Seneste nyheder

På mindre end 24 timer er over en million australske dollar blevet indsamlet til Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i den australske storby Sydney.

Det svarer til over fire millioner danske kroner.

Den 43-årige grønthandler og far til to børn, der i flere medier omtales som “Bondi-helten”, blev selv skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Ahmed al-Ahmed meldes at være i stabil tilstand, men skal gennemgå flere operationer.

Indsamlingen foregår gennem hjemmesiden Gofundme. Den største donation kommer fra den amerikanske rigmand William Ackman, der er administrerende direktør for investeringsselskabet Pershing Square Capital.

Ifølge Gofundme har Ackman doneret 99.999 australske dollar – svarende til cirka 423.000 kroner til indsamlingen, hvilket er det højeste beløb, man kan give på hjemmesiden.

Det var Ahmed al-Ahmeds pårørende, der ifølge dpa bekræftede, at det er ham, der overmandede gerningsmanden under angrebet.

På videooptagelser fra Bondi Beach kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Gerningsmanden faldt herefter baglæns ned på jorden, mens Ahmed al-Ahmed pegede på ham med geværet.

Kort efter stillede grønthandleren våbnet op ad et træ, mens manden, der affyrede skud, langsomt gik fra stedet og undervejs støttede sig til en lygtepæl.

På optagelsen kan man også se en anden gerningsmand affyre skud, efter at den første gerningsmand har mistet sit våben.

Ahmed al-Ahmed bor i Sydney-forstaden Sutherland.

15 personer blev dræbt af gerningsmændene under angrebet i Bondi søndag, herunder en tiårig pige.

De australske myndigheder beskriver det som et terrorangreb målrettet mod det jødiske samfund.

760.000 radioudsendelser fra DR bliver over de kommende uger tilgængelige for offentligheden i Det Kongelige Biblioteks DR-arkiv.

Det skriver Det Kongelige Bibliotek i en pressemeddelelse.

De hundredtusindvis af radioudsendelser er fra perioden 1989 til 2005 og kommer både fra DR’s P1, P2 og P3.

Det omfatter blandt andet “Morgennisserne”, som kunne høres i radioen fra 1969 til 1996, samt 90’er-satireprogrammet “Tæskeholdet”.

Udsendelserne er blevet klippet op og metadataregistreret af medarbejdere på Det Kongelige Bibliotek, så de nu kan søges frem og afspilles i arkivet.

Det er den største udvidelse af arkivet, siden Det Kongelige Bibliotek åbnede det i marts 2025. Det er også første gang, at mange af udsendelserne bliver digitalt tilgængelige for danskerne.

Direktør på Det Kongelige Bibliotek Bente Skovgaard Kristensen kalder det i pressemeddelelsen “helt særligt, at vi nu kan give offentligheden adgang til så mange timers radiohistorie”.

– Radioen har gennem generationer været danskernes fælles lydspor – fra morgenradio i køkkenet til satire, debat og musik, der har samlet os på tværs af landet, lyder det.

I 2026 ventes arkivet at rumme radio tilbage fra 30’erne og tv tilbage til 50’erne.

De første af de nye udsendelser er allerede at finde i arkivet, mens flere tilføjes over de kommende uger, oplyser biblioteket.

Arkivet er tilgængeligt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside og er åbent for alle.

På den måde kan borgere dykke ned i udsendelser, der ikke har været almindeligt tilgængelige, siden de først blev udsendt.

Både ældre udsendelser og de nyeste udsendelser kommer løbende til, inden DR-arkivet står helt færdigt. Ifølge Det Kongelige Biblioteks hjemmeside er man indtil videre nået 38 procent af vejen.

Antallet af seniorer med et lønmodtagerjob fortsætter med at stige og har i oktober rundet et skarpt hjørne.

For første gang nogensinde er over 100.000 personer over folkepensionsalderen nemlig i beskæftigelse.

Det viser tal fra databasen Jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I oktober var der således 100.498 personer, som havde et lønmodtagerjob, selv om de har passeret folkepensionsalderen. Det er knap seks procent flere end i samme måned året før.

Folkepensionsalderen er i 2025 på 67 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet, efterhånden som levetiden stiger.

Senest har Folketinget vedtaget, at pensionsalderen stiger til 70 år fra 2040.

Michael Drescher, som er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, kalder det en milepæl, at der nu er over 100.000 seniorer i arbejde.

Det viser ifølge chefkonsulenten, at mange seniorer både kan og vil bidrage. Samtidig er det et tegn på, at politiske tiltag virker, lyder det.

– Afskaffelsen af modregning og andre tiltag har haft en mærkbar effekt. Når man belønner arbejdslyst, kvitterer seniorerne ved at blive længere i job, siger Michael Drescher i en skriftlig kommentar.

