Seneste nyheder

En vulkan er tirsdag begyndt at gå i udbrud i Island.

Det skriver det islandske medie RUV.

Vulkanen er på Reykjanes-halvøen, der ligger i det sydvestlige Island.

Byen Grindavik er blevet evakueret, og det samme gælder den store turistattraktion Den Blå Lagune.

Ifølge det islandske medie er et magmaudbrud startet i vulkanen, men det har endnu ikke nået overfladen.

Området har været udsat for flere udbrud de seneste år, og fiskerbyen Grindavik er igen og igen blevet evakueret.

Byen havde tidligere omkring 4000 indbyggere, men er nu blot hjem for nogle få som følge af de gentagne udbrud.

Ifølge NRK havde vulkanen tæt på Grindavik ikke været i udbrud i 800 år, før et nyt udbrud begyndte i marts 2021.

Det seneste udbrud skete i slutningen af november 2024, hvor udbruddet fik lavaen til at flyde på parkeringspladsen til turistattraktionen Den Blå Lagune.

Meteorologer vurderede dengang, at Reykjanes-halvøen meget vel kan blive ramt af jævnlige vulkanudbrud de næste mange årtier – måske endda århundreder. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

En 29-årig kvinde er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger – sigtet for bevidst at køre ind i en 51-årig mand.

Det skriver TV Midtvest, efter at kvinden er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holstebro.

I tirsdagens grundlovsforhør kom det frem, at den 51-årige pådrog sig blødninger i hjernen og flere knoglebrud, skriver TV Midtvest.

Dommeren besluttede at holde retsmødet bag lukkede døre.

Politiet i Thisted har tidligere oplyst, at manden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital og var i kritisk tilstand. Episoden fandt sted mandag aften på Mors.

TV Midtvest skriver, at den 29-årige er sigtet for grov vold, da hun på „særlig rå, farlig og brutal måde skulle have accelereret bilen og kørt ind i offeret‟.

Mediet skriver, at det fremgik af sigtelsen, at kvinden tidligere er dømt for vold.

Det er endnu uvist, hvordan den 29-årige kvinde forholder sig til sigtelsen.

De nærmeste pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Forklædt som madbud kørte en 20-årig svensk mand på elløbehjul til området ved Vesterport i det indre København.

Her ventede han på en 37-årig mand, som han kort efter skød og dræbte med en række skud.

Sådan lyder Københavns Politis beskrivelse af det drab, der fandt sted på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade i Indre By om eftermiddagen den 19. oktober 2023.

Den 20-årige svenske mand er blevet tiltalt for drabet, oplyser politiet tirsdag i en pressemeddelelse.

Desuden er to danskere på henholdsvis 22 og 26 år blevet tiltalt for at have deltaget i planlægningen af drabet.

– Alle tre mænd er tiltalt for manddrab, da vi mener at kunne bevise, at de sammen har planlagt drabet i detaljer.

– På trods af en omfattende og langvarig efterforskning har det dog ikke været muligt at klarlægge et motiv, siger anklager Alexander Palne i pressemeddelelsen.

I forbindelse med varetægtsfængslingerne af de tre mænd kom det frem, at de nægter sig skyldige. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan de forholder sig til den tiltalte, der nu er rejst.

Efter drabet fortalte politiet, at gerningsmanden flygtede ad Nyropsgade ved Kampmannsgade, og at han på vejen smed en orange jakke og kasket fra budtjenesten Just Eat og en blå taske fra Wolt.

En omfattende efterforskning ledte efter drabet politiet på sporet af den 20-årige svensker, som blev anholdt i Sverige 1. november 2023.

Dagen efter blev to danskere anholdt. Den ene blev pågrebet i Sverige og den anden i Københavns Lufthavn, da han ankom til Danmark fra udlandet. De to danske mænd er begge bosiddende i Sverige.

Sagen er endnu ikke berammet ved retten.

2719 er døde i et jordskælv i Myanmar.

Det oplyser den statslige kinesiske tv-station CCTV ifølge Reuters.

Derudover er omkring 4500 personer såret og over 400 fortsat savnet.

For blot et døgn siden var det officielle dødstal på lige over 2000 ifølge landets militærjunta.

Jordskælvet, der er blevet målt til en styrke på 7,7, havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, fredag eftermiddag lokal tid. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.

Efter få minutter ramte et efterskælv med en styrke på 6,7.

Rystelserne fik bygninger til at styrte sammen, broer til at kollapse og ødelagde veje i store dele af landet.

I området omkring epicentret fik jordskælvet en skole til at styrte sammen, og 50 børn og to lærere blev dræbt.

Det oplyser FN’s Kontor for Koordinering af Humanitære Indsatse, OCHA, ifølge Reuters.

Mandag blev der erklæret en uges landesorg.

Myanmar grænser op til Thailand mod øst og Kina mod nordøst. I begge nabolande kunne skælvet også mærkes.

Hvis man har haft det samme forsikringsselskab i flere år og ikke genforhandlet sin aftale, betaler man sandsynligvis mere for sine forsikringer end nye kunder.

