Seneste nyheder

En 24-årig mand, der er sigtet for et drabsforsøg i Glostrup i sidste uge, hvor en mand blev ramt af skud i hovedet, er blevet fængslet i fire uger.

Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Det 30-årige offer for skyderiet overlevede.

Den 24-årige blev tidligere torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.

Ifølge Ekstra Bladet nægter han sig skyldig.

Da politiet torsdag morgen oplyste om anholdelsen af den sigtede, ønskede man ikke at knytte flere oplysninger til sagen.

– På nuværende tidspunkt kan vi alene oplyse, at efterforskningen fortsætter, sagde politikommissær Tue Lindblad i en kortfattet udtalelse på X.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, men inden dørene blev lukket, kom det ifølge Ekstra Bladet frem, at manden er sigtet for i forening og efter forudgående aftale med flere ukendte gerningsmænd at have affyret skud direkte mod offeret.

Det var på en parkeringsplads på vejen Grankoglen i Glostrup vest for København, at en mand i 30’erne tirsdag i sidste uge blev ramt i hovedet af skud.

Politiet efterlyste en mand i mørkt tøj med hovedbeklædning, som blev set løbe fra stedet.

Selv om offeret blev ramt i hovedet, overlevede han angrebet. Blandt andet takket være en politiassistent, som fra sin bolig i nærheden hørte, at der blev skudt, og ilede til for at yde førstehjælp.

Politiassistenten, Andreas Rothmar, har til den regionale TV 2-kanal i Hovedstadsområdet – som hedder Kosmopol – fortalt, at offeret var så ilde tilredt, at han selv tvivlede på, at førstehjælpen ville nytte.

– Min første tanke var faktisk, at det var nyttesløst. For jeg havde ikke andet. Jeg havde ikke forbindinger med. Jeg havde intet, der kunne stoppe blødningerne, har Andreas Rothmar sagt til Kosmopol.

Skudepisoden fandt sted omkring klokken 21.30 den 29. juli, og Københavns Vestegns Politi har endnu ikke meldt noget ud om, hvad der måtte ligge bag af motiv.

Der er godt gang i svingdørene i Nørreskoven denne sommer.

Torsdag har Vejle Boldklub offentliggjort endnu en tilgang til offensiven i form af den 23-årige rumæner Alexi Pitu. Det sker dagen efter, at Vejle lejede det unge angribertalent Amin Chiakha i FC København for resten af sæsonen.

Den rumænske offensive midtbanespiller kommer til på en fri transfer og har i første omgang fået en etårig kontrakt med traditionsklubben fra Nørreskoven.

Det skriver Vejle på superligaklubbens hjemmeside.

– Alexi Pitu er en kreativ offensivspiller, der gør sig gældende både som offensiv midtbanespiller og på kanten, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.

– Han har en interessant profil med nogle spændende færdigheder en mod en, og så har han det dynamiske og energiske spiludtryk, som vi ønsker hos vores offensive spillere.

Pitu har tidligere tørnet ud for blandt andet FC Girondins de Bordeaux, hvor han fra januar 2023 til sommeren 2024 spillede 41 kampe i den næstbedste franske fodboldrække. Senest var han i USL Dunkerque, der også spiller i den franske Ligue 2.

Sommerens transfervindue er det første for sportsdirektør Mikkel Hemmersam, der i februar overtog det sportslige ansvar i traditionsklubben.

Han har tydeligt sat sit præg. Tidligere på sommeren har klubben også hentet velkendte superliganavne i form af blandt andre Mikkel Duelund, Andrew Hjulsager, Wahid Faghir og Christian Sørensen.

– En vigtig forudsætning for at sammensætte et konkurrencedygtigt hold er at have en sund konkurrence på alle positioner, og med tilgangen af Alexi får vi flere muligheder, både taktisk og i forhold til rotationen.

– Det er en lang sæson, og vi får brug for, at alle kan gå ind og tage pladsen og ansvaret, siger Hemmersam.

Juli måned i år blev den tredjevarmeste juli på Jorden, siden man begyndte at lave opgørelser over det.

Det oplyser forskere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed fortsatte de ekstreme klimaforhold, som forskere tilskriver den menneskeskabte globale opvarmning. Men der blev altså ikke sat rekord.

Den varmeste juli var i 2023, og den næstvarmeste var i 2024.

I Tyrkiet blev der dog sat temperaturrekord med 50,5 grader celsius.

Ifølge EU’s Copernicus-klimaovervågningstjeneste (C3S) var den globale gennemsnitlige globale lufttemperatur ved jordoverfladen på 16,68 grader celsius i juli. Det er 0,45 grader over det globale gennemsnit for måneden fra 1991 til 2020.

– To år efter den varmeste juli i historiebøgerne er den nylige række af globale temperaturrekorder ovre – for nu, siger Carlo Buontempo, som er direktør for C3S.

