Seneste nyheder

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale i en sag fra 2015 om voldtægt af en 89-årig kvinde i Over Fussing nær Randers, oplyser politikredsen fredag i en pressemeddelelse.

Den tiltalte er en 50-årig mand, som blev anholdt i februar på baggrund af DNA-spor fra sagen. Han nægter sig skyldig.

Da politiet i 2015 efterforskede sagen, blev der fundet biologiske spor på gerningsstedet. På vanlig vis blev der udarbejdet en DNA-profil, men den matchede ikke nogen anden profil i politiets registre.

Der skulle gå ti år, før politiet fik et gennembrud i sagen. Det skyldtes en ny DNA-metode kaldet slægtskabssøgning.

Tidligere har man brugt DNA-teknologien til at sammenligne DNA-profiler fra eksempelvis et gerningssted med en DNA-profil fra en mistænkt.

Ved et såkaldt match har retsgenetikerne kunnet beregne, hvor stor sandsynlighed der var for, at de to profiler hidrørte fra samme person.

Ved slægtskabssøgning er den mulighed blevet udvidet. Retsgenetikerne kan nu – hvis der ikke er et direkte match – regne på, om DNA-profilen fra gerningsstedet kan stamme fra et nærtstående familiemedlem til den kendte person, som man sammenligner med.

– Det er min klare opfattelse, at de nye muligheder for slægtskabssøgning er et stærkt værktøj for både politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med, at ældre – og uopklarede – forbrydelser også fremover kan blive opklaret og afsluttet, siger specialanklager Birgitte Ernst i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

– Vi har blandt andet på baggrund af DNA-sporene i denne konkrete sag vurderet, at der kunne rejses tiltale på baggrund af politiets samlede efterforskning, og vi ser nu frem til, at sagen kan få en afslutning ved domstolene efter mere end ti års ventetid, siger hun.

Den 50-årige er tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter. Anklagemyndigheden mener, at han den 18. september 2015 troppede op på kvindens bopæl, hvor han udsatte hende for vold og trusler.

Derefter slæbte han hende udenfor og voldtog hende, inden han stak af, lyder anklagen.

Den 50-årige er også tiltalt for andre forhold. Det drejer sig om blufærdighedskrænkelse, hvor han efter anklagemyndighedens opfattelse i 2021 og 2023 skulle have filmet ukendte personer i intime situationer.

Flere ord kan beskrive året 2025, men ordet “jernmarker” trækker det længste strå og kan lade sig kåre som Årets ord.

Det har en jury i radioprogrammet “Klog på Sprog” på DR P1 afgjort fredag.

Blandt de nominerede ord eller udtryk var også “antisemitisme”, “åndelig oprustning”, “droner”, “folkedrab” og “remigration”.

Valget stod til sidst i radioprogrammet mellem ordet “skyggeflåde” og “jernmarker”, hvilket af et jurymedlem blev beskrevet som et valg mellem det lokale og det globale.

Med et flertal på tre ud af fem stemmer fra juryen endte “jernmarker” med at blive Årets ord.

I det seneste år har formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, brugt ordet jernmarker flere gange for at beskrive, at partiet ønsker kornmarker og ikke ønsker, at Danmarks marker skal være fyldt med solceller.

Støjberg tog hænderne over hovedet, da Ritzau fortalte hende, at “jernmarker” var blevet kåret som Årets ord.

– Det er jeg virkelig glad for. Jeg synes, at det betegner solceller rigtig godt, som det det er. En rigtig kedelig omgang jern, der generer øjet, og i virkelighed ikke bidrager med det store, siger hun.

Hun beskriver, at flere bruger ordet, og at det er blevet en del af det danske sprog.

Støjberg mener ikke, at hun kan tage æren for ordet, da det er partiets politiske ordfører, Susie Jensen, som, hun tror, har opfundet ordet.

Ordet skulle ifølge Støjberg være blevet omsat fra et svensk begreb for vindmøller.

Juryen bestod af Thomas Hestbæk Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, Lars Trap-Jensen, der er seniorredaktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, de to tidligere værter på “Sproglaboratoriet” på P1 Christoffer Emil Bruun og Helle Solvang samt værten på “Klog på Sprog”, Adrian Hughes.

Dansk Sprognævn havde blandt hundredvis af ord, som danskerne havde sendt ind, udvalgt 11 ord.

Derudover medbragte hver jurymedlem to ord, hvilket blandt andet indebar ord som “ick”, “toldhammer” og “manosfæren”. Ud af disse ti ord blev ordet “ægte” taget med som et såkaldt wildcard.

DR har i samarbejde med Dansk Sprognævn kåret Årets ord siden 2008.

