Seneste nyheder

Danmark donerer et bidrag til det ukrainske luftvåben til en værdi af 1,7 milliarder kroner. Det går til luftforsvar samt droner, men er ikke udspecificeret yderligere.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har meddelt det på et møde i den ukrainske kontaktgruppe, som består af over 50 lande, der står bag Ukraine i krigen mod Rusland.

– Danmark står bag Ukraine både på den korte og den lange bane. Ukraines kamp for frihed er også Europas kamp, og vi har ikke råd til at svigte ukrainerne.

– Sammen med vores allierede må og skal vi fortsætte vores støtte, som er helt afgørende for Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Det er 29. gang, Ukraine modtager en donation fra Danmark, som er blandt de absolut største donorer, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, for snart fire år siden invaderede fuldtonet.

Pengene er blandt andet gået til våben og våbensystemer, men også til civile indsatser som vand og varme i byen Mykolajiv, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for.

Danmark har gennem Ukrainefonden nu støttet Ukraine militært for over 70 milliarder kroner. Fonden er en pulje penge, der er afsat til at støtte landet, som har vist sig langt mere modstandsdygtigt end ventet, men vinteren er særlig hård for soldaterne.

– Ruslands angrebskrig i Ukraine går snart ind i sit femte år, og Putin viser stadig ingen tegn på vilje til fred.

– Situationen kalder på, at vi og allierede læner os frem og ufortrødent fortsætter støtten til Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Forsvarsministeren opfordrede på mødet flere lande til at bidrage gennem det, der internationalt kaldes den danske model, som går ud på at donere til Ukraine, som selv kan producere våben og våbensystemer.

I 2025 er der anskaffet våben og ammunition for over 12,5 milliarder danske kroner gennem modellen.

Ritzau har spurgt til, hvor mange penge der er tilbage i Ukrainefonden, som er afsat i perioden frem mod 2028.

I en pressemeddelelse fra november fremgik det, at Danmark dengang havde doneret cirka 70,8 milliarder kroner siden 2022.

Troels Lund Poulsen har tidligere sagt, at den kan genopfyldes efter behov.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

En international kommission, der skal afgøre, hvad Rusland skal betale i erstatning som følge af Ukraine-krigen, er tirsdag blevet nedsat i Holland.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, siger efterfølgende, at Rusland vil blive holdt ansvarlig for de skader, som krigen har forvoldt, for “hvis man starter en krig, bliver man holdt ansvarlig”.

Hun tilføjer, at EU vil betale op til en million euro – 7,5 millioner kroner – til forberedelserne af den nye kommission.

En traktat om kommissionens etablering er blevet underskrevet i Haag i forbindelse med, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er på besøg i Holland. Han var til stede ved seancen.

35 lande har underskrevet aftalen om kommissionen.

– Denne krig og Ruslands ansvar for den skal være et tydeligt eksempel, så andre lærer, at de ikke skal vælge at angribe, siger Zelenskyj.

Forud for etableringen af kommissionen er der oprettet et register over muligt ansvarspådragende skader i forbindelse med krigen.

Indtil videre har registret modtaget flere end 80.000 anmodninger om erstatning fra enkeltpersoner og organisationer.

Næste skridt i arbejdet er at oprette en kompensationsfond.

Europarådet står for at koordinere arbejdet. Europarådet er en selvstændig international organisation, som ikke er en del af EU.

Ifølge generalsekretæren for Europarådet, Alain Berset, vil etableringen af selve kompensationsfonden tage mellem 12 og 18 måneder.

– Og derefter vil udbetalingerne til ofrene selvfølgelig ske, når fonden er i drift, og der bliver indsendt erstatningskrav, siger Berset.

EU-landene har den seneste tid diskuteret, om russiske midler, der er indefrosset i Europa, kan bruges til et erstatningslån til Ukraine.

Hovedparten af de indefrosne russiske værdier er placeret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Da Belgien frygter et sagsanlæg fra Rusland, hvis midlerne sendes til Ukraine, er landet modstander af idéen.

De indefrosne midler er værdier tilhørende Ruslands centralbank – såsom guld og udenlandsk valuta – som blev opbevaret i europæiske lande inden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Som en konsekvens af invasionen valgte EU ligesom USA at indefryse – altså tilbageholde – de russiske værdier.

Spørgsmålet om erstatningslånet skal diskuteres på et topmøde for EU’s stats- og regeringschefer, som finder sted i Bruxelles torsdag og fredag.

