Seneste nyheder

Det er en omfattende sag med mange oplysninger og et stort persongalleri, sagde specialanklager Daniel Dokkedahl torsdag, da et retsmøde blev indledt i Retten i Odense.

Tre unge mænd er tiltalt for at bringe flere menneskers liv i alvorlig fare, da flere mænd i december 2023 forsøgte at antænde en bombe med 4,4 kilo sprængstof foran en etageejendom på Nyborgvej i Odense.

I samme sag blev fire andre mænd, heriblandt en svensker, der var 17 år på gerningstidspunktet, idømt op til ti års fængsel i april i år. Alle fire ankede dommen.

De tre tiltalte i sagen, der nu er begyndt, er henholdsvis 20, 21 og 23 år. Torsdag var det den 23-årige, der skulle afgive forklaring i retten, hvor to af de dømte også var til stede.

Ifølge anklageskriftet har de i forening med de fire allerede dømte mænd natten til 29. december og 30. december 2023 forsøgt at sprænge bomben foran etageejendommen i Odense.

Der var 19 mennesker i bygningen første nat og 25 mennesker anden nat ifølge tiltalen. Bomben var lavet med plastisk sprængstof og forsøgtes antændt med et kanonslag.

Det var en på gerningstidspunktet 17-årig svensker, der bragte sprængstoffet fra Sverige til Nyborg. De tre nye tiltalte er anklaget for at have transporteret sprængstoffet videre til Odense.

Fyns Politi har tidligere meldt ud, at sprængstoffet formentlig blev placeret som led i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i det kriminelle bandemiljø i Odense.

Tiltalen omhandler også andre forhold end bombesagen.

De tre er også tiltalt for den hårde våbenparagraf og fareforvoldelse ved at have planlagt, at en dengang 17-årig dreng fra Aarhus skød to gange med en maskinpistol mod en bolig i Seden ved Odense i marts 2023.

Manden fra Aarhus erkendte at have skudt mod huset og blev straffet med fængsel i fem år.

Til sidst er den 23-årige også tiltalt for i forening med andre at have frihedsberøvet en mand i mindst to uger i februar 2023.

Ifølge anklageskriftet blev manden mishandlet af den 23-årige og udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje ved at indføre en træpæl i mandens bag, mens den 23-årige filmede det og videredelte på Snapchat.

De tre unge mænd nægter sig skyldige i anklagerne. I retten medgav den 23-årige at have filmet manden, der menes at være blevet mishandlet.

Han benægtede selv at have mishandlet og nævnte ikke, hvad det konkret gik ud på. Men han fortalte i retten, at det, han så, “ikke var en normal oplevelse”, og at han kendte manden.

Der er afsat 13 retsdage til sagen. Der forventes at falde dom i sagen 19. februar 2026.

Mandag og tirsdag udspillede to lignende episoder sig, hvor en mand forsøgte at lokke piger med sig ved Ørestads Boulevard på Amager.

Derfor var Københavns Politi ekstra til stede i området, og onsdag morgen lykkedes det politiet at anholde en 20-årig grønlandsk mand.

Senere på dagen blev han fremstillet i grundlovsforhør i retten, hvor han blev sigtet for forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje eller forsøg på blufærdighedskrænkelse.

Sidstnævnte erkendte han, mens han nægtede voldtægtsforsøg.

Ifølge sigtelsen forsøgte han mandag morgen at lokke den første pige på otte år med sig ind i et parkeringshus på Ørestads Boulevard under påskud af, at han havde brug for hjælp.

Tirsdag morgen var offeret en niårig pige, som blev forsøgt lokket med ind i en opgang i samme område.

Begge gange løb pigerne deres vej, oplyser Københavns Politi.

Onsdag morgen fandt Amager Nærpoliti så den 20-årige mand, som passede på den beskrivelse, som de to piger var kommet med.

– Der skal lyde en stor ros til de to piger for ikke at gå med manden og i stedet løbe væk og hurtigt fortælle en voksen om episoderne.

– At de samtidig har givet en god beskrivelse af manden, har også været medvirkende til at han blev genkendt og anholdt, skriver Københavns Politi i et opslag på det sociale medie X.

Ved onsdagens grundlovsforhør var der lukkede døre, hvorfor det ikke vides, hvad den 20-årige nærmere har forklaret.

Dommeren besluttede at varetægtsfængsle ham i foreløbigt 20 dage.

Etableringen af en ukrainsk våbenfabrik i Danmark udgør en risiko for yderligere eskalering.

Det siger talskvinde for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun henviser til virksomheden Fire Point, der skal producere raketbrændstof til Ukraine nær Skrydstrup i Sønderjylland.

Første spadestik til fabrikken blev taget mandag.

Den danske regering annoncerede planerne om fabrikken i september.

Foruden raketbrændstof producerer Fire Point blandt andet et nyt langtrækkende krydsermissil med navnet Flamingo.

Fabrikken i Danmark skal dog – ifølge de foreløbige oplysninger – kun producere brændstof.

Efter at aftalen om fabrikken blev præsenteret i september, gjorde Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, det klart, at der er en risiko for, at Danmark vil blive set som part i Ukraine-krigen.

– Hvis Ukraine producerer raketbrændstof til krydsermissiler på dansk jord, vil det blive stadig sværere ikke at betragte Danmark som en direkte deltager i konflikten i Ukraine.

– Den ukrainske side har udtalt sig meget åbent om, at disse missiler er beregnet til at udføre angreb dybt inde i Rusland. København kender til dette, skrev Vladimir Barbin på Facebook.

Danmark er blandt Ukraines største støtter og har kanaliseret milliarder af kroner direkte ind i den ukrainske forsvarsindustri.

Beslutningen om at invitere Fire Point til Danmark udsprang af en aftale, som blev indgået i juni mellem Ukraine og den danske regering.

Aftalen gjorde det – modsat tidligere – muligt for ukrainske forsvarsvirksomheder at etablere produktion i Danmark.

Samtidig blev der afsat 500 millioner kroner til etableringen af ukrainske forsvarsfabrikker på dansk jord.

Produktionen ventes at kunne starte i 2026.

Danmark er ikke den eneste af Ukraines allierede, som har planer om at lægge jord til den ukrainske forsvarsindustri.

I weekenden indgik Norge således en aftale med Ukraine om, at Ukraine skal producere droner i Norge fra 2026.

Radiohead er klar til at gå på scenen i Royal Arena i København torsdag aften.

Det skriver bandet på det sociale medie Instagram, efter at to koncerter tidligere på ugen blev rykket på grund af sygdom.

– Vi er glade for at meddele, at vi er tilbage til aftenens optræden, lyder det i en såkaldt story, der er et kort, tidsbegrænset opslag.

Det britiske rockband aflyste mandag og tirsdag i denne uge to koncerter, da forsanger Thom Yorke fik konstateret halsbetændelse.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet blev de to aflyste koncerter rykket til 15. og 16. december.

– Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, lød meldingen fra bandet i mandags.

Bandet oplyste, at håbet var, at forsanger Thom Yorke blev rask til de sidste to af de planlagte fire koncerter, hvoraf som minimum den ene nu bliver afviklet som planlagt.

Der er endnu ikke meldt yderligere ud om koncerten i Royal Arena fredag aften.

Koncerterne er en del af en større europæisk turné, som er Radioheads første i syv år.

Der var stor rift om billetterne, da de blev sat til salg i september. På 25 minutter blev 65.000 billetter til de fire koncerter udsolgt.

Det er første gang siden 2017, at bandet gæster Danmark.

Dengang spillede de på festivalen Northside, hvor koncerten blev rost af anmelderne på trods af silende regn.

Ud af det blå udgav bandet i august i år livealbummet “Hail to the Thief – Live Recordings 2003-2009”.

Det var ikke et spritnyt album, men derimod en liveudgave af bandets sjette album, “Hail to the Thief”, som udkom i 2003.

De europæiske datoer er bandets første liveoptrædener siden 2018, hvor de afsluttede en turné med deres niende album, “A Moon Shaped Pool”, fra 2016.

Siden da har hvert medlem haft gang i sine respektive solokarrierer.

Radiohead blev dannet i 1986 og fik stor opmærksomhed med blandt andet sangen “Creep” fra 1993, albummet “The Bends” fra 1995 og gennembruddet fra 1997, “OK Computer”.

Et russisk angreb natten til torsdag har efterladt 51.800 husstande i Odesa-regionen i det sydlige Ukraine uden strøm.

Det oplyser det ukrainske energiselskab DTEK ifølge Reuters.

Samtidig har et russisk angreb på byen Kherson, der ligger i regionen af samme navn, ført til, at 40.500 familier og husstande er uden varme torsdag formiddag. Det fortæller guvernør i Kherson-regionen Oleksandr Prokudin.

– Det udelukkende civile anlæg, som leverede varme til byens indbyggere, har fået store skader. Anlæggets bygninger og udstyr er blevet beskadiget.

– Endnu en gang fører terrorister krig mod en civilbefolkning, skriver guvernøren på beskedtjenesten Telegram.

Kherson ligger ved frontlinjen. Byen er jævnligt mål for russiske angreb med missiler, droner og artilleri.

Russiske angreb i Donetsk-regionen har også efterladt omkring 60.000 borgere uden strøm, lyder det fra Ukraines energiministerium.

Ruslands forsvarsministerium bekræfter, at dets militær har angrebet transportnetværk og anden infrastruktur i Ukraine.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Ukraine har også angrebet Rusland, lyder det fra myndighederne i den russiske region Belgorod.

Fra onsdag formiddag til torsdag formiddag er 80 ukrainske droner angiveligt sendt ind over Belgorod, som grænser op mod Ukraine.

Én civil er omkommet, mens flere andre er kommet til skade.

Blandt de sårede er en lastbilchauffør, som kom til skade, da hans lastbil blev angrebet, skriver Tass.

En stor del af dronerne blev ifølge Rusland skudt ned.

Ifølge de russiske myndigheder ramte angrebene både beboelsesejendomme, biler, en forretning og ikke nærmere defineret infrastruktur.

Tidligere behandling for klamydia er med til at spænde ben for behandling af den sejlivede sexsygdom med navnet mycoplasma genitalium.

Det viser en national overvågningsopgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

I aldersgruppen 15 til 24 år er omkring 70 til 75 procent af de positive tilfælde af sygdommen resistente over for makrolider, som er den antibiotika, der har været anvendt som førstevalg til behandling.

Makrolidresistens har gennem de seneste år ligget på et højt niveau i Danmark.

Sidste år lå resistensprocenten på 65 procent samlet set, men med de højeste rater blandt unge.

Ifølge SSI hænger resistensudviklingen blandt andet sammen med brugen af azithromycin til behandling af klamydia.

Tidligere behandling for klamydia med azithromycin øger ifølge SSI forekomsten af resistens over for makrolider i op til tre år efter klamydiainfektionen.

Det siger Jørgen Skov Jensen, der er sektionsleder og overlæge på SSI, i en pressemeddelelse.

– Da den yngste aldersgruppe har mest klamydia, er det nærliggende at tro, at tidligere klamydiabehandling er årsagen til, at de yngre også har den højeste makrolidresistens, lyder det fra ham.

Et flertal i Aarhus Byråd har besluttet, at forsyningsselskabet Kredsløb ikke skal aflevere et endeligt bud på statens pulje til CO2-fangst.

Dermed bliver der for nu sat en stopper for opførelsen af et anlæg til CO2-fangst på en forbrændingsfabrik i Lisbjerg.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder samtidig, at kommunen får svært ved at nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, lyder det.

Byrådets beslutning bunder i, at den økonomiske usikkerhed er for stor, siger borgmester Anders Winnerskjold (S).

– Trods en solid kommunal økonomi risikerer vi i værste fald massive besparelser i velfærden og at blive sat under statslig administration, siger han i pressemeddelelsen.

Årsagen til den usikre økonomi er ifølge borgmesteren blandt andet vilkårene i den statslige pulje.

På LinkedIn uddyber Winnerskjold, at det særligt handler om, at kommunen skal stille en milliardgaranti for projektet. Det betyder, at kommunen skal betale, hvis projektet eksempelvis bliver forsinket eller slår fejl, skriver han.

Også Liv Gro Jensen, som sidder i byrådet for SF og er forperson for Klima- og Bæredygtighedsudvalget, siger, at det er vilkårene i puljen, som medfører en usikker økonomi.

– Vi ærgrer os meget i SF over, at vilkårene for at søge støtte til carbon capture (CO2-fangst, red.) er så risikofyldte for os som kommune at indgå i. Det må og skal regeringen snarest muligt forholde sig til, skriver hun i en kommentar.

Aarhus Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030.

Et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg er en væsentlig del af klimaplanen, og det bliver derfor svært at nå målet uden anlægget.

Kredsløb er blandt ti selskaber, som har opnået en prækvalificering til den statslige pulje til CO2-fangst.

Puljen er på i alt 28,7 milliarder kroner, og den skal bidrage til, at Danmark når sit samlede mål om at reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030.

Forventningen er, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige udslip med 2,3 millioner ton fra 2030.

Kredsløbs projekt har potentiale til at opfange 435.000 ton CO2 om året, skriver Aarhus Kommune.

Det ene stormagasin afløser næste år det andet i et af landets største butikscentre, Rødovre Centrum.

Når Magasin efter planen rykker ud med udgangen af januar næste år, gør Salling klar til at flytte ind næste efterår.

Rødovre Centrum fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Salling om udlejning af 5000 kvadratmeter.

Det er fordelt på tre etager: I stuen og på første og anden sal.

– Med åbningen i Rødovre Centrum tager vi endnu et vigtigt skridt ind i Storkøbenhavn, hvor vi i forvejen møder rigtig mange kunder online.

– Nu kan vi tilbyde dem den særlige Salling-oplevelse, der bygger på nærvær, kvalitet og ekstraordinær service. Det glæder vi os til, siger Marianne Bedsted, der er direktør i Salling.

Salling driver i dag stormagasiner i Aarhus og Aalborg, men kunne for nylig løfte sløret for, at man fra og med næste sommer åbner en filial på Kultorvet i København et stenkast fra Nørreport Station.

Den bliver dog kun knapt halvt så stor som butikken i Rødovre.

Salling er, som navnet antyder, en del af Salling Group, der foruden stormagasinerne driver butikskæderne Bilka, Netto, Føtex og BR.

Det var Ferdinand Salling, der åbnede det første Salling-stormagasin på Søndergade i Aarhus tilbage i 1906.

Hans søn Herman udbyggede forretningen i Aarhus og åbnede senere filialen i Aalborg, der ligger på Nytorv.

Salling har både i Aarhus og Aalborg haft succes med sine såkaldte rooftops på toppen af stormagasinerne, hvor man kan nyde udsigten over byen.

Salling-magasinerne beskæftiger i dag omkring 1800 medarbejdere.

Magasin har drevet butik i Rødovre Centrum i snart 60 år, men er ikke lykkedes at nå til enighed med storcentret om en forlængelse af den lejekontrakt, der udløber om mindre end to måneder.

Dansk økonomi står stadig stærkt ifølge økonomisk redegørelse trods en ny virkelighed med højere toldsatser.

Det fremgår af prognosen for dansk økonomi, som fremlægges torsdag af økonomiminister Stephanie Lose (V). Efter stor turbulens i foråret er der kommet mere ro på den internationale økonomi.

– Dansk økonomi har trodset den globale uro og står rigtig stærkt, og det er meget, meget glædeligt. Men vi er stadig i en situation, hvor der er stor usikkerhed i den internationale økonomi, siger hun.

BNP vokser ifølge økonomisk redegørelse med 2,6 procent i 2025 og 2,2 i 2026. Beskæftigelsen stiger fortsat, og inflationen når 1 procent i 2026.

Dermed er regeringens forventninger til den økonomiske vækst i 2025 skruet op fra 1,4 procent i august til 2,6 procent i den nye redegørelse.

Også forventningerne til næste års vækst er skruet op fra 2,1 procent til 2,2 procent.

Ministeren advarer om, at toldniveauet fortsat er højt i USA, som i år har pålagt en række lande ekstra told, hvilket vil mindske de gevinster, der er forbundet med international handel.

Det har eksempelvis ramt danske virksomheder, herunder især Novo Nordisk og andre, som har måttet fyre folk.

Men det har ikke været normen for det samlede arbejdsmarked, for beskæftigelsen ser ud til at være på vej op.

Dermed ser den ud til at nå nye rekorder, og mulighederne er derfor gode, når de mange tusinde skal finde nyt arbejde.

Mange seniorer bliver i højere grad på arbejdsmarkedet og har siden 2019 bidraget med en fjerdedel af den samlede vækst.

– Det er en rigtig positiv udvikling. Jeg er glad for, at erfarne medarbejdere hver dag viser, at der er brug for dem på det danske arbejdsmarked, siger Stephanie Lose.

Inflationen steg voldsomt efter coronakrisen og særligt Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022, og mange borgere er blevet ramt af de stigende fødevarepriser.

– Nogle varer er steget meget i pris, og jeg forstår godt, at mange danskere synes, at tingene er blevet dyrere, for det er dyrere at putte mange ting i indkøbskurven, siger Stephanie Lose.

Hun påpeger, at regeringen har flere moms- og skattelettelser på vej for at bøde op for det, men at de først slår igennem fra januar 2026.

Det er især den lavere elafgift, som forventes at være med til, at inflationen falder.

I sommer besluttede regeringen, at man skulle skrue elafgiften ned til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027.

Regeringen forventer, at reallønnen og købekraften samt huspriserne stiger bredt.

Økonomisk redegørelse fremlægges tre gange om året – i henholdsvis maj, august og december.

Redegørelsen er et væsentligt grundlag for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

De territorier i det østlige Ukraine, som i dag kontrolleres af ukrainske styrker, vil før eller siden blive overtaget af Rusland – enten ved hjælp af militære midler eller ved, at Ukraines hær selv trækker sig tilbage.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, torsdag morgen ifølge de statslige russiske nyhedsbureauer Ria og Tass.

Putin henviser til Donbas-regionen, som ligger i det østlige Ukraine, men nævner også Novorossija.

Novorossija er et område nord for Sortehavet, som strakte sig på tværs af det sydlige og østlige Ukraine og et stykke ind i det nuværende Rusland i det tidligere zarrige – før dannelsen af Sovjetunionen.

– Det hele kan koges ned til dette: Enten befrier vi disse territorier med magt, eller så vil de ukrainske styrker forlade territorierne og stoppe med at kæmpe der, lyder det fra den russiske præsident.

Udmeldingen fra Putin kommer, efter at han tidligere på ugen mødtes med de amerikanske udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner i Moskva for at diskutere en eventuel fredsaftale.

Putin har siden begyndelsen af krigen i Ukraine krævet, at Donbas, som har et russisk mindretal, bliver russisk. Dette krav indgik også i en 28-punkts-plan for fred i Ukraine, som USA fremlagde i november.

Kravet om at afgive Donbas er hele tiden blevet afvist af Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj.

Op til invasionen af Ukraine i 2022 hævdede Putin, at der foregik et folkedrab mod det russiske mindretal i netop Donbas, hvilket han brugte til at retfærdiggøre invasionen.

Allerede otte år før den russiske invasion begyndte russiske separatister at kæmpe mod Ukraines militær i Donbas.

Putin har til gengæld ikke talt meget om Novorossija, som er et større område, der altså strækker sig over flere ukrainske regioner.

Planen fra USA, der skal føre til fred i Ukraine, er blevet revideret efter møder mellem USA, europæiske ledere og Ukraine.

Torsdag morgen siger Putin, at Rusland er uenig i nogle af de punkter, som USA har fremlagt i sit udspil til en fredsaftale. Han henviser tilsyneladende til det seneste udspil, men det er uklart, hvad han er uenig i.

Forbrugerombudsmanden politianmelder møbelkæden Ilva for “omfattende” overtrædelser.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Her vurderes det, at Ilva har overtrådt prismærkningsbekendtgørelsen og markedsføringslovens forbud mod vildledning i 29 tilfælde i perioden 2024 til 2025.

I sit tilsynsarbejde blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at eksempelvis en spisebordsstol i en periode på 112 dage var nedsat i 72 dage.

Dermed må tilbudsprisen anses som den reelle normalpris, fremgår det af pressemeddelelsen.

– Det er en omfattende sag, hvor Ilva i den periode, vi overvågede prisen på en række af virksomhedens produkter, ikke overholdt reglerne i markedsføringsloven og prismærkningsbekendtgørelsen, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Forbrugerne har derfor efter vores vurdering fået et fejlagtigt indtryk af, at tilbuddene var bedre, end de reelt var.

Også en sofa var i overvågningsperioden nedsat i 42 ud af 84 dage.

Forbrugerombudsmanden vurderer, at de oplyste normalpriser har været egnet til at vildlede forbrugerne om produkternes normalpris.

Ifølge prismærkningsbekendtgørelsen skal erhvervsdrivende som Ilva i deres tilbud beregne besparelser ud fra den laveste pris i de seneste 30 dage forud for tilbuddets begyndelse.

Det konstaterer Forbrugerombudsmanden på baggrund af overvågningen af møbelkæden, at Ilva i mange tilfælde ikke gjorde.

Ritzau arbejder på at få en kommentar fra Ilva.

Kammeradvokaten skal undersøge, hvorvidt den danske medicinalgigant Novo Nordisk kan stilles til ansvar og betale regningen i forbindelse med erstatning for brug af Wegovy og Ozempic.

Det skriver DR, der har fået indblik i et notat fra Patienterstatningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at man bør undersøge, om regningen kan sendes videre til Novo Nordisk.

Det sker, efter at Patienterstatningen har afgjort de første fem erstatningssager om forbindelser mellem den alvorlige øjensygdom Naion og brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Her har fire patienter fået tilkendt erstatning for øjensygdommen som følge af Novo-midlerne.

De får tilsammen en erstatning på 800.000 kroner, men det beløb kan stige, hvis det også vurderes, at det har ført til tabt arbejdsevne.

Novo Nordisk har udviklet Wegovy og Ozempic til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

Som følge af loven er det ministeriet og dermed ikke Novo Nordisk, der skal betale erstatningen til patienterne.

Men i det notat, som DR har fået indsigt i, lyder det fra Patienterstatningen, at ministeriet anbefales at forelægge sagen for et advokatfirma med “ekspertise i produktansvarsloven”.

Det skal gøres med henblik på at undersøge muligheden for regres, der betyder krav om at få tilbagebetalt et beløb, “mod lægemiddelproducenten i denne sag”.

En 51-årig mand er af anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi blevet tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have stjålet en jernbaneklokke ved en overkørsel, hvor en ung mand mistede livet i sommer.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 5. juli stjal manden ifølge tiltalen en jernbaneklokke.

På grund af tyveriet fik en ung mand ingen advarsel om, at der var et tog på vej, da han kørte over en jernbaneoverkørsel ved Kiplev 5. juli omkring klokken 18.30.

Den 24-årige mand kørte i en varebil, der kolliderede med toget, og han afgik ved døden som følge af kollisionen.

Manden er også tiltalt for at have stjålet tre andre jernbaneklokker natten til 30. juni. Det var ved advarselsanlæg ved overkørsler på Kærvej, Visgårdvej og Kådnervej, at manden ifølge tiltalen stjal jernbaneklokker.

Den 51-årige er tiltalt for ved begge tyverier at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed for vindings skyld eller af grov kådhed.

Derudover er han tiltalt for at have forstyrret sikkerheden for jernbanens drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige veje under særligt skærpende omstændigheder.

Tyverierne er begået på togstrækningen mellem Tinglev og Sønderborg.

Efter ulykken, der kostede den 24-årige mand livet, kom det frem, at der ikke var en bom ved jernbaneoverkørslen.

Det kom desuden frem, at Banedanmark et døgn inden ulykken havde opsat en ny klokke, fordi en klokke var blevet stjålet.

Jernbaneklokkerne, der er af kobber, har til formål at skabe ekstra sikkerhed ved jernbaneoverkørsler.

– På den baggrund er det jo fuldstændig vanvittigt, at nogen kan finde på at stjæle de her klokker og på den måde risikere deres medmenneskers liv for en ret lille personlig gevinst, sagde Martin Harrow, der er Banedanmarks områdechef for kvalitet og sikkerhed, efter ulykken i juli.

Højere priser på fødevarer og el har fået tusindvis af børnefamilier til at søge om en økonomisk håndsrækning til julen, hvor udgifterne står i kø.

Mødrehjælpen har modtaget knap 25.000 ansøgninger til julehjælpen, hvilket er omkring samme antal ansøgninger, som organisationen modtog sidste år.

Af de 25.000 har tre ud af fire angivet, at højere priser på for eksempel dagligvarer, varme og el er årsagen til, at de har søgt julehjælp i år.

Det skriver Mødrehjælpen i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at ansøgningen til julehjælpen torsdag er lukket.

Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen, understreger, at alle børn fortjener en jul fyldt med “glæde, god mad, gaver og hyggelige traditioner”.

– Men når så mange familier har søgt Julehjælp, viser det, at presset på familier i de mest udsatte situationer stadig er voldsomt. Julen er en dyr tid, og når økonomien i forvejen er stram, kan selv helt almindelige udgifter blive uoverkommelige, siger hun i pressemeddelelsen.

Ifølge Thomsen frygter forældre i økonomisk trængte familier julen, længe inden julemåneden er startet.

Det skyldes, at de ved, at julen bliver svær.

– De har i forvejen en hverdag, hvor der ikke er råd til tøj eller medicin. Det er en hverdag, der slider på familierne – både økonomisk og følelsesmæssigt, siger hun.

Mødrehjælpens julehjælp består af 550 kroner per barn. Man kan komme i betragtning til julehjælpen, hvis man har hjemmeboende børn eller en fast samværsaftale.

Sidste år uddelte organisationen julehjælp til godt 31.000 børn.

Mødrehjælpen er ikke den eneste organisation, der hjælper børnefamilier gennem julen økonomisk.

Det gælder blandt andet også Dansk Folkehjælp, hvor 18.458 familier har søgt om julehjælp i år.

I familierne bor i alt 33.922 børn.

Hos Blå Kors Danmark har man lukket for ansøgninger til årets julehjælp, da organisationen havde modtaget et rekordstort antal ansøgninger.

Det oplyste organisationen i sidste år, hvor det lød, at 23.253 familier har ansøgt om at modtage julehjælpen, hvilket er næsten 2000 mere end sidste år.

USA har sat planer om at sanktionere Kinas ministerium for statssikkerhed på pause, så man kan undgå at forpurre en handelsaftale, som de to lande indgik i oktober.

Det siger nuværende og tidligere amerikanske embedsmænd til mediet Financial Times. De optræder anonymt.

Man ville ifølge mediet indføre sanktionerne mod Kina, fordi hackere med kinesisk tilknytning havde ført en årelang cyberspionagekampagne mod en række amerikanske og globale telekommunikationsvirksomheder.

Også en amerikansk delstats nationalgarde var blandt målene.

Men sanktionerne er altså sat på pause. Ifølge flere af kilderne vil USA’s præsident Donald Trumps administration heller ikke iværksætte nye større eksportkontroller med Kina.

Flere unavngivne kilder siger til Financial Times, at Trump-administrationen er skiftet til at forsøge at skabe stabilitet, indtil USA reducerer Kinas dominans inden for sjældne jordarter.

Internt i administrationen har flere ifølge Financial Times udtalt kritik af beslutningen. De mener, at Trump er villig til at ofre national sikkerhed i bytte for handelsaftaler.

Videre lyder det, at Trump ikke ønsker at sætte sit besøg Kinas hovedstad, Beijing, i april på spil.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke umiddelbart kunnet verificere meldingerne.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ anmodning om en kommentar.

Efter en flere måneder lang handelskrig mellem Kina og USA – foranlediget af amerikanske toldsatser – blev Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping, enige om rammerne for en handelsaftale 30. oktober.

USA indvilgede i ikke at pålægge kinesiske varer en told på 100 procent, mens Kina indvilgede i at udsætte en del af sine begrænsninger på eksport af sjældne jordarter, mineraler og magneter med et år.

Kina er verdens største eksportør af sjældne jordarter.

Sjældne jordarter er afgørende i produktionen af en lang række teknologiske produkter – herunder smartphones, vindmøller, elbiler og militærudstyr.

I april indførte Kina restriktioner på syv metaller samt sjældne jordartsmagneter. Denne type magneter er ekstremt stærke og bruges til blandt andet elbiler, smartphones og computere.

Israel har torsdag identificeret liget af et gidsel, som onsdag blev overdraget fra Gazastriben.

Det skriver The Times of Israel og nyhedsbureauet Reuters.

Israel modtog onsdag et lig, som ifølge den militante palæstinensiske bevægelse Hamas er et af de to døde gidsler fra Gazastriben, der mangler at blive overdraget som led i en våbenhvileaftale.

Der er tale om den thailandske statsborger Sudthisak Rinthalak, oplyser Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor ifølge Reuters.

– Den israelske regering deler den dybe sorg med familien Rinthalak og med alle familierne til de faldne gidsler, lyder det i en udtalelse fra premierministerens kontor ifølge The Times of Israel.

Reuters og Times of Israel skriver, at der nu kun er ét dødt gidsel tilbage i Gazastriben – en israelsk statsborger – som mangler at blive overdraget til Israel.

Hamas har accepteret at overdrage alle levende og døde gidsler som en del af våbenhvileaftalen med Israel, der blev indgået i oktober. Da aftalen trådte i kraft, var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage i Gazastriben.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler – ifølge Israel – er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne. De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af gidslerne fra Gazastriben har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere, for hvert gidsel der er blevet overdraget fra Gazastriben.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har natten til torsdag reageret på den rapport, der ifølge flere medier er blevet sendt til Kongressen angående Signal-sagen.

Han betragter sig selv som frifundet, skriver han på det sociale medie X.

– Ingen klassificerede oplysninger. Komplet frifindelse. Sagen er afsluttet. Houthierne blev bombet til overgivelse, lyder det.

Pentagon har i en udtalelse desuden sagt, at rapporten har frikendt den amerikanske forsvarsminister.

Flere amerikanske medier beskrev onsdag aften en rapport, der ifølge deres kilder er blevet udformet af Pentagons “inspector general”, som ABC News og CNN kalder for en “vagthund” under ministeriet.

Rapporten omhandler ifølge NBC News Hegseths brug af den krypterede beskedtjeneste Signal.

I marts kom Hegseth i mediernes søgelys, da chefredaktøren for The Atlantic, Jeffrey Goldberg, ved en fejl blev tilføjet til en lukket gruppe på Signal.

Her diskuterede Hegseth, vicepræsident J.D. Vance og den daværende sikkerhedsrådgiver Mike Waltz fortrolige planer om et forestående amerikansk angreb mod den militante bevægelse houthierne i Yemen.

Der blev blandt andet angivet de præcise tidspunkter for USA’s kommende angreb i Yemen. Det er oplysninger, der normalt anses for at være ekstremt fortrolige.

Sagen er af eksperter blevet betragtet som en sikkerhedspolitisk skandale og omtales som “Signalgate”.

I rapporten konkluderer vagthunden ifølge de amerikanske medier, at hvis oplysningerne var blevet opfanget af en udenlandsk fjende, kunne det have bragt amerikanske soldater i fare.

Vagthunden har i rapporten ikke taget stilling til, om de oplysninger, Hegseth offentliggjorde, var klassificerede, siger to unavngivne kilder til Reuters.

Den mener, at han som chef for Pentagon kan beslutte, hvilke oplysninger der er klassificerede, og hvilke der ikke er.

Rapporten skal være sendt til Kongressen tirsdag aften. Ifølge Reuters’ kilder bliver en offentlig udgave af rapporten udgivet i løbet af ugen.

USA’s præsident, Donald Trump, vil lempe minimumskravene til bilers brændstofforbrug for at sænke prisen på benzindrevne biler.

Det siger præsidenten onsdag på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Folket vil køre i benzinbiler, siger Donald Trump ifølge Reuters.

Forgængeren Joe Biden indførte sidste år kravene til, hvor mange kilometer benzindrevne biler skal kunne køre på literen.

Minimumskravene havde til hensigt at få amerikanske bilproducenter til at udfase benzinbiler og i stedet fremstille et stigende antal mere miljøvenlige, eldrevne biler.

Ud over lavere bilpriser mener Trump også, at en lempelse vil beskytte amerikanske arbejdspladser i bilindustrien.

– Min administration tager et historisk skridt for at sænke omkostningerne for amerikanske forbrugere, beskytte amerikanske job i bilindustrien og gøre det langt mere overkommeligt at købe en bil, siger Trump ifølge AFP.

På pressemødet er præsidenten omgivet af direktørerne fra de tre største amerikanske bilproducenter – Ford, General Motors og Stellantis.

Ford-direktør Jim Farley bryder kortvarigt ind.

– I dag er en sejr for den sunde fornuft og mere overkommelige priser, tilføjer Farley.

Trafikmyndigheden The National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) har ifølge Reuters foreslået en lempelse, der betyder, at biler produceret fra 2022 til 2031 som minimum skal kunne køre omkring 14,7 kilometer per liter.

Det nuværende krav lyder på omkring 21,4 kilometer per liter.

NHTSA vurderer, at forslaget vil få gennemsnitsprisen på en ny bil til at falde med 950 dollar – svarende til 6080 kroner.

Det vil samtidig øge benzinforbruget og få USA’s CO2-udledning til at stige.

Californiens guvernør, Gavin Newsom, kritiserer ifølge Reuters forslaget for at øge forureningen af amerikanske lokalsamfund.

På det sociale medie X skriver Newsom også, at forslaget vil betyde, at Kina får en dominerende position i bilindustrien.

Storbritannien og Norge vil torsdag indgå en forsvarspagt til at beskytte kritisk infrastruktur i Nordatlanten.

Det oplyser de to landes regeringer ifølge nyhedsbureauerne AFP og NTB natten til torsdag.

Aftalen har til formål at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler og rørledninger med en flåde bestående af 13 fregatter.

Storbritanniens forsvarsministerium har for nylig oplyst, at observationer af russiske fartøjer i havet omkring Storbritannien er steget med 30 procent i de seneste to år.

Premierminister Keir Starmer mener, at forsvarssamarbejdet vil bidrage til øget sikkerhed i Nordatlanten.

– På et tidspunkt med dyb global ustabilitet, hvor flere og flere russiske skibe registreres i vores farvande, må vi arbejde sammen med internationale partnere for at beskytte vores nationale sikkerhed, siger Starmer ifølge AFP.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, fortæller, at det norsk-britiske samarbejde vil styrke forsvarsalliancen Natos nordlige flanke.

– Målet er, at Norge og Storbritannien knyttes endnu tættere sammen militært for at styrke Natos nordlige flanke og tilstedeværelse i Nordatlanten.

– Det vil øge sikkerheden for Norge, Storbritannien og vores allierede i en urolig tid, siger Støre ifølge NTB i en pressemeddelelse.

Norge afgav i september en bestilling på mindst fem britiskproducerede fregatter.

En fregat er et krigsskib.

Samarbejdsaftalen mellem Norge og Storbritannien vil blive underskrevet torsdag af de to landes forsvarsministre, der mødes i London.

Storbritanniens forsvarsminister, John Healy, kritiserede for nylig Rusland for at trænge ind i britisk farvand.

I november sagde Healy, at det russiske militærskib Yantar for anden gang i år befandt sig britisk farvand. Her havde skibet ifølge forsvarsministeren rettet lasere op mod fly fra det britiske luftvåben.

Meta er begyndt at fjerne australiere under 16 år fra Instagram, Facebook og Threads forud for verdens første forbud mod sociale medier.

Det meddeler techgiganten natten til torsdag.

– Selv om vi arbejder hårdt på at fjerne alle brugere, som, vi mener, er under 16 år, inden den 10. december, vil overholdelse af loven være en løbende proces i flere led, lyder det fra en unavngiven talsperson.

Loven træder i kraft den 10. december. Hvis ikke sociale medieplatforme tager det, som regeringen betegner som rimelige skridt for at overholde loven, vil det udløse bøder på 49,5 millioner australske dollar – 209 millioner danske kroner.

Brugere under 16 år kan stadig gemme og downloade deres onlinehistorik, siger talspersonen.

– Før du fylder 16 år, vil vi give dig besked om, at du snart vil få adgang til platformene igen, og dit indhold vil blive gendannet, præcis som du forlod det, lyder det.

Det var ventet, at Meta ville tage forskud på at tilpasse sig lovgivningen, en uge før forbuddet træder i kraft. Det varslede techgiganten i november.

Meta er imod forbuddet og mener, at det er op til applikationsplatformene som App Store og Google Play at verificere teenageres alder.

– Regeringen bør kræve, at appbutikker verificerer deres alder og indhenter forældregodkendelse, når teenagere under 16 downloader apps, hvilket eliminerer behovet for, at teenagere skal verificere deres alder flere gange på tværs af forskellige apps, lyder det fra talspersonen.

Også YouTube har erklæret sig uenig i forbuddet.

Tidligere på ugen lød det fra videostreamingtjenesten, at den nye lov vil gøre unge australiere mindre sikre, fordi unge under 16 år stadig vil kunne besøge platformen uden en konto. Men det betyder også, at sikkerhedsfiltre fra platformen forsvinder.

Dét argument har den australske regering kaldt absurd.

– Hvis YouTube minder os alle om, at det ikke er sikkert, og at der er indhold på deres websted, der ikke er passende for brugere med aldersbegrænsning, er det et problem, som YouTube skal løse, siger kommunikationsminister Anika Wells.

AFP