Seneste nyheder

Den danske landsholdsspiller Michala Møller forlader Team Esbjerg efter indeværende sæson.

Det skriver håndboldklubben på sin hjemmeside.

Det er ikke med Esbjergs gode vilje, at man siger farvel til 25-årige Møller, der var en del af det danske landshold ved den netop overståede slutrunde.

– Vi har været i dialog med Michala om en forlængelse af kontrakten, men hun ønsker at videreudvikle sit store håndboldtalent i en anden klub, og det har vi fuld forståelse for, siger bestyrelsesformanden i Team Esbjerg, Bjarne Pedersen.

I 2021 var Møller egentlig på vej til Holstebro Håndbold fra det daværende Herning-Ikast Håndbold, men det lykkedes Esbjerg at gafle backen.

Michala Møller, der har spillet 60 landskampe, har i Esbjerg blandt andet været med til at vinde to mesterskaber, fire pokaltitler og to Champions League-bronzemedaljer.

– Jeg kan mærke, at det er det rette tidspunkt for mig at prøve noget nyt og udfordre mig selv – og det glæder jeg mig til. Men først og fremmest er fokus på at gøre sæsonen færdig, og jeg vil gøre alt for at slutte godt af i Team Esbjerg, siger Michala Møller.

Møller fortsætter karrieren i ungarske FTC, hvor hun genforenes med den tidligere Team Esbjerg-træner Jesper Jensen. Det fremgår af FTC’s hjemmeside.

Den tidligere Team Esbjerg-back Mette Tranborg spiller allerede i FTC, der for nylig kunne fortælle om tilgangen af endnu en spiller fra den vestjyske klub i form af landsholdsmålmand Anna Kristensen.

Tyrkiet har nedskudt en drone, der fløj tæt på landets luftrum over Sortehavet.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters i en udtalelse.

Dronen “blev opdaget og sporet som en del af rutinemæssige procedurer” og blev identificeret som “et ubemandet luftfartøj, der var ude af kontrol”, lyder det ifølge AFP fra ministeriet.

Ministeriet oplyser, at F-16-kampfly fra både Tyrkiet og Nato blev sendt afsted for at sikre det tyrkiske luftrum, efter at dronen blev opdaget.

Den blev skudt ned i et sikkert område, understreger ministeriet.

Ministeriet kommer ikke ind på hverken dronens oprindelse eller type. Det fremgår heller ikke, hvad myndighederne skød dronen ned med.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarede lørdag imod, at Sortehavet bliver det, han betegner som et konfrontationsområde mellem Ukraine og Rusland.

Meldingen fra Erdogan kom, efter at russiske angreb på ukrainske havne i sidste uge beskadigede tre tyrkisk-ejede fragtskibe.

Blandt andet blev et tyrkisk skib fredag beskadiget i et russisk luftangreb nær den ukrainske havneby Odesa, få timer efter at Erdogan havde talt med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Få dage inden truede Rusland med at “afskære Ukraine fra havet”, fordi et ukrainsk angreb havde beskadiget tre tankskibe fra den russiske skyggeflåde på vej til Rusland.

Ukraine har flere gange udført angreb på den såkaldte russiske skyggeflåde i Sortehavet, der er et hav omkranset af blandt andre Tyrkiet og Ukraine.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Ukraine har gentagne gange opfordret til hårdere internationale tiltag mod Ruslands skyggeflåde, som landet mener eksporterer store mængder olie og finansierer krigen i Ukraine på trods af vestlige sanktioner.

Tyrkiet, hvis nordlige kyst vender ud mod Ukraine og den annekterede Krimhalvø, har opretholdt tætte bånd til både Ukraine og Rusland siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, skriver AFP.

Kvinden Chavi og hendes lille søn var til stede ved det jødiske arrangement på Bondi Beach i den australske storby Sydney i søndags, da to bevæbnede mænd pludselig åbnede ild.

– Jeg hører sådan et “bang, bang”, og jeg forbinder den lyd med fyrværkeri, fortæller hun til det australske medie ABC.

Da hun indså, at lydene ikke var fyrværkeri, men at hun befandt sig midt i et skyderi, kastede hun sig ned på jorden for at beskytte sit barn.

– Jeg brugte bare min krop til at skærme mit barn og brugte min egen krop som skjold for min baby, siger Chavi til ABC.

– Hans ansigt er helt rødt. Han har sved, der løber ned ad ham. Han skriger hysterisk, og jeg er bare der og forsøger at beskytte mit barn, tilføjer hun.

Moren siger, at hun ikke længere føler sig sikker som jøde i Australien.

– Jeg ved ikke, om jeg ønsker, at mit barn skal vokse op i et land, der er fyldt med had, lyder det fra Chavi.

Både Chavi og hendes søn slap med livet i behold efter angrebet, der i alt kostede 16 mennesker livet, heriblandt en af de to formodede gerningsmænd.

Australsk politi siger på baggrund af den indledende efterforskning, at der var tale om et terrorangreb, der tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

To flag fra den ekstremistiske bevægelse er blevet fundet i en af de to formodede gerningsmænds bil sammen med eksplosive anordninger.

24 personer er fortsat indlagt med kvæstelser efter skyderiet – flere er i kritisk tilstand.

Antallet af antisemitiske hændelser er steget i Australien, siden krigen i Gazastriben brød ud i oktober 2023, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nogle jøder mener ikke, at der er blevet gjort nok for at bekæmpe had mod jøder i Australien. Det gælder blandt andet en datter til en Holocaust-overlever, som blev såret under søndagens skyderi ved stranden i Sydney.

– Det handler ikke om, at de to personer havde et våben. Det handler om, at had mod det jødiske mindretal i Australien har fået lov til at ulme, siger 53-årige Victoria Teplitsky til Reuters.

Den venezuelanske oppositionsleder María Corina Machado, som er årets modtager af Nobels fredspris, fik et brud på en ryghvirvel under sin hemmelige flugt fra Venezuela i sidste uge.

Det oplyser en talskvinde for Machado ifølge nyhedsbureauet AFP.

Machado har tidligere sagt, at hun frygtede for sit liv under den farlige rejse for at komme til Oslo for at modtage Nobels fredspris.

Den norske avis Aftenposten skrev som det første medie mandag, at Machado kom til skade, da hun flygtede i en fiskerbåd, der sejlede i kraftig vind og høje bølger.

– Bruddet på ryghvirvlen er bekræftet, siger Claudia Macero, talskvinde for Machado.

– For nu vil der ikke blive offentliggjort yderligere informationer ud over det, der står i artiklen (i Aftenposten, red.), tilføjer hun.

Ifølge Aftenposten er Machado blevet undersøgt af læger på et hospital i den norske hovedstad.

Efter at 58-årige Machado ankom til Oslo natten til torsdag i sidste uge, har hun ifølge AFP flere gange sagt, at hun ønskede at se en læge – uden dog at give yderligere detaljer.

Hun skulle have deltaget i den officielle Nobelprisceremoni i Oslo onsdag, men nåede det ikke til tiden.

Hun ankom i al hemmelighed natten til torsdag. Senere på natten trådte hun ud på balkonen af Grand Hotel i Oslo til stor jubel for de fremmødte.

Bruddet på ryghvirvlen forhindrede heller ikke Machado i efterfølgende at gå ned på gaden, klatre over en afspærring og hilse på tilhængerne.

Den venezuelanske oppositionsleder har levet i skjul i Venezuela i længere tid – af frygt for præsident Nicolás Maduros regering.

Machado har anklaget Maduro for at have stjålet præsidentposten ved valget i 2024, hvor Machado blev forhindret i at stille op.

Venezuelas præsident har da heller ikke meget til overs for meldingerne om, at hans politiske rival har fået en skade i ryggen.

– Machado siger, at hun har en brækket ryghvirvel. Det, der er brækket, er hendes hjerne og hendes sjæl, for hun er en djævel – hun hader Venezuela, hun hader jer, siger Maduro ifølge AFP.

Det fly, som Machado brugte til at ankomme til Oslo, lettede onsdag morgen fra en ø nær Venezuela ved navn Curaçao med et stop i USA, før flyet fløj videre til Norge.

Det viser flydata, som mediet CNN har verificeret.

Det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, melder natten til tirsdag dansk tid, at den i internationalt farvand har udført dødelige angreb mod tre skibe.

Det sker i et opslag på det sociale medie X.

Otte mænd har mistet livet i angrebene, fremgår det.

– Efterretninger bekræftede, at skibene sejlede langs kendte narkohandelsruter i det østlige Stillehav og var involveret i narkotikahandel.

– I alt otte mandlige narkoterrorister blev dræbt i aktionerne – tre i det første fartøj, to i det andet og tre i det tredje, lyder det i opslaget.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebene er blevet udført.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har tirsdag besøgt Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i Sydney.

Albanese har offentliggjort en video på det sociale medie X, hvor man ser premierministeren trykke hånd med manden, der i flere medier beskrives som “Bondi-helten”.

– Dit hjerte er stærkt. Dit mod er inspirerende, siger Anthony Albanese til Ahmed al-Ahmed, som ligger i en hospitalsseng med forbindinger på armene og takker for de rosende ord.

43-årige Ahmed al-Ahmed, som er far til to børn, blev selv skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk arrangement ved stranden.

16 mennesker blev dræbt – heriblandt en 10-årig pige og en af de to formodede gerningsmænd.

Myndighederne beskriver det som et terrorangreb målrettet det jødiske samfund. Flere personer er stadig indlagt i kritisk tilstand.

Ahmed al-Ahmed var på Bondi Beach med nogle venner og på vej til at købe en kop kaffe, da skyderiet begyndte, skriver det australske medie ABC.

På videooptagelser fra Bondi Beach kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Australiens premierminister siger, at det var en stor ære at møde al-Ahmed.

– Han er en ægte australsk helt. Han er meget ydmyg, siger Anthony Albanese ifølge ABC.

– Han besluttede at handle, og hans mod er en inspiration for alle australiere, lyder det fra Albanese.

Premierministeren fortæller også ABC, at han mødtes med al-Ahmeds mor og far, som er på besøg fra Syrien.

På mindre end 24 timer er over en million australske dollar – omkring 4,2 millioner kroner – blevet indsamlet til Ahmed al-Ahmed. Indsamlingen foregår gennem hjemmesiden Gofundme.

Den indledende efterforskning peger på, at et masseskyderi søndag på Bondi Beach i Sydney i Australien var et terrorangreb inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det oplyser Mal Lanyon, der er politichef i delstaten New South Wales, ifølge det australske medie ABC på et pressemøde natten til tirsdag.

Han oplyser, at der blev fundet to Islamisk Stat-flag i én af de to formodede gerningsmænds bil sammen med eksplosive anordninger, der efterfølgende blev desarmeret.

– Vi fortsætter med at arbejde med motivet bag den her tragedie, siger Mal Lanyon.

Politiet efterforsker desuden, hvorfor de to formodede gerningsmænd tog på en rejse til Filippinerne i november, siger han.

– Jeg tror, vi har været ret klare i spyttet omkring, at årsagen til, at de rejste til Filippinerne i november, og hvor de tog hen, er ukendt på nuværende tidspunkt og er genstand for efterforskningen.

– Vi taler om noget, der er retrospektivt efter en forfærdelig forbrydelse. Det her bliver efterforsket grundigt, siger han ifølge ABC.

Ifølge Filippinernes immigrationsmyndighed ankom de to formodede gerningsmænd til landet 1. november og rejste ud igen 28. november, skriver nyhedsbureauet AFP. Faren rejste ind i Filippinerne som indisk statsborger, lyder det.

Flere medier har tidligere skrevet, at den ene formodede gerningsmand, den 24-årige Naveed Akram, for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Naveed Akram er indlagt på hospitalet, men er stabil. Hans far, den 50-årige Sajid Akram, som er den anden mistænkte gerningsmand, blev dræbt af politiet under skyderiet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, sagde på et pressemøde mandag, at den 24-årige Naveed Akram blev efterforsket i et halvt år.

Albanese er også til stede på pressemødet. Han og hans regering har fået kritik fra blandt andre Israel og repræsentanter for det jødiske samfund i Australien for ikke at gøre nok for at bekæmpe antisemitisme.

På pressemødet siger Albanese, at “islams perversion absolut er et problem”, skriver ABC.

– IS er skabt ud fra en ond ideologi, der er blevet kritiseret ikke kun af den australske regering, men også globalt, siger han.

15 personer – inklusiv den ene formodede gerningsmand – blev dræbt i angrebet, der fandt sted søndag morgen dansk tid i Bondi Beach under en fejring af den jødiske højtid Hannukah.

USA’s præsident, Donald Trump, klassificerer stoffet fentanyl som et masseødelæggelsesvåben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Ingen bombe gør, hvad det her (fentanyl, red.) gør – 200.000-300.000 personer dør hvert år, så vidt vi ved, siger Trump.

Han udtaler sig ved underskrivelsen af en præsidentiel bekendtgørelse, der placerer fentanyl i samme kategori som atomvåben og kemiske våben.

Trumps påstand om dødsfald relateret til fentanyl stemmer ikke overens med tallene fra USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC.

Herfra lyder det, at der i 2024 blev registreret omkring 80.000 dødsfald af overdosis i USA, skriver AFP. Cirka 48.000 af de dødsfald skyldtes syntetiske opioider.

Fentanyl er en smertelindrende opioid. Det anvendes som receptpligtig medicin mod smerter, men kan også tages som rusmiddel købt illegalt.

I mandagens bekendtgørelse står der, at ulovlig fentanyl er “tættere på at være et kemisk våben end narkotika”.

Der står også, at fremstilling og distribution af stoffet truer USA’s nationale sikkerhed.

Det amerikanske medie CBS News skriver, at USA’s forsvarsministerium, Pentagon, og justitsministeriet med bekendtgørelsen anvises til at tage yderligere handling for at bekæmpe produktion og distribution af fentanyl.

Ifølge mediet betyder det, at Pentagon kan bistå justitsministeriet med ressourcer til at håndhæve lovgivningen om fentanyl. Det betyder også, at justitsministeriet sandsynligvis vil gå efter strengere straffe for fentanyl-relaterede lovovertrædelser.

Klassificeringen af fentanyl som et masseødelæggelsesvåben er ifølge AFP en optrapning af Trump-administrationens krig mod påståede narkoterrorister.

USA har i Latinamerika blandt andet angrebet en række både, som ifølge landet smuglede narko, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet siden begyndelsen af september.

USA’s præsident, Donald Trump, har lagt sag an mod det britiske medie BBC.

Det viser retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Trump anklager i søgsmålet BBC for æreskrænkelse. Det sker på baggrund af en dokumentar, hvor mediet har klippet i en tale, som Trump holdt i 2021.

Sagen handler om tv-dokumentaren “Trump: En chance til?”, som blev sendt på BBC op til præsidentvalget i USA i 2024.

Den viser Trump holde tale til sine støtter umiddelbart inden stormen på Kongressen, der fandt sted 6. januar 2021.

Sætningerne er klippet sammen på en måde, så det fremstår, som om han direkte opfordrede sine tilhængere til de efterfølgende uroligheder.

Ifølge Reuters opfordrer Trump i et klip eksempelvis sine støtter til at “kæmpe som bare pokker” (“fight like hell”, red.), mens det er udeladt, at han talte om en fredelig protest.

Trump kræver fem milliarder dollar – omkring 32 milliarder kroner – i erstatning for hvert af to anklagepunkter. Det ene anklagepunkt lyder på æreskrænkelse, mens det andet er en anklage om, at BBC har overtrådt den delstatslige lov Florida Deceptive and Unfair Trade Practices Act (FDUTPA).

Den forbyder virksomheder at bruge vildledende eller urimelig handelspraksis.

Trumps advokater har sagt, at BBC med dokumentaren har forvoldt ham det, de kalder overvældende økonomisk skade og skade på hans omdømme.

“Trump: En chance til?” er ikke blevet vist i USA.

Ifølge Reuters kan årsagen til, at Trump alligevel har lagt sag an i USA, være, at æreskrænkelsessager i Storbritannien skal anlægges inden for et år efter offentliggørelsen – hvilket i Trumps tilfælde altså er for sent.

For at vinde over den amerikanske forfatnings juridiske beskyttelse af ytringsfrihed og pressefrihed skal Trump ikke blot bevise, at redigeringen var misvisende og æreskrænkende, men også at BBC bevidst vildledte seerne eller handlede hensynsløst.

Det var i en artikel fra avisen Daily Telegraph, at det kom frem, hvordan talen var klippet sammen. I artiklen blev en intern rapport fra BBC offentliggjort.

Den indeholdt også kritik af andre dele af BBC’s nyhedsproduktion og førte til, at både generaldirektør Tim Davie og nyhedschef Deborah Turness gik af.

Sent mandag aften dansk tid sagde Trump, at han snart ville lægge sag an mod BBC – og at det ville ske enten mandag eller tirsdag.

Det er lidt over en måned siden, at Trump første gang sagde, at han havde planer om at sagsøge mediet for mellem én og fem milliarder dollar.

BBC har natten til tirsdag ikke umiddelbart kommenteret søgsmålet.

Bestyrelsesformanden for public service-mediet BBC, Samir Shar, har i en e-mail til de ansatte tidligere skrevet, at mediet er fast besluttet på at tage kampen op mod ethvert søgsmål, der kunne komme fra Donald Trump.

BBC har også tidligere oplyst, at Samir Shar har sendt et brev til Trump, hvori han har undskyldt for klippet. Mediet har dog samtidig fastholdt, at det ikke mener, at der er grundlag for et sagsanlæg.

USA’s præsident, Donald Trump, får kritik fra flere sider for et opslag på sociale medier om den afdøde filminstruktør Rob Reiner.

I opslaget kobler præsidenten dødsfaldet sammen med Reiners politiske holdninger. Det sker i en tilsyneladende ironisk tone.

På Truth Social skriver præsidenten, at Reiner og hans hustru døde “angiveligt på grund af den vrede, han skabte hos andre gennem den omfattende, ubøjelige og uhelbredelige lidelse, der er kendt som Trump-forstyrrelsessyndromet”.

Reiner og hans 70-årige hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i Los Angeles.

Sønnen Nick Reiner er blevet sigtet for drab på sine forældre.

Amerikanske medier rapporterer, at Reiner-parret var blevet stukket ihjel.

To republikanske Trump-kritikere har på sociale medier kaldt præsidentens opslag for upassende.

– Uanset hvordan man har det med Rob Reiner, så er det en upassende og respektløs måde at omtale en mand, som netop er blevet brutalt myrdet, skriver kongresmedlemmet Thomas Massie fra Kentucky.

Marjorie Taylor Greene, der tidligere var Trump-støtte, men siden er endt i strid med præsidenten, stemmer i.

– Dette er en familietragedie. Det handler ikke om politik eller politiske fjender, skriver Greene, der sidder i Repræsentanternes Hus.

Trump skriver i opslaget blandt andet om Rob Reiner:

– Han var kendt for at have drevet folk til vanvid med sin voldsomme besættelse af præsident Donald J. Trump og med sin åbenlyse paranoia, som nåede nye højder, mens Trump-administrationen overgik alle mål og forventninger om storhed (…), skriver Trump.

– Må Rob og Michele hvile i fred!, afslutter den amerikanske præsident sit opslag.

Rob Reiner, der blev 78 år, er kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier, blandt andet i serien “All in the family” og “New girl”.

Europæiske ledere foreslår i en fælles udtalelse en europæisk-ledet “multinational styrke” med amerikansk støtte. Den skal være med til at opretholde en forhandlet fred i Ukraine.

Det fremgår af en fælles udtalelse underskrevet af blandt andet Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark.

Styrken skal være en del af “robuste sikkerhedsgarantier” til Ukraine.

Garantierne skal afskrække Rusland fra at bryde en eventuel fremtidig fredsaftale og skal udgøres af bidrag fra “villige” lande.

– Den (styrken, red.) vil bidrage med genopbygningen af Ukraines styrker, med at sikre det ukrainske luftrum og med at understøtte sikkerhed til havs, heriblandt ved at operere inde i Ukraine, står der i udtalelsen.

Udtalelsen fastslår også, at Ukraines hær bør opretholde en styrke på 800.000 personer i fredstid for at kunne forsvare sig. Et tidligere amerikansk udspil satte angiveligt et loft på 600.000.

Den fælles udtalelse kommer mandag aften, mens en lang række europæiske ledere er i Berlin for at mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), befinder sig der.

I alt stiller 11 europæiske ledere sig bag udtalelsen mandag aften. Derudover har også EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Antonio Costa underskrevet den.

Mette Frederiksen understreger i et opslag fra Statsministeriet på det sociale medie X, at “en retfærdig og varig fred skal respektere Ukraines suverænitet”.

– Vi må ikke acceptere, at grænser flyttes med magt. Et frit og sikkert Ukraine er en forudsætning for et frit og sikkert Europa, lyder det fra statsministeren i opslaget mandag aften.

Zelenskyj landede i Tyskland i weekenden og har søndag og mandag holdt møder med amerikanske udsendinge, herunder USA’s særlige udsending Steve Witkoff, om en fredsaftale.

Siden har Zelenskyj sagt, at møderne ikke var “lette”, men at der var “reelle fremskridt angående spørgsmålet om sikkerhedsgarantier”.

Til gengæld signalerede præsidenten, at det var svære forhandlinger om territorier.

Ifølge en kilde med kendskab til samtalerne sagde amerikanske forhandlere mandag til Ukraine, at landet skal gå med til at trække sine styrker ud af Donetsk-regionen, hvis der skal komme en fredsaftale. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har indtaget store dele af Donetsk, som ligger i Østukraine. Men Ukraine holder stadig fast i omkring 20 procent af regionen, som Rusland har forsøgt at gøre krav på med en annektering, der ikke anerkendes af europæiske lande og Ukraine.

USA var ganske utilfreds med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, da israelske styrker i weekenden angreb og dræbte en Hamas-leder i Gaza.

Det siger to unavngivne amerikanske embedsfolk til mediet Axios.

De fortæller, at Det Hvide Hus har sendt en streng besked til Netanyahu, hvor det fremgår, at angrebet i USA’s øjne er et brud på våbenhvilen.

En af kilderne sætter ord på, hvad meddelelsen nærmere indeholdte:

– Det Hvide Hus’ besked til Netanyahu var: “Hvis du gerne vil ødelægge dit omdømme og vise, at du ikke overholder aftaler, så skal du være velkommen til det, men vi vil ikke tillade, at du ødelægger præsident Trumps omdømme, efter at han tilvejebragte aftalen i Gaza”, siger kilden.

USA’s præsident, Donald Trump, har selv fremhævet, at det lå ham meget på sinde at få en våbenhvile i Gaza.

Den trådte i kraft 10. oktober, men siden har der været adskillige israelske angreb i Gaza.

Israel har samtidig beskyldt den militante Hamas-bevægelse for at angribe israelske styrker i området.

Det er også den forklaring, som en israelsk embedsmand lægger frem over for Axios.

Drabet på Raad Saad, som rangerede næstøverst i Hamas’ militære gren, skete som en reaktion på Hamas’ brud på våbenhvilen, lyder det fra embedsmanden, hvis navn ikke nævnes.

Angrebet havde til formål at sikre, at våbenhvilen kunne fortsætte, lyder det videre.

Embedsmanden bekræfter, at Det Hvide Hus var utilfreds med angrebet. Men beskeden til Netanyahu var mildere, end de amerikanske kilder siger, lyder det fra israeleren.

USA skrev blot, at der er “visse arabiske lande”, som opfatter angrebet som et brud på våbenhvilen, siger embedsmanden.

Mandag aften har flere danske banker oplevet tekniske problemer, men alle tjenester kører igen.

Serviceleverandøren JN Data, der blandt andet har BEC, Nykredit, Jyske Bank og Bankdata som kunder, skriver natten til tirsdag på hjemmesiden, at net- og mobilbank samt alle andre systemer fungerer normalt.

– Det er nu blevet bekræftet, at alle JN Datas systemer og services var tilbage i normal drift klokken 23.05. Det betyder, at alle kundevendte services som kreditkort samt net- og mobilbank var kørende fra det tidspunkt.

– Vi følger naturligvis udviklingen tæt hele natten, så vi sikrer fortsat stabil drift for vores kunder, lyder det.

JN Data arbejder på at finde årsagen til de tekniske problemer for at sikre, at lignende fejl ikke kan opstå fremadrettet.

Tidligere mandag aften lød det fra JN Data, at fejlen var lokaliseret, og at man arbejdede på at få alle tekniske løsninger op at køre igen. Ifølge JN Data har der været problemer siden omkring klokken 18.

– For JN Datas kunder betyder det, at services som kort, netbank, mobilbank og straksoverførsler er ramt af fejlen, lød meldingen tidligere.

Datacentralen Bankdata, der leverer it-løsninger til en række danske banker, oplyste mandag aften, at flere banker oplevede tekniske udfordringer.

Ifølge hjemmesiden Downdetector oplevede brugere problemer med en række banker, herunder Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit.

Bankdata leverer it-løsninger til syv banker. Det er AL Sydbank, Jyske Bank, Ringkøbing Landbobank, SJF Bank, Skjern Bank, Djursland Bank og Kreditbanken.

Virksomheden BEC, der er it-leverandør til finanssektoren herunder Nykredit og Arbejdernes Landsbank, meldte tidligere mandag aften også om problemer. Det skriver Ekstra Bladet.

Erhvervsministeriet har oplyst i en skriftlig kommentar, at myndighederne er opmærksomme på, at flere banker oplever nedbrud.

– Myndighederne følger sagen tæt og er i dialog med relevante parter, lød det.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, ser en af de måske hidtil bedste chancer for at opnå fred – og som en start for at få en våbenhvile – siden begyndelsen på krigen i Ukraine.

– For første gang siden krigen begyndte, lader en våbenhvile nu til at være mulig, skriver Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, på X mandag aften.

Tidligere har der kun været ret korte eller begrænsede våbenhviler under Ruslands invasion af Ukraine.

Efter et opkald med europæiske ledere mandag aften udtrykker også USA’s præsident, Donald Trump, optimisme.

– Jeg tror, at vi er tættere på nu end nogensinde før, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Selv om der er bedre fredsmuligheder end længe, er der dog endnu et stykke vej til en egentlig fred, lod Merz dog forstå i udtalelser tidligere mandag.

– Vi har i de seneste dage oplevet stor diplomatisk drivkraft, måske den største siden krigens begyndelse den 24. februar 2022, sagde han på et pressemøde sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Berlin.

– Vi har nu en chance for en ægte fredsproces for Ukraine. Denne spire er endnu lille, men chancen er ægte, fortsatte Merz.

Han sagde, at spørgsmålet om territorier fortsat er helt centralt. Det er op til ukrainerne og deres præsident at nå frem til en beslutning om netop det.

Til det sagde Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters, at spørgsmålet om territorier er smertefuldt.

Mens der stadig lader til at være svære punkter om territorier, meldes der om fremskridt på punktet sikkerhedsgarantier.

Ukraine har bedt om, at USA og Europa garanterer for Ukraines sikkerhed, hvis der bliver forhandlet en fredsaftale på plads. Det skal afholde Rusland fra en eventuel ny invasion.

Merz sagde mandag, at en våbenhvile skal understøttes af “substantielle juridiske og materielle sikkerhedsgarantier”, og her har USA lagt et nyt forslag på bordet.

– Det er i sandhed bemærkelsesværdigt. Det er et vigtigt skridt fremad, som jeg i høj grad byder velkommen, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

De sikkerhedsgarantier, som er på bordet i forbindelse med forhandlingerne i Berlin, svarer ifølge en amerikansk embedsmand til artikel 5 i Nato-traktaten.

Det sagde embedsmanden, der udtaler sig anonymt, under et opkald mandag med journalister ifølge Reuters.

Natos artikel 5 kaldes også for Natos musketered. Her forpligter medlemmerne af Nato sig til at forsvare ethvert land i alliancen, der måtte blive angrebet.

Embedsmanden sagde videre, at tilbuddet ikke vil være gældende for evigt. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har løbende presset på for at få fremskridt i fredsprocessen.

I løbet af mandag aften har flere europæiske ledere sluttet sig til samtalerne i Berlin.

Efter tre timer og nogle tekniske problemer blev der meldt udsolgt af de velkendte røde postkasser, der har stået rundt i landet i årtier.

Det oplyser PostNord Danmark skriftligt til Ritzau.

Mandag klokken 10 blev salget af 1000 af postkasserne sat i gang på Føtex’ hjemmeside.

Men kort efter brød hjemmesiden ned på grund af den store interesse. Det bekræftede pressechef i Salling Group Jacob Nielsen til B.T. mandag middag.

Hjemmesiden kom dog op at køre igen, og alle 1000, der var sat til salg, blev udsolgt.

Kommunikationsdirektør ved PostNord Danmark Andreas Brethvad er glad for den store interesse.

– Det har været helt fantastisk at se postkasserne blive udsolgt på så få timer. Vi er enormt glade for danskernes store interesse i de ikoniske røde postkasser, lyder det fra ham i et skriftligt svar til Ritzau.

Postkasserne blev solgt for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De 2000 kroner var prisen på en brugt postkasse med få synlige spor, mens der var en rabat at hente på 500 kroner, hvis man var til en postkasse med lidt mere synlig historik.

Pengene fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen, der kulminerer med et indsamlingsshow på DR den 31. januar.

Postkasserne er blevet sat til salg, da PostNord uddeler sit sidste brev i Danmark, når året rinder ud.

Fra nytår er det distributionsselskabet Dao, som overtager brevomdelingen i Danmark.

PostNord sætter yderligere 200 postkasser på auktion i januar. Her er der blandt andet tale om postkasser, der har hængt på udvalgte lokationer i Danmark – eksempelvis Københavns Hovedbanegård.

Nogle af de 200 postkasser vil være udsmykket af en række danske kunstnere.

De postkasser, der sættes på auktion i januar, vurderes til at få en større værdi end de 1500 kroner og 2000 kroner. De penge bliver også doneret til Danmarks Indsamling.

De danske postkasser blev introduceret af postvæsnet sammen med frimærket i 1851. Dengang havde postkasserne forskellige farver.

13 postkasser blev sat op i den danske hovedstad, hvorefter de blev en del af gadebilledet i hele landet.

I 1876 begyndte postkasserne at ligne dem, vi kender fra i dag.

Dao har i en periode været i gang med opsætningen af 1500 af deres egne røde postkasser, som kan findes i de såkaldte Daoshops.

Region Syddanmark vil ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at låne yderligere 517,5 millioner kroner til at bygge det nye supersygehus i Odense.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Det er regionsrådet, der har besluttet, at det er nødvendigt at låne flere penge til byggeriet, som ad flere omgange er blevet forsinket.

Det nye beløb bliver lagt oveni en låneanmodning fra 2024 på knap en milliard.

Den kom som en del af en aftale mellem regionen og totalentreprenøren Odense Hospital Project Team, hvor der blev lagt en ny plan for, hvornår sygehuset skulle stå færdigt.

Men et år senere har man altså besluttet i regionsrådet at ansøge om flere penge.

Det er sket efter anbefaling fra en taskforce i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

– Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet anbefaler os at sætte flere midler af til reserven, så lytter vi selvfølgelig. Derfor har vi aftalt en ny reservestrategi, der polstrer reserven yderligere og gør os mindre sårbare over for uforudsete udgifter.

– Det er naturligvis ærgerligt, at det er nødvendigt, men nu må tiden vise, om vi får brug for hele beløbet, siger han.

Det nye universitetshospital i Odense, kaldet Nyt OUH, skulle have stået klar i 2022.

Men byggeriet er blevet meget forsinket, og forventningen er nu, at de første patienter kan indlægges i slutningen af 2027.

EU har sat yderligere 40 skibe fra den russiske flåde på sanktionslisten.

Dermed forsøger EU at afskære Rusland fra at tjene penge, der kan bruges på krigen i Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles.

– Ruslands skyggeflåde sørger for kontanter til Rusland. Det vil vi beskære.

– Vi sætter yderligere 40 skibe på sanktionslisten, og fremover vil vi sanktionere på rullende basis hver måned, siger Kaja Kallas.

Dermed behøver EU-landene ikke vente på enighed om en hel sanktionspakke, før nye skibe kan komme på listen.

EU har allerede gennemført 19 sanktionspakker i forsøget på at ramme blandt andet russiske banker, energiselskaber, skyggeflåden og enkelt personer og enheder i Rusland.

Men forhandlingerne om de store sanktionspakker er ofte langvarige og svære, fordi Ungarn truer med at sige nej.

Da sanktionspakkerne skal vedtages med enstemmighed, er Ungarn reelt udstyret med vetoret.

Ved at overgå til rullende udpegning af skibe kan EU komme uden om det problem.

Samtidig kan der arbejdes videre på en 20. sanktionspakke, siger Kaja Kallas.

– Vi venter ikke længere på de store sanktionspakker, men bevæger os fremad hver måned. Rusland bliver mere kreativ, og derfor skal vi rykke hurtigere.

– Derfor gør vi det nu på rullende basis, hver måned. Og så arbejder vi parallelt på den 20. sanktionspakke, siger Kaja Kallas.

En 41-årig mand idømmes otte måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år for medvirken til mandatsvig.

Sådan lyder dommen fra Retten i Sønderborg mandag eftermiddag.

Han modtager dommen.

Han erkendte at have medvirket til at fremstille falske fakturaer, som en 50-årig mand, der var ansat i Haderslev Kommune, godkendte for kommunen.

Den 50-årige fik et års fængsel i Retten i Aarhus i november. Seks af månederne var betinget, men han ankede dommen.

Ifølge den 41-åriges forsvarer, Stephan Ravn Berg, fik han en mildere dom, da han blev kendt skyldig i at medvirke til mandatsviget, mens den 50-årige var hovedmanden bag.

Han fortæller også, at de to dømte kendte hinanden gennem en fritidsklub.

Den 50-årige blev kendt skyldig i at have godkendt i alt 16 fakturaer til en værdi af omkring 509.000 kroner, mens den 41-årige blev kendt skyldig i at have medvirket til mandatsvig for 454.000 kroner fordelt på 14 fakturaer.

Mandatsviget udspillede sig i perioden 14. september 2020 til 2. maj 2022.

Fakturaerne indeholdt urigtige oplysninger om udført anlægsarbejde ved Årøsund Havn og Årø Havn øst for Haderslev.

Stephan Ravn Berg er tilfreds med dommen.

– Jeg synes, den er rimelig. Selvfølgelig skal han straffes, men jeg mener, det er rimeligt, at det alene blev en betinget dom, fordi den anden var hovedmanden.

– Min mand er en lille klejnsmed, så han har ikke været den her kriminelle mastermind. Han har haft en mindre rolle og har alene fået 117.000 kroner ud af det, siger Ravn Berg.

Ifølge forsvareren forklarede den 41-årige, at den 50-årige præsenterede ham for ideen for at få penge ud af kommunen.

Ifølge JydskeVestkysten fik den 50-årige 199.000 kroner ud af fakturafusket.

Anklager Hany Dughaim krævede otte måneders ubetinget fængsel til den 41-årige. Han lagde blandt andet vægt på, at svindlen var foregået hen over en længere periode.

Nick Reiner, som er søn af den afdøde filminstruktør Rob Reiner, er anholdt og sigtet for drab.

Det oplyser en embedsmand ved politiet i Los Angeles mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans 70-årige hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag.

78-årige Rob Reiner er kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier – blandt andet i serien “All in the family” og “New girl”.

Derudover har han produceret og skrevet manuskript til flere film.

Rob Reiner fik tre børn med Michelle Singer Reiner – herunder den nu anholdte Nick Reiner, der er den yngste af to sønner.

Nick og Rob Reiner har tidligere samarbejdet om en semibiografisk film fra 2016, som hed “Being Charlie”, der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser, skriver AP.

I den forbindelse fortalte 32-årige Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og hjemløshed, allerede inden han var 18 år gammel.

På daværende tidspunkt havde han allerede været inde og ude af ni behandlingssteder – afbrudt af perioder som hjemløs og med tilbagefald.

Det fortalte Rob Reiner til AP i 2016, hvor han også uddybede, at han ikke havde håndteret det på den bedst mulige måde.

– Jeg lyttede til en masse folk, der havde et skrivebord og et eksamensbevis, sagde han dengang og tilføjede:

– Jeg tænkte ikke rigtig på mit barn, og hvad han havde brug for.

Samarbejdet mellem far og søn om filmen bragte dem tættere på hinanden og skabte en større forståelse for, hvad de hver især havde været igennem, lod Rob Reiner forstå.

Ifølge New York Times var Nick Reiners seneste offentlige optræden sammen med sin far i september.

Her blev instruktøren fotograferet med sin familie – inklusive Nick Reiner – på den røde løber ved filmpremieren for “Spinal Tap 2”, som Rob Reiner har instrueret og skrevet.

Tidligere mandag eftermiddag lød det, at der var fastsat en kaution på fire millioner dollar – svarende til godt 25 millioner kroner. Mandag aften lyder det dog i en ny melding fra politiet i Los Angeles, at Reiner ikke kan blive løsladt mod kaution, skriver BBC.

Foruden Nick Reiner har Rob Reiner og Michelle Singer Reiner også børnene Jake og Romy.

Derudover er Rob Reiner far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, siger på X, at en række bombeangreb mod flere mål i Californien er blevet afværget.

Hun kalder det på det sociale medie X en “stor og frygtelig terrorplan”, som skulle have været udført i Los Angeles og Orange County, som ligger i Los Angeles-området.

Angrebet skulle ifølge Bondi være begyndt nytårsaften.

Fire personer blev anholdt i løbet af weekenden i Los Angeles-området, skriver Kash Patel, som er direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

I dagene efter blev en femte person anholdt af FBI i New Orleans.

Udover bombeplanerne var der angiveligt også planer om at ramme agenter fra immigrationsmyndigheden ICE samt deres køretøjer, lyder det fra de amerikanske myndigheder.

Men justitsministeriet og FBI afværgede angrebet i et samarbejde, siger Pam Bondi.

– Dette var en utrolig indsats fra de amerikanske anklagemyndigheder og FBI om at sikre, at amerikanerne kan leve i fred, siger hun.

Bondi beskylder en gruppe ved navn Turtle Island Liberation Front for planerne. Hun siger, at den hører til på den “yderste venstrefløj” og er “propalæstinensisk, imod regeringen og antikapitalistisk”.

I forbindelse med sagen er der blevet indgivet dokumenter, der beskriver anklagerne, ved en distriktsdomstol i Californien.

Heraf fremgår det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der skulle placeres eksplosive anordninger på fem forskellige steder, blandt andet to virksomheder. Det skulle ske ved midnat nytårsaften.

Det fremgår ikke, hvilke virksomheder der skulle være mål for det planlagte angreb.

Fire personer er ifølge dokumenterne anklaget for sammensværgelse samt besiddelse af en ikke nærmere defineret “destruktiv anordning”. Det skriver Reuters.

Gruppen “Turtle Island Liberation Front – LA Chapter” beskriver på sociale medier sit mål som “frigørelse gennem afkolonisering og stammesuverænitet”. Det fremgår af retsdokumenterne.

Turtle Island – Skildpaddeøen – er et navn, som nogle oprindelige folk gav Nordamerika på baggrund af en skabelsesberetning med en kæmpeskildpadde, som bærer verden på sin ryg.