Det viser en analyse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet for Konkurrencerådet.

Analysen viser, at en kunde, der har haft det samme forsikringsselskab i mindst ti år, i gennemsnit betaler 425 kroner mere om året for sin bilforsikring, når man sammenligner med en ny kunde.

For indboforsikringen er den årlige merbetaling 240 kroner, mens den er 443 kroner for husforsikringen.

– To ens husstande betaler ofte ret forskellige beløb for deres forsikringer – alene fordi den ene har været kunde i flere år, siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, i en pressemeddelelse.

– Vi kan dog se, at langt de fleste kunder, som forhandler om deres forsikringer eller skifter selskab, får noget ud af det, lyder det videre.

På baggrund af analysen har Konkurrencerådet igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning.

Her skal det undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ser „med alvor‟ på rapporten. Han ser frem til at se resultatet af „det meget alvorlige skridt‟, som myndighederne har iværksat med markedsefterforskningen.

– Jeg synes, det er helt åbenlyst, at der mangler konkurrence på forsikringsmarkedet, siger Bødskov i en skriftlig kommentar.

– Og branchen skylder svar på, hvorfor det er kontanthjælpsmodtagere, borgere uden for arbejdsstyrken og dem med de korteste uddannelser, der betaler mest.

Ifølge F&P, brancheforeningen for forsikring og pension, viser analysen ikke, at konkurrencen er for dårlig.

– Vi har en stærk og velfungerende konkurrence på forsikringsmarkedet, lyder det fra brancheforeningen i en pressemeddelelse.

Årsagen til prisforskellen i analysen er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at forsikringsselskaber hvert år regulerer priserne for de eksisterende kunder ud fra et indeks, som er vokset mere end forbrugerprisindekset.

Det står beskrevet i kundens aftale, hvordan prisen reguleres, og selskaberne behøver derfor ikke at varsle kunderne, inden de sætter prisen op.

Ifølge analysen får langt de fleste forsikringskunder noget ud af at forhandle prisen på deres forsikringer.

80 procent af de kunder, som har forhandlet prisen, har fået en lavere pris. Samtidig har 86 procent af de kunder, der har skiftet selskab, fået en billigere forsikring, end de tidligere havde.

Alligevel viser analysen, at størstedelen af kunderne ikke har indhentet nye forsikringstilbud eller skiftet selskab de seneste to år.

En 44-årig mand sigtes for at have dræbt en 40-årig kvinde, der mandag blev fundet død i en bil i Ny Højen syd for Vejle.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har efterforsket dødsfaldet siden mandag morgen, hvor det fik anmeldelsen om den dødfundne kvinde klokken 07.54.

Efter anmeldelsen rykkede politiet talstærkt ud for at undersøge dødsfaldet nærmere.

En 44-årig mand, der bor i Vejle Kommune, blev efterfølgende anholdt, og han er blevet sigtet for drab.

Tirsdag formiddag bliver han stillet for en dommer i Retten i Kolding. I retsmødet ventes anklageren at kræve ham varetægtsfængslet.

Anklageren vil desuden anmode om, at retsmødet foregår for lukkede døre. Følger dommeren det, vil politiets beviser og mandens eventuelle forklaring blive holdt hemmelig for offentligheden.

På grund af efterforskningen var Sydøstjyllands Politi mandag til stede i Ny Højen det meste af dagen, hvor der blev foretaget afhøringer og gennemført yderligere undersøgelser.

– Vi forstår godt, at det for nogle kan skabe utryghed, når der bliver fundet en død person, men på baggrund af den foreløbige efterforskning er det vores klare vurdering, at der ikke er nogen fare for beboere eller andre, der befinder sig i Ny Højen, siger vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen i pressemeddelelsen.

Politiet oplyser, at det på grund af efterforskningen og det kommende retsmøde ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om kvinden og manden havde en relation.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil melde 25 kommuner for enten slet ikke eller kun i begrænset omfang at have beskyttet de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

– Det er dybt kritisabelt. Der er nul gode argumenter for at gamble med vores drikkevand, og jeg er forundret over, at 25 kommuner har ignoreret miljølovgivningen på bekostning af vores drikkevand, siger han tirsdag i en pressemeddelelse.

Et bredt politisk flertal vedtog i maj sidste år et lovforslag, der forpligtede kommunerne til at forbyde brug af sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder.

Der blev fastsat en frist ved nytår for at arbejde med at indgå frivillige aftaler.

Hvis en sådan aftale ikke var blevet indgået ved indgangen til i år, forpligtede kommunerne sig til at udstede et påbud eller forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler senest 1. marts i år.

Tirsdag 1. april er fristen for tinglysning af kommunernes forbud udløbet, og mere end en fjerdedel af landets kommuner har fortsat ikke gjort nok for at forbyde sprøjtemidler nær drikkevandsboringer.

I alt har 25 kommuner kun beskyttet mellem 0 og 19 procent af de boringsnære beskyttelsesområder, og af disse har 11 kommuner ikke beskyttet et eneste BNBO.

