølge banken ikke opleve ændringer.

Danske Bank tjente 23 milliarder kroner i 2025. I år forventer banken at tjene mellem 22 og 24 milliarder kroner.

Finansforbundet, som er fagforening for ansatte i den finansielle sektor, undrer sig over afskedigelserne.

– I en tid hvor banken leverer meget solide økonomiske resultater, er det uforståeligt, at banken finder det nødvendigt at afskedige i så stort et omfang, siger Kirsten Ebbe Brich, som er formand for Finansforbundet i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Kirsten Ebbe Brich understreger, at Finansforbundet i Danske Bank ønsker det bedste for banken. Men hun er uenig i, at metoden til at fremme bankens succes er en fyringsrunde af den størrelse.

En alvorlig trussel med forbindelse til en “fremmed magt” er blevet rettet mod energiinfrastrukturen i alle landene i Norden.

Flere landes myndigheder og politienheder er gået i beredskab.

Det erfarer den svenske tv-station TV4.

Flere svenske myndigheder er ifølge TV4’s oplysninger blevet inddraget i en fælles international indsats som følge af truslen.

Samtidig har politiet i Sverige fået besked på at bevogte samfundskritiske virksomheder i energibranchen, og politibetjente rundtom i landet har fået besked på at være opmærksomme på alle mistænkelige aktiviteter.

– Det er et intensivt arbejde, som pågår, siger en anonym kilde til TV4.

Efterretningstjenesten Forsvarets radioanstalt (FRA), der laver signalefterretning på vegne af den svenske stat, bekræfter over for mediet, at det har opfordret energisektoren til øget årvågenhed.

Signalefterretning vil sige aflytning og overvågning af radiosignaler.

Opfordringen faldt allerede i slutningen af sidste uge, oplyser kommunikationschefen for FRA til mediet.

– Baggrunden er, at Polen blev udsat for angreb i sin energisektor i slutningen af december. Vi vurderer, at der er grund til også at være opmærksom i en svensk kontekst, siger kommunikationschef Ola Billger.

Dertil har efterretningstjenesten opfordret sektoren til at sikre, at den har evnen til at genetablere sine systemer, hvis man skulle “blive ramt af noget”, lyder det videre.

Ola Billger ønsker ikke at gå ind i konkrete trusler. Han kalder opfordringen til energisektoren for en “forsigtighedsforanstaltning”.

Ritzau forsøger at få oplyst hos Rigspolitiet, om dansk politi har fået en tilsvarende ordre.

Aktøren bag truslen skal have oplyst en tidsfrist, inden hvilken et muligt kommende anslag kan ske.

– Ifølge truslen kan aktøren slå til i nær fremtid, siger en kilde til TV4.

Svensk politi har bekræftet, at det er bekendt med de oplysninger, som er blevet fremlagt af mediet.

En pressetalsperson hos politiets nationale mediecenter siger til det svenske medie, at politiet “kender til oplysningerne, følger situationen og samarbejder med relevante aktører”.

Delegationerne fra Iran og USA har begge udtrykt åbenhed over for nye og kreative løsninger i forhandlingerne om en atomaftale.

Det siger Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, der mægler i forhandlingerne, i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, samtidig med at en ny runde forhandlinger torsdag formiddag er begyndt i den schweiziske by Genève.

– Forhandlerne har givet udtryk for en hidtil uset åbenhed over for nye og kreative idéer og løsninger, lyder det fra Omans udenrigsminister.

Han har tidligere torsdag haft et forberedende møde med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner.

USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis ikke en aftale om landets atomprogram bliver indgået, og det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

Torsdag i sidste uge sagde Trump, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads.

Dagen efter sagde den amerikanske præsident, at hangarskibet USS “Gerald R. Ford” – verdens største krigsskib – “meget snart” ville sejle mod Mellemøsten for at øge presset på Iran.

– I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det, sagde han.

Ifølge AFP er skibet i denne uge nået til Middelhavet, og det er torsdag stævnet ud fra en flådebase på den græske ø Kreta.

