Seneste nyheder

Det var ikke kun musikken, der kom i spotlyset under rapper og skuespiller Will Smiths koncert på Smukfest torsdag aften.

Omkring en time inde i koncerten hev han sin oscarstatuette, som han fik i 2022, frem. Prisen modtog han den aften, hvor han uddelte den famøse lussing til komikeren Chris Rock.

– De sidste tre år har jeg båret en stor skam og en stor skyldfølelse fra den aften. Jeg vil gerne dele noget med jer. Og ofte får man ikke lov til at gøre det ansigt til ansigt, sagde Will Smith til Smukfests publikum.

Han løftede statuetten, og publikum kvitterede med et jubelbrøl.

– Jeg har dedikeret hele min karriere til at give glæde og kærlighed til den her verden. Jeg vil bare gerne sige tak til alle jer, som blev ved min side, fortsatte Will Smith.

Verdensstjernens optræden splitter de danske anmeldere, som giver både to og seks stjerner.

Politiken giver koncerten seks hjerter ud af seks mulige og roser den 56-årige rapper for at vise oscarstatuetten frem.

– Det var intimt. At vise os sin skam – det, der gjorde ham allermest ondt og allerbedst stolt på en og samme tid, skriver Politiken.

Også B.T. giver koncerten topkarakter.

– Det var potent, det var alt for meget, og det var helt perfekt til en midnatsforestilling på Smukfest.

– Det var en af de koncerter, man husker længe. Og nej, det var ikke kunst, men det var eddermame fedt, skriver B.T.

Tre gange i løbet af koncerten indtrådte en ung kvinde på scenen og agerede Will Smiths tolk, når han talte til publikum. Det behagede ikke Berlingskes anmelder, der giver koncerten to stjerner.

– Gudfader, hvor var det underligt. Og ja, dybt pinligt.

– Heldigvis grinte publikum og rystede på hovedet. Dog ikke af den unge pige. For hende havde man ondt af. Hun lignede ikke én, der vidste, hvad hun havde sagt ja til, skriver Berlingske.

Også Ekstra Bladet kvitterer med to stjerner.

– Den 70 minutter lange varietéforestilling, som sluttede efter midnat, blev punkteret af blandt andet klip fra hans film, en højstemt hyldest til James Avery, klip fra ‘Rap fyr i L.A.’, introduktion af danserne, peptalks til folk med problemer, gospelvræleri samt naturligvis en violin, skriver Ekstra Bladet.

Will Smith lagde hårdt ud med to af sine mest populære numre, men det var måske for tidligt at fyre dem af.

– Selv om Will Smith formåede at vinde publikum med megahits som ’Gettin’ Jiggy Wit It’ og ’Miami’, tabte han det hele på jorden i en blanding af egotrip og tonedøv selviscenesættelse, skriver Soundvenue og giver også to stjerner.

Will Smiths Oscar i 2022 var den første i hans lange og succesfulde skuespilkarriere. Han fik den for sin rolle som far til Venus og Serena Williams i filmen “King Richard”.

Den blev dog overskygget af, at han kort forinden gik på scenen til oscaruddelingen og uddelte en lussing til Chris Rock, efter at komikeren havde lavet en vittighed rettet mod Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith.

Efterfølgende mødte Will Smith stor kritik for sin handling, og han blev bandlyst fra oscaruddelingen i ti år efter hændelsen.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk topper efter børsåbning fredag C25-indekset.

Omkring klokken 10.00 er aktien oppe med 4,1 procent i kølvandet på en ligeledes god dag på børsen torsdag, hvor konkurrenten Eli Lilly leverede skuffende forsøgsresultater.

Torsdag var også dagen, hvor den nye administrerende direktør, Mike Doustdar, satte sig i stolen.

Her udtrykte han stor tro på, at den danske medicinalgigant atter vil rejse sig efter nogle vanskelige uger.

Til Berlingske sagde han, at genopretningen gerne må gå hurtigt.

– Efter at vi har tabt rigtig mange menneskers pension og rigtig mange menneskers opsparinger, ville det være virkelig latterligt og forkert at sige det modsatte – at vi ikke havde travlt og tog det let.

– Jeg ønsker at minde mig selv og alle andre om, at vi har travlt med at rette op på det, sagde han til mediet.

Den netop afgåede topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, sagde på vej ud af døren, at der formentlig vil komme fyringer i Novo.

Trods fredagens gode takter er aktien ikke i nærheden af de højder, som den nåede sidste sommer.

I løbet af 2024 nåede den kortvarigt over kurs 1000. Fredag sælges en aktie til lidt over 320 kroner.

Sidste uge nedjusterede Novo forventningerne til året, med begrundelsen at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo i hård konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Netop derfor havde det betydning, da konkurrenten skuffede med forsøgsresultater for vægttabspiller.

Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen forklarede torsdag til Børsen, at investorer følger tæt med i forsøgsresultaterne fra de to selskaber for at se, hvem der i fremtiden kan få overhånden på markedet for vægttabsmedicin.