Striden mellem fodboldklubben Paris Saint-Germain (PSG) og den franske landsholdsstjerne Kylian Mbappé blev tirsdag afgjort med sidstnævnte som vinder.

En arbejdsret i Paris har tirsdag ifølge AFP dømt klubben til at betale i omegnen af 60 millioner euro – svarende til mere end 450 millioner kroner til Mbappé.

Der er tale om løn og bonusser, som Mbappé ifølge domstolen har haft ret til, men som PSG ikke har villet udbetale.

Mbappé havde krævet hele 260 millioner euro fra klubben, som omvendt mente, at den havde krav på 440 millioner euro fra Mbappé.

Uenigheden mellem de to parter stammer fra sommeren 2023, hvor Mbappé nægtede at forlænge sin kontrakt med den parisiske klub.

Det betød, at han den følgende sommer kunne skifte transferfrit til Real Madrid, hvorved PSG gik glip af en potentielt stor transfersum.

Klubben mener, at Mbappé havde accepteret en lønnedgang som følge af den manglende kontraktforlængelse, og tilbageholdt derfor hans løn i de sidste måneder af sæsonen 2023/24.

Mbappé hævder, at der aldrig blev indgået en sådan aftale og føler sig forfulgt og chikaneret af PSG.

Derfor forlangte han oven i den manglende løn også et større erstatningsbeløb af klubben, men det fik han altså ikke medhold i.

Alligevel erklærer hans advokat, Frederique Cassereau, sig tilfreds med kendelsen.

– Det er som forventet, når man ikke betaler løn som aftalt, siger han ifølge Reuters.

De store beløb og den megen omtale, som sagen har fået, ser dog ikke ud til at have påvirket den 26-årige verdensstjerne.

Han har scoret 17 mål i 17 La Liga-kampe for Real Madrid i denne sæson og er suveræn topscorer i både den bedste spanske fodboldrække og i Champions League, hvor det er blevet til ni mål indtil videre.

Et flertal i EU-Parlamentet stemte tirsdag ja til at stramme kontrollen med landbrugsprodukter i handelsaftalen med de såkaldte Mercosur-lande.

Dermed tager EU formelt endnu et skridt fremad mod at indgå aftalen med Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Kravet om at stramme kontrollen kan måske imødekomme nogle af bekymringerne fra kritikere af aftalen.

Og det er nødvendigt.

Afstemningen i EU-Parlamentet kommer, efter at Frankrig søndag bad om at få udskudt den afgørende afstemning om den samlede handelsaftale i denne uge.

Bliver afstemningen udskudt, så risikerer aftalen ifølge flere EU-diplomater at falde efter 25 års forhandlinger.

De sydamerikanske lande er nemlig ved at miste tålmodigheden med EU. Her har store landbrugslande som Frankrig og Polen krævet stadig mere omfattende beskyttelse af deres landbrug.

Det danske EU-formandskab holder indtil videre fast i, at man vil gennemføre afstemningen i denne uge.

Spørgsmålet er, om det vil lykkes.

Italien er begyndt at bakke op om det franske ønske om en udskydelse.

Dermed er det usikkert, om det lykkes at gennemføre afstemningen som planlagt.

EU’s præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal ellers flyve til Brasilien lørdag for at underskrive aftalen.

Det kræver dog, at EU-landene først godkender den samlede aftale i denne uge.

En 51-årig mand er tirsdag ved Retten i Glostrup idømt fængsel i fire år og seks måneder for at have frihedsberøvet en kvinde, som han havde mødt på datingappen Tinder, i fire dage i november 2024.

Han er også skyldig i voldtægt af kvinden og for at have udsat hende for voldtægt, trusler og grov vold, mens hun var frihedsberøvet i hans lejlighed i Ishøj.

Ud over fængselsstraffen blev han dømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud i ni år.

I lejligheden pressede manden fingrene ind i øjnene på kvinden, blokerede hendes luftveje, til hun blev slap, og slog hende ti gange på benene med skaftet fra en hammer, lyder det i dommerens opsummering, mens den 51-årige mand ryster på hovedet.

Den tiltalte har under hele sagen nægtet sig skyldig i anklagerne.

Under et tidligere retsmøde forklarede han godt nok, at kvinden befandt sig i lejligheden i den periode, hvor hun ifølge anklageskriftet var frihedsberøvet.

Ifølge manden kunne kvinden dog bevæge sig frit. Hun befandt sig primært i et soveværelse i lejligheden, mens han primært var i stuen, og hun kom ind i stuen flere gange i perioden, fortalte han.

