Seneste nyheder

Hamas har “ikke nogen større problemer” med det seneste forslag om en våbenhvile fremsat af Israel og Egypten.

Det siger en højtstående embedsmand fra den militante bevægelse søndag til nyhedsbureauet AFP.

Vedkommende udtaler sig på betingelse af at være anonym.

– Atmosfæren er positiv, medmindre der er nye israelske hindringer.

Embedsmanden siger videre, at Hamas ikke har nogen større indvendinger med hensyn til det nuværende forslag.

Ifølge kilden vil en Hamas-delegation afgive et svar på forslaget under et møde med egyptiske og qatarske mæglere i Kairo mandag.

Israel har sendt et forslag til den væbnede islamistiske gruppe Hamas om at indføre våbenstilstand i Gazastriben, hvor flere end 34.000 mennesker har mistet livet i krigen mellem de to parter.

Det oplyste bevægelsens vicechef i Gazastriben, Khalil al-Hayya, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag i en officiel udtalelse.

I Israels seneste forslag er der angiveligt åbenhed over for at “genskabe holdbar ro” i Gaza, hvis de gidsler, som Hamas tog 7. oktober, bliver frigivet.

Det har Axios skrevet med henvisning til to israelske embedsmænd.

Flere hundreder blev bragt til Gazastriben som gidsler i forbindelse med Hamas’ angreb.

Israel vurderer, at 129 gidsler stadig befinder sig i Gazastriben. Tallet inkluderer også de 34, som menes at have mistet livet i Hamas’ varetægt.

Derudover mistede omkring 1100 mennesker livet ifølge en AFP-optælling af israelske tal.

Imens har Israels gengældelsesoffensiv kostet mindst 34.400 mennesker livet ifølge det lokale sundhedsministerium, der kontrolleres af Hamas.

Egypten, Qatar og USA har i flere måneder forsøgt at mægle en ny våbenhvile mellem Israel og Hamas.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, besøger onsdag Israel og Jordan. Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium, der ikke giver yderligere detaljer om turen.

Blinken fløj søndag til Saudi-Arabien som led i et nyt forsøg på at nå en våbenhvile.

AFP

Politiet spærrede søndag aften af ved Børsen i København, efter at der var kommet en stormskade på stilladset ved bygningen.

Der var fare for, at stilladset kunne vælte, lød bekymringen.

Lidt efter klokken 22 er afspærringen blevet ophævet, oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Til Ritzau oplyser vagtchef Michael Andersen omkring klokken 22.30, at der ikke længere er fare for et kollaps af stilladset.

Ingen er kommet til skade, og et stilladsfirma er nu ved at udbedre skaden, siger vagtchefen.

Som udgangspunkt er der ikke længere fare for, at bygningen kan blive beskadiget grundet stormskaden, siger Michael Andersen videre.

Han oplyser ikke nogen tidshorisont for, hvor længe stilladsfirmaet vil være til stede ved Børsen.

Firmaets medarbejdere skal blandt andet fjerne dele af stilladset.

Det er dog ikke noget, der vil være til hindring for trafik på den nærliggende vej, siger vagtchefen.

Derfor er det blevet besluttet at fjerne afspærringen.

Børsen er omgivet af et stillads som følge af et restaureringsarbejde, der blev påbegyndt i 2022.

Den 16. april udbrød der brand i den historiske bygning, og halvdelen af den står nu som en brandtomt.

Her har man arbejdet på at fjerne stilladset, fordi det udgjorde en risiko for skader på den del af den knap 400 år gamle bygning, der ikke var brændt.

Flere gange siden den 16 april er gløder blusset op i den udbrændte del af Børsen.

Det har betydet, at beredskab har været til stede løbende for at kunne efterslukke de små brande.

Det står endnu ikke klart, hvad der har forårsaget branden på Børsen.

Politiet skal efterforske sagen og bruger i den sammenhæng blandt andet brandteknikere.

Det er Nationalt Kriminalteknisk Center, der står for den tekniske del af efterforskningen. Københavns Politi står for den taktiske del.

Politiet har tidligere afvist at forholde sig til eventuelle hypoteser om årsagen til branden.

De to oppositionspartier Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kommer søndag aften med et fælles opråb til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

De håber, at han vil “besinde sig” og indkalde dem til videre forhandlinger om et forsvarsforlig.

Meldingen fra de to partier, som er uenige med regeringen i spørgsmålet om værnepligt for kvinder, kommer i et opslag på det sociale medie X.

– Vi har foreslået flere ting, som kunne udgøre et kompromis, og vi afventer fortsat og håber naturligvis, at ministeren besinder sig og indkalder til yderligere forhandlinger, lyder det.

Det er partilederne Alex Vanopslagh (LA) og Inger Støjberg (DD), der har delt opslaget.

De skriver videre, at de senest har mødtes med forsvarsministeren onsdag.

Siden har de ikke hørt fra ham eller blevet indkaldt til videre forhandlinger, lyder det.