– Lillys piller viser sig at have en lavere vægtreducerende effekt end det, man havde forventet, og også lavere end det, Novo Nordisks vægttabspille har vist, sagde han.

Den svensk-iranske forsker Ahmadreza Djalali, der er dømt til døden i Iran, er forsvundet.

Det siger hans hustru, Vida Mehrannia.

Djalalis advokat i Iran har heller ikke kontakt med ham. Flere gange har advokaten uden held bedt de iranske myndigheder om at få lov til at besøge ham eller tale i telefon med ham.

Vida Mehrannia fortæller, at hendes mand indtil juni var indsat i Evin-fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Fængslet blev ramt af et israelsk angreb, hvorefter flere indsatte blev overført til et andet fængsel syd for Teheran.

Siden blev Djalali igen flyttet, denne gang til et ukendt sted.

– Han har været forsvundet siden da, siger Vida Mehrannia.

Ahmadreza Djalali blev anholdt i 2016 og senere dømt til døden for at have været spion for Israel. Hans familie har fastholdt, at han er uskyldig.

Efter den 12 dage lange krig mellem Israel og Iran i juni er forholdet mellem de to lande meget anspændt.

Iran har skruet op for antallet af henrettelser, og fordi Djalali er dømt for spionage for netop Israel, vurderes der at være en øget risiko for, at han bliver henrettet i den nærmeste fremtid.

Sveriges ambassade i Iran har bedt om lov til at besøge Djalali, men det er ikke blevet imødekommet af Iran.

Ahmadreza Djalali havde før anholdelsen i 2016 permanent opholdstilladelse i Sverige, hvor han forskede i medicin på Karolinska Institutet i Stockholm.

Han blev anholdt under en forretningsrejse i Iran.

Efterfølgende er han blevet tildelt svensk statsborgerskab, men Iran anerkender ikke det dobbelte statsborgerskab.

Tilbage i maj opfordrede Sveriges udenrigsminister, Maria Stenergard, Iran til at løslade den 53-årige forsker med henvisning til humanitære årsager.

Djalali havde forinden fået et hjerteanfald, og i Sverige var der bekymring for, om han fik den rette lægebehandling i fængslet.

Iran afviste, at der skulle være grund til at være bekymret.

TT

I den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C. skrues der op for antallet af betjente i gaderne natten til fredag lokal tid.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De ekstra betjente vil særligt have fokus på områder med mange turister og andre brændpunkter i byen, lyder det.

– Præsident Donald Trump har givet ordre til en øget tilstedeværelse af de føderale retshåndhævende myndigheder for at beskytte uskyldige borgere.

– Fra i aften vil der ikke være noget sikkert tilflugtssted for voldelige kriminelle i D.C., siger Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, i en udtalelse.

En unavngiven embedsmand siger til Reuters, at flere forskellige myndigheder er en del af den øgede tilstedeværelse i Washington D.C.

Det gælder blandt andet ansatte ved det amerikanske narkopoliti (DEA), ansatte ved Kongressens politi og ansatte i USA’s forbundspoliti, FBI.

Han tilføjer, at den øgede tilstedeværelse i første omgang vil vare i syv dage, og at den herefter kan forlænges.

Meldingen om mere politi i gaderne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen meddelte, at han overvejer at tage føderal kontrol over forbundshovedstaden.

Kriminaliteten er ifølge præsidenten kommet ud af kontrol.

– Vi overvejer at gøre det, for kriminaliteten er vanvittig. Vi ønsker at have en dejlig og sikker hovedstad, og det skal vi nok få, sagde Trump natten til torsdag dansk tid.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Trods faldet i kriminaliteten sagde Trump natten til torsdag, at han var parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der snart tages hårdere hånd om de kriminelle i forbundshovedstaden.

23 procent af skolelærerne ved ikke, hvordan de skal handle i tilfælde af en alvorlig hændelse eller krisesituation på skolen. Samtidig svarer 12 procent “ved ikke”.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Lærerforening har lavet for fagbladet Folkeskolen.

Det er ikke konkretiseret i spørgsmålet, hvad en alvorlig hændelse eller krisesituation kan være.

Rundspørgen er gennemført mellem 2. og 6. juni.

Spørgeskemaet er sendt ud til 10.000 lærere, der arbejder i den kommunale folkeskole og specialskole. 1605 lærere har svaret, hvilket giver en svarprocent på 16 procent.

Danmarks Lærerforening uddyber, at fordelingen af respondenter er holdt op mod parametrene køn, alder og geografi.

Der er ifølge foreningen en statistisk usikkerhed på +/- 2,4 procentpoint.

Folkeskolen omtaler undersøgelsen, dagen efter at politiet har fortalt offentligheden om en sag om planer om skoleskyderi.

Torsdag meddelte politiet, at en 15-årig dreng i weekenden blev varetægtsfængslet på en mistanke om at have planlagt et skoleskyderi på Sct. Michaels Skole i Kolding.

To andre børn, som er under den kriminelle lavalder, er også mistænkt. De blev løsladt efter afhøring.

I undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening er lærerne også blevet spurgt om, hvorvidt deres skole har en beredskabsplan til krisesituationer.