Det er den tiltaltes opfattelse, at kvinden kunne have forladt lejligheden, hvis hun selv ville.

De to havde mødt hinanden på Tinder et par uger forinden og sås flere gange i perioden op til frihedsberøvelsen.

Efter at have været ude at spise en aften i november sidste år, endte de hjemme hos ham.

Da de kom hjem, havde de to en kontrovers, hvor tiltalte “får en på hovedet” efter at have kaldt kvinden “møgluder”, har han tidligere forklaret i retten.

Derefter gav han hende “to flade i refleks” og trøstede hende bagefter.

Hun skulle egentlig have besøgt sin datter, men den 51-årige mand insisterede på, at hun skulle blive, da slagene havde efterladt nogle blå mærker i hendes ansigt, som han ikke syntes, at hendes datter skulle se.

Den forklaring købte retten ikke. Tværtimod har rettens medlemmer lagt vægt på kvindens forklaring, som sammenholdt med de skader, Rigshospitalet fandt på hende 15. november 2024, var mere troværdig.

Ifølge retten stoppede han hendes forsøg på at bestille en taxa, da hun ville hjem, og tog til sidst hendes telefon fra hende.

Han udsatte hende for vold og slog hende på et tidspunkt så hårdt i hovedet, at det sortnede for hendes øjne. Han fik hende til at udlevere koden til hendes telefon, så han kunne kontrollere, hvad der foregik på den.

Kvinden flygtede om morgenen 15. november uden sine ejendele, da hun opdagede, at manden ikke havde lagt mærke til, at hun var vågnet og stået op.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om forvaring og udvisning af Danmark, da manden er nordmakedonsk statsborger. Forsvareren mente, at straffen burde ligge på fængsel i højst tre år.

Den dømte valgte på stedet at anke dommen til Østre Landsret.

Sajid Akram, en af gerningsmændene bag skudangrebet i Sydney, kom oprindeligt fra Indien, men han havde kun begrænset kontakt til familien derhjemme.

Det siger indisk politi tirsdag.

Den 50-årige mand, som af australsk politi er blevet udpeget som gerningsmand bag et terrorangreb rettet mod jøder, kom fra byen Hyderabad.

Ifølge det indiske politi var der ikke meget kontakt mellem ham og familien, og de kendte ikke til hans synspunkter.

– Familiemedlemmerne har ikke givet udtryk for nogen viden om hans radikaliserede holdninger eller aktiviteter og heller ikke om de omstændigheder, der førte til hans radikalisering, skriver politiet i delstaten Telangana i en pressemeddelelse.

Hyderabad er hovedstad i Telangana.

15 mennesker blev dræbt i angrebet søndag, som var rettet mod et jødisk arrangement.

Sajid Akram blev dræbt af skud fra politiet umiddelbart efter angrebet ved Bondi Beach.

Han udførte ifølge australsk politi angrebet i samarbejde med sønnen Naveed Akram.

Den indledende efterforskning peger på, at masseskyderiet var inspireret af Islamisk Stat, sagde politiet natten til tirsdag.

Sajid Akram flyttede i 1998 til Australien, og siden har han været i Indien seks gange, siger indisk politi.

Reuters

Tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen er død efter længere tids sygdom.

Det oplyser hans datter, Sally Bech Rasmussen, til TV 2 Kosmopol.

Hans Jørgen Bonnichsen blev 82 år.

Ifølge datteren sov Bonnichsen stille ind efter længere tids sygdom, hvor han var indlagt på sygehuset i Hillerød.

– Han har som ingen anden sat dybe aftryk hos de mennesker, han mødte på sin vej, og vi hans nærmeste vil for altid savne hans visdom, omsorg og kærlighed, skriver Sally Bech Rasmussen i en sms til mediet.

Datteren har desuden skrevet et opslag på Facebook om dødsfaldet.

– Himlen har i nat fået den største stjerne, da et helt særligt og unikt menneske er gået bort. Min højt elskede far sov efter eget ønske stille og roligt ind efter længere tids sygdom, lyder det.

Hans Jørgen Bonnichsen var ansat i politiet i 41 år, herunder en årrække som chefkriminalinspektør hos Rigspolitiet og operativ chef for rejseholdet ved Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Han gik på pension i 2006 og har siden været flittigt brugt i medier som ekspert, mens han også er forfatter til flere bøger og har turneret med foredrag om efterretningsarbejdet.

Da han fyldte 80 år i 2023, fortalte han, at han trods mange år på pension stadig havde kalenderen fuld.

