Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der “blev gjort store fremskridt”, da USA’s særlige udsending Steve Witkoff onsdag mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

Trump kalder ligeledes mødet, som fandt sted i den russiske hovedstad, Moskva, for “produktivt” og oplyser, at han efter samtalen har “opdateret” nogle europæiske allierede.

Efter mødet har Trump talt i telefon med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Zelenskyj i et opslag på X.

– Vores fælles holdning sammen med vores partnere er helt klar – krigen skal stoppe. Og det skal gøres ærligt, skriver han.

Den ukrainske præsident uddyber i opslaget, at flere europæiske ledere ligeledes deltog i opkaldet, hvor de “diskuterede det, der blev udpenslet i Moskva”.

Mødet mellem Witkoff og Putin fandt sted to dage før en deadline, som USA’s præsident har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvilen inden fredag, rammes landet af amerikanske sanktioner, har Trump varslet.

Der er ikke fremlagt konkrete planer for sanktionerne fra amerikanernes side, men onsdag eftermiddag satte Trump yderligere 25 procents told på indiske varer på grund af landets køb af russisk olie.

Bayern München-legenden Thomas Müller fortsætter karrieren i den amerikanske fodboldrække MLS hos canadiske Vancouver Whitecaps.

Det oplyser 35-årige Thomas Müller i et opslag på Instagram, og det bekræftes af Vancouver i en nyhed på klubbens hjemmeside.

I Vancouver får Müller danske Jesper Sørensen som cheftræner.

Tyskeren har underskrevet en kontrakt for resten af 2025-sæsonen, som kan forlænges yderligere et år.

Thomas Müller forlod denne sommer Bayern München efter 25 år i klubben.

I april skrev Müller i et opslag på Instagram, at Bayern München havde valgt ikke at forhandle en ny kontrakt på plads, og at det stred imod hans personlige ønske. Bayern München kaldte afskeden for en “gensidig løsning”.

Müller kom til Bayern Münchens akademi i sommeren 2000 og har siden vundet 33 trofæer.

Han sidder samtidig på rekorden for flest kampe i Bayern-trøjen med 756 optrædener.

Klubikonet fik sin debut for Bayerns førstehold i 2008. Siden har han blandt andet vundet 12 hjemlige mesterskaber, seks pokaltitler og Champions League to gange.

Han vandt desuden verdensmesterskabet med Tyskland i 2014.

Müller overtog rekorden som den spiller med flest kampe for Bayern i september, hvor han overgik legenden Sepp Maier, som stoppede karrieren i 1979.

Det blev til 250 mål i Bayern-trøjen for Müller. Fra 2010 til 2024 scorede han 45 mål i 131 landskampe.

I MLS skal Müller forsøge at hjælpe Vancouver det sidste stykke ind i slutspillet. Efter 24 ud af 34 grundspilskampe er den canadiske klub nummer to i den østlige konference og har et godt forspring ned til første hold uden for slutspilspladserne.

Den tidligere Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen har stået i spidsen for Vancouver siden januar.

Den tyske flåde har valgt at aflyse det årlige åbent hus-arrangement på flådebasen i Eckernförde, som var planlagt til 30. juli.

Det sker som følge af en forværring af trusselsbilledet, oplyser marinen. Frygten for spionage og sabotage er så alvorlig, at det traditionsrige arrangement aflyses.

Arrangementet tiltrækker normalt tusindvis af besøgende, men i år blev portene holdt lukket af sikkerhedshensyn.

Det skriver JydskeVestkysten på baggrund af en artikel fra mediehuset SHZ.

– Den militære efterretningstjenestes vurdering af sikkerhedssituationen taler klart imod at åbne dørene til flådebasen. Selv overvejelser om en neddroslet version var udelukket, siger en talsmand for marinen til SHZ.

Bekymringen skyldes blandt andet tidligere hændelser, hvor især Kina og Rusland har været i søgelyset.

Den 9. december 2024 blev en kinesisk statsborger anholdt, efter han ulovligt var trængt ind på marinestationen i Kiel og havde fotograferet militære anlæg.

Flere tilfælde af sabotage har skabt bekymring.

Den tyske flådes øverstkommanderende har peget på en række episoder, som ifølge myndighederne med stor sandsynlighed kan føres tilbage til Rusland.