I spørgsmålet er væbnede angreb og indtrængning af truende personer nævnt som eksempler. Til gengæld er det skrevet ind, at brandberedskab ikke tæller med.

Her har 1071 svaret. 11 procent siger nej til, at deres skole har en beredskabsplan, mens 22 procent svarer “ved ikke”.

Formand for Børne- og Undervisningsudvalg i Kommunernes Landsforening (KL), Christina Krzyrosiak Hansen, siger, at landets kommuner har beredskabsplaner for en række scenarier.

– Her har vi naturligvis en vigtig opgave i at sikre, at alle relevante medarbejdere og ledere kender til de planer, lyder det fra hende i et skriftligt svar.

Hun tilføjer, at det er kommunernes og skolernes arbejde løbende at gøre opmærksom på beredskabet.

Der fremgår ikke et svar på, om der er behov for en større indsats fra kommunal side for at sikre, at der er viden om beredskabsplaner ude blandt lærerne.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger til Folkeskolen, at man skal være “helt klar over, hvad der skal ske”, når man er på en skole med mange mennesker.

– Præcis ligesom man ved, hvad man gør under en brand, som man engang imellem øver med en brandøvelse.

– Jeg synes dog ikke, at vi skal lave øvelser i skoleskyderier. Men der skal være en plan for, hvad der skal ske. Det skal være på plads.

Lærerne er også blevet spurgt til, om de kender instruksen for krisehåndtering: “Flygt – gem dig – alarmér”. Her har 895 svaret.

56 procent siger ja til at kende instruksen, mens henholdsvis 38 procent og 6 procent svarer “nej” og “ved ikke”.

Den canadiske tennisspiller Victoria Mboko sørgede natten til fredag for den perfekte afslutning på nogle eventyrlige dage ved WTA 1000-turneringen i canadiske Montreal.

I finalen foran 11.000 tilskuere besejrede Mboko den japanske favorit, Naomi Osaka, med 2-6, 6-4, 6-1.

Forud for turneringen havde de færreste regnet med, at den 18-årige canadier ville nå særlig langt i turneringen.

– Det har været en utrolig uge i Montreal.

– Jeg vil gerne takke Naomi for en utrolig kamp. Jeg har set op til hende, siden jeg var lille, og det er altid en fornøjelse at spille mod en stor spiller som dig, sagde Victoria Mboko efter karrierens første finalesejr på WTA-niveau.

Før turneringen i Montreal rangerede Mboko nede som nummer 85 på verdensranglisten. Turneringssejren vil sende hende frem som nummer 34, når ranglisten opdateres i næste uge.

Naomi Osaka, der tidligere har vundet fire grand slam-titler, er på vej tilbage mod toppen og rangerer som nummer 49 i verden.

Osako mødte natten til torsdag Clara Tauson i semifinalen, der endte med et dansk nederlag i to sæt.

AFP

En australsk kvinde, der i juli blev kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg ved at have forgiftet fire familiemedlemmer med svampe, har været under mistanke for flere forsøg på at forgifte sin eksmand.

Det fremgår af dokumenter, der er blevet offentliggjort natten til fredag, efter at en fortrolighedsklausul er udløbet.

50-årige Erin Patterson blev i sidste måned kendt skyldig i at have tilsat giftige fluesvampe til retten beef Wellington, som hun serverede for sin svigermor, svigerfar samt sin mands tante og onkel, der alle blev syge.

Tre af dem døde i de efterfølgende dage.

En række anklager mod Patterson blev under retssagen om svampedrabene holdt skjult for juryen. Det skete ifølge AFP i et forsøg på at give kvinden, der er mor til to, en retfærdig rettergang.

Højesteretsdommer Christopher Beale afviste fredag australsk tid en anmodning om fortsat at holde anklagerne skjulte.

Af de netop offentliggjorte anklager fremgår det, at australsk politi har ment, at Patterson ved tre forskellige lejligheder i en periode fra 2021 til 2022 forsøgte at forgifte sin fraskilte ægtefælle Simon.

Det gjorde hun ved at tilberede ham retterne pasta bolognese, kylling korma og en grøntsagswrap, som politiet ifølge flere australske medier mente, var blevet forgiftet.

Anklagemyndigheden frafaldt anklagerne, inden Pattersons retssag om tilsætning af de giftige svampe i måltidet til svigerfamilien var for retten tidligere i år.

Erin Patterson nægtede sig under sagen skyldig i anklagerne.

Hun forklarede, at hun føjede de tørrede svampe til retten, da den smagte lidt kedeligt. Hun brugte en pakke svampe, som hun havde købt i en butik, hævdede hun.

Hun sagde dog, at det var muligt, at svampene var blevet blandet med vilde svampe, som hun selv havde indsamlet.

Under retssagen kom det desuden frem, at Pattersons mand ikke deltog i frokosten, fordi han følte sig utilpas.

Der er nye retsmøder i sagen om svampedrabene den 25. august, hvor retten skal tage stilling til, hvilken straf den 50-årig australier skal idømmes.