Et andet hangarskib, USS “Abraham Lincoln”, er blandt 12 amerikanske krigsskibe, der allerede befinder sig i Mellemøsten.

USA’s administration frygter, at Iran forsøger at udvikle en atombombe, og administrationen vil derfor begrænse landets atomprogram.

Men Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler en atombombe.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere – i 2018 – trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode. Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Fordrevne fra mindre krigsramte områder i Ukraine skal fremadrettet ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, der foreslår at justere i loven, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.

Forslaget fra regeringen skal foruden at rumme ukrainere, der er mindre ramt af krigshandlinger, også gælde personer, der er omfattet af ukrainske regler for mobilisering.

Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i nyheden.

Det skal ifølge ministeren både imødekomme den ukrainske regering, der flere gange har opfordret til, at ukrainske mænd, der indkaldes til militæret, ikke får opholdstilladelse i Europa.

– Men det skal også aflaste de kommuner, der er hårdt pressede af at finde boliger til de nytilkomne ukrainere og modtage dem i lokalsamfundene, siger han.

Flygtninge fra Ukraine bliver fordelt i kommunerne, i takt med at de rejser ind i Danmark og søger og får opholdstilladelse.

Det er Udlændingestyrelsen, der løbende beslutter, hvor mange ukrainske flygtninge der skal bo i hver enkelt kommune. Det afhænger blandt andet af kommunernes størrelse.

Københavns Kommune er en af de kommuner, der har ramt bristepunktet, og som derfor er positivt indstillet over for regeringens forslag.

Det siger Andreas Keil (S), der er beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København.

– Det er et godt og nødvendigt skridt, regeringen nu tager, fordi vi snart ikke har flere indkvarteringsmuligheder i København, siger han i en skriftlig kommentar.

Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag om justeringerne i april 2026.

Ændringerne vil ikke få betydning for dem, der allerede har opnået opholdstilladelse efter særloven.

De regioner som regeringen har vurderet, er mindre krigsramte, er: Tjerkasy, Tjernovts, Іvano-Frankivska, Khmelnytskyj, Kirovohradska, Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnitsja, Volyn, Zakarpatska, Zjytomyr samt Kyiv-regionen – ikke byen.

Venstre vil først melde ud, om partiet har en statsministerkandidat, når der er udskrevet folketingsvalg.

Det siger partiets politiske ordfører, Jan E. Jørgensen.

– Når der bliver udskrevet valg, så fortæller vi også, hvor Venstre står – herunder hvem der er statsministerkandidat, og hvem der ikke er det.

– Og mig bekendt er der ikke udskrevet valg endnu, siger ordføreren.

Meldingen kommer, efter at De Konservatives formand, Mona Juul, i et interview med Jyllands-Posten har gentaget sin opfordring til Venstre-formand Troels Lund Poulsen (V) om at melde sig som kandidat til statsministerposten.

Her opfordrede hun også Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne til at pege på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

– Det er helt afgørende for, at vi kan vinde valget, at vi har en statsministerkandidat, vi kan samles om. Vi kan faktisk tabe valget ved ikke at stå knivskarpt på det her, siger Mona Juul til Jyllands-Posten.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti har allerede peget på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Selv om Mona Juul opfordrer flere partier til at samles om Troels Lund Poulsen, vil hun ikke selv ville afvise at pege på statsminister Mette Frederiksen (S).

– Jeg er ikke et ultimativt menneske, sagde hun under det såkaldte borgerlige konvent, der fandt sted i Fredericia i august.

Troels Lund Poulsen har endnu ikke selv meldt sit kandidatur.

Han har tidligere sagt, at partiet ikke er i en position, hvor det giver mening for ham at melde sig.

– Jeg mener ikke, at jeg er i en position, hvor jeg skal være statsministerkandidat med den opbakning, som Venstre har på nuværende tidspunkt, sagde Troels Lund Poulsen under et statsbesøg i Estland og Litauen.

Ved seneste meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau står Venstre til 11,2 procent af stemmerne.

Der skal senest afholdes folketingsvalg den 31. oktober.

