Seneste nyheder

Coloplasts nye administrerende direktør hedder fra 1. maj Gavin Wood.

Det oplyser virksomheden i en selskabsmeddelelse onsdag aften.

Gavin Wood afløser Lars Rasmussen, der har været midlertidig administrerende direktør siden maj 2025.

Den nye topchef har i to årtier siddet i forskellige ledelsesstillinger i medicinalvirksomheden Johnson & Johnson, som mange nok vil huske for deres vaccine under coronapandemien.

Gavin Wood er født i Canada, bor i Schweiz, men planlægger at flytte til Danmark, lyder det.

– Selskabet har en rig historie, en stærk innovationsportefølje og en klar mission om at hjælpe mennesker med at leve bedre liv, udtaler Gavin Wood og tilføjer:

– Jeg ser frem til at drive fortsat vækst i selskabet, investere i talenter og levere på Impact4-strategien – til gavn for alle vores interessenter, kunder, brugere og patienter i fremtiden.

I september 2025 fremlagde Coloplast den femårige strategi Impact4. Den afløste den hidtidige strategi med navnet Strive25.

Coloplast producerer medicinske hjælpemidler. Det kan være stomiposer, katetre og løsninger til mennesker med problemer med blære- eller tarmfunktionen.

Jette Nygaard-Andersen, som er midlertidig bestyrelsesleder i Coloplast, lægger vægt på, at Gavin Wood har erfaring fra medicinalindustrien.

Han har en “stærk kommerciel profil” og har “dyb indsigt i både det europæiske og det amerikanske healtcare-marked”, lyder det i meddelelsen.

6. februar i år offentliggjorde selskabet sit regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2025/2026.

Regnskabet levede ikke helt op til forventningerne med en omsætning, som udviklede sig næsten fladt målt i danske kroner.

Det samlede salg løb i de tre første måneder af regnskabsåret op i 7,043 milliarder kroner mod 7,026 milliarder i samme kvartal et år tidligere.

Væksten i den vigtige stomi-division var hæmmet af svage tal fra Kina og et højt sammenligningstal fra samme kvartal sidste år.

Resultatet før skat endte på 1,791 milliarder kroner mod 1,769 milliarder kroner i første kvartal 2024/25.

Samtidig lød det, at Coloplast fastholdt forventningen til regnskabsåret. Det lyder på en organisk vækst på syv procent og en vækst på syv procent i driftsresultatet målt i faste valutakurser.

Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

På grund af en anmeldelse om skyderi har politiet onsdag afspærret Måløv Hovedgade i Måløv.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannich Stæhr til Ritzau.

– Vi er fortsat til stede og vil være det et stykke tid endnu, siger han onsdag aften kort før klokken 22.

Politiets arbejde på hovedgaden begyndte sent på eftermiddagen og ventes at strække sig til de sene aften- eller tidlige nattetimer.

Onsdag eftermiddag skrev politiet, at det var til stede ved et “mistænkeligt forhold” uden at uddybe nærmere.

Politiet vil ikke oplyse, om der er tilskadekomne eller anholdte i sagen, men der er ikke fare på færde for borgere i området, lyder det.

Teknikere har foretaget undersøgelser på stedet.

Betjentenes arbejde på stedet har blandt andet medført, at busser har måttet lægge ruter om.

Politiet ventes at kunne melde mere ud torsdag formiddag.

Britisk politi har onsdag anholdt tre mænd på mistanke om spionage for Kina.

Ifølge flere britiske medier som BBC og The Guardian er den ene anholdte gift med det britiske parlamentsmedlem for regeringspartiet Labour Joani Reid.

Det skal unavngivne kilder have oplyst til medierne, men politiet har ikke navngivet de anholdte.

Hun udtaler til BBC, at hun aldrig har set noget, der har fået hende til at mistænke, at hendes mand skulle have “brudt nogen lov”.

– Jeg er ikke en del af min mands forretningsaktiviteter, og hverken jeg eller mine børn er en del af efterforskningen, tilføjede hun.

Til The Guardian tilføjer hun, at hun aldrig har været i Kina og aldrig har talt om Kina i forbindelse med sit arbejde.

Ifølge britisk politi blev de tre mænd på henholdsvis 39, 43 og 68 år anholdt i London og Wales for at hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste.

Anholdelserne er sket som led i, hvad politiet kalder en “proaktiv efterforskning”. Politiet tilføjer, at der ikke har været nogen “overhængende eller direkte fare for offentligheden”.

Sidste november advarede den britiske sikkerhedstjeneste, MI5, lovgiverne om forsøg fra kinesiske agenter på at indsamle oplysninger og påvirke aktiviteter i parlamentet, hvilket regeringen kaldte “et skjult og beregnet forsøg” fra Kina på at blande sig i britisk politik.