– Jeg er i fuld sving på alle mulige måder. Det passer mig udmærket, for hvad skulle jeg ellers lave?, sagde han.

Efterretningstjenesternes arbejde foregår i sagens natur i en vis lukkethed, men Bonnichsen har både i tjenesten og efterfølgende talt for så meget åbenhed, som det nu er muligt at have i den branche.

Hans Jørgen Bonnichsen efterlader sig datteren samt flere børnebørn og oldebørn.

Han mistede sin hustru i 2022.

Et ægtepar forsøgte tilsyneladende at overmande den ene af de to gerningsmænd bag skudangrebet i Sydney søndag, men endte med at blive skudt og lå efterfølgende livløse på et fortov ved Bondi Beach.

Det fremgår af videooptagelser fra stedet, skriver avisen The Guardian.

Et dashcam på en forbipasserende bil på vejen Campbell Parade ved Bondi Beach optog tilfældigvis episoden.

På optagelsen, som er offentliggjort af bilisten, kan man se, at den 69-årige Boris Gurman og den 50-årige Sajid Akram – som er udpeget som én af to gerningsmænd – begge falder mod asfalten bag en parkeret bil.

Boris Gurman har en riffel i hånden. Riflen har han tilsyneladende vristet ud af hænderne på Sajid Akram, som ikke bærer noget våben.

Til stede er også Boris Gurmans hustru, den 61-årige Sofia Gurman. Ifølge The Guardian er hun involveret i tumulten.

På dronebilleder fra stedet, som er optaget efter optrinnet, kan man se, at Boris og Sofia Gurman ligger livløse på fortovet på Campbell Parade.

Deres familie har bekræftet, at de blev dræbt på stedet.

Angrebet ved Bondi Beach kostede i alt 15 personer livet. Derudover blev Sajid Akram skudt og dræbt af politiet.

Ifølge politiet begik han angrebet sammen med sin 24-årige søn.

Danmark har fået en ny golfprofil. 26-årige Rasmus Neergaard er blevet kåret som vinder af Den Gyldne Golfbold 2025 efter en imponerende debutsæson på DP World Tour.

Prisen, der gives til årets bedste golfspiller, blev tirsdag uddelt af Sportsjournalisternes Golfklub ved et arrangement i Idrættens Hus i Brøndby.

Neergaard har haft et forrygende år, som han rundede af i begyndelsen af december med en sejr i Melbourne ved Australian Open.

Hans præstationer har sikret ham adgang til verdens stærkeste tour, PGA Tour, samt en billet til majorturneringen US Masters i 2026.

– Det betyder rigtig meget, og det er en kæmpe anerkendelse, siger Neergaard om udnævnelsen.

Med prisen følger 20.000 kroner, som Neergaard sender videre til sin hjemklub, Furesø Golfklub.

Vejen til den internationale elite har været bemærkelsesværdig hurtig.

Efter fem år på college i USA blev Neergaard professionel i midten af 2023. Allerede året efter begyndte det for alvor at tage fart.

Han rykkede hurtigt op gennem rækkerne og etablerede sig på DP World Tour, hvor han i år leverede en sæson, som han selv kalder “perfekt”, efter at den kulminerede med sejren i Australien.

Kort efter opnåede han karrierens hidtil højeste placering på verdensranglisten som nummer 51.

Triumfen i Australien og hans øvrige præstationer har åbnet døren til det højeste niveau, og han kan i 2026 se frem til at spille med blandt verdens allerbedste golfspillere.

Danmark er generelt godt repræsenteret på verdensranglisten. Ud over Neergaard finder man Rasmus Højgaard (40), Nicolai Højgaard (77) og Thorbjørn Olesen (99) blandt top-100. Alle fire har sikret sig kort til PGA Tour i 2026.

Hos kvinderne er Nanna Koerstz Madsen, som nummer 62, bedste dansker.

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Thailand og Cambodja er blevet skærpet, fordi en strid mellem de to lande er forværret.

Det skriver Udenrigsministeriet på den sociale platform X.

For Thailand frarådes alle rejser til grænseområdet til Cambodja i en zone på 50 kilometer.

Det inkluderer øer som Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak, som ligger i Trat-provinsen.

For Cambodja gælder det samme med en zone på 50 kilometer fra grænsen.

Konflikten bunder i, at Thailand og Cambodja i mere end 100 år har kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for de seneste måneder.

– Sikkerhedssituationen er ustabil og uforudsigelig. Den kan forværres uden varsel. Der kan være militære sammenstød, missilnedslag og indføres udgangsforbud, skriver Udenrigsministeriet i rejsevejledningerne.