Magnus Heunicke vil derfor tirsdag bede Ankestyrelsen om at tage stilling til, om der kan rejses tilsynssager mod 25 kommuner.

Det drejer sig om Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Ringsted, Greve, Ishøj, Hvidovre, Egedal, Furesø, Frederikssund, Hillerød, Aalborg, Rebild, Thisted, Haderslev, Odense, Lolland, Kalundborg, Odsherred, Sorø, Stevns, Køge, Solrød, Roskilde og Lejre.

– Kommunerne har arbejdet med beskyttelsen af de boringsnære områder siden 2019 og har selv vurderet, at det er nødvendigt at beskytte områderne. Opgaven med at forbyde brug af sprøjtemidler i områderne omkring boringerne er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og er fuldt finansieret.

– Derfor er det under al kritik, at nogle kommuner helt har valgt at tilsidesætte lovgivningen. Derfor vil vi nu indberette de pågældende kommuner til Ankestyrelsen, der er det instrument, vi har, hvis en offentlig myndighed bryder loven, siger Magnus Heunicke.

I visse tilfælde kan medlemmerne af kommunalbestyrelsen få tvangsbøder, hvis de ikke gør, som de efter loven har pligt til.

I alt er kun 12 kommuner kommet i mål med beskyttelsen, mens en række andre kommuner arbejder for at få beskyttet de sidste boringsnære beskyttelsesområder.

Brancheorganisationen Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening har begge talt for et statsligt forbud for at beskytte drikkevandet.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder det „et lavpunkt for dansk miljøpolitik, at man efter at have forsøgt i seks år ikke er kommet længere med beskyttelsen af drikkevandsboringer‟.

Hun retter en skarp kritik mod Folketinget.

– Det er de allervigtigste arealer, vi kan beskytte, når det kommer til drikkevand, og man må sige nu efter seks år, at idéen om, at kommunerne kan stå alene med frivillige aftaler, har spillet fuldkommen fallit, siger hun.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har efter mindre end et døgns betænkningstid fortrudt nomineringen af Eli Sharvit som fremtidig leder for efterretningstjenesten Shin Bet.

Det skriver mediet The Times of Israel.

Den tidligere flådechef blev mandag morgen peget på som Netanyahus foretrukne kandidat til jobbet. I alt var der syv kandidater.

Straks blev nomineringen mødt med kritik fra Netanyahus bagland. Det skyldes blandt andet, at Eli Sharvit ifølge The Times of Israel skulle have deltaget i demonstrationer mod Israels regering.

Derudover har Sharvit i et debatindlæg kritiseret Donald Trump, der støtter Israel, for den amerikanske præsidents klimapolitik.

Allerede mandag aften fik Sharvit et telefonopkald fra Netanyahu, om at han havde ændret sin beslutning.

– Premierministeren takker Sharvit for at stille sig til rådighed, men informerede ham efter yderligere betænkningstid om, at han ønsker at interviewe andre kandidater, lyder det i en udtalelse fra Netanyahus kontor.

Sharvit var udset som erstatning for Ronen Bar, der blev afskediget som chef for Shin Bet den 21. marts, da regeringen havde mistet tilliden til ham.

Netanyahu ønskede at fjerne Ronen Bar fra posten, efter at Shin Bet i begyndelsen af marts erkendte, at den svigtede, da den militante bevægelse Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

En intern undersøgelse afslørede ifølge AFP, at hvis „Shin Bet havde handlet anderledes – både i årene op til angrebet og på natten for angrebet – kunne massakren have været forhindret‟.

Ronen Bar tog efter offentliggørelsen af undersøgelsen ansvar for svigtet.

– Som leder af organisationen vil jeg bære denne tunge byrde på mine skuldre resten af mit liv, sagde han dengang.

Ronen Bars kontrakt stod først til at udløbe i oktober 2026.

Israels højesteret har foreløbig blokeret for regeringens afskedigelse af Ronen Bar. Blokeringen gør det muligt for højesteret at vurdere eventuelle indsigelser mod fyringen.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, planlægger denne uge at mødes til samtaler i Bruxelles.

Det fortæller to embedsmænd til mediet Financial Times.

Det vil ske sideløbende med et møde mellem Natos udenrigsministre i Bruxelles torsdag og fredag.

Embedsmændene, der udtaler sig på baggrund af anonymitet, understreger dog, at et anspændt forhold mellem Danmark og USA betyder, at det planlagte møde kan risikere at blive aflyst.

Bliver der holdt fast i planerne om samtaler mellem de to udenrigsministre, vil de finde sted, samtidig med at statsminister Mette Frederiksen (S) besøger Grønland onsdag til fredag.

Frederiksens besøg finder sted, få dage efter at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, aflagde visit på en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.

Under besøget lød det fra vicepræsidenten, at Danmark ikke havde „gjort et godt stykke arbejde‟ for befolkningen i Grønland, og „det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply‟.

