Seneste nyheder

For anden gang på fem dage testede de danske håndboldkvinder formen af forud for VM med en storsejr og 41 scoringer mod en mindre håndboldnation i EHF Euro Cup.

Søndag var det Tyrkiet, der hjemme i Ankara fik ørene i maskinen og tabte 24-41 til danskerne.

Tidligere på ugen lammetævede Helle Thomsens tropper Tjekkiet med 41-25 hjemme i Nykøbing Falster.

Den nye landstræner har forsøgt mange nye spillere og konstellationer af i de to kampe, og en ting er der i den grad også blevet trænet. Kontraspillet.

Præcis som i onsdags strøg danskerne mod Tyrkiet afsted i den ene kontra efter den anden, når modstanderen lavede fejl.

Tyrkiet hængte faktisk meget fint på i indledningen. Det var særlig takket være tålmodigt tyrkisk angrebsspil, hvor den danske defensiv mistede tålmodigheden og blev straffet for det.

For i den anden ende havde danskerne absolut ingen problemer med at lave mål. Og da forsvarsblokken strammede koncentrationen, blev niveauforskellen tydelig.

Syv ubesvarede danske scoringer i midten af første halvleg, de fleste af dem på kontra, og så var hullet slået.

Tyrkerne lavede nu et hav af fejl, og gang på gang strøg de danske fløje afsted og straffede det.

Efter sidebyttet skulle danskerne lige bruge et par minutter på at komme ud af omklædningen.

Der skulle gå næsten syv minutter, fem tyrkiske mål og flere store afbrændere, før Julie Scaglione kickstartede danskernes anden halvleg. Derfra var der ikke meget ændret i forhold til første halvleg.

Danmark spillede sig igennem i hvert angreb, mens de tyrkiske værter havde store kvaler i den anden ende, og den danske føring blev kun større og større.

Stregspiller Sofie Bardrum sørgede i det sidste sekund for, at sejren over Tyrkiet lige blev på et mål mere end nedsablingen af Tjekkiet.

Næste gang de danske håndboldkvinder samles, er når VM-slutrunden i Holland og Tyskland venter. I den forbindelse varmer Danmark op i de sidste dage inden slutrunden med to træningskampe mod Sverige.

Israel har suspenderet nødhjælp til Gazastriben indtil videre.

Det meddeler flere israelske medier søndag ifølge Reuters.

Den israelske avis Haaretz skriver, at det er premierminister Benjamin Netanyahus regering, der har givet militæret ordre til at stoppe levering af nødhjælp.

Det kommer, efter at Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse har beskyldt hinanden for at bryde den våbenhvile, der blev indgået i sidste uge.

Men sent søndag aften siger Netanyahu, at hjælpen vil blive genoptaget, når Hamas stopper sit “massive bombardement”. Det skriver Jerusalem Post.

En anden unavngiven sikkerhedskilde i Israel siger til Reuters, at levering af nødhjælp genoptages mandag efter pres fra USA.

Israels militær siger, at palæstinensiske “terrorister” har angrebet soldater i både den nordlige og sydlige del af Gazastriben tidligere søndag.

Hamas har afvist at have kendskab til angrebene.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde tidligere søndag, at han har beordret en “kraftig indsats mod terrormål i Gaza”.

Kort efter meddelte Israels militær, at det har indledt en ny bølge af angreb mod Hamas-mål i den sydlige del af Gazastriben.

Mindst 45 mennesker er blevet dræbt i israelske angreb søndag, meddeler civilforsvaret i Gazastriben ifølge nyhedsbureauet AFP.

Over 3000 ton mad og anden nødhjælp er kommet ind i det sønderbombede palæstinensiske område, efter at Israel og Hamas indgik en våbenhvile fredag 10. oktober.

Men det er langt fra nok til de lidt over to millioner indbyggere, siger FN.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, opfordrede onsdag Israel til straks at åbne grænseovergangen Rafah mod Egypten, så nødhjælp kan komme ind.

– Vi har efterlyst uhindret adgang. Det bør ske nu. Vi ønsker, at det sker med det samme som en del af aftalen, sagde han.

Israel meddelte lørdag aften, at Rafah-grænsen forbliver lukket på ubestemt tid.

I marts indførte Israel en blokade for al nødhjælp til Gazastriben.

Som følge af blokaden erklærede FN hungersnød i dele af Gazastriben i august. Et ukendt antal mennesker er enten sultet ihjel eller er døde af sygdomme.

Noget nødhjælp er kommet ind i området siden maj, men det er langt fra tilstrækkeligt, har FN og internationale hjælpeorganisationer meddelt.

Syd- og Sønderjyllands Politi er søndag til stede i Bukkemose Skov på Als efter fundet af et menneskeskelet.

Det oplyste politikredsen søndag aften i en pressemeddelelse.

Skelettet blev fundet om eftermiddagen.

– Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede omkring findestedet, ligesom der i den forbindelse er afspærret et område omkring, hvor politiets undersøgelser foregår, skrev kredsen.