– Danmarks forsvar har bedst af, at det bredest mulige flertal er med i forsvarsforliget, og det burde også være i forsvarsministerens interesse at have de to største borgerlige oppositionspartier med inde ved forhandlingsbordet.

– Vi er fortsat klar til at indgå en aftale om at styrke dansk forsvar og finde kompromiser på vores uenigheder, skriver partilederne afslutningsvist i deres opslag.

Tidligere har Troels Lund Poulsen truet med at opsige forsvarsforliget, hvis de to partier stod fast på deres modstand mod en lige værnepligt for mænd og kvinder.

– Det er ikke sådan, at de får lov til at sidde og blokere for, at vi kan investere i de nødvendige kapaciteter, har han sagt.

I samme ombæring har det lydt fra forsvarsministeren, at sagen er en afgørende prioritet for regeringen.

Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er en del af det oprindelige forsvarsforlig, der blev indgået i sommeren 2023.

Allerede dengang havde regeringen lagt op til, at der skulle indføres værnepligt for kvinder.

Det kom dog ikke med i den endelige aftale grundet modstand fra de to oppositionspartier.

I foråret 2024 har regeringen besluttet at genåbne forliget. Det skyldes blandt andet et ønske om at kunne tilføje flere penge til Forsvaret.

Endnu en gang indgår en ligestillet værnepligt i regeringens oplæg.

Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har dog sagt, at de står fast på deres holdning til spørgsmålet.

Det har sat regeringen i en klemme. De to partier kan nemlig blokere for ændringer i det oprindelige forlig.

Det vil derfor være nødvendigt at opsige forliget, hvis der ikke kan findes til enighed.

En række tornadoer har raseret flere delstater i USA.

I Oklahoma har mindst fire personer, herunder en baby på fire måneder, mistet livet. Dertil er endnu flere kommet til skade.

Det skriver Reuters.

Ifølge Reuters er der udstedet tornadovarsler for mere end syv millioner amerikanere.

Den nationale amerikanske vejrtjeneste, National Weather Service, har samtidig søndag udsendt stormvarsler om kraftige storme, kraftig regn og hagl til mere end 47 millioner mennesker.

Området strækker sig fra det østlige Texas og hele vejen op gennem Illinois og Wisconsin.

Derudover har der ifølge AFP været meldinger om blandt andet jævnede bygninger og strømafbrydelser.

I primært Nebraska og Iowa var der fredag meldinger om 78 tornadoer.

Lørdag var der 35 tornado-meldinger fra det nordlige Texas til delstaten Missouri, oplyser National Weather Service.

Nogle steder er der inden for få timer kommet 18 centimeter regn, og meteorologer har advaret om en fortsat fare for ekstremt vejr søndag, herunder hagl, pludselige oversvømmelser og yderligere tornadoer.

Ud over de tre døde personer melder Oklahoma Department of Emergency Management om mere end 30 kvæstelser, og flere hjem er ødelagt eller beskadiget.

Søndag eftermiddag lokal tid er omkring 20.000 kunder i Oklahoma uden strøm, fremgår det på hjemmesiden PowerOutage.us. I Texas ligger tallet på omkring 26.500.

Derudover viser videoer og opslag på sociale medier ifølge AFP flere bygninger, der er blevet jævnet med jorden i den lille by Sulphur i Oklahoma.

Også køretøjer er blevet smadret, og flere træer har mistet deres grene og blade.

Oklahomas guvernør, Kevin Stitt, har erklæret 30 dages undtagelsestilstand, skriver AFP. Dermed er ellers gældende regler midlertidigt sat ud af kraft for at fremskynde hjælpen til 12 af de hårdest ramte amter.

I Sulphur er redningsmandskab gået gennem huse og køretøjer, hvor man har ledt efter ofre eller overlevende.

Fra mandag vil der blive skruet op for mængden af nødhjælp, der kommer ind i Gaza.

Det oplyser en talsmand for det israelske militær søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– I løbet af de seneste par uger er mængden af humanitær bistand, der kommer ind i Gaza, vokset signifikant.

– I de kommende dage vil mængden af nødhjælp til Gaza fortsætte med at vokse endnu mere, siger talsmand Daniel Hagari.

Det er blandt andet mængden af medicin og vand, der vil blive skruet i vejret, lyder det videre fra Hagari.

– Mad, vand, medicinske forsyninger, udstyr til husly og anden nødhjælp – mere af det kommer ind i Gaza end nogensinde før, siger han.

Hvor meget nødhjælp, der konkret vil være tale om, står ikke klart.

Den humanitære situation i Gazastriben er af blandt andet FN og EU blevet kaldt katastrofal.

Ifølge FN spreder sult og hungersnød sig i Gaza, som er hjem for omkring to millioner mennesker.

Israel lukkede for adgangen til Gazastriben, efter et angreb på Israel fra Hamas-bevægelsen den 7. oktober sidste år.