Rusland har natten til torsdag sendt 420 droner og 39 missiler ind over store dele af Ukraine. Adskillige mennesker er sårede.

Både beboelse, gasinfrastruktur og transformerstationer blev ramt.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

– Der er registreret ødelæggelser i otte regioner, hvor mange private hjem og lejlighedsbygninger er blevet beskadiget.

– På nuværende tidspunkt er der registreret adskillige sårede mennesker – herunder børn – som følge af dette angreb, skriver Zelenskyj.

De fleste missiler, der blev afsendt, blev dog opfanget af Ukraines luftforsvarssystem.

– De fleste missiler, der blev affyret i dag, blev opfanget takket være vores partnere, som hurtigt har sendt en del af de luftforsvarsmissiler, som blev aftalt på Ramstein-mødet for nylig, skriver præsidenten.

Den såkaldte Kontaktgruppe for Ukraines forsvar (UDCG) mødtes tidligere i februar og lovede i den forbindelse at sende mere luftforsvar til landet.

Gruppen kaldes Ramstein-gruppen efter den amerikanske Ramstein-militærbase i Tyskland og koordinerer leveringer af militært udstyr til Ukraine.

Russiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur har betydet, at titusindvis af ukrainere har været uden varme og strøm i vinter, hvor temperaturerne har været langt under frysepunktet.

– Kulden er endnu ikke helt aftaget, og der er brug for luftforsvarsmissiler hver eneste dag, mens Rusland fortsætter sine forsøg på at ødelægge vores energisystem.

– Jeg takker alle, der forstår dette og hjælper os, skriver Zelenskyj.

De russiske angreb har fundet sted, samme dag som forhandlere fra Ukraine og USA mødes i Genève i Schweiz.

Ukraines chefforhandler, Rustem Umerov, skal holde møde med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre forhandlinger om en fredsaftale med Rusland.

Den københavnske Vestegn får en ny lokalavis, efter at Sjællandske Medier har meddelt, at fire ugeaviser bliver lukket.

Det er mediehuset Kickoff Media, som ellers har været fokuseret på fodbold, som vil sætte det nye lokalmedie i verden.

Det skriver Kickoff Media i en pressemeddelelse.

Avisen skal hedde Vores Vestegn og vil blive lanceret i løbet af 2026. Den vil udkomme første gang inden for “få måneder”, lyder det.

Mediet skal ifølge Kickoff Media bestå af både en trykt ugeavis og en netavis med daglige nyheder.

I første omgang skal Vores Vestegn dække kommunerne Rødovre, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.

Kickoff Media skriver i pressemeddelelsen, at mediet bliver lanceret i samarbejde med “en kreds af erhvervs- og mediefolk og med opbakning fra erhvervsliv og politikere på Vestegnen”.

Sjællandske Medier vil i løbet af året lukke Rødovre Lokal Nyt, Folkebladet Glostrup & Brøndby, Gladsaxe Bladet og Albertslund Posten.

Lanceringen af Vores Vestegn sker i kølvandet på den beslutning, skriver Kickoff Media.

Mediet bliver gratis og kommer til at dække både sport, kultur, erhvervsliv, foreninger og politik, lyder det.

Vores Vestegn har allerede en hjemmeside, hvor man kan læse lidt om mediet.

– Vi ønsker at være den smeltedigel Vestegnen i mange år har manglet, hvor vi med lokal forankring styrker det lokale erhvervs- og butiksliv, igennem en fælles gratis medieplatform til alle borgere og lokale interessenter, lyder det blandt andet.

Sjællandske Mediers beslutning om at lukke de fire ugeaviser sker som led i en strategisk prioritering.

Det forklarede Louise Pettersson, som er ansvarshavende chefredaktør og den ene af to topchefer i Sjællandske Medier.

– Vi fravælger aktiviteter, der stjæler opmærksomhed fra den opgave, vi først og fremmest skal lykkes med. Fokus er en begrænset ressource, og den skal prioriteres hårdt, sagde hun i en pressemeddelelse tidligere i februar.