Søndag aften oplyser politiet i en ny meddelelse, at man nær skelettet har fundet en pung tilhørende en 58-årig mand, der har været savnet siden 25. juni i år.

Det er politiets foreløbige vurdering, at pungen tilhører den mand, der er blevet fundet i skoven.

Hans pårørende er derfor underrettet om sagens omstændigheder.

Nu skal den endelige identifikation ske via retsmedicinske undersøgelser, oplyser politiet og tilføjer:

– Efterforskningen fortsætter sideløbende og skal sammen med de retsmedicinske undersøgelser afklare omstændighederne omkring personens død.

Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) samt retsmedicinere bistår med undersøgelserne.

Politiets arbejde på stedet forventes at vare til klokken 23.

20 FN-ansatte tilbageholdes søndag af houthierne i Yemen, efter at oprørsbevægelsen indtog FN’s kontor i hovedstaden Sanaa dagen inden.

Blandt de tilbageholdte er fem yemenitter og 15 udlændinge, oplyser FN-talsmand Jean Alam ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nationaliteten på de 15 udlændinge er ikke umiddelbart oplyst.

De er tilbageholdt inde i FN-bygningen, tilføjer talsmanden.

Lørdag meddelte FN, at Houthi-bevægelsens sikkerhedsstyrker havde foretaget en “uautoriseret indtrængen” på FN’s område.

På det tidspunkt lød det, at de ansatte var “i sikkerhed og gjort rede for”.

– FN er i kontakt med myndighederne i Sanaa, med relevante medlemslande og med Yemens regering for hurtigst muligt at løse denne alvorlige situation, siger Jean Alam.

I en tv-transmitteret tale torsdag hævdede oprørsleder Abdelmalek al-Houthi, at hans styrker havde afsløret “en af de farligste spionceller”, som ifølge ham var “forbundet med humanitære organisationer som Verdensfødevareprogrammet og Unicef”.

Det blev kategorisk afvist af Stéphane Dujarric, der er talsmand for FN’s generalsekretær, i en erklæring lørdag.

– At kalde FN-ansatte spioner eller i andre sammenhænge terrorister er uacceptabelt og bringer deres liv i fare overalt, siger Dujarric i erklæringen, der er delt på X.

I forvejen er i alt 53 FN-ansatte tilbageholdt af houthierne i Yemen.

Den 31. august indtog oprørsbevægelsen FN’s kontorer i Sanaa og tilbageholdt mindst 11 ansatte, har FN oplyst. De blev mistænkt for at spionere for USA og Israel, fortalte en højtstående houthi-embedsmand på det tidspunkt.

– Vi vil fortsat kræve en afslutning på den vilkårlige tilbageholdelse af 53 af vores kolleger, siger Dujarric, der kalder houthiernes beskyldninger “farlige og uacceptable”.

I midten af september blev FN’s humanitære koordinator i Yemen officielt flyttet fra Sanaa, hovedstaden som kontrolleres af Houthi-oprørerne, til Aden, den midlertidige hovedstad for den internationalt anerkendte regering.

Clara Tauson har vist fysiske svaghedstegn i de seneste uger, og det får nu den konsekvens, at hun ikke spiller i Tokyo i den kommende uge.

Den danske tennisspiller, som er helt oppe som nummer 12 i verden, er ikke kampklar og har derfor trukket sig fra WTA 500-turneringen i Japan.

Det bekræfter hendes far, Søren Tauson, over for TV 2 Sport søndag.

– Det er ærgerligt. Hun har spillet noget flot tennis de sidste uger, men kroppen har ikke været til hele kampe, og det må vi reagere på, siger Søren Tauson til TV 2 Sport.

Clara Tauson har tidligere i karrieren bøvlet meget med fysikken, men har i år virket bedre rustet til strabadserne på WTA Tour.

Men nu, hvor en lang sæson så småt går på hæld, er hendes krop begyndt at værke. Det så man blandt andet for et par uger siden, hvor hun måtte trække sig fra en kamp mod Jasmine Paolini. I sin seneste optræden fik hun behandling flere gange, men sled sig igennem et opgør mod Ajla Tomljanovic, som vandt i tre sæt.

Clara Tauson kunne med gode resultater i årets sidste turneringer have klatret yderligere på verdensranglisten, men har altså ikke slået fuld kapital af mulighederne.

De smykker, der søndag meldes stjålet fra kunstmuseet Louvre i Paris, vil ikke kunne afsættes på det åbne marked for kunst.

Det vurderer Julie Arendse Voss, der specialiserer sig i klassisk kunst og er afdelingsleder hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

– De stjålne smykker vil blive afbilledet i alle medier på alle platforme. Det er ikke noget, man kan afsætte på det åbne marked på nogen måde.

– Det kan være en bestillingsopgave. Det har man set før, men det er en gisning, siger hun.

Der er ifølge den franske indenrigsminister Laurent Nuñez tale om “uvurderlige smykker”. Det står endnu ikke klart, hvilke smykker der er tale om og hvor mange.

Der er ifølge ministeren tale om to til tre tyve, der har haft fokus på to udstillinger i rummet Gallerie d’Apollon.