SpaceX-direktør Elon Musk antyder kraftigt, at rumfartsselskabet vil gå efter en børsnotering i 2026 eller 2027.

På det sociale medie X reagerer Musk på en artikel hos mediet Ars Technica skrevet af journalisten Eric Berger.

I artiklen argumenterer Berger for, hvorfor SpaceX menes at have planer om en børsnotering, og Musk kalder det en “præcis” beskrivelse.

Børsnoteringen menes blandt andet at skulle skaffe kapital til at bygge datacentre i rummet.

Flere amerikanske medier har i løbet af ugen skrevet, at en børsnotering kan være på vej.

Målet er angiveligt en værdisættelse af SpaceX på 1500 milliarder dollar.

Anonyme kilder, der har udtalt sig til nyhedsbureauet Bloomberg, siger, at det skal skaffe kapital på over 30 milliarder dollar – svarende til over 190 milliarder kroner.

Lykkes det, kan det placere SpaceX i nærheden af eller måske over den markedsværdi, som det saudiarabiske olieselskab Aramco blev sat til, da det gik på børsen i 2019.

Dermed kan der blive tale om den største børsnotering nogensinde.

I artiklen fra Bloomberg beskrives det, at bestyrelsen i SpaceX i de seneste dage er gået videre med planerne om en børsnotering. Der sigtes mod en børsnotering i midten af 2026 eller sent i 2026.

Fortalere for datacentre i rummet siger, at der er flere mulige fordele.

Dels er der ikke de samme problemer med plads som på Jorden. Derudover er håbet også, at de vil være lettere at nedkøle, mens der er mulighed for bedre at udnytte solenergi uden for eksempel nattens mørke eller skydække.

En stor udfordring kan dog være omkostningerne ved at sende serverne ud i rummet.

Datacentre har hyppigt fået kritik for at bruge store mængder energi og at optage plads.

AFP

Ventetiden på afgørelser i tvister mellem lejere og udlejere skal nedbringes i fremtidens huslejenævn.

Det skal blandt andet ske gennem vidensdeling på tværs af nævnene i landets kommuner.

Det er en af intentionerne bag en ny aftale om fremtidens huslejenævn, som regeringen har indgået med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance og De Konservative.

Aftalen dækker over en række initiativer, som skal forbedre huslejenævnenes organisationer, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Der er huslejenævn i alle landets kommuner. Nævnet afgør de tvister mellem boliglejere og deres udlejer, som kan opstå i privat boligbyggeri, efter reglerne i lejelovgivningen.

For at undgå videnstab skal huslejenævnene fremover automatisk orienteres, når afgørelser bliver indbragt for domstolene og om, hvordan sagerne ender, også i ankesager.

Hos udlejernes brancheorganisation, EjendomDanmark, har man tidligere efterspurgt bedre vidensdeling på tværs af landets nævn, så praksis kan ensrettes, og afgørelser kan træffes både lettere og hurtigere.

Sagsbehandlingstiden i flere nævn i kommunerne har nemlig været kritisabel ifølge EjendomDanmark og Lejernes Landsorganisation (LLO).

Sidste år var der en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 100 dage i 32 af 80 opgjorte kommunernes huslejenævn, viste tal, som LLO havde trukket fra Social- og Boligstyrelsen.

14 kommuner havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over fem måneder, hvoraf fire kommuner havde en ventetid på tæt på et år eller mere.

Staten betaler 70 millioner kroner for at overtage landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer ved Aarhus Airport.

Det oplyser Forsvarskommandoen til TV 2 Østjylland fredag.

Aftalen, som er indgået mellem Forsvaret og lufthavnen, blev offentliggjort for en uge siden. Men i den forbindelse blev købssummen ikke oplyst.

– Det er en stor glæde, at vi nu har fået stabilitet omkring lufthavnens fremtid, lød det fra bestyrelsesformand i Aarhus Airport Lars Dige Knudsen.

Forsvaret har i forvejen faciliteter i lufthavnsområdet, blandt andet flyshelters og depotområder.

Ifølge lufthavnen er det ikke unaturligt, at Forsvaret har et “tæt samarbejde med civile lufthavne, hvor de investerer i materielle anlæg”.

Fredag i sidste uge lød det, at aftalen er med til at etablere et fundament, som “fjerner usikkerheden omkring den fremtidige drift” af Aarhus Airport.

Den har gennem længere tid kæmpet for at få økonomien på ret køl. Lufthavnen tabte sidste år 82,3 millioner kroner.

Ejerkommunerne, herunder Aarhus Kommune, har gentagne gange måttet holde hånden under lufthavnen økonomisk.