– Men det betyder ikke, at klimaforandringerne er stoppet. Vi fortsætter med at bevidne konsekvenserne af global opvarmning med hændelser så som ekstrem varme og katastrofale oversvømmelser i juli.

Perioden fra august 2024 til juli 2025 var 1,53 grader celsius over niveauet før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.

Dermed overskred perioden den grænse på 1,5 grader, som verden i Parisaftalen fra 2015 aftalte at forsøge at holde den globale opvarmning under.

Aftalen trådte i kraft i 2016. Hovedårsagen til klimaforandringer er drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer.

I Danmark var juli især karakteriseret ved at være våd. Her skrev den sig ind på tiendepladsen over julimåneder med mest nedbør.

Samtidig var der også varme dage. I Holbæk blev der målt 34 grader celsius den 2. juli, hvilket var den varmeste dag på Sjælland i 50 år og den varmeste sommerdag i tre år, skriver DR.

Reuters

Rederiet A.P. Møller-Mærsk opjusterer forventningerne til hele året.

Det viser regnskabet for andet kvartal torsdag morgen ifølge MarketWire.

Mærsk forventer nu at lande et driftsresultat før af- og nedskrivninger på 8 til 9,5 milliarder dollar mod tidligere 6 til 9 milliarder dollar.

Forventningerne til driftsindtjeningen ventes dertil at lande mellem 2 og 3,5 milliarder dollar. Det tal lå tidligere på mellem 0 og 3 milliarder dollar.

I begyndelsen af året gik Mærsk efter en vækst på cirka 4 procent i de globale containervolumener, men i maj nedjusterede de prognosen.

Nu ser rederiet volumenvækst i global containertransport på mellem 2 og 4 procent.

Forud for torsdagens regnskab havde flere analytikere ifølge Børsen luret på, om tallene ville blive ledsaget af mere optimistiske forventninger til 2025.

Det skyldtes blandt andet større efterspørgsel og flaskehalse i europæiske vigtige havne, skriver Børsen.

Omsætningen lander på 13,1 milliard dollar, hvilket er noget mere end de 12,7 milliarder dollar i andet kvartal sidste år.

Mærsks topchef, Vincent Clerc, peger i en pressemeddelelse på, at efterspørgslen er høj.

– På trods af et volatilt marked og historisk usikkerhed omkring verdenshandlen er efterspørgslen forblevet høj, og vi har formået at tilpasse forretningen hurtigt og smidigt, lyder det i forbindelse med regnskabet ifølge MarketWire.

I andet kvartal lander driftsoverskuddet på 2,3 milliarder dollar mod 2,1 milliard dollar i samme kvartal året før.

På bundlinjen har Mærsk et underliggende overskud på 614 millioner dollar.

Estimatet lød på 415 millioner dollar, så det er et løft, selv om det lå på 623 millioner dollar i andet kvartal sidste år.

Det underliggende overskud er renset for engangsomkostninger eller indtægter fra eksempelvis salg af skibe. Det gør det nemmere at sammenligne ét regnskabsår med et andet.

Mærsks første halvår var præget af særligt usikkerheden fra amerikanernes toldregime. Særligt fordi toldplanerne flere gange har ændret sig.

Men det har ifølge Børsen blandt andet bidraget til indtjeningen, at mange virksomheder har bestilt varer i god tid forud for de amerikanske toldsatser.

For andet halvår af 2025 vurderer Mærsk i regnskabet ifølge Finans, at den økonomiske vækst vil aftage. Det skyldes blandt andet, at trykket fra de amerikanske toldsatser vil tage til, lyder det.

Københavns Politi har anholdt ni personer, som alle sigtes for medvirken til, at en 32-årig mand blev dræbt i Tingbjerg den 20. juli, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De ni blev anholdt onsdag og vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Ifølge politiet er flere af dem bandemedlemmer.

– Vi er nu kommet så langt i efterforskningen, at vi mener, der er en begrundet mistanke om, at de anholdte har medvirket til drabet, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass i pressemeddelelsen.

. Vi skal nu forsøge at klarlægge, præcis hvilke roller de hver især har spillet, og vi kan ikke afvise, at der vil ske flere anholdelser, når vi kommer længere i efterforskningen, siger han.

Anklagemyndigheden vil af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen anmode retten om lukkede døre ved torsdagens retsmøde.

Det var først på aftenen i boligområdet Tingbjerg i den nordvestlige del af Københavns Kommune, at en maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud.

Det skete på Ruten, som er en gennemgående vej i kvarteret, som gennem årene har dannet rammen om flere voldelige episoder med forbindelse til bandemiljøet.

Ved skyderiet den 20. juli blev en 32-årig mand dræbt, og to andre mænd på henholdsvis 21 og 22 år blev såret.