Det danske ministerium opfordrer rejsende til at holde sig opdateret via medier som Phnom Penh Post eller Khmer Times samt lokale myndigheder, hotel, rejsebureau eller flyselskab.

Rejseselskabet Tui har på nuværende tidspunkt ikke gæster i det påvirkede område. Det oplyser kommunikationschef Mikkel Hansen i en mail.

I weekenden besluttede Tui at stoppe for salg til området frem til foreløbigt 9. januar. Kunder med bookinger til områderne kontaktes direkte, så de kan ændre eller aflyse rejsen.

De fleste af Tuis gæster befinder sig i stedet i det sydlige Thailand i områder som Phuket, Krabi og Khao Lak, oplyser Mikkel Hansen.

Konflikten har betydet, at mindst 32 personer, både soldater og civile, er blevet dræbt denne måned. Samtidig er omkring 800.000 blevet fordrevet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Begge lande har beskyldt hinanden for at udløse sammenstødene, mens parterne begge hævder at udøve selvforsvar.

I sidste uge sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han havde talt med både den thailandske premierminister, Anutin Charnvirakul, og den cambodjanske premierminister, Hun Manet.

De havde ifølge Trump indvilget i at stoppe kampene.

Tirsdag kræver Thailand, at Cambodja må være de første, der indleder en våbenhvile. Det har Cambodja ikke kommenteret.

Fremover skal udsatte kvinder og mænd kunne opsige deres job og flytte på krisecenter uden at miste retten til dagpenge.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ændringen forventes at træde i kraft i februar næste år.

I dag er reglerne skruet sådan sammen, at det opfattes som selvforskyldt ledighed, hvis man opsiger sit job, i forbindelse med at man tager på krisecenter. Det giver derfor en karantæne på tre uger, hvor man ikke kan få dagpenge.

Krisecentre er steder, man kan flytte hen, hvis man for eksempel lever i et voldeligt forhold eller udsættes for stalking eller negativ social kontrol.

Er man i den situation, skal man ikke miste retten til dagpenge, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

– Voldsramte mennesker skal ikke straffes med karantæne i dagpengesystemet, hvis de er nødt til at sige deres arbejde op og opsøge et krisecenter. Der er rigeligt med usikkerhed forbundet med deres livssituation.

– Derfor skal de fremover være sikret, at de kan få dagpenge med det samme, hvis de er nødsaget til at opsige deres arbejde, siger han.

Regelændringen sker med opbakning fra forligspartierne bag dagpengeaftalen fra 2015.

Det bliver Kåre Clemmesen, der midlertidigt skal stå i spidsen for Aarhus Havn som topchef.

Det skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Ansættelsen sker, efter at den tidligere topchef Thomas Haber Borch stoppede øjeblikkeligt på posten mandag.

Aarhus Havn skulle have en “anden profil” som topchef i havnens videre arbejde, lød det fra bestyrelsesformand Susanne Juhl.

Kåre Clemmesen tiltræder fra dags dato. Han har omkring 25 års erfaring fra både ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber, lyder det.

Aarhus Havn vil indlede processen med at finde en blivende topchef. Processen ventes afsluttet i første halvdel af 2026.

Susanne Juhl siger, at det har været afgørende for bestyrelsen at finde en person med stærke lederevner, indtil en ny topchef er på plads.

– Derfor er jeg meget glad for, at Kåre har sagt ja til at påtage sig opgaven, til vi har rekrutteret en ny administrerende direktør. Jeg ser frem til samarbejdet med ham, siger hun i pressemeddelelsen.

Senest har Kåre Clemmesen været vicedirektør i Trafikstyrelsen indtil juni 2025. Her gik Clemmesen ifølge en pressemeddelelse fra styrelsen på pension efter otte år som vicedirektør.

Thomas Haber Borch stod i spidsen for Aarhus Havn i fem et halvt år.

I den periode er Aarhus Havn blandt andet endt i en strid med det Mærsk-ejede selskab APM Terminals.

I 2024 lavede Aarhus Havn en aftale med containerrederiet Mediterranean Shipping Company (MSC) om udlejning af et område af havnen. MSC er blandt APM Terminals’ konkurrenter.

Aftalen med MSC har fået APM Terminals til at kræve en erstatning på 1,25 milliarder kroner af havnen. Det skrev ShippingWatch i september.

Aarhus Havn afviser kravet og beskylder APM Terminals for at bruge domstolene til at fastholde et monopol. Det skrev havnen i et processkrift, som Finans har fået aktindsigt i og beskrev i november.