I foråret blev det oplyst, at lufthavnen var i dialog med den private investor Fairchild Aerospace Group om at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Lufthavnen fortsætter dialogen med investoren på trods af aftalen med Forsvaret.

Lotta Sandsgaard, der er direktør i lufthavnen, har sagt, at den nylige aftale er godt nyt for de 400 ansatte og kunderne.

– Aftalen betyder, at vi sikrer tryghed og retning for vores medarbejdere, og at vi kan intensivere arbejdet med at tiltrække nye ruter til glæde for passagererne, sagde hun i en meddelelse.

Københavns Kommune agter at annullere politisk leder for Frie Grønne Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det har kommunen oplyst til Sikandar Siddique torsdag i en såkaldt agterskrivelse, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Folkeregistret i Københavns Kommune har den 11. december sendt en agterskrivelse til Sikandar Siddique i sagen om hans bopælsforhold. Varslingen omhandler det forhold, at Folkeregistret agter at træffe afgørelse om, at hans flytning til en adresse i Københavns Kommune annulleres.

– Der er frist for at fremkomme med kommentarer til varslingen og indsende yderligere dokumentation til sagen den 5. januar 2026, oplyser forvaltningen i kommentaren.

Kommunen påpeger videre, at sagen stadig er under behandling og altså endnu ikke afgjort.

Sikandar Siddique blev ved kommunalvalget 18. november valgt til Borgerrepræsentationen i København.

Men her kan han kun sidde, hvis han også bor i kommunen.

Siddique omtalte torsdag sagen i et opslag på Facebook.

Her skrev han, at kommunen “på nuværende tidspunkt ikke er overbevist om, at jeg bor i kommunen, men at jeg har en lille måneds tid til at svare på de spørgsmål, som skaber tvivl”.

Videre lød det fra kommunalpolitikere, at han er “overbevist om, at Folkeregisteret nok skal komme til fornuft, og hvis ikke venter der altså en sag i Digitaliseringsstyrelsen, før Valgbestyrelsen kommer til at skulle tage stilling til noget som helst”.

– Herlev Kommune har trods alt afgjort, at jeg er flyttet fra Herlev, så jeg ved ikke, om Københavns Kommune forestiller sig, at jeg er hjemløs eller hvordan deres tvivl skal forstås, skriver Siddique.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, der er tidligere folketingsmedlem, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget.

Kommunen konkluderede, at Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen.

Det skete ligeledes før kommunalvalget. Siddique oplyste dog til Ritzau, at han ikke forventede at indsende oplysninger til kommunen før efter valget.

Statsansatte kan i dag blive hjemme med deres syge børn i to dage, men i fremtiden bør det i stedet være tre dage.

Det er et af deres krav forud for de kommende overenskomstforhandlinger, siger de statsansattes topforhandler, Gordon Ørskov Madsen, til TV 2.

– Det skal være et retskrav for lønmodtagerne at kunne holde fri, når børnene er syge. Og vi skal op på tre dage, siger han.

Parterne på begge sider af bordet har fredag udvekslet krav til de offentlige overenskomstforhandlinger, der omfatter næsten 200.000 ansatte i staten.

Der bliver formelt taget hul på forhandlingerne for denne gruppe på mandag, hvor kravene officielt præsenteres.

Gordon Ørskov kommer også til at tage andre krav med til forhandlingsbordet.

Kravene handler om en ny fritvalgskonto, som skal give bedsteforældre ret til mere frihed med børnebørnene.

Og så skal der gerne lande en aftale, hvor der er tale om en “mærkbar reallønsfremgang”, lyder det.

Tidligere fredag skrev DR, at soldaternes fagforeninger går ind med ønsket om et lønløft til alle i uniform på 5000 kroner om måneden.

Ifølge DR er grundlønnen i dag på omkring 24.000 kroner for en soldat.

Bliver lønløftet til soldaterne en realitet, bør pengene dog ikke komme fra den fælles lønpulje, mener Gordon Ørskov Madsen.

Til TV 2 udtaler han, at de i stedet skal komme fra det øgede forsvarsbudget, hvor det “må være muligt finde de ekstra penge til soldaterløn”.

I næste uge bliver der også taget hul på overenskomstforhandlingerne for omkring 500.000 kommunalt ansatte.

Tirsdag udveksler Kommunernes Landsforenings (KL), der repræsenterer de 98 kommuner, og Forhandlingsfællesskabet, som står bag de kommunalt ansatte, krav.

Første forhandlingsmøde mellem parterne på det kommunale område finder først sted i begyndelsen af januar.

Overenskomsterne på det offentlige område står til at skulle træde i kraft til foråret.

Knap hver tredje ansigtsmaske indeholder “problematisk kemi”.