Blandt andet blev flere militære lastbiler sat i brand ved en kaserne i Erfurt i juni. Ifølge den tyske avis Tagesspiegel er der mistanke om, at sabotageaktionen blev udført på vegne af russiske interesser.

Fem soldater er blevet skudt på en amerikansk militærbase i delstaten Georgia.

Det oplyser militærbasen Fort Stewart i et opslag på Facebook.

Soldaterne har modtaget behandling på basen, hvorefter de er blevet flyttet til et militærhospital.

Gerningsmanden er ifølge militærbasen blevet anholdt.

John Lubas, en brigadegeneral, oplyser til fremmødte journalister ved Fort Stewart, at den formodede gerningsmand er blevet identificeret som en 28-årig soldat ved navn Quornelius Radford.

Flere soldater var ifølge brigadegeneralen med til at pacificere gerningsmanden.

– Soldater, der var vidne til skyderiet, tacklede straks og uden tøven soldaten, lagde ham ned, så det var muligt for politiet at anholde ham, siger John Lubas ifølge AFP på et pressemøde.

Brigadegeneralen oplyser, at de fem sårede soldater er i en stabil tilstand og bliver beskrevet som Radfords kolleger.

Ifølge meldingerne brugte Radford “tilsyneladende” et privat håndvåben og altså ikke et våben, som tilhører det amerikanske militær, under skudepisoden.

Motivet er stadig ukendt.

Fort Stewart-basen var kortvarigt nedlukket, men efterfølgende er hovedområdet blevet åbnet igen.

Det område, hvor skyderiet ifølge meldinger til politiet fandt sted, er stadig under nedlukning.

Skudepisoden efterforskes ifølge Fort Stewart stadig, og militærbasen skriver, at der ikke vil blive frigivet yderligere oplysninger, før efterforskningen er afsluttet.

Politiet blev tilkaldt om formiddagen klokken 10.56 lokal tid, og gerningsmanden blev anholdt klokken 11.35.

Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, skriver i et opslag på X, at USA’s præsident, Donald Trump, er blevet briefet om skyderiet.

– Det Hvide Hus monitorerer situationen, skriver hun.

Mindst 319 civile i DR Congo er ifølge FN blevet dræbt af den Rwanda-støttede M23-oprørsgruppe i juli.

Det skriver FN’s menneskerettighedskontor, OHCHR, i en pressemeddelelse onsdag.

– Jeg er forfærdet over angrebene på civile udført af M23 og andre væbnede grupper i det østlige Congo-Kinshasa midt i fortsatte kampe, på trods af den våbenhvile, der for nylig blev underskrevet i Doha, siger Volker Türk, FN’s menneskerettighedschef, i pressemeddelelsen.

– Alle angreb mod civile skal straks ophøre, og alle ansvarlige skal stilles til regnskab, tilføjer han.

De civile drab sker blot få uger efter, at den congolesiske regering og M23 den 19. juni underskrev en principerklæring, hvor de bekræftede deres engagement i en permanent våbenhvile efter flere måneders brudte våbenhviler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I aftalen, der blev underskrevet i Doha, blev de stridende parter ifølge nyhedsbureauet enige om at “opretholde deres forpligtelse til en permanent våbenhvile”, afholde sig fra “hadpropaganda” og “ethvert forsøg på med magt at erobre nye positioner”.

Doha-aftalen kom i stand forud for en separat fredsaftale, som blev underskrevet i Washington den 27. juni mellem den congolesiske regering og Rwanda.

Den rwandiske præsident, Paul Kagame, og den congolesiske præsident, Felix Tshisekedi, forventes ifølge nyhedsbureauet at mødes i de kommende måneder for at konkretisere Washington-aftalen, hvis vilkår endnu ikke er blevet implementeret.

I pressemeddelelsen fra OHCHR opfordrer underskriverne af både Doha- og Washington-aftalerne til at sikre, at de “hurtigt omsættes til sikkerhed, tryghed og reel fremgang for civile i DR Congo”.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.

Oprørere fra gruppen M23 indtog i slutningen af januar byen Goma efter flere dages intens offensiv.

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) har bedt de danske myndigheder om at kontakte myndighederne i Holland.

Det sker for at få klarhed over en hændelse for nylig i Holland, hvor en seksårig dreng blev bidt og derefter trukket ind i en skov af en ulv.

– Det gør indtryk på mig at høre om den seksårige dreng, og jeg forstår godt, at det har været en rystende oplevelse for ham og hans familie, skriver Jeppe Bruus i en mail til DR Nyheder.

– Jeg har bedt de danske myndigheder om at kontakte myndighederne i Holland for at få klarhed over hændelsen, skriver ministeren.

Debatten om ulve har kørt i et stykke tid i Danmark, efter at flere og flere ulve har indfundet sig i landet.

DR har talt med Peter Sunde, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i ulve.

Ifølge ham har den konkrete ulv, der bærer navnet Bram og er blevet stemplet som en problemulv af de hollandske myndigheder, mistet sin skyhed over for mennesker.

Bram har ifølge Peter Sunde haft en historik med angreb, og ulveeksperten mener derfor, at myndighederne har været for langsomme til at gribe ind over for den.

Peter Sunde kalder det “meget lidt sandsynligt”, at der kommer til at være lignende angreb fra ulve i Danmark. Netop fordi de danske myndigheder ifølge ham er gode til at forebygge, at ulve mister deres skyhed.

Novo Nordisks aktie er onsdag faldet og lukker nu under kurs 300 for første gang i næsten fire år.

Det sker trods et nyt kvartalsregnskab med et milliardoverskud på 55,5 milliarder kroner og stigende salg af blandt andet vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmedicin.

Som i den seneste uge efter nedjusteringen fortsætter der med at være stor handel i aktien. Aktien er onsdag faldet 5,4 procent og ligger i kurs 289,5.

Altså har investorernes tillid til aktien ikke rettet sig.

– Usikkerheden ligger der stadigvæk, og det ser ud til at blive et langt sejt træk, før Novo får genvundet noget tillid, siger chefhandler i Danske Bank Mads Zink til MarketWire.

Det store problem er kopivarianterne i USA af Wegovy, som er den danske gigants store håb.

Samtidig er Novo Nordisk i skarp konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Siden medicinalgiganten i sidste uge nedjusterede sine forventninger til salgsvæksten i 2025, er aktiekursen faldet over 30 procent.

Kort efter nedjusteringen meddelte selskabet, at det bliver Mike Doustdar, som skal overtage som topchef efter Lars Fruergaard Jørgensen. Han har hidtil haft ansvar for Novos salg på markeder uden for USA.

Mike Doustdar overtager torsdag. Regnskabet, som er blevet præsenteret onsdag, bliver dermed det sidste med Lars Fruergaard Jørgensen som topchef.

Den afgående topchef siger, at der formentlig kommer afskedigelser i det danske medicinalselskab.

Da Lars Fruergaard Jørgensen overtog posten som administrerende direktør i Novo Nordisk fra Lars Rebien Sørensen i 2017, var aktiekursen 127.

Under Fruergaard steg kursen gradvist, indtil den toppede i sommeren 2024 over kurs 1000.

Men i løbet af det seneste år er over en tredjedel af kursen blevet skåret af.

Da det blev meddelt, at Doustdar ville blive topchef, sagde han i et investoropkald, at der kommer besparelser i det danske medicinalselskab.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer om, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

USA’s præsident, Donald Trump, sætter yderligere 25 procent told på varer fra Indien.

Det skriver Trump i et præsidentdekret.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Dermed har Trump gjort alvor af de trusler, han har fremsat mod landet den seneste tid om yderligere sanktioner for Indiens involvering i Rusland.

Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

I dekretet understreges det dog, at såfremt den politiske situation ændrer sig, kan den ekstra told ligeledes korrigeres.

Tolden vil blive lagt oven i en separat told ligeledes på 25 procent, som Trump annoncerede i et opslag på Truth Social i slutningen af juli, og som træder i kraft allerede på torsdag.

I samme opslag antydede Trump, at Indien vil blive pålagt yderligere skrappe sanktioner for køb af russiske våben og olie – dog uden dengang at konkretisere det yderligere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP opretholder dagens ekstra told flere undtagelser for varer, der er omfattet af særskilte sektorspecifikke toldsatser såsom stål og aluminium.

Onsdag aften dansk tid fordømmer Indiens udenrigsministerium i en skriftlig udtalelse den ekstra told og kalder tiltaget “uretfærdigt, ubegrundet og urimeligt”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vores import er baseret på markedsforhold og foretages med det overordnede mål at sikre energisikkerheden for 1,4 milliarder indere, lyder det i erklæringen ifølge nyhedsbureauet.

– Det er derfor yderst beklageligt, at USA vælger at pålægge ekstra toldsatser på Indien for handlinger, som flere andre lande også foretager i deres egen nationale interesse.

Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industris afdeling for global handel, er i en skriftlig kommentar til Ritzau positiv stemt over for Trumps tiltag.

– Trump begynder heldigvis at skrue op for presset på Rusland nu ved at gøre det mindre attraktivt for andre lande at købe russisk olie, siger han og tilføjer:

– Olie har været en af Putins helt store indtægtskilder i forbindelse med krigen mod Ukraine, så forhåbentlig kan det øgede pres få ham på andre tanker.

Meldingen om den ekstra told kommer samme dag, som USA’s særlige udsending Steve Witkoff har været til møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den russiske hovedstad, Moskva.

Mødet finder sted to dage før en deadline, som USA’s præsident, Donald Trump, har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hizbollah, som er en politisk og militant gruppe i Libanon, vil lade som om, at regeringens beslutning om at afvæbne gruppen “ikke eksisterer”.

Sådan lyder det onsdag i en meddelelse fra Hizbollah. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tirsdag besluttede Libanons regering, at landets militær skal lægge en plan, så gruppen afvæbnes inden årets udgang.

Hizbollah blev længe anset for at have Libanons mest magtfulde militær. Men israelske angreb har i høj grad svækket gruppen, der engang blev vurderet til at have langt over 100.000 raketter. Nu er der uvished om, hvor mange våben den har, skriver New York Times.

Hizbollah mener, at Israel vil få “frie hænder”, hvis gruppen afvæbnes.

– Derfor vil vi behandle denne beslutning, som om den ikke eksisterer, skriver Hizbollah.

Beslutningen om at afvæbne Hizbollah blev taget, efter at USA har lagt pres på Libanon for at få det til at ske.

Afvæbningen skal være et led i implementeringen af den våbenhvile med Israel, som blev indgået i november sidste år.

Den shiamuslimske gruppe, der har opbakning fra Iran, var den eneste af Libanons militser, der ikke lod sig afvæbne efter borgerkrigen i 1975-1990.

Hizbollah og Israel har flere gange været i krig mod hinanden. Det skete senest i 2023-2024, hvor Israel bombede store dele af det sydlige Libanon samt forstæderne til hovedstaden, Beirut. Det er områder, som Hizbollah har kontrolleret i årevis.

Under den konflikt blev omkring 4000 mennesker dræbt i Libanon – mange af dem Hizbollah-medlemmer.

Også de fleste af gruppens ledere blev dræbt, herunder Hassan Nasrallah, der havde stået i spidsen for Hizbollah i over 30 år.

Desuden ødelagde Israel en stor del af gruppens våbenarsenal.

Spørgsmålet om afvæbning af Hizbollah splitter den libanesiske befolkning.

Mange ser gruppen som en form for modstandsbevægelse mod Israel.

– Premierminister Nawaf Salams regering begik en alvorlig synd ved at træffe beslutningen om at fratage Libanon sine våben, så man kan modstå den israelske fjende, skriver gruppen.

Den plan, som militæret lægger for en afvæbning, skal præsenteres for den libanesiske regering i løbet af måneden.

AFP

Italiens regering har onsdag givet grønt lys til opførelsen af en hængebro, der skal forbinde Sicilien med det italienske fastland.

Der bliver tale om en motorvejsbro med verdens længste frie spænd.

Det fortæller den italienske transport- og infrastrukturminister, Matteo Salvini, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det frie spænd er det vejstykke, der er spændt ud mellem to tårne eller pyloner. Det frie spænd på broen mellem Sicilien og fastlandet bliver 3,3 kilometer langt.

Til sammenligning er det frie spænd mellem pylonerne på Storebæltsbroen 1624 meter langt.

Tårnene på broen i Italien bliver 400 meter høje.

Opførelsen af broen, der skal krydse Messinastrædet, ventes at koste 13,5 milliarder euro – svarende til 100 milliarder kroner.

Planlægningen af broen, som bliver den første bro over Messinastrædet, har varet flere årtier. Den første lov om projektet blev vedtaget i 1971.

Broen vil – hvis tidsplanen holder – stå færdig i 2032.

Ifølge Matteo Salvini håber den italienske regering, at broen bliver “en accelerator for udvikling” på Sicilien og i Calibrien, som er den region, der ligger på fastlandssiden af Messinastrædet.

Begge regioner er i italiensk sammenhæng relativt fattige.

Håbet er, at broen vil skabe økonomisk vækst, og Salvini lover, at der bliver skabt titusindvis af nye stillinger i regionerne, når det bliver langt hurtigere og lettere end hidtil at krydse Messinastrædet.

Regeringen beskriver den kommende bro som et resultat af den fremmeste ingeniørvidenskab, og den vil kunne modstå både kraftig blæst og jordskælv.

Broen ligger i et område, hvor to tektoniske plader mødes, og hvor jordskælv derfor kan forekomme.

Den kommende hængebro får seks kørebaner, og der skal også køre tog over den.

Parkeringsudvidelse ved Aalborg Håndbolds hjemmebane er forhindret af flagermus.

Det skriver det danske håndboldmedie hbold på sin hjemmeside.

Lige nu tvinges bilister til at parkere på græsarealer omkring Sparekassen Danmark Arena på grund af trængsel ved hjemmebanekampe, når Aalborg Håndbold spiller. Og det må fortsætte endnu.

– Når Aalborg Håndbold spiller hjemmekamp, så ved vi, at folk holder på græsarealer ved siden af, og det er en meget presset situation, siger rådmand i By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V), til TV 2 Nord.

Der skulle efter planen have været anlagt 400 nye parkeringspladser ved arenaen. Men de planer er altså sat i stå på grund af flagermus.

EU-regler forpligter ifølge hbold kommunen til at beskytte de flagermus, der har etableret sig i området.

Aalborg Kommune forsøger ifølge håndboldmediet at finde en løsning. Blandt andet ved at gøre det attraktivt for flagermusene i nærområder ved at genhuse de fredede dyr i flagermushoteller.

– Vi prøver at gøre det attraktivt i nærområdet, så de søger derhen frem for lige at være her. Der er den fordel ved dem, at de heldigvis har vinger, så de kan jo godt flyve et andet sted hen, siger Jan Nymark Thaysen til TV 2 Nord.

Den parkeringsudvidelse, der skulle have fundet sted, er tiltænkt store arrangementer i arenaen.

Efter to døgns arbejdsnedlæggelse har omkring 140 serviceassistenter på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster genoptaget arbejdet.

Det er sket onsdag klokken 13, oplyser Region Sjælland skriftligt til Ritzau.

Det samme oplyser faglig sekretær i 3F Karina Petersen til TV2 Øst.

Strejken, der blev indledt mandag eftermiddag, er ifølge hende ophørt, da ledelsen og servicemedarbejderne er blevet enige om at gå i dialog om de frustrationer, medarbejderne har haft.

Mediet har tidligere beskrevet, at der er tale om en udløber af en tidligere arbejdsnedlæggelse i april.

Dengang nedlagde serviceassistenterne arbejdet på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene.

Karina Petersen uddyber over for TV2 Øst, at det handler om dårligt psykisk arbejdsmiljø og meget arbejdspres.

Serviceassistenter på sygehuset står blandt andet for at flytte patienter. De varetager også rengøring, servering af mad og varebestilling.

Et nødberedskab på sygehuset blev aktiveret mandag efter arbejdsnedlæggelsen.

– Strejken har ikke haft betydning for sygehusets patienter. Alle planlagte undersøgelser og operationer er blevet gennemført, oplyser Region Sjælland onsdag.

Tirsdag lød det fra vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Morten Ziebell, at det var en “alvorlig” situation. Det sagde han til Ritzau.

Så længe en overenskomst gælder, er der fredspligt. Det betyder, at parterne har forpligtet sig til ikke at standse eller nedlægge arbejdet.

Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster er det sydligste akutsygehus i Region Sjælland.

Længere daglig skærmtid hos børn og unge er forbundet med højere risiko for at udvikle hjerte- og stofskiftesygdomme.

Det viser et nyt dansk studie fra Dansk BørneAstma Center ved Gentofte Hospital.

Studiet er baseret på data fra over 1000 danske børn og undersøger, hvordan skærmtid hænger sammen med den såkaldte kardiometaboliske sundhed, der dækker over forskellige måltal for kroppens funktion.

Det omfatter blandt andet blodtryk, blodsukker og kolesterol, der alle kan vise tidlige tegn på udvikling af blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

For hver ekstra time børn og unge bruger foran skærmen, forøges risikoen en smule, forklarer læge og ph.d. David Horner, der er førsteforfatter bag studiet.

– Selv om ændringen i risiko per time kan virke lille, så bliver den betydningsfuld, når man ser på den samlede mængde skærmtid, mange børn og unge har hver dag.

– Det lægger op til, at vi bør begynde at tænke på skærmadfærd som en reel sundhedsfaktor på linje med kost og fysisk aktivitet. Længere skærmtid er en risikofaktor på lige fod med andre ting som motion og spisevaner.

Studiet kan dog ikke sige noget om, hvor meget skærmtid der skal til, før risikoen er markant.

– Det kan vi ikke sætte noget tal på. Der er ikke nogen grænse. Vi kan bare se, at jo flere skærmtimer, des højere bliver risikoen. To timer er bedre end fire, og fire timer er bedre end seks, siger David Horner.

Sammenhængen er særligt tydelig hos dem, der samtidig får for lidt søvn.

– Det handler ikke kun om, hvor meget tid børnene bruger foran en skærm, men også om, hvad den tid fortrænger. Hvis skærmtid reducerer søvnen, kan det skabe en biologisk sårbarhed, siger David Horner.

Studiet har fulgt to grupper af børn og unge, der er mellem 6 og 18 år.

De seksårige har i gennemsnit to timers skærmtid dagligt, de tiårige har cirka tre timer, mens 18-årige bruger over seks timer dagligt foran skærmen i gennemsnit, fremgår det af studiet.

Bosnien-Hercegovinas valgkommission har onsdag formelt afsat præsidenten for Republika Srpska, Milorad Dodik.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Republika Srpska er den overvejende serbiske del af Bosnien-Hercegovina.

Afsættelsen sker, efter at en appeldomstol 1. august stadfæstede en fængselsdom, som Milorad Dodik fik i februar.

Her blev han idømt et års fængsel og udelukket fra offentlige embeder i seks år for ikke at have efterlevet ordrer fra den øverste internationale udsending i Bosnien-Hercegovina.

Udsendingens rolle er at overvåge, at fredsaftalen, der satte et punktum for borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina i 1990’erne, bliver overholdt.

Valgkommissionen har afsat Dodik på baggrund af en lov, der giver hjemmel til at afsætte folkevalgte, hvis de bliver idømt mere end seks måneders fængsel.

66-årige Milorad Dodik har været politisk leder af Republika Srpska siden 2006.

Det har raslet og klirret i de danske pantmaskiner som aldrig før i juli.

I alt blev der nemlig returneret 225 millioner dåser og flasker i løbet af måneden.

Det skriver Dansk Retursystem, som driver det danske pantsystem, i en pressemeddelelse.

Det er en stigning på 13 millioner fra samme måned sidste år, som havde den hidtidige rekord.

Jesper Frische Larsen, som er driftsdirektør i Dansk Retursystem, roser danskernes “gode pantvaner”.

– Det er en stor milepæl for os, som viser, at danskerne bakker op om pant- og retursystemet, siger han i pressemeddelelsen.

I alt er det 93 procent af alle dåser og flasker med pant, som kommer tilbage, men der er også 7 procent, som ikke bliver pantet.

Det sidste tal ønsker Dansk Retursystem at få længere ned.

– Det er enormt vigtigt, at vi får flest mulige tomme flasker og dåser tilbage, siger Frische Larsen.

Dansk Retursystem har drevet pantsystemet siden 2002, fremgår det af virksomhedens hjemmeside. Det gør virksomheden, som er nonprofit, under tilsyn fra Miljøministeriet.

I hele 2024 kom der 2,1 milliard flasker og dåser tilbage.

Over de seneste fem år har der været en støt stigende tendens fra 1,7 milliarder pantede dåser og flasker i 2020.

I 2021 var der således 1,9 milliarder pantede dåser og flasker, mens tallet i 2022 og 2023 var på 2,0 milliarder.

De mange flasker og dåser, der sidste år blev pantet og genanvendt, har sparet udledningen af 234.000 ton CO2, i forhold til hvis der skulle produceres nye flasker og dåser, oplyser Dansk Retursystem.

Den bedste danske fodboldrække for kvinder, der hedder A-Ligaen, udvides fra otte til ti hold fra sæsonen 2026/27.

Det skriver A-Ligaen på sin hjemmeside.

– Det er Ligaforbundet, der har udformet den nye struktur, som har til hensigt at skabe bedre rammer for udvikling, øget konkurrence og en styrket sammenhæng mellem rækkerne – alt sammen ultimativt med fokus på og ønske om at løfte dansk kvindefodbold for klubhold yderligere, står der i pressemeddelelsen.

Slutspillet i A-Ligaen vil fortsætte som hidtil, altså bestå af seks hold.

Beslutningen om udvidelsen er ifølge A-Ligaen truffet med et stort flertal blandt Ligaforbundets klubber, uden at det dog er uddybet yderligere.

Strukturændringen betyder også noget for de lavere rækker. Eksempelvis går C-Ligaen fra 14 til 12 hold. Landets tredje bedsterække vil stadig være opdelt i to geografisk bestemte puljer, men vil fremover bestå af seks hold i stedet for syv.

Strukturændringerne medfører desuden, at den kommende sæson bliver en “overgangssæson” for landets tre bedste række, skriver A-Ligaen.

Det vil dog ikke kunne ses i efteråret 2025, men først i foråret 2026, hvor slutspil og kvalifikationsspil bliver berørt.

Den afgående topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, siger, at der formentlig kommer afskedigelser i det danske medicinalselskab.

Det skriver DR onsdag, hvor selskabet har offentliggjort sit regnskab for første halvår.

Regnskabet kommer i kølvandet på en rædselsuge, hvor Novo Nordisk nedjusterede forventningerne, og aktien blev sendt ned med over 30 procent.

– Når man skal justere en virksomhed, er der nogle områder, hvor man skal være færre, nogle der skal være mindre, så vi kommer nok ikke udenom fyringer, siger han til DR.

– Men det er ikke noget, der er besluttet. Det er noget, Mike og teamet skal arbejde med, fortsætter Fruergaard Jørgensen med henvisning til den kommende topchef, Mike Doustdar.

Han starter i jobbet torsdag.

Da det tirsdag sidste uge blev meddelt, at Doustdar ville blive topchef, sagde han i et investoropkald, at der kommer besparelser i det danske medicinalselskab.

– Jeg vil endnu ikke gå i detaljer om, hvor besparelserne skal findes, men der skal findes effektiviseringer, så vi kan øge væksten, sagde han ifølge Børsen.

Novo toppede sidste sommer, da en aktie blev solgt til over 1000 kroner. Torsdag ved middagstid står den til lige omkring 300 kroner.

Nedjusteringen sidste uge blev blandt andet begrundet med, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo Nordisk i skarp konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Markus Hvass blev i begyndelsen af året landskendt, da “Naboen fra helvede” rullede over skærmen på TV 2.

Tv-programmet skildrede konflikten mellem ham og hans nabo, der har etableret en minigolfpark i Højby på Sjælland.

Nu kan TV2 Øst så fortælle, at Markus Hvass er blevet tiltalt for 24 tilfælde af chikane og trusler rettet mod minigolfbanen og dennes indehaver.

Markus Hvass har ikke taget stilling til, hvordan han stiller sig til alle tiltalerne.

– Nogle af punkterne er rigtige nok, men overordnet handler det for mig i høj grad om ytringsfrihed.

– Og så er der noget hykleri over, at jeg er den person, der er skyld i, at Simon Larsen (ejeren af Minigolfparken, red.) tjener tre gange så mange penge som før, TV 2 kom forbi, siger Markus Hvass til TV2 Øst.

Tiltalen omfatter ifølge TV2 Øst anklager om, at han skal have brudt et tilhold, som politiet gav ham i august 2023. Det indebærer, at han ikke må kontakte minigolfparken og parkens personale overhovedet.

Tilholdet har han ifølge anklagemyndigheden brudt 17 gange fra september 2023 til juni 2025.

Der er også punkter om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, skriver TV2 Øst. Det handler blandt andet om, at Markus Hvass skal have afspillet støj via en megafon, og at han skal have råbt “bøsserøve” efter en politipatrulje.

Ifølge TV2 Øst bliver retssagen efter planen behandlet af Retten i Holbæk over tre dage i januar næste år.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff er onsdag ankommet til Moskva, hvor han er blevet modtaget af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Det er Witkoffs femte besøg i Rusland siden årsskiftet.

Billeder fra Kreml – det russiske styres hovedkvarter i Moskva – viser Witkoff og Putin give hinanden hånden.

Det var forud for besøget uvist, om Witkoff skulle mødes med Ruslands præsident. Det fremgik kun, at den særlige udsending skulle mødes med personer fra den russiske ledelse.

Mødet finder sted to dage før en deadline, som USA’s præsident, Donald Trump, har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvilen inden fredag, rammes landet af amerikanske sanktioner, har Trump varslet.

Der er ikke fremlagt konkrete planer for sanktionerne fra amerikanernes side. Men Trump har tidligere truet med at indføre sekundære toldsatser på Ruslands handelspartnere Indien og Kina.

Trump sagde tirsdag, at han afventer resultatet af Witkoffs møder i Moskva, før han beslutter sig for de økonomiske tiltag.

Witkoff landede i Vnukovo-lufthavnen sydvest for Moskva onsdag morgen klokken 07 lokal tid – klokken 06 dansk tid.

Her blev han modtaget af Kirill Dmitrijev, der står i spidsen for Ruslands statslige investeringsfond (RDIF), og som er Putins økonomiske forhandler.

Efterfølgende gik de en tur i Zarjadje-parken i Moskva.

Jurij Usjakov, Putins rådgiver, kalder hen på eftermiddagen mødet mellem Putin og Witkoff for “konstruktivt” og understreger, at “signaler” er blevet sendt og modtaget mellem de to lande.

Rådgiveren tilføjer desuden, at USA’s præsident, Donald Trump, endnu ikke er blevet briefet i kølvandet på samtalen.

– Derfor vil jeg afholde mig fra at give mere detaljerede kommentarer, siger Usjakov og lover, at han vil komme med mere uddybende kommentarer senere.

Alle hidtidige amerikanske forsøg på at få Rusland til at stoppe krigen i Ukraine eller indgå en aftale om våbenhvile er mislykkedes.

Fredag gav Trump to amerikanske atomubåde ordre til at sejle tættere på Rusland. Det skete som reaktion på udtalelser fra Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev.

Natten til mandag sagde Trump, at den amerikanske flåde havde fulgt hans ordre og bragt ubådene til “regionen”.

Det er uvist, om der er tale om atomdrevne ubåde eller ubåde bevæbnet med atomvåben.

Der er onsdag formiddag taget hul på et nyt politisk kapitel i Polen, hvor den nationalkonservative Karol Nawrocki er taget i ed som landets præsident.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nawrocki blev erklæret som vinder af præsidentvalget i Polen efter valgets anden runde 1. juni.

Præsidenten, der er uddannet historiker og er tidligere museumsinspektør, er nationalist og støttes af det store oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet.

Som præsident er Nawrocki Polens statsoverhoved og landets øverste repræsentant.

Præsidenten kan fremsætte lovforslag i parlamentet, nedlægge veto mod lovgivning og har en vis indflydelse på landets udenrigs- og forsvarspolitik.

Men han er ikke regeringsleder.

Regeringen ledes af den EU-venlige premierminister, Donald Tusk. Han står i spidsen for en koalitionsregering, der domineres af hans eget midterparti, Borgerplatformen.

Politisk er Nawrocki og Tusk langt fra hinanden, og der er udsigt til politiske slagsmål efter Nawrockis tiltrædelse.

Blandt andet er Nawrocki – modsat Tusk – imod øget centralisering inden for EU og skeptisk over for en eventuel optagelse af Ukraine i unionen.

Nawrocki er i modsætning til Tusk desuden imod lempelser af Polens abortlovgivning og imod udvidede rettigheder til LGBTQ+-personer.

Polens højesteret har siden præsidentvalgets anden runde modtaget 56.000 klager vedrørende valget.

Over 50.000 klager er blevet afvist, inden de overhovedet blev behandlet.

Den polske anklagemyndighed har hævdet, at stemmeoptællingen blev forfalsket til Nawrockis fordel på nogle valgsteder.

Det førte til krav om en national omtælling. Højesteretten endte dog kun med at beordre stemmerne fra 13 valgsteder talt om.

I sidste ende konkluderede Polens øverste domstol, at resultatet af præsidentvalget stod ved magt.

Nawrocki vandt ifølge de officielle resultater med 50,89 procent af stemmerne.

Han fik 369.000 flere stemmer end sin modkandidat, Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski, som havde støtte fra Donald Tusks regering.

Præsidentperioden i Polen varer fem år, og en præsident kan ifølge den polske forfatning højst sidde i to perioder.