Her er nogle af de franske kronjuveler udstillet.

Ifølge Louvres hjemmeside kan man blandt andet se den berømte Régent-diamant og Sancy-diamanten.

Også en smaragd- og diamanthalskæde, som Napoleon forærede sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise, er udstillet.

Uanset hvilke smykker der er tale om, vil der være tale om et stort tab, vurderer Julie Arendse Voss.

– Alle de ting, der er udstillet på Louvre, er umistelig kulturværdi.

– Det vil jo være at sammenligne med, at de danske kronjuveler blev stjålet. De udgør også en umistelig kulturværdi, siger hun.

Hun forudser, at museer og samlinger verden over vil gennemgå deres sikkerhedssetup grundigt i kølvandet på søndagens hændelse.

– Det her er det værste mareridt, et museum kan opleve. Louvre er et af de største og mest besøgte museer i verden og et af de bedst bevogtede.

– Det må virkelig have været godt planlagt, siger Julie Arendse Voss.

En mistænkt bandeleder, som kaldes “Grækeren”, er søndag blevet varetægtsfængslet i Sverige, efter at han fredag morgen blev udleveret fra Mexico.

Det rapporterer flere svenske medier.

Den 27-årige mand menes at være leder af en bande, som kaldes Dalennetværket.

Ifølge svenske medier vurderer politiet, at Mikael Tenezos har været en af de centrale skikkelser i en lang serie af blodige opgør med Foxtrotnetværket, som ledes af Rawa Majid, “Den Kurdiske Ræv”, der befinder sig i Iran.

Tenezos blev pågrebet i Mexico, fordi han opholdt sig ulovligt i landet.

Udleveringen til Sverige var en nyhed, som også statsminister Ulf Kristersson kommenterede.

Søndag har der været retsmøder i tre forskellige byretter, Sundsvall, Södertörn og Södertälje.

Her har dommere vurderet, at der er en begrundet mistanke om en lang række forhold, og derefter er der sket varetægtsfængsling af den 27-årige.

I sigtelserne indgår blandt andet forhold om narkotika og hvidvask.

Mere alvorlige er beskyldningerne om, at han skal have planlagt drab og rekrutteret mindreårige til at begå forbrydelser. I alt er der rejst sigtelser om 30 forbrydelser.

I 2024 skal han have været ansvarlig for, at en 17-årig dreng blev skudt i halsen, og at der blev kastet en håndgranat ind i en madbutik.

“Grækeren” nægter sig skyldig, siger hans forsvarer i Sundsvall, Marcus Lodin, til det svenske nyhedsbureau TT.

Til Ekstra Bladet lørdag sagde en kriminolog fra Lunds Universitet, David Sausdal, at bandekriminaliteten har udviklet sig i retning af en projekt- og platformsøkonomi.

Det handler om at få unge til at arbejde for banden ligesom et Wolt-bud eller en Uber-chauffør.

Ifølge kriminologen har den 27-årige med sin gangster-persona tilsyneladende været i stand til at groome og socialisere unge.

Israels militær har indledt en bølge af angreb mod Hamas-mål i den sydlige del af Gazastriben.

Mindst 45 mennesker er blevet dræbt i de israelske angreb i Gazastriben søndag.

Det meddeler civilforsvaret i det palæstinensiske område ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dødstallet bekræftes af fire hospitaler i Gazastriben, der har taget imod de dræbte og sårede.

– Som svar på den åbenlyse krænkelse af våbenhvileaftalen tidligere i dag, har IDF (Israels forsvarsstyrker, red.) indledt en serie angreb mod Hamas-terrormål i det sydlige Gazastriben, lyder det i en meddelelse fra militæret.

Søndag aften meddeler militæret videre, at to israelske soldater søndag er blevet dræbt og tre andre såret i byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben.

– IDF’s soldater er fortsat i forhøjet beredskab. Vi er klar og forbereder os på ethvert scenarie, siger stabschef Eyal Zamir ifølge avisen Times of Israel.

Israel og Hamas har beskyldt hinanden for at overtræde våbenhvilen, der blev indgået i sidste uge.

Få timer inden at meldingen kom fra militæret om en serie af angreb, beordrede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en “kraftig indsats mod terrormål i Gaza”.

Samtidig anklagede han Hamas for brud på våbenhvilen.

Tidligere søndag sendte det israelske militær luftangreb mod den sydlige by Rafah i Gazastriben.

Talsmand Mahmoud Bassal siger ifølge AFP, at seks af ofrene blev dræbt, da Israel rettede angreb mod en gruppe civile i den nordlige del af Gazastriben.

Ifølge det israelske militær skete angrebet, fordi væbnede personer angreb israelske soldater.

Der var mindst tre tilfælde af, at Hamas skød mod israelske soldater bag den såkaldte “gule linje”, som Israel har etableret. Det siger en militær talsmand ifølge Reuters.

Den gule linje er det punkt, som de israelske styrker har trukket sig tilbage til. Men linjen er ikke markeret fysisk, og ifølge kilder i Gazastriben er det uklart for mange palæstinensere, hvor den går.