Det skriver Forbrugerrådet Tænk, der har undersøgt 55 ansigtsmasker, som er købt i butikker, supermarkeder og webshops.

Til DR fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, at problematisk kemi betegnes som stoffer, der er “mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller som kan blive ophobet ude i miljøet”.

Hun fortæller til DR, at ingen af maskerne overtræder reglerne i Danmark, men at man skal notere sig indholdet i ansigtsmaskerne.

– Det er relevant, at man nogle gange vælger til og fra i forhold til uønsket kemi, så kan man reducere risikoen for at blive udsat for for meget samlet set, siger hun til DR.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk indeholder fem ud af seks af de undersøgte ansigtsmasker, der er målrettet børn, problematisk kemi.

To af disse ansigtsmasker indeholder blandt andet methylparaben, som man mener kan være hormonforstyrrende.

En af ansigtsmaskerne havde figuren Elsa fra Disneyfilmen Frost på sig, selv om ansigtsmasken har en aldersgrænse på 12 år, så mener Forbrugerrådet Tænk, at det også vil være et populært produkt for yngre børn.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er nødvendigt for børns hud at bruge kosmetik og pleje. Det giver samtidig børnene en unødvendig udsættelse for kemi, der kan øge risikoen for parfumeallergi.

I 10 ud af 55 ansigtsmasker er der indhold, som man mistænker for at være hormonforstyrrende stoffer, skriver Forbrugerrådet Tænk.

En ansigtsmaske til hudorme indeholdte to PFAS-stoffer. PFAS er en gruppe kemiske stoffer, der har svært ved at nedbrydes. Stofferne ophober sig i naturen og kroppen.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan PFAS øge risikoen for forhøjet kolesterol, leverskader, nedsat immunforsvar og visse former for kræft.

I 11 ud af 55 ansigtsmasker har Forbrugerrådet Tænk vurderet, at ansigtsmaskerne er uden uønsket kemi.

Sheetmasker, lermasker, peelingmasker, peel-off-masker, fugtmasker, skrubbemasker og natmasker har været en del af undersøgelsen.

Oversvømmelser i Indonesien kan have haft katastrofale konsekvenser for verdens mest sjældne menneskeabeart.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP fra forskere, efter at blandt andet en cyklon har hærget øen Sumatra.

Der menes kun at leve omkring 800 Tapanuli-orangutanger i den fri natur.

Satellitbilleder tyder på, at de oversvømmelser, som har dræbt næsten 1000 mennesker, også er gået hårdt ud over dyrelivet i Batang Toru-regnskoven, hvor aben holder til.

– Selv tabet af en enkelt orangutang er et ødelæggende slag mod artens overlevelse, siger Panut Hadisiswoyo, som er grundlægger og formand for Informationscenteret for Orangutanger i Indonesien, til AFP.

Men det kan være langt mere end blot en enkelt orangutang, der har mistet livet.

Efter at cyklonen Senyar 25. november ramte Sumatra, er den kritisk truede art ikke blevet set i de bjergrige skovområder, hvor den normalt hører til. Det siger miljø- og naturarbejdere i området til BBC.

I den såkaldte vestblok, som er det område med den største tæthed af Tapanuli-orangutanger, anslås det, at der levede omkring 581 orangutanger før katastrofen.

Der “tror vi, at mellem 6 og 11 procent af orangutangerne formentlig blev dræbt”, siger professor og miljøforkæmper Erik Meijaard til AFP.

Arten blev først opdaget i 2017.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er fredag formiddag til stede ved en brand i et hus ved Vordingborg.

Her er beredskab ved at slukke branden i huset, der ligger på Østergårdsstræde i Langebæk.

– Huset er svært beskadiget. Slukningsarbejdet pågår stadig, skriver politiet klokken 09.30 på X.

Politiet frygter, at husets beboer fortsat er i huset.

– Vi kan ikke udelukke, at husets beboer befinder sig på stedet, skriver politiet videre.

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.06.

Biotekselskabet Genmab har gennemført købet af det hollandske selskab Merus, som udvikler kræftbehandling.

Det oplyser Genmab fredag morgen i en selskabsmeddelelse.

I september blev det meddelt, at parterne havde indgået en aftale til en værdi af otte milliarder dollar. Det svarer til knap 51 milliarder kroner.

Aftalen har nu fået de nødvendige godkendelser.

Merus har et middel til behandling af kræft under udvikling med navnet petosemtamab. Midlet er målrettet personer med hoved- og halskræft.

Ifølge Genmab kan midlet blive både det første og det bedste til behandling af hoved- og halskræft.

– Det har potentiale til at accelerere vores udvikling frem mod at blive en førende global aktør inden for bioteknologi ved at sikre virksomheden varig vækst godt ind i det næste årti, sagde topchef i Genmab Jan van de Winkel i september.