Folketinget har besluttet, at pensionister ikke skal modregnes i deres pension, hvis de samtidig har en lønindkomst.

Ændringen trådte i kraft i 2023.

Siden da er antallet af seniorer i arbejde steget 30 procent.

Lønmodtagere, som har passeret folkepensionsalderen, får desuden udbetalt et skattefrit beløb det første og andet år, de bliver på arbejdsmarkedet.

Beløbet stiger i 2026 og igen i 2029.

Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv, glæder sig over udviklingen, som han også mener, kommer danske virksomheder til gavn.

– Virksomheder har i stigende grad behov for flere medarbejdere, så derfor er det guld værd, at mange seniorer tager et par ekstra år på arbejdsmarkedet. Det er godt for dansk økonomi og for de danske virksomheder, skriver han i en kommentar.

Kristian Skriver fremhæver desuden, at antallet af danskere mellem 20 og 64 år, som også kaldes arbejdsmarkedets kernetropper, falder.

Særligt set i det lys er det godt nyt, at flere seniorer tager nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, mener han.

Et område ved banegården i Holstebro bliver mandag og tirsdag omdannet til et midlertidigt militært område.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det midlertidige militære område oprettes i forbindelse med flytningen af militært materiel.

Området vil være bevogtet af Forsvaret og markeres med hegn samt skilte.

Forsvaret har fået samtykke af Midt- og Vestjyllands Politi til at etablere området.

Der er indført et overflyvningsforbud over området, hvilket blandt andet betyder, at det er forbudt at flyve med drone i det midlertidige militære område.

Forsvarets arbejde vil ikke påvirke bus- og togdrift i området. Flere lyskryds på eller nær Ringvejen i Holstebro vil kortvarigt være lukket for trafik.

Caroline Egeberg Jochumsen, der er presse- og kommunikationschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland, fortæller, at hun ikke kan oplyse de konkrete genstande, der skal flyttes.

– Det er en del af det bidrag, der har været i Baltikum som en del af Natos forsvar. Det er det, som vi har til stede i Letland, der bliver hjemtaget i forbindelse med redeployering (flytning af tropper, red.), siger hun.

I weekenden ankom 800 soldater til Danmark, efter at de havde været udstationeret i Letland. Soldaterne havde været udstationeret i fire måneder som en del af en international brigade, der skal øge den militære sikkerhed i Baltikum.

Selv om de udsendte soldater vender hjem, så indgår de fortsat i Natos beredskab i forhold til Ruslands tilstedeværelse i området i og omkring Østersøen.

Det midlertidige militære område etableres mandag klokken 10.00 og ophører tirsdag klokken 20.00.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner for i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var “Ternet Ninja 3” med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens “Den sidste viking”, som har solgt 702.045 billetter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, “hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak”.

– Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen “Avatar 3: Fire and Ash”, som får premiere 17. december.

En treårig prøvetid, som var en del af Danske Banks forlig med de amerikanske myndigheder og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), er udstået.

Dermed kan Danske Bank afslutte sagen med de amerikanske myndigheder om hvidvask i den tidligere estiske filial.

Det skriver Danske Bank i en selskabsmeddelelse.

I december 2022 meddelte Danske Bank, at den havde indgået et koordineret forlig med det amerikanske justitsministerium, den amerikanske børsmyndighed (SEC) og NSK.

Samlet set gik Danske Bank med til at betale 15,3 milliarder kroner i forliget.

Banken erklærede sig som en del af forliget skyldig i svindel over for andre banker. Tiltalen var rejst af det amerikanske justitsministerium.

Som konsekvens af forliget fik Danske Bank en prøvetid på tre år, hvor der eksempelvis er blevet stillet ekstra krav til bankens kapitalbeholdning.

Banken lod sig desuden følge af en uvildig sagkyndig efter påbud fra Finanstilsynet. Derfor ønskede det amerikanske justitsministerium ikke selv at føre tilsyn med banken.

Ifølge Carsten Egeriis, som er administrerende direktør i Danske Bank, er alle formelle forløb med tilsynsmyndigheder vedrørende udenlandske kunder i den tidligere filial i Estland nu afsluttet.

– De historiske begivenheder og konsekvenserne deraf har grundlæggende ændret vores organisation og transformeret vores kultur, og vi er fast besluttet på at sikre, at lignende adfærd aldrig finder sted igen i Danske Bank – hverken nu eller i fremtiden, siger han i meddelelsen.

Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial blev første gang beskrevet i Berlingske i 2017.

Her lød det, at omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 var ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker.

Heraf var en del af transaktionerne sket gennem Danske Banks estiske filial.

Danske Bank har siden erkendt, at den ikke har levet op til sine forpligtelser i forhold til at forhindre hvidvask.