Hamas afviser ifølge Reuters at have viden om sammenstødene i Rafah.

– Vi har ingen kendskab til hændelser eller sammenstød i Rafah-området, da det er en rød zone under besættelsesmagtens kontrol, og kontakten til vores resterende grupper dér har været afbrudt, siden krigen blev genoptaget i marts i år, siger Hamas’ væbnede fløj, Ezzedine Al-Qassam-brigaderne, ifølge Reuters.

Samtidig understreger gruppen sin fulde forpligtelse til våbenhvilen, der trådte i kraft fredag i sidste uge i Gaza.

Siden har både Hamas og Israel anklaget hinanden for overtrædelse af aftalen.

Lørdag lød meldingen fra Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst ni mennesker blev dræbt i Gaza By, efter at israelske styrker fredag åbnede ild mod en bus.

Tv-stationen al-Jazeera rapporterede, at lørdagens angreb kostede 11 mennesker fra den samme familie livet. De dræbte var syv børn, tre kvinder, en mand.

Natten til søndag informerede USA garantilandene bag aftalen om våbenhvilen om det, som ministeriet betegnede som troværdige rapporter, der indikerer, at den militante gruppe Hamas har planer om et angreb mod civile i Gaza.

Det skrev USA’s udenrigsministerium i en udtalelse.

– Det her planlagte angreb mod palæstinensiske civile ville udgøre en direkte og alvorlig overtrædelse af våbenhvileaftalen og underminere de betydelige fremskridt, der er opnået gennem mæglingsindsatsen, lød det.

Hamas har efterfølgende afvist anklagerne.

Israel har søndag udført luftangreb i Rafah i den sydlige del af Gaza.

Det bekræfter Israels militær søndag eftermiddag ifølge Reuters.

Ifølge militæret skete angrebet, efter at væbnede personer angreb israelske soldater.

En højtstående Hamas-embedsmand, Izzat Al Risheq, siger søndag ifølge Reuters, at den militante gruppe fortsat er forpligtet til våbenhvilen.

En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft fredag i sidste uge i Gaza.

Siden har både Hamas og Israel anklaget hinanden for overtrædelse af aftalen.

Lørdag lød meldingen fra Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP, at mindst ni mennesker blev dræbt i Gaza By, efter at israelske styrker fredag åbnede ild mod en bus.

Tv-stationen al-Jazeera rapporterede, at angrebet kostede 11 mennesker fra den samme familie livet. Blandt de dræbte var syv børn og tre kvinder.

Natten til søndag informerede USA garantilandene bag aftalen om våbenhvilen om det, som ministeriet betegnede som troværdige rapporter, der indikerer, at den militante gruppe Hamas har planer om et angreb mod civile i Gaza.

Det skrev USA’s udenrigsministerium i en udtalelse.

– Det her planlagte angreb mod palæstinensiske civile ville udgøre en direkte og alvorlig overtrædelse af våbenhvileaftalen og underminere de betydelige fremskridt, der er opnået gennem mæglingsindsatsen, lød det.

Hamas har efterfølgende afvist anklagerne.

Som en del af første fase af våbenhvilen har Israel og Hamas udvekslet israelske gidsler og palæstinensere, der har siddet fængslet i Israel.

Hamas har desuden udleveret flere døde gidsler til Israel, men processen er langsom – ifølge Hamas fordi det er svært at finde ligene under ruinerne i Gaza.

Israel har efterfølgende kritiseret Hamas for ikke at aflevere alle ligene med det samme.

Som følge deraf har Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza været lukket på ubestemt tid.

En scanning søndag i Monaco har bekræftet, at der venter den danske tennisspiller Holger Rune en lang pause.

Rune oplyser på sin Instagram-profil, at scanningen har bekræftet, at han har revet sin ene akillessene over.

– Der kommer til at gå et stykke tid, før jeg kan komme på banen igen. Det er hårdt, lyder det fra danskeren i et opslag på det sociale medie.

– Jeg havde det så sjovt på banen i Stockholm, og det er ubærligt at tænke på, at jeg i en rum tid ikke skal mærke den energi igen.

Det var i lørdagens semifinale i Stockholm, det gik galt for den 22-årige dansker. Han havde vundet første sæt 6-4 mod franske Ugo Humbert, da han midt i en duel stoppede brat op.

Hurtigt stod det klart, at den var helt gal, og det er nu endegyldigt bekræftet.

– Min akillessene er revet helt over på midten. Det betyder, at jeg allerede i næste uge skal opereres, hvorefter der venter genoptræningen, skriver han på Instagram.

Hans mor og manager, Aneke Rune, udtalte allerede lørdag, at det var en overrevet akillessene, og at der højst sandsynligt venter sønnen en pause på tre til seks måneder.

Den militante palæstinensiske gruppe Hamas har fundet endnu et lig af et israelsk gidsel i Gazastriben.

Det vil blive overdraget til Røde Kors senere søndag, “hvis forholdene tillader det”, meddeler gruppen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Begge sider beskylder hinanden for at bryde den våbenhvile, der trådte i kraft i sidste uge.

