Seneste nyheder

To scoringer efter lange VAR-gennemsyn var med til at bane vejen for, at fodboldklubben AGF fredag aften sikrede sin første sæsonsejr i Superligaen.

Det skete med en 3-2-sejr ude over de danske mestre, FC København, der ellers mødte frem med tre ligasejre, mens AGF kun havde to point efter tre kampe.

Mens FCK indkasserede sæsonens første nederlag, fik Jakob Poulsen sin første sejr som AGF-træner. Det skete foran 28.812 tilskuere i en dramatisk kamp med høj puls.

FCK-træner Jacob Neestrup havde roteret i startopstillingen i forhold til tirsdagens 0-0-kamp ude mod Malmö FF i Champions League-kvalifikationen.

Spillere som Thomas Delaney, Mohamed Elyounoussi og Elias Achouri sad på bænken fra start mod AGF.

Første halvleg blev en underholdende affære, og der var ikke spillet 20 sekunder, da FCK’s nyindkøb Youssoufa Moukoko afsluttede på AGF-målmand Jesper Hansen.

Det blev dog ikke startskuddet til det forventede FCK-pres mod gæsternes mål.

Tværtimod blev det AGF, der kom foran efter cirka ti minutter. Mads Emil Madsen afsluttede, og Patrick Mortensen stod klar foran mål og sendte bolden ind til 1-0.

Dermed fik den 36-årige angriber revanche for sine brændte straffespark mod Randers FC og FC Midtjylland. Patrick Mortensen var uhyre tæt på at stå i offsideposition, men efter et langt VAR-tjek blev målet godkendt.

Kort tid efter var FCK’s Jordan Larsson alene igennem, men 40-årige Jesper Hansen leverede en af flere flotte redninger i første halvleg.

Faktisk var det i denne periode AGF, der var toneangivende spillemæssigt, og Patrick Mortensen var tæt på sin anden sæsontræffer efter et indlæg fra Gift Links.

FCK-spillerne virkede i denne periode lidt tunge i det og fik slet ikke lagt nok pres på gæsterne. Det ændrede sig, efterhånden som halvlegen nærmede sig sin afslutning. Her havde Youssoufa Moukoko og Magnus Mattsson gode forsøg.

FCK var også toneangivende fra begyndelsen af anden halvleg, men efter 52 minutter fordoblede Tobias Bech føringen for AGF efter stor dramatik.

FCK-målmand Dominik Kotarski verfede først et afrettet indlæg op på armen af AGF’s Kristian Arnstad, og målmanden sendte derefter bolden ud til Tobias Bech, der hamrede bolden i mål.

Kristian Arnstad stod også i en offsideposition uden dog at genere nogen, og linjedommeren havde flaget i vejret.

Dommer Mikkel Redder annullerede i første omgang scoringen, men gik herefter selv ud og så sekvensen igennem på tv. Herefter godkendte han 2-0-scoringen.

Det fik FCK’s fysiske træner, Andrew Clark, til at brokke sig så meget, at Mikkel Redder præsenterede ham for et rødt kort.

Jacob Neestrup sendte derefter Thomas Delaney, Mohamed Elyounoussi og Elias Achouri på banen i en tredobbelt indskiftning, og senere kom også Andreas Cornelius ind til at tage slagsmålene i front.

Men lige lidt hjalp det, og efter 74 minutter sendte Gift Links bolden i mål til 3-0 med et indadskruet frispark fra højre side.

Hvis FCK var knækket, så havde Jordan Larsson ikke opdaget det, for minuttet senere lavede svenskeren et fremragende mål til 1-3 helt op i målhjørnet.

Det var ikke slut, og efter 83 minutter reducerede Magnus Mattson til 2-3 på et straffespark.

I den hæsblæsende afslutning, hvor der blev lagt over 14 minutter til, blev Elias Achouri skadet, så FCK måtte slutte kampen af med ti spillere.

FCK pressede på, mens Gift Links var tæt på at score til 4-2 med en afrettet afslutning, der prellede af på stolpen.

Mange festivalgæster må i år forbi Smukfests førstehjælpspersonale, fordi de er blevet stukket af hvepse.

Cirka ti procent af alle henvendelser skyldes allergiske reaktioner på hvepsestik. Normalt ligger andelen på omkring fem procent.

Det fortæller Medical Manager på Smukfest, Anders Vedsted.

– Meget af det handler om bekymring. Det er ikke noget, man ikke kunne have klaret, hvis man var derhjemme.

– Det er også fordi, folk er på festival. De har brug for lige at få lidt omsorg, siger han.

For størstedelen er det bare et stik, hvor det er smerten, der giver en reaktion. For nogle er situationen dog mere alvorlig, siger Anders Vedsted.

– Der har været et par stykker i døgnet, der har måttet køres på hospitalet i en ambulance.

– Det er ikke som sådan, fordi de er livstruede. Det er sådan set bare for at være på den sikre side, at vi gør det. Vi har bestemt ikke lyst til at stå med nogen her i skoven, som kan være truet på deres luftveje, siger han.

På festivalen i Skanderborg er det proceduren, at hvis nogen er blevet stukket dybt i svælget af en hveps, så kommer de hurtigst muligt til en læge.