I forbindelse med forliget med de amerikanske myndigheder og NSK gav banken en uforbeholden undskyldning for “uacceptable fejl og forseelser” i sagen.

Både Thomas Borgen, som var topchef i Danske Bank fra 2013 til 2018, og Lars Mørch, der på daværende tidspunkt havde ansvar for den estiske afdeling, stoppede som konsekvens af sagen.

Beskæftigelsesreformen, der træder i kraft 1. februar 2026, får den konsekvens, at omkring 1700 personer, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, risikerer at komme til at stå uden indtægt.

Det skriver Politiken mandag på baggrund af et folketingssvar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det skyldes, at ressourceforløbet afskaffes, og borgerne overgår til kontanthjælp. De kan imidlertid ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue over 15.500 kroner eller har en ægtefælle med en indtægt svarende til dobbelt kontanthjælp.

Kontanthjælpens grundsats er 7205 kroner om måneden, mens den forhøjede sats udgør 12.498 kroner per måned.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, kalder reformens konsekvenser en “katastrofe”.

– Det er mennesker, der ofte døjer med sociale og psykiske problemer, og som ofte har været i systemet i mange år. De har ikke haft en chance for at spare op til noget som helst, så derfor er det en meget sårbar gruppe, der vil blive ramt af det her.

– Usikkerheden om, hvorvidt de lige pludselig risikerer at miste deres forsørgelse, skubber dem tættere på kanten, siger han til Politiken.

Et ressourceforløb varer i mindst et år og højst tre år. Det gives til personer med helbredsmæssige problemer, som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Det gives også til mennesker med sociale problemer og misbrug.

Knap 15.000 personer var i årets første kvartal omfattet af et ressourceforløb, viser tal fra jobindsats.dk.

Beskæftigelsesreformen blev aftalt tidligere i år mellem SVM-regeringen og Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. Den skal vedtages i Folketinget på torsdag.

Kaare Dybvad Bek oplyser i folketingssvaret til beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL), at nogle borgere kan overgå til “andre ydelser”.

– Nogle vil kunne få kontanthjælp – medmindre de har formue eller ægtefælle, der kan forsørge dem. Beskæftigelsesministeriet anslår, at cirka 1700 fuldtidspersoner, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, ikke vil være berettiget til kontanthjælp.

– Det skyldes, at de har en formue eller kan forsørges af deres ægtefælle, og dermed vil de ikke have ret til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes, lyder det i svaret.

Ressourceforløbsydelsen for forsørgere udgør i år 16.972 kroner om måneden, mens den udgør 12.770 kroner om måneden for ikke-forsørgere.

Victoria Velasquez spørger også Kaare Dybvad Bek om, hvorvidt han tænker, at de penge, som staten sparer på ydelser, “modsvares af højere udgifter til sundhed, psykiatri, akutindsatser og sociale foranstaltninger?”

Altså underforstået, om de afskaffede forløb i virkeligheden kommer til at koste staten penge.

Kaare Dybvad Bek svarer således:

– Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser bygger på de principper, der fremgår af Finansministeriets publikation om Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021.

– Beskæftigelsesministeriet kender ikke til, at der eksisterer evidens for, at de elementer, der indgår i den samlede beskæftigelsesreform, påvirker udgifterne til de områder, der spørges til.

Selv om vi efterhånden er halvvejs igennem december, byder vejret denne uge fortsat på milde temperaturer på over fem grader.

Der bliver desuden plads til enkelte solstrejf og regndryp.

Det siger Rasmus Stoltze Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Det er relativt mildt for vejret i december. Sidst på ugen får vi et skifte til køligere temperaturer, siger han.

Mandag bliver en gråvejrsdag i det meste af landet, hvor skyer særligt vil give småregn over den nordvestlige del af Jylland.

I den sydlige del af landet er der dog mulighed for opklaring i løbet af eftermiddagstimerne.

Vinden vil også lægge sig i løbet af dagen, så den bliver let til jævn mange steder, mens temperaturerne vil ligge mellem syv og ni grader.

Tirsdag bliver vejret i overvejende grad tørt.

– Dagen vil være med nogen eller måske endda en del sol mange steder. Det er nok stadig gråvejr i det nordvestlige Jylland, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Temperaturerne vil ligge mellem syv til ti graders varme.

Onsdag fortsætter de milde temperaturer, mens det bliver relativt skyet med regn og byger først på dagen.

– Efterhånden bliver det mest tørvejr, og ud på dagen kan der begynde at komme lidt solskin, siger meteorologen.

Torsdag og fredag er der mulighed for en smule mere sol end i begyndelsen af ugen, mens temperaturerne fortsat vil ligge til den lune side.