Københavns Politi oplyser, at man i forbindelse med onsdagens anholdelser har gennemført en række ransagninger i Københavnsområdet. I den forbindelse har politiet beslaglagt en række effekter. Politiet oplyser ikke, hvilke effekter der er tale om.

Hvorledes de anholdte stiller sig til sigtelserne mod dem, er heller ikke oplyst. Ved grundlovsforhøret torsdag vil de få mulighed for at forklare sig og forsvare sig mod mistanken, som er rettet mod dem og dermed også at oplyse om deres stillingtagen til sigtelsen.

Det bliver i sidste ende op til retten at afgøre, om de ni skal fængsles, mens politiet efterforsker sagen.

Myint Swe, der blev udpeget som Myanmars præsident, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i 2021, er død.

Det oplyser landets militærjunta torsdag morgen i en udtalelse.

Kuppet gav den øverste magt til hærchef Min Aung Hlaing.

Han overtog i juli sidste år også Myint Swes mere ceremonielle rolle, da præsidenten måtte sygemeldes på grund af Parkinsons sygdom.

– Præsident Myint Swe afgik ved døden klokken 08.28 i morges (03.28 dansk tid, red.), fremgår det af udtalelsen fra militærjuntaen.

Den 74-årige sygemeldte præsident døde ifølge udtalelsen på et hospital i Myanmars hovedstad, Naypyidaw.

Myanmarske statsmedier rapporterede onsdag, at Myint Swe led af vægttab, appetitløshed, feber og nedsat kognitiv funktion, og at han som følge heraf var blevet indlagt på en intensivafdeling.

Myint Swe har desuden været vicepræsident under Myanmars tidligere leder Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering. Hun sidder fire og et halvt år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

Der blev erklæret undtagelsestilstand i Myanmar, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021.

Aung San Suu Kyis parti, NLD, blev afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Landet er efterfølgende blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Min Aung Hlaing lovede efter magtovertagelsen at holde frie valg efter et år. Det er endnu ikke sket, men løftet om valg har han gentaget flere gange.

I slutningen af juli ophævede militærjuntaen undtagelsestilstanden i landet.

Ophævelsen overdrog magten fra hærchefens kontor til præsidentens kontor, hvor Min Aung Hlaing har siddet for bordenden, siden Myint Swe blev sygemeldt sidste år.

Hærchefen har meddelt, at der er planer om at afholde valg i Myanmar i december.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter et valg enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Oppositionsgrupper og internationale observatører har meddelt, at man vil boykotte valget, som der endnu ikke er sat en præcis dato for.

AFP

En amerikansk importtold på varer fra over 60 lande og områder er torsdag morgen klokken 06.01 dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det var ventet, at en række toldsatser ville træde i kraft, da USA’s præsident, Donald Trump, i sidste uge annoncerede importtolden. Toldsatserne ligger på mellem 10 og 41 procent.

Toldsatserne berører lande og områder som for eksempel Indien, Taiwan og Schweiz, hvilket fremgår på Det Hvide Hus’ liste. Over 60 lande og områder står på listen.

Trump varslede også selv tolden, 16 minutter før den trådte i kraft, på sit sociale medie, Truth Social.

Her betegner han tolden som gengældelsestold.

– Milliarder af dollar – der primært kommer fra lande, som grinende har udnyttet USA i mange år – kommer til at flyde ind i USA, skriver han.

Trump annoncerede og satte midlertidigt tolden på pause i april. Pausen skulle give landene mulighed for at forhandle en aftale på plads.

De lande og territorier, der ikke er på listen, vil som hidtil stå over for en basistold på 10 procent.

For nogle lande og områder på listen er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede dem i april.

Som det fremgår af Det Hvide Hus’ liste fra sidste uge, vil varer fra Taiwan blive pålagt 20 procent. Det er mindre, end hvad der blev annonceret i april.

For andre lande og territorier gælder det modsatte.

Mens det i april lød, at varer fra Schweiz ville blive pålagt 31 procent importtold, er der nu skruet op til 39 procent.

Varer fra Indien vil blive pålagt importtold på 25 procent. Onsdag lød det så fra Trump, at der 21 dage senere vil blive pålagt yderligere 25 procent told – 50 procent i alt.

Årsagen til den øgede told på indiske varer er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”.

Efter at indskudsloftet på en aktiesparekonto er blevet hævet, er det strømmet til med nye konti.

I første halvdel af 2025 har 103.000 danskere åbnet en aktiesparekonto.

Det er det højeste antal i løbet af seks måneder, siden kontotypen blev lanceret i Danmark i 2019.

Det oplyser Finans Danmark, som er interesseorganisation for landets banker.