Den kinesiske ambassade har udtalt sig om onsdagens anholdelser i en erklæring og kaldt det et forsøg på at “fabrikere fakta og opdigte spionsager for ondsindet at bagvaske Kina”, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en anden sag, der også har været forbi det britiske retsvæsen onsdag, er to mænd blevet stillet for en dommer anklaget for at have udført fjendtlig overvågning af pro-demokratiske systemkritikere fra Hongkong og Kina.

Den ene har ifølge Reuters arbejdet som politibetjent før sin pension, og den anden har arbejdet ved det britiske grænsepoliti.

De nægter sig begge skyldige. Det fremgår ikke, hvornår der ventes dom i sagen.

Israels militær er onsdag begyndt at bombe det sydlige Libanon, efter militæret tidligere på dagen har opfordret borgere syd for Litani-floden til at evakuere.

Det oplyser militæret i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Litani-floden ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israel har også tidligere advaret borgere i det sydlige Libanon, men onsdagens evakueringsordre gælder det hidtil største område, skriver Reuters.

Ifølge en unavngiven kilde fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon, Unifil, er israelske styrker desuden rykket ind i flere byer og landsbyer i den sydlige del af landet, skriver AFP.

Det gælder blandt andet Kfar Kila, Houla, Kfar Shouba, Yayroun og Khiam, lyder det fra den unavngivne Unifil-kilde til nyhedsbureauet.

Også i libanesiske statsmedier er der ifølge dpa meldinger om, at det israelske militær er trængt ind i byen Khiam.

Byen ligger cirka seks kilometer fra den israelske grænse.

Tirsdag sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, at han har godkendt, at det israelske militær rykker frem og tager kontrol over flere positioner i Libanon.

Israelske tropper har været til stede på positioner i Libanon siden en krig mellem Hizbollah og Israel i 2024.

Ifølge det libanesiske sundhedsministerium er 72 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon siden mandag. Mange tusind er allerede flygtet fra deres hjem, lyder det.

Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen i Libanon, som Iran er allieret med.

Det skete, efter at Hizbollah affyrede raketter mod Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Ayatollahen blev slået ihjel lørdag i et israelsk-amerikansk angreb i Iran.

Ifølge Reuters var angrebet fra Hizbollah det første siden krigen i 2024, mens Israel næsten dagligt har udført angreb mod gruppen siden da.

Israel siger, at landets militær har angrebet en stor iransk militærbase i hovedstaden Teheran.

Det oplyser det israelske militær i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge israelerne husede militærbasen “hovedkvarterer for alle de iranske sikkerhedsorganisationer”.

Det gælder blandt andet Irans efterretningsdirektorat, interne sikkerhedsstyrker og Irans cyberkrigsførelsesenhed, lyder det fra militæret.

Derudover skulle den iranske revolutionsgardes kommandocenter ifølge militæret ligeledes være på basen, som er blevet angrebet.

Iran har ikke umiddelbart bekræftet meldingerne fra det israelske militær. Det er ligeledes uklart, hvad skadeomfanget er, eller hvorvidt der var nogle personer til stede på militærbasen.

Så sent som tirsdag meddelte Israels militær, at det havde angrebet en bygning, som angiveligt er mødestedet for Irans ekspertforsamling, der har til opgave at udpege, hvem der skal være det næste religiøse overhoved – den afdøde ayatollah Ali Khameneis efterfølger.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der ingen oplysninger om eventuelle tilskadekomne i angrebet, mens det iranske nyhedsbureau Mehr oplyste, at bygningen ikke længere blev brugt til møder.

Tidligere på dagen onsdag oplyste det israelske militær, at det har igangsat endnu en bølge af angreb mod Irans hovedstad, Teheran.

Det oplyste militæret ifølge en række medier, herunder Reuters og AFP.

– Det israelske luftvåben har indledt et omfattende angreb rettet mod mål tilhørende det iranske terrorregime i Teheran, flere detaljer følger, lød det i en kort meddelelse fra det israelske militær ifølge AFP.

Efterfølgende har det israelske militær ifølge Reuters meddelt, at et israelsk F-35-kampfly har skudt et iransk kampfly ned over Teheran.

Israel og USA begyndte lørdag en serie af angreb mod Iran. Siden har Iran svaret igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

En ejendom og en bil er blevet beslaglagt i forbindelse med politiets forsøg på at opklare en sag om blandt andet narkotika på Lolland.

I sagen optræder en 30-årig mand, som politiet betegner som “et fremtrædende bandemedlem”.