Hen mod weekenden er der mulighed for, at der sker et skifte i vejret, der betyder, at temperaturen falder en smule til mellem nul til fem graders varme.

– Det leder naturligt hen til snakken om, hvorvidt der skulle være noget hvidt i sigte juleaften, siger Rasmus Stoltze Hansen og tilføjer:

– Det er stadig lang tid ude i fremtiden, men uden at male fanden på væggen, så er der ikke de store udsigter til, at der skulle være noget sne i det lige nu.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, er blevet fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Det oplyser familien i en udtalelse ifølge flere amerikanske medier, herunder CNN.

Familien er “knust over dette pludselige tab”, lyder det i udtalelsen.

Politiet i Los Angeles har på et pressemøde oplyst, at to personer er fundet døde på Rob Reiners adresse.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet afventer en ransagningskendelse for at kunne gennemføre en undersøgelse af gerningsstedet, lyder det søndag aften lokal tid – mandag morgen dansk tid – ifølge CNN.

Det var ifølge CNN et af Rob Reiners familiemedlemmer, der fandt de to afdøde på adressen.

På pressemødet søndag aften lokal tid sagde ledende efterforsker Alan Hamilton, at der ikke er nogen anholdte.

Los Angeles Times har talt med unavngivne myndighedspersoner, som fortæller mediet, at der ikke er tegn på indbrud. Men den oplysning er ikke officielt bekræftet.

Da efterforskningen er på et tidligt stadie, er det sparsomt med informationer fra politiets side.

NBC News og Los Angeles Times har talt med unavngivne kilder tæt på efterforskningen og på familien, og ifølge de to medier er parret blevet stukket med kniv. Det har myndighederne ikke kommenteret.

Ifølge NBC News vil politiet give en status på efterforskningen mandag morgen lokal tid, hvilket svarer til mandag eftermiddag dansk tid.

Rob Reiner er først og fremmest kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Rob Reiner har også selv medvirket i flere film som skuespiller samt produceret og skrevet manuskript til flere film.

Guvernør i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, Gavin Newsom kalder dødsfaldene et “tragisk tab” i en udtalelse.

– Rob vil blive husket for sin bemærkelsesværdige filmografi og for sit ekstraordinære bidrag til menneskeheden, lyder det fra Newsom.

Rob Reiner og Michelle Singer Reiner har sammen tre børn: Jake, Nick og Romy.

Derudover er Rob Reiner også far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

Titusindvis har i byer på tværs af Brasilien søndag været på gaden for at vise deres modstand mod et lovforslag vedrørende ekspræsident Jair Bolsonaro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget kan reducere straffen for Bolsonaro, der afsoner en dom på 27 år for uden held at have planlagt et kup i landet.

Onsdag skal senatet i Brasilien tage stilling til lovforslaget, der tidligere er blevet godkendt i underhuset i Kongressen.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan ekspræsidenten efter to år blive prøveløsladt.

Demonstrationerne blev arrangeret af venstreorienterede grupper og aktivister, skriver AFP. Heriblandt den brasilianske sanger Caetano Veloso.

Den højreorienterede Bolsonaro tog i november hul på afsoningen af sin dom.

Det skete, efter at han blev dømt for at have planlagt et mislykket kup mod sin efterfølger, præsident Luiz Inacio Lula da Silva, som Bolsonaro tabte valget til i 2022.

I storbyen Rio de Janeiro var knap 19.000 personer søndag mødt op på den verdensberømte strand Copacabana. Med sig havde de blandt andet bannere, hvor der stod “ingen amnesti” og “Kongressen, en fjende af folket”.

– Vi er her stadig for at få Kongressen til at vågne. De kan ikke arbejde for sig selv. Vi er her stadig for Brasiliens skove, for kvinderettigheder, for demokratiet. Vi er her stadig, råbte skuespiller Fernanda Torres.

Hun spillede hovedrollen i Brasiliens første Oscar-vindende film, “Ainda estou aqui (“Jeg er her stadig”, red.)” om militærstyret i landet fra 1964 til 1985.

I São Paulo, som er en af Brasiliens andre storbyer, var omkring 14.000 personer dukket op på hovedgaden Avenida Paulista.

– Vi er på gaden for at sige, at vi fortsætter med at forsvare vores demokrati, og at forsvare demokratiet betyder, at man siger, at kuplederen hører hjemme i et fængsel, siger Keit Lima, som er byrådsmedlem i São Paulo, til AFP.

Også i hovedstaden Brasília demonstrerede folk mod lovforslaget. Her gik de i fællesskab fra Nationalmuseet til Kongressen.

Den 24-årige mand, som er blevet udpeget som en af de to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi i Sydney, er australsk statsborger. Han er født i Australien.