Siden er situationen gradvist blevet forværret i Gaza.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har anklaget Israel for at fremprovokere hungersnød. Landet bruger sult som et våben, har han sagt.

Israel har dog fastholdt, at det på ingen måde er tilfældet.

Dette budskab gentager talsmanden Daniel Hagari søndag.

– At få nødhjælp frem til Gazas befolkning er en topprioritet, for vores krig er mod Hamas, ikke mod Gazas befolkning, siger han.

Hagari nævner i sin udtalelse flere grunde til, at det nu er blevet muligt at få mere nødhjælp ind i Gaza end tidligere.

Han nævner brugen af havnen i den israelske by Ashdod.

Også nye grænseovergange i både det nordlige og sydlige Gaza gør det muligt at levere mere nødhjælp, siger Daniel Hagari.

Israels finansminister Bezalel Smotrich ligger søndag pres på den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.

Smotrich ønsker ikke, at Israel aflyser et planlagt militært landangreb på Rafah, der ligger i den sydlige del af Gaza.

Det siger han søndag i en video ifølge nyhedsbureauet dpa.

I videoen siger Smotrich ifølge dpa blandt andet, at hvis Netanyahu trækker angrebet tilbage, vil en regering ledet af Netanyahu “ikke længere have ret til at eksistere”.

Finansministeren og premierministeren tilhører hvert sit parti.

Smotrich er formand for det Religiøse Zionist Parti, mens Netanyahu leder Likud-partiet.

Advarslen fra Smotrich kommer samtidig med, at Israel og Hamas forsøger at forhandle en ny våbenhvile.

Forhandlingerne foregår i Egypten.

Med aftalen ønsker Israel at få frigivet gidsler, der holdes fanget af Hamas.

– Enighed om den egyptiske aftale er en ydmygende overgivelse og giver nazisterne (Hamas, red.) en sejr oven på hundredvis af heroiske soldater, der er faldet i kamp, siger Smotrich ifølge dpa i videoen.

Smotrich omtaler jævnligt Hamas som “nazister”.

Den israelske udenrigsminister Israel Katz sagde lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hvis man bliver enige om en våbenhvileaftale, kan det planlagte angreb i Rafah blive aflyst.

– Hvis der kommer en aftale, vil vi suspendere operationen (i Rafah, red.), sagde Katz i et interview ifølge Reuters.

Forhandlingerne i Egypten er et sidste forsøg på at nå til enighed om en aftale om våbenhvile, inden israelske tropper bliver sendt til Rafah.

En talsperson fra Hamas sagde lørdag, at man er ved at læse det seneste forslag fra Israel.

Ifølge dpa forventer Israel, at det vil stå klart mandag, om en våbenhvileaftale træder i kraft.

Aftalen om frigivelse af israelske gidsler ventes at omfatte kvinder, gamle og syge.

World Central Kitchen (WCK) genoptager mandag sit arbejde i Gazastriben – en måned efter at flere af organisationens nødhjælpsarbejdere blev dræbt.

Det oplyser WCK, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I alt blev syv nødhjælpsarbejdere dræbt i et israelsk luftangreb i byen Deir al-Balah 1. april.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, var kort tid efter ude og beklage angrebet.

Efter drabene på nødhjælpsarbejderne meddelte WCK, at den satte sit arbejde i regionen på pause.

WCK leverer madvarer og tilberedte måltider til mennesker i nød.

Før standsningen havde organisationen uddelt mere end 43 millioner måltider i Gazastriben siden oktober, hvor konflikten mellem Israel og den militante bevægelse Hamas blussede op.

– Den humanitære situation i Gaza er fortsat alvorlig, siger WCK’s administrerende direktør, Erin Gore.

– Vi genstarter vores drift med samme energi, værdighed og fokus på at brødføde så mange mennesker som muligt.

Fra organisationen lyder det videre, at den har 276 lastbiler svarende til næsten otte millioner måltider, der er klar til at komme ind gennem Rafah-overgangen.

Derudover vil World Central Kitchen sende lastbiler ind i Gazastriben fra Jordan.

Ud over en palæstinensisk chauffør var de dræbte tre briter, en australier, en polak og en med dobbelt amerikansk og canadisk statsborgerskab.

Israels forsvar, IDF, har afskediget to officerer og gav to befalingsmænd officielle advarsler, efter at en indledende undersøgelse af sagen konkluderede, at der var sket “alvorlige fejl” og “afvigelser fra procedure”.

WCK har krævet, at der kommer en uafhængig efterforskning af angrebet, skriver Reuters.

Krigen i Gaza har ifølge det palæstinensiske områdes sundhedsmyndigheder kostet flere end 34.000 personer livet.

Britiske prins Harry, der til daglig bor i USA, vil i begyndelsen af maj rejse til Storbritannien, hvor man vil være med til at markere tiåret for Invictus Games.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var prins Harry, der i sin tid tog initiativ til stævnet for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader.

Prinsen har selv gjort tjeneste i Afghanistan.