AFP

Israels sikkerhedskabinet har godkendt et forslag fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, om at overtage Gaza By.

Det oplyser premierministerens kontor ifølge flere medier, heriblandt nyhedsbureauet Associated Press (AP) og Axios, i en udtalelse.

– Sikkerhedskabinettet har godkendt premierministerens forslag om at besejre Hamas. IDF (Israels hær, red.) vil forberede sig på at tage kontrol over Gaza By, samtidig med at den yder humanitær hjælp til civilbefolkningen uden for kampzonerne, lyder det.

Det fremgår ikke af hverken Axios’ eller AP’s artikel, hvornår en overtagelse af Gaza By vil finde sted, eller hvordan den vil foregå.

En unavngiven israelsk embedsmand oplyser dog til Axios, at premierministeren og forsvarsministeren af kabinettet har fået bemyndigelse til at godkende IDF’s endelige plan i de kommende uger.

Målet er at evakuere alle palæstinensiske civile fra Gaza By inden den 7. oktober, lyder det.

– De Hamas-medlemmer, der stadig er i Gaza By, vil blive omringet, og samtidig vil der blive udført en landoffensiv i Gaza By, lyder det fra embedsmanden.

Under mødet modsatte IDF’s stabschef, Eyal Zamir, sig forslaget og argumenterede for, at en sådan operation vil bringe gidsler i Gaza i fare og vil føre til et israelsk militærstyre i Gaza, siger israelske embedsmænd til Axios.

Axios skriver, at premierministerens kontor oplyser, at kabinettet har vedtaget fem delmål til en afslutning af krigen i Gaza. De tre første er at afvæbne Hamas, få overdraget alle israelske gidsler og at demilitarisere Gazastriben.

De to andre principper er at opretholde fuld israelsk kontrol over Gazastriben, selv efter krigens afslutning, og “etablere en alternativ civil regering, der hverken er Hamas eller de palæstinensiske myndigheder”.

Planen indebærer ifølge flere medier også at flytte omkring en million palæstinensere ned i den sydlige del af Gazastriben.

Forud for mødet i sikkerhedskabinettet lød det fra Netanyahu til mediet Fox News, at Israel har planer om at tage militær kontrol med hele Gazastriben.

– Vi ønsker at overdrage det til arabiske styrker, der vil styre det ordentligt uden at true os og give Gazas indbyggere et godt liv. Det er ikke muligt med Hamas, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den militante gruppe Hamas har haft kontrol med Gaza i knap to årtier. Spændingerne i konflikten blev intensiveret den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel.

USA udlover en dusør på 50 millioner dollar – knap 320 millioner kroner – for information, der kan føre til anholdelse af Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

Det siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, i en video på det sociale medie X natten til fredag.

– Han er en af de største narkotikahandlere i verden og en trussel mod vores nationale sikkerhed. Derfor har vi fordoblet dusøren på ham, siger hun.

Dusøren lød på 25 millioner dollar, inden USA’s præsident, Donald Trump, overtog embedet i januar.

Venezuelas udenrigsminister, Yvan Gil, kalder i en udtalelse USA’s fordobling af dusøren for latterlig. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den patetiske “dusør” er det mest latterlige røgslør, vi nogensinde har set, siger han.

I videoen beskylder Bondi Maduro for at samarbejde med kriminelle bander som Tren de Aragua og Sinaloa-kartellet. Hun betegner banderne som terrororganisationer og beskylder dem for at bringe dødelige stoffer og vold ind i USA.

Hun siger videre, at det amerikanske narkopoliti, Drug Enforcement Administration (DEA), indtil videre har beslaglagt 30 ton kokain med tilknytning til Maduro og hans samarbejdspartnere. Heraf har syv ton kokain tilknytning til Maduro alene, siger Bondi.

– Det er den primære indtægtskilde for de dødelige karteller, som hører til i Venezuela og Mexico.

– Kokain er ofte blandet med fentanyl, hvilket fører til tabet af og ødelæggelse af utallige amerikanske liv, siger hun.

Siden Trump overtog præsidentembedet i januar, har han beskyldt Canada og Mexico for ikke at gøre nok for at bremse strømmen af fentanyl og migranter til USA.

Han har pålagt canadiske varer en told på 35 procent, mens der er pause i toldforhandlingerne med Mexico.

I marts sendte Trump-administrationen 252 venezuelanske migranter til et megafængsel i El Salvador, med begrundelsen at de havde tilknytning til Tren de Aragua.

En dommer besluttede, at der ikke var hjemmel i loven for deportationerne, men flyet lettede alligevel. I en fangeudveksling med Venezuela i juli blev de 252 mænd løsladt.

Flere af mændene har fortalt om tortur og umenneskelige forhold i fængslet.

Nicolas Maduro blev i januar taget i ed som Venezuelas præsident, hvilket udløste protester fra både landets opposition og udlandet.

Venezuelas opposition beskylder Maduro for statskup, og hverken USA eller EU – heriblandt Danmark – anerkender hans position som præsident.

Han hævder selv at have vundet præsidentvalget, som blev afholdt i juli 2024.