Det fortæller Australiens indenrigsminister, Tony Burke, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Faren til den 24-årige – en 50-årig mand – er også blevet udpeget som gerningsmand bag skyderiet. Han kom til Australien på et studievisum i 1998 og fik siden permanent ophold.

Den 50-årige gerningsmand mistede livet i skyderiet søndag, der fandt sted på Bondi Beach i den australske storby. 15 andre blev dræbt – heriblandt en 10-årig pige.

Den 24-årige gerningsmand blev såret i angrebet, der var rettet mod en jødisk begivenhed på stranden, og hans tilstand beskrives som kritisk, men stabil. Han er indlagt på et hospital under politibeskyttelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Motivet bag angrebet er ukendt. Ifølge ABC blev der fundet to flag fra Islamisk Stat i de to formodede gerningsmænds bil ved Bondi Beach.

Ifølge det australske medie blev den 24-årige gerningsmand for seks år siden undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Ifølge mediet menes den 24-årige mand at have haft tætte forbindelse til et medlem af Islamisk Stat, som blev anholdt i 2019 og dømt for at forberede en terrorhandling i Australien.

Hverken australsk politi eller sikkerhedstjenesten ønsker at kommentere sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lederen af sikkerhedstjenesten, Mike Burgess, har ifølge ABC sagt, at en af gerningsmændene var kendt af politiet, men blev ikke vurderet til at være en trussel.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, siger på et pressemøde mandag, at den 24-årige mand blev efterforsket i et halvt år.

Søndagens skyderi i Sydney er det mest dødbringende i Australien i næsten 30 år. I 1996 blev 35 mennesker dræbt i Tasmanien. Kort tid efter skærpede Australien landets våbenlov markant.

Australiere sørger mandag ved Bondi Beach i Sydney, hvor 16 mennesker søndag mistede livet i det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år.

Et hav af blomster ligger langs strandpromenaden ved den berømte strand i den australske storby. Normalt er stranden fuld af liv, men mandag er der stort set stille, viser billeder fra stedet.

Al trafik er spærret af. Caféer, restauranter, butikker og supermarkeder langs vejen Campbell Parade, der løber langs stranden, holder lukket, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Det er bare… Det er en meget trist tid her til morgen … Jeg er her hver dag, og normalt, som på en mandag eller en hvilken som helst morgen, er der fyldt, siger 27-årige Morgan Gabriel, som bor i Bondi, til nyhedsbureauet Reuters.

– Folk svømmer, surfer, løber. Så det her er meget, meget stille. Og der er bestemt en alvorlig slags stemning, tilføjer hun.

Lokale beboere og livreddere har stillet glemte ejendele op langs stranden. Ejendele, der blev efterladt af folk, da de flygtede for livet under skyderiet.

18-årige Trent Tur var i vandet, da skyderiet begyndte søndag aften på stranden.

– Desværre så jeg et par lig. Det var den værste følelse. Ord kan ikke beskrive det, siger han ifølge Reuters.

– Ærligt talt. Det er forfærdeligt. Som et lokalsamfund kan vi komme videre fra dette. Det vil være svært, men den australske ånd i Bondi er meget stærk, og vi kan komme videre, tilføjer han.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har også besøgt stranden mandag og lagt blomster ved kultur- og kunstcenteret Bondi Pavilion.

27 mennesker er fortsat indlagt på forskellige hospitaler i Sydney – seks er i kritisk tilstand, skriver ABC. I Sydney er køerne vokset ved flere klinikker, hvor folk kan donere blod.

Skyderiet var søndag rettet mod en jødisk begivenhed, der fandt sted på stranden. To gerningsmænd – en 50-årig far og hans 24-årige søn – affyrede de dræbende skud mod menneskemængden.

I alt 16 personer blev dræbt i angrebet, der har affødt reaktioner verden over. En af gerningsmændene er blandt de dræbte.

Der er også blevet lagt blomster uden for en synagoge i nærheden af Bondi Beach, fortæller en journalist fra det svenske nyhedsbureau TT.

En domstol i Hongkong har fundet den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai skyldig i to tilfælde af ulovligt samarbejde med udenlandske magter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til mandag.

78-årige Lai har længe været en af Hongkongs mest kendte prodemokratiske aktivister.

Han er grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering.

Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Lai blev i 2020 sigtet for at have samarbejdet med udenlandske magter og dermed for brud på en omstridt sikkerhedslov, som Kina kort forinden havde indført i Hongkong.

– Der er ingen tvivl om, at Lai har næret vrede og had mod Kina i mange af sine voksne år, siger Esther Toh, der var en af retssagens tre dommere, mandag.

Den 78-årige mediemogul, der har siddet i isolationsfængsel i mere end 1800 dage, har nægtet sig skyldig i anklagerne om ulovligt at have samarbejdet med udenlandske magter.