– Hvis der sker en forandring i tilstanden, så tager vi dem ind i en ambulance og kører dem væk, i stedet for at vi skal stå og kigge på dem her i skovbunden, siger Anders Vedsted.

Folk kommer dog som regel altid tilbage til festen, siger han. Personalet i Bøgeskoven vil bare hellere være på den sikre side.

Ifølge Boligcenteret Bolius er hvepse mest aggressive i sensommeren, når de ikke længere passer larver. Her søger de i stedet efter mad.

Smukfests sundhedspersonale kører løbende statistik over, hvilke tendenser der udvikler sig i løbet af festivalen. På den måde kan de forberede sig mod unikke behov og situationer.

Her er der stadig ingen tvivl om, hvad der er grunden til, at flest gæster får brug for hjælp.

– Det er alkohol. Det er kendetegnende ved en festival, at der er rigtig mange, der drikker for meget, siger Anders Vedsted.

Det er ikke altid, at gæsterne har behov for akut hjælp. Oftest har de bare brug for at ligge ned og slappe af.

– Nogle gange får vi dem fundet, før de ligger et dumt sted. Andre gange skal vi ud og fange dem et eller andet sted i skovbunden, hvor de har lagt sig til at sove, siger Medical Manager på Smukfest.

Omkring 50 procent af tilfælde med personer, der får brug for hjælp fra Smukfests førstehjælpspersonale i år, skyldes alkohol.

Nogle gange har situationen været så alvorlig, at de har måttet sende gæsterne videre til hospitalet. Onsdag måtte fem til ni hentes af en ambulance. Torsdag var det dog kun en enkelt, siger Anders Vedsted.

Det er stort set det samme, som man har set på samme tidspunkt andre år, siger han.

USA og Rusland har planer om en aftale for Ukraine, som vil fastholde Ruslands besættelse af de erobrede områder.

Det siger kilder med kendskab til drøftelserne til nyhedsbureauet Bloomberg ifølge Reuters.

Rusland vil acceptere at stoppe krigsførelsen i regionerne Kherson og Zaporizjzja, erfarer Bloomberg.

Det Hvide Hus afviser Bloombergs oplysninger og kalder det spekulationer, skriver Reuters.

En talsmand for den russiske regering er ikke umiddelbart vendt tilbage med en kommentar.

Heller ikke fra Ukraines side er der tidligt fredag aften nogen kommentar til Bloombergs artikel.

Men i et opslag på X skriver præsident Volodymyr Zelenskyj, at “krigen skal bringes til en afslutning, og Europa skal udvikle en fælles holdning i ethvert vigtigt sikkerhedsspørgsmål”.

– USA er fast besluttet på at opnå en våbenhvile, og sammen skal vi støtte alle konstruktive skridt. En værdig, troværdig og varig fred kan kun være resultat af vores fælles bestræbelser, skriver han.

Amerikanske og russiske embedsmænd arbejder på at nå frem til en aftale om territorierne forud for et topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og hans russiske modpart, Vladimir Putin.

Mødet kan finde sted allerede i næste uge.

Drøftelserne mellem russiske og amerikanske embedsmænd foregår stadig, og indholdet af aftaleudkastet kan ændre sig, skriver nyhedsbureauet NTB.

USA skal derpå forsøge at få opbakning til aftalen fra Ukraine og landets europæiske allierede. Og det er langtfra sikkert, at Trump kan få den accept.

Zelenskyj og hans allierede i Europa har flere gange tidligere kritiseret, at repræsentanter for USA og Rusland taler om en mulig fredsaftale for Ukraine uden at involvere ukrainerne eller andre europæere.

Ukraine har tidligere erklæret et ønske om at finde frem til en aftale, der kan afslutte den krig, der har kostet tusindvis af menneskeliv og sendt missiler og droner mod ukrainske byer.

Men at godtage tabet af en femtedel af landets territorium vil være yderst smertefuldt og politisk vanskeligt for Zelenskyj og hans regering.

Det er ikke umiddelbart klart, om Rusland er indstillet på at opgive ukrainske landområder, som i dag er kontrolleret af russiske styrker.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere krævet, at Ukraine skal opgive hele Krim-halvøen og den østlige Donbas-region, som Rusland annekterede i 2014.

Ukraine har tidligere blankt afvist alle forslag, der lægger op til, at Rusland får lov at beholde de annekterede områder.

Det er ikke just eventyrligt at færdes på motorvejen omkring H.C. Andersens fødeby fredag eftermiddag. Vejdirektoratet melder nemlig om flere problemer på strækningen omkring Odense.

Der er meldinger både om lukkede spor og kø.

Fyns Politi oplyser, at der er sket ikke bare et, men to harmonikasammenstød, at en lastbil er havareret, og at en campingvogn er væltet. Det er sket forskellige steder på E20 Fynske Motorvej.

– Der er sket harmonikasammenstød i hver retning på motorvejen. Det er sket to forskellige steder, og begge steder er tre biler involveret, fortæller vagtchef Henrik Strauss hos Fyns Politi.

På det vestlige Fyn er der sidst på eftermiddagen på grund af et af uheldene kun et farbart spor mellem afkørsel 56 Ejby og 57 Middelfart i vestgående retning, oplyser Vejdirektoratet.