Susanne Juhl har over for blandt andet Finans afvist, at fyringen af Thomas Haber Borch har noget med konflikten med APM Terminals at gøre.

– Det er en samlet vurdering. Der er ingen ændring i bestyrelsens opbakning til aftalen med MSC’s containeroperatør. På det punkt kører vi videre i de spor, der er lagt, sagde hun mandag.

Der var tirsdag morgen problemer med at betale i Coops butikker over hele landet, men det er løst igen tirsdag formiddag.

Det oplyser informationschef i Coop Jens Juul Nielsen.

Betalingsproblemerne begyndte, da butikkerne åbnede, hvilket typisk er omkring klokken 08.00.

Men omkring klokken 10.15 kører systemerne igen som normalt, oplyser Jens Juul Nielsen.

Det er uklart, hvad der udløste problemerne. Informationschefen har forklaret, at det gik meget langsomt med at gennemføre betalinger i butikkerne.

Coop driver Brugsen, Kvickly, 365 og SuperBrugsen.

Rusland hævder tirsdag at have erobret byen Kupjansk, der ligger ved frontlinjen i det nordøstlige Ukraine.

Det fremgår af en udtalelse fra en talsmand for Ruslands militær til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

– Byen Kupjansk er under den russiske sjette armés kontrol, siger Leonid Sharov, der leder Ruslands vestlige bataljon.

Meldingen kommer, fire dage efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Kupjansk.

Samme dag hævdede de ukrainske styrker i området, at de havde genvundet kontrollen over dele af byen.

Inden da havde Rusland sagt, at det havde indtaget Kupjansk foruden byen Pokrovsk, som også ligger ved frontlinjen i det østlige Ukraine.

Sideløbende med kampene omkring Kupiansk har Zelenskyj og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt møder søndag og mandag om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Tirsdag lukker DOT Billetter efter seks år, hvor rejsende med offentlig transport har kunnet købe billetter og pendlerkort via DOT Billetter-appen.

Det skriver Din Offentlige Transport (DOT) i en pressemeddelelse tirsdag.

Fremover skal digitale billetter til bus, tog, letbane og metro købes i de to apps Rejsebillet og Rejsekort.

Stine Sander, der er formand for DOT og direktør for kunder og kommunikation i Movia, forklarer, at man vil samle passagerne i landsdækkende løsninger.

– Det gør det både nemmere for passagererne og mere effektivt for trafikselskaberne.

– Med Rejsebillet og Rejsekort-app er det nu muligt at købe billet eller tjekke ind fra mobilen i hele Danmark, siger hun.

DOT Billetter-appen blev udgivet i 2019 og har inden for det seneste år haft 1,3 millioner brugere.

Lukningen af appen blev allerede annonceret tidligere på året. I løbet af efteråret er billettyperne blevet flyttet fra DOT Billetter-appen til Rejsebillet og Rejsekort. Den overgang er nu fuldendt, skriver DOT i pressemeddelelsen.

Det gælder Ungdomskort, Pendlerkort, Pendler20, Erhvervskort, Enkeltbillet, City Pass, Eventbillet og 12-timersbillet.

Rejsebillet-appen kan bruges til at købe pendlerkort og billetter til rejser i hele landet, mens Rejsekort-appen kan bruges til at tjekke ind og ud på rejsen.

Sidstnævnte app har over to millioner brugere, mens Rejsebillet-appen har over én million brugere.

DOT er et samarbejde mellem Metroselskabet, Hovedstadens Letbane, DSB og Movia, der skaber en forbundet transport på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Frem til 31. december kan man stadig tilgå trafikinformation på DOT Billetter-appen.

Kunstig intelligens skal tage sig af flere administrative opgaver i den offentlige sektor fremover.

Derfor har regeringen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner lavet en aftale om mere brug af kunstig intelligens i det offentlige, hvilket efter hensigten skal frigøre mere tid til medarbejderne.

Det skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.

I alt tre “storskalaprojekter”, som ministeriet kalder det, skal igangsættes i 2026.

Den kunstige intelligens, også kendt som AI, skal eksempelvis hjælpe med at læse journaler og skrive referater. Desuden skal digitale assistenter til borgere og virksomheder bruges som alternativ til selvbetjeningsløsninger, og digitale assistenter skal hjælpe medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor.

– Vi har et klart mål om, at vi vil styrke den borgernære velfærd. Det kræver, at vores ansatte i den offentlige sektor bruger mindre tid på tastaturet og mere tid med borgerne, siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i pressemeddelelsen.