Han er onsdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Nykøbing Falster.

Onsdag morgen blev han og en 19-årig anholdt i og omkring Nakskov, og også den yngre er blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

Hvilken bande der er tale om, oplyser NSK dog ikke noget om.

Aktionen med anholdelser og ransagninger flere steder på Lolland er sket i et samarbejde med det lokale politi.

Sigtelsen drejer sig om besiddelse af 1,4 kilo amfetamin og om hvidvask af mindst en million kroner. Desuden mistænkes mændene også for at have sat ild til en bil, oplyser NSK.

Fængslingen løber frem til 30. marts. Begrundelsen er, at de på fri fod vil kunne vanskeliggøre politiets efterforskning, oplyser NSK.

Verdens største rederiselskab, Mærsk, indstiller midlertidigt at tage imod fragtbookinger ind og ud af en række lande i Mellemøsten som følge af konflikten i regionen.

Det gælder Qatar, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Irak, Kuwait, Bahrain og Saudi-Arabien med undtagelse af en række havne i nogle af landene.

Det skriver Mærsk i en meddelelse på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Selskabet accepterer fortsat bookinger til havnene Jeddah og King Abdullah på Saudi-Arabiens Vestkyst. Dog sættes bookinger til Dammam og Jubail på pause.

For Oman gælder det, at Mærsk alene sejler til Salalah.

Pausen på bookinger vil gælde øjeblikkeligt, men der vil blive gjort undtagelser for essentielle fødevarer, medicin og andre essentielle varer.

Mærsk skriver, at selskabet holder nøje øje med situationen i Mellemøsten.

– Efterhånden som forholdene udvikler sig, træffer vi proaktive foranstaltninger for at beskytte vores medarbejdere og sikkerheden, sikre lasten og opretholde stabiliteten i vores netværk, skriver Mærsk på sin hjemmeside.

Mærsk tilføjer i onsdagens melding, at pausen ikke gælder sejladser til og fra Jordan og Libanon, hvor to fartøjer fra virksomheden befinder sig for nuværende.

Onsdag aften stemmer det tyske transportfirma Hapag-Lloyd i og indstiller bookinger til og fra Bahrain, Irak, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater, skriver AFP.

Onsdagens meldinger fra rederiselskaberne kommer, efter at Israel og USA lørdag indledte en serie af angreb mod Iran.

Siden svarede Iran igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

Mærsk meddelte søndag, at det indstillede sine sejladser i Hormuzstrædet på grund af de igangværende uroligheder.

– Vi suspenderer alle overfarter i Hormuzstrædet, indtil andet er meddelt.

– Sikkerheden for vores besætninger, fartøjer og kundernes gods er fortsat vores højeste prioriteter, lød det fra Mærsk.

Med den beslutning fulgte Mærsk i kølvandet på en række andre rederiselskaber, der nåede at komme med lignende udmeldinger, efter at Irans Revolutionsgarde (IRGC) erklærede strædet for lukket tidligere lørdag.

Onsdag har revolutionsgarden igen udtalt sig om strædet og sagt, at den har opnået fuld kontrol med Hormuzstrædet.

Her lød det videre, at alle skibe, der måtte forsøge at sejle gennem strædet, risikerer at blive ramt af missiler eller vildfarne droner.

Et nyt overenskomstforlig er faldet på plads for omkring 43.000 akademikere i landets fem regioner.

Det oplyser Danske Regioner og paraplyorganisationen Akademikerne i en pressemeddelelse.

Den treårige aftale er indgået mellem Akademikerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN.

Den samlede økonomiske ramme i forliget er 9,2 procent. Det sikrer generelle lønstigninger på forventeligt 6,27 procent.

Forliget indeholder også en ny fritvalgsordning. Den giver de ansatte mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.

Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder aftalen “fremsynet og nødvendig”.

– Fritvalgsordningen markerer et tydeligt nybrud og giver medarbejderne reel indflydelse på, hvordan deres arbejdsliv tilrettelægges.

– Vi sætter dermed en klar og meget ambitiøs retning for både fleksibilitet og forebyggelse af stress, som vi kommer til at have endnu mere fokus på i fremtiden, lyder det i pressemeddelelsen.

Udover fritvalgsordningen indeholder forliget også en stor familiepakke. Den består blandt andet af mulighed for barns tredje sygedag.

Pakken indeholder mulighed for at være hjemme den dag, ens barn bliver ringet hjem, og tre dage frem.

Det gør Tomas Kepler “glad og stolt”, for det skal “være slut med Panodil-børn”. Det dækker over børn, der kommer i institution efter at have fået en Panodil, selv om de er syge.