Hos politiet opfordrer vagtchef Henrik Strauss bilister til at holde afstand og advarer mod risikoen for pludselige opbremsninger.

Også i det østjyske mellem Skanderborg og Horsens er der knas i trafikken.

Bilisterne får ekstra god tid til at nyde udsigten over det kuperede østjyske landskab, da rejsetiden her ifølge Vejdirektoratet er forlænget med op mod 30 minutter.

Køen skyldes et havareret køretøj på strækningen kombineret med myldretidstrafik.

Det amerikanske selskab Monster Beverage, der står bag energidrikken Monster, har fredag fået medvind på børsen i New York.

Således er aktien i Monster Beverage steget med over otte procent til 65,70 dollar. Det skriver Bloomberg News ifølge MarketWire.

Det sker, efter at den amerikanske energidrikproducent har offentliggjort sit regnskab for andet kvartal.

Her fremgår det, at Monsters salg steg med 11 procent til 2,11 milliarder dollar i andet kvartal i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til godt 13,5 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes, at energidrikke ses som et billigt alternativ til kaffe, der er blevet dyrere, lyder det fra topchef Hilton Schlosberg, skriver MarketWire.

Størstedelen af selskabets salg består af Monsters energidrikke, der udgør 1,94 milliarder dollar af det samlede salg.

I begyndelsen af 2023 lancerede Monster Beverage selskabets første alkoholiske drik, The Beast Unleashed, i flere amerikanske delstater.

Det samlede salg af selskabets alkoholiske drikke, der blandt andet omfatter øl og maltbaserede drikke, faldt i andet kvartal af 2025 med 8,6 procent til 38 millioner dollar.

– Vi opnåede en rekordhøj nettoomsætning i andet kvartal og passerede for første gang to milliarder dollar, hvilket understreger styrken i vores brands, holdets talent og den fortsatte tiltrækningskraft vores produkter har verden over, lyder det fra topchefen i regnskabet.

Monster bliver herhjemme distribueret af Carlsberg – og er blevet det siden 2002.

Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at han ikke har planer om at stille op ved næste valg, der skal finde sted i 2030.

– Nej, jeg har ingen planer nu. Jeg planlægger ingenting, siger han på et spørgsmål om han vil genopstille.

– Det eneste, jeg har tænkt, men aldrig sagt højt, er, at Trump snart er 80, og han ser stadig præsentabel ud, tilføjer den 70-årige belarusiske leder.

Udtalelsen kommer i et interview med det amerikanske Time Magazine.

Time har fredag ikke umiddelbart selv offentliggjort interviewet, men det har det belarusiske nyhedsbureau Belta.

Belarus’ præsidentkontor har også gengivet store dele af interviewet på sin hjemmeside.

I interviewet med Times-korrespondent Simon Shuster afviser Lukasjenko også, at hans yngste søn, Nikolai, vil blive hans efterfølger.

– Nej, han er ikke en efterfølger. Jeg vidste, at du ville spørge om det. Nej, nej, nej. Du kan virkelig fornærme ham ved at antyde det, svarer præsidenten.

Han siger videre, at den næste præsident for Belarus muligvis vil føre en lidt anderledes politik.

– Jeg ønsker blot, at de ikke river alting ned, men fortsætter, som jeg gjorde. Støtter sig til de stærkes skuldre, bygger videre på det, der allerede eksisterer, og udvikler landet gradvist uden en ødelæggende, revolutionær omvæltning, siger han.

– Det er, hvad jeg ønsker. Hvis de overbeviser samfundet om, at en anden retning er nødvendig, fint – så lad det være sådan, siger præsidenten.

Lukasjenko har siddet tungt på magten i Belarus – der også kaldes Hviderusland – siden 1994.

Ved valget i 2020 stillede Svjatlana Tsіkhanouskaja op mod ham.

Ifølge mange iagttagere vandt hun reelt valget – men Belarus’ officielle valgkommission tildelte Lukasjenko sejren.

Styret slog efterfølgende hårdt ned på omfattende protester mod valgresultatet.

I 2020 flygtede Tsіkhanouskaja fra Belarus til Litauen, hvor hun i dag lever i eksil.

Hendes mand, Sergej Tsikhanouskij, blev i juni løsladt fra fængsel.

Han blev sammen med mange andre oppositionsledere fængslet forud for valget i Belarus i 2020.

Sergej Tsikhanouskij blev idømt 18 års fængsel.

Svjatlana Tsіkhanouskaja overtog efterfølgende posten som oppositionsleder fra sin mand og stillede op til præsidentvalget.

Københavns Byret har berammet endnu en retsdag til behandlingen af sagen, hvor tidligere minister Henrik Sass Larsen er tiltalt for besiddelse af billeder og film med seksuelt indhold, hvor der medvirker børn. Det skriver Berlingske.

Forsvarsadvokat Berit Ernst bekræfter over for Ritzau, at det er tilfældet, men siger, at der alene er tale om en reservedag, ifald man skulle få brug for dette.

– Det er udelukkende et spørgsmål om, at parterne har kigget på deres kalendere og fundet en dag at mødes, hvis der skulle blive brug for det, lyder det fra advokaten.