USA’s forbundspoliti, FBI, har udført endnu en fyringsrunde, og blandt de fyrede er den tidligere fungerende direktør Brian Driscoll.

Ifølge fire anonyme kilder med kendskab til sagen er fyringsrunden det seneste tiltag mod embedsmænd, der arbejder med sager, som går imod landets præsident, Donald Trump.

Brian Driscoll var fungerende direktør for FBI tidligere på året, før Kash Patel blev stemt igennem i Senatet.

Han er kendt for at beskytte flere FBI-medarbejdere, som havde spillet en rolle i efterforskningen af personer, som stormede den amerikanske kongresbygning den 6. januar 2021 i et mislykket forsøg på at omstøde Trumps valgnederlag.

Driscoll og den tidligere fungerende vicedirektør for FBI Robert Kissane forsøgte at afværge USA’s tidligere fungerende vicejustitsminister Emil Boves forsøg på at indsamle en liste på navne over de personer, som efterforskede sagen.

Det førte til, at Emil Bove, der nu er appeldommer, beskyldte Driscoll og Kissane for ulydighed.

Driscoll fortalte torsdag sine kolleger i en skriftlig afskedshilsen, at han ikke havde fået nogen forklaring på sin afskedigelse.

– I går aftes blev jeg informeret om, at i morgen er min sidste dag i FBI. Jeg forstår, at I måske har mange spørgsmål om hvorfor, som jeg i øjeblikket ikke har svaret på. Der er ikke blevet formuleret nogen årsag på nuværende tidspunkt.

– I skal vide, at det har været mit livs ære at tjene sammen med hver og én af jer, lød det fra Driscoll.

FBI underrettede også mindst tre andre agenter om, at de vil blive afskediget inden fredag, og blandt dem var flere involveret i Trump-relaterede sager, lyder det fra kilderne, der optræder uden navn.

Fyringerne startede, da Trump blev indsat i januar. Det gælder blandt andet personer, der arbejdede på sager relateret til den 6. januar 2021.

Det gælder også den tidligere specialanklager Jack Smiths to tiltaler mod Trump for præsidentens opbevaring af klassificerede dokumenter og forsøget på at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

I de fleste af fyringerne fik medarbejderne ikke forklaringer på, hvorfor de blev afskediget. Mange har siden klaget, og sagerne står fortsat på.

FBI har afvist at kommentere sagen.

Reuters

Seks ud af ni fremstillede mænd er natten til fredag blevet varetægtsfængslet i sagen om et drab på en 32-årig mand i Tingbjerg.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark.

Den 32-årige mand blev ifølge sigtelsen mod mændene dræbt med adskillige skud den 20. juli om aftenen ved Ruten i Tingbjerg i København.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvad der lå til grund for, at retten besluttede at fængsle seks af mændene og ikke de sidste tre.

Han kan heller ikke oplyse, hvor lang tid mændene er varetægtsfængslet. Man kan højst være varetægtsfængslet i fire uger ad gangen.

Grundlovsforhøret sluttede omkring klokken 23.30 og har dermed varet hele dagen.

Dommeren lukkede dørene til retsmødet, efter at sigtelsen blev læst op tidligere torsdag. Det skete efter ønske fra anklageren i sagen, Laura Birch, som anmodede om lukning af dørene af hensyn til den videre efterforskning.

Der er nemlig stadig flere medgerningsmænd på fri fod, sagde hun.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Laura Birch som oplyser, at hun kan give en kommentar fredag.

Ifølge sigtelsen, som blev læst op i Retten på Frederiksberg, er de ni mænd medgerningsmænd. De er sigtet for medvirken til drabet. Ingen af de ni mænd er sigtet for at affyre skuddene.

Det fremgår ikke, hvem medgerningsmanden er. De ni mænd skal have medvirket ved “tilskyndelse, råd eller dåd”, men det fremgår ikke, hvordan de nærmere skal have medvirket.

Det var først på aftenen i boligområdet Tingbjerg i den nordvestlige del af Københavns Kommune, at en maskeret person på en grøn elcykel affyrede flere skud.

Det skete på Ruten, som er en gennemgående vej i kvarteret, som gennem årene har dannet rammen om flere voldelige episoder med forbindelse til bandemiljøet.

Ved skyderiet den 20. juli blev en 32-årig mand dræbt. Ifølge sigtelsen blev offeret ramt af skud i kæben, brystet og låret.

To andre mænd på henholdsvis 21 og 22 blev såret, og derfor er de ni mænd også sigtet for medvirken til drabsforsøg.

Ifølge sigtelsen blev den ene af de sårede ramt af skud i venstre underarm. Den anden blev ramt i venstre skulder.

Tre af de mistænkte i sagen er også sigtet for 20. juli at have været i besiddelse af en omdannet gas- og signalpistol.

Alle de ni mænds forsvarsadvokater har oplyst, at de nægter sig skyldige.

USA’s præsident, Donald Trump, har nomineret Stephen Miran til at overtage en ledig post i bestyrelsen i den amerikanske centralbank.