Hos Djøf Offentlig udtaler formand Johanne Nordmann, at det vil give “et tiltrængt løft til at gøre dagligdagen lettere for mange børnefamilier”.

– Jeg er også glad for, at vi har aftalt yderligere to ugers betalt barsel til deling mellem forældrene og moderniserede barselsvilkår, som tilgodeser, at familier kan se ud på mange måder og kan have meget forskellige behov, lyder det i en pressemeddelelse.

Med aftalen for akademikerne er “den sidste store brik” i de offentlige overenskomster på plads, skriver Djøf Offentlig.

Forliget omfatter kun akademikere ansat i regionerne. Der udstår forhandlinger om de fremtidige vilkår på chefområdet.

I det hele taget rummer de nye overenskomster for de ansatte i staten, kommunerne og regionerne en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

De indeholder alle barnets tredje sygedag og fritvalgsordninger.

Med de nye aftaler læner den offentlige sektor sig op ad den private, har Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, forklaret.

Arbejdsgiverne har særligt i den offentlige sektor tidligere ikke været så villige til at give indrømmelser på området, fordi det kan gå ud over arbejdsudbuddet.

– Men nu kan arbejdsgiverne godt se, at hvis man skal være attraktiv, og man ikke kan være lønførende, så er fleksibilitet nødvendigt, sagde han tirsdag.

Når de paralympiske lege officielt åbner i Italien på fredag, vil der ikke være tyske atleter med ved åbningsceremonien.

Tysklands Paralympiske Komité meddeler ifølge Reuters, at den tyske delegation har besluttet at holde sig væk fra festlighederne for at demonstrere solidaritet med Ukraine.

Flere andre nationer har tidligere meddelt, at de også boykotter indmarchen i protest mod, at Rusland og Belarus har fået tilladelse til at deltage ved legene.

– Vi har besluttet, at Team Germany Paralympics ikke deltager i landeparaden ved åbningsceremonien i Verona.

– Med beslutningen kan vi fokusere på de kommende konkurrencer og samtidig respektfuldt udtrykke vores solidaritet med den ukrainske delegation, lyder det fra Tysklands Paralympiske Komité.

I meddelelsen slår tyskerne fast, at de føler sig som del af “et fælles ansvar for at beskytte idrættens integritet”.

Rusland og Belarus har foreløbig registreret ti deltagere ved de paralympiske lege.

De to lande har været udelukket fra det olympiske fællesskab siden invasionen af Ukraine i februar Ukraine.

I september sidste år blev de to landes paralympiske komitéer dog lukket ind i varmen igen.

Onsdag eftermiddag klokken 15.25 er det første fly tanket med 40 procent bæredygtigt brændstof lettet fra Aalborg Lufthavn.

Det oplyser Norwegian, som driver den nye indenrigsrute mellem Aalborg og København.

Danmark er det første land i Europa, der får en indenrigsflyrute, hvor der er 40 procent af det såkaldte SAF – bæredygtigt brændstof – i tanken.

Ruten fra Aalborg til København er blevet til som led i regeringens plan “Grøn luftfart i Danmark”.

Sara Neergaard, der er landechef for Norwegian i Danmark, har kaldt det et “skridt i den rigtige retning”.

Men i Norwegian kalder man ikke den nye rute for “grøn”.

– Så længe vi stadigvæk har fossilt brændstof i tanken, så er det jo de facto ikke grønt.

– Det er klart mere bæredygtigt, end det var før. Men når det ikke er muligt at flyve på 100 procent SAF, så kan vi som kommercielt flyselskab ikke markedsføre det som grønt, har Sara Neergaard fortalt til Ritzau.

Råmaterialet – typisk brugt madolie – stammer fra europæiske byer og omdannes til brændstof i Göteborg, hvorefter det sejles til Aalborg Lufthavn.

I brændstoffet er blandt andet palmeolie, som ofte forbindes med rydning af store arealer af regnskov til brug for produktionen.

Hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling har rådgiver for grøn transport Alexander Bjørn Hansen sagt, at man bakker op om alle tiltag, der kan reducere CO2-emissioner fra luftfarten.

– Men pengene kunne måske være brugt mere fornuftigt fra dansk side. Det brændstof, der kommer i tankene nu, stammer primært fra brugt madolie. Og det er der en begrænset mængde af.

– Så vi skal have nogle andre typer brændstoffer på banen.

SAF (Sustainable Aviation Fuel) kan også dannes ved hjælp af grøn strøm og brint – de såkaldte eFuels.

Og det bør man hellere bruge pengene på at udvikle i Danmark, mener man i Rådet for Grøn Omstilling og i resten af Klimapartnerskabet for Luftfart, som blandt andet består af en række virksomheder inden for luftfart og grøn energi.