Det danske selskab ser et potentiale for, at midlet kan komme på markedet i 2027, hvis det opnår de nødvendige godkendelser af myndigheder.

I 2029 forventer Genmab, at petosemtamab vil sælge for mindst en milliard dollar om året. I årene efter ses et potentiale for et årligt salg på flere milliarder dollar.

Genmab har allerede midler til behandling af kræft i sin portefølje.

Midlet Darzalex, som bruges til behandling af knoglemarvskræft, er en af de primære årsager til, at omsætningen i selskabet vokser.

Det stod senest klart i begyndelsen af november, da selskabet præsenterede sit regnskab for årets første ni måneder.

Omsætningen for perioden lød på over 2,6 milliarder dollar, hvilket var en stigning på 464 millioner dollar sammenlignet med året før.

Det er selskabet Johnson & Johnson, som sælger Darzalex, men Genmab modtager royalties for salget.

Selskabet forventer en omsætning på mellem 3,5 og 3,7 milliarder dollar i hele 2025.

Hver ottende dansker har svært ved at få pengene til at slå til, mens hver femte har svært ved at klare en uforudset udgift på 10.000 kroner.

Det skriver Danmarks Statistik på baggrund af en undersøgelse af danskernes levevilkår i 2025.

Det er første gang siden 2021, at andelen af danskere, der oplever at have enten svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, er faldet.

I år lyder andelen på 12 procent, mens den var 13 procent sidste år.

Undersøgelsen er ifølge Danmarks Statistik dog behæftet med statistisk usikkerhed, hvorfor man skal passe på med at lægge for stor vægt på små udsving fra år til år.

Den generelle tendens i årets undersøgelse er dog, at der er bedring at spore.

I 2021 faldt andelen til 8 procent, men er siden steget støt.

Helle Dalsgaard, der er rådgivningsleder i Sampension, bemærker også fremgangen i en skriftlig kommentar.

– 2025 har generelt været et godt år for danskernes privatøkonomi med blandt andet fremgang i reallønnen og en beskæftigelse, der har sat den ene rekord efter den anden, siger hun i en skriftlig kommentar.

– Det bidrager til, at danskerne generelt har fået mere at gøre godt med, og at færre har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes.

Levevilkårsundersøgelsen tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen.

Mens andelen overordnet set af økonomisk trængte personer i undersøgelsen er faldet det seneste år, så ser det anderledes ud, hvis man zoomer ind på pensionister.

Blandt pensionisterne er andelen steget fra syv procent sidste år til otte procent i år.

– Pensionisterne kan i 2026 se frem til, at folkepensionen får det største løft i 16 år, hvilket selvsagt er værd at notere sig, pointerer Helle Dalsgaard.

Folkepensionens grundbeløb er i år 7198 kroner om måneden. Hertil skal lægges et pensionstillæg, så enlige får 15.527 kroner, mens gifte og samlevende får 11.460 kroner.

Hertil kommer ældrechecken på 25.700 kroner årligt, der tildeles omkring hver fjerde folkepensionist.

I 2026 stiger folkepensionen med hele 4,8 procent som følge af de store generelle lønstigninger sidste år.

Politiet har anholdt seks mænd og drenge, som sigtes for at afpresse en mand og hans familie samt for at sprænge hans bil i luften og udøve hærværk på en række biler.

Det oplyser Københavns Politi fredag i en pressemeddelelse.

De seks mistænkte fremstilles alle i grundlovsforhør, som begyndte fredag klokken 09.30 i dommervagten ved Vestre Fængsel i København.

Her kom det frem, at de er sigtet for at have fremsat trusler mod en mand med krav om, at han skulle betale 200.000 kroner til rockergruppen Comanches.

Afpresningen skulle være foregået på flere adresser på Amager mellem 2. december og 11. december.

Flere af de seks anholdte er ifølge politiet medlemmer af en rockergruppering, mens resten har tilknytning til grupperingen.

De sigtede er i alderen 17 til 38 år.

Anholdelserne fandt sted torsdag formiddag på adresser i København og på Sjælland, og der blev samtidig gennemført ransagninger af stederne.

Anklageren vil i fredagens grundlovsforhør kræve dem varetægtsfængslet.

Foruden afpresningen er de sigtet for brandstiftelse og sprængning af mandens bil på Amager natten til torsdag.

I samme område skal de have begået groft hærværk mod mere end tolv biler i forsøget på at beskadige mandens bil.

– Den form for afpresning er i sig selv meget alvorlig, men det er fuldstændig uacceptabelt, at familien også bliver udsat for trusler.