8. maj deltager han så i en ceremoni i St Paul’s Cathedral i den britiske hovedstad, London.

Ceremonien vil omfatte oplæsninger af prins Harry og den britiske skuespiller Damian Lewis.

Også sårede veteraner og medlemmer fra Invictus-fællesskabet vil deltage.

Ifølge arrangørerne vil begivenheden markere “et årti med at forandre liv og redde liv gennem sport”, skriver Reuters.

Prinsen bor i den amerikanske delstat Californien sammen med sin hustru, hertuginde Meghan, og parrets to børn, Archie og Lilibet.

Parret trak sig i 2020 som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Siden flytningen har parret i vid udstrækning distanceret sig fra det britiske kongehus og har i heftige vendinger kritiseret det.

Blandt andet udgav prins Harry sidste år en selvbiografi, der på dansk har titlen “Reserven”, og som indeholder en kras kritik af kongehuset.

Derudover er det kun sket ved enkelte lejligheder, at prinsen er vendt tilbage til Storbritannien, herunder til sin far Kong Charles’ kroning sidste år, skriver Reuters.

Han blev ifølge nyhedsbureauet senest set i Storbritannien i februar, hvor han kort mødtes med sin far, efter at det var blevet meddelt, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Kongen genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meddelt, at de “er meget opmuntrede” over fremskridtene i hans kræftbehandling.

Kongens første officielle forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver et besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.

– Kongen vender gradvist tilbage til sine royale opgaver, lød det i en meddelelse fra hoffet fredag aften.

Efter den kommende tur til London vil prins Harry rejse til Nigeria i Vestafrika, hvor han vil være ledsaget af sin hustru.

Parret er blevet inviteret af landets forsvarschef, oplyser prinsens talsperson ifølge Reuters. Der er ikke givet yderligere oplysninger om den tur.

Nigeria er en del af Commonwealth, som er en sammenslutning af lande, der overvejende er tidligere britiske kolonier.

Vestmotorvejen ved Slagelse var søndag eftermiddag spærret i østgående retning på grund af et færdselsuheld.

Det førte til kødannelse, som dog er overstået lidt før klokken 19 søndag aften.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Ulykken skete søndag eftermiddag mellem afkørsel 38 og 29 ved Antvorskov.

Ingen kom alvorligt til skade, har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyst.

Efter noget tid blev en af motorvejens vognbaner i østgående retning åbnet, mens politiet arbejdede videre på stedet.

Politiet opfordrede i den forbindelse bilister til at køre med lavere hastighed på grund af kødannelsen.

Omkring klokken 18 blev hele vejen åbnet igen.

Til Ritzau har vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Nis Henriksen forklaret, hvad politiet mener, der er sket i ulykken.

– Det drejer sig om en bil, der er kørt op i bagenden af en anden bil – formentlig i forbindelse med at der var kø på motorvejen, sagde han søndag eftermiddag.

En yngre læge er tiltalt for i en årrække at have udsat sine to døtre for seksuelle overgreb.

Det skriver TV 2, som har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Det indeholder 97 anklagepunkter, herunder at manden skal have brugt et bedøvelsesmiddel i forbindelse med nogle af overgrebene.

Han har desuden delt videoer af sine overgreb på døtrene på krypterede beskedtjenester, står der i anklageskriftet.

Døtrene er født i 2019 og 2022, skriver TV 2.

Ifølge anklageskriftet stod overgrebene på fra 2019 til december 2022, hvor manden blev anholdt.

Forinden havde han nået at tage over 2000 blufærdighedskrænkende billeder og videoer af døtrene, fremgår det af anklageskriftet.

Han er desuden tiltalt for over en beskedtjeneste at have tilskyndet en mand til at begå overgreb på sin datter og rådgivet samme mand om brugen af bedøvelse.

Også B.T har beskrevet sagen.

Mediet skriver, at manden har siddet varetægtsfængslet i over et år.

Sagen skal foregå ved Retten i Hillerød. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår det bliver.

Da manden efter sin anholdelse blev fremstillet i grundlovsforhør, afviste han ifølge B.T. at tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, skriver mediet videre.

Anklagemyndigheden har oplyst til B.T., at den vil kræve, at lægen bliver idømt forvaring på ubestemt tid.

Forvaring er en foranstaltning, der kan bruges, når den dømte person anses for at være særligt farlig. For at kunne få en forvaringsdom skal man være dømt for personfarlig kriminalitet eller en seksualforbrydelse.

Foranstaltningen forveksles ofte med en dom til anbringelse.

Forskellen er dog, at anbringelse bruges ved personer, der eksempelvis er sindssyge eller udviklingshæmmede.

Foruden forvaring vil anklagemyndigheden ifølge B.T. kræve, at manden får frataget sin ret til at arbejde som læge, og at han ikke længere må omgås børn.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, vil stå i spidsen for sit parti, det højreorienterede Italiens Brødre, ved europaparlamentsvalget i juni.