Justeringen af tidsplanen har således ikke noget at gøre med den bevisførelse, som er planlagt i sagen.

Sagen skal behandles i retten den 21. august, og der var i første omgang kun afsat den ene dag. Men nu ligger det altså fast, at også den 1. september kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt.

Henrik Sass Larsen er anklaget for besiddelse af 6242 billeder og 2231 filmsekvenser, som efter anklagemyndighedens opfattelse er af børn, og at materialet har et seksuelt indhold.

Den slags kategoriseres juridisk i tre niveauer alt efter grovheden, og der er tale om materiale inden for alle tre kategorier.

Han er derudover anklaget for at have været i besiddelse af en dukke, som forestillede et barn, og som var beregnet til seksuel anvendelse.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig og har offentligt forklaret, at billed- og filmmaterialet var indsamlet, i forbindelse med at han søgte efter billeder af sig selv som barn, hvor han angiveligt skulle have været offer for overgreb, der var blevet filmet.

Hvad dukken angår, har Sass forklaret, at der var tale om en dukke, som han havde fået tilsendt, og som han havde forsøgt at skille sig af med, og at den åbning, der var i skridtet, skyldtes, at den var gået i stykker.

Vendsyssel FF-spilleren Lasse Steffensen har fået tre spilledages karantæne efter en episode i en pokalkamp mod AaB onsdag.

For Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet, at Steffensen nikkede en AaB-spiller en skalle i det 85. spilleminut, lyder det i en kendelse.

Sagen blev indledt af instansen af egen drift.

Det skyldes, at kampens dommer og resten af dommerteamet ikke så episoden under kampen.

– Dommeren har oplyst, at hun efter gennemgang af videoen mener, at der burde have været dømt en udvisning til Lasse Steffensen for voldsom adfærd, lyder det videre i kendelsen.

Kampen mellem Vendsyssel og AaB i pokalturneringens første runde endte med en AaB-sejr på 2-1 efter forlænget spilletid.

Flyvevåbnet vil træne strandlandinger på Lakolk Strand på Rømø fra den 12. til 14. august.

Det skriver Air Transport Wing, der har ansvaret for Forsvarets lufttransport, på Facebook.

Det er flyvevåbnets Hercules-transportfly, der vil lande på stranden på Rømø. Træningen skal give besætningerne erfaring i at lande på underlag, der ikke er asfalt.

Det kan blandt andet blive relevant i Arktis eller i områder, hvor infrastrukturen er ødelagt eller af ringe kvalitet, skriver Air Transport Wing.

Forsvaret af Arktis har været genstand for stor politisk opmærksomhed i det forløbne år. Herhjemme skyldes det blandt andet også, at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at annektere Grønland.

Det har ført til, at regeringen og partierne bag forsvarsforliget i slutningen af januar præsenterede en delaftale om oprustning i Arktis og Nordatlanten.

En række fly fra Danmarks Nato-allierede vil desuden deltage i træningsøvelsen på Rømø, hvilket skal være med til at styrke samarbejdet i alliancen, skriver Air Transport Wing.

– Vi deler vigtige erfaringer med vores allierede og medvirker ved samtræning til udviklingen af en stærkere og mere robust Nato-alliance, lyder det.

Et mindre fly er fredag havareret ved Lille Høm nær Ringsted. Flyet er nødlandet, hvorefter det er væltet om og endt med bunden i vejret, oplyser kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Anmeldelsen løb ind fredag klokken 12.51, hvorefter både politi og redning ankom til stedet.

– Piloten er en ældre mand. Han var kontaktbar umiddelbart efter og kunne selv forlade flyet.

Efter alt at dømme er manden ikke kommet noget til, men han blev for en sikkerheds skyld fløjet til tjek på hospitalet med den lægehelikopter, der var ankommet til ulykkesstedet.

Ifølge Charlotte Tornquist var flyet lettet fra en mindre privat flyveplads i nærheden.

Det vides endnu ikke, hvorfor flyet nødlandede.

Cykelprofilen Wout van Aert kommer ikke til start hverken ved VM eller EM til efteråret.

Det bekræfter belgieren på Visma-holdets hjemmeside.

– Det er vigtigt stadig at sætte nogle vigtige mål i efteråret, og med denne plan er vi lykkedes med det. Samtidig er det vigtigt efter sådan en lang sæson ikke at overgøre det. Derfor har vi besluttet, at min sæson slutter efter Super 8 Classic, og jeg skipper både VM og EM, siger 30-årige van Aert.

Det er andet år i træk, at van Aert ikke kører VM. Sidste år var det et styrt, der satte en stopper for deltagelsen i verdensmesterskaberne.

Årets VM køres i Rwanda på en rute i linjeløbet med mere end 5000 højdemeter. Noget, der formentlig også ville være en for stor mundfuld for belgieren, der tidligere har vundet to VM-medaljer i linjeløb og to i enkeltstart, men aldrig guld.

Van Aert har haft en lang sæson, der startede med cykelcross, før sæsonen på landevej begyndte.

Siden har han kørt flere af de store forårsklassikere, Giro d’Italia og Tour de France.

– Det har været et fantastisk år med store mål, der er kommet inden for en kort periode.