Der afsættes 266,7 millioner kroner til finansiering af projekterne. De finansieres i fællesskab mellem staten, kommuner og regioner.

Idéen med de tre storskalaprojekter blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i marts.

– Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens, sagde Mette Frederiksen i talen.

Regeringen har meldt ud, at AI skal bidrage til, at der kan frigøres 30.000 årsværk i det offentlige over de næste ti år. Men det er ikke lig med fyringer, mener ministeren.

– Ambitionen er at frigive ressourcer, og der er meget stor forskel på at frigive ressourcer og at fyre. Vi har mange steder svært ved at tiltrække den fornødne arbejdskraft i den offentlige sektor. Der kan AI være med til at frigøre tid, der bruges ved skrivebordet, til i stedet at være ude at hjælpe nogle borgere, siger Caroline Stage til DR.

Formand for KL Martin Damm mener, at AI kan gøre “en positiv forskel” for medarbejderne.

– Derfor er vi glade for aftalen om storskalaprojekterne, og når de juridiske rammer er fuldt på plads, skal der nok komme fuldt skub på AI-udviklingen i det offentlige, siger han i pressemeddelelsen.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau vurderer, at både patienter og personale får glæde af AI.

– Kunstig intelligens kan hjælpe personalet med at give patienterne en hurtig og effektiv diagnose og behandling. Det letter medarbejdernes arbejde og sikrer, at vi bruger ressourcerne bedre, siger han i pressemeddelelsen.

Den 24-årige Naveed Akram, der ifølge australsk politi angreb et jødisk arrangement ved Bondi Beach i Sydney søndag, er tirsdag vågnet efter at have ligget i koma på hospitalet.

Det bekræfter politiet ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

Hans 50-årige far, Sajid Akram, som også deltog i angrebet, blev dræbt af skud fra politiet umiddelbart efter angrebet.

15 personer – foruden den ene gerningsmand – mistede livet i forbindelse med angrebet, som var rettet mod et jødisk arrangement.

Cirka 1000 mennesker var samlet for at fejre den jødiske højtid hanukkah, da de to gerningsmænd åbnede ild mod forsamlingen.

Efter angrebet oplyste de australske myndigheder, at den 24-årige gerningsmand var i kritisk tilstand.

Det er uklart, hvilken tilstand han er i efter at have ligget i koma.

Politiet har ifølge The Sydney Morning Herald tidligere sagt, at man forventede at rejse en sigtelse mod ham, når han var ved bevidsthed igen.

Den foreløbige efterforskning af sagen peger på, at angrebet ved Bondi Beach, som er en af Australiens mest kendte strande, var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

Flere medier har skrevet, at Naveed Akram for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Premierminister Anthony Albanese har ifølge mediet ABC News bekræftet, at sikkerhedstjenesten blev opmærksom på Naveed Akram i oktober 2019, og at han derefter blev efterforsket gennem seks måneder.

Men sikkerhedstjenesten vurderede, at han ikke umiddelbart udgjorde nogen fare, og efterforskningen blev tilsyneladende lagt ned.

I november var Naveed Akram og hans far i Filippinerne i fire uger, og australsk politi er i gang med at undersøge, hvorfor de rejste dertil.

Der er i øjeblikket sms’er og mails, som ser ud til at have sundhed.dk som afsender, i omløb. Men de er falske.

Det skriver faktatjekmediet TjekDet, ligesom sundhed.dk også selv advarer mod svindlen.

Beskederne kommer fra et dansk telefonnummer eller en mail, der ser ud til at tilhøre sundhed.dk.

De falske beskeder handler typisk om, at ens sundhedskort skal opdateres, eller at man skal bestille et nyt. Herfra ledes man til en betalingsside, hvor man bliver bedt om at betale et beløb.

Men der er tale om svindelformen phishing, hvor svindlere forsøger at få fingrene i person- og kortoplysninger, som enten kan bruges til mere svindel eller til videresalg.

Sundhed.dk slår fast, at man aldrig beder om adgang til kortoplysninger, og at der aldrig er penge mellem borgere og sundhed.dk.

– Vi anbefaler dig at slette denne type henvendelser med det samme, lyder det.

Det kan være meget svært at se, at der er noget galt, når man besøger de hjemmesider, som svindlerne linker til i deres beskeder.

TjekDet har set på to eksempler på falske hjemmesider, der ligner sundhed.dk.