Det vil i så fald være det 13. lig af et gidsel, som Hamas sender tilbage til Israel via Røde Kors.

Tidligere søndag oplyste det palæstinensiske sundhedsministerium ifølge Reuters, at 15 lig af palæstinensere fra israelske fængsler er blevet overdraget til myndighederne i Gaza.

Dermed er i alt 150 lig blevet returneret til Gaza ifølge ministeriet.

En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft fredag i sidste uge i Gaza. Ifølge den skal Israel og Hamas udveksle både levende og døde gidsler og fanger.

Israel skal ifølge Reuters overdrage 15 palæstinensiske lig for hver afdød israeler, der bliver returneret.

Lørdag aften modtog Israels militær, hvad der formodes at være ligene af endnu to israelske gidsler.

Den militante palæstinensiske bevægelse Hamas overdrog ligene til Røde Kors, der efterfølgende har overdraget dem til Israels militær.

Indtil videre har Hamas frigivet 20 gidsler, der stadig er i live efter to års fangenskab i Gazastriben. Derudover drejer det sig om 28 døde israelske gidsler.

Israel presser på for at få resten af ligene udleveret.

Hamas har sagt, at gruppen har tekniske problemer, og at den mangler tungt graveudstyr for at kunne finde frem til de dræbte gidsler i det bombede Gaza.

Problemet har kastet en skygge over våbenhvileaftalen. Den er første fase i en plan bestående af 20 punkter, der skal føre til krigens afslutning.

Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, sagde på et pressemøde fredag, at det israelske pres på Hamas var bekymrende.

– Vil Israel bruge Hamas’ manglende evne til at finde ligene under murbrokkerne som en undskyldning og bryde våbenhvilen? Der er bekymring i det internationale samfund over det, sagde ministeren ifølge Reuters.

Tyrkiet, der har mæglet mellem Hamas og Israel, har sendt specialister inden for katastrofehjælp til Gaza for at hjælpe med at finde ligene af de afdøde gidsler.

Antallet af tyverier af gps-udstyr fra landbrugsmaskiner er steget markant.

Det skriver forsikringsselskabet If i en pressemeddelelse søndag.

If har i år oplevet 49 procent flere gps-tyverier sammenlignet med samme periode sidste år.

Tyverierne går især ud over de sjællandske landmænd. 65 procent af gps-tyverierne er sket på Sjælland og øerne. I 2023 skete 65 procent af tyverierne i Jylland.

Udviklingen bekymrer landbrugschef hos IF Martin Leisten Petersen.

– Vi ser en bekymrende stigning i antallet af gps-tyverier, og det er tydeligt, at tyvene har flyttet sig geografisk.

– Hvor det tidligere især var Jylland, der blev ramt, er det nu Sjælland og Lolland-Falster, der står for to ud af tre tyverier, siger han.

Han understreger dog, at problemet langtfra er væk i Jylland. Så de jyske landmænd kan med god grund stadig være opmærksomme.

De stjålne gps’er er ikke af den type, der særligt før i tiden sad i danskernes forruder på bilen.

Det er “dyrt og avanceret udstyr, der er afgørende for autostyringen af en landbrugsmaskine”, lyder det i IF’s pressemeddelelse. Udstyret koster ofte 100.000 til 200.000 kroner.

Tyverierne finder ofte sted om natten, hvor professionelle tyve hurtigt fjerner gps-udstyret fra for eksempel traktorer og mejetærskere. Herefter bliver det i nogle tilfælde videresolgt til udlandet på det sorte marked.

– Gps-udstyr er både kostbart og eftertragtet. Og selv om det er muligt at få skaden erstattet, er det frustrerende at mangle sit udstyr – især når det går ud over produktionen, siger Martin Leisten Petersen.

Han opfordrer landmændene til at tage deres forholdsregler. Man kan eksempelvis opbevare udstyret et aflåst sted.

If gør også opmærksom på, at der er flere sager, hvor tyvene er vendt tilbage til det samme sted flere gange – typisk inden for få måneder – fordi de kender gerningsstedet.

Det verdensberømte kunstmuseum Louvre i den franske hovedstad, Paris, har søndag været udsat for et tyveri.

Det skriver den franske kulturminister, Rachida Dati, på X, ligesom den franske indenrigsminister, Laurent Nuñez, bekræfter det over for flere franske medier.

Nuñez siger, at tyveriet varede omkring syv minutter.

Der er ifølge den franske indenrigsminister stjålet “uvurderlige” juveler. Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvilke der er tale om og hvor mange. Det siger Nuñez til France Inter ifølge Reuters.

Men et af de stjålne genstande er søndag eftermiddag blevet fundet nær Louvre, oplyser den franske kulturminister til det franske medie Le Parisien. Tyvene har formodentlig tabt det under flugten.

Kilder siger til tv-stationen BFMTV og nyhedsbureauet AFP, at der er tale om kejserinde Eugénies krone. Hun var gift med Napoleon III.

Hendes krone er fremstillet af 1354 diamanter og 56 smaragder sat i guld, fremgår det af museets hjemmeside.