USA’s præsident, Donald Trump, har siden besøget gentaget, at USA bør overtage Grønland.

– Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, sagde han i weekenden i et interview med NBC News.

Både fra dansk og grønlandsk side er det blevet understreget, at Grønland ikke kan købes, og at grønlænderne ønsker selvstændighed.

Ifølge de embedsmænd, som Financial Times har talt med, er den diplomatiske kontakt mellem danske og amerikanske embedsmænd i øjeblikket på et minimum.

Ifølge mediet har Løkke og Rubio tidligere talt i telefon sammen.

Det skete angiveligt i januar efter en 45 minutter lang telefonsamtale mellem Mette Frederiksen og Donald Trump. Under samtalen mellem statsministeren og præsidenten blev der blandt andet talt om Grønland.

En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium har over for Financial Times afvist at kommentere meldingerne om mødet mellem Løkke og Rubio.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra det danske udenrigsministerium.

SpaceX har natten til tirsdag opsendt den første bemandede rumflyvning over Nord- og Sydpolen.

Rumfartøjet blev sendt afsted fra Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida klokken 03.46 dansk tid.

Missionen, der er privatfinansieret, har fået navnet „Fram 2‟ og er opkaldt efter et norsk skib, der i det 19. århundrede blev sendt på ekspeditioner til Arktis og Antarktis.

Rumfartøjets besætning består af fire astronauter, der har trænet på missionen i otte måneder.

Besætningen består af den maltesiske eventyrer Chen Wang, den norske filminstruktør Jannicke Mikkelsen, den tyske robotforsker Rabea Rogge og den østrigske læge Eric Philips.

– Med samme pionerånd som de tidlige polarforskere sigter vi mod at indsamle ny data og viden for at fremme de langsigtede mål for udforskningen af rummet, siger Chen Wang, der er missionens leder.

Som en del af forberedelsen har de fire astronauter været på vildmarkstur i Alaska for at simulere nogle af de udfordringer, de vil stå over for. Som at leve tæt under barske forhold.

Under rumflyvningen, der varer i fem døgn, skal astronauterne foretage flere eksperimenter. De skal blandt andet forsøge at tage det første røntgenbillede i rummet og dyrke svampe.

Forhåbningen er, at eksperimenterne vil understøtte fremtidige rumrejser til Mars.

Når besætningen vender tilbage til Jorden, skal de forlade rumfartøjet uden at modtage medicinsk hjælp, medmindre det er nødvendigt.

Fravalget af medicinsk hjælp skal bidrage til et studie om, hvordan astronauter reagerer, når de udfører dagligdagsopgaver efter en tur i rummet.

Det er femte gang, at SpaceX har sendt private astronauter ud på rummissioner. Den første mission foregik i 2021.

AFP

Sydkoreas forfatningsdomstol vil den 4. april afgøre, om landets suspenderede præsident, Yoon Suk-yeol, skal fjernes fra posten eller genindsættes.

Det oplyser domstolen i en pressemeddelelse natten til tirsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er blevet rejst en rigsretssag mod Yoon, efter at han i december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.

Efter flere retsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt den 25. februar, nærmer der sig nu en afgørelse.

Det vil være tilladt at sende direkte fra retsmødet, som afholdes klokken 11 lokal tid, oplyser forfatningsdomstolen.

Yoons undtagelsestilstand nåede kun at vare nogle få timer. Men det var nok til at kaste Sydkorea ud i et politisk kaos, som har stået på lige siden.

Ifølge Yoon Suk-yeol var det nødvendigt at indføre undtagelsestilstand, fordi der ifølge ham var sydkoreanske politikere, der modarbejdede landets interesser.

De gik Nordkoreas ærinde, sagde han i en tale.

Undtagelsestilstanden blev ophævet ved en afstemning i parlamentet efter nogle dramatiske timer, hvor militæret forsøgte at tiltvinge sig adgang til parlamentsbygningen.

Yoons forklaring om, at der var en trussel mod Sydkorea, har han fastholdt i retten.

Ved sin sidste høring i sagen den 25. februar sagde han, at landet stod over for en „eksistentiel krise‟, da han tog beslutningen om at erklære undtagelsestilstand.

– Det var aldrig en beslutning truffet for min personlige vinding, sagde han.

Ifølge den suspenderede præsident var den nationale sikkerhed og suverænitet i fare.

Efter Yoon blev suspenderet, blev Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, indsat som fungerende præsident.

Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i Sydkorea i knap to uger, før et flertal af parlamentet stemte for også at stille ham for en rigsret.

Den sag blev afvist af forfatningsdomstolen i sidste uge.

Israel har natten til tirsdag gennemført et luftangreb i en af Beiruts sydlige forstæder.

Det oplyser det israelske militær i en udtalelse.

– Angrebet var rettet mod en terrorist fra Hizbollah, som for nylig havde instrueret agenter fra Hamas og hjulpet dem med at planlægge et betydeligt og nært forestående terrorangreb mod civile israelere, skriver militæret i udtalelsen.