Lai risikerer fængsel på livstid. Strafudmålingen i sagen vil ske på et senere tidspunkt.

Steven Kwan, der er mediemogulens advokat, siger mandag, at Lai først efter strafudmålingen vil tage stilling til, om han vil anke dommen.

Retssagen mod Lai begyndte i december 2023 og er den mest profilerede i henhold til den nyere sikkerhedslov.

Flere lande, heriblandt Storbritannien og USA, har kaldt retssagen mod Lai for politisk motiveret og opfordret til mediemogulens løsladelse.

Beh Lih Ye, der er direktør for ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) i Asien, kalder dommen for et svindelnummer.

– Dommen understreger Hongkongs totalte foragt for pressefriheden, siger hun ifølge Reuters og tilføjer:

– Jimmy Lais eneste forbrydelse er at drive en avis og at forsvare ytringsfriheden.

Hongkong blev i 1997 overdraget til Kina af Storbritannien under den betingelse, at Hongkong blev en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen “ét land – to systemer”. Den aftale løber frem til 2047.

Våbenlovgivningen i den australske delstat New South Wales skal skærpes efter søndagens masseskyderi på Bondi Beach i Sydney.

Det siger Chris Minns, leder af delstatsregeringen i New South Wales, på et pressemøde.

– Jeg mener, at det er på tide, at vi ændrer loven i forhold til våbenlovgivningen i New South Wales. Men jeg er ikke klar til at præsentere det i dag.

– Vi vil sikre os, at den påtænkte reform og de ændringer i New South Wales får en varig effekt. Man kan forvente handling snart, tilføjer han.

Den australske premierminister, Anthony Albanese, siger mandag, at hans regering også vil overveje at skærpe våbenloven på landsplan.

Ifølge Albanese vil regeringen overveje at begrænse antallet af våben, som enkeltpersoner må eje eller have tilladelse til, samt foretage en løbende gennemgang af våbentilladelser, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet har udpeget en 50-årig far og hans 24-årige søn som gerningsmændene bag søndagens skyderi, hvor 16 mennesker har mistet livet – heriblandt en 10-årig pige.

En af de dræbte er den 50-årige gerningsmand. Han havde ifølge politiet haft våbentilladelse i ti år og ejede flere registrerede skydevåben.

Han var medlem af en skytteklub og var i kraft af våbenloven berettiget til at få udstedt en våbentilladelse, oplyser Mal Lanyon, politichef i New South Wales, på mandagens pressemøde.

Gerningsmanden havde en såkaldt AB-tilladelse, som gav ham ret til at have de lange skydevåben, der blev brugt på stranden i Sydney søndag.

Chris Minns mener, at det kræver ændringer i lovgivningen for at forhindre, at en lignende tragedie sker igen. Han vil overveje at genindkalde politikerne i delstaten for at fremskynde reformer.

– Hvis man ikke er landmand og ikke arbejder med landbrug, hvorfor har man så brug for disse massive våben, som bringer offentligheden i fare og gør livet farligt og vanskeligt for politiet i New South Wales, tilføjer Chris Minns.

Den anden gerningsmand – den 24-årige mand – blev såret under søndagens skyderi, der ifølge myndighederne var rettet mod en jødisk begivenhed. Hans tilstand beskrives som kritisk men stabil.

Søndagens skyderi er det mest dødbringende siden 1996, hvor 35 mennesker blev dræbt i et masseskyderi i Tasmanien.

Dengang to det regeringen 12 dage at forbyde halvautomatiske våben og stramme våbenloven på en række andre områder, skriver Reuters.

En 32-årig mand er blevet stukket flere gange med kniv i Esbjerg søndag aften.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik lidt efter klokken 23 en anmeldelse om et knivstikkeri på Søndergårds Allé i Esbjerg.

Vidner fortæller, at flere gerningspersoner har forladt stedet. Politiet er nu på jagt efter dem.

Den 32-årige mand er bragt til sygehuset, hvor han modtager behandling. Hans tilstand er stabil, oplyser politiet.

– Syd- og Sønderjyllands Politi vil være i området i længere tid i forbindelse med efterforskningen, som blandt andet indeholder søgning med hunde og undersøgelse af gerningsstedet, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Politiet opfordrer vidner, der har set eller hørt noget søndag aften omkring gerningsstedet, til at kontakte ordensmagten.

José Antonio Kast har søndag vundet præsidentvalget i Chile.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at mere end 95 procent af stemmerne er talt op, hvor den højreorienterede Kast har sikret sig 58,30 procent af stemmerne.

Modkandidaten Jeanette Jara fra venstrefløjen har fået 41,70 procent af stemmerne og har erkendt sit nederlag.