Det skriver Trump torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

– Han har været sammen med mig siden begyndelsen af min anden periode, og hans ekspertise inden for økonomi er uden sammenligning.

– Han kommer til at gøre det fremragende, skriver Donald Trump på Truth Social.

Trump har gentagne gange kritiseret og truet med at fyre USA’s centralbankchef, Jerome Powell, for ikke at sænke renten.

Med nomineringen af Miran får Trump en mand ind i bestyrelsen, der har været med til at forme Trumps økonomiske politik.

Stephen Miran skrev sidste år en artikel, hvor han anbefalede flere ændringer i den amerikanske centralbank.

Miran overtager midlertidigt pladsen fra Adriana Kugler, der forleden opsagde sin stilling.

Kugler var udpeget af Trumps forgænger på præsidentposten, demokraten Joe Biden.

Før Stephen Miran kan tiltræde i bestyrelsen, skal Senatet først godkende ham.

Som en del af processen skal Miran igennem en høring hos Senatets bankkomité. Senere venter også en afstemning.

Demokraten Elizabeth Warren, der sidder i Senatets bankkomité, vil gå kritisk til Miran.

– Stephan Miran er Trump-loyalist og en af hovedarkitekterne bag præsidentens kaotiske toldpolitik, som har ramt amerikanerne på pengepungen.

– Jeg har nogle hårde spørgsmål til ham om, hvorvidt han vil tjene det amerikanske folk eller kun Donald Trump, skriver Elizabeth Warren på det sociale medie X.

Trump har gennem længere tid presset på for at få centralbankchef Jerome Powell til at sænke renten.

Sidste gang centralbanken sænkede renten, var i december sidste år, hvilket var før, at Trump i januar blev taget i ed som præsident.

I sidste uge besluttede centralbanken endnu en gang at fastholde renten. Centralbanken begrundede beslutningen med fortsat stor usikkerhed om de økonomiske udsigter og inflation.

Reuters

En 21-årig mand blev torsdag aften stukket med en kniv i låret på Møllevej i Frederikssund.

Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.

– To grupperinger kom i tumult, og i den forbindelse blev en 21-årig mand stukket med kniv i benet. Ikke livstruende, skriver politiet.

Politiet uddyber ikke, om de to grupperinger har tilknytning til bander.

Der er foreløbig ingen anholdte i sagen, lyder det videre. Politiet er færdige med dets undersøgelser på stedet.

Anmeldelsen om et knivstik blev modtaget klokken 21.45, hvorefter politiet rykkede ud i den nordsjællandske by.

Manden blev stukket overfladisk i låret og var uden for livsfare.

Brandfolk har fået kontrol med en skovbrand, der har raseret et område på 160 kvadratkilometer i det sydlige Frankrig.

Det meddeler lokale myndigheder torsdag ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Brandvæsnet vil blive i regionen i de kommende dage for at sikre, at branden ikke blusser op igen.

Branden, der er Frankrigs største skovbrand i 80 år, har kostet en kvinde livet. Hun nægtede at efterkomme myndighedernes opfordring til at lade sig evakuere.

I alt er 18 mennesker kommet til skade, heraf 16 brandfolk.

Branden har raseret et område svarende til halvanden gang størrelsen på den franske hovedstad, Paris.

Den ødelagde 36 huse, beskadigede yderligere 20 og tvang omkring 2000 indbyggere og feriegæster på flugt fra området.

Da situationen var værst, havde omkring 5000 husstande mistet strømmen. Torsdag aften er omkring 1500 huse stadig uden elektricitet, siger lokale myndigheder.

– Vi har ikke længere vand, internet eller strøm. Vi har ingenting. Det er apokalypsen, siger landmand Alain Reneau.

Han bor i landsbyen Saint-Laurent-de-la-Cabrerisse, der er hårdt ramt af branden.

– Vi reddede huset, men vi måtte kæmpe hele natten – i to dage, fortæller han.

Den berørte region ligger ikke langt fra grænsen til Spanien og den franske middelhavskyst.

Beboere, der er berørt af skovbranden, må ikke vende retur til deres hjem uden en officiel tilladelse. Mange veje er fortsat spærrede og kan være farlige at færdes på grundet blandt andet nedfaldne elledninger.

Tæt på 2000 brandfolk er på stedet for at forhindre, at skovbranden blusser op igen.

Det er Frankrigs største skovbrand siden 1949, siger landets miljøminister, Agnès Pannier-Runacher.

– Den her skovbrand er en konsekvens af klimaforandringerne og tørken i regionen, siger hun til radiostationen France Info.

Der er iværksat en undersøgelse, som skal identificere årsagen til skovbranden.

Reuters

Efter fire måneders fængsling i et amerikansk deportationscenter står 32-årige Kasper Eriksen fra Nordjylland til at blive løsladt mod kaution.

En domstol i delstaten Louisiana har torsdag besluttet, at han kan forblive på fri fod, mens hans udvisningssag behandles. Dermed kan han blive løsladt inden længe.

Det bekræfter Eriksens hustru, Savannah Eriksen, til Ekstra Bladet.