Ifølge det israelske militær var målet for angrebet i forstaden Dahieh.

Mindst tre personer er blevet dræbt som følge af angrebet, mens yderligere syv er såret. Det oplyser Libanons sundhedsministerium tidligt tirsdag morgen ifølge Reuters.

De tre øverste etager i en bygning i forstaden er blevet beskadiget i angrebet, skriver nyhedsbureauet, der har en journalist på stedet.

Ifølge Reuters blev der ikke udsendt nogen ordre om evakuering forud for angrebet. Vidner fortæller, at flere folk i området efter angrebet er flygtet til andre dele af Beirut.

Det er anden gang, at Israel angriber mål i de sydlige forstæder til Libanons hovedstad siden sidste års våbenhvile mellem Hizbollah og Israel.

Første gang var i fredags, hvor militæret bombede en bygning i Hadath-kvarteret, der ligger i en af de sydlige forstæder til Beirut.

Tidligere samme dag udførte Israel en række luftangreb i den sydlige del af Libanon rettet mod Hizbollah-mål.

Det skete, efter at to raketter var blevet affyret fra Libanon mod Israel.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, advarede fredag om, at Israel ville „slå til overalt i Libanon mod enhver trussel‟.

Lederen af Hizbollah, Naim Qassem, fordømte lørdag genoptagelsen af de israelske angreb i Libanon.

– Denne aggression må stoppe. Vi kan ikke tillade, at det fortsætter, sagde han i en tv-transmitteret tale.

Den militante bevægelse Hizbollah har nægtet at være involveret i affyringen af raketter, som Israel hævder er årsagen til angrebet i Beirut fredag.

Konflikten mellem Hizbollah og Israel eskalerede sidste år, hvor Israel gennemførte en større landoffensiv i Libanon.

Kampene efterlod Hizbollah stærkt svækket, og gruppen har mistet indflydelse internt i Libanon.

I slutningen af november indgik Hizbollah en våbenhvile med Israel, der var trængt ind i Libanon og havde bombet flere områder fra luften som svar på Hizbollahs hyppige raketangreb mod det nordlige Israel.

Som led i våbenhvilen blev det aftalt, at Libanons militær skulle sættes ind side om side med FN’s fredsbevarende styrker, mens Israels hær fik 60 dage til at trække sig tilbage. Denne frist blev siden udvidet til 18. februar.

Israel har fastholdt tropper fem steder nær grænsen, som landet anser for at være „strategiske‟.

AFP

Den politiske leder for de bosniske serbere, Milorad Dodik, oplyste mandag, at han opholder sig i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Jeg er ankommet til Moskva, skriver Dodik.

Dodiks ankomst til Moskva sker, få dage efter at bosniske anklagere torsdag udstedte en international arrestordre på politikeren, der er leder af Republika Srpska, som er den serbiskdominerede del af Bosnien.

– Hver gang jeg er her, starter jeg med at besøge Den Ukendte Soldats Grav, skriver Dodik i opslaget, hvor han desuden har delt en video, hvor han roser den russiske præsident, Vladimir Putin.

– Det, han har gjort for at genoplive Rusland, er kun blevet opnået af få mænd gennem historien, tilføjer Dodik, der ifølge AFP har nære forbindelser til Putin.

Bosniske anklagere oplyste torsdag, at Dodik er eftersøgt, og at man vil have ham bragt til afhøring om såkaldte løsrivelsesaktioner, der har fundet sted i Republika Srpska siden februar.

I februar stemte bosnisk-serbiske politikere for at løsrive Republika Srpska fra landets retsvæsen.

Afstemningen betyder, at statslige institutioner i Republika Srpska mister autoritet. Det gælder blandt andet domstole, anklagemyndigheden og det føderale politivæsen Sipa, skriver dpa.

Dodik blev dagen inden afstemningen dømt til et år i fængsel for ikke at adlyde ordrer.

Lederen for de bosniske serbere har været anklaget for at nægte at efterkomme beslutninger truffet af Bosniens høje repræsentant, den tyske diplomat Christian Schmidt.

Schmidt er den øverste internationale udsending, som fører tilsyn med Dayton-aftalen.

Dayton-aftalen resulterede i, at Bosnien-Hercegovina, der ofte blot kaldes Bosnien, i dag består af to enheder med tre etniske grupper. Det er serbiske Republika Srpska og føderationen af bosniere og kroater.

Det er resultatet af en fredsaftale, der kom i stand efter tre års borgerkrig i den tidligere jugoslaviske republik. Den varede fra 1992 til 1995.

Dodik har længe talt for en løsrivelse af Republika Srpska, hvilket strider mod bosnisk lov og Dayton-aftalen.

Donald Trumps planer for omfattende „gengældelsestold‟ kan blive præsenteret allerede tirsdag aften.

Det siger den amerikanske præsident mandag aften lokal tid til journalister i Washington D.C.

Adspurgt om flere detaljer for de toldsatser, han har varslet vil blive en realitet den 2. april, svarer Trump:

– Det får I at se om to dage. Måske i morgen aften eller formentlig onsdag, siger han.