Jannick Schmidt, der er professor i bæredygtighed ved Aalborg Universitet, siger til DR, at den grønne del af brændstoffet ikke er produceret på en bæredygtig måde.

– Brændstoffet er baseret på restprodukter. Så på den lange bane er det en meget dårlig idé, siger han til DR.

Den nye løsning kan derfor være værre, hvis man ikke tænker længere frem og flytter fra forbrug af restprodukter til “klimaneutralt brændstof, der kan få drivhusgasserne helt ned”, siger Jannick Schmidt til DR.

Internationale regler tillader i dag at flyve med maksimalt 50 procent grønt brændstof af sikkerhedshensyn.

For lidt over et år siden tiltrådte tyskeren Benjamin Schmedes som fodbolddirektør i superligaklubben Brøndby. Til sommer stopper han igen.

Det oplyser Brøndby i en fondsbørsmeddelelse.

Schmedes er blevet tilbudt et job som sportsdirektør for den tyske Bundesliga og ligaorganisationen DFL, oplyser Brøndby. Der er tale om en nyoprettet stilling.

Han stikker dog ikke af lige med det samme. Det er først til sommer, Schmedes vender hjem til tysk fodbold. Indtil da fortsætter han som fodbolddirektør i Brøndby.

– Desværre er det en præmis, når man ansætter dygtige mennesker, at man kan miste dem, og her har Benjamin fået et jobtilbud, han ikke kunne sige nej til, siger Brøndbys bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, til klubbens hjemmeside.

– Det respekterer vi, selv om vi naturligvis havde håbet at have ham i klubben i længere tid.

41-årige Schmedes kom til klubben fra en stilling som teknisk direktør i den hollandske klub Vitesse.

Og Schmedes slår fast, at skiftet til Brøndby på ingen måde var planlagt til at blive et kortvarigt stop på vej mod en større stilling.

– Det var bestemt ikke planen, at mit ophold i Brøndby skulle stoppe til sommer. Det er kun få uger siden, jeg fik min familie til Danmark, og jeg er en del af en klub, der på kort tid er kommet til at betyde meget for mig, siger han til hjemmesiden.

– Det har været en alt andet end nem beslutning, men muligheden, jeg har fået, er for stor til, at jeg kan lade den passere.

Brøndby skriver, at man allerede har igangsat arbejdet med at finde en afløser. Eftersom Schmedes bliver sæsonen ud og kan planlægge transfervinduet med resten af den sportslige ledelse, føler man sig godt rustet trods opsigelsen.

Schmedes har i sin tid i klubben været med til både at ansætte og fyre Frederik Birk som cheftræner samt ansætte nuværende cheftræner Steve Cooper.

En 68-årig mand, der mandag aften blev fundet død på en ejendom ved Christiansfeld, blev udsat for en forbrydelse.

Politiet oplyser onsdag eftermiddag, at undersøgelserne i sagen har fastslået, at der var tale om et drab.

– Obduktionen viser, at manden er blevet dræbt, udtaler vicepolitiinspektør Christian Skyt i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Det var ved 19.30-tiden mandag, at politiet fik melding om, at en mand var fundet død på en stor landejendom på Nefgårdvej.

Onsdag eftermiddag har politiet endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.

Politiet håber på at få henvendelser fra borgere, hvis de har set noget mistænkeligt omkring Nefgårdvej i tidsrummet fra søndag aften klokken 18 og et døgns tid frem.

Også hvis man i øvrigt ligger inde med viden, ønsker politiet at høre nærmere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Sagen efterforskes ved at gennemføre afhøringer, og både fysiske og digitale spor undersøges.

Hvordan den 68-årige blev dræbt, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Den nye Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster, skal hedde Dronning Margrethe II’s Bro.

Det skriver Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, i en pressemeddelelse onsdag.

Dronning Margrethe har sagt ja til, at broen kommer til at bære hendes navn.

Broen ventes at åbne for biltrafik og gående i midten af marts, og tog skal efter planen kunne passere i 2027.

Den nye Storstrømsbro skal erstatte den gamle Storstrømsbro fra 1937, som efter planen skal rives ned.

Med en længde på 3,2 kilometer var den gamle bro den længste af slagsen i Europa i næsten 30 år.

Dronning Margrethe II’s Bro bliver til sammenligning cirka fire kilometer lang.

Dermed bliver den Danmarks tredjelængste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Den har desuden en højde på 102 meter.

Under et arrangement den 6. og 7. juni skal åbningen af den nye bro markeres ved, at dronningen kører den allersidste tur over den gamle Storstrømsbro.