Retten fastsatte en kaution på 7500 dollar, svarende til cirka 50.000 kroner. Det skal sikre, at Eriksen møder op til fremtidige retsmøder.

Kasper Eriksen får på sigt mulighed for at genansøge om statsborgerskab, efter at han blev tilbageholdt, fordi han angiveligt ikke havde indsendt et dokument i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab.

Det betød, at han havde en udvisningsordre hængende over hovedet, hvorfor han blev tilbageholdt.

Håbet er, at Kasper Eriksen vil blive løsladt og vende hjem i næste uge til familien, hvor det femte barn ventes snart.

– Barnet kan komme hvert øjeblik nu, så vi beder til, at Kasper når hjem i tide, siger Savannah Eriksen.

Kasper Eriksen har siddet indespærret i detentionscenteret i delstaten Louisiana siden midten af april og har i mellemtiden haft fødselsdag.

Ifølge Kasper Eriksen drejer sagen sig om en ti år gammel dokumentationsfejl i forbindelse med hans ansøgning om statsborgerskab. Det har TV 2 tidligere skrevet.

Dengang skrev mediet, at hans gravide amerikanske kone og deres fire børn har levet i en campingvogn.

Kasper Eriksen var familiens eneste indtægtskilde og i gang med at bygge deres hus, da han blev anholdt.

Libanons regering har godkendt en plan om at afvæbne den militante bevægelse Hizbollah.

Det rapporterer tv-stationen al-Jazeera.

Regeringen mødtes torsdag for at drøfte et amerikansk forslag om at afvæbne Hizbollah inden årets udgang.

Desuden skal Israels militære operationer i Libanon stoppe.

Libanons informationsminister, Paul Morcos, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at regeringen har godkendt målsætningerne i forslaget, men at den ikke har drøftet alle detaljerne i det.

Blandt andet har regeringen ikke talt om tidsfrister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter regeringens beslutning tirsdag sagde Morcos, at Libanons hær har fået til opgave at udarbejde en handlingsplan – med målet om at begrænse våbenbesiddelse til statslige styrker – inden udgangen af august.

Først derefter vil regeringen tage stilling til de fulde bestemmelser i det amerikanske forslag, sagde informationsministeren.

Hizbollahs ministre udvandrede fra torsdagens møde, skriver al-Jazeera i sin liveblog. Det samme gjorde deres allierede i Amal-bevægelsen, der ligeledes er et shiamuslimsk parti.

– De mener, at regeringen overlader landets suverænitet til USA og Israel, siger al-Jazeeras korrespondent.

Allerede onsdag afviste Hizbollah regeringens beslutning om at afvæbne gruppen, der i årtier har været i konflikt med Israel.

Torsdagens regeringsmøde var det andet i denne uge om det politisk følsomme emne.

USA’s udsending Tom Barrack roser Libanons regering.

I et opslag på X lykønsker han de libanesiske ledere “for at træffe den historiske, modige og rigtige beslutning i denne uge om at begynde den fulde implementering” af en våbenhvile fra november.

Våbenhvileaftalen afsluttede over et års fjendtligheder mellem Hizbollah og Israel, efter at Israels hær udslettede det meste af Hizbollahs ledelse og våbenlagre.

Hizbollah kom svækket ud af krigen, hvilket også har reduceret gruppens politiske indflydelse.

Aftalen understreger, at våben i Libanon udelukkende skal være underlagt statslige myndigheder.

Tom Barrack roser Libanon for at vælge løsningen “Én nation, én hær”, skriver han.

– Vi står bag det libanesiske folk, lyder det fra Barrack.

USA har længe presset på for at få afvæbnet den Iran-støttede Hizbollah-milits.

Israel er stadig til stede i det sydlige Libanon, efter at israelske styrker i 2024 trængte ind i landet for at bekæmpe Hizbollah og stoppe den militante gruppes angreb.

Torsdag er syv mennesker dræbt og flere andre såret i et nyt israelsk angreb i det østlige Libanon, meddeler landets sundhedsministerium.

AFP

Techfirmaet OpenAI udruller torsdag selskabets femte generation af sin avancerede sprogmodel, GPT, med navnet GPT-5.

Det er sket på et pressemøde med blandt andet topchef Sam Altman.

Den nye model bliver tilgængelig for alle 700 millioner ChatGPT-brugere, men ikke-betalende brugere får en begrænset adgang, før den skifter til en mindre kraftfuld version.

I udviklingen af den nye model har OpenAI haft fokus på at forbedre pålideligheden og nøjagtigheden i forhold til fakta.

OpenAI har i det arbejde særligt fokuseret på modellens pålidelighed inden for sundhedsområdet, skriver mediet Techradar.

På OpenAI’s hjemmeside beskrives GPT-5 som selskabets mest “pålidelige model til dato”.

– Den er mindre tilbøjelig til at hallucinere og lade som om, den ved noget, skriver OpenAI.

– GPT-5 er første gang, jeg synes, at en af vores hovedmodeller føles som en ægte ekspert, en ekspert på ph.d.-niveau, som man kan spørge om hvad som helst, siger OpenAI’s topchef, Sam Altman.

