Seneste nyheder

Ørsted-aktien falder tungt på den københavnske fondsbørs mandag morgen, efter at selskabet har annonceret en aktieudvidelse i størrelsesordenen 60 milliarder kroner.

Aktien handles mandag ved børsåbning i niveauet omkring kurs 237, hvilket er 23 procent lavere end ved børsluk fredag.

Det er også første gang, siden det forhenværende Dong Energy blev børsnoteret i 2016, at aktien er nede omkring den daværende noteringskurs på 235.

Ørsted ser sig nødsaget til at bede aktionærerne om flere penge, fordi selskabet står over for store investeringer i de kommende år.

Forventningen var, at en del af finansieringen skulle skaffes ved at frasælge ejerandele i havvindparken Sunrise Wind, der er ved at blive opført ud for den amerikanske kyst.

Men Trump-administrationen har skabt så stor usikkerhed om vedvarende energi i USA, at det ikke er lykkedes.

Aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank mener, at det er forventeligt, at aktiemarkedet reagerer negativt på, at Ørsted nu må ud med hatten i hånden.

– Ørsted har et par gange nedskaleret deres strategi- og investeringsplanerne.

– Nu viser det sig så, at der ikke er penge i kassen til de planer, som Ørsted har lagt, og det er selvfølgelig et krisetegn, som dog først og fremmest har bund i det amerikanske marked, siger Jacob Pedersen.

Han ser fortsat gode muligheder i at udvikle havvind i Europa, som Ørsted i øvrigt har gjort med succes i mange år.

– Den europæiske havvindforretning ser stadig spændende ud, og derfor kan jeg godt forstå, at Ørsted-ledelsen kigger den vej.

– Men det er svært at se, hvordan Ørsted kan overpræstere de kommende år. Det bliver et langt sejt træk, der kommer til at tage nogle år.

– Og det er der altså tilsyneladende nogle investorer, som ikke har tålmodighed til at vente på, siger analytikeren.

EU og USA har med en gensidig aftale foreløbigt sluttet fred i slagsmålet om, hvilke toldsatser, der skal gælde for varer og tjenester, der handles imellem de to store økonomier.

Men meget tyder på, at toldkrigen ikke påvirkede den danske eksport i nævneværdig grad inden da.

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for den samlede eksport til udlandet i juni, og de viser et minimalt fald på 0,2 procent i forhold til eksporten i maj.

Og selv om eksporten til USA faldt med 4,1 procent, så kalder Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, faldet for udramatisk.

Blandt andet fordi eksporten til USA rent faktisk steg med fire procent samlet set i andet kvartal.

– Der er altså ikke tegn på, at handelsstridighederne med USA har sendt den danske eksport i bakgear. Men vi må nok erkende, at eksportvæksten til USA er aftaget i starten af året, konstaterer han.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, mener også, at det er positivt, at eksporten af varer til USA, som krydser grænserne, er stabil og endda højere end gennemsnittet for 2024.

– At eksporten til USA holder skansen, er endnu mere bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at dollaren er blevet ganske markant svækket over for euro og danske kroner.

– Men grundlæggende har USA altså bare stadig behov for at importere for at opretholde sit forbrug, og så må amerikanerne betale, hvad det koster, skriver han i en kommentar.

De fleste danske varer, der blev sendt til USA i juni måned, blev pålagt en told på 10 procent.

Den nye aftale mellem EU og USA betyder, at den generelle toldsats fremover vil hedde 15 procent.

Derudover har Donald Trump truet med en særlig toldsats på medicin, som udgør en stor del af den danske eksport til USA.

Det tidligere SF-folketingsmedlem Jacob Mark skifter job og bliver afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø, i Danmarks Naturfredningsforening.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening mandag i en pressemeddelelse.

Jacob Mark forlod 1. december sidste år Folketinget for at blive senior public affairs manager i energiselskabet Andel. Nu skifter han arbejdsgiver.

– Jeg bliver en del af en stærk faglig organisation med tusindvis af engagerede frivillige og ildsjæle – og får samtidig mulighed for at lære af og lede nogle af Danmarks dygtigste politiske og faglige medarbejdere, siger Jacob Mark i pressemeddelelsen.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby ser frem til at få den mangeårige folketingspolitiker ind i foreningen.