På den måde binder markeringen også en sløjfe, idet Christian X – dronning Margrethes farfar – tog den første tur over den gamle Storstrømsbro tilbage i 1937.

Gennem tiden har medlemmer af den kongelige familie stået for indvielsen af broer, veje og andre store anlægsprojekter i hele landet.

Flere gange har kongelige også lagt navn til de forskellige bygningsværker.

For eksempel blev Kronprinsesse Marys Bro, der fører over Roskilde Fjord ved Frederikssund, navngivet efter dronning Mary i 2019.

Folketinget vedtog 21. marts 2013 en trafikaftale, der gav grundlag for at sætte gang i arbejdet med at anlægge den nye Storstrømsbro med kombineret vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti.

Beslutningen kom på baggrund af en analyse foretaget af Banedanmark, der viste, at den nuværende Storstrømsbro ikke vil kunne holde til de større trafikmængder, der forventes over broen, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland åbner.

Det blev derudover konkluderet, at den nuværende bro er i så dårlig stand, at det vil kræve omfattende vedligeholdelsesarbejde i fremtiden, hvis den skulle bestå.

En amerikansk told på 15 procent på varer fra hele verden ventes at træde i kraft denne uge.

Det siger USA’s finansminister, Scott Bessent, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at USA’s højesteret har afgjort, at de forhøjede toldsatser, som Trump indførte sidste år, var ulovlige.

Det fik Trump til at varsle en ny global told på 10 procent, men efterfølgende lød det, at han ville hæve den til 15 procent.

Den først udmeldte globale told på 10 procent trådte i kraft i slutningen af februar.

Trump indførte i 2025 straftold på varer fra en lang række lande ved brug af loven International Emergency Economic Powers (IEEPA). Loven er lavet til nationale nødsituationer.

Men loven gav ifølge landets højesteret ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser bredt.

Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen – og ikke præsidenten – der har beføjelse til at pålægge told og regulere USA’s handel med udlandet.

Den nye told, som præsidenten annoncerede efter afgørelsen fra Højesteret, tager udgangspunkt i andre bestemmelser.

Scott Bessent siger til CNBC, at han forventer, at toldsatserne vil vende tilbage til de niveauer, der var før dommen fra Højesteret.

– Det er min stærke overbevisning, at toldsatserne vil være tilbage på deres gamle niveau inden for fem måneder, siger Bessent.

Adidas forventer en nedgang i salget som følge af den igangværende konflikt i Mellemøsten.

Det siger koncernens topchef, Bjørn Gulden, på en pressekonference onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pressekonferencen finder sted, kort efter at selskabet har aflagt årsregnskab for 2025.

Forventningen begrundes med, at mange butikker i regionen har været nødt til at lukke midlertidigt som følge af konflikten.

Det har blandt andet været tilfældet i Dubai, hvor der har været meldinger om eksplosioner.

Bjørn Gulden giver også udtryk for, at leveringsforsinkelser kan få konsekvenser for koncernens forretning.

Lørdag begyndte Israel og USA en serie af angreb mod Iran.

Siden har Iran svaret igen med angreb mod Israel og en række andre lande i Mellemøsten, der huser amerikanske militærbaser.

Adidas har i den forbindelse set en af sine butikker i Israel blive ramt af en bombe.

Det skal være sket for tre dage siden, siger den tyske koncerns kommercielle direktør, Mathieu Sidokpohou.

– Heldigvis var butikken lukket, så ingen af vores kolleger blev påvirket, siger han.

Omkring 3000 ansatte arbejder i de 350 forskellige Adidas-butikker, som ligger i de seks lande, der er påvirket af konflikten.

Dagens årsregnskab viser, at Adidas omsatte for 24,8 milliarder euro i 2025. Det svarer til 185,4 milliarder kroner og var 4,8 procent højere end året forinden.

Det er blandt andet sket takket være et højere salg af tøj inden for underkategorier som løb, fodbold og træning.

Også selskabets løbesko har været populære. Adidas nævner selv en mærkbar vækst i salget af sko under navnet Adizero.

Koncernen formåede også at styrke driften. Det ses tydeligt i overskuddet efter skat, der er endt på 1,4 milliarder euro. Det er en stigning på 66,6 procent.

Væksten kan ses på de fleste af Adidas’ markeder, men særligt på hjemmebanen i Europa har den haft fremgang.

Omkring halvdelen af den samlede vækst kommer herfra.

Et ballistisk missil affyret fra Iran med retning mod tyrkisk luftrum er blevet skudt ned af Natos luftforsvarssystem i den østlige del af Middelhavet.

