Seneste nyheder

Susie Wiles, der er stabschef i Det Hvide Hus, siger i en artikel i mediet Vanity Fair, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har en “personlighed som en alkoholiker”.

Hun fortæller, at hendes egen far var alkoholiker, og at hun derfor “er lidt en ekspert i store personligheder”.

– (Trump, red.) opererer med den opfattelse, at der ikke er noget, han ikke kan gøre. Intet, nul, intet, siger hun til mediet og tilføjer, at Trump ikke drikker.

Derudover fortæller hun mediet, at hun ikke altid er enig med Trump.

Blandt andet siger Wiles, at hun på grund af store uenigheder blandt præsidentens rådgivere om annonceringen af hævede toldsatser prøvede at få ham til at udskyde beslutningen.

Ligeledes siger hun, at hun opfordrede ham til ikke at benåde de mest voldelige deltagere ved urolighederne på Capitol Hill.

I ingen af tilfældene lykkedes det dog hende at bremse Trump.

Også vicepræsident J. D. Vance bliver nævnt i interviewet. Ifølge Wiles har han “været en konspirationsteoretiker i et årti”.

Derudover kalder hun hans forvandling fra at være imod Trump til at støtte ham for “på en måde politisk”.

I et af de første interview fra januar beskriver stabschefen ligeledes tech-milliardæren Elon Musk som en “erklæret ketamin-bruger”.

Det var dengang, han var hyret til at lede Det amerikanske Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som efterfølgende blev nedlagt.

– Udfordringen med Elon er at holde trit med ham, siger hun og tilføjer:

– Han er en erklæret ketaminbruger, og han sover i en sovepose i EOB (administrationsbygningen, red.) om dagen. Han er en underlig, underlig and, som jeg synes, genier er.

I et opslag på X kalder Wiles artiklen, der er delt op i to dele, for uoprigtig og fabrikeret.

Artiklen, der er udgivet tirsdag, er baseret på 11 interviews med Wiles over næsten et år. Det første interview fandt sted, omkring en uge før Trump blev indsat som præsident.

Samtlige af Trumps topfolk støtter og roser tirsdag aften dansk tid stabschefen i opslag på X, mens de retter kritik mod amerikanske medier.

Over for New York Post forsvarer Trump ligeledes Wiles. Præsidenten understreger, at han ikke drikker, men siger, at han har en “besidderisk og afhængighedspræget type personlighed”.

– Jeg har tit sagt, at hvis jeg gjorde det (drak, red.), så ville jeg have en meget god chance for at blive en alkoholiker. Det har jeg sagt mange gange om mig selv, det har jeg, siger Trump til mediet.

Dansk Folkeparti kommer kun til at pege på en kongelig undersøger, der vil garantere at holde Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) ude af regeringen ved det kommende folketingsvalg.

Det siger partiformand Morten Messerschmidt (DF) i et interview med Berlingske.

– Vores melding er, at vi kun kommer til at pege på en kongelig undersøger, som på forhånd udelukker at danne regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra ham.

Dansk Folkeparti har ellers entydigt peget på Venstres Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat.

Men hvis ikke Troels Lund Poulsen kan stille garantien på forhånd, så kommer Messerschmidt til at pege på sig selv, Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Liberal Alliances Alex Vanopslagh som kongelig undersøger.

Venstre-formanden har i øvrigt ikke selv meldt sig som statsministerkandidat. Det har kun statsminister Mette Frederiksen (S) indtil videre og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Som det første hold spillede Sønderjyske Herrehåndbold sig frem til Final4-stævnet i pokalturneringen i håndbold.

Tirsdag aften vandt sønderjyderne i kvartfinalen på udebane med 43-41 over Mors-Thy Håndbold efter en neglebider af en kamp, som fik publikum ud på det yderste af sæderne.

Der skulle forlængelse til, inden Sønderjyske kunne sikre sejren. Det er andet år i træk, at Sønderjyske deltager i Final4-stævnet.

Den tidligere Mors-Thy-spiller Frederik Tilsted lavede 13 mål for Sønderjyske, mens Victor Norlyk var den store profil for hjemmeholdet med 15 scoringer.

Gæsternes målmand Julius Sten blev afgørende med 10 redninger på 26 forsøg.

De to hold havde tidligere i denne sæson spillet to meget lige opgør mod hinanden i Herre Håndbold Ligaen, senest en 30-30-kamp i sidste uge.

Første halvleg blev da også en meget jævnbyrdig affære. Sønderjyske havde ganske vist på et tidspunkt en føring på tre mål, men gæsterne blev indhentet igen, inden det alligevel lykkedes Sønderjyske at gå til pause foran 20-19.