Den ene er en tro kopi af sundhed.dk, mens den anden imiterer sundhed.dk med brug af samme farver og layout som den ægte hjemmeside.

TjekDet beskriver, at man i første omgang bliver bedt om at indtaste både person- og kontaktoplysninger.

Derefter skal man vælge, hvem man vil have leveret sit nye sundhedskort af. Det koster typisk et beløb, og dermed lokkes man til også at indtaste sine kortoplysninger.

TjekDet anbefaler at se grundigt på hjemmesidens domænenavn eller URL’en – altså den webadresse, man indtaster i en browser for at besøge en hjemmeside.

Her er stavefejl en indikator på svindel. Det samme kan endelsen på domænet være – for eksempel .com eller .info i stedet for .dk.

Er skaden sket, og man har oplyst sine person- og kortoplysninger, bør man straks kontakte sin bank.

Den danske landsholdsspiller Michala Møller forlader Team Esbjerg efter indeværende sæson.

Det skriver håndboldklubben på sin hjemmeside.

Det er ikke med Esbjergs gode vilje, at man siger farvel til 25-årige Møller, der var en del af det danske landshold ved den netop overståede slutrunde.

– Vi har været i dialog med Michala om en forlængelse af kontrakten, men hun ønsker at videreudvikle sit store håndboldtalent i en anden klub, og det har vi fuld forståelse for, siger bestyrelsesformanden i Team Esbjerg, Bjarne Pedersen.

I 2021 var Møller egentlig på vej til Holstebro Håndbold fra det daværende Herning-Ikast Håndbold, men det lykkedes Esbjerg at gafle backen.

Michala Møller, der har spillet 60 landskampe, har i Esbjerg blandt andet været med til at vinde to mesterskaber, fire pokaltitler og to Champions League-bronzemedaljer.

– Jeg kan mærke, at det er det rette tidspunkt for mig at prøve noget nyt og udfordre mig selv – og det glæder jeg mig til. Men først og fremmest er fokus på at gøre sæsonen færdig, og jeg vil gøre alt for at slutte godt af i Team Esbjerg, siger Michala Møller.

Møller fortsætter karrieren i ungarske FTC, hvor hun genforenes med den tidligere Team Esbjerg-træner Jesper Jensen. Det fremgår af FTC’s hjemmeside.

Den tidligere Team Esbjerg-back Mette Tranborg spiller allerede i FTC, der for nylig kunne fortælle om tilgangen af endnu en spiller fra den vestjyske klub i form af landsholdsmålmand Anna Kristensen.

Tyrkiet har nedskudt en drone, der fløj tæt på landets luftrum over Sortehavet.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters i en udtalelse.

Dronen “blev opdaget og sporet som en del af rutinemæssige procedurer” og blev identificeret som “et ubemandet luftfartøj, der var ude af kontrol”, lyder det ifølge AFP fra ministeriet.

Ministeriet oplyser, at F-16-kampfly fra både Tyrkiet og Nato blev sendt afsted for at sikre det tyrkiske luftrum, efter at dronen blev opdaget.

Den blev skudt ned i et sikkert område, understreger ministeriet.

Ministeriet kommer ikke ind på hverken dronens oprindelse eller type. Det fremgår heller ikke, hvad myndighederne skød dronen ned med.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarede lørdag imod, at Sortehavet bliver det, han betegner som et konfrontationsområde mellem Ukraine og Rusland.

Meldingen fra Erdogan kom, efter at russiske angreb på ukrainske havne i sidste uge beskadigede tre tyrkisk-ejede fragtskibe.

Blandt andet blev et tyrkisk skib fredag beskadiget i et russisk luftangreb nær den ukrainske havneby Odesa, få timer efter at Erdogan havde talt med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Få dage inden truede Rusland med at “afskære Ukraine fra havet”, fordi et ukrainsk angreb havde beskadiget tre tankskibe fra den russiske skyggeflåde på vej til Rusland.

Ukraine har flere gange udført angreb på den såkaldte russiske skyggeflåde i Sortehavet, der er et hav omkranset af blandt andre Tyrkiet og Ukraine.

Den russiske skyggeflåde beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Ukraine har gentagne gange opfordret til hårdere internationale tiltag mod Ruslands skyggeflåde, som landet mener eksporterer store mængder olie og finansierer krigen i Ukraine på trods af vestlige sanktioner.

Tyrkiet, hvis nordlige kyst vender ud mod Ukraine og den annekterede Krimhalvø, har opretholdt tætte bånd til både Ukraine og Rusland siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, skriver AFP.