Laurent Nuñez siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er tale om to til tre tyve.

De har haft fokus på to udstillinger i rummet Gallerie d’Apollon. Her er nogle af de franske kronjuveler udstillet.

Ifølge Louvres hjemmeside kan man blandt andet se den berømte Régent-diamant og Sancy-diamanten.

Også en smaragd- og diamanthalskæde, som Napoleon forærede sin anden hustru, kejserinde Marie-Louise, er udstillet.

Den franske indenrigsminister fortæller ifølge AFP, at tyvene bevæbnet med små motorsave trængte ind på museet søndag morgen.

De ankom på scootere mellem klokken 09.30 og 09.40, skriver AFP.

I en udtalelse fra det franske indenrigsministerium lyder det, at en efterforskning er i gang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En detaljeret liste over stjålne genstande er ved at blive udarbejdet.

– Ud over deres markedsværdi har disse genstande uvurderlig kulturel og historisk værdi, lyder det.

Louvre er især kendt for at huse Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa”.

Ifølge AFP besøgte omkring ni millioner mennesker museet sidste år.

Museet, som har udstillinger fordelt på næsten 73.000 kvadratmeter, blev oprindeligt bygget som et palads til den franske kongefamilie i 1546.

I 1682 blev kongeresidensen flyttet til Versailles, og Louvre anvendtes derefter som kongeligt kunstkammer.

I 1793 åbnede det som offentligt tilgængeligt nationalt kunstmuseum.

I begyndelsen af 2025 afslørede et lækket notat, at Louvres direktør, Laurence des Cars, advarede om, at museumsbygningerne er i dårlig stand.

Efterfølgende lød det fra den franske præsident, Emmanuel Macron, at Louvre skulle “restaureres og forstørres”.

Museet er lukket søndag af “ekstraordinære årsager”, lyder det i et opslag på Facebook. Museet har ikke kommenteret tyveriet yderligere.

Regeringen skynder sig at realisere flere tiltag mod udenlandske studerende på danske universiteter, så de kan have effekt fra vinteroptaget i februar 2026.

Det skriver Berlingske.

Tiltagene skal modvirke en strømning af udenlandske studerende fra eksempelvis Bangladesh og Nepal, der har søgt mod danske universiteter som Roskilde Universitetscenter (RUC) og Syddansk Universitet.

– Det handler både om at finde de rigtige redskaber, men også om at handle hurtigt. Det vigtigste er at få sat nogle initiativer i værk, som kan løse opgaven hurtigt, siger Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister, til Berlingske.

I de seneste år har universiteterne optaget markant flere af de udenlandske studerende på særlige uddannelser.

Tendensen har fået stor kritisk bevågenhed fra Christiansborg, hvor selv statsminister Mette Frederiksen har langet ud efter universiteternes optag af studerende fra Bangladesh.

Regeringen hasteindfører derfor nu tiltag gennem en bekendtgørelse, der trådte i kraft denne uge.

I bekendtgørelsen øges sprogkravene til de udenlandske studerende, og man skærper kravene til dokumentation for udenlandske studerendes adgangsgivende eksaminer, skriver Berlingske.

Tiltagene skal blokere for, at studerende fra eksempelvis Bangladesh og Nepal får adgang til danske universiteter.

Regeringen har varslet flere og mere omfattende stramninger.

De vil dog ske gennem en lovændring, og de vil derfor først træde i kraft i forbindelse med sommeroptaget i 2026.

Det drejer sig eksempelvis om at fjerne muligheden for, at en udenlandsk studerende kan tage sin ægtefælle med til Danmark på sit studievisum.

Efter den kritiske opmærksomhed fra Christiansborg har universiteterne også selv taget skridt mod tendensen.

På RUC har man lukket uddannelser, ligesom at både bestyrelsesformanden og direktøren nu er fortid.

På Syddansk Universitet har man valgt at droppe optaget af udenlandske studerende ved vinteroptaget i 2026, fordi man skal have styr på situationen.

Flere mindreårige svenskere blev lørdag aften kørt på hospitalet efter at have drukket alkohol tilsat isopropanol, som er et stof, der bruges til desinfektion og rengøring.

Det skriver det svenske medie SVT.

De unge havde købt det fra en såkaldt “vodkabil”, som de havde fået kontakt med via det sociale medie Snapchat. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Også fredag var der meldinger om, at teenagere i Stockholmsområdet havde mistet bevidstheden efter at have drukket ulovligt importeret alkohol.

Natten til søndag anholdt svensk politi fem personer, hvoraf en er mindreårig.

De er mistænkt for at sælge alkohol til unge mennesker. De sigtes blandt andet for ulovligt salg af alkohol af særlig grov karakter og for at have forvoldt legemsbeskadigelse.

Deres telefoner er blevet beslaglagt, siger Mats Eriksson, der er talsmand for politiet i Stockholm, til SVT.

– Der ligger meget arbejde foran os. Blandt andet har vi tilkaldt it-teknikere for at kunne se, hvad de anholdte har foretaget sig, siger han.