Fagbladet Journalisten har efterfølgende skrevet, at omprioriteringerne betyder, at seks journalister er blevet fyret. Derudover er seks journalister og redaktører levet tilbudt andre stillinger i mediehuset.

Der var tale om en “aggressiv provokation af USA”, da en amerikansk speedbåd sejlede ind i cubansk territorialfarvand, hvilket resulterede i et dødeligt sammenstød mellem de ombordværende og cubanske grænsevagter.

Det siger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Hændelsen fandt sted onsdag morgen lokal tid.

Fire personer om bord på den amerikanske speedbåd blev skudt og dræbt.

– Dette er en aggressiv provokation af USA med det formål at eskalere situationen og udløse en konflikt, siger talsperson for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova ifølge Tass.

Efter at den amerikanske båd blev registreret i cubansk territorialfarvand, bad grænsevagten båden om at identificere sig.

Herefter skød personer på speedbåden ifølge Cubas indenrigsministerium mod fartøjet med grænsevagter, og en cubansk befalingsmand blev såret.

Den cubanske kystvagt svarede igen og dræbte fire på speedbåden, oplyste ministeriet tidligere torsdag. Seks blev såret.

Senere oplyste ministeriet, at personerne på båden alle var cubanere bosat i USA. De var angiveligt bevæbnet med automatvåben, håndvåben og molotovcocktails.

De seks overlevende fra speedbåden har forklaret til de cubanske myndigheder, at de havde til hensigt at udføre en infiltration med terrorformål for øje, har Cubas indenrigsministerium meddelt.

Speedbåden er indregistreret i den amerikanske delstat Florida.

Floridas justitsminister, James Uthmeier, har bedt anklagemyndigheden i delstaten om at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at efterforske hændelsen.

Det skrev Uthmeier på det social medie X sent onsdag aften dansk tid.

– Man kan ikke stole på den cubanske regering, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde disse kommunister ansvarlige, skrev han.

USA har et anspændt forhold til det kommunistiske Cuba.

Forholdet er blevet yderligere anspændt, efter at USA i en militæraktion i Venezuela tog en helt afgørende allieret af Cuba til fange – nemlig den nu afsatte venezuelanske præsident Nicolas Maduro.

Efter tilfangetagelsen stoppede USA for al olieeksport fra Venezuela til Cuba, hvilket fik flere caribiske lande til at advare om risikoen for et økonomisk kollaps i Cuba med mulige konsekvenser for sikkerheden i hele regionen.

Onsdag slækkede USA dog på forbuddet mod eksport af olie fra Venezuela.

Tusindvis af børn og unge må vende om i døren til psykiatrien, selvom de har en henvisning.

Således viser tal, som Politiken har indsamlet fra regionerne, at knap hver tredje henvisning af børn og unge til psykiatrien blev afvist sidste år.

Psykiatrien fik på landsplan 28.328 henvisninger om børn og unge under 18 år. De kom ifølge mediet særligt fra praktiserende læger og kommuner.

8730 af de henvisninger blev afvist af psykiatrien. Det svarer til en andel på 31 procent.

Den primære årsag til, at de unge bliver afvist til hospitalspsykiatrien, er, at de ikke opfylder kriterierne for at blive undersøgt og behandlet.

Mænd er fortsat overrepræsenterede blandt både direktører og administrerende direktører i den private sektor.

Samtidigt er andelen af kvindelige administrerende direktører faldet med et procentpoint fra 2025 til 2026 og udgør nu 17 procent af administrerende direktører.

Det viser tænketanken Equalis’ årlige Diversitetsbarometer, der monitorerer ligestillingen på det samlede danske arbejdsmarked.

Dog hvis man kigger på kvindelige direktører, er udviklingen gået den anden vej.

Her er der kommet flere kvinder til i direktørstolene. Andelen af kvindelige direktører er siden sidste års måling steget med et procentpoint fra 25 procent til 26 procent.

I den offentlige sektor ses for første gang siden det første Diversitetsbarometer, der blev udgivet i 2023, en tilbagegang.