– Vi står over for nogle enormt vigtige år med implementering af grøn trepart, og Jacob bringer en helt unik erfaring ind fra Christiansborg. Og så har han tung erfaring med strategi og et særligt blik for, hvordan man omsætter politiske bevægelser og krav til konkrete politiske resultater.

– Det er en vigtig egenskab, hvis vi skal lykkes med at sikre fremskridt for natur, miljø og klima, siger Lars Midtiby.

33-årige Jacob Mark var medlem af Folketinget i cirka ti år, inden han sidste år sagde farvel.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 fik Jacob Mark femteflest personlige stemmer af samtlige politikere, hvilket var flere end SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Jacob Mark blev af mange set som en oplagt formand for SF i fremtiden, men han oplevede også bagsiden ved politik, nemlig risikoen for at arbejde så meget, at det blev usundt.

Han blev sygemeldt med stress i en periode, hvor han også havde problemer med synet.

Den 14-årige prinsesse Josephine flytter fra de kongelige gemakker i København til en efterskole i det jyske.

Således har prinsessen efter eget ønske valgt at fortsætte sin skolegang i 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Prinsessen skal derfor ikke længere gå på Kildegård Privatskole, som hun skiftede til i august 2023.

Her rykkede hun fra Tranegårdskolen, hvor hun gik med sin tvillingebror prins Vincent. Kongehuset har ikke tidligere eller denne gang begrundet prinsessens skoleskift.

Kongehuset skriver, at prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster, fortsætter sin skolegang i 8. klasse på Tranegårdsskolen.

Der er ikke andre af prinsessens søskende, kronprins Christian eller prinsesse Isabella, der har gået på efterskole.

Foruden at skulle have de obligatoriske skolefag i 8. klasse, skal prinsesse Josephine, der er nummer fire i arvefølgen til tronen, også vælge et såkaldt challenge-fag.

Det fremgår ikke, hvilket fag Josephine har valgt at have i skoleåret. Skolen har otte challenge-fag. Det er gastronomi, teknologi, holdsport, ketsjersport, adventure, waterlife, art & design og dans & drama.

Prinsessen har tidligere gjort sig bemærket inden for drama.

I 2023 havde hun sin debut som skuespiller i fortællingen om Peter Pan i Glassalen i Tivoli i København. Her blev hun krediteret Josephine Sophia Ivalo på rollelisten for sin rolle som en af populuserne, der bor på Ønskeøen sammen med havfruerne og de glemte børn.

I december sidste år tonede hun også frem i en mindre rolle i flere afsnit af DR’s julekalender, “Tidsrejsen 2”.

Kongehuset skriver, at prinsesse Isabella fortsætter sin gymnasiale uddannelse på Øregård Gymnasium, hvor hun ventes at blive student i sommeren 2026.

Mandag møder den ældste af de fire søskende, kronprins Christian, ind på Slagelse Kaserne, hvor han fortsætter sin militære uddannelse på løjtnantsuddannelsen.

Den varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Energiselskabet Ørsted vil udstede nye aktier og ad den vej skaffe 60 milliarder kroner til selskabets kasse.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse, der offentliggøres mandag morgen samtidig med regnskabet for første halvår af 2025.

Aktieudvidelsen foregår på den måde, at eksisterende aktionærer vil få fortrinsret til at købe de nye aktier i selskabet.

Staten har allerede sagt ja til at lægge omkring 30 milliarder kroner, svarende til sin ejerandel på 50,1 procent.

Provenuet fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at styrke Ørsteds kapitalstruktur, så der er penge i kassen til de projekter, man har i pipelinen de kommende år.

Der er tale om projekter med en samlet kapacitet på 8,1 gigawatt, som blandt andet omfatter Sunrise Wind-projektet i USA, der alene kræver, at Ørsted skaffer 40 milliarder kroner.

Selskabet havde håbet at kunne skaffe en del af den nødvendige kapital ved at frasælge ejerandele i projektet, men det er ikke lykkedes.

Derfor går man nu til aktionærerne for at skaffe pengene.

– Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden.

– For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer, siger administrerende direktør Rasmus Errboe i pressemeddelelsen.