Det meddeler hun søndag.

Hvis hun bliver valgt, vil hun dog ikke flytte fra Rom til Bruxelles for at indtage en plads i EU-Parlamentet, meddeler hun.

Valget finder sted 6. til 9. juni.

Det anses for at være en afgørende test af den 18 måneder gamle koalitionsregering, som Meloni står i spidsen for.

– Vi ønsker at gøre i Europa, som vi har gjort i Italien – skabe et flertal, som bringer centrum-højre sammen og sender venstrefløjen i opposition, siger Meloni ved et møde blandt partifæller i byen Pescara.

Italiens Brødre er udsprunget af en bevægelse, der blev dannet af støtter af Benito Mussolini, den tidligere fascistiske leder af Italien. Det bliver derfor beskrevet som et parti med fascistiske rødder.

Da Meloni var i opposition, sagde hun, at Italien skulle ud af eurozonen, og da hun blev valgt i 2022, var der løftede øjenbryn i flere europæiske lande.

Som premierminister har hun dog stået i spidsen for en langt mere proeuropæisk linje end ventet.

Blandt andet i Ukraine-spørgsmålet har hun vist sig at være på linje med en række andre europæiske lande.

Meloni er ikke den eneste italienske partileder, der har valgt at stille op til valget til EU-Parlamentet.

Også oppositionsleder Elly Schlein fra Partito Democratico, PD, og udenrigsminister Antonio Tajani fra Forza Italia stiller op som deres partiers topkandidater.

Heller ikke de forventes rent faktisk at blive medlemmer af EU-institutionen, som sammen med EU-Ministerrådet udgør den lovgivende magt i EU.

Reuters

Irland vil justere loven, så det kan sende asylansøgere tilbage til Storbritannien, da man er bekymret for, at britiske Rwanda-planer dirigerer ansøgerne til Irland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og The Guardian.

Irlands justitsminister, Helen McEntee, sagde i denne uge, at hun estimerede, at 80 procent af asylansøgerne i landet kom over grænsen ved Nordirland, som er en del af Storbritannien.

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, ser det som tegn på, at Rwanda-planerne allerede virker afskrækkende, “fordi folk er bekymret for at komme hertil,” siger han til Sky News.

Efter flere ugers forsinkelse vedtog Storbritanniens parlament natten til tirsdag den lov, der skal gøre det muligt at sende asylansøgere til Rwanda, mens deres asylansøgning behandles.

En talsperson for den irske premierminister, Simon Harris, siger ifølge The Guardian, at Harris ikke vil kommentere andre landes migrationspolitik.

Men for at beskytte Irlands migration har han bedt justitsminister Helen McEntee undersøge mulighederne for at udpege sikre tredjelande og muligheden for at sende asylansøgere til Storbritannien.

Irland har tidligere udpeget Storbritannien som et sikkert tredjeland, hvor asylansøgere kunne sendes til.

Men sidste måned afgjorde den irske højesteret, at det var i strid med EU-lovgivning, hvilket forhindrede yderligere tilbagesendelser.

Irlands vicepremierminister, Michael Martin, har ifølge Sky News været mere direkte.

Ifølge ham er truslen om at sende asylansøgere til Rwanda skyld i, at ansøgere sætter kurs mod Irland i stedet for Storbritannien.

Justitsminister Helen McEntee skal mandag mødes med den britiske indenrigsminister, James Cleverly, i London, hvor hun vil diskutere emnet.

Til den irske tv-station RTE siger hun, at der er mange grunde til, at der er et stigende antal asylansøgere i Irland.

– Mit fokus som justitsminister er at sikre, at vi har et effektivt immigrationssystem, siger hun til RTE og tilføjer, det er derfor, hun vil bringe en nødlov til kabinettet denne uge:

– For at sikre, at vi effektivt kan sende folk til Storbritannien.

Mindst tre steder langs frontlinjen i Østukraine har ukrainske soldater måttet rykke tilbage.

Det skyldes en “forværret” militær situation.

Sådan lyder det søndag fra Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, i en opdatering på sociale medier.

Russiske styrker har over en periode været på fremmarch østpå.

– Situationen ved fronten er forværret, skriver Syrskyj på Facebook ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kampenes omdrejningspunkt er tæt på Tjasiv Jar og nordvest for Avdijivka, som russiske styrker indtog i februar.

– Fjenden har koncentreret sin hovedindsats i adskillige sektorer og skabt en betragtelig fordel i styrker og midler, siger Syrskyj.

Netop Avidijivka blev anset for at være Ruslands første større sejr siden indtagelsen af Bakhmut.

Nu har ukrainske soldater måttet indtage nye positioner vest for landsbyerne Berdytji og Semenivka.

Det samme gælder nær Novomykhajlivka længere sydpå, skriver Syrskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Generelt set fik fjenden visse taktiske succeser i disse områder, men kunne ikke opnå operationelle fordele, siger han ifølge Reuters.