De tidligere modeller GPT-3 og GPT-4 beskriver Altman som henholdsvis en gymnasieelev og en universitetsstuderende.

I forbindelse med lanceringen viste OpenAI, hvordan den nye sprogmodel kan blive brugt til vibe coding.

Det er et begreb for kodning med kunstig intelligens som assistance. GPT-5 blev bedt om at lave en app med en række krav, og det gjorde den inden for sekunder, skriver CNBC.

Dansk Industri kalder den nye version for et kæmpe hop fremad og bemærker, at OpenAI skrotter tidligere GPT-modeller.

Sådan lyder det fra Henrik Fabrin, der er fagleder for AI ved Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

– Nu bliver det ligesom at have en bunke phd’ere i lommen, som kan hjælpe dig med alle typer opgaver, hvad enten det er personlig udvikling eller arbejdsopgaver, privat eller på jobbet, siger han.

Smukfest forsøger i år at sætte fokus på at inkludere psykisk sårbare personer i festen.

Det gør festivalen blandt andet i samarbejde med organisationen Husrum, der tilbyder fællesskaber for unge mellem 16 og 30 år.

Festivalgæster eller frivillige, der har udfordringer med at være i et fællesskab, kan tage forbi Husrums lokale. Det ligger i nærheden af Smukfests festivalplads, og herfra kan dem, der møder op, følges hen til en aktivitet.

Torsdag var der fællesbrunch, og onsdag gik turen til Medinas koncert.

– Det er første gang, at vi prøver konceptet, siger Michelle Amanda Kallerup Toft, der er projektleder for social ansvarlighed på Smukfest.

Ifølge hende handler det blandt andet om at hjælpe folk ind i et fællesskab og give dem et “pitstop” på vej til festen.

Nogle af dem, der deltager i fællesskabet, er frivillige fra “mangfoldigt fællesskab”.

Det dækker over frivillige, der gerne vil være en del af fællesskabet på Smukfest, men som føler sig udfordret på at være frivillig på ordinære vilkår, forklarer Smukfests frivilligchef Maja Engberg-Søndergaard.

Der er omkring 18.000 frivillige på årets Smukfest.

– Når man samler så mange mennesker sammen, kan man ikke undgå, at folk kommer med vidt forskellige forudsætninger, alder og motiver for at være frivillig hos os, lyder det fra Maja Engberg-Søndergaard.

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for Mary Fonden i 2024, er ensomhed et stigende problem i Danmark.

Blandt unge fra 16 til 24 år føler 17 procent sig svært ensomme. Blandt de 25-34-årige er tallet 22 procent.

– Vi kender alle til ensomhedsdagsordenen. Den er vi meget optagede af, siger Maja Engberg-Søndergaard.

Hun oplever, at Smukfest kan skabe en god ramme, hvor de frivillige hos mangfoldigt fællesskab kan udvikle sig i. De frivillige omfatter blandt andet misbrugere, PTSD-ramte og unge ensomme.

– Vi kan løfte nogle mennesker ind i et fællesskab, hvor de kan bruge kulturens fællesskab som en øvebane og et afsæt for at løfte sig som menneske, siger hun.

En person er blevet stukket med en kniv ved Bispebjerg Bakke i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Anette Ostenfeldt, til B.T.

– En person er blevet kørt på Rigshospitalet efter at være blevet stukket med en kniv. Vi er ved at efterforske på stedet, siger hun til mediet.

Vagtchefen kan over for mediet ikke oplyse yderligere om personens tilstand.

Derudover lyder det, at der ikke er foretaget nogen anholdelse i sagen.

Den spanske fodboldklub Villarreal har underskrevet en etårig aftale med midtbanespilleren Thomas Partey, som stod uden kontrakt efter afskeden med engelske Arsenal.

Det meddeler Villarreal torsdag på sin hjemmeside. Fans af klubben har allerede inden offentliggørelsen af aftalen udtrykt utilfredshed med, at Thomas Partey skulle optræde for klubben.

Thomas Partey er anklaget for i alt fem voldtægter af to kvinder og et seksuelt overgreb mod en tredje kvinde.

Partey er blevet forbudt at kontakte nogle af de tre kvinder, der har anklaget ham, mens sagen behandles.

Derudover skal han meddele, når han skifter permanent adresse, eller når han er ude at rejse. Retssagen mod Thomas Partey vil fortsætte 2. september.

Den 32-årige ghaneser nægter sig skyldig i alle anklager.

Fans af Villarreal havde påbegyndt en underskriftsindsamling om, at klubben skulle skrotte planerne om at hente Partey, men det lykkedes altså ikke.

Thomas Partey har tidligere repræsenteret Leganes, Atlético Madrid, Mallorca og Almeria i spansk fodbold.

Han vandt både det spanske mesterskab og Europa League med Atlético Madrid.

De seneste fem sæsoner har han spillet for Arsenal i Premier League, men stoppede i sommer i klubben ved kontraktudløb.

Han har spillet 53 landskampe og scoret 15 mål for Ghana.