Seneste nyheder

EU-Kommissionen har klargjort en app, der kan bruges til at bekræfte brugernes alder online i hele EU.

Den skal beskytte børn mod skadeligt indhold, grooming og mobning.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et kort pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Vores “European age verification app” (europæisk app til aldersverifikation, red.) er teknisk klar. Og den vil snart være mulig at bruge for borgerne, siger von der Leyen.

Ifølge von der Leyen vil den nye app gøre det muligt for brugerne at bevise deres alder, når de tilgår digitale platforme.

Det sker, fordi mange digitale platforme ifølge EU-Kommissionen ikke har deres egne løsninger til at bekræfte brugernes alder.

– Appen er brugervenlig. Man downloader den, og så konfigurerer man den med sit pas eller nationale id-kort. Og så bekræfter man sin alder, når man bruger digitale tjenester.

– Den er komplet anonym, så brugerne ikke kan spores, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at appen vil virke på “alle enheder” lige fra telefoner og tablets til computere.

En højtstående EU-embedsmand erkender, at brugere skal leve med såkaldte cookies, hvis de vil undgå at skulle verificere deres alder, hver gang de eksempelvis vil se en film med vold eller andet indhold, der ikke er egnet for børn.

Hvis en bruger ikke ønsker at modtage eller opbevare cookies, så bliver brugerens alder ikke gemt på de forskellige platforme.

Ifølge von der Leyen er appen udviklet som såkaldt “open source”, så digitale platforme og lande uden for EU frit kan tilpasse og bruge den.

– Digitale platforme kan nemt stole på vores aldersverifikations-app, så der er ikke flere undskyldninger tilbage.

– Europa tilbyder en gratis og nem løsning, som kan beskytte vores børn fra skadeligt og illegalt materiale, siger von der Leyen.

Appen skal blandt andet sikre, at børn holdes væk fra indhold, der er beregnet til voksne på platforme som TikTok, Facebook, Instagram og Snapchat.

Fremover vil der dermed være “nultolerance” over for virksomheder, som ikke respekterer og beskytter børn, siger von der Leyen.

– Det er op til forældrene at opdrage deres børn. Ikke de digitale platforme, siger von der Leyen.

Hun præciserer ikke, hvordan EU vil håndhæve reglerne over for digitale giganter som Facebook, men det er tidligere sket via milliardbøder for overtrædelser af EU’s øvrige regler for det digitale område.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand vil platformene dog ikke være tvunget til at bruge den nye app helt fra begyndelsen. Her vil fokus i første omgang i stedet være på at udbrede appen til EU-landene og platformene, inden der lovgives.

Von der Leyen understreger på pressemødet, at børn har stor gavn af online tjenester til læring og til at holde kontakt med deres familier og venner. Men onlinelivet kommer også med “risici” for børn, siger von der Leyen.

– Vi er ekstremt bekymrede for udviklingen. I dag bliver et ud af seks børn mobbet online. Vi ser platforme styrke deres afhængighedsskabende design med korte videoer, der får børn til at scrolle i lang tid.

– Skærmtiden betyder, at de ikke er på legepladsen og ikke bruger den tid med deres venner. Det miljø gavner ikke børnene, siger von der Leyen.

Ifølge EU-Kommissionens formand kommer den nye app, efter at EU-Kommissionen har lyttet til både forældre og EU-landenes ønsker.

Von der Leyen fremhæver blandt andet Danmark, Frankrig og Spanien blandt syv foregangslande, der aktivt arbejder på løsninger for at sikre børn online.

– De planlægger at integrere appen i deres nationale digitale tegnebøger.

– Jeg håber, at de øvrige EU-lande vil følge efter, så alle snart kan bruge appen, siger von der Leyen.

Ifølge en EU-embedsmand er det dog indtil videre kun EU-Kommissionens tekniske arbejde med appen, der er færdig.

De næste uger vil man arbejde på et akkrediteringssystem for platforme og arbejde med de syv forgangslande, inklusive Danmark, for at få dem til at integrere appen i deres nationale løsninger.

Derfor vil det formentlig først være i slutningen af året, at appen vil komme bredt ud til brugerne i EU.

EU-Kommissionen har endnu ikke givet appen et navn. Ifølge EU-embedsmanden overvejes det fortsat, om appen skal have et fælles navn i EU, eller om det skal være op til de enkelte EU-lande og digitale platforme at kalde appen, hvad de ønsker.

Færre udvalg i Folketinget skal være med til at nedbringe arbejdspresset for Folketingets 179 medlemmer.

I det nyvalgte Folketing er antallet af faste udvalg ændret fra 30 til 20. Den nye udvalgsstruktur blev besluttet af et enigt Folketing i sidste valgperiode og trådte i kraft, da det nye Folketing begyndte arbejdet fredag.

Folketingets formand, Søren Gade (V), siger, at der ikke bliver mindre arbejde, men det bliver “bedre arbejde”.

– Man vil så som udgangspunkt sidde i færre udvalg, der bliver færre fysiske møder, man skal løbe til. Der vil måske blive længere møder og større indhold i de udvalg, man sidder i.