Andelen af kvinder i øverste ledelse er siden da faldet med fem procentpoint til 42 procent.

Diversitetsbarometeret tager temperaturen på ligestillingen på 22 områder.

På tre af de områder ses en fremgang mod mere ligestilling sidste år.

Det gælder en reduktion i forskellene mellem mænds og kvinders startløn og nettoformuer samt det faktum, at mænd tager mere barsel.

Samtidig ses en udvikling mod mindre ligestilling på fem områder.

Det gælder en øget forskel i, hvilke køn der hyppigst udsættes for arbejdsulykker, en øget forskel i mænds og kvinders arbejdstid, deres disponible indkomst og deres erhvervsindkomst, samt at kønsfordelingen blandt topledere i den offentlige sektor er blevet mere skæv.

– Kort fortalt er der tale om stilstand på et skævt udgangspunkt, siger Gine Maltha Kampmann, der er administrerende direktør i Equalis, i en pressemeddelelse.

På resten af de 22 målinger er udsvingene “bittesmå”, lyder det.

Nina Smith, der er professor i økonomi og forperson i tænketankens rådgivende udvalg, ser et tabt potentiale i den manglende fremgang.

– Den manglende udvikling i andelen af kvindelige topledere viser et tabt talentpotentiale i en tid, hvor det danske erhvervsliv har allermest brug for at skabe morgendagens innovation. Et faktum, der kalder på hurtig og effektiv forandring, siger hun i meddelelsen.

Gine Maltha Kampmann pointerer dog, at der ikke findes hurtige løsninger på de problemer, som hun ser i barometeret.

– At få udnyttet alt talent på det danske arbejdsmarked er en kompleks problemstilling med lige så komplekse og mangefacetterede svar.

Dog har hun noteret sig, at flere danske virksomheder arbejder aktivt med diversitet og ligestilling – og det er en del af vejen frem.

De Konservatives leder, Mona Juul, opfordrer Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne til at pege på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som statsministerkandidat.

Det siger hun til Jyllands-Posten.

– Det er helt afgørende for, at vi kan vinde valget, at vi har en statsministerkandidat, vi kan samles om. Vi kan faktisk tabe valget ved ikke at stå knivskarpt på det her.

– Jeg vil derfor opfordre Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance til at pege i samme retning som os. Det er vigtigt at få lavet det forarbejde nu, siger hun.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti meldte sidste år ud, at de vil pege på Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne var mere tilbageholdende.

Ingen af de to partier har ønsket at stille op til interview omkring opfordringen fra Mona Juul.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten skriver politisk ordfører i Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen, at partiets formand, Alex Vanopslagh, er klar til at melde sig som statsministerkandidat, hvis pilen peger på ham.

Liberal Alliance vil også bakke op, hvis pilen skulle pege på en anden blå statsministerkandidat, lyder det.

Politisk ordfører hos Danmarksdemokraterne, Susie Jessen, hæfter sig i et skriftligt svar til Jyllands-Posten ved, at Troels Lund Poulsen endnu ikke har meldt sig som statsministerkandidat.

Susie Jessen skriver videre, at hun deler Mona Juuls holdning til, at Venstre bør vende retur til blå blok.

Samtidig med, at Mona Juul opfordrer flere partier til at samles om Troels Lund Poulsen, vil hun ikke selv ville afvise at pege på statsminister Mette Frederiksen (S).

– Jeg er ikke et ultimativt menneske, sagde hun under det såkaldte borgerlige konvent, der fandt sted i Fredericia i august.

Mona Juul gentager sin pointe over for Jyllands-Posten.

Men hun vil gå “benhårdt efter en blå regering med en blå statsminister”, lyder det fra partilederen.

Der er i skrivende stund to statsministerkandidater, statsminister Mette Frederiksen og formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte har meldt sig på banen, fordi han synes, at det er “pinligt”, at ingen andre borgerlige ledere har gjort det, har han sagt.

Troels Lund Poulsen har ikke selv meldt sig som statsministerkandidat.