– Som i de fleste andre år var forårsklassikerne og Tour de France mine hovedmål. Jeg er også glad for, at jeg endelig fik oplevet Giro d’Italia, siger van Aert, der vandt en etape i både Giroen og Touren.

Sejren i den franske grand tour kom på flot vis på sidste etape i Paris, hvor han på den nye rute, der bød på Montmartre-stigningen, satte den slovenske stjerne Tadej Pogacar på sidste omgang og alene krydsede målstregen på Champs-Élysées.

Det blev dog til ingen sejre i forårsklassikerne.

Der var planer om en total nedlukning af det svenske batteriselskab Northvolt, inden der i juni dukkede en køber op.

Det oplyser konkursforvalter Mikael Kubu fredag, efter at det torsdag blev meddelt, at amerikanske Lyten køber de resterende dele af Northvolt.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

I marts blev Northvolt begæret konkurs, og “til at begynde med så vi positivt på at finde en ny køber”, forklarer Kubu.

Men undervejs trak mulige købere sig.

– Så iværksatte vi planer om en total lukning, siger han.

Det er det amerikanske batteriselskab Lyten, der nu har erhvervet sig blandt andet fabrikken Northvolt Ett i Skellefteå. Northvolt har skabt tusindvis af stillinger i byen, der har omkring 36.000 indbyggere.

Borgmesteren i Skelleftå, Lorents Burman, siger, at der med opkøbet skrives et “nyt kapitel i Europas batterihistorie”.

– Europas største og første fungerende batterifabrik kan ikke bare ophøre med at eksistere, ikke bare ende i papirkurven, siger Burman.

Selskabet var et, som mange håbede, kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Northvolts krise stod første gang klart sidste sommer, hvor det kom frem, at det havde problemer med at leve op til indgåede kontrakter og få overskud på driften.

Nu kommer det altså på amerikanske hænder. Lyten køber også flere andre anlæg end det i Skellefteå.

– Hertil erhverver Lyten sig al Northvolts tilbageværende intellektuelle ejendom, og flere medlemmer af Northvolts ledelse planlægger at slutte sig til Lyten, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge det amerikanske selskab anslås de aktiver, som Lyten har købt, at have en værdi på omkring 34 milliarder kroner.

TT

Tysklands regering vil ikke længere godkende salg af våben til Israel, som kan bruges til at føre krig i Gazastriben.

Beslutningen gælder indtil videre, siger kansler Friedrich Merz.

Det står ikke klart, hvilke specifikke våben den tyske regering ikke længere vil tillade eksport af.

Kanslerens udmelding kommer, efter at Israels sikkerhedskabinet tidligt fredag godkendte en plan om at tage kontrol over Gaza By.

Formålet er ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse i Gaza.

Israel har ret til at forsøge at få Hamas til at overgive sine våben, siger Merz. Og Israel har også ret til at arbejde for at få de israelske gidsler i Gaza løsladt, tilføjer han.

Men vil det blive udfaldet af en udvidet offensiv i Gaza? Det tror den tyske regering ikke.

– Den tyske regering mener, at den endnu hårdere militære indsats i Gazastriben, som det israelske kabinet besluttede sig for i nat, gør det sværere at se, hvordan disse mål skal opnås, siger Friedrich Merz i en udtalelse.

Netanyahus allierede på den yderste højrefløj har presset på for en total israelsk overtagelse af det palæstinensiske område.

Militæret har dog advaret om, at man kan komme til at sætte gidslernes liv på spil.

At gidslerne bliver løsladt, og at der forhandles om en våbenhvile, er Tysklands topprioriteter, siger Merz.

Han tilføjer, at han er stærkt bekymret for de civiles lidelser i Gaza.

Flere internationale organisationer har advaret om, at Gazastriben er på randen af hungersnød.

Israel er blevet kritiseret af en række lande for ikke at lade nok nødhjælp komme ind. Fredag er flere lande foruden Tyskland igen ude med kritik af den israelske regering.

Blandt landene, der foruden Tyskland stiller sig kritisk over for udsigten til en endnu større israelsk offensiv i Gaza, er Storbritannien, Tyrkiet, Norge og Kina.

Siden krigens begyndelse i 2023 har Tyskland eksporteret militært udstyr for milliarder til Israel.

Mellem 7. oktober 2023 og 13. maj i år blev der godkendt eksport for 485 millioner euro, oplyste det tyske parlament i juni. Det svarer til 3,6 milliarder kroner.

Reuters

En 32-årig polsk mand er blevet udleveret til Danmark og er nu blevet anholdt og sigtet i forbindelse med et drab i januar 2024, hvor en 29-årig polsk mand blev fundet død på A Hotels i Brøndby, oplyser Københavns Vestegns Politi på X.

Manden har siden februar 2024 været efterlyst internationalt. Det oplyste politiet, en uges tid efter at en anden mand var blevet varetægtsfængslet i sagen.

Der er tale om en i dag 24-årig mand, som meldte sig selv til politiet, efter at han i en periode havde været efterlyst.

Allerede tre dage efter drabet tog en dommer stilling til politiets mistanke mod de to mænd og vurderede, at der var grundlag for at varetægtsfængsle dem begge, når de måtte blive anholdt.