Det vidner ifølge Kåre Valgreen, som er underdirektør for investering og opsparing i Finans Danmark, om, at investeringslysten blandt danskerne er stigende.

– Det er et tegn på, at flere opsparere begynder at investere. Det er godt for den langsigtede udvikling i den enkeltes formue, og det er også godt for samfundet generelt, at formuerne bliver aktiveret, siger han.

Nu har næsten 600.000 danskere en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er en særlig konto, som er tilknyttet et aktiedepot. Man kan bruge kontoen til at investere i aktier og aktiefonde.

Man betaler kun 17 procent i skat af afkastet i modsætning til den normale skat på aktiegevinster, som er på mindst 27 procent.

Indskudsloftet på en aktiesparekonto gik ved indgangen til 2025 fra 135.900 kroner til 166.200 kroner.

Kåre Valgreen mener, at det har haft en effekt, at indskudsloftet er blevet hævet.

– Et højere loft betyder, at ordningen bliver mere attraktiv for flere. Der vil være investorer derude med større formuer, hvor et højere loft vil gøre det mere attraktivt, siger han.

Loftet betyder, at hvis man har værdier for 166.200 kroner eller mere på kontoen, kan man ikke sætte flere penge ind på kontoen.

Også i Norge og Sverige kan borgere få en lignende konto. Her er der dog intet loft over indbetalingerne, lige som kontoen i Sverige kan bruges til at investere i både aktier og obligationer.

I Danmark og Norge kan kontoen kun bruges til at investere i aktier og aktiefonde.

Ifølge Finans Danmark er ordningen væsentligt mere udbredt i både Norge og Sverige, hvor henholdsvis 1,9 og 4 millioner har en konto.

Finans Danmark ser gerne, at tilslutningen til den danske ordning stiger endnu mere. Derfor anbefaler organisationen, at man hæver indskudsloftet til mindst 300.000 kroner.

Det elektroniske sagsregistreringssystem, der anvendes af USA’s føderale retsvæsen, er blevet brudt igennem i et omfattende cyberangreb, der menes at have givet adgang til sensitive retsdata fra adskillige delstater.

Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til sagen til mediet Politico.

Det frygtes ifølge kilderne, at angrebet har givet adgang til identiteten på fortrolige meddelere, der er eller har været involveret i straffesager ved flere føderale distriktsdomstole.

De to kilder udtaler sig på betingelse af anonymitet, da de ikke har tilladelse til at udtale sig om cyberangrebet offentligt.

Det administrative kontor for de amerikanske domstole og landets justitsministerium forsøger stadig at fastslå omfanget af cyberangrebet, lyder det fra de to kilder.

Det står ikke umiddelbart klart, hvem der stod bag angrebet, men der er en udbredt mistanke om aktører, der har tilknytning til andre nationale stater. Kriminelle personer kan også have været involveret, siger kilderne til Politico.

Det fremgår ikke, hvornår angrebet skal være fundet sted, eller hvilke delstater der skal være blevet ramt.

Men retspræsidenter fra føderale domstole i syv delstater blev orienteret om angrebet på en retskonference i sidste uge i Kansas City, lyder det fra kilderne. Det er uklart, hvem der gav briefen.

Det drejer sig om retspræsidenter fra delstaterne Arkansas, Iowa, Minnesota, Missouri, Nebraska, Norh Dakota og South Dakota.

– Det er første gang, jeg nogensinde har set et hackerangreb på det niveau, siger den ene af de to kilder, der har tilbragt mere end to årtier i det føderale retsvæsen.

Hændelsen har ikke umiddelbart afsløret de mest fortrolige identiteter på føderale retsvidner, der har løbet en risiko ved at samarbejde med retssystemet.

Deres egentlige identiteter opbevares på adskilte systemer, der opbevares af justitsministeriet.

Angrebet er ifølge mediet det seneste tegn på, at den føderale domstol kæmper for at holde trit med et stigende antal cybersikkerhedstrusler.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at tage føderal kontrol over den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Kriminaliteten er ifølge Trump kommet ud af kontrol, og hvis det fortsætter, truer han med at føderalisere byen.

– Vi overvejer at gøre det, for kriminaliteten er vanvittig.

– Vi ønsker at have en dejlig og sikker hovedstad, og det skal vi nok få, siger Trump.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Trods faldet i kriminaliteten er Trump parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der snart tages hårdere hånd om de kriminelle i forbundshovedstaden.

– Kriminalitetsraten, antallet af røverier, drab og alt andet – vi vil ikke finde os i det, og det betyder, at vi kan vælge at indsætte Nationalgarden, og det kan ske meget hurtigt, siger præsidenten.

Tilbage i juni indsatte Trump 4000 soldater Nationalgarden og 700 marineinfanterister i Californien, efter at der i Los Angeles var udbrudt store demonstrationer over myndighedernes jagt på immigranter.