Kapitaludvidelsen skal formelt godkendes på en generalforsamling 5. september.

Skolernes første uge efter ferien starter pænt og bliver rigtig varm fra onsdag og frem.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen.

– Man kunne have håbet, at de meget varme temperaturer kunne være kommet i sidste uge af sommerferien. Nu kommer de så, den første uge efter at skolen er startet. Men det er jo også dejligt, lyder det.

Derfor er det med at pakke lidt af hvert tøj i rygsækken i løbet af ugen.

– Der er ikke ét svar på det. Det bliver blandet vejr, og det har vi også mandag. Nogle steder har vi i dag en flot start med sol, og andre steder er det mere skyet som i Jylland, siger Erik Hansen.

Mandag holder det overordnet set tørt, og i den østlige del kan der komme nogen sol. I Jylland kan der ligge flere skyer, som bevæger sig østpå.

– Det kan dryppe lidt i eftermiddag i den nordlige del af Jylland, siger han.

Temperaturen kommer op mellem 17 og 22 grader.

Det samme vejr fortsætter tirsdag, hvor der vil være en del skyer. Det kan også dryppe lidt – mest i Jylland. Ellers holder det mest tørt med pænt vejr og solstrejf.

Det bliver mellem 18 og 23 grader, så det bliver en lille smule varmere end mandag, siger Erik Hansen.

– Så får vi ellers noget mere varm luft op fra Centraleuropa, som kommer helt nede fra Spanien og bevæger sig op over os tirsdag.

– Onsdag når den frem, vi får nogen eller en del sol, og temperaturerne kan komme helt op på mellem 23 og 28 grader. Så det bliver en meget varm dag at se frem til, siger meteorologen.

De høje temperaturer fortsætter torsdag og fredag. Det bliver blandet med hensyn til sol og skyer, men luftmassen er meget varm og får temperaturen op på tæt på 28 grader mange steder.

Lokalt kan temperaturerne komme op tæt på 30, men det kræver, at der kommer sol, og det kan stadig dryppe lidt torsdag eller fredag, siger Erik Hansen.

– Men onsdag til fredag kigger vi altså på en decideret varmebølge, som er, når temperaturen tre dage i træk kommer over 25 grader.

– Det er jo skønt, når det er varmt. Selvfølgelig er det ikke så skønt, hvis man sidder ind i et klasseværelse, men mon ikke der bliver lidt tid til at nyde de gode temperaturer også, siger meteorologen.

Myndigheder i Japan advarer mandag millioner af indbyggere om, at de kan blive nødt til at forlade deres hjem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at voldsom regn har medført oversvømmelser og jordskred i den sydvestlige del af Japan. Flere borgere er i den forbindelse blevet meldt savnet.

Tv-optagelser fra forskellige dele af præfekturet Kumamoto viser huse, forretninger og køretøjer, som står i omkring en meters vand, skriver AFP.

Kumamoto ligger på den sydlige ø Kyushu.

Tidligt mandag lokal tid er der i Tamana, som ligger i Kumamoto og er præfekturets hårdest ramte by, i løbet af seks timer faldet 37 centimeter regn. Det oplyser Japans nationale meteorologiske agentur.

– Situationen er livstruende, og sikkerheden skal garanteres med det samme, lyder det fra myndigheden.

– Der kræves maksimal vagtsomhed. Selv i områder, hvor det normalt ikke ventes, at der indtræffer katastrofer.

Ifølge landets brand- og katastrofeberedskabsstyrelse er der blevet udstedt forskellige slags varslinger om evakuering til i alt flere end tre millioner indbyggere i landets sydvestlige regioner.

Omkring 3.484.000 borgere, primært i Kumamoto, er omfattet af Japans mest alvorlige varsling, lyder det. Det fremgår ikke umiddelbart, hvad en sådan varsling indebærer.

En lokal embedsmand siger til AFP, at en mand i byen Kosa i Kumamoto tidligt mandag blev meldt savnet. Det skete, efter at et jordskred fandt sted nær hans hus, da han stod udenfor ved sin bil.

Hans hustru og to børn sad i sikkerhed inde i bilen, lyder det videre.

To personer i byen Fukuoka er ifølge tv-stationen NHK desuden meldt savnet, efter at de søndag angiveligt blev revet med strømmen i en flod, hvor vandstanden som følge af regnen var steget.

I Misato, som også ligger i Kumamoto, har redningsarbejdere forsøgt at nå frem til en ældre mand, som sad fast i sit hus, efter at det blev ramt af et jordskred, fortæller en lokal embedsmand ved navn Kazuhiro Masunaga.

– Regnen var så voldsom, at jeg i fire til fem timer ikke kunne se, hvad der var over for mig, siger Masunaga.

Australien vil formelt anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling i september.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil Israel og Palæstina har opnået permanent status som stater, kan fred kun være midlertidig.

– Australien vil anerkende det palæstinensiske folks ret til deres egen stat, siger Albanese.

De seneste uger har flere lande meldt, at de enten overvejer, planlægger eller vil anerkende en palæstinensisk stat ved FN’s Generalforsamling, der finder sted i New York i slutningen af september.

Udmeldingerne er blandt andet kommet fra større vestlige lande som Frankrig, Storbritannien og Canada.

Albanese tilføjer, at anerkendelsen er betinget af de løfter, som Australien har fået af den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, herunder at Hamas ikke får nogen indflydelse i en fremtidig stat.

– Der er en mulighed åben her, og Australien vil samarbejde med det internationale samfund for at gribe den, siger premierministeren.

Også nabolandet New Zealand går i øjeblikket med overvejelser om at anerkende en palæstinensisk stat. Det siger den newzealandske udenrigsminister, Winston Peters, mandag ifølge Reuters.

Premierminister Christopher Luxons kabinet vil træffe den endelige beslutning i september og præsentere den på FN’s Generalforsamling, siger Peters.

– Vi har i sinde at overveje spørgsmålet nøje og vil derefter handle efter New Zealands principper, værdier og nationale interesser, siger udenrigsministeren og tilføjer:

– New Zealand har i nogen tid gjort det klart, at vores anerkendelse af en palæstinensisk stat er et spørgsmål om hvornår, ikke om.

Det amerikanske militær forbereder sig på aktivering af flere hundrede soldater fra Nationalgarden i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Det siger to unavngivne amerikanske embedsmænd natten til mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har endnu ikke taget en endelig beslutning om, hvorvidt soldaterne skal indsættes eller ej, siger de to embedsmænd.

De tilføjer, at soldaterne er klar til at blive indsat.

Hvilke arbejdsopgaver Nationalgarden vil få, såfremt den indsættes i Washington D.C, er på nuværende tidspunkt uvist, siger en af embedsmændene.

De mulige arbejdsopgaver kan blandt andet være administrative, ligesom der kan være tale om beskyttelse af føderale betjente, lyder det fra embedsmanden.

I sidste uge lød det fra Trump, at han overvejer at tage føderal kontrol over forbundshovedstaden.

Han mener, at kriminaliteten i byen er kommet ud af kontrol og meldte sig parat til at indsætte soldater fra Nationalgarden, hvis ikke der tages hårdere hånd om de kriminelle.

Selv om Donald Trump mener, at kriminalitetsraterne er for høje, så viser statistikkerne et markant fald.

Kriminaliteten i Washington D.C. faldt sidste år til det laveste niveau i næsten 50 år, viser tal fra USA’s justitsministerium.

I de første syv måneder af 2025 er kriminaliteten faldet med yderligere 26 procent, viser statistikker fra politiet.

Fredag blev der på ordre af Det Hvide Hus skruet midlertidigt op for antallet af betjente i byen. Søndag oplyste en embedsmand, at 450 føderale betjente var blevet indsat i byen lørdag.

Trump skrev søndag på sit sociale medie, Truth Social, at han vil have de hjemløse sendt ud af Washington D.C.

– De hjemløse skal flytte ud øjeblikkeligt. Vi vil give jer et sted at bo, men langt væk fra hovedstaden. Kriminelle, I behøver ikke at flytte ud. Vi vil sætte jer i fængsel, hvor I hører til, skrev han.

I samme opslag oplyste han, at han mandag vil holde pressemøde, og at han vil gøre hovedstaden mere sikker.

I mere end 50 år har en lokalt valgt regering i District of Columbia styret forbundshovedstaden. USA’s kongres har en tilsynsførende rolle.

I øjeblikket er District of Columbia ledet af Demokraterne. Hvis Washington D.C. føderaliseres, vil den republikanske præsident få en større magt og det sidste ord.

Den svenske aktivist Greta Thunberg deltager i et nyt initiativ med skibe, der vil sejle til Gaza i slutningen af august for at levere nødhjælp.

Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

– Den 31. august vil vi iværksætte det største forsøg nogensinde på at bryde den ulovlige belejring af Gaza, skriver hun i opslaget.

Over 20 skibe vil sætte sejl fra Spanien og sejle mod Gaza samtidig, lyder det.

I opslaget er vedhæftet en video fra gruppen Global Sumud Flotilla, som står bag initiativet.

Ud over Greta Thunberg kan man i videoen se adskillige andre aktivister og berømtheder, heriblandt den svenske skuespiller Gustav Skarsgård. Han beskriver initiativet som en fælles indsats fra koalitioner, organisationer og almindelige mennesker fra hele verden.

Den 4. september vil mindst 20 skibe tilslutte sig initiativet fra havne i blandt andet Tunesien, skriver Thunberg i opslaget.

Sideløbende vil gruppen af aktivister mobilisere over 44 lande til at deltage i demonstrationer og indsatser til støtte for palæstinensere.

Det fremgår ikke, om Thunberg kommer til at være med om bord på et skib eller en båd som led i initiativet.

I juni var hun med om bord på en båd, der sejlede mod Gaza og havde 12 aktivister om bord. Båden hed “Madleen” og blev opbragt af den israelske hær i internationalt farvand den 9. juni og bugseret til den israelske havn Ashdod.

Thunberg blev deporteret, mens andre aktivister blev tilbageholdt i Israel.

Sejlturen blev organiseret af Freedom Flotilla Coalition, efter at Israel på det tidspunkt var blevet mødt af en voksende international kritik på grund af den humanitære situation i Gaza.

Global Sumus Flotilla stod bag initiativet med båden “Handala”, der i slutningen af juli blev stoppet af israelske soldater, da var på vej til Gaza. Den skulle have leveret nødhjælp til området.

“Handala” befandt sig angiveligt omkring 100 kilometer fra Gazastriben, da israelske soldater gik om bord på den.

Gruppen beskriver på sin hjemmeside sig selv som en uafhængig og international organisation, der ikke har nogen forbindelse til hverken regeringer eller politiske partier.

På donationssiden beskrives det nye initiativ som ikke-voldeligt.

Regeringen vil stoppe den danske rekruttering af sundhedsmedarbejdere fra tredjelande som Indien, Bangladesh og Nepal.

Det skriver Berlingske.

Det sker, fordi der ikke længere er behov for dem i Danmark. Især sygeplejersker er der kommet flere af på hospitalerne, og sundhedsvæsenet er et bedre sted, end det var for få år siden, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Derfor har regeringen fremsat et lovudspil, som fastsætter kvoter for autorisationsansøgninger fra sygeplejersker og andre sundhedspersoner fra tredjelande.

Regeringen præsenterede i januar, at man vil afsøge muligheden for at hente sosu’er og sygeplejersker fra tredjelande, der er lande uden for EU.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) rejste desuden til Indien for at hente sygeplejersker til Danmark i februar sidste år.

Rekrutteringen af sygeplejersker fra Indien og Filippinerne er blevet kritiseret, fordi landene allerede selv mangler sygeplejersker.

Det kan ifølge forskere presse deres sundhedssystemer yderligere, hvis flere af deres sygeplejersker tager til Danmark i stedet for at arbejde i hjemlandet.

Og der er sket en kraftig stigning i antallet af sygeplejersker fra lande som Pakistan, Nepal, Bangladesh og Iran, der gerne vil til Danmark for at arbejde og bo med deres medfølgende familier.

I 2024 og de første fem måneder af i år er der kommet 7310 autorisationsansøgninger fra sundhedsmedarbejdere fra tredjelande, skriver Berlingske.

Derfor er der ikke længere behov for flere, siger Sophie Løhde til avisen.

– De kommer hertil med store forhåbninger for fremtiden, men har ofte svært ved at få en dansk autorisation og ender med at skulle rejse skuffede hjem. Det er bestemt ikke en ønskværdig situation.

De nye regler skal efter planen træde i kraft den 1. oktober.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 6,1 ramte søndag aften provinsen Balikesir i den nordvestlige del af Tyrkiet.

Det oplyser den tyrkiske indenrigsminister, Ali Yerlikaya, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tyrkiets katastrofeberedskabsmyndighed oplyser, at jordskælvet fandt sted klokken 19.53 lokal tid – klokken 18.53 dansk tid.

Rystelserne kunne ifølge myndigheden mærkes i flere af Tyrkiets provinser, heriblandt i den tyrkiske storby Istanbul og turistområdet Izmir.

En person har mistet livet, mens 29 personer er såret som følge af skælvet, oplyser Yerlikaya og tilføjer, at 16 bygninger er styrtet sammen.

– En 81-årig døde efter at være blevet reddet ud fra under murbrokkerne, siger indenrigsministeren ifølge AFP til journalister i distriktet Sindirgi, der var jordskælvets epicenter.

Han tilføjer, at ingen af de 29 tilskadekomne har pådraget sig alvorlige skader.

To personer er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb på Tula-regionen i det vestlige Rusland.

Det melder en regional embedsmand i Rusland og landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet var ifølge kilderne også målrettet regionen omkring den russiske hovedstad, Moskva, og andre russiske regioner.

Ud over de to døde er to personer blevet indlagt på hospitalet efter angrebet, lyder det fra Tulas guvernør, Dmitrij Miljajev, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver Reuters.

Det russiske forsvarsministerium oplyser videre, at dets luftforsvar sent søndag destruerede 27 ukrainske droner på tre timer. Heraf blev 11 registreret i Tula-regionen, én i Moskva-regionen og resten i fire andre regioner.

Tidligere søndag aften lød det ifølge nyhedsbureauet AFP fra ukrainsk politi, at seks personer var blevet dræbt af russiske angreb i Ukraine.

12 personer blev desuden såret i et russisk angreb på en travl busstation i byen Zaporizjzja i den sydlige del af landet.

Meldingerne om angrebene kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har meldt ud, at han skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 15. august.

De to ledere skal på mødet tale om, hvordan Ruslands tre et halvt år lange krig i Ukraine kan blive afsluttet. Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Mødet mellem Trump og Putin skal afholdes i den amerikanske delstat Alaska – et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

USA’s Nato-ambassadør, Matthew Whitaker, siger søndag aften til mediet CNN, at det er muligt, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil deltage i Nato-mødet.

– Jeg tror helt sikkert, at det er muligt, siger han og understreger, at beslutningen ligger hos Trump.

– Hvis han synes, at det er det bedste scenarie at invitere Zelenskyj, så vil han gøre det, siger han.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, sagde søndag, at han håbede og gik ud fra, at Zelenskyj vil deltage i mødet, skriver AFP.

Reuters

En journalist for det arabiske medie Al Jazeera er søndag blevet dræbt i et angreb i Gaza By.

Det skriver Israels militær, IDF, i et opslag på X, mens direktør for al-Shifa-hospitalet fortæller det til Al Jazeera.

Der er tale om den 28-årige journalist Anas al-Sharif.

IDF hævder, at journalisten var en del af den militante Hamas-bevægelse.

– Anas al-Sharif var leder af en terrorcelle i terrororganisationen Hamas og var ansvarlig for at fremme raketangreb mod israelske civile og soldater fra IDF, skriver militæret i opslaget.

Ifølge hospitalsdirektøren ser det ud til, at angrebet var målrettet.

Al-Sharif befandt sig angiveligt i et telt, der var tiltænkt journalister, uden for hospitalets hovedindgang, da teltet blev ramt af et israelsk angreb.

Mindst syv personer har ifølge hospitalsdirektøren mistet livet under angrebet. Ifølge Al Jazeera var to af de dræbte journalister, mens tre var kamerafolk.

Ifølge mediet er ni af dets journalister blevet dræbt i israelske angreb siden 7. oktober 2023, hvor konflikten mellem Israel og Hamas brød ud i lys lue.

Ngo’en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) advarede i juli om, at al-Sharifs liv var i fare på grund af hans reportager fra Gaza.

Irene Khan, der er FN’s særlige rapportør for ytrings- og meningsfrihed, kaldte i samme måned de israelske beskyldninger mod journalisten for ubegrundede, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Israel har beskyldt Al Jazeera for at samarbejde med Hamas og være partisk i dækningen af krigen.

Sidste år lød det fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at hans regering havde besluttet at lukke for mediet i Israel.

Al Jazeera afviste i den forbindelse anklagerne om ensidighed og propaganda fra Israel.

I januar besluttede også den palæstinensiske selvstyremyndighed at lukke midlertidigt ned for udsendelser fra tv-kanalen.

Selvstyremyndigheden begrundede beslutningen med det, som den kaldte “opildnende” materiale.

Mediet er ejet og finansieret af Qatar, som har rolle som mægler i forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og Hamas.

Halvdelen af de anholdte ved en demonstration i Storbritannien lørdag til støtte for gruppen Palestine Action var 60 år eller ældre.

Det viser tal fra politiet i landet ifølge det britiske medie The Guardian.

Palestine Action blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

Siden forbuddet trådte i kraft, har der været afholdt flere demonstrationer over hele Storbritannien til støtte for gruppen.

Ifølge The Guardian var lørdagens demonstration den største siden indførslen af forbuddet.

I alt blev 532 personer anholdt under lørdagens protest, som fandt sted lørdag ved Parliament Square i landets hovedstad, London.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Gennemsnitsalderen for de anholdte var ifølge politiet 54 år.

263 var mænd og 261 kvinder.

Størstedelen blev anholdt, fordi de fremviste skilte eller plakater til støtte for Palestine Action, skriver politiet.

Ti blev anholdt for andre forseelser, heriblandt vold mod betjente og overtrædelse af loven om offentlig orden.

En af de anholdte var 75-årige sir Jonathan Porrit, der har en fortid som regeringsrådgiver. Han er efter anholdelsen blevet løsladt mod kaution.

Porrit fortæller til The Guardian, at han længe har været bekymret over indskrænkningen af borgerrettigheder under skiftende regeringer.

– Jeg synes, at det er en overreaktion fra indenrigsministeren, der forsøger at lukke munden på dem, der er dybt bekymrede over det, der sker i Gaza, siger han om forbuddet mod Palestine Action.

Beslutningen om at forbyde gruppen blev introduceret, efter at to medlemmer af gruppen brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Britisk politi har ifølge AFP anslået, at der blev lavet skader for omkring syv millioner pund. Det svarer til cirka 60,2 millioner kroner.

Forbuddet har også mødt kritik fra andre fronter.

I slutningen af juli kaldte FN beslutningen for et “foruroligende” misbrug af britisk terrorlovgivning.

Seks personer er blevet dræbt af russiske angreb i Ukraine søndag.

Det oplyser ukrainsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samme dag har en russisk bombe ifølge ukrainske myndigheder ramt en travl busstation i byen Zaporizjzja i den sydlige del af landet.

Mindst 12 personer skulle være blevet såret i angrebet ved busstationen.

Derudover oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet, at tre strandgæster er blevet dræbt i kystbyen Odesa ved Sortehavet, da de under svømning i et forbudt område udløste miner.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa omkom de tre gæster i to forskellige eksplosioner.

Områdets guvernør, Oleh Kiper, oplyser til det tyske nyhedsbureau, at der er tale om to mænd og én kvinde, der svømmede i områder, som ikke er godkendt til badning.

Guvernøren nævnte ikke direkte miner, men ifølge dpa er store dele af Odesas kyststrækning fyldt med ikke-eksploderet ammunition.

Meldingerne om fortsatte angreb kommer på et tidspunkt, hvor USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er blevet enige om at mødes den 15. august og diskutere mulige løsninger på krigen.

Det annoncerede både USA og Rusland natten til lørdag.

De to præsidenter skal efter planen mødes i den amerikanske delstat Alaska – et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Inden annonceringen af det forestående møde sagde Trump fredag, at der vil blive foretaget “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale, understreger Zelenskyj i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det, skriver han.

Der er søndag aften kø og langsom trafik på Storebæltsbroen.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.

– Der har været et færdselsuheld på højbroen i østgående retning. Trafikken glider igen, men det går langsomt, siger vagtchefen.

Trafikken har hobet sig op på Østfyn, og det er derfor med at væbne sig med tålmodighed, tilføjer han.

Han fraråder desuden bilister fanget i køen at køre af motorvejen.

– Man skal ikke køre ind til Nyborg for at finde aftensmad. Det er verdens værste idé. Der har aldrig været så meget trafik i Nyborg, som der er lige nu, siger Henrik Strauss.

Vagtchefen estimerer klokken 19.45, at tidshorisonten for den træge trafik fortsætter i en times tid.

Omtrent det samme er meldingen fra vagthavende ved Vejdirektoratet Kim Burkhard.

– Køen er aftagende, og folk kører fremad. Der ser ud til at være en forlænget rejsetid på en time og 20 minutter, siger han lidt efter klokken 20.

Vejdirektoratet anbefaler, at man afventer at køre mod Nyborg og Storebæltsbroen, hvis man endnu ikke er kommet afsted.

– Er man på vej ud i det, vil jeg anbefale, at man tager nogle snacks med i bilen. Det er med at væbne sig med tålmodighed, siger vagthavende Kim Burkhard.

Han forklarer kødannelserne med det tidligere færdselsuheld, og at det ramler sammen med ferietrafikken.

Søndag er den sidste dag, før landets folkeskoler mandag åbner efter sommerferien.

Dagen er en af sommerens mest travle rejsedage, fremgår det af Vejdirektoratets trafikprognose for sommerperioden.

Den danske golfspiller Jacob Skov Olesen endte søndag som delt nummer tre ved DP World Tour-turneringen Nexo Championship i Skotland.

Danskeren indledte søndagens fjerde og sidste runde på en delt femteplads, men spillede sig op i stillingen.

Jacob Skov Olesen kunne endda have snuppet andenpladsen, men han sluttede turneringen af med en bogey på både 17. og 18. hul.

Samlet endte han tre slag under par efter søndagens runde i par. Engelske Joe Dean var samlet set et slag bedre end Jacob Skov Olesen.

Sejren var der ingen tvivl om. Skotten Grant Forrest vandt turneringen ganske suverænt med samlet otte slag under par.

Han var så langt foran konkurrenterne inden sidste hul, at end ikke en dobbeltbogey på 18. hul kunne bringe sejren i fare. Sejren indbringer ham små tre millioner kroner.

USA arbejder på at arrangere et møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News søndag, skriver Reuters.

I interviewet fortæller vicepræsidenten dog, at han ikke mener, at det vil være “produktivt” for Putin at mødes med Zelenskyj, før den russiske præsident har haft et møde med den amerikanske præsident, Donald Trump.

De to præsidenter skal efter planen mødes i den amerikanske delstat Alaska 15. august.

Det annoncerede både USA og Rusland natten til lørdag.

Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Mødet mellem Trump og Putin skal afholdes i den amerikanske delstat Alaska. Et område, som var russisk, indtil Rusland solgte det til USA i 1867.

Inden annonceringen af det forestående møde sagde Trump fredag, at der vil blive foretaget “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland, og at spørgsmålet snart ville blive drøftet.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale, understreger Zelenskyj i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det, skriver han.

Den amerikanske cykelrytter Brandon McNulty (UAE) havde fart i enkeltstartscyklen og vandt søndag Polen Rundt, efter at han vandt 7. og sidste etape.

McNulty indledte dagen som samlet nummer to, men satte konkurrenterne på plads. Han vandt enkeltstarten med en vindertid på 14 minutter og 31 sekunder.

Det var 12 sekunder hurtigere end italieneren Lorenzo Milesi (Movistar), som blev toer på enkeltstarten.

Ineos-rytteren Victor Langellotti fra Monaco startede etapen som sidste rytter iført den gule førertrøje. I mål var han dog 46 sekunder langsommere end McNulty, og Langellotti missede endda podiet med to sekunder. Han sluttede som nummer fem samlet.

Med på podiet havde McNulty de to italienere Antonio Tiberi (Bahrain Victorious) og Matteo Sobrero (Bora).

Sidste år vandt Jonas Vingegaard Polen Rundt. Men den danske Visma-stjerne var ikke med i årets løb.