Ukraine advarede lørdag om, at Rusland vil skrue op for angrebene på jernbaner, før nye amerikanske militære hjælpepakker ankommer. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraine har flere gange advaret om, at kampene vil blive svære i de kommende uger. Det er ikke første gang, at Syrskyj beskriver situationen i krigen som “forværret”.

Tidligere denne uge kom der dog gode nyheder til Ukraine.

Her satte USA’s præsident, Joe Biden, sin underskrift på en lovpakke, der blandt andet sikrede over 400 milliarder kroner i militærhjælp til Ukraine.

Umiddelbart efter kom der meldinger om en første militærpakke på en milliard dollar – cirka syv milliarder kroner – der vil blive trukket fra de amerikanske militærlagre og derfor hurtigt kommer til Ukraine.

Fredag kom USA’s forsvarsministerium med en meddelelse om endnu en hjælpepakke. Den har en værdi på knap 42 milliarder kroner og er ifølge USA’s forsvarsministerium den største hidtil.

Den pakke ventes dog at være længere tid undervejs.

MitID er oppe at køre igen efter at have været nede for nogle brugere søndag eftermiddag.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på X, det tidligere Twitter.

– Leverandøren har oplyst, at normaldrift er genetableret for MitID. Således er det igen muligt for alle at bruge MitID på offentlige og private tjenester, skriver styrelsen i opslaget.

Digitaliseringsstyrelsen kan ikke oplyse, hvorfor problemet opstod, eller hvor mange der var berørt af problemet.

MitID var nede for nogle brugere fra klokken 13.51 til 16.10, fremgår det af hjemmesiden digitaliser.dk, der oplyser driftsinformationer om flere offentlige systemer.

Ikke alle borgere oplevede problemer med MitID.

Senest, der var problemer med MitID, var i slutningen af februar. Her var der “ustabil drift efter et formodet overbelastningsangreb”, oplyste Digitaliseringsstyrelsen til DR.

Direktør for flyselskabet DAT Jesper Rungholm har alligevel ingen overvejelser om at lukke flyruten mellem Rønne og København og løbe fra kontrakten med Region Hovedstaden.

Det oplyser han til TV 2 søndag.

– Det er slet ikke i vores overvejelser. Vi driver ikke en forretning, hvor vi løber fra vores kontrakter, siger Jesper Rungholm til mediet.

Lørdag sagde direktøren til TV 2/Bornholm, at han overvejede at lukke flyruten for at stoppe et årligt underskud på 18 millioner kroner.

Det er dog ikke muligt uden at bryde en aftale med Region Hovedstaden, som forpligter selskabet til at flyve regionens patienter mellem Bornholm og København.

Men det var ikke i direktørens tanker lørdag, hvor han opvejede omkostningerne af et sagsanlæg mod millionunderskuddet. Det kunne godt betale sig, sagde han.

– Vi er derhenne, hvor det begynder at ligne det. 18 millioner om året er altså mange penge. Det kan man godt køre en retssag for, sagde han.

Ifølge formand for Bornholms Passagerforening Ann Hartl skal der handling til med det samme. Det siger hun til TV 2/Bornholm søndag.

– Jeg har stor tillid tillid til, at de tal, Rungholm fremlægger, er korrekte, og derfor er der behov for at tage DAT’s udmelding dybt alvorligt og komme i gang med det politiske arbejde for at sikre den fortsatte flybetjening af Bornholm, siger hun.

Hun fortæller, at en mulig løsning kunne være, at flyruten til København går under den samme ordning, som tildeler Bornholmslinjen en årlig støtte.

Støtten lyder på mere end 300 millioner kroner og sikrer færgebetjeningen mellem Bornholm og henholdsvis Ystad og Køge.

En nylig analyse af flybetjeningen af Bornholm foretaget af konsulentfirmaet EY og Epinion viser, at hvis man flytter en lille del af statstilskuddet fra Bornholmslinjen til flyruten, vil det kunne skabe balance i økonomien.

Det vil desuden øge antallet af ugentlige afgange med cirka 10 procent.

Der er fundet boliger til de beboere, der blev evakueret fra boligområdet Stævnen i Snekkersten i begyndelsen af februar.

Det oplyser Boliggården, der administrerer boligerne i Snekkersten, på sin hjemmeside.

– Det er nu lykkedes at finde boliger i andre af Boliggårdens afdelinger til de berørte familier.

– Udlejningsstoppet er derfor ophævet, og vi udlejer igen boliger til medlemmer af ventelisten på almindelig vis, lyder det i opslaget.

Boliggården oplyser ikke, hvor de evakuerede lejere er blevet genhuset.

De 65 boliger i området Stævnen blev hasteevakueret den 2. februar på grund af risiko for at “styrte sammen som et korthus”, skrev Boliggården på dens hjemmeside den 19. februar.

Boliggården er ikke forpligtet til at genhuse beboerne fra Snekkersten, men har valgt at tilbyde beboerne genhusning alligevel.