Det meddeler Tyrkiets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet oplyser, at der ikke er nogen dræbte eller tilskadekomne som følge af hændelsen.

Tyrkiet forbeholder sig retten til at svare på enhver fjendtlig handling mod landet og beder alle parter om at afstå fra at eskalere konflikten.

– Vi råder alle parter til at afstå fra handlinger, som vil lede til yderligere eskalation af konflikten i regionen. I denne sammenhæng vil vi fortsat konsultere Nato og vores øvrige allierede, lyder det fra ministeriet.

Missilet fløj ifølge Tyrkiets forsvarsministerium over Syrien og Irak med retning mod Tyrkiet.

Det er første gang, at Tyrkiet, som er medlem af Nato, bliver trukket ind i konflikten mellem Iran, USA og Israel.

Forsvarsministeriet uddybede ikke, hvad der var målet for missilet.

En unavngiven tyrkisk embedsmand siger dog til nyhedsbureauet AFP, at missilet var “rettet mod en base i det græske Cypern, men kom ud af kurs”.

Embedsfolk siger desuden ifølge nyhedsbureauet, at fragmenter fra det forsvarssystem, som blev brugt til at skyde missilet ned, er faldet ned i det sydlige Tyrkiet nær grænsen til Syrien i Dortyol-distriktet.

I en udtalelse fordømmer Nato-talsperson Allison Hart Irans missil mod Tyrkiet.

– Nato står solidt ved alle sine allierede, herunder Tyrkiet, mens Iran fortsætter sine vilkårlige angreb i hele regionen, lyder det fra Nato-talspersonen, der tilføjer:

– Vores afskrækkelses- og luftposition forbliver stærk på tværs af alle områder, herunder luft- og missilforsvar.

Allerede fra begyndelsen var relationen mellem den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby og hende, der omtales som Frogner-kvinden af medierne, turbulent.

Kvinden, der onsdag afgiver forklaring i sagen mod Marius Borg Høiby, fortæller, at utroskab og utryghed fyldte fra start.

– Der var ting, der selvfølgelig gjorde ondt, men som jeg ligesom bortforklarede og undskyldte for. Så på en måde har det ført til, at mine egne grænser gradvist er blevet rykket, siger hun ifølge det norske medie VG.

– Det er ikke noget, der sker natten over eller efter en hændelse, men lidt efter lidt. Til sidst er man i en situation, hvor det, man aldrig ville have accepteret, på en måde bliver noget, man tillader.

Næsten halvdelen af de 40 punkter i anklageskriftet mod Marius Borg Høiby relaterer sig til Frogner-kvinden.

Sagen begyndte med 38 punkter. Men to nye punkter – hensynsløs adfærd og overtrædelse af et tilhold – er siden blevet tilføjet, efter at Marius Borg Høiby blev anholdt og varetægtsfængslet 2. februar – dagen før, at retssagen mod ham skulle begynde.

Overtrædelsen af tilholdet skulle være mod Frogner-kvinden.

Det var en hændelse mod hende, der i 2024 fik sagen til at rulle.

Marius Borg Høiby er blandt andet tiltalt for seksuelt krænkende adfærd og vold mod Frogner-kvinden.

De mødte hinanden på natklubben Michaels i september 2023. I 2024 boede de sammen i en periode. Herefter gik de fra hinanden, inden de i 2025 fandt sammen igen.

I retten fortalte Frogner-kvinden, at Marius Borg Høiby på et tidspunkt brød ind i hendes lejlighed og sendte hende en video, hvor han lå i hendes seng.

Ifølge Frogner-kvinden sendte Marius Borg Høiby videoen for at skræmme hende.

– Jeg tænkte, at han var psykopat, siger hun ifølge VG.

Marius Borg Høiby har haft et tilhold mod Frogner-kvinden siden september 2024. I slutningen af 2025 ønskede kvinden at få tilholdet ophævet. Men politiet besluttede at fastholde det for at “beskytte hendes interesser”.

Det nuværende tilhold gælder frem til september 2026. Ifølge Frogner-kvindens bistandsadvokat ønsker kvinden i dag tilholdet opretholdt.

Retssagen strækker sig efter planen frem til 13. marts.

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Sundhedsstyrelsen advarer om, at der er falske OxyContin-blisterpakker i omløb med et særligt kraftigt stof, der kan forårsage akutte forgiftninger.

Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet har registreret et dødsfald på baggrund af forgiftning med stoffet i gruppen af nitazener.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

– Vi ser blisterpakker i omløb, som ligner almindelige OxyContin-blisterpakker, men som ikke er det.

– Pakkerne har i dette tilfælde vist sig at indeholde piller med de farlige nitazener, som kan være op til hundrede gange stærkere end morfin.

– Derfor advarer vi på det kraftigste mod at indtage piller, som ikke er udskrevet af lægen og købt på et apotek, siger overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Jacob Møller Antonsen i meddelelsen.

Nitazener er en gruppe af opioider, der er op til hundrede gange stærkere end morfin.

På grund af stoffernes høje styrke skal der meget små mængder til at forårsage akutte forgiftninger, skriver Sundhedsstyrelsen.

De falske blisterpakker er navngivet “OxyContin 80 mg Mundipharma A/S”.

Hvis man har købt lægeordineret OxyContin eller et andet opioid på et apotek eller fået det udleveret på sygehuset, er der ifølge Sundhedsstyrelsen ingen risiko for at få en falsk blisterpakke.

Iværksætteren Jesper Buch havde ikke lukket Just Eats danske forretning, hvis han stadig havde været en del af ejerkredsen.

Det siger han, efter at madudbringningsplatformen onsdag har annonceret sit farvel til Danmark.

– Det var ikke sket på min vagt, uagtet om det så gav underskud. Oprindelseslandet er for mig en loyal ting at bevare, siger han.

– Jeg har nok lidt for meget hjerte til at kunne tage den beslutning, men de (ejerne, red.) har jo ikke noget forhold til Danmark.

Jesper Buch var med til at stifte Just Eat fra en kælder i Kolding tilbage i 2001, men han solgte det sidste af sin ejerandel omkring ti år senere.

Selskabet flyttede til Storbritannien i 2006 og har siden skiftet ejer flere gange.

Det skete senest i august sidste år, da det hollandske investeringsselskab Prosus købte den i en handel til en værdi af godt 30 milliarder kroner.

Beslutningen om at forlade Danmark er blevet begrundet med, at Just Eat har været udfordret her i landet.

Det står ikke klart, hvornår lukningen helt præcist bliver effektueret, men det er forventningen, at tilstedeværelsen i Danmark afsluttes endegyldigt inden for den nærmeste fremtid.

Siden sit farvel til Just Eat i 2011 har Jesper Buch også været en del af ejerkredsen hos konkurrenten Hungry. Den ejerandel blev solgt til tyske Delivery Hero i 2021.

Nu vil han overveje, om han skal forsøge sig med en ny madudbringningsplatform i Danmark for tredje gang.

– Jeg må vurdere, om jeg skal i arbejdstøjet igen, så det må jeg lige snakke med Morten om, siger han med henvisning til Morten Larsen, der i en periode var direktør i Just Eat og som siden stiftede Hungry.

– Om jeg ønsker at give det en skalle igen, det ved jeg ikke. Jeg synes, at Just Eats beslutning er fjollet, men det åbner op for en mulighed for os andre.

– Vi har gjort det to gange, så kan vi satme også gøre det tre gange, siger Jesper Buch.

En iransk fregat er onsdag sunket ud for Sri Lankas kyst.

Det siger Sri Lankas udenrigsminister, Vijitha Herath, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udenrigsministeren oplyser til landets parlamentsmedlemmer, at 32 sømænd med “kritiske skader” er blevet reddet i land.

De sårede sømænd er blevet bragt til et hospital i det sydlige Sri Lanka, lyder det fra udenrigsministeren ifølge AFP.

Et oppositionsmedlem spurgte, hvorvidt den iranske fregat er blevet bombet som led i USA og Israels angreb mod Iran. Der var ikke umiddelbart et svar fra regeringen, skriver AFP.

Onsdag eftermiddag lyder det dog fra den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, at en amerikansk ubåd har sunket et iransk skib ud for Sri Lankas sydkyst.

Der er ifølge både AFP og Reuters tale om det iranske skib “Iris Dena”.

Ifølge AFP er skibet beregnet til at have omkring 180 besætningsmedlemmer om bord.

Skibet udstedte et nødsignal ved daggry.

Kilder fra Sri Lankas flåde- og forsvarsministerium har sagt til Reuters, at mindst 101 personer er savnet, efter at skibet er sunket.

Men ifølge en talsperson fra søværnet i Sri Lanka passer det ikke, at der savnes 101 personer efter hændelsen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Talspersonen siger videre, at søværnet har fundet flere lig, som man mener kan være besætningsmedlemmer fra skibet.

Skibet er ifølge talspersonen et militærskib, og der blev ikke observeret andre skibe i nærheden, lyder det.

Sri Lankas forsvarsministerium meddelte tidligere onsdag, at det ledte efter øvrige besætningsmedlemmer fra skibet, som sank omkring 40 kilometer syd for Sri Lanka. Det skriver AFP.