Donald Trumps toldpolitik handler dels om at styrke produktionen internt i USA og samtidig svare tilbage på andre landes told på amerikanske varer.

Det er uretfærdigt, mener Trump, at der rundtomkring i verden lægges told på import fra USA, hvis der i USA ikke skal betales told i samme omfang.

USA er blevet flået af hele verden, har det lydt fra præsidenten. Han har døbt den 2. april Liberation Day – på dansk befrielsesdag.

Det er ikke mange detaljer, der på forhånd er kommet frem om toldplanerne.

Pressetalskvinde i Det Hvide Hus Karoline Leavitt har sagt, at målet onsdag er at indføre told, der retter sig mod den samlede import fra de omfattede lande.

Trump har dog samtidig fastholdt, at han vil indføre toldsatser, der gælder for bestemte sektorer.

Ifølge den amerikanske præsident er hans politik mere end rimelig.

– Vi kommer til at være meget flinke, relativt set. Vi kommer til at være meget venlige, siger han mandag aften.

Trumps toldpolitik har skabt bekymring flere steder i verden, og ifølge økonomiske analytikere er der risiko for en storstilet handelskrig.

En krig, der ifølge kritikere af Trump og flere analytikere ikke vil falde ud til USA’s fordel.

Den store amerikanske bank Goldman Sachs forventer, at inflationen vil stige som følge af Donald Trumps politik og har samtidig opjusteret deres vurdering af sandsynligheden for en recession i USA fra 20 procent til 35.

AFP

Grønland vil styrke samarbejdet med Danmark, indtil Grønland kan blive et selvstændigt land.

Det siger den kommende grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, til nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er i dag en del af rigsfællesskabet, og så længe vi er en del af den konstruktion, bliver vi nødt til at bygge videre på vores forhold og vores partnerskab for at gøre det stærkere, indtil vi en dag kan være et selvstændigt land, siger han mandag.

Jens-Frederik Nielsen tilføjer, at der i dag er et „stærkt partnerskab‟.

Han siger videre, at han også ønsker, at Grønland har et partnerskab med USA. Men det skal være med respekt for hinanden, lyder det fra politikeren, hvis parti, Demokraatit, blev størst ved valget i Grønland.

Hans kommentarer kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i de seneste dage har gentaget, at USA bør overtage Grønland.

– Vi kommer til at få Grønland. Ja, 100 procent, sagde han i weekenden i et interview med NBC News.

Både fra dansk og grønlandsk side er det blevet understreget, at Grønland ikke kan købes, og at grønlænderne ønsker selvstændighed.

Det budskab gentager Jens-Frederik Nielsen i sit interview med Reuters.

– Grønland bliver aldrig en del af USA. Vi vil gerne handle. Vi ønsker selvfølgelig et stærkt partnerskab, når det kommer til national sikkerhed. Men det skal være på en måde, hvor der er gensidig respekt.

– Vi kommer aldrig til salg, og vi bliver aldrig amerikanere, siger han.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance aflagde fredag visit på en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.

Han sagde i den forbindelse på et pressemøde, at Danmark ikke havde „gjort et godt stykke arbejde‟ for befolkningen i Grønland.

Vance mener heller ikke, at Danmark har gjort nok for at gøre Grønland sikkert.

Vicepræsidentens besøg faldt sammen med, at der fredag blev præsenteret et nyt grønlandsk regeringssamarbejde med Jens-Frederik Nielsen i spidsen.

Regeringen er endnu ikke blevet formelt godkendt af Grønlands parlament, Inatsisartut.

Dagen efter præsentationen af den nye grønlandske regering, meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud, at hun vil besøge Grønland i denne uge.

Donald Trumps første udlandsbesøg i hans anden periode som USA’s præsident kan finde sted i april.

Mandag siger han således til journalister i Det Hvide Hus, at et besøg i Saudi-Arabien kan finde sted i den kommende måned.

– Det kan blive i næste måned, måske lidt senere, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters den 31. marts.

Ifølge præsidenten vil udlandsrejsen også omfatte besøg i andre lande.

– Vi skal også til Qatar, og vi skal muligvis også til et par andre lande. De Forenede Arabiske Emirater er meget vigtige. Så vi kommer nok også til at lægge vejen forbi De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, siger Trump.

Den amerikanske præsident sagde i begyndelsen af marts, at han formentligt ville lægge vejen forbi Saudi-Arabien i løbet af foråret for at underskrive en handelsaftale.

Ifølge præsidenten er Saudi-Arabien parat til at investere 1000 milliarder dollar i amerikanske virksomheder over en periode på fire år.

Natten til mandag skrev netmediet Axios på baggrund af oplysninger fra to embedsmænd, at Trump planlægger at rejsen til Saudi-Arabien skal finde sted i midten af maj.

De planer ser med de nyeste meldinger fra præsidenten ud til at være fremrykket.