Nationalgarden blev indsat, selv om Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, modsatte sig.

Den demokratiske borgmester i District of Columbia, Muriel Bowser, har ikke ønsket at kommentere Trumps trussel om føderal kontrol med forbundshovedstaden.

AFP

USA’s udenrigsministeriums årlige menneskerettighedsrapport viser, at præsident Donald Trumps administration vil nedtrappe sin kritik af nogle udenlandske landes dokumenterede krænkelser af menneskerettigheder.

Det skriver avisen The Washington Post på baggrund af lækkede udkast af rapporten.

Det drejer sig om Rusland, El Salvador og Israel, lyder det.

Avisen har citeret de lækkede udkast og skriver, at referatet angående de lande er betydeligt kortere end dem, som var udarbejdet af Trumps forgænger demokraten Joe Bidens administration.

Udenrigsministeriet har endnu ikke offentliggjort årets menneskerettighedsrapport, som dækker det foregående års hændelser. Normalt offentliggøres årsrapporten omkring marts eller april hvert år.

En embedsmand fra udenrigsministeriet oplyste journalister om menneskerettighedsrapporten onsdag.

– Menneskerettighedsrapporten for 2024 er blevet omstruktureret på en måde, der fjerner overflødighed, øger rapportens læsbarhed og er mere lydhør over for de lovgivningsmæssige mandater, der ligger til grund for rapporten.

– Det er ikke meningen, at rapporten skal fungere som en gennemgang af alle menneskerettighedskrænkelser, der er sket i alle lande. Den er ment som en illustrativ og bred oversigt over, hvordan menneskerettighedsforholdene er i de enkelte lande, lød det.

Udenrigsministeriet har ikke umiddelbart reageret på en anmodning om en kommentar.

Donald Trump har efter sin tiltrædelse i januar rakt sin hånd ud til flere lande, som af tidligere administrationer har været kritiseret.

Hans administration betalte El Salvadors præsident, Nayib Bukele, seks millioner dollar for at huse 252 migranter, der blev deporteret fra USA i marts.

Da Trump overtog embedet, aftalte han at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, som Vesten ellers havde isoleret diplomatisk, siden Rusland i 2022 angreb Ukraine.

Trump har dog på det seneste truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Reuters

40 personer er blevet dræbt, efter at Sudans flyvevåben har destrueret et emiratarabisk fly, da det landede i en lufthavn kontrolleret af en paramilitær gruppe i delstaten Darfur.

Det rapporterer en statslig tv-station, som er allieret med landets hær, ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

En kilde i militæret udtaler sig til AFP på betingelse af anonymitet og siger, at flyet fra De Forenede Arabiske Emirater (UAE) blev det, som han betegner som bombet og fuldstændig ødelagt.

Lufthavnen hedder Nyala og har på det seneste været udsat for gentagne angreb fra den sudanske hær, der er i krig med den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) siden april 2023.

Der er ingen umiddelbar kommentar fra RSF eller fra De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge den statslige tv-station skulle flyet have colombianske lejesoldater om bord samt militært udstyr til RSF.

Rapporter om colombianske soldater i Darfur går tilbage til slutningen af 2024 og er blevet bekræftet af FN-eksperter.

Colombianske lejesoldater er ofte tidligere soldater og guerillaer. Flere har deltaget i andre globale konflikter og blev tidligere hyret af UAE til operationer i blandt andet Yemen.

RSF har kontrol med delstaten Darfur og dele af Kordofan, mens Sudans kun to måneder gamle regering sidder på magten i resten af landet.

Hæren, der ledes af Abdel Fattah al-Burhan, har længe beskyldt UAE for at levere avancerede våben, herunder droner, til RSF via Nyala-lufthavnen.

UAE har afvist beskyldningerne på trods af adskillige meldinger fra FN-eksperter, amerikanske embedsmænd og internationale organisationer.

Billeder, som Yale University har offentliggjort, har vist flere kinesiskproducerede langtrækkende droner i lufthavnen.

RSF og Sudans hær har været i konflikt siden april 2023, hvor en borgerkrig brød ud i landet.

Krigen i Sudan, som har omkring 50 millioner indbyggere, har kostet titusinder af mennesker livet og fordrevet 13 millioner mennesker.

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, har kaldt situationen i Sudan for verdens største flygtningekrise.

Der skal fortsat ske yderligere fremskridt, før der vil blive afholdt et møde mellem USA’s og Ruslands præsidenter, Donald Trump og Vladimir Putin, om en afslutning på krigen i Ukraine.

Det fortæller USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i et interview med Fox News.

Hvis Rusland skal indgå en aftale, så vil den omfatte “territorium”, siger han uden at uddybe yderligere.

– Vi ved ikke, om et møde mellem Trump og Putin kan foregå i næste uge.