Det er unge fra mange forskellige steder i Sverige, der har drukket alkoholen.

Selv om alkoholen endnu ikke er analyseret, viser alle de berørte unge de samme symptomer, skriver TT.

Den svenske sundhedsminister, Elisabeth Lann, kalder over for TT hændelsen “forfærdelig”.

– Jeg er både oprørt og bekymret. Politiet og sundhedsvæsenet har gjort en vigtig indsats for at tage sig af børnene og anholde de mistænkte for salget.

Både ministeren og Mats Eriksson fra politiet i Stockholm opfordrer forældre til at tale med deres børn og unge om farerne ved ulovligt solgt sprit.

Ifølge den svenske organisation Centralförbundet för alkohol- och narkotikaupplysning (CAN) er det ikke et nyt fænomen, at man kan købe ulovlig alkohol på konti på sociale medier.

I en rapport fra CAN fra 2022 oplyste 16 procent af de adspurgte 16- til 18-årige, at de på et tidspunkt havde købt alkohol fra en sådan konto.

Snapchat er ifølge rapporten det mest almindelige sociale medie at finde disse konti på.

En af hovedforfatterne Sara Kristensson har selv været ude i nattelivet og set de flasker, som de unge får fat i via Snapchat.

– Det ligner Smirnoff for eksempel, og børnene tror, at det er det rigtige mærke, men det er det jo ikke, siger hun til TT.

Hun tilføjer, at selv om den slags konti bliver lukket ned, dukker nye op.

– Det er meget kynisk, lyder det.

Kinas præsident, Xi Jinping, ønsker søndag Taiwans kinavenlige oppositionsparti Kuomintang (KMT) tillykke med valget af en ny forperson.

Det skriver Reuters.

Dagen forinden blev Cheng Li-wun valgt som den nye forperson i Kuomintang.

Under en tale i hovedstaden Taipei understregede Cheng Li-wun, at partiet under hendes ledelse vil skabe en regional fred.

– KMT vil gøre vores hjem til det stærkeste værn for alle mod livets storme. For vi vil værne om freden over Taiwanstrædet, sagde hun.

Kuomintang går traditionelt ind for tætte forbindelser til Kina.

Det demokratisk styrede Taiwan er under tiltagende pres fra Kina, der ser øen som kinesisk område.

Taiwan selv har øget forsvarsudgifter og er i gang med at modernisere sine væbnede styrker.

Men Kina har et langt større militær og føjer for tiden nye og avancerede våben som stealth-kampfly til sin hær.

Modsat Taiwans præsident, Lai Ching-te, går Cheng Li-wun ikke ind for øgede forsvarsudgifter – tværtimod. Samtidig har hun lovet at sikre freden med Kina.

Sidste år tabte KMT præsidentvalget i landet, men med partiets allierede Taiwans Folkeparti har de tilsammen flest pladser i parlamentet, hvilket gør det svært for regeringspartiet Det Demokratiske Progressive Parti.

Taiwan ligger øst for Kina og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Kina anser omvendt Taiwan som en del af sit territorie, selv om parterne har haft hvert sit styre, siden borgerkrigen i Kina sluttede i 1949.

I de seneste år har der været øget aktivitet med kinesiske kampfly og fartøjer omkring Taiwan.

Kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten Bornholm Jesper Gredsted Smidth har trukket sig fra sit kandidatur og fra valgkampen.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse ifølge Bornholms Tidende.

Jesper Gredsted Smidth er i den seneste uge blevet kritiseret for at have rettet beskyldninger om racisme og nazisme mod flere socialdemokratiske toppolitikere. Det er sket i flere opslag på Facebook.

Ifølge Radio IIII har han blandt andet kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) og indfødsrets- og skatteordfører Anders Kronborg (S) for henholdsvis “ussel nazist” og “racist”.

Han har også sagt til mediet, at Socialdemokratiet i hans optik er et racistisk parti.

Men kommunalvalgkampen skal ikke handle om hans person, lyder det i pressemeddelelsen fra Enhedslisten Bornholm.

– Efter debatterne i denne uge må jeg indse, at jeg har mistet motivationen til at engagere mig i kommunalbestyrelsesarbejde.

– Som jeg også gjorde klart tidligere på ugen, mener jeg, at mine udtalelser var uacceptable, og jeg har undskyldt for dem. De afspejler ikke mig som person eller mit ønske om, at den offentlige debat foregår på en sober og respektfuld måde, lyder det fra den nu forhenværende kandidat.

Jesper Gredsted Smidths navn vil dog stadig stå på stemmesedlen ved kommunalvalget 18. november. Det skyldes reglerne for opstilling.

Vejdirektoratet forventer ingen voldsom ferietrafik på vejene søndag, efter at det værste blev overstået lørdag.

Det oplyser vagthavende hos Vejdirektoratet Kenneth Andersen.

– Vi forventer, at trafikken bliver som på en almindelig søndag.

– I går passede det med det, som vi havde forventet. Mellem klokken 11 og 14 havde vi det største pres med lidt småuheld og tabte ting og sager. Og så stilnede det af bagefter, siger han.

Han råder dog stadig folk, der skal køre hjem fra efterårsferien søndag, til at holde sig orienteret på Vejdirektoratets hjemmeside.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i et opslag på X søndag morgen varslet om risiko for pletvis rimglatte veje i morgentrafikken især i Jylland og på Østsjælland.

Kenneth Andersen råder til, at man husker at køre efter forholdene – især hvis man kører over broer og i skovområder.

– I de her kolde tider er det en god idé at kigge forbi TV 2 Vejret eller DMI og se, hvad de melder ud om glatføret, siger han.

Han tilføjer, at det generelt er en god idé på denne årstid.

Efter en kølig start på søndagen på omkring 5 til 6 grader forventer DMI, at temperaturen stiger til 9 til 11 grader.

Colombias præsident, Gustavo Petro, mener, at USA har krænket Colombias suverænitet under angreb mod fartøjer i Caribien.

Det skriver Petro natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

Han hævder desuden, at en colombiansk fisker har mistet livet under et af angrebene.

– Embedsmænd fra den amerikanske regering har begået drab og krænket vores suverænitet i vores territorialfarvand, skriver han og tilføjer:

– Fiskeren Alejandro Carranza havde ingen forbindelse til narkosmuglere, og hans daglige beskæftigelse var fiskeri.

Carranza blev angiveligt dræbt i september under et amerikansk angreb på fiskerens båd, mens han var i færd med at fiske i Caribien. Det hævder fiskerens familie i en video, som Petro har delt i opslaget.

Ifølge præsidenten lå båden og drev rundt med nødsignalet tændt, fordi båden havde motorproblemer.

– Vi venter på en forklaring fra den amerikanske regering, skriver Petro.

USA har den seneste tid rettet angreb mod flere fartøjer i Caribien.

Bådene har ifølge USA været lastet med ulovlige stoffer, og USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at angrebene er en del af USA’s mål om at slå hårdere ned på narkokarteller.

Angrebene har tidligere fået Petro til at rette kritik mod Trump og USA.

I slutningen af september opfordrede den colombianske præsident under en tale til FN’s Generalforsamling i New York til det, han kaldte en strafferetlig proces mod USA’s præsident.

Petro hævdede dengang, at ubevæbnede unge og fattige mennesker var døde i angrebene.

Mindst 27 personer er blevet dræbt i de amerikanske angreb, men ifølge nyhedsbureauet AFP har den amerikanske regering ikke fremlagt nogen beviser for, at de dræbte personer rent faktisk var narkosmuglere.

Ifølge nyhedsbureauet er mindst seks fartøjer – de fleste speedbåde – blevet ramt i de amerikanske angreb siden september.

Mange af bådene, som er blevet bordet eller angrebet af den amerikanske flåde, er kommet fra Venezuela.

Petro sagde under FN’s Generalforsamling, at han mistænkte, at nogle af de dræbte har været colombianske statsborgere.

Endnu et gidsel, hvis jordiske rester er blevet udleveret til Israel af den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, er blevet identificeret.

Det oplyser Israels hær, IDF, ifølge nyhedsbureauet AFP og The Times of Israel.

Hamas frigav de jordiske rester fra to afdøde gidsler lørdag aften, og Røde Kors overdrog dem til IDF.

Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor bekræfter over for The Times of Israel, at gidslet er identificeret. Man arbejder fortsat med at identificere det andet lig, lyder det.

Tidligere lørdag skrev militæret, at de to lig var blevet overdraget til Røde Kors.

Den våbenhvileaftale, der er indgået mellem Hamas og Israel, indebærer frigivelse af alle israelske gidsler.

Indtil videre har Hamas frigivet 20 gidsler, der stadig er i live efter to års fangenskab i Gazastriben. Derudover drejer det sig om 28 døde gidsler.

Israel presser på for at få de øvrige lig udleveret.

Det lød lørdag aften fra Netanyahus kontor, at Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza forbliver lukket.

– En genåbning vil blive overvejet baseret på, hvordan Hamas opfylder sine forpligtelser med hensyn til at returnere gidslerne og ligene af de afdøde samt at implementere de aftalte betingelser (for våbenhvilen, red.), skrev kontoret ifølge AFP.

Tidligere lørdag var meldingen fra den palæstinensiske ambassade i Egypten ellers, at grænseovergangen ville åbne mandag, skrev Reuters.

Grænseovergangen bruges til nødhjælp. Hamas hævder også, at der skal særligt udstyr til at finde frem til gidslerne, og at det udstyr skal gennem Rafah-overgangen.

Også FN har opfordret til, at grænseovergangen åbnes, for at så meget nødhjælp som muligt kan komme ind i Gaza.

USA’s udenrigsministerium oplyste natten til søndag, at det har oplysninger om, at Hamas vil udføre et angreb mod civile i Gaza, hvilket ifølge USA bryder våbenhvilen.

Her lød det videre, at USA vil træffe foranstaltninger til at beskytte Gazas befolkning, hvis angrebet udføres. Ministeriet uddybede ikke, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet.