Seneste nyheder

Ghislaine Maxwell har aldrig set USA’s præsident, Donald Trump, opføre sig “upassende” over for nogen.

Det siger hun ifølge en transskription af et interview, som USA’s justitsministerium har offentliggjort fredag.

– Jeg så aldrig præsident Trump i upassende omgivelser, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Præsidenten var aldrig upassende over for nogen.

Det er USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, der ifølge nyhedsbureauet AP interviewede Ghislaine Maxwell over to dage i juli.

Ifølge AFP har ministeriet offentliggjort både transskriptioner og lydoptagelser af interviewet.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

De to var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

USA’s præsident, Donald Trump, er en af de prominente personer, der er blevet sat i forbindelse med Epstein.

Under retssagen mod Ghislaine Maxwell i 2021 fortalte finansmandens mangeårige pilot i et vidneudsagn, at Trump flere gange fløj med Epsteins privatfly. Det har Trump nægtet.

I interviewet fortæller Maxwell desuden, at hun aldrig så Trump få massage.

– Hvad mig angår, var præsident Trump altid meget hjertelig og meget venlig over for mig.

– Og jeg vil bare sige, at jeg beundrer hans ekstraordinære bedrift ved at blive præsident nu, siger hun ifølge Reuters.

Maxwell fortæller også, at hun ikke kender til, at Epstein skulle have haft en “klientliste”.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) og justitsministeriet har ligeledes tidligere konkluderet i et fælles notat, at rigmanden ikke førte en klientliste.

I løbet af Trumps anden præsidentperiode er hans forhold til den afdøde rigmand i den grad kommet i søgelyset.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

– Det er åbenlyst, at den israelske regering er gået for vidt.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i en kommentar på X, efter at der for første gang formelt er konstateret hungersnød i dele af Gaza.

Det oplyste den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport fredag.

– Det afgørende nu og her er, at der kommer markant mere nødhjælp ind i Gaza. Især til børnene, lyder det videre fra statsministeren.

Konkret er det Gaza By og de omkringliggende områder, der er ramt af hungersnød. Hungersnøden ventes også at omfatte byerne Deir al-Balah og Khan Younis ved udgangen af september.

514.000 personer vurderes aktuelt at være ramt af hungersnød. Det er en fjerdedel af Gazas befolkning.

IPC har tidligere advaret om, at befolkningen i Gaza var ramt af udbredt sult, men det har hidtil ikke været muligt at dokumentere, at der er tale om egentlig hungersnød. Årsagen har været mangel på data.

For at konstatere hungersnød i et område skal tre kriterier være opfyldt:

Mindst 20 procent af befolkningen skal være ramt af ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene skal lide af akut fejlernæring, og hver dag skal mindst to personer ud af 10.000 dø af sult.

Chicago og New York kan blive de næste amerikanske byer, hvor Nationalgarden bliver indsat.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi kommer til at gøre vores byer meget, meget sikre.

– Jeg tror, at Chicago bliver vores næste, og så vil vi hjælpe med New York, siger præsidenten fredag aften i Det Hvide Hus.

Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden Washington D.C.

Alle tre byer har en demokratisk borgmester, mens Trump er fra Det Republikanske Parti.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Et muligt topmøde mellem Ukraines og Ruslands præsidenter er kommet på tale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har mødtes med dem begge hver for sig.

Men indtil videre er der ikke kommet nogen meldinger om en aftale om et topmøde. Og fredag sammenligner Trump Ruslands Vladimir Putin og ukrainske Volodymyr Zelenskyj med “olie og eddike”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi får se, om Putin og Zelenskyj vil samarbejde.

– Det er lidt ligesom olie og eddike. De kommer ikke så godt ud af det med hinanden af indlysende årsager, har Trump sagt til journalister fredag i Washington D.C.

Han tilføjede, at “vi får se”, om der er behov for, at han selv deltager i et eventuelt møde mellem de to ledere.

Ifølge Reuters var Trump forud for udtalelsen blevet spurgt til en kommentar fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, samt om, hvad de næste skridt er.

I et interview med amerikanske tv-station NBC fredag, har Lavrov sagt, at der ikke er nogen dagsorden for et topmøde mellem den russiske og ukrainske leder.

– Putin er klar til at mødes med Zelenskyj, når dagsordenen for et topmøde er klar. Og denne dagsorden er slet ikke klar, sagde han ifølge Reuters.

Krigen i Ukraine har varet i omkring 3,5 år og begyndte med Ruslands invasion af nabolandet.

Mødet mellem Vladimir Putin og Donald Trump fandt sted for en uge siden i den amerikanske delstat Alaska.

De to ledere beskrev mødet som konstruktivt. Derudover sagde Trump efter mødet, at der vil blive arrangeret et møde mellem Zelenskyj og Putin.

Samtidig lød det fra Putin efter mødet, at Rusland er oprigtigt interesseret i at afslutte konflikten med Ukraine.

Mandag tog Trump så imod Zelenskyj i Det Hvide Hus for at drøfte udviklingen. Også en række europæiske ledere samt Natos generalsekretær, Mark Rutte, deltog i mødet.

Fredag har Zelenskyj beskyldte russerne for at gøre “alt, hvad de kan for at forhindre”, at mødet mellem ham og Putin finder sted.

Det skete på et pressemøde i hovedstaden Kyiv, hvor han var flankeret af Nato-chefen, skriver Reuters.

Chefen for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell, holder døren åben for en snarlig rentenedsættelse.

Det skete fredag, hvor Powell holdt sin afsluttende tale ved Feds årlige møde i Jackson Hole i delstaten Wyoming.

Her advarede han om, at risikoen for højere inflation og et svækket arbejdsmarked tilsammen udgør en “udfordrende situation”.

– Selv om arbejdsmarkedet ser ud til at være i balance, er det en besynderlig (curious, red.) form for balance, der skyldes en betydelig afmatning i både udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

En måde at imødekomme et svækket arbejdsmarked på er at sænke renten, så det bliver billigere for virksomheder at investere, samtidig med at forbrugerne får flere penge at gøre med, fordi deres renteudgifter falder.

Powells ord er blevet godt modtaget på aktiemarkederne i blandt andet USA.

Ifølge MarketWire var det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks steget en halv procent for dagen inden talen, og da talen var færdig, steg indekset yderligere, så der nu er tale om halvanden procents fremgang.

På bagkant af to dages rentemøde kommer centralbanken – også kaldt Fed – efter planen med sin næste rentemeddelelse 17. september.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre Powell for ikke at sænke renten.

Powell understregede dog i sin tale, at den amerikanske centralbank er uafhængig, og at det er afgørende for investorernes tillid til dollaren, at den forbliver med at være det.

Fed sænkede i august sidste år for første gang i tre et halvt år renten og har siden sænket den to gange.

Efter at Donald Trump tiltrådte som præsident, har renten dog ligget stille i niveauet 4,25 procent til 4,50 procent.

Begrundelsen fra Fed har været, at Trump-regeringen har ført en politik, der medfører stor risiko for, at inflationen igen rammer USA.

Det skyldes blandt andet, at staten fortsat bruger flere penge, end den får ind, og at de nye toldsatser på visse udenlandske varer alt andet lige vil føre til prisstigninger.

Brøndby IF henter australske Marcus Younis fra Western Sydney Wanderers.

Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.

20-årige Younis, der i seneste sæson var udlejet til PSV og spillede på klubbens U21-hold, har skrevet under på en kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2029.

– Marcus er et meget spændende talent med sine kvaliteter i det offensive spil. Han er en alsidig spiller med fart og stærke atletiske egenskaber, som har en offensiv tilgang og gerne udfordrer sin direkte modstander, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes og uddyber:

– Han arbejder hårdt både på og uden for banen og kan dække flere positioner på kanterne.

Brøndby har i sommerens transfervindue sagt farvel til to store offensive profiler i skikkelse af Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki.

I seneste sæson blev det til fem mål og fire oplæg i 26 kampe for Younis på PSV’s ungdomshold.

– Jeg er en spiller, som kan lide at løbe en masse meter, og som er meget direkte og fysisk. Mine kvaliteter ligger i en-mod-en-situationer og dybdeløb, samtidig med at jeg arbejder hårdt i presspillet og gerne løber de ekstra meter for mine holdkammerater, siger australieren.

En 52-årig mand er fredag eftermiddag blevet stukket med kniv i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.

Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 14.11, og politiet er derfor til stede i området omkring Rådhusparken og Park Allé.

Den sårede mand er kørt på skadestuen og er ikke kommet kritisk til skade.

Politiet oplyser videre, at en 21-årig mand er anholdt i sagen.

– Vi arbejder på stedet og har ikke yderligere for nuværende, skriver politiet på X.

Politiet oplyser ikke, om de to mænd kendte hinanden i forvejen.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har fredag ransaget den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons hjem i Maryland.

Det erfarer de amerikanske medier New York Post, CNN, Fox News og The Wall Street Journal.

Ransagningen skal være udført som led i en større national efterforskning.

Ifølge The Wall Street Journal handler sagen om John Boltons håndtering af fortrolige dokumenter.

John Bolton var national sikkerhedsrådgiver fra 2018 til 2019 under Donald Trumps første præsidentperiode.

Han blev fyret af Trump i 2019. Siden fyringen har de to ikke lagt skjul på, at de er politisk uenige, og Bolton har gentagne gange kritiseret Trump offentligt.

Til CNN sagde John Bolton tidligere på dagen, at han ikke havde kendskab til ransagningen af hans hjem, men ville undersøge sagen nærmere.

Ifølge New York Post er det FBI’s øverste chef, Kash Patel, der har givet ordre til ransagningen af John Boltons hjem.

På det sociale medie X skriver Kash Patel:

– Ingen står over loven … FBI-agenter på mission.

Han skriver dog ikke, at FBI er på en mission, der omhandler John Bolton.

Boltons hjem ligger i Bethesda i Maryland nordvest for Washington D.C.

John Bolton er – ligesom Donald Trump – republikaner. To år før det seneste præsidentvalg opfordrede han andre konservative amerikanere til at modsætte sig Trumps forsøg på at blive præsident igen.

Tidligere havde Bolton blandt andet advaret om, at forsvarsalliancen Nato ville falde fra hinanden, hvis Trump fik en anden periode i Det Hvide Hus.

40.000 personer står på venteliste for at sikre sig en billet til Copenhagen Half Marathon, der afholdes den 14. september.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Det er 10.000 flere end antallet af deltagere til selve løbet.

Billetterne til årets maraton blev udsolgt efter et par timer. Herefter var det muligt at skrive sig op på en officiel venteliste, hvis billetindehavere skulle ombestemme sig eller aflyse deres deltagelse.

Det er dog ikke alle, der tager til takke med den officielle venteliste.

Der er blevet oprettet to facebookgrupper, hvor folk sælger og køber billetter til løbet.

Grupperne har henholdsvis 15.000 og 20.000 medlemmer.

– Den store interesse understreger behovet for en platform, hvor alle kan handle sikkert og uden risiko for svindel, skriver Lars Nissen, eventchef i Sparta, der arrangerer maratonet, i et mailsvar til TV 2 Kosmopol.

– Uden den sikre platform ved vi, at flere startnumre går tabt, eller de videresælges privat uden kontrol og med overvejende risiko for svindel.

Løbet starter klokken 9.30 den 14. september og vil tage løberne forbi Østerbro, Vesterbro, Frederiksberg og Nørrebro på den 21 kilometer lange rute.

Copenhagen Half Marathon er blandt de såkaldte Super Halfs, som består af halvmaraton i forskellige europæiske byer, heriblandt København, Berlin og Prag.

For eliteløbere, der konkurrerer på tid, er der særlige pladser i feltet til maratonet.

Elite A-feltet bliver typisk inviteret direkte af arrangørerne. For at blive del af Elite B-feltet skal man have klaret et halvmaraton inden for en specifik tidsramme ved en officiel konkurrence.

Ved sidste års Copenhagen Half Marathon var det løberen Sabastian Sawe, der løb den hurtigste tid på 58.05 minutter.

Otte måneders fængsel er en passende straf for besiddelse af 117 gram hash, 1 gram skunk, nogle joints og 16 hashkager. Det slår Højesteret fredag fast i en dom, som indeholder stillingtagen til et principielt spørgsmål.

For hvad der ved første øjekast kunne ligne en almindelig lillebitte sag om hash, rummer et element, som har krævet den juridiske ekspertise fra landets øverste domstol at få kastet lys over.

Straffen er fastsat dels ud fra den mængde stof, der er tale om, og dels ud fra to bestemmelser i straffeloven, som handler om forhøjelse af straffen.

Den ene er en forholdsvis almindelig bestemmelse, som handler om, at forbrydelser, der er planlagt eller sker som led i omfattende kriminalitetskal straffes hårdere end ellers.

Den bestemmelse er blandt andet blevet brugt i sager om organiseret handel med hash fra Pusher Street på Christiania.

Den anden bestemmelse handler om, at en forbrydelse kan udløse dobbelt straf, når den begås i en såkaldt skærpet strafzone. Sådan en zone kan udpeges af politiet og skal bekendtgøres offentligt på forhånd.

Og det var netop tilfælde i starten af 2024, hvor Københavns Politi udpegede Christiania som værende omfattet af en sådan zone.

Forsvarsadvokat Hanne Reumert havde forlangt en lavere straf til sin klient og henvist til, at man ikke både kunne forhøje straffen efter den ene eller den anden bestemmelse.

Når politikerne og deres embedsfolk laver love, så skrives der mange sider om, hvordan loven skal virke i praksis. Det kalder man lovforarbejderne.

Og Hanne Reumert havde over for Højesteret henvist til, at der i forarbejderne til loven om skærpet strafzone stod, at når man fordoblede efter den nyere bestemmelse, så skulle det være en fordobling i forhold til en sammenlignelig straf begået uden for en skærpet strafzone.

Argumentet var, at hashbesiddelse på Christiania i forvejen blev straffet langt hårdere end en tilsvarende forbrydelse begået et andet sted i byen. Og derfor kunne anklagemyndigheden ikke også kræve en fordobling.

Men Højesteret hæfter sig ved, at der i lovforarbejderne også står, at loven om straffordobling blandt andet sigter mod at slå ned på hashhandel på Christiania, og derfor kan den i forvejen forhøjede straf på fire måneders fængsel godt fordobles til otte måneders fængsel, som altså blev sagens resultat.

Et opgør torsdag eftermiddag ved Horsens Banegård, hvor to blev såret af stikvåben, skete ifølge politiet som led i en konflikt mellem to grupperinger.

Det fremgår af sigtelsen mod tre mænd, som fredag blev fremstillet i Retten i Horsens med krav om varetægtsfængsling.

To blev efterfølgende løsladt, mens en enkelt er varetægtsfængslet i fire uger. Det fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi fredag aften til Ritzau.

Sydøstjyllands Politi oplyste før retsmødet, at de tre mænd blandt andet er sigtet for grov vold og efter straffelovens paragraf 81a – også kaldet bandeparagraffen.

Den kan give dobbeltstraf, hvis der er tale om et overfald som led i en konflikt mellem grupper. Politiet afviser dog at oplyse, hvilke grupperinger der er tale om.

Politiet har dog oprettet to visitationszoner i byen. De to grupperinger fra torsdagens voldsepisode har deres udspring i netop de to områder, lyder det.

Den ene zone ligger i den vestlige del af byen og dækker blandt andet et område ved Horsens Banegård. Den anden dækker et område i det østlige Horsens ved rådhuset.

I zonerne har politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer. Formålet er at styrke trygheden i områderne.

Det voldelige opgør fandt sted torsdag eftermiddag ved Horsens Banegård. Her blev en 14-årig dreng og en 18-årig mand såret.

Den 18-årige blev ramt i ansigtet af et stikvåben. Han blev opereret på sygehuset og er uden for livsfare.

Den 14-årige fik mindre skader, som han er blevet behandlet for.

Den 18-årige mand er en af de tre, som fredag stilles for retten. Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Da han fortsat er indlagt, vil han ikke være til stede ved retsmødet.

De to andre, der er anholdt og kræves fængslet, er henholdsvis 20 og 22 år.

Det 14-årige offer i sagen har også været i politiets varetægt, fortæller Lars Peter Madsen til Horsens Folkeblad. Han er under den kriminelle lavalder på 15 år og kan derfor ikke stilles for retten.

De to visitationszoner, som politiet har oprettet, gælder til 22. september klokken 17.

De to zoner er angivet præcist på et kort, som politiet har offentliggjort på sin hjemmeside.

Når investorer og analytikere lytter til chefen for den amerikanske centralbank Jerome Powells tale senere fredag, vil de lytte nøje efter, hvor Powell lægger sit fokus.

Situationen med toldsatser og handelskrig trækker nemlig lidt i to retninger, når det kommer til en potentiel rentesænkning i september.

Det forklarer Natalia Setlak, som er chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank.

– Man kan frygte, at toldsatser vil føre til lavere vækst, som kan få centralbanken til at sænke renten. Men det kan også føre til højere inflation, som trækker i den modsatte retning, siger hun.

Derfor bliver det afgørende, om Powell i talen lægger mest vægt på økonomiens tilstand eller inflationen.

Den amerikanske centralbank, Fed, har et mål om at holde inflationen på to procent på længere sigt.

Samtidig har centralbanken som formål, at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Sidste gang centralbanken sænkede renten, var i december sidste år. Siden har centralbanken igen og igen besluttet at fastholde renten.

Men nu har markedet sat næsen op efter en rentenedsættelse i september, blandt andet efter at tal i starten af august viste, at arbejdsmarkedet i USA havde udviklet sig svagere end forventet.

Tallene var ifølge Natalia Setlak de første, der for alvor satte spørgsmålstegn ved robustheden i den amerikanske økonomi.

Jerome Powell taler fredag ved Feds årlige møde i Jackson Hole i delstaten Wyoming. Talen ventes at begynde klokken 16 dansk tid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre Powell for ikke at sænke renten.

Men hvis Powell fredag indikerer, at Fed kan komme til at sænke renten til september, vil det ikke være et tegn på, at han bukker under for pres, mener Natalia Setlak.

– Powell har holdt fast i ni måneder, men nu er der tal, der peger på, at økonomien er svækket. Derfor har han og Fed lige nu mulighed for at sænke renten og understøtte økonomien, siger hun.

Alt efter hvordan Powell fordeler vægten i sin tale, kan de globale aktiemarkeder bevæge sig i den ene eller anden retning.

Hvis Fed-chefen indikerer, at der kan være en rentenedsættelse på vej, vil det glæde investorerne og formentlig få aktierne til at stige, mener Natalia Setlak.

– Men hvis Powell signalerer, at de stadig ser inflation som det mest afgørende, vil det kunne skuffe og give en mere negativ stemning på aktiemarkederne, siger hun.

Forbrugerne kan godt forvente lavere priser på kaffe og chokolade, når afgifter fjernes.

Det lover både Salling Group og Coop.

Venstre meldte tidligere fredag ud, at der er enighed i regeringen om at fjerne afgiften på kaffe og chokoladeafgiften, som også gælder for sukkervarer som slik og marcipan.

Fra Salling Group og Coop lyder det, at priserne på deres egne produkter vil blive sænket én til én, så kunderne får den fulde besparelse fra den fjernede afgift.

– Vi vil sænke priserne tilsvarende den fjernede afgift for de produkter, hvor det er os, der betaler afgift. Altså vores private label-varer, siger pressechef i Salling Group Jacob Krogsgaard Nielsen.

Salling Group ejer kæderne Netto, Bilka og Føtex, mens butikker som Kvickly og SuperBrugsen hører under Coop.

I supermarkederne bliver der solgt en lang række varer, som de to dagligvarekoncerner selv står for at producere og forhandle. De kaldes private label.

Varerne bliver solgt under mærker som Salling, Budget, Princip, 365 Økologi og Xtra.

Pressechefen hos Salling fremhæver, at det endnu ikke står klart, hvornår afgiften bliver fjernet, og om det vil ske fra den ene dag til den anden eller som en udfasning.

– Det får selvfølgelig betydning for, hvornår vi kan sænke priserne. Samtidig ved vi ikke, om vi kan få tilbagebetalt afgift for de produkter, som vi allerede har på lagrene. Hvis det ikke bliver tilfældet, vil der være en forsinkelse, før kunderne oplever prisfald.

– Men jeg kan garantere, at så snart der bliver mulighed for det, så sænker vi priserne, siger Jacob Krogsgaard Nielsen.

Han tilføjer, at han også håber, at forbrugerne vil kunne se frem til lavere priser på chokolade og kaffe fra andre producenter.

– Men der må vi selvfølgelig vente og se, hvad producenterne gør, siger pressechefen.

Fra Jacob Lassen, der er seniorkommunikationsrådgiver hos Coop, lyder det, at man forventer, at de fleste producenter vil sænke priserne, når afgifterne bliver fjernet.

– Det er vores klare forventning, at konkurrencen vil komme kunderne til gode, siger han.

Prisen på både chokolade og kaffe er steget meget i det seneste år. Det er blandt andet det, der ligger til grund for ambitionen om at fjerne afgifterne, lød det fra Venstre fredag morgen i en pressemeddelelse. Her fremhævede partiet også, at en sløjfet afgift vil betyde mindre bureaukrati for virksomhederne.

Kritikere af forslaget har sagt, at det ville være bedre at sænke momsen på frugt og grønt, så det blev billigere for forbrugerne at købe sunde madvarer.

Efter togulykken for en uge siden, der kostede en 60-årig kvinde livet, sænker togene nu hastigheden, når de passerer seks sønderjyske overkørsler.

Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Hastigheden nedsættes fra 100 kilometer i timen til 70 kilometer i timen, når tog passerer seks overkørsler uden bomme på strækningen mellem Tinglev og Sønderborg.

– Vi er alle meget berørt af de to ulykker, der med kort tids mellemrum har været i to overkørsler på strækningen, siger sikkerhedschef i Banedanmark Martin Harrow i meddelelsen.

I juli i år mistede en 24-årig mand livet på samme strækning. Det skete, da mandens bil blev ramt af et passerende tog.

– Banedanmark og DSB er derfor her og nu blevet enige om, at togene sætter hastigheden ned i overkørslerne til 70 kilometer i timen.

– Det sker, mens vi gennemfører en grundig analyse af, hvilke tiltag der er behov for, frem til at overkørslerne som planlagt får bomanlæg i første halvår 2027, siger Martin Harrow.

Banedanmark har tidligere oplyst, at der opsættes bomanlæg på strækningen som led i udrulningen af et nyt signalsystem.

Der er syv andre jernbaneoverkørsler rundt om i landet uden bomme, som Banedanmark har ansvaret for. Her er toghastigheden i forvejen under 70 kilometer i timen, oplyser Banedanmarks pressevagt.

Ud over tog med lavere hastighed har Banedanmark gennemført andre tiltag, der skal styrke sikkerheden ved overkørslerne i det sønderjyske.

Man har beskåret beplantningen, så udsynet forbedres, fremgår det.

Desuden vil tre af overkørslerne – ved Kådnersvej, Visgårdvej og Kærvej – blive overvåget i en periode for at sikre, at driften af anlæggene, der er udstyret med lyd- og lyssignaler, fungerer, som den skal.

– Vi fortsætter arbejdet med både Banedanmark og kommunerne for at finde de mest effektive løsninger oven på den forfærdelige ulykke sidste uge, der stadig berører os alle dybt, siger driftsdirektør i DSB Per Schrøder i meddelelsen.

Også Aabenraa og Sønderborg kommuner har bebudet, at de vil iværksætte en række initiativer for at højne sikkerheden ved overkørsler uden bomme.

Begge kommuner er således i gang med at opsætte skilte og etablere rumleriller ved de seks overkørsler.

Planen er, at togdriften lørdag genoptages på den ulykkesramte togstrækning i Sønderjylland.

De første to uger bliver farten sænket helt ned til 40 kilometer i timen, når tog passerer overkørslen ved Bjerndrup, hvor dødsulykken skete, samt nabooverkørslen.

Det sker ifølge Banedanmarks pressevagt, fordi skinnerne her var så beskadigede, at det har været nødvendigt at lægge nye.

Det er seks år siden, at politibetjent Magnus Buhl Hansen mistede livet i en trafikulykke på Langebro i København. Og nu ser sagen ud til at nærme sig sin afslutning.

I et grundlovsforhør i Københavns Byret fredag har en 31-årig mand nemlig erkendt sig skyldig i alle anklagemyndighedens tiltalepunkter i sagen, hvor det alvorligste drejer sig om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

En 31-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Københavns Byret, hvor han erkendte, at han er skyldig i politibetjenten Magnus Buhl Hansens død i forbindelse med en trafikulykke på Langebro i 2019.

Den 31-årige er blevet udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor han blev anholdt efter anmodning fra dansk politi.

Og fredag var han i udgangspunktet indstillet på at få sagen afgjort med det samme. Det var anklagemyndigheden imidlertid ikke, og derfor blev resultatet, at den 31-årige skal sidde varetægtsfængslet foreløbig frem til 18. september.

Herefter – eller måske før – er det så meningen, at der skal berammes et retsmøde med henblik på at få sagen afgjort.

Ifølge anklagemyndigheden kørte manden med en hastighed på mere end 100 kilometer i timen, da han en julinat i 2019 kørte galt på Langebro. Han stak af fra ulykken, men blev siden anholdt.

Han blev sågar fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, men blev efterfølgende løsladt. Derefter rejste han til udlandet, og da sagen skulle for retten igendukkede han ikke op, og siden har han været efterlyst internationalt.

I 2022 fik Danmark en udleveringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater, hvor manden ifølge politiet har været, siden han flygtede.

Siden aftalen blev underskrevet, har danske myndigheder kæmpet for at få manden udleveret, hvilket lykkedes torsdag.

Han blev anholdt torsdag formiddag i Københavns Lufthavn

Der er for første gang formelt konstateret hungersnød i dele af Gaza, og hungersnøden ventes at sprede sig til flere områder den kommende måned.

Det oplyser den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport om situationen i Gaza ifølge Reuters og BBC.

Konkret er det Gaza By og de omkringliggende områder, der er ramt af hungersnød. Hungersnøden ventes også at omfatte byerne Deir al-Balah og Khan Younis ved udgangen af september.

514.000 personer vurderes aktuelt at være ramt af hungersnød. Det er en fjerdedel af Gazas befolkning.

IPC har tidligere advaret om, at befolkningen i Gaza var ramt af udbredt sult, men det har hidtil ikke været muligt at dokumentere, at der er tale om egentlig hungersnød. Årsagen har været mangel på data.

For at konstatere hungersnød i et område, skal tre kriterier være opfyldt:

Mindst 20 procent af befolkningen skal være ramt af ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene skal lide af akut fejlernæring, og hver dag skal mindst to personer for hver 10.000 dø af sult.

Der har været udbredt mangel på mad i Gaza siden marts, hvor Israel lukkede grænserne for alle lastbiler med nødhjælp.

To måneder senere blev der delvist genåbnet for nødhjælp, men alligevel har der langtfra været nok mad til palæstinenserne i Gaza.

Israels udenrigsministerium er uenig i IPC’s konklusioner. Der er ikke hungersnød i Gaza, konstaterer ministeriet i en udtalelse ifølge Reuters.

– Flere end 100.000 lastbiler med nødhjælp er kørt ind i Gaza siden krigens begyndelse, og de seneste uger har massive mængder nødhjælp fyldt Gazastriben med basisvarer og ført til et markant fald i fødevarepriserne, skriver ministeriet blandt andet.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, giver Israel nødhjælpsblokade skylden for hungersnøden.

– Det er en hungersnød, som vi kunne have afværget, hvis vi havde fået lov til det. Alligevel hober mad sig op ved grænserne på grund af Israels systematiske forhindringer, siger han på et pressemøde ifølge Reuters.

Rapporten har fået flere organisationer – herunder Amnesty International – til at kræve, at Danmark lægger et fornyet pres på Israels regering.