– Derfor har vi sat betydelige ressourcer ind på at finde frem til de mistænkte gerningsmænd, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass i en pressemeddelelse.

Københavns Politi mistænker, at der også er flere endnu ukendte medgerningsmænd på fri fod.

Derfor kan det ikke udelukkes, at yderligere personer vil blive anholdt i sagen.

Da sigtelsen var blevet læst højt i retslokalet, lukkede dommeren dørene. Det betyder, at sagens nærmere beviser eller de sigtedes eventuelle forklaringer bliver hemmeligholdt.

Dommeren forventer, at grundlovsforhøret vil vare to til tre timer.

Den russiske centralbank siger, at den ved en domstol i Moskva lægger sag an mod den finansielle institution Euroclear, hvor der står indefrosne russiske midler.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Euroclears handlinger har gjort skade på centralbanken ved at påvirke dens evne til at råde over sine midler og værdipapirer, hedder det.

Institutionen afviser at udtale sig direkte om søgsmålet, som er blevet meddelt fredag, skriver AFP.

En talsmand for Euroclear siger dog, at institutionen “aktuelt bekæmper over 100 juridiske krav i Rusland”.

Det står ikke klart, om der allerede er anlagt en sag – eller om det vil blive gjort – og det er også uvist, hvad konsekvenserne af en eventuel afgørelse i Rusland kan blive for Euroclear.

Fra centralbanken lyder det, at forslag fra EU om at bruge russiske aktiver er ulovlige.

Det understreges samtidig, at centralbanken forbeholder sig retten til at bruge alle tilgængelige mekanismer for at beskytte egne interesser.

– Mekanismer til direkte eller indirekte brug af Ruslands centralbanks aktiver, såvel som enhver anden form for uautoriseret brug af centralbankens aktiver, er ulovlige og i strid med international ret, lyder det fra centralbanken.

Dermed henviser centralbanken til en pressemeddelelse, som EU-Kommissionen kom med 3. december.

I den fremlægges blandt andet et forslag om et såkaldt “erstatningslån” til Ukraine baseret på indefrosne russiske midler. Det skal være med til at finansiere den ukrainske økonomi i 2026 og 2027.

Forslaget har mødt kritik fra Belgien, hvor Euroclear holder til. Det skyldes blandt andet risikoen for søgsmål.

Også Rusland har løbende kritiseret forslaget kraftigt.

Centralbanken siger, at implementeringen af forslaget vil blive juridisk udfordret på en række måder. Det gælder ved “nationale domstole, andre staters juridiske myndigheder, voldgiftsretter og andre juridiske instanser”.

Torsdag sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at forhandlingerne om et erstatningslån til Ukraine bevæger sig fremad.

– Vi arbejder intensivt på, at vi kan give Ukraine et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler, lød det.

EU-landene ventes fredag formelt at godkende en langtidsindefrysning af de russiske midler med kvalificeret flertal.

Tyske Patrick Jany træder næste år tilbage som finansdirektør i den danske rederigigant Mærsk.

Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse fredag morgen.

Han har haft rollen siden 2020.

Meldingen siger ikke noget konkret om, hvad baggrunden for udskiftningen er, eller hvad fremtiden bringer for ham.

I en pressemeddelelse på selskabets hjemmeside nøjes Jany blandt andet med at ønske kollegerne held og lykke fremover.

– Det har været en spændende tid at være en del af Mærsk, og de sidste seks år har på mange måder været uden fortilfælde for virksomheden.

– Det har været et privilegium at bidrage til denne transformation, og tiden er nu inde til, at jeg skal videre, siger han.

Bestyrelsen i Mærsk har udnævnt schweiziske Robert Erni som ny mand i sædet. Han har mere end 30 års erfaring i forskellige finansielle stillinger.

Han har senest været finansdirektør logistikselskabet Dachser.

– Jeg er virkelig begejstret for at blive en del af Mærsk, en virksomhed jeg har fulgt gennem hele min karriere og lært at kende fra kundesiden, siger han i meddelelsen.

– Jeg har altid beundret Mærsks kultur, som stemmer tæt overens med mine egne værdier, både professionelt og personligt.

Patrick Jany kom i 2020 til Mærsk fra en lignende stilling i den schweiziske kemikalievirksomhed Clarian. Den stilling havde han haft siden 2006.

Han træder endeligt tilbage fra det danske selskab i løbet af første kvartal næste år.

Janys sidste opgave bliver at stå for aflæggelsen af årsregnskabet, der efter planen skal præsenteres den 5. februar.

Herefter vil overleveringen til Robert Erni finde sted.

Inden året går på held, kan seere i Danmark se den danske serie “Den gode stemning”, som hidtil kun har været tilgængelig i udlandet.