I den forbindelse oplyste politiet, at begge mænd havde en relation til den 29-årige mand, som blev dræbt. Det kom desuden frem under retsmødet, at offeret var blevet ramt af skud i brystet.

Der blev derfor også rejst sigtelse for besiddelse af et skydevåben på et offentlig tilgængeligt sted.

Hvor den 24-årige mand blot var på fri fod i en måneds tid efter drabet, så har den 32-årige været eftersøgt noget længere. Han er blevet anholdt i samarbejde med hollandsk politi.

Den 32-årige er fredag blevet varetægtsfængslet i 27 dage efter et grundlovsforhør. Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X fredag aften.

– Han erkender delvist. Han har taget forbehold for at kære, lyder det i opslaget.

Den 24-årige mand blev løsladt efter nogle måneders varetægtsfængsling, har Sjællandske Nyheder tidligere fortalt. Dermed er den 32-årige på nuværende tidspunkt den eneste, som er frihedsberøvet i sagen.

I dagene efter drabet var også en 60-årig mand anholdt. Ham valgte politiet imidlertid at løslade, inden der var gået 24 timer.

Hotellet på Vibeholms Allé i Brøndby er en del af A hotels, der på sin hjemmeside beskriver sig som en prisvenlig hotelkæde. Ud over hotellet i Brøndby har kæden hoteller i Glostrup, Hedehusene og København.

Hotellet i Brøndby, hvor drabet blev begået, har tidligere optrådt som gerningssted i en omfattende straffesag.

En container på hotellets område fungerede nemlig som centrum for fremstilling af falske fakturaer i den straffesag, der går under navnet “Operation Greed”, som har været en af de mest omfattende og langvarige her til lands.

I byretten blev 16 mænd tilsammen idømt fængsel i mere end 61 år for blandt andet at fremstille tusindvis af falske fakturaer for at snyde statskassen for skat om moms. Sagen verserer imidlertid fortsat ved landsretten.

Kritikken hagler ned over en plan for Gaza, som tidligt fredag morgen blev godkendt i Israels sikkerhedskabinet.

Planen indebærer, at det israelske militær skal tage kontrol over Gaza By, og ifølge flere medier vil Israel også flytte omkring en million palæstinensere ned til den sydlige ende af Gazastriben.

FN’s generalsekretær, António Guterres, betegner planen som en “farlig optrapning”, der vil “forværre de allerede katastrofale konsekvenser for millioner af palæstinensere”, siger hans talsmand ifølge AFP.

Flere lande har bedt om et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd allerede lørdag, siger to diplomatkilder til nyhedsbureauet.

EU-præsident António Costa skriver i et opslag på X, at han “på det kraftigste” vil opfordre den israelske regering til at genoverveje sin beslutning.

– En sådan beslutning må få konsekvenser for forholdet mellem EU og Israel, skriver han videre og tilføjer, at det vil blive besluttet af EU-landenes ledere.

Også Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, kritiserer Israels plan.

– Hvis man tager alle hidtidige beviser i betragtning, vil denne yderligere optrapning føre til endnu mere omfattende fordrivelse, flere drab, mere ubærlig lidelse og meningsløs ødelæggelse, siger Türk ifølge Reuters.

Blandt landene i Mellemøsten lyder der kraftig fordømmelse.

Saudi-Arabiens udenrigsministerium skriver på X, at det “på det kraftigste fordømmer” Israels “vedvarende forbrydelser med sult, brutale handlinger og etnisk udrensning mod det palæstinensiske broderfolk”.

I en udtalelse fra kongehuset i Jordan lyder det, at kong Abdullah fordømmer beslutningen, “som underminerer tostatsløsningen og det palæstinensiske folks rettigheder”.

Egyptens udenrigsministerium fordømmer Israels plan for Gaza “på det stærkest mulige grundlag”.

Den britiske regering har i den seneste tid skruet op for kritikken af Israel.

– Det vil på ingen måde bidrage til at gøre en ende på konflikten eller sikre, at gidslerne bliver løsladt, siger Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, ifølge AFP om planen, som ifølge ham kun vil føre til mere blodsudgydelse i Gazastriben.

I sidste uge sagde Starmer, at Storbritannien i september formelt vil anerkende en palæstinensisk stat, hvis ikke Israel tager reelle skridt mod at gøre en ende på krigen. Herunder at sige ja til en våbenhvile.

Lande som Kina, Norge og Tyrkiet har også kritiseret Israels plan.

Forslaget om at tage kontrol over Gaza By kom fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Forud for mødet i sikkerhedskabinettet sagde han desuden til Fox News, at Israel har planer om at tage militær kontrol med hele Gazastriben.

– Det er vores intention.

– Vi ønsker ikke at beholde det, men vi ønsker en sikkerhedszone, sagde han ifølge Reuters.

Formålet er ifølge Netanyahu at sikre, at den militante Hamas-bevægelse ikke længere sidder på magten i Gaza.

Før mødet i kabinettet sagde Hamas, at Netanyahu med forslaget begår et “kup” mod forhandlingerne om en våbenhvile i Gazastriben.

Udvalget danske lystfiskere kan nu ansøge om tilladelse til at fiske efter den blåfinnede tun i Danmark.