– Det afhænger af, hvor store fremskridt parterne kan gøre, siger Marco Rubio til Fox News.

Udenrigsministeren fortæller, at Trump-administrationen på onsdagens møde mellem USA’s særlige udsending, Steve Witkoff, og Vladimir Putin i Moskva har fået en bedre forståelse af Ruslands krav.

– For første gang siden denne administration begyndte, har vi fået nogle konkrete eksempler på, hvad Rusland beder om, hvis de skal afslutte krigen, siger Marco Rubio.

Efter mødet mellem Witkoff og Putin skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der “blev gjort store fremskridt”. Det blev dog ikke uddybet nærmere.

Marco Rubio fortæller, at der endnu er meget arbejde at gøre, hvilket potentielt kan tage flere uger.

– Det var en god dag, men vi har stadig meget arbejde foran os. Der er stadig mange forhindringer, vi skal forbi, og det håber vi at komme i de næste dage, timer – eller uger, siger udenrigsministeren.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Rubio siger, at Trump inden for de næste 24 til 36 timer vil træffe en beslutning omkring mulige sekundære sanktioner over for Rusland.

Allerede onsdag gjorde Trump alvor af sine ord, da han varslede en amerikansk importtold på yderligere 25 procent på varer fra Indien. Det kommer oven i en amerikansk told på 25 procent – det vil sige 50 procent i alt.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump direkte eller indirekte importerer russisk olie. Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

Reuters

Mogens Lykketoft (S) er “bedrøvet” og “ked af det”. Holger K. Nielsen (SF) kalder Danmarks ageren for “skamfuldt”. Mens Per Stig Møller (K) kalder det “forkert”.

De tre tidligere udenrigsministre er kritiske over for Danmarks handling eller mangel på samme i konflikten mellem Israel og palæstinensere, skriver Politiken.

Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Per Stig Møller er specifikt ærgerlige over, at Danmark ikke har åbnet for at tage imod livstruede patienter fra Gaza, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anmodet om.

Andre europæiske lande som Italien, Frankrig, Belgien, Spanien, Schweiz og Norge har sagt ja, men Danmark har foreløbig sagt nej til at modtage patienter fra akutlisterne, som rummer tusindvis af børn.

– Hvis du får 14 ind, så er det jo til at overse. Det er jo meget, meget lave tal, der er tale om, og som de forskellige lande tager. Og det er de mest komplicerede. Det er børn, siger Per Stig Møller til Politiken.

7. oktober 2023 angreb den militante organisation Hamas Israel, hvilket slog omkring 1200 mennesker ihjel.

Siden er situationen i Gaza blevet forværret, også fordi Israel har afvist nødhjælp at komme ind i området. Israelske styrker har også skudt mennesker, der stod i kø til nødhjælp.

Senest har blandt andet Frankrig ytret, at landet vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat. Storbritannien har ytret tanker i samme retning, mens Danmark ikke er klar til at tage det skridt på nuværende tidspunkt.

Regeringen holder sig til, at man går ind for en tostatsløsning fra dansk side.

Mogens Lykketoft har tidligere ofte ytret sig meget kritisk over for Israel i konflikten.

Politiken spørger ham, om han har talt med statsminister Mette Frederiksen (S) om det.

– Jeg tror ikke, hun er i tvivl om, hvad jeg mener, siger han.

Da mediet spørger ham, om Mette Frederiksen har været med til at begå et svigt, svarer Mogens Lykketoft, at “jeg synes, at Danmark har gjort alt for lidt”.

Mette Frederiksen ønsker ikke at forholde sig til kritikken, oplyser Statsministeriet.

Statsministeren har hidtil holdt sig til at tale i relativt diplomatiske vendinger om konflikten.

– Vi er i meget tæt kontakt med vores europæiske og internationale partnere om, hvordan vi kan øge presset på Israel, hvis ikke den israelske regering selv træffer de nødvendige og rigtige beslutninger, sagde hun for nylig i en udtalelse.

Tottenhams danske cheftræner, Thomas Frank, må undvære en stor profil i sin debutsæson.

Anfører Son Heung-min skifter fra Tottenham til LAFC i den amerikanske fodboldrække MLS.

Det oplyser Tottenham på sin hjemmeside onsdag.

Farvellet til 33-årige Son Heung-min efter ti år i Tottenham var dog ventet.

Lørdag annoncerede den sydkoreanske stjerne, at han havde besluttet sig for at forlade Premier League-klubben, hvilket var den “sværeste beslutning” at træffe i karrieren.

Son Heung-min havde ellers kontrakt med Tottenham en sæson mere, men LAFC har nu købt ham fri.

Ifølge medierne ESPN og The Athletic betaler LAFC omkring 166 millioner kroner for sin nye profil, hvilket er rekord i MLS. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

LAFC spiller i storbyen Los Angeles og er lige nu på en sjetteplads i den østlige konference i MLS.