I interviewet med Jyllands-Posten opfordrer Mona Juul sin Venstre-kollega til at gøre netop det. Det er tid til at lægge det, hun betegner som formelt pres på ham, og de andre partier skal komme ud af busken, mener hun.

Hvis Troels Lund Poulsen ikke ønsker et blåt flertal, vil De Konservative ikke pege på ham, siger Mona Juul til Jyllands-Posten.

Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, svarer avisen i et skriftligt svar, at “hvis der er et blåt flertal, vil vi selvfølgelig afsøge det”.

Der skal senest afholdes valg i Danmark den 1. november.

Smertestillende piller har sjælden effekt på almindelige rygsmerter – men alligevel tyer mange danskere til det.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, som opfordrer til at droppe pillerne og i stedet vælge bevægelse for at komme smerterne til livs.

– Det hjælper ikke at smide sig på sofaen og tage smertestillende medicin, da det ikke har en gavnlig effekt på helt almindelige rygsmerter, siger Maria Herlev Ahrenfeldt, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Hun beskriver almindelige rygsmerter som værende rygsmerter, “som mange af os har prøvet”.

– Altså man kommer lidt skævt ud af sengen, eller at man løfter lidt forkert eller inaktivitet, der gør, at man får ondt i ryggen, siger hun og tilføjer, at de smerter er helt ufarlige og som regel går over af sig selv.

Opfordringen fra styrelsen kommer i forbindelse med en undersøgelse, der viser, at blandt de danskere, der har haft rygsmerter, har 60 procent taget smertestillende medicin.

Undersøgelsen, der også viser, at 52 procent vurderer, de vil tage smertestillende, hvis de får smerter i ryggen, er foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen.

Styrelsen har gentagne gange, senest i 2025, beskrevet, at smertestillende medicin ikke bør bruges til behandling af almindelige rygsmerter – heller ikke håndkøbsmedicin.

Sundhedsstyrelsen nævner i den forbindelse paracetamol, smertestillende lægemidler af typen nsaid, der især bruges i behandling af gigt, og opioider.

– Vi har undersøgt evidensen bag, og det er ret tydeligt, at der ikke er en dokumenteret effekt på almindelige rygsmerter med smertestillende medicin, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

Effekten er begrænset eller helt fraværende, og medicinen indebærer risiko for bivirkninger.

Enhedschefen påpeger, at al medicin har forskellige bivirkninger, men nogle går typisk igen.

– Det man typisk vil kunne opleve ved smertestillende medicin er ondt i maven eller hovedet, siger hun.

Derfor skal piller udskiftes med bevægelse, for det er det, der hjælper allerbedst – modsat hvile og piller.

– Man skal fortsætte med sin daglige aktivitet og gøre, hvad man plejer, siger hun og nævner man kan prøve nogle øvelser og se, hvilke der føles rare.

Sundhedsstyrelsen lancerer nu en informationsindsats, som skal gøre det lettere at vælge bevægelse frem for piller, hvis rygsmerter opstår.

Indsatsen er en del af en national kommunikationsindsats, der skal nedbringe overforbrug af smertestillende medicin.

Den Internationale Valutafond (IMF) opfordrer USA til at samarbejde med landets handelspartnere for at lempe handelsrestriktioner.

Det er en af konklusionerne i IMF’s gennemgang af verdens største økonomi, som dækker det første år af Donald Trumps anden præsidentperiode.

Trump har det seneste år indført vidtgående toldsatser over for både allierede og konkurrenter i et forsøg på at mindske USA’s handelsunderskud og styrke den indenlandske produktion.

Men Trumps flittige brug af toldhammeren har skabt uro i forsyningskæder og på finansmarkederne verden over.

– Hvor handels- og investeringsforanstaltninger (herunder told og eksportkontrol) indføres af hensyn til den nationale sikkerhed, bør sådanne politikker anvendes snævert, lyder opfordringen fra IMF.

I løbet af året forsøgte Trump-administrationen også at reducere afhængigheden af uautoriseret udenlandsk arbejdskraft og mindske den føderale regerings rolle i økonomien, bemærker IMF i den nye rapport.