Hos Mors-Thy Håndbold voldte playmaker Victor Norlyk problemer for blandt andre Sønderjyskes Morten Bjørnshauge, som modtog to tominutters udvisninger i første halvleg.

Fra begyndelsen af anden halvleg begyndte Mors-Thy Håndbold at vise, hvorfor klubben ligger nummer to i Herre Håndbold Ligaen, hvor Sønderjyske er nummer otte.

Bagud 23-24 pådrog Sønderjyskes tidligere landsholdsspiller Jacob Bagersted sig en udvisning, men det lykkedes det gæstende hold – også takket være et brændt straffekast af Victor Norlyk – at slippe fra undertalsperioden uden alt for mange skrammer.

Samme Victor Norlyk fik lidt senere revancheret sig, da han fra egen banehalvdel scorede til 28-26, mens Sønderjyske spillede uden målmand.

Mors-Thy begyndte langsomt at få mere og mere kontrol med kampen, men holdet spildte for mange muligheder, og med fire scoringer i træk fik Sønderjyske bragt sig foran 30-29 ti minutter før tid.

Ikke mindst Frederik Tilsted brillerede med scoringer, mens Julius Sten havde adskillige fine redninger i Sønderjyske-målet.

Fem minutter før tid var den intense kamp fortsat helt lige, da Sønderjyske fik udlignet til 32-32.

To mål af Magnus Frederiksen bragte gæsterne på Final4-kurs ved stillingen 35-33 med to minutter tilbage, men nogle sekunder senere blev den storspillende Sønderjyske-spiller udvist i to minutter.

Sønderjyske havde bolden kort før tid, men missede et forsøg, og få sekunder før tid fik Victor Norlyks tvillingbror, Magnus Norlyk, udlignet til 36-36 i en kontra.

I forlængelsen fortsatte Julius Sten med at lave redninger, og da hjemmeholdet blev ramt af en udvisning, kunne Sønderjyske bringe sig foran 40-39 med en scoring i tomt mål.

Det blev begyndelsen til enden for Mors-Thy.

Også Aalborg Håndbold er klar til Final4. Ligaens suveræne tophold vandt 37-24 ude over Aarhus Håndbold fra den næstbedste række.

Hjemmeholdet hang på i første halvleg og var kun bagud 15-18 ved pausen, men i anden halvleg satte gæsterne tingene på plads.

Aalborg Håndbold vandt pokaltitlen sidste år.

Onsdag aften spilles de to sidste kvartfinaler. Her tager TMS Ringsted imod Bjerringbro-Silkeborg, mens GOG spiller hjemme mod Skanderborg AGF.

Final4 spilles 14.-15. februar næste år i Jyske Bank Boxen i Herning.

Den danskproducerede dokumentarfilm “Mr. Nobody mod Putin” er blevet shortlistet af oscarkomitéen i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

Det skriver oscarakademiet på sin hjemmeside.

At være blevet shortlistet betyder ikke, at filmen er blevet endeligt nomineret til den prestigefyldte pris.

Det bliver først offentliggjort 22. januar næste år, hvor alle oscarnomineringer meldes ud.

“Mr. Nobody mod Putin” er blandt 15 film, der er shortlistet til en Oscar i kategorien.

Den danske oscarkomité udvalgte i september filmen som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

I den kategori er filmen blevet forbigået.

– Oscarkomitéen har peget på “Mr. Nobody mod Putin”, fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, sagde Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, i september.

Hun erkendte, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentarfilm.

– Man kan sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør David Borenstein, som har base i København.

Den er produceret af danske Helle Faber i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

I filmen følger man den russiske lærer Pavel eller “Pasha” Talankin, som også er filmens medproducer.

Læreren dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Filmen følger folkeskolelæren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med “Den sidste viking” af Anders Thomas Jensen og “Begyndelser” af Jeanette Nordahl.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev “Flugt” nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentarfilm.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 i Los Angeles, USA, og markerer den 98. udgave af prisuddelingen af det, der er den mest prestigefyldte amerikanske filmpris.

Politi og brandvæsen er onsdag morgen fortsat til stede på Præstefælledvej i Kastrup, hvor der tirsdag aften udbrød en kraftig tagbrand.

Her arbejder man stadig på efterslukningen, fortæller Dyre Sønnicksen, som er vagtchef ved Københavns Politi.

– Brandvæsenet regnede med at være færdige i løbet af natten, men nu siger de, at det bliver i løbet af formiddagen, lyder det.

Branden brød ud på Præstefælledvej 16, hvor der ligger et Nettolager, som er et lagerhotel, der udlejer opbevaringsrum.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.49 fra brandvæsenet, der oplyste, at der skulle være store flammer.