Det oplyser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det har indtil nu ikke været tilladt at fiske efter tun, men den 30. juli trådte de nye regler i kraft, efter Danmark har byttet sig til en kvote på fem ton almindelige tun med Spanien, skriver styrelsen.

Da der er tale om et kvotebytte, reduceres den spanske tunkvote tilsvarende.

De fem ton betyder, at det kun er en begrænset gruppe af lystfiskere, der får lov til at fiske efter den eftertragtede fisk, der er blevet en mere hyppig gæst i de danske farvande.

Fem ton svarer til 15-20 tunfisk afhængig af fiskens vægt, oplyser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Fisken vejer dermed mellem 250 og 333 kilo.

– Vi er glade for, at regeringen har byttet sig til en kvote, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, til Politiken.

Der vil i første omgang blive uddelt 20 tilladelser, skriver Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Det er dog er ikke alle lystfiskere, der kan gøre sig forhåbninger om at fange den store fisk. For at kunne ansøge om tilladelse til at deltage i tunfiskeriet skal man have deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt af tun i 2024 med båd. Her skulle bådene leve op til en række krav for at deltage i projektet.

Fiskeriet efter tun er åbnet i den danske del af Skagerrak, Kattegat og Østersøen i begrænsede perioder fra den 8. september til den 26. september 2025 og igen fra den 6. oktober til den 31. oktober 2025.

Det er ikke første gang, at de danske lystfiskere har fået lov til at fiske efter tun. I juli 2022 byttede Danmark sig ligeledes til en kvote på fem ton fra Spanien.

EU’s kvoter på tun er reguleret af organisationen Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

Det var ikke kun musikken, der kom i spotlyset under rapper og skuespiller Will Smiths koncert på Smukfest torsdag aften.

Omkring en time inde i koncerten hev han sin oscarstatuette, som han fik i 2022, frem. Prisen modtog han den aften, hvor han uddelte den famøse lussing til komikeren Chris Rock.

– De sidste tre år har jeg båret en stor skam og en stor skyldfølelse fra den aften. Jeg vil gerne dele noget med jer. Og ofte får man ikke lov til at gøre det ansigt til ansigt, sagde Will Smith til Smukfests publikum.

Han løftede statuetten, og publikum kvitterede med et jubelbrøl.

– Jeg har dedikeret hele min karriere til at give glæde og kærlighed til den her verden. Jeg vil bare gerne sige tak til alle jer, som blev ved min side, fortsatte Will Smith.

Verdensstjernens optræden splitter de danske anmeldere, som giver både to og seks stjerner.

Politiken giver koncerten seks hjerter ud af seks mulige og roser den 56-årige rapper for at vise oscarstatuetten frem.

– Det var intimt. At vise os sin skam – det, der gjorde ham allermest ondt og allerbedst stolt på en og samme tid, skriver Politiken.

Også B.T. giver koncerten topkarakter.

– Det var potent, det var alt for meget, og det var helt perfekt til en midnatsforestilling på Smukfest.

– Det var en af de koncerter, man husker længe. Og nej, det var ikke kunst, men det var eddermame fedt, skriver B.T.

Tre gange i løbet af koncerten indtrådte en ung kvinde på scenen og agerede Will Smiths tolk, når han talte til publikum. Det behagede ikke Berlingskes anmelder, der giver koncerten to stjerner.

– Gudfader, hvor var det underligt. Og ja, dybt pinligt.

– Heldigvis grinte publikum og rystede på hovedet. Dog ikke af den unge pige. For hende havde man ondt af. Hun lignede ikke én, der vidste, hvad hun havde sagt ja til, skriver Berlingske.

Også Ekstra Bladet kvitterer med to stjerner.

– Den 70 minutter lange varietéforestilling, som sluttede efter midnat, blev punkteret af blandt andet klip fra hans film, en højstemt hyldest til James Avery, klip fra ‘Rap fyr i L.A.’, introduktion af danserne, peptalks til folk med problemer, gospelvræleri samt naturligvis en violin, skriver Ekstra Bladet.

Will Smith lagde hårdt ud med to af sine mest populære numre, men det var måske for tidligt at fyre dem af.

– Selv om Will Smith formåede at vinde publikum med megahits som ’Gettin’ Jiggy Wit It’ og ’Miami’, tabte han det hele på jorden i en blanding af egotrip og tonedøv selviscenesættelse, skriver Soundvenue og giver også to stjerner.

Will Smiths Oscar i 2022 var den første i hans lange og succesfulde skuespilkarriere. Han fik den for sin rolle som far til Venus og Serena Williams i filmen “King Richard”.

Den blev dog overskygget af, at han kort forinden gik på scenen til oscaruddelingen og uddelte en lussing til Chris Rock, efter at komikeren havde lavet en vittighed rettet mod Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith.

Efterfølgende mødte Will Smith stor kritik for sin handling, og han blev bandlyst fra oscaruddelingen i ti år efter hændelsen.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk topper efter børsåbning fredag C25-indekset.

Omkring klokken 10.00 er aktien oppe med 4,1 procent i kølvandet på en ligeledes god dag på børsen torsdag, hvor konkurrenten Eli Lilly leverede skuffende forsøgsresultater.

Torsdag var også dagen, hvor den nye administrerende direktør, Mike Doustdar, satte sig i stolen.