Reuters beskriver resultatet som den seneste sejr for en genopstået højrefløj i Latinamerika.

– Demokratiet har talt højt og tydeligt. Jeg har været i kontakt med José Antonio Kast og ønsket ham held og lykke for Chiles bedste, siger Jara.

59-årige Kast har igennem sin årtier lange politiske karriere foreslået at bygge grænsemure, indsætte militær i områder med høj kriminalitet og deportere alle migranter, som opholder sig ulovligt i landet.

Der var søndag tale om en såkaldt anden valgrunde i det sydamerikanske land. Ingen af kandidaterne havde fået nok stemmer til at blive valgt som præsident efter første runde, som blev afholdt i november.

Det er José Antonio Kasts tredje forsøg på at blive præsident, og det er anden gang, at han er endt i en anden valgrunde, efter at han ved valget i 2021 tabte til den venstreorienterede Gabriel Boric.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver, at vejen nu er banet for, at Chile kan få den mest højreorienterede regering i landets 35 år med demokrati.

Landet fik igen demokrati efter den tidligere diktator Augusto Pinochets fald i 1990.

Kast blev tidligere af mange chilenere opfattet som for ekstrem. Han har siden dog formået at tiltrække mange vælgere, der i stigende grad er blevet bekymrede for kriminalitet og immigration.

Søndag aften var flere af hans tilhængere til stede ved hovedkvarteret for hans valgkampagne i hovedstaden Santiago.

Her viftede de med chilenske flag, og nogle bar røde kasketter med teksten “Make Chile Great Again (Gør Chile stort igen, red.)”.

Mens Chile fortsat betragtes som et af de sikreste lande i Latinamerika, er omfanget af voldelig kriminalitet steget voldsomt i de seneste år.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse lykønsket Kant med sejren.

– Vi er overbeviste om, at Chile vil fremme fælles prioriteter, herunder en styrkelse af den offentlige sikkerhed, at sætte en stopper for ulovlig indvandring og en genoplivning af vores handelsforbindelser, lyder det.

Statsministeriet fandt tilbage i 2021 – da der blev ledt efter slettede sms’er i Minksagen – en backup af en telefon på en computer, men den blev ikke overdraget til politiet.

Det skriver Berlingske og B.T. på baggrund af et notat fra Statsministeriet.

Det fremgår af notatet, at Statsministeriet selv undersøgte backuppen og ikke kunne finde nogen sms’er.

Backuppen bestod af data fra en telefon, som blev brugt af departementsråd Pelle Pape. Han havde – ligesom blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) – indstillet sin telefon til automatisk at slette sms’er.

Til gennemgangen blev programmet iBackup Viewer anvendt.

Berlingske og B.T. har talt med flere kilder, der har kendskab til digital efterforskning. De kritiserer, at Statsministeriet ikke sendte computeren til undersøgelse hos politiet.

I politiet kunne der være ansatte, der havde bedre forudsætninger og bedre værktøjer til at undersøge backuppen, lyder det.

Sagen om de slettede sms’er handler om kommunikationen mellem statsministeren og embedsfolk i det forløb i slutningen af 2020, hvor det blev besluttet, at alle mink i Danmark skulle slås ned.

B.T. har forelagt kritikken af den interne undersøgelse af computeren for Statsministeriet.

Her lyder svaret fra Mette Frederiksen:

– Jeg har bedt Statsministeriet udlevere alt det materiale, der var muligt. Det omtalte dokument, som Statsministeriet har oversendt til Folketinget, bekræfter, at der blev undersøgt computere, lyder det i en udtalelse.

Notatet blev sendt til Folketinget den samme dag, som B.T. og Berlingske fik aktindsigt i det, skriver B.T. videre.

Minksagen er fortsat genstand for politisk debat i 2025. Så sent som i oktober har flere oppositionsmedlemmer givet udtryk for, at der skal være en videre undersøgelse af, om det er muligt at genskabe sms’er i Minksagen.

Men den mulighed blev afvist af Mette Frederiksen.

– Alting er blevet undersøgt igen og igen og igen. Der har været en kommissionsundersøgelse. Der har været andet.

– Ligegyldigt hvad jeg siger, ligegyldigt hvad højesteretspræsidenter siger, i forhold til om der er tale om en instruks eller ej, så tror jeg, at Folketinget kommer til at blive ved og ved og ved, sagde hun i oktober under en hasteforespørgsel i Folketinget.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff siger, at der søndag er blevet gjort store fremskridt i den tyske hovedstad, Berlin, hvor amerikanske og ukrainske embedsmænd har deltaget i forhandlinger om en fredsaftale.

Det sker i et opslag fra Witkoff på det sociale medie X søndag aften.