Der blev i den forbindelse indført et midlertidigt akut udlejningsstop, som betød, at nye lejere ikke kunne leje sig ind i Boliggårdens boliger.

Beboerne fik ved et informationsmøde den 15. februar at vide, at en stor del af dem kunne blive genhuset i boligområdet Nøjsomhed, som Boliggården også administrerer, skrev TV 2 Kosmopol den 27. februar.

Nøjsomhed er et belastet boligområde, og flere beboere, som TV 2 Kosmopol talte med, ønskede ikke at flytte ind i området.

Det var i forbindelse med en gennemgang af bygningerne for skimmelsvamp, at ingeniørvirksomheden Sweco opdagede, at der var risiko for sammenstyrtning.

Sweco har gennemgået dokumentationen fra 1984 og opdaget betydelige afvigelser fra datidens versioner af standarder i betonkonstruktioner, har virksomheden skrevet i et notat.

Boliggården har afholdt et møde med Landsbyggefonden, der har bedt om, at der foretages flere undersøgelser, før der kan laves en samlet plan for bygningernes fremtid.

Men beboerne skal ikke forvente at kunne flytte ind i deres hjem lige foreløbig, lød vurderingen fra Boliggården 19. februar.

122 mennesker boede i boligerne. TV 2 Kosmopol talte lige efter evakueringen med en kvinde, Trine Jørgensen, som havde boet i Stævnen i 33 år.

På mødet den 15. februar græd flere af beboerne, fortalte Trine Jørgensen mediet.

Beboerne er blevet tilbudt krisehjælp fra eksperter under det lokale beredskab.

Hvor meget er man egentlig villig til at betale for et ældgammelt lommeur, som er blevet bjærget fra et lig midt i Atlanterhavet?

Tilsyneladende ret meget.

På en auktion i Wiltshire i Storbritannien er et lommeur i guld, som blev båret af den rigeste passager på “Titanic”, således blevet solgt for 900.000 pund – svarende til knap otte millioner kroner.

Det er seks gange så meget, som det var vurderet til, skriver BBC.

Medregner man skatter og gebyrer, ender købsprisen på over ti millioner kroner.

Dermed er det over 100 år gamle lommeur det dyreste “Titanic”-artefakt, som nogensinde er blevet solgt.

Lommeuret tilhørte den amerikanske forretningsmand John Jacob Astor.

Han døde, da “Titanic” forliste på sin jomfrurejse i 1912, efter at det dampdrevne skib var stødt ind i et isbjerg.

Det nu milliondyre artefakt blev fundet i forretningsmandens lomme, da John Jacob Astors lig blev bjærget fra vandet.

Forretningsmanden gik ned med skibet som 47-årig. Kort forinden havde han sat sin hustru Madeleine i en redningsbåd og røget en sidste cigaret.

Uret blev – i modsætning til mange andre ure, der frøs i tiden i løbet af den skæbnesvangre nat – restaureret.

Siden er det blevet båret af forretningsmandens søn, Vincent.

Også en violinkasse, der har tilhørt Wallace Hartley, var under hammeren.

Den blev solgt for omkring 2,5 millioner kroner – eller over tre millioner med skatter og gebyrer.

Wallace Hartley var en engelsk violinist, kendt for at være kapelmester på “Titanic”.

For at berolige passagererne indtil det sidste øjeblik, var han med til at fremføre en hymne fra det 19. århundrede.

Øjeblikket er gengivet i den Oscar-vindende film af samme navn som skibet.

Her bliver Wallace Hartley spillet af skuespilleren Jonathan Evans-Jones.

Violinistens lig blev fundet i vandet. Rundt om sig havde han spændt violinkassen, sandsynligvis for at kunne flyde.

Selve violinen blev solgt på auktion i 2013 for samme beløb som lommeuret. Men det kostede ikke lige så meget i skatter og gebyrer.

Den tidligere svenske kulturminister Amanda Lind er søndag valgt som kvindelig talsperson for Miljöpartiet.

Det er sket på en kongres i Stockholm.

Lind overtager efter Märta Stenevi, der gik af som den ene af partiets to talspersoner af helbredsårsager.

– Jeg bad jer om at vælge mig som talsperson for Miljöpartiet, fordi jeg ønsker, at vi skal være en modkraft til egoisme, mistro og håbløshed, siger Lind i sin første tale som talsperson.

Partiet har ikke en egentlig partileder, men derimod to talspersoner – en mandlig og en kvindelig. De kaldes på svensk språkrör.

Den mandlige hedder Daniel Helldén.

Miljöpartiet har 18 mandater i Riksdagen, Sveriges parlament.

Det blev stiftet i 1981 og har rødder i miljø-, kvinde- og fredsbevægelserne.

Partiet er ikke en del af den borgerlige svenske regering, som Lind i sin tale sender en bredside afsted mod.

Hun kalder det en regering, der står “hjælpeløse over for flere af vor tids store udfordringer”.