Her udtrykte han stor tro på, at den danske medicinalgigant atter vil rejse sig efter nogle vanskelige uger.

Til Berlingske sagde han, at genopretningen gerne må gå hurtigt.

– Efter at vi har tabt rigtig mange menneskers pension og rigtig mange menneskers opsparinger, ville det være virkelig latterligt og forkert at sige det modsatte – at vi ikke havde travlt og tog det let.

– Jeg ønsker at minde mig selv og alle andre om, at vi har travlt med at rette op på det, sagde han til mediet.

Den netop afgåede topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, sagde på vej ud af døren, at der formentlig vil komme fyringer i Novo.

Trods fredagens gode takter er aktien ikke i nærheden af de højder, som den nåede sidste sommer.

I løbet af 2024 nåede den kortvarigt over kurs 1000. Fredag sælges en aktie til lidt over 320 kroner.

Sidste uge nedjusterede Novo forventningerne til året, med begrundelsen at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA.

Samtidig er Novo i hård konkurrence med amerikanske Eli Lilly.

Netop derfor havde det betydning, da konkurrenten skuffede med forsøgsresultater for vægttabspiller.

Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen forklarede torsdag til Børsen, at investorer følger tæt med i forsøgsresultaterne fra de to selskaber for at se, hvem der i fremtiden kan få overhånden på markedet for vægttabsmedicin.

– Lillys piller viser sig at have en lavere vægtreducerende effekt end det, man havde forventet, og også lavere end det, Novo Nordisks vægttabspille har vist, sagde han.

Den svensk-iranske forsker Ahmadreza Djalali, der er dømt til døden i Iran, er forsvundet.

Det siger hans hustru, Vida Mehrannia.

Djalalis advokat i Iran har heller ikke kontakt med ham. Flere gange har advokaten uden held bedt de iranske myndigheder om at få lov til at besøge ham eller tale i telefon med ham.

Vida Mehrannia fortæller, at hendes mand indtil juni var indsat i Evin-fængslet i den iranske hovedstad, Teheran.

Fængslet blev ramt af et israelsk angreb, hvorefter flere indsatte blev overført til et andet fængsel syd for Teheran.

Siden blev Djalali igen flyttet, denne gang til et ukendt sted.

– Han har været forsvundet siden da, siger Vida Mehrannia.

Ahmadreza Djalali blev anholdt i 2016 og senere dømt til døden for at have været spion for Israel. Hans familie har fastholdt, at han er uskyldig.

Efter den 12 dage lange krig mellem Israel og Iran i juni er forholdet mellem de to lande meget anspændt.

Iran har skruet op for antallet af henrettelser, og fordi Djalali er dømt for spionage for netop Israel, vurderes der at være en øget risiko for, at han bliver henrettet i den nærmeste fremtid.

Sveriges ambassade i Iran har bedt om lov til at besøge Djalali, men det er ikke blevet imødekommet af Iran.

Ahmadreza Djalali havde før anholdelsen i 2016 permanent opholdstilladelse i Sverige, hvor han forskede i medicin på Karolinska Institutet i Stockholm.

Han blev anholdt under en forretningsrejse i Iran.

Efterfølgende er han blevet tildelt svensk statsborgerskab, men Iran anerkender ikke det dobbelte statsborgerskab.

Tilbage i maj opfordrede Sveriges udenrigsminister, Maria Stenergard, Iran til at løslade den 53-årige forsker med henvisning til humanitære årsager.

Djalali havde forinden fået et hjerteanfald, og i Sverige var der bekymring for, om han fik den rette lægebehandling i fængslet.

Iran afviste, at der skulle være grund til at være bekymret.

TT

I den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C. skrues der op for antallet af betjente i gaderne natten til fredag lokal tid.

Det oplyser Det Hvide Hus natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De ekstra betjente vil særligt have fokus på områder med mange turister og andre brændpunkter i byen, lyder det.

– Præsident Donald Trump har givet ordre til en øget tilstedeværelse af de føderale retshåndhævende myndigheder for at beskytte uskyldige borgere.

– Fra i aften vil der ikke være noget sikkert tilflugtssted for voldelige kriminelle i D.C., siger Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, i en udtalelse.

En unavngiven embedsmand siger til Reuters, at flere forskellige myndigheder er en del af den øgede tilstedeværelse i Washington D.C.

Det gælder blandt andet ansatte ved det amerikanske narkopoliti (DEA), ansatte ved Kongressens politi og ansatte i USA’s forbundspoliti, FBI.

Han tilføjer, at den øgede tilstedeværelse i første omgang vil vare i syv dage, og at den herefter kan forlænges.

Meldingen om mere politi i gaderne kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligere på ugen meddelte, at han overvejer at tage føderal kontrol over forbundshovedstaden.

Kriminaliteten er ifølge præsidenten kommet ud af kontrol.

– Vi overvejer at gøre det, for kriminaliteten er vanvittig. Vi ønsker at have en dejlig og sikker hovedstad, og det skal vi nok få, sagde Trump natten til torsdag dansk tid.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Trods faldet i kriminaliteten sagde Trump natten til torsdag, at han var parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der snart tages hårdere hånd om de kriminelle i forbundshovedstaden.