I LAFC bliver Son Heung-min genforenet med en anden tidligere Tottenham-anfører i målmand Hugo Lloris, som Son Heung-min overtog anførerbindet fra i 2023.

Da Son Heung-min annoncerede sit Tottenham-exit lørdag, kaldte Thomas Frank, der kom til Tottenham i juni, ham for en legende.

– Personligt ville jeg have elsket at arbejde sammen med denne fantastiske person og spiller. Han er på alle måder en sand Spurs-legende, sagde den danske træner på et pressemøde.

Son Heung-min nåede 454 kampe og 173 mål for Tottenham. Han kom til klubben fra Bayer Leverkusen i 2015.

Tottenham har onsdag offentliggjort et afskedsdigt fra sydkoreaneren til klubbens fans.

– I er altid med på mine billeder. Hver gang jeg fejrer, skaber jeg et minde om jer. Det er vores øjeblik. Jeg laver rammen, så jeg ikke glemmer, lyder det i brevet med henvisning til Son Heung-mins velkendte jubelscene, hvor han lader som om, at han tager et billede.

USA’s præsident, Donald Trump, har planer om at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Møderne kan ske allerede i næste uge.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times på baggrund af to unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Ifølge kilderne fortalte Trump om sine planer under et telefonopkald med en række europæiske ledere onsdag.

Meldingerne er ikke bekræftet fra officielt hold.

Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, siger dog ifølge nyhedsbureauet AFP, at Trump er “åben” over for at mødes med sin russiske modpart.

– Russerne udtrykte deres ønske om at mødes med præsident Trump, og præsidenten er åben for at mødes med både præsident Putin og præsident Zelenskyj, siger Leavitt.

Trump har tidligere på onsdagen skrevet i et opslag på sit sociale medie Truth Social, at han har “opdateret” nogle europæiske allierede efter et møde i den russiske hovedstad, Moskva, mellem USA’s særlige udsending Steve Witkoff og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ukraines præsident Zelenskyj har i et opslag på X bekræftet, at han onsdag har talt i telefon med Trump, hvor flere europæiske ledere deltog.

Efter mødet mellem Witkoff og Putin skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, at der “blev gjort store fremskridt”. Hvad de store fremskridt mere konkret består i, uddybede han ikke.

Trump har truet Rusland med amerikanske sanktioner, hvis ikke Rusland inden en deadline på fredag går med til en våbenhvileaftale for krigen i Ukraine.

Allerede onsdag gjorde Trump alvor af sine ord, da han varslede en amerikansk importtold på 25 procent på varer fra Indien.

Årsagen til den øgede told er, at Indien ifølge Trump “direkte eller indirekte importerer russisk olie”. Den øgede toldsats træder i kraft om 21 dage.

Vejle Boldklub opruster igen sit angreb.

Det unge talent Amin Chiakha er lejet i FC København for resten af sæsonen.

Det oplyser klubberne på deres hjemmesider onsdag.

19-årige Chiakha fik debut for FC København i sidste sæson, hvor det blev til i alt 29 kampe.

Særligt i Conference League imponerende Chiakha med fire mål i syv kampe, mens det blev til to scoringer i Superligaen, der alle faldt i mesterskabsspillet.

I denne sæson er det dog ikke blevet til minutter for angriberen, og konkurrencen i FCK’s angreb gør, at han nu udlejes.

– Amin er en spiller, vi tror stærkt på i FC Københavns fremtid, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

– Vi har grundet den stærke konkurrence svært ved at give ham det nødvendige antal minutter her og nu, og derfor har vi valgt at sende ham til Vejle, hvor han kan få erfaring, modne sig og påtage sig en rolle med større ansvar.

I Vejle skal Chiakha konkurrere med blandt andre nytilkomne Wahid Faghir. I de tre første kampe i Superligaen er det dog midtbanespilleren Bismark Edjeodji, der med succes er startet på banen som angriber.

– Det har været et mål for os at udvide mulighederne for trænerteamet omkring angriberpositionen, siger Vejles sportsdirektør, Mikkel Hemmersam.

– Med Amin Chiakha får vi en type ind, der dels har noget tyngde i forhold til vores ageren i feltet, men som også har nogle gode relationelle færdigheder, som gør ham nyttig i opbygningsspillet.

Chiakha kalder lejeaftalen med Vejle for “en god mulighed”.

– Jeg var i en situation i FC København, hvor udsigten til at få de nødvendige spilleminutter, som min udvikling kræver, så vanskelig ud, siger han.

Amin Chiakha har en dansk mor og algerisk far, men selv om han har repræsenteret Danmark på ungdomsniveau, valgte han i november sidste år, at landsholdsfremtiden er hos Algeriet.