Med om bordet sad blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, Witkoff og Jared Kushner, som er den amerikanske præsident Donald Trumps svigersøn.

Mødet varede i over fem timer, oplyser Witkoff.

– Repræsentanter havde dybdegående drøftelser om fredsplanen på 20 punkter, om økonomiske dagsordener og mere, lyder det i opslaget.

Et amerikansk udkast til en fredsplan blev sendt til Ukraine og Rusland i slutningen af november. Det indeholdt dog flere punkter, som Ukraine ikke kunne acceptere.

– Der blev gjort store fremskridt, og de mødes igen i morgen tidlig, lyder det fra den amerikanske embedsmand.

Tidligere søndag sagde Dmytro Lytvyn, som er rådgiver for Zelenskyj, at den ukrainske præsident først vil kommentere forhandlingerne, når mandagens møde er slut.

Den jødiske forening Chabad Danmark holder fast i planen om at afholde en offentlig fejring af højtiden hanukkah på Rådhuspladsen i København.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Foreningen skriver, at angrebet i den australske storby Sydney, hvor mennesker blev dræbt under en fejring af hanukkah, er dybt rystende.

– Alligevel fastholder vi vigtigheden af – og retten til – at jøder og alle mennesker kan fejre deres identitet og kultur, både privat og offentligt, lyder det videre.

Den offentlige fejring af hanukkah på Rådhuspladsen sker tirsdag eftermiddag.

Det vil ske med øget sikkerhed og efter de fornødne forholdsregler, skriver Chabad Danmark.

Foreningen tilføjer, at den er i dialog med både Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Mindst 16 mennesker har mistet livet i skudangrebet i Sydney, der skete søndag morgen dansk tid på den kendte strand Bondi Beach.

Blandt de døde er en 50-årig mand, som australsk politi har udpeget som gerningsmand. Han udførte angrebet sammen med sin 24-årige søn, har politiet sagt.

Sagen efterforskes som en terrorhandling rettet mod de mennesker, der var samlet for at fejre hanukkah.

Højtiden varer i otte dage og er en fest, hvor man fejrer lyset, der overvinder mørket. Netop den betydning fremhæver Chabad Danmark.

– Vi tror på, at lyset fra tradition, fællesskab og fejring kan være med til at skubbe noget af det mørke væk, som vi desværre har været vidne til, skriver foreningen.

Det er 26. år i træk, at foreningen afholder en fejring af hanukkah på Rådhuspladsen.

Det vil være taler, mad og drikke, og fejringen omfatter også, at der bliver tændt lys i en seks meter høj lysestage.

Det er en tradition i forbindelse med hanukkah, at man hver aften tænder lys i en særlig stage. Hver dag i den otte dage lange højtid tændes der et ekstra lys.

Gerningsmændene bag et skudangreb ved Bondi Beach i den australske storby Sydney er en 50-årig far og hans 24-årige søn.

Det oplyser politidirektør Mal Lanyon fra politiet i delstaten New South Wales på et pressemøde søndag aften dansk tid.

Politiet leder ikke efter andre gerningsmænd.

Foreløbig er 16 personer bekræftet døde i forbindelse med angrebet. Blandt dem er den 50-årige mand, som ifølge politiet deltog i angrebet.

Hans søn er indlagt på hospitalet, og hans tilstand er kritisk.

Den 50-årige gerningsmand havde haft våbentilladelse i ti år inden angrebet og ejede seks registrerede skydevåben, oplyser Mal Lanyon.

Faren og sønnen havde adresse i Bonnyrigg, der er en forstad til Sydney.

Angrebet var rettet mod et arrangement, hvor den jødiske højtid hanukkah blev fejret, og politiet betragter angrebet som et terrorangreb.

På pressemødet deltager Australiens premierminister, Anthony Albanese.

Han siger, at han ikke vil lade angrebet splitte det australske samfund.

– Australien vil aldrig bøje sig for splittelse, vold eller had, og vi vil komme igennem dette sammen. Vi nægter at lade dem splitte os som nation, lyder det fra den australske premierminister.

Han kalder angrebet i Sydney for et udtryk for “rendyrket ondskab”.

Som følge af angrebet vil der blive flaget på halv på tværs af Australien mandag, fortæller Albanese.

New South Wales’ premierminister, Chris Minns, som også er til stede på pressemødet, understreger, at racisme og antisemitisme ikke tolereres i delstaten eller resten af landet.

– Der er nultolerance over for racisme og had mod jøder i New South Wales og Australien, og vi er nødt til at være tydelige og utvetydige om, at vi vil bekæmpe det, alle steder vi ser det, siger Minns.

Han siger desuden, at han vil undersøge, om våbenlovgivningen i New South Wales skal ændres.