Senere på aftenen meddelte politiet, at branden var under kontrol.

Onsdag morgen er efterslukningsarbejdet fortsat i gang – og det skal være helt afsluttet, før man kan komme videre med efterforskningen, forklarer Dyre Sønnicksen.

– Nede på bunden ligger der en masse gløder, og når man roder i det, blusser det op igen. Og efterforskerne skal ned og rode i det for at finde ud af, hvad der er sket.

Politiet har endnu ikke kunnet komme ind i bygningen og har derfor ikke et svar på, hvad der har udløst branden.

Intet tyder på, at nogen er kommet til skade under branden, der dog beskrives som kraftig.

Tirsdag aften sagde vagtchef ved Københavns Politi Anders Frederiksen, at store dele af bygningen kommer til at brænde ned.

Beboere i området blev samtidig opfordret til at lukke døre og vinduer på grund af røg.

Der er onsdag morgen ikke længere grund til særlige foranstaltninger i lokalområdet, siger Dyre Sønnicksen.

– Der var lige kort en mistanke om, at noget af taget kunne indeholde asbest. Men det fandt man ud af, at det heldigvis ikke gør, da man kom tættere på og fik lavet test af det.

Fra Anders Frederiksen lød det tirsdag, at der foruden Nettolager også ligger andre firmaer på adressen.

Mindst 85.000 mennesker er flygtet til Burundi efter oprørsgruppen M23’s seneste fremrykning i DR Congo.

Det oplyser burundiske myndigheder til nyhedsbureauet AFP.

Tallene stiger dag for dag, lyder det, og der advares om alvorlig trængsel og “katastrofale forhold”.

– Størstedelen af disse flygtninge er kvinder og børn, der lever i ekstrem usikkerhed, siger Ezechiel Nibigira, Burundis formand for Det Økonomiske Fællesskab af Centralafrikanske Stater (ECCAS), til nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at der blandt andet er akut mangel på mad, husly og rent drikkevand.

Der var i sidste uge meldinger om, at den Rwanda-støttede milits havde indtaget byen Uvira i den østlige del af landet, selv om en fredsaftale den 4. december var blevet underskrevet mellem Rwanda og DR Congo.

Fredsaftalen blev blandt andet forhandlet på plads med hjælp fra amerikanske mæglere, og fra USA’s præsident, Donald Trump, har det lydt, at konflikten mellem de to afrikanske lande er en af otte konflikter, som han har formået at afslutte, siden han i januar blev genindsat i Det Hvide Hus.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde lørdag, at Rwanda har overtrådt fredsaftalen og truede med uspecifikke konsekvenser.

M23 meddeler tirsdag, at militsen vil trække sig tilbage fra Uvira, hvis USA beder om det.

Tidligere i år blev der ligeledes indgået en aftale. Men kort tid efter brød voldsomme kampe igen ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af DR Congo.

Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.

Volden er fortsat, og begge sider bebrejder hinanden.

Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.

Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan, der blandt andet bruges i elektronikproduktion.

AFP

Franskmanden Ousmane Dembélé er af det internationale fodboldforbund (Fifa) blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller i sæsonen 2024-2025. Det meddeler Fifa tirsdag på X, efter at hæderen blev gjort officiel ved en ceremoni i Doha i Qatar.

Ousmane Dembélé var i sidste sæson med til at vinde det franske mesterskab og pokalturneringen samt Champions League med Paris Saint-Germain. Klubben blev også nummer to ved VM for klubhold.

Den 28-årige offensivspiller, som tidligere af nogle er blevet set som et lidt halvspildt talent, havde en forrygende sæson, hvor han scorede 35 mål i 53 kampe på tværs af alle turneringer.

Fifa-prisen er ikke den samme som fodboldmagasinet France Footballs Ballon d’Or, som blev uddelt i september, og som Ousmane Dembélé også vandt.

Ballon d’Or og Fifas kåring af verdens bedste var slået sammen til én pris i perioden 2010-2015, men har siden været adskilt.

Hos Fifa bestemmes vinderen af landstrænere, landsholdsanførere og en gruppe medierepræsentanter, ligesom fans har mulighed for at stemme. Hver kategori vægter 25 procent.

Hos kvinderne vandt spanieren Aitana Bonmati fra FC Barcelona Fifa-prisen som verdens bedste for tredje år i træk. I september vandt hun Ballon d’Or for ligeledes tredje år i træk.

Hun blev i 2024-2025-sæsonen spansk mester og pokalvinder med FC Barcelona, som hun også nåede Champions League-finalen med. Ved EM i år vandt hun sølv med Spanien.

Prisen som årets træner gik til den spanske