TV 2 har nemlig købt dramaserien af Viaplay, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Serien er egentlig produceret tilbage i 2024, og seere i en række andre lande har kunnet se den i et stykke tid.

Det skyldes, at Viaplay grundet pengenød både har udskudt eller afblæst en række projekter, mens andre serier er blevet solgt til anden side. Det har mediet Soundvenue tidligere beskrevet.

Det gælder eksempelvis serien “Bullshit” om rockergruppen Bullshit, som er blevet solgt til Prime Video og altså nu også “Den gode stemning”.

Serien har været tilgængelig for streamere i England, Tyskland og USA og for tv-seere i Spanien og Australien, skriver TV 2.

I hovedrollerne er Iben Hjejle og Pilou Asbæk, som spiller søskendeparret Eva og Mads. De bor i samme lejlighedskarré i København og ligner udadtil velfungerende familiemennesker.

Men i virkeligheden har Eva et skrantende firma og en hemmelig affære, mens Mads forsøger at undertrykke sine knuste drømme med et voksende misbrug.

Serien består af otte afsnit, som sendes som dobbeltafsnit på TV 2 og TV 2 Play fra mandag 15. december til torsdag 18. december.

Lotte Lindegaard, som er TV 2’s indholdsdirektør, siger, at TV 2 har grebet chancen for at udvide sit fiktionstilbud med “en rigtig stærk serie”.

– Hverken branchen eller seerne er tjent med, at god dansk fiktion ikke kommer ud og møder publikum, og vi er derfor glade for og stolte over, at vi nu kan give danskerne en tidlig julegave med en dramaserie, hvor nogle af Danmarks største stjerner leverer en pragtpræstation, siger hun i pressemeddelelsen.

“Den gode stemning” er instrueret af Kaspar Munk, som har skrevet manuskriptet sammen med forfatter Lone Hørslev.

Soundvenue, der anmeldte serien i september, har givet den fem ud af seks stjerner og kaldt den “en af de bedste danske serier længe”.

Ifølge mediets anmelder er serien både velspillet, skarpt skrevet og rørende.

I november blev der indhentet i alt 14.977 lånetilbud, hvoraf godt halvdelen var knyttet til omlægnings- eller tillægslån.

Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Det er en stigning på seks procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Til gengæld er der tale om et fald på 38 procent fra oktober.

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i AL Sydbank, er der dog en god forklaring bag faldet.

– Der var nemlig opsigelsesfrist på fastforrentede lån i oktober, og det giver tit ekstra konverteringstrafik og dermed lånetilbud, som så falder mere til ro i den efterfølgende måned.

Kigger man samlet set på aktiviteten for hele året, er der blevet indhentet omkring 180.000 lånetilbud.

Det er 25 flere end i samme periode i 2024, skriver Brian Friis Helmer i en kommentar.

– Selv om der bliver givet flere lånetilbud i 2025 i forhold til 2024, så ligger det samlede antal lånetilbud ikke decideret prangende til, og det ligger stadig til den lave side i en historisk sammenhæng.

Det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer er gået op i tid.

Der er nemlig flere faglærte pædagoger og pædagogiske assistenter, der arbejder fuldtid, end der var for otte år siden.

Det viser en analyse, som Momentum, der er Kommunernes Landsforenings (KL) nyhedsbrev, har lavet.

Helt konkret er andelen af fuldtidsansat, faglært pædagogisk personale vokset fra 38,4 procent af pædagoger og pædagogiske assistenter i 2017 til 44,7 procent i 2025.

Det betyder i runde tal, at der er mere end 5000 flere ansatte på 37 timer i de danske børnehaver og vuggestuer.

Flere pædagoger på fuldtid giver ikke kun flere timer, men er også en fordel for børnene. Det fremhæver Sofia Osmani, der er fungerende formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

– Det giver kontinuitet, højere faglighed og flere kendte ansigter for børnene. Det giver bedre arbejdsmiljø, færre vikarer og ofte ses også et fald i sygefraværet. Det giver kort og godt mere velfærd. Så der er rigtig mange gode grunde til at fortsætte arbejdet i den retning, siger hun i nyheden på KL’s hjemmesiden.

En del af fremgangen kan ifølge pædagogernes fagforening Bupl tilskrives en trepartsaftale, der fordelte ekstra lønkroner til udvalgte grupper, fra 2023.

Den bestod blandt andet af et lønløft til ansatte i velfærdssektoren, hvilket kom pædagoger til gode.

Lønløftet til de udvalgte grupper i det offentlige skal være fuldt indfaset i 2026.

Overordnet set er der kommet færre børn per voksen i de kommunale og selvejende børnehaver.