Han fik kort efter debut for Algeriets landshold, da han blev indskiftet sent i en kvalifikationskamp mod Ækvatorialguinea.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der “blev gjort store fremskridt”, da USA’s særlige udsending Steve Witkoff onsdag mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver han i et opslag på sit sociale medie Truth Social.

Trump kalder ligeledes mødet, som fandt sted i den russiske hovedstad, Moskva, for “produktivt” og oplyser, at han efter samtalen har “opdateret” nogle europæiske allierede.

Efter mødet har Trump talt i telefon med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Zelenskyj i et opslag på X.

– Vores fælles holdning sammen med vores partnere er helt klar – krigen skal stoppe. Og det skal gøres ærligt, skriver han.

Den ukrainske præsident uddyber i opslaget, at flere europæiske ledere ligeledes deltog i opkaldet, hvor de “diskuterede det, der blev udpenslet i Moskva”.

Mødet mellem Witkoff og Putin fandt sted to dage før en deadline, som USA’s præsident har sat for en våbenhvile i Ukraine.

Hvis Rusland ikke går med til våbenhvilen inden fredag, rammes landet af amerikanske sanktioner, har Trump varslet.

Der er ikke fremlagt konkrete planer for sanktionerne fra amerikanernes side, men onsdag eftermiddag satte Trump yderligere 25 procents told på indiske varer på grund af landets køb af russisk olie.

Bayern München-legenden Thomas Müller fortsætter karrieren i den amerikanske fodboldrække MLS hos canadiske Vancouver Whitecaps.

Det oplyser 35-årige Thomas Müller i et opslag på Instagram, og det bekræftes af Vancouver i en nyhed på klubbens hjemmeside.

I Vancouver får Müller danske Jesper Sørensen som cheftræner.

Tyskeren har underskrevet en kontrakt for resten af 2025-sæsonen, som kan forlænges yderligere et år.

Thomas Müller forlod denne sommer Bayern München efter 25 år i klubben.

I april skrev Müller i et opslag på Instagram, at Bayern München havde valgt ikke at forhandle en ny kontrakt på plads, og at det stred imod hans personlige ønske. Bayern München kaldte afskeden for en “gensidig løsning”.

Müller kom til Bayern Münchens akademi i sommeren 2000 og har siden vundet 33 trofæer.

Han sidder samtidig på rekorden for flest kampe i Bayern-trøjen med 756 optrædener.

Klubikonet fik sin debut for Bayerns førstehold i 2008. Siden har han blandt andet vundet 12 hjemlige mesterskaber, seks pokaltitler og Champions League to gange.

Han vandt desuden verdensmesterskabet med Tyskland i 2014.

Müller overtog rekorden som den spiller med flest kampe for Bayern i september, hvor han overgik legenden Sepp Maier, som stoppede karrieren i 1979.

Det blev til 250 mål i Bayern-trøjen for Müller. Fra 2010 til 2024 scorede han 45 mål i 131 landskampe.

I MLS skal Müller forsøge at hjælpe Vancouver det sidste stykke ind i slutspillet. Efter 24 ud af 34 grundspilskampe er den canadiske klub nummer to i den østlige konference og har et godt forspring ned til første hold uden for slutspilspladserne.

Den tidligere Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen har stået i spidsen for Vancouver siden januar.

Den tyske flåde har valgt at aflyse det årlige åbent hus-arrangement på flådebasen i Eckernförde, som var planlagt til 30. juli.

Det sker som følge af en forværring af trusselsbilledet, oplyser marinen. Frygten for spionage og sabotage er så alvorlig, at det traditionsrige arrangement aflyses.

Arrangementet tiltrækker normalt tusindvis af besøgende, men i år blev portene holdt lukket af sikkerhedshensyn.

Det skriver JydskeVestkysten på baggrund af en artikel fra mediehuset SHZ.

– Den militære efterretningstjenestes vurdering af sikkerhedssituationen taler klart imod at åbne dørene til flådebasen. Selv overvejelser om en neddroslet version var udelukket, siger en talsmand for marinen til SHZ.

Bekymringen skyldes blandt andet tidligere hændelser, hvor især Kina og Rusland har været i søgelyset.

Den 9. december 2024 blev en kinesisk statsborger anholdt, efter han ulovligt var trængt ind på marinestationen i Kiel og havde fotograferet militære anlæg.

Flere tilfælde af sabotage har skabt bekymring.

Den tyske flådes øverstkommanderende har peget på en række episoder, som ifølge myndighederne med stor sandsynlighed kan føres tilbage til Rusland.

Blandt andet blev flere militære lastbiler sat i brand ved en kaserne i Erfurt i juni. Ifølge den tyske avis Tagesspiegel er der mistanke om, at sabotageaktionen blev udført på vegne af russiske interesser.