IMF-chef Kristalina Georgieva fortæller, at rapporten er blevet udarbejdet, før at den amerikanske højesteret i fredags underkendte mange af Trumps toldsatser.

Siden nederlaget i højesteret har Trump anvendt en anden lov til at indføre en ny global told på ti procent, som han også har truet med at hæve til 15 procent.

IMF deler Trump-administrationens bekymringer om, at USA’s handelsunderskud er for stort. Stigningen i den offentlige gæld er ifølge IMF fortsat et stort problem, som man bør have for øje, lyder det.

IMF forventer, at USA’s vækst i bruttonationalproduktet (bnp) vil lande på 2,6 procent i 2026, en stigning på lidt over to procent fra sidste år.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

AFP

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, indefryser finansieringen af lægehjælp til den amerikanske delstat Minnesota på grund af påstande om svindel med offentlige ydelser.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi har besluttet midlertidigt at stoppe nogle Medicaid-finansieringer, der går til delstaten Minnesota, siger han på et pressemøde.

Den føderale regering indefryser 259 millioner dollar i betalinger til Minnesota, siger Mehmet Oz, der er Trumps administrator for Centers for Medicare and Medicaid Services (CMS).

CMS er den myndighed, som administrerer de offentlige sundhedsforsikringsordninger Medicare og Medicaid.

Det er ifølge AFP meget sandsynligt, at indefrysningen vil blive anfægtet i retten.

Indefrysningen finder sted, knap 24 timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, udnævnte J.D. Vance til at stå i spidsen for “War on Fraud”, der kan oversættes til kampen mod svindel.

Det gjorde Trump i sin første “State of the Union”-tale, siden han blev indsat som præsident for anden gang.

I talen beskyldte han somaliere for at have plyndret Minnesota og omtalte dem som pirater. Trump-administrationen har påstået, at svindel med offentlige ydelser er udbredt i Minnesotas somaliske samfund som helhed.

Minnesota, der er demokratisk ledet, er den delstat i USA med den største somaliske befolkningsgruppe.

Nordkoreas forhold til USA afhænger udelukkende af, at USA vil acceptere landets atomvåben.

Det siger Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA under afslutningen af det regerende Arbejderpartis kongres.

– Hvis USA opgiver sin konfrontationspolitik over for Nordkorea ved at respektere vores lands nuværende status, så er der ingen grund til, at vi ikke kan komme godt ud af det med USA, siger Kim Jong-un.

Samtidig annoncerede den nordkoreanske leder planer om at udvide landets arsenal af atomvåben.

– Vi har en langsigtet plan for at udvide vores nationale atomstyrke og vil fokusere på projekter, der øger antallet af atomvåben samt udvider de nukleare operationelle midler og anvendelsesområder, siger Kim Jong-un.

Nordkorea arbejder desuden på at udvikle endnu stærkere interkontinentale ballistiske missiler og angrebssystemer baseret på kunstig intelligens og droner, lød det videre.

Kim Jong-un udpegede i sin tale naboen Sydkorea som landets største fjende. Sydkoreas præsident Lee Jae-myungs forsøg på forsoning blev betegnet som vildledende og grove.

Det er flere år siden, at Nordkoreas leder sidst mødtes med en amerikansk præsident. Det var tilbage i Donald Trumps første periode, der strakte sig fra 2017 og 2021.

Dengang mødtes de to ledere tre gange, men efter at Trump for et år siden vendte tilbage til Det Hvide Hus, har der ikke været møder.

Sidste år lød meldingen fra Det Hvide Hus, at Trump var parat til at genoptage dialogen med Kim Jong-un med det formål at afruste Nordkorea for atomvåben.

For tiden fører USA’s regering forhandlinger med Iran omkring det iranske atomprogram. Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke vil acceptere, at Iran får atomvåben.

Trump har truet med at angribe Iran, hvis de igangværende forhandlinger om en atomaftale ikke fører til en ny aftale.