– De afvikler Sverige som en stærk stemme internationalt for fred, klimalederskab og solidaritet, siger hun.

Lind ønsker nu blandt andet, at Miljöpartiet skal blive bedre til at vise en vej for, hvordan samfundet ser ud “på den anden side af klimaomstillingen”.

Valget af Lind var ventet.

Hun var således den eneste tilbageværende kandidat, efter at partiets økonomitalsperson, Janine Alm Ericson, og rigsdagsmedlemmet Annika Hirvonen havde meldt sig ud af kapløbet om at blive språkrör.

Amanda Lind var kultur-, demokrati- og idrætsminister fra 2019 til 2021 i den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvens regering.

Lind har i et tidligere interview med nyhedsbureauet TT beskrevet sig selv som en “ideologisk realpolitiker”, der stræber efter at sidde i regering, da det er der, man “kan gøre en forskel”.

TT

Aarhus Havns ønske om at smide 400.000 kubikmeter jord i havet ud for Sjællands Odde vækker ingenlunde begejstring hos interesseorganisationen for danske lystfiskere.

– Det er bare endnu et søm i den kiste, vi er ved at begrave vores havmiljø i, siger Morten Jacobsen, næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund, til TV 2 Øst.

Gennem flere år som lystfisker har han ifølge eget udsagn fulgt havets dyre- og planteliv.

Næstformanden mener, at havmiljøet er i knæ, og at det ikke har behov for yderligere belastning.

Den omtalte jord er havnebund, som bliver gravet op i forbindelse med Aarhus Havns kommende udvidelse.

Havnen har sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen for at få lov til at smide jorden i havet mellem Ebeltoft og Sjællands Odde – altså i Kattegat.

Ifølge styrelsen kaldes den praksis for klapning. Jorden genanvendes ikke, men bortskaffes i stedet på havet.

Det kan være skadeligt for miljøet og kræver derfor tilladelse.

Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet, fortæller til mediet, at den overskydende jord i sidste ende vil slå havdyrene ihjel.

Det gælder også, selv om forureningen af jorden ikke overskrider styrelsens retningslinjer, lyder det.

Af ansøgningen til Miljøstyrelsen fremgår det, at jorden indeholder giftstoffer, tungmetaller og det svært nedbrydelige fluorstof PFOS.

Selv mener Aarhus Havn, at en klapning vil være den løsning, som udleder mindst CO2.

Alternativet er at rense og genbruge jorden. Men det vil være dyrere og kræve mere tid, lyder det.

Klapningen i sig selv kommer ikke til at have stor betydning nu og her, mener næstformanden i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Men Morten Jacobsen fremhæver, at havmiljøets tilstand har gjort, at man “næsten slet ikke” kan fange fiskearter som fladfisk, rødspætter og isinger.

Også torskebestanden er skrumpet, siger han.

Kun USA kan stoppe et israelsk angreb på Rafah i Gaza.

Det siger Mahmoud Abbas, præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, søndag under et møde i Verdens Økonomiske Forum, WEF, i Saudi-Arabien.

Rafah ligger på grænsen til Egypten og er den eneste by i Gaza, som Israel endnu ikke er gået ind i.

Over en million mennesker har søgt tilflugt der, mens Israels offensiv har forårsaget voldsomme ødelæggelser i store dele af det øvrige Gaza.

Abbas forventer et israelsk angreb i de kommende dage.

– Vi opfordrer USA til at bede Israel om ikke at udføre Rafah-angrebet, siger han.

– USA er det eneste land, der er i stand til at forhindre Israel i at begå denne forbrydelse, lyder det fra præsidenten

Israel har i mange uger truet med et stort angreb på Rafah.

Målet er ifølge Israel at ramme det “sidste” store tilholdssted for den palæstinensiske bevægelse Hamas, der stod bag angrebet 7. oktober, hvor omkring 1200 blev dræbt i Israel.

Vestlige lande, heriblandt USA, har opfordret Israel til tilbageholdenhed. Nødhjælpsorganisationer advarer om en mulig humanitær katastrofe.

Ifølge Abbas kan blot et “lille angreb” på Rafah tvinge palæstinenserne til at flygte fra Gaza.

– Det vil føre til den største katastrofe i det palæstinensiske folks historie, siger Abbas.

Abbas siger, at palæstinensere ikke bør fordrives til Jordan og Egypten.

Han udtrykker bekymring for, om Israel vil forsøge at fordrive palæstinensere fra Vestbredden, når israelsk militær har færdiggjort sine operationer i Gazastriben.

Over 34.000 palæstinensere er blevet dræbt under Israels offensiv i Gaza ifølge Gazas sundhedsministerium.

Lørdag oplyste Hamas, at det ser nærmere på et forslag til våbenhvile fra Israel.

Imens ventes USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, og højtstående embedsmænd, som arbejder for en våbenhvile, at ankomme til Saudi-Arabien.

Reuters