Under Trumps første periode som præsident gik hans første udlandsbesøg til Saudi-Arabien. Dengang blev besøget indledt i midten af maj.

For nylig har præsidenten ifølge AFP udtalt, at han i 2017 foretrak at besøge Saudi-Arabien fremfor Storbritannien på sin første udlandsrejse.

Det skyldtes, at kongedømmet på den arabiske halvø lovede at handle i USA for 450 milliarder dollar.

Saudi-Arabien har generelt spillet en central rolle i USA’s udenrigspolitiske anliggender i Donald Trumps anden præsidentperiode.

Amerikanske embedsmænd har de seneste uger holdt drøftelser om en fredsaftale for Ukraine med både russiske og ukrainske embedsmænd i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.

Møderne er blevet holdt med Ukraine og Rusland enkeltvist.

De to amerikanske astronauter Sunita „Suni‟ Williams og Barry „Butch‟ Wilmore har fortsat tiltro til Starliner-fartøjet og flyver gerne med det igen, hvis de får chancen.

Det siger de på et pressemøde mandag i Johnson Space Center i Houston, skriver CNN.

De to ankom i juni til Den Internationale Rumstation om bord på et rumfartøj af modellen Starliner, men der opstod problemer med det, og det blev efterfølgende besluttet, at det ikke var sikkert for dem at foretage deres hjemrejse med samme fartøj.

Siden var de to astronauter fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, strandet i rummet i ni måneder, indtil de i marts blev hentet hjem til Jorden.

Efter planen skulle de kun have været på rumstationen i otte dage.

Men Suni Williams og Butch Wilmore tager altså gerne en tur mere på fartøjet, der produceres af Boeing, siger de på pressemødet.

– Vi skal nok finde løsninger på alle de problemer, vi mødte. Vi får det til at virke. Boeing er fuldt ud engageret. Nasa er engageret. Med det in mente ville jeg uden tvivl gå om bord, lyder det fra Butch Wilmore.

Astronauterne landede på Jorden 18. marts om bord i en rumkapsel fra SpaceX, hvis stifter, Elon Musk, har hævdet, at de blev efterladt deroppe af den tidligere amerikanske præsident Joe Biden.

Det samme har landet nuværende præsident, Donald Trump, sagt.

Det har Nasa såvel som Joe Biden og astronauterne afvist skulle være tilfældet.

Butch Wilmore siger dog på pressemødet, at han er taknemmelig for, at Trump og Musk involverede sig i deres hjemrejse.

– Jeg respekterer jer, og jeg stoler på jer. I har ikke givet mig nogen grund til ikke at stole på jer, siger han mandag i et interview med Fox News.

Hans kollega Suni Williams tilføjer, at hun er glad for den store opmærksomhed, der har været på deres ophold i rummet. Både fra folk over hele verden og fra Donald Trump og Elon Musk.

– Det giver dem mulighed for at forstå, at vores involvering som et land, der opererer i rummet, er rigtigt vigtig for verden.

– Vi går foran, og det viser vores evne til at gøre de svære ting. Sende folk ud i rummet, gøre ting i rummet, arbejde i rummet og bagefter få os hjem. Det er vigtigt, og jeg sætter pris på det, siger hun til Fox News.

Administrationen under den amerikanske præsident, Donald Trump, er i gang med at gennemgå føderale kontrakter og tilskud for i alt ni milliarder dollar (62 milliarder kroner) til det prestigefyldte Harvard University.

Det sker som led i en løbende indsats for at slå ned på antisemitisme, som ifølge Trump-administrationen florerer på amerikanske universiteter.

– Harvard har fungeret som et symbol på den amerikanske drøm i generationer – den højeste ambition for studerende over hele verden om at arbejde hårdt og gøre sig fortjent til at blive optaget på den legendariske institution, siger uddannelsesminister Linda McMahon.

– Harvards manglende evne til at beskytte studerende på campus mod antisemitisk diskrimination – alt imens de fremmer splittende ideologier frem for fri forskning – har bragt universitetets omdømme i alvorlig fare, tilføjer hun.

Fokus på Harvard University kommer, efter at Trump-administrationen i denne måned annullerede en bevilling på 400 millioner dollar til Columbia University.

Columbia University var epicenter for en række anti-israelske protester, der brød ud på flere amerikanske universiteter efter Hamas-angrebet på Israel i oktober 2023 og Israels efterfølgende krig i Gaza.

Trump-administrationen mener ikke, at Columbia University gør nok for at bekæmpe antisemitisme.

I sidste uge gik Columbia University med til at foretage en række ændringer i universitetets politik for at imødekomme krav fra Trump-administrationen.

Den midlertidige rektor for Columbia University valgte i weekenden at træde tilbage efter stormvejret.

Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA.

Reuters

Sammenhold er afgørende i en verden, der er i konstant og hastig udvikling.

Sådan lyder det fra kong Frederik i en tale på fransk til en gallamiddag på det franske præsidentpalads Élysée med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og præsidentfrue Brigitte Macron som værter.