Det viste tal i slutningen af september for sidste år. Helt konkret lød det, at normeringen i børnehaver – antal børn mellem tre og fem år per voksen – fra 2023 til 2024 var faldet fra 5,9 til 5,8.

En normering på seks udtrykker, at én medarbejder passer seks børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn.

Det er politisk besluttet, at der fra 2024 skal være minimum én pædagogisk ansat til tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk ansat til seks børn i børnehaver.

Dykkede man ned i tallene for de enkelte kommuner, kunne man dog se, at eksempelvis flere kommuner sidste år havde en normering i børnehaverne på over seks.

Det gjaldt 14 kommuner, hvoraf flere af dem havde flere børn per voksen end året forinden.

Når overenskomstforhandlingerne for ansatte i staten begynder mandag, går soldaternes fagforeninger ind med ønsket om et lønløft.

Det skriver DR, der har talt med formændene for tre af soldaternes fagforeninger.

Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, sætter endda gerne beløb på.

– Jeg mener, at et generelt løft til alle i uniform på omkring 5000 om måneden ville være passende, siger han til DR.

Ifølge DR er grundlønnen i dag på omkring 24.000 kroner for en soldat.

Niels Tønning mener, at “man skal være villig til at bruge et sted mellem en og halvanden milliard kroner” for, at der kan være tale om “et substantielt løft” af soldaternes vilkår.

Fagforeningerne Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel vil også have et løft af soldaternes løn.

– Der kan vi bare konstatere, at den løn, vi giver soldaterne i dag, den er ikke super prangende. Der er tale om mennesker, vi beder om at træde til med livet som indsats, og derfor fortjener de også at få en ordentlig og anstændig honorering, siger formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening Tom Block til DR.

Siden den massive oprustning af Danmark gik i gang, har soldaternes ansættelsesvilkår løbende været i fokus.

Også fra politisk side, hvor flere partier støtter, at soldaterne får mere i løn.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ligeledes erklæret sig åben for at give mere i løn til ansatte i Forsvaret.

– Der er nogle rammevilkår, vi bliver nødt til at forholde os til. Så ja, jeg åbner for, at vi skal give flere penge til soldaterne i løn, sagde han til Berlingske i juli.

Han uddybede ikke, hvilke medarbejdergrupper i Forsvaret, der skal have mere i løn. Det ville han “folde ud lidt senere”.

Regeringen har afventet en analyse fra en ekspertgruppe, der skulle analysere soldaternes lønninger.

Den analyse har DR fået lækket, og i den peges der på fire uhensigtsmæssigheder i soldaternes løn.

Blandt andet at de lavestlønnede i Forsvaret ikke får særlig meget ud af den del af lønnen, som forhandles individuelt.

Vejret bliver denne weekend mildt med plads til både regn og lidt sol.

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Vejret bliver sådan sent fint at være ude i, men det vil selvfølgelig ikke føles så juleagtigt, siger meteorologen.

Fredag står Danmark op til en skyet dag, der ud over enkelte regndråber dog vil byde på tørvejr.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 graders varme, mens vinden bliver svag til jævn fra sydvest og vest, inden den i løbet af dagen drejer til syd.

Fredag aften og natten til lørdag vil dis og tåge melde sig på banen. Det bliver efterfulgt af regn, inden et lidt større regnvejr i løbet af natten skal forbi, forklarer Erik Hansen.

Det betyder, at lørdag morgen også starter ud med regn flere steder.

– Men i løbet af dagen klarer det op, så vi kan få hul igennem til solen. Det skal man nok sætte pris på, for ellers er det jo en periode med meget gråvejr og mange skyer.

Bornholmerne kan dog blive snydt for synet af en blå himmel, da opklaringen først her kommer ud på eftermiddagen eller aftenen.

Lørdag vil temperaturen igen være mild med 6-9 graders varme.

Søndag ser ud til at blive endnu en skyet dag – men her vil det være overvejende tørt med 6-10 graders varme.

Om natten bliver det næsten lige så varmt, og der er derfor ikke umiddelbart udsigt til nattefrost, fastslår meteorologen.

– Vi henter vejret fra sydvest, og det er et mildt hjørne på den her årstid, som også giver en hel del skyer, forklarer han.

Også for næste uge ser det ud til, at man skal regne med mildt vejr uden hvidt nedbør til snebolde eller kælketure.

– Hvis man tager de helt lange briller på — og det er med en meget stor usikkerhed — så ser vejret frem mod den 24. december ud til at fortsætte som det milde vejr.

– Men man kan selvfølgelig ikke helt afskrive, at der kan komme lidt hvidt frem mod juleaften, siger Erik Larsen.