Amnesty Internationals danske afdeling mener, at EU skal suspendere sin handelsaftale med Israel og sanktionere israelske topfolk, og at Danmark skal stoppe al våbeneksport til Israel.

– Det må være slut med ord fra den danske regering – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, det her sker på jeres vagt: Israel bruger sult som våben mod civile.

– Det er ulovligt, og jeres ansvar er at lægge maksimalt pres på den israelske regering, siger generalsekretær Vibe Klarup i en skriftlig udtalelse.

IPC – Integrated Food Security Phase Classification – er et globalt system, der bruges til overvågning af fødevaremangel. Det er samtidig et partnerskab mellem en lang række nationale og internationale organisationer.

Siden IPC blev oprettet i 2004, har den erklæret hungersnød i alt fem gange forskellige steder i verden. Sidste år blev der erklæret hungersnød i Sudan.

Ordet “skyderi” indgik ifølge politiet i trusler, som en 18-årig mand har rettet mod sin skole, Køge Gymnasium.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi fredag til Ritzau.

Den 18-årige mand blev anholdt torsdag klokken 11.05, og fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling.

Anklagerens anmodning blev dog afvist.

– Dommeren besluttede, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle i sagen. Den 18-årige løslades, men er fortsat sigtet i sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X efter retsmødet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi skulle den 18-årige have fremsat flere trusler mod sin skole.

Fredag vil Midt- og Vestsjællands Politi være til stede på skolen med en såkaldt mobil politistation. Her vil det være muligt at tage kontakt til politiet, hvis der måtte være behov for det.

Politiets er på stedet for at skabe tryghed, ikke fordi der er nogen form for fare.

– En del af politiets arbejde er at skabe tryghed for borgerne. Derfor tager vi naturligvis alle anmeldelser om trusler seriøst, og vi kommer til at være til stede i Køge i dag for at sikre, at alle føler, at de trygt kan gå i skole eller på arbejde, fortæller vicepolitiinspektør Lars Korsgaard i en pressemeddelelse.

Politiet ønsker ikke at bidrage med yderligere oplysninger om selve sagen.

Tidligere i august blev en 15-årig dreng varetægtsfængslet i en sag i Kolding. Politiet mistænker, at drengen sammen med andre planlagde et skyderi på en skole i byen.

Fængslingen skete 2. august, og to dage senere blev afgørelsen stadfæstet i Vestre Landsret.

En føderal dommer har beordret et stop for anbringelsen af nye migranter i det omstridte amerikanske migrantcenter, der ligger i Everglades i det sydlige Florida, og som har fået tilnavnet “Alligator Alcatraz”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommer Kathleen Williams har også beordret et stop for opførelsen af nye bygninger i migrantcentret. Centret skal desuden fjerne nogle af de allerede eksisterende faciliteter på stedet.

Det drejer sig om alle generatorer og gas- og spildevandsbeholdere, der er installeret, samt noget af centrets hegn og elektriske lys.

Det skal være fjernet inden for 60 dage.

Centret er et af præsident Donald Trumps prestigeprojekter.

Det ligger i et sumpområde og er blevet kritiseret for at kunne skade planter, vandmiljø og dyrelivet i Everglades.

Den føderale dommer er ifølge Reuters på linje med miljøorganisationer, som frygter, at etableringen af centret skader naturen i området.

Tilnavnet “Alligator Alcatraz” henviser til krybdyrene, som lever i sumpen, og fængselsøen Alcatraz, der ligger ud for San Francisco.

Migrantcentret ligger 60 kilometer vest for storbyen Miami i et stort subtropisk vådområde. Foruden alligatorer lever her blandt andet krokodiller og pytonslanger.

Centret huser migranter, som ifølge Trump-regeringen ikke har lovligt ophold i USA og skal sendes ud af landet.

Opførelsen af udrejsecentret begyndte i juni. Målet er, at det skal have plads til 5000 personer, når det står færdigt.

To miljøorganisationer indgav i juni en retlig anmodning om at få opførelsen af “Alligator Alcatraz” stoppet. Med afgørelsen fra dommer Kathleen Williams ser de i hvert fald i nogen omfang ud til at være blevet hørt.

Florida har anket afgørelsen fra dommeren. Delstaten har opført migrantcentret i fællesskab med den føderale regering.

En 31-årig mand, der torsdag blev udleveret til Danmark, erkender sig skyldig i uagtsomt manddrab i en sag om en dødsulykke på Langebro i København i 2019.

Han erkender sig generelt skyldig i alle forhold, som han er tiltalt for, i forbindelse med ulykken, som kostede en betjent livet.

Det fortæller mandens forsvarsadvokat under et grundlovsforhør fredag i Københavns Byret.

Den danske statsborger er blevet udleveret til Danmark fra De Forenede Arabiske Emirater for at blive retsforfulgt for dødsulykken.

Han er tiltalt for vanvidskørsel og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Ulykken, som kostede den 35-årige politibetjent Magnus Buhl Hansen livet, fandt sted om natten den 23. juli 2019.

Under grundlovsforhøret ønsker manden at få sagen afgjort med det samme, men det gør anklagemyndigheden ikke.

Derfor er det endt med, at han er blevet varetægtsfængslet foreløbig frem til 18. september.

Nu skal der berammes et retsmøde med henblik på at få sagen afgjort som en tilståelsessag.

Ifølge anklagemyndigheden kørte den tiltalte over Langebro mod Amager med en al for høj fart på 108 kilometer i timen. Hastighedsgrænsen er 50.

Efter ulykken flygtede han fra stedet.

Manden forklarer i retten, at han vidste, der var en risiko for, at han kunne miste herredømmet over bilen, da han besluttede sig for at køre hurtigt.

Han var på vej mod et kasino og erkender, at han kørte over 108 kilometer i timen.

– Jeg kan ikke sætte ord på, hvorfor jeg skulle køre så stærkt, forklarer manden.

Han skruede ifølge eget udsagn op for musikken i bilen og tilføjer i sin forklaring, at ulykken skyldtes et “øjebliks uopmærksomhed”.

Manden har tidligere været varetægtsfængslet i forbindelse med sagen, men han blev løsladt.

Da sagen senere skulle for retten i december 2020, dukkede han aldrig op. Han var i udlandet og havde coronasymptomer, lød undskyldningen.

Retten købte imidlertid ikke dokumentationen og varetægtsfængslede ham in absentia, inden han blev anholdt i Dubai, hvor han senere blev løsladt mod kaution.

Fredag fortæller manden, at han tog til Dubai af forretningsmæssige årsager, og at han regnede med at vende tilbage til Danmark.

– Jeg fortryder, at jeg ikke er kommet tilbage for lang tid siden og fået en afsoning. Jeg følte en masse pres.

– Jeg har rakt ud de seneste to år for at komme tilbage, så jeg kunne tage ansvar, siger han.

På spørgsmålet fra forsvareren om, hvad han vil sige til den afdøde betjents familie, svarer han:

– Jeg har en kæmpe sorg for de pårørende. De har fortalt meget, og det har været hårdt at læse om det.

I 2022 fik Danmark en udleveringsaftale med De Forenede Arabiske Emirater, hvor manden ifølge politiet har været, siden han flygtede.

Siden aftalen blev underskrevet, har danske myndigheder kæmpet for at få manden udleveret, hvilket lykkedes torsdag.

Han blev anholdt torsdag formiddag i Københavns Lufthavn.

Ørsteds kursfald giver energikoncernen Andel et milliardunderskud i første halvdel af året.

Det skriver Andel i en pressemeddelelse, hvor koncernen blandt andet har offentliggjort udvalgte regnskabstal for første halvår.

Før man regner Ørsteds kursregulering med, var der ellers et overskud på 117 millioner kroner.

Men når det urealiserede kurstab på Andels Ørsted-aktier regnes med, lyder underskuddet før skat på knap en milliard kroner.

Andel ejer omkring fem procent af aktierne i Ørsted.

Ørsteds aktiekurs er faldet i løbet af året, og efter afslutningen af andet kvartal er kursfaldet taget til.

På toplinjen er der ellers fremgang for Andel, som har omsat for 53,7 milliarder kroner i halvåret. Det er 27 procent mere end samme periode året før.

Omsætningsvæksten skyldes ifølge Andel primært, at energipriserne er steget, og at der er kommet flere kunder.

Andel understreger dog også, at selskabet er påvirket af modvind på markedet for vedvarende energi, hvilket viser sig i indtjeningen inden for energiproduktion.

Den negative tendens inden for energiproduktion bliver dog opvejet af fremgang på andre forretningsområder, lyder det.

Andel meddeler desuden, at selskaberne Andel Energi, Clever og Watts vil blive samlet til et energiselskab.

Andel Energi er Danmarks største energiselskab, mens Clever er den største operatør af ladestandere til elbiler.

Watts er et teknologiselskab, som fokuserer på optimering af energiforbrug, -produktion og -lagring.

– De tre selskaber står hver især stærkt. Sammen bliver de endnu stærkere. Vores mål er at skabe landets ubetinget største, stærkeste og mest innovative energiselskab, siger topchef i Andel, Jesper Hjulmand, i pressemeddelelsen.

Som følge af fusionen træder Casper Kirketerp-Møller, som i dag er topchef i Clever, ind i koncernledelsen i Andel. Han skal varetage en nyoprettet rolle som kommerciel direktør og skal stå i spidsen for fusionen.

Samtidig tiltræder Christina Nielsen som ny finansdirektør i Andel. Hun kommer fra en rolle som finansdirektør i DLG Group.