– Frankrig spiller en ledende rolle i Europa, og Danmark deler ambitionen om et stærkt, solidarisk og blomstrende kontinent. Det er vigtigt for Danmark og for Europa, siger kongen.

Han nævner, at Danmark og Frankrig sammen værner om demokrati, retfærdighed og frihed.

– Den kendsgerning, at vores forsvarsindustrier mødes i disse dage i Paris, vidner om vores fælles vilje til at styrke vores sikkerhedssamarbejde og i fællesskab håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer, siger han og fortsætter:

– Vores målsætning er klar. Ved at stå side om side skaber vi en fremtid, som er sikrere, mere stabil og i overensstemmelse med de værdier, der forener os.

I forbindelse med kongeparrets tre dage lange statsbesøg i Frankrig er 56 danske virksomheder rejst med.

Den danske erhvervsdelegation tager med på turen med særligt fokus på europæisk modstandsdygtighed inden for energi, sundhed og netop forsvar.

Kong Frederik skal forbi den franske forsvarsproducent KNDS, der blandt andet står bag de franske Caesar-kanoner, som Danmark har doneret til Ukraine.

Foruden samarbejde på forsvarsområdet nævner kongen i flæng eksempler på områder, tidspunkter og steder, hvor Frankrig og Danmark står hinanden nær og kan drage nytte af hinanden.

I den grønne omstilling, på sundhedsområdet, uddannelsesområdet og i kulturlivet.

Her kommer han blandt andet ind på den erfaring, Danmark har kunnet trække fra Frankrig i forbindelse med den ødelæggende brand af Børsen-bygningen i København.

– Genopførelsen er inspireret af den enestående franske erfaring og ekspertise anvendt i restaureringen af Notre Dame, siger han.

Kongen og dronningen besøger på sidstedagen af statsbesøget, onsdag, den genåbnede Notre Dame-katedral.

– Dronningen og jeg glæder os til at se det færdige resultat, der er et bevis på udsøgt håndværk og fransk vilje til at bevare kulturarv for eftertiden.

Kongen har mange rosende ord om det franske folk, den franske hovedstad og landet i talen. Forholdet til det franske bunder også i kongens franske far, Prins Henrik.

– Min tilknytning til Frankrig er naturligvis også af helt personlig karakter. Min far, prins Henrik, gav sin dybe kærlighed til Frankrig videre til mig, og den er kun vokset siden da, siger han.

Den franske højrefløjsleder Marine Le Pen betragter mandagens dom, hvor hun blev kendt skyldig i misbrug af EU-midler, som en „politisk afgørelse‟.

Det siger hun i en udtalelse mandag aften.

Som følge af dommen har Le Pen fået forbud mod at indtage offentlige embeder i fem år med øjeblikkelig virkning.

Le Pen siger mandag aften, at hun mener, at domstolen bevidst forsøger at forhindre hende i at stille op ved præsidentvalget i 2027.

– Jeg er uskyldig, siger hun ifølge Reuters.

Kort forinden havde hendes advokat, Rodolphe Bosselut, sagt, at de vil forsøge at få en appelsag for retten inden det næste præsidentvalg i Frankrig om to år.

Hun kan kun stille op ved valget i 2027, hvis hun får held med at appellere dommen og få den omstødt inden valget.

Appelsager i Frankrig kan dog tage flere måneder eller endda år.

– Jeg er reelt ude af valgkampen, siger Le Pen i en første kommentar mandag aften.

Hun understreger dog, at dommen ikke betyder, at hun er ude af fransk politik.

Le Pens advokat sagde kort forinden til Reuters, at hun er chokeret over domstolens afgørelse mandag.

Jordan Bardella, som er formand for Le Pens højrefløjsparti, National Samling, kalder dommen til sin forgænger på posten som partileder for en „demokratisk skandale‟.

– Lad os med vores folkelige og fredelige mobilisering vise dem, at folkets vilje er stærkere, skriver Jordan Bardella på X ifølge Reuters.

Ud over forbuddet mod at indtage offentlige embeder i fem år er Marine Le Pen blevet idømt to års ubetinget fængsel og yderligere to års betinget. Samtidig skal hun betale en bøde på 100.000 euro svarende til 746.113 kroner.

Reuters har tidligere beskrevet, at der har været trusler mod en dommer og to anklagere i retssagen mod Marine Le Pen.

Frankrig øverste retlige råd siger mandag i en erklæring, at trusler som disse ikke kan accepteres i et demokratisk samfund. Rådet udtrykker samtidig bekymring over de voldsomme reaktioner, der har været på Le Pens dom.

Marine Le Pen har tre gange tidligere stillet op til præsidentvalget, dog uden at vinde, men ved det kommende valg har hun været spået bedre chancer end nogensinde.

Blandt andet fordi hendes parti, National Samling, blev det største i parlamentet efter valget i 2024.

Den 29-årige formand for National Samling, Jordan Bardella, ligner nu i stedet det bedste bud på partiets kandidat ved præsidentvalget i 2027, skriver nyhedsbureauet AFP.