– I dag er det sådan, at med 30 udvalg vil mange af de udvalg, et folketingsmedlem er med i, have møder oven i hinanden. Det, der stresser folk, er at få en opgave, de ikke kan løse, fordi de ikke fysisk kan være til stede, siger han.

Folketingsmedlemmerne vil nu få en oversigt, hvor de kan se, hvilke udvalg der skal holde møder hvornår, og så kan de prioritere deres udvalgsønsker derefter.

Søren Gade, der har været formand for Folketinget siden 2022, har længe varslet, at han vil sænke tempoet på Christiansborg – blandt andet ved at skære ned på antallet af faste udvalg.

Da der er blevet skåret ti udvalg fra, betyder det, at flere udvalg er blevet sammenlagt.

Det gælder blandt andet Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, der er blevet lagt sammen til Udenrigs- og Forsvarsudvalget, samt Sundheds- og Ældreudvalget, der består af det tidligere Sundhedsudvalg og Ældreudvalg.

– Man kan sige, at der er meget synergi mellem Ældre- og Sundhedsudvalget.

– Hvis man slår det sammen til ét møde, vil man alt andet lige opleve det som mindre stressende, og i hvert fald er der en ting mindre i kalenderen, siger Søren Gade.

Folketingsmedlemmer har gennem årene fortalt om et højt arbejdspres og sammenfaldende udvalgsmøder.

En spørgeskemaundersøgelse blandt folketingspolitikerne, der udkom sidste år, viste også, at flere af Folketingets medlemmer ugentligt oplevede tegn på stress.

Selv kom de med bud på løsninger, der blandt andet lød på en bedre tilrettelæggelse af deres arbejde, så de ikke skal modtage indkaldelser til udvalgsmøder med kort afsæt eller papirer til samme møder i sidste øjeblik.

Mediet Mandag Morgen har tidligere beskrevet, at danske folketingsmedlemmer i snit har haft lidt over fem udvalgsposter hver, når man fraregner ministre.

Med den nye struktur vil det i stedet være omkring tre udvalgsposter i snit.

Folketingets partier er repræsenteret i de forskellige udvalg efter størrelse. Det er et krav ifølge Grundloven, så udvalgene afspejler sammensætningen i Folketingssalen.

For blandt andet at tage hensyn til de mindre partier går partier typisk sammen i valggrupper, når udvalgene skal sammensættes.

I udvalgene behandles de lov- og beslutningsforslag, der hører til udvalgets område.

Hvert udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær og en udvalgsassistent fra Folketingets Administration.

Retten i Næstved har onsdag aflyst et restmøde i en sag, hvor en 93-årig er tiltalt for at dræbe sin 89-årige hustru omkring årsskiftet sidste år.

Hverken retten, den tiltaltes forsvarer eller anklagemyndigheden har kunnet oplyse Ritzau om baggrunden for aflysningen.

Onsdagens retsmøde var det sidste af to i behandlingen af sagen, og dommen skulle være faldet klokken 11.45.

Drabet på den 89-årige kvinde fandt sted i ægteparrets fælles lejlighed på et tidspunkt mellem den 30. december 2024 og 1. januar 2025.

Her pressede den tiltalte en pude ned mod hustruens ansigt og kvalte hende, indtil hun afgik ved døden.

Under sagens første retsmøde mandag forklarede den 93-årige mand, at han slog sin hustru ihjel på hendes egen begæring.

Hun havde ifølge den tiltalte “mange gange” fortalt ham, at hun ønskede hjælp til at komme herfra.

Den 89-årige kvinde var blandt andet syg med hjertet, hun havde svært ved at tale, og i en lang periode op til drabet kunne hun ikke andet end at ligge i sin seng.

En læge fra parrets lægehus berettede om, at hustruen var meget belastet og klagende.

– Hun havde det skidt, og vi kunne ikke løse hendes problemer. Det ville kun blive værre, sagde han under sin afhøring i retten.

Forsvareren hævdede mandag under sin procedure, at den tiltalte skal dømmes efter straffelovens paragraf 239 om såkaldt medlidenhedsdrab.

Bestemmelsen kræver, at den afdøde har givet en frivillig og utvetydig begæring om at dø, og den straffes med fængsel i op til tre år.

For drab efter straffelovens paragraf 237, som den 93-årige er tiltalt for, kan man derimod straffes med fængsel på op til livstid, men udgangspunktet er fængsel i 12 år.

Forsvareren lagde vægt på, at den 93-årige har erkendt de faktiske omstændigheder omkring drabet, og at han i retten afgav en troværdig og ærlig forklaring.

– Han dræbte hende, ikke fordi han ikke elskede hende. Men fordi han gerne ville befri hende for hendes smerter, sagde hun under sin procedure.

GreenMobilitys delebiler bør være en del af løsningen på linje med togbusser, når DSB’s togdrift rammes af problemer.

Det mener selskabets administrerende direktør, Kasper Gjedsted.

Han vil derfor kontakte togselskabet med henblik på at være en del af den fremtidige beredskabsløsning.

– Vi kan trods alt stille med 1800 biler med kort varsel, siger direktøren til Ritzau.

Tirsdag aften var togdriften øst for Odense så godt som lammet på grund af to nedrevne køreledninger.

Typisk vil der blive indsat togbusser på de ramte strækninger, men problemerne var så omfattende, at det ikke kunne lade sig gøre.

Da problemerne stod på tirsdag aften, blev strandede passagerer opfordret til at finde alternative transportløsninger.

Både GreenMobility og Dantaxi så i den forbindelse en kraftigt stigende efterspørgsel.

Delebilselskabet så en fordobling i salget af døgnpakker sammenlignet med en almindelig tirsdag aften.

– Vi plejer ikke at have så mange biler på sådan en tirsdag aften, der er på vej ud af København, så der er ingen tvivl om, at det (togproblemerne, red.) havde en indvirkning, siger direktøren.

Selskabet plejer også at have biler stående i Roskilde, men de blev hurtigt afsat.

– Der var helt tørlagt i Roskilde, lyder det videre.

Dantaxi oplyste tidligere onsdag til Ritzau, at selskabet havde kørt op mod 40 procent flere ture, end det gør på en normal tirsdag aften.

– Når tog og busser ikke kører, er det klart, at så kigger man på andre transportformer, og så er der nogle, som vælger taxaen, sagde Rasmus Krochin, der er kommunikationschef hos Dantaxi.

Onsdag formiddag har Banedanmark oplyst, at man har udbedret tirsdagens problem, men togdriften vil fortsat være påvirket.

– Det er en situation, jeg ikke mindes, at vi nogensinde tidligere har set.

Det siger Ingeniørforeningens jernbaneekspert Kristian Madsen om det omfattende togkaos, der tirsdag ramte togtrafikken i Østdanmark.

Tusindvis af passagerer blev påvirket, da kørslen med de fleste eltog øst for Odense blev indstillet.

Fejlen er ifølge Banedanmark onsdag blevet udbedret, så togene kan igen køre.

Det har vist sig, at der var en fejl på et ophæng af en kørestrømsledning i Vestsjælland.

Fejlen påvirkede pantograferne, som er strømaftagere, der sidder på taget af togene.

DSB har oplyst, at over 30 togsæt er blevet beskadiget og skal repareres.

– Det er voldsomt, når så mange togsæt bliver beskadiget på én gang. Det mindes jeg ikke, vi har set før, siger Kristian Madsen.

Han har været teknisk chef for jernbanedelen på henholdsvis Storebælts- og Øresundsforbindelsen, ligesom han har arbejdet med vedligehold af jernbaneinfrastruktur hos DSB og Banedanmark.

Kristian Madsen peger på, at der kan have været en svaghed i ophængningen af kørestrømsledningen – altså de ledninger der overfører strøm til eltogenes pantografer.

– Det er nærliggende at kigge på, om der er en generel svaghed i ophængningen.

– Kan det eventuelt ske igen, vil også være et relevant spørgsmål at stille, siger Kristian Madsen.

Han mener også, det kan blive relevant at drøfte, om der skal være en bedre overvågning af, i hvilken grad togenes pantografer kan være beskadiget.

Det kan nemlig være et tegn på, at der er noget galt med køreledningerne.

– Det er jo noget, der tyder på, at det her ikke bare er sket på to timer, men over flere dage, når så mange togsæt er blevet beskadiget.

– Det kunne måske være fanget, hvis man havde en pantografovervågning med brug af kameraer, siger Kristian Madsen.

Det var dog ifølge eksperten “rettidig omhu”, da Banedanmark valgte at indstille den østdanske togtrafik.

– Når man efterfølgende ser, at 30 togsæt var beskadiget, var det nok godt, at man indstillede alt togtrafik. Ellers kunne de jo være kørt videre og have revet flere køreledninger ned, siger Kristian Madsen.

Selv om fejlen nu er udbedret, kører der færre tog, end der plejer. Der kan også være forsinkelser. Derfor er det ifølge Banedanmark en god idé at holde sig orienteret via Rejseplanen.

Den norske tv-personlighed Isak Dreyer er dømt til 120 dages samfundstjeneste for at have taget ulovligt bytte med fra en jagt i Sverige, hvor en bjørnemor og en af hendes unger blev skudt.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet onsdag, hvor der i Östersunds byret er faldet dom i sagen.

Dreyer er dømt for at have taget ungens skind med fra jagten.

I sin tid blev i alt seks mænd tiltalt for groft brud på jagtlovgivning for jagten i Midtsverige i 2023.

Tre personer har fået fængselsstraffe i sagen, oplyser byretten.

Dreyers advokat, Sven Severin, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB forklaret, at friluftskendissen ikke selv skød nogen af bjørnene, og at han ikke var til stede, da bjørnemoren og ungen blev skudt.

Onsdag er han blevet frifundet for groft brud på jagtlovgivning og dermed ikke dømt for selve jagten.

Men han skal betale en erstatning til den svenske stat, som også beslaglægger skindet.

– Frifundet for jagten!, skriver Dreyer på det sociale medie Instagram.

Dreyer er blandt andet kendt for at have vundet NRK’s realityprogram “Norges tøffeste” (“Norges sejeste”, red.), hvor deltagere dyster mod hinanden i forskellige fysiske og mentale udfordringer.

I Danmark kan man blandt andet se friluftskendissen på DR i programmet “Isak og Hytten”.

Retten på Frederiksberg har onsdag udsat en retssag om drabet på en 17-årig dreng i Valby.

Det skriver Ekstra Bladet.

Udsættelsen sker på anklagerens anmodning, fordi man har brug for en teknisk undersøgelse af teledata i sagen.

I sagen er en nu 20-årig mand tiltalt for drab. Han nægter sig skyldig.

Drabet fandt sted natten til 8. september 2024, hvor den 17-årige dreng blev overfaldet ved en boldbane på Kulbanevej i Valby. Han blev tildelt slag og spark samt tildelt flere stik – formentlig med knive.

Den 20-årige har fortalt, at han godt nok var i området ved Kulbanevej i timerne op til det voldelige sammenstød. Men han var gået derfra med en kammerat inden.

Et af beviserne i sagen er teledata, som ifølge Ekstra Bladet viser den tiltaltes bevægelser og antal skridt op til eller omkring gerningstidspunktet – eller mangel på skridt i det tidsrum.

Forsvarer Peter Secher har ifølge avisen i politiets dataark fundet oplysninger, som ifølge ham støtter tiltaltes forklaring om, hvad tid han bevægede sig.

Anklageren har samtidig fremlagt data fra samme dokumenter, som kunne modsige tiltaltes forklaring.

Ifølge anklageren er det fortolkningsspørgsmål af data, som kræver en teknisk undersøgelse, og det skal nu undersøges.

Forsvareren modsatte sig derimod udsættelse af sagen, men retten besluttede, at det er centralt at få en erklæring om data.

Det var egentlig planen, at sagens anklager og forsvareren skulle have holdt deres afsluttende procedure onsdag.

Ifølge Ekstra Bladet fortsætter sagen nu 6. maj, og skyldkendelsen ventes 13. maj.

En række partier er blevet inviteret til et seminar om kunstig intelligens torsdag på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig, nord for København.

Det oplyser Socialdemokratiet onsdag i en pressemeddelelse.

De partier, der hidtil har været inviteret til regeringsforhandlinger, er inviteret til et seminar om kunstig intelligens torsdag fra klokken 10 til 12.

Det er SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Fra klokken 12.30 er der regeringsforhandlinger. Socialdemokratiet kan over for Ritzau ikke fortælle, hvilke partier der skal forhandle med den kongelige undersøger, fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), torsdag.

Der er også regeringsforhandlinger fredag, meddeler Socialdemokratiet.

Søndag i sidste uge bebudede Mette Frederiksen, at hun vil sætte fokus på kunstig intelligens i denne uge.

– Fokus er på kunstig intelligens som mulig dansk styrkeposition, potentialer og udfordringer ved brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor samt betydningen for demokrati, medier samt børn og unge.

– Hovedoplægsholder er Abraham Newham, professor ved Georgetown University, om kunstig intelligens ud fra en geopolitisk vinkel. Herunder hvordan Europa må styrke sin strategiske position, står der i pressemeddelelsen fra Socialdemokratiet.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor formand Lars Løkke Rasmussen (M) satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Efterfølgende har Venstre og Konservative været til forhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg henholdsvis mandag og tirsdag.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede Mona Juul, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

Tirsdag aften blev DSB’s passagerer opfordret til at kigge efter alternative transportmuligheder, efter at togtrafikken blev så godt som lammet i Østdanmark. Det ser ud til, at flere tog den opfordring til sig.

I hvert fald oplevede landets største taxaselskab, Dantaxi, at der blev kørt op mod 40 procent flere ture end på en normal tirsdag aften.

– Når tog og busser ikke kører, er det klart, at så kigger man på andre transportformer, og så er der nogle, som vælger taxaen, siger Rasmus Krochin, der er kommunikationschef hos Dantaxi.

– Foreløbige tal viser, at vi kørte 30-40 procent flere ture end på en normal tirsdag aften.

Problemerne begyndte tirsdag formiddag, da en køreledning fysisk faldt ned på et tog mellem Ringsted og Køge Nord.

Senere på dagen opstod der problemer på Københavns Hovedbanegård, hvor et intercitytog blev viklet ind i en køreledning.

Derefter blev der taget en beslutning hos Banedanmark om at indstille driften helt. Dels for at bremse fejlen i at brede sig, dels for at undgå flere skader på togene.

Udfordringerne var så omfattende, at man ikke havde mulighed for at indsætte togbusser på de ramte strækninger.

Fejlen blev udbedret onsdag formiddag.

Sverige afviste i 2025 et forsøg på et “ødelæggende” cyberangreb mod et svensk varmeværk fra en prorussisk aktivistgruppe.

Det siger den svenske minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, ifølge nyhedsbureauet TT onsdag.

– Sikkerhedspolitiet har håndteret det og kunne identificere den bagvedliggende aktør. Lykkeligvis var der ingen alvorlige konsekvenser på grund af en indbygget beskyttelsesmekanisme, siger Bohlin.

Angrebet var rettet mod et varmeværk i Vestsverige.

Myndighederne ser hændelsen som et eksempel på en forandret fremgangsmåde fra Rusland. Der er ikke tale om den eneste hændelse af sin slags, siger ministeren.

Men angrebet adskilte sig fra normale cyberangreb ved, at det var rettet mod såkaldte OT-systemer, skriver TT.

Det er de systemer, der styrer fysiske enheder i for eksempel industrielle processer – og kan spille en helt afgørende rolle i kritisk infrastruktur.

– Prorussiske grupper, der tidligere har gennemført overbelastningsangreb, forsøger at gennemføre ødelæggende cyberangreb mod virksomheder i Europa, siger Bohlin.

Rammes OT-systemer, kan det være alvorligt, fortsætter han.

– Hvis de forstyrres, ødelægges, eller fjernstyres af en trusselsaktør, kan det få alvorlige konsekvenser, siger ministeren.

Han siger videre, at Polen, Danmark og Norge tidligere er blevet ramt af lignende angreb.

De Konservatives bagland har ikke nok indsigt i regeringsforhandlinger til at kunne forholde sig kvalificeret til, hvorvidt partiet skal indgå i en ny regering eller ej.

Det siger partiets kommunalpolitiske næstformand, Michael Ziegler, til Altinget.

Det sker, efter at fem konservative borgmestre tirsdag opfordrede formand Mona Juul til at afsøge muligheden for en midterregering med Socialdemokratiet.

– Der er ikke brug for energiske bagsædepassagerer, der råber højt, om bilen skal trække til højre eller venstre, siger Ziegler, der selv er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Til Ritzau siger Ziegler, at det udelukkende omhandler hans egen holdning, og at han ikke forholder sig til sine kollegers ytringer i Jyllands-Posten om regeringsdannelse tirsdag.

– Min smag er til, at når man sidder ude i en kommune, så er det det, man fokuserer på. Så har jeg egentlig ikke brug for gode råd fra folketingsgruppen, siger han og tilføjer, at han tænker, at det samme gør sig gældende den anden vej.

– Det er bare sådan, jeg ser på det. Så kan andre se anderledes på det. Det har jeg fuld respekt for.

Han siger, at han har “100 procent tillid” til, at Mona Juul og folketingsgruppen træffer den rette beslutning, da de har overblik over, hvad der er på bordet under forhandlingerne.

Selve opfordringen fra borgmestrene tirsdag i Jyllands-Posten havde Mona Juul tirsdag kun “skimtet med et halvt øje”, sagde hun til TV 2.

– De siger jo, det er fint, at jeg afsøger det og så videre, og det er jeg helt enig i, lød det fra hende tirsdag formiddag.

Senere på dagen var hun så til forhandlinger med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

En af de K-borgmestre, der tirsdag erklærede sig åben for, at partiet går med i en bred regering, er Kertemindes Michael Nielsen.

– For mig at se står vi i en tid internationalt og nationalt, som kalder på, at man lægger nogle af de gamle parader lidt fra sig, sagde han.

Onsdag erklærer han sig over for Ritzau enig med Ziegler i, at det ikke er en borgmesteropgave at blande sig i regeringsforhandlinger.

Det betyder dog ikke, at han fortryder det, han sagde til Jyllands-Posten.

– Nej, det gør jeg ikke. Det er jo min egen holdning. Den har jeg også luftet ved flere givne lejligheder. Men når det er sagt, så er det da klart, at som borgmester ude i et land skal man ikke blande sig i, hvordan en regering skal sammensættes, siger han.

Han har fuld tiltro til, at Mona Juul og folketingsgruppen gør det “ypperste, de kan, for at sikre, at der kommer konservative resultater”.

Seks kunstnere hædres for deres evner som billedhuggere ved at blive tildelt Legatets Hæderspris.

Det skriver Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, der står bag prisen, i en pressemeddelelse onsdag.

Det er Olafur Eliasson, Malene Bjelke, Uffe Isolotto, Henrik Plenge Jakobsen, Pia Rönicke og Pernille With Madsen, der i år modtager prisen.

Legatets Hæderspris tildeles som en anerkendelse af det arbejde, som de allerede har udført.

Med prisen følger også en million kroner til hver af dem. Pengene skal hjælpe kunstnerne med deres fremtidige arbejde.

Prisen uddeles hvert år af legatets bestyrelse, og det skifter mellem at være en hyldest til komponister, musikere og billedhuggere.

Den officielle overrækkelse af hædersprisen finder sted den 19. juni på Den Frie Udstillingsbygning i København.

Her vil de seks kunstnere indtage en sal hver, hvor nogle af deres kunstværker bliver udstillet.

– Der er gratis adgang i hele udstillingsperioden for at give så mange som muligt muligheden for at opleve seks kunstnerskaber, der har sat et markant aftryk på skulptur på den danske og internationale samtidskunstscene, skriver legatet i en pressemeddelelse.

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson er blandt andet kendt for at stå bag regnbuen oven på kunstmuseet Aros i Aarhus og Cirkelbroen på Christianshavn i København.

Malene Bjelke står bag Venskabstrappen på Hendriksholmskolen i Rødovre, og Uffe Isolotto har permanente udstillinger på Statens Museum for Kunst.

Henrik Plenge Jakobsen har lavet udsmykninger for Metroselskabet og i Trekroner Kirke, mens både Pia Rönicke og Pernille With Madsen har udenlandske udstillinger på cv’et.

Europæiske lande arbejder på en plan B for Nato, hvis USA skulle forlade militæralliancen eller indtage en mere tilbagetrukken rolle.

Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal med henvisning til oplysninger fra unavngivne embedsmænd.

Den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, siger over for det svenske nyhedsbureau TT, at det handler om at tage øget europæisk ansvar i Nato.

– Det er et skridt i arbejdet med at sikre en justeret byrdefordeling inden for Nato, skriver hun i en kommentar til TT.

Wall Street Journal skriver, at Tyskland bakker op om planerne, og at det skal have sat skub i processen.

Målet er blandt andet at få flere europæere ind i alliancens kommandostrukturer, som i høj grad er domineret af USA. Yderligere skal amerikanske militære aktiver suppleres med europæiske.

Avisen skriver, at der arbejdes på planerne på uformel vis med drøftelser og middagsmøder. Planen skal ifølge embedsmændene ikke være en konkurrent til den nuværende alliance. Nogle embedsmænd kalder det angiveligt et “europæisk Nato”.

Planerne blev i første omgang udtænkt sidste år og har taget fart i forbindelse med præsident Donald Trumps trusler mod Grønland og hans hårde kritik af Europa under krigen i Iran.

Her har han gentagne gange langet ud efter de Nato-allierede for manglende opbakning.

Natten til onsdag dansk tid var han på ny særdeles kritisk over for forsvarsalliancen.

– Nato var der ikke for os og kommer ikke til at være der for os i fremtiden!, skrev Trump på Truth Social.

Trump har i mange år været skeptisk over for Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han USA’s Nato-allierede gentagne gange for at udnytte USA’s sikkerhedsgaranti og ikke selv bruge nok midler på forsvar.

Siden er forsvarsudgifterne steget markant i mange Nato-lande.

Idéen om et mere europæisk Nato har også været diskuteret offentligt.

For nylig sagde den finske præsident, Alexander Stubb, i en telefonsamtale med Trump, at et mere “europæisk” Nato er ved at tage form.

Det oplyste det finske præsidentkontor i en erklæring til nyhedsbureauet Reuters.

Under samtalen sagde Stubb til Trump, at han ser, at Europa tager ansvar. Stubb er flere gange blevet beskrevet som en, der har et godt forhold til Trump.

Ideen om et mere europæisk Nato vil være på dagsordenen ved Natos årlige topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, der finder sted 7. og 8. juli, oplyste Stubbs kontor ifølge Reuters.

To mænd, der tirsdag morgen kom til skade i en ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, er uden for livsfare.

Det oplyser Nordsjællands Politis presseafdeling onsdag formiddag til Ritzau.

De tilskadekomne er henholdsvis 18 og 52 år.

De sad i en varevogn, som stødte frontalt sammen med en lastbil tirsdag morgen kort efter klokken 06.30.

Ifølge politiet var de to mænd i varevognen begge ved bevidsthed efter ulykken. På grund af deres skader blev de bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

Lastbilen blev ført af en mandlig chauffør, som slap uskadt fra ulykken.

Ulykkesstedet blev tirsdag undersøgt af en bilinspektør, som skal være med til at klarlægge årsagen til, at de to biler endte i et frontalt sammenstød.

Ulykken skete på Hillerødmotorvejens forlængelse syd for Hillerød, som er en strækning, der har været ramt af flere alvorlige ulykker.

Senest blev to mænd dræbt i en ulykke på strækningen i slutningen af marts. Ulykken skete efter Allerød-afkørslen på motorvejsforlængelsen.

Hillerødmotorvejens forlængelse er en motortrafikvej, men Vejdirektoratet er i gang med at udbygge den til motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

Efter dødsulykken i marts gik en række borgmestre sammen til Vejdirektoratet for at undersøge, hvordan man kan undgå lignende ulykker fremadrettet.

Efter tirsdagens ulykke gentog to nordsjællandske borgmestre over for DR, Vejdirektoratet bør undersøge, om det kan gøre mere for sikkerheden.

Ifølge DR har borgmestrene ikke hørt tilbage fra Vejdirektoratet siden opråbet i marts. Men Vejdirektoratet påpegede dengang i en skriftlig kommentar til DR, at man blandt andet havde sænket hastigheden på strækningen.

– Hastigheden på strækningen er allerede sænket, der er sat oplysningstavler op, og der er øget fartkontrol, mens man er i gang med at ombygge strækningen til motorvej med fysisk midteradskillelse, lød det ifølge DR i en skriftlig kommentar fra Vejdirektoratet.

Ifølge Furesøs Venstre-borgmester Nicolai Bechfeldt er det ikke nok.

– Vi kan jo ikke leve med, at der bliver ved med at ske så fatale ulykker. Så de her foranstaltninger er jo ikke nok, må man konstatere, siger han til DR.

Arbejdet med at udbedre nedrevne køreledninger er nu afsluttet, og togtrafikken kører igen i Østdanmark.

Det skriver Banedanmark onsdag formiddag på mediet X.

Meldingen kommer efter en fejl på køreledninger, der satte de fleste tog øst for Odense ud af spillet tirsdag.

Selv om fejlen er udbedret, skal man regne med uregelmæssigheder, skriver Banedanmark.

– Der kører fortsat færre tog, og der kan være forsinkelser. Så tjek Rejseplanen, lyder opfordringen fra Banedanmark.

Der er udsigt til adskillige ugers forhandlinger endnu, før en ny regering er på plads.

Det vurderer Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, i hvert fald.

– Mit bedste, ærlige gæt er, at det ikke bliver inden for den næste måned, siger han til youtuberen Jonas Laursen, der har delt en kort video med Løkke.

Løkke forklarer, at der er to faser i forhandlingerne. Den første fase, som er den, der er i gang nu, handler om at få på plads, hvilke partier der skal deltage i en kommende regering.

– Jeg tror ikke, det vil blive endelig afgjort før om en uge eller lignende, lyder det fra Løkke i interviewet, der foregår på engelsk.

Derefter forudser han i fase to yderligere uger til at forhandle sig frem til et politisk grundlag mellem de partier, der er nået til enighed om at indgå i en regering.

Løkke fremhæver selv, at han har skubbet den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), til at invitere centrum-højre-partier til samtaler, da han og Moderaterne ønsker en midterregering.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Frem til fredag i sidste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen satte foden ned og meddelte, at Moderaterne ikke ville deltage i flere forhandlingsmøder, hvis ikke Mette Frederiksen inviterede Venstre og De Konservative til forhandlingsmøder igen.

Begge partier havde indtil da kun haft et indledende forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.

Tirsdag var det så De Konservatives tur. Efter mødet lød det fra formand Mona Juul, at hun havde meddelt Mette Frederiksen, at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, lød det fra hende.

Derudover tilføjede hun, at hun ikke forventer, at partiet inviteres tilbage i regeringsforhandlinger.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti har ikke været inviteret til forhandlingsmøder.

Nordkorea har gjort markante fremskridt i forbindelse med produktionen af atomvåben.

Det siger Rafael Grossi, som er chef for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), onsdag på et pressemøde i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Grossi melder om en række udviklinger i det centrale nordkoreanske atomkompleks Yongbyon.

Det omfatter blandt andet øget aktivitet i flere reaktorer og et anlæg, der genbehandler nukleare materialer fra reaktorerne.

I alt vurderes Nordkorea at have nogle “få dusin” sprænghoveder, siger Grossi, der også ser aktiviteter andre steder end Yongbyon.

– Det hele peger på en meget markant fremgang i Nordkoreas evner inden for produktion af nukleare våben, siger Grossi.

IAEA har blandt andet observeret, at der etableres et nyt anlæg, der minder om de bygninger, der bruges til uranberigelse i Yongbyon.

Analyser peger på, at der er tale om en markant udvidelse af berigelseskapaciteten. Men Grossi tager også det forbehold, at det ikke er let at beregne, hvor stor en forøgelse af kapaciteten der er tale om, når ikke man har besøgt anlægget i det lukkede land.

Beriget uran kan, hvis det har høj nok renhed, bruges i atomvåben.

Grossi siger ligeledes onsdag, at han ikke har set beviser på, at der bruges russisk teknologi i Nordkoreas atomprogram.

En samarbejdsaftale mellem de to lande lader hovedsageligt til at omfatte civile nukleare projekter. Men det er for tidligt at drage endelige konklusioner, siger han.

FN har siden 2006 haft sanktioner mod Nordkoreas våben- og atomprogram. Sanktionerne er løbende blevet skærpet.

Nordkorea har erklæret, at det aldrig vil give afkald på sine atomvåben. I 2009 blev IAEA-inspektører forbudt adgang til nordkoreanske anlæg.

Reuters

Banedanmark regner med at være færdige med oprydningsarbejdet efter tirsdagens togfejl – i løbet af onsdag formiddag.

Det fortæller Banedanmarks vicetrafikdirektør, Nicolai Smidt Sigsgaard.

– Her onsdag morgen har vi fået udbedret den fejl, som vi eftersøgte langt ud på natten i går på Vestsjælland, vi har fået udbedret problemet med den køreledning, der var på Københavns Hovedbanegård, og nu arbejder vi på højtryk for at færdiggøre det køreledningsnedfald, vi så mellem Ringsted og Køge Nord.

– Det er forventningen, at vi er færdige med det her til formiddag, og derved er vi altså helt færdige med at udbedre de fejl, vi havde på vores kørestrømsanlæg i går, lyder det.

Store dele af togtrafikken blev lammet tirsdag eftermiddag på grund af fejl på køreledninger. Længe var det uklart, hvad problemerne skyldtes.

Tirsdag formiddag faldt en køreledning fysisk ned på et tog mellem Ringsted og Køge Nord.

– I den forbindelse begynder arbejdet med at finde årsagen til, hvorfor vi ser den nedrevne køreledning. Så begynder vi at lede efter fejlen.

– Mens det pågår, ser vi et intercitytog på Københavns Hovedbanegård, der bliver viklet ind i en køreledning. Det styrker mistanken om, at der er en fejl på vores kørestrømsanlæg.

Derefter blev der taget en beslutning hos Banedanmark om at indstille driften helt. Dels for at bremse fejlen i at brede sig, dels for at undgå flere skader på togene.

– Det er rigtig mange kilometer jernbane, vi har inspiceret, og det lykkedes så i nat at finde en fejl på et ophæng i Vestsjælland. Fejlen er der, hvor køretråden sidder fast på masten, siger vicetrafikdirektøren.

Fejlen påvirkede pantograferne, som er en strømaftager, der sidder på taget af togene. Det er en anordning, som får tog og lokomotiver til at glide langs den strømførende køreledning.

DSB har oplyst, at over 30 togsæt er blevet beskadiget og skal repareres.

Nicolai Smidt Sigsgaard fortæller, at alt mandskab har været på opgaven for at få genetableret kørestrømsanlægget.

Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til fejlen.

– Analysen af og baggrunden for hvad der er sket, er et stort stykke arbejde, som vi kommer til at skulle se på bagefter, siger han.

Der er dog ingen indikationer på, at der har været nogen påvirkninger udefra, lyder det.

Vinderen af det ungarske valg, Péter Magyar, vil lave en lang række ændringer i det ungarske mediebillede.

Han vil suspendere udsendelser på statslige medier, vedtage en ny medielov samt oprette en ny mediemyndighed. Derudover siger han, at han vil sikre pressefriheden.

– Alle ungarere fortjener public service-medier, som viser sandheden, siger Magyar onsdag på den statslige radiostation Kossuth ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.

Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

Med søndagens valg har Magyar slået Ungarns premierminister gennem 16 år, Viktor Orbán.

Valgvinderen må dog vente nogle uger endnu på at kunne sætte sig på premierministerposten. Efter et møde med præsidenten onsdag siger Magyar, at det nye parlament, som skal vælge premierministeren, ventes at holde sit første møde 6. eller 7. maj.

Under Orbán og hans parti, Fidesz, fik Ungarn kritik for at have et mediebillede, der i høj grad favoriserede regeringen.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslog før valget, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af “oligarker” med forbindelse til den afgående regeringskoalition.

Statslige annoncemidler går i høj grad til netop de medier.

Magyar er tidligere Fidesz-medlem og på en række punkter konservativ. Han gik til valg på et opgør med korruption og hensigter om at nærme sig EU.

Tisza blev stiftet i 2020, men partiet spillede ikke nogen større rolle i ungarsk politik, før Péter Magyar blev en del af det i 2024 – og kort efter formand. Det gjorde han kort efter sit eget brud med Fidesz.

Partiet har ud over modstanden mod korruption krævet forbedringer af offentlige ydelser, især på sundhedsområdet. Det ønsker en stram migrationspolitik.

Der er stadig en del uvished om Tiszas kurs, da partiet er uprøvet i regeringssammenhænge.

Dets navn er dannet af de ungarske ord for “respekt” – nemlig tisztelet – og “frihed” – szabadság. Tisza er samtidig navnet på en biflod til Donau.

På trods af uforudsete hændelser både i Mellemøsten og herhjemme, er det lykkedes forsikringskoncernen Tryg at forbedre driften med større overskud til følge.

Det viser regnskabet for første kvartal i år, der er offentliggjort onsdag.

Her lyder det såkaldte forsikringstekniske resultat – hvor investeringer og andre finansielle poster ikke er medtaget – på 1,655 milliarder kroner.

Det er en forbedring på 115 millioner kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Årets første tre måneder bød på hårdt vintervejr, der har krævet mere vejhjælpsassistance og har forårsaget flere bygningsskader end normalt.

Samtidig har 11.500 af selskabets kunder været påvirket af krigen i Iran og Mellemøsten.

Men de øgede udgifter er blevet opvejet af lavere omkostninger andre steder.

– I Norge lykkes vi for alvor med at vende udviklingen og forbedre lønsomheden markant, og i hele koncernen skalerer vi nu alt fra kundetiltag til indkøbsaftaler på tværs af Skandinavien.

– Det skaber en stærk konkurrencekraft og sænker vores skadesomkostninger. Vi forenkler samtidig vores it-setup, så vi kan skabe bedre kundeoplevelser og frigive tid til kommerciel udvikling og nytænkning, forklarer koncerndirektør Johan Kirstein Brammer.

Når det alligevel ender med et lavere resultat før skat i kvartalet – 1,276 milliarder kroner mod 1,491 milliarder i første kvartal sidste år, skyldes det investeringsresultatet.

Tryg har ligesom alle andre investorer været ramt af modvind på de finansielle markeder og har derfor kun opnået af afkast på to millioner kroner af sine investeringer.

Det er markant lavere end de 320 millioner kroner, som det lykkedes at få formuen til at vokse med i sammenligningskvartalet.

Ikke desto mindre kan Trygs egne investorer se frem til at modtage et udbytte på 2,15 kroner pr. aktie for kvartalet.

Tryg, der er en del af C25-indekset, der omfatter de mest handlede og værdifulde aktier i Danmark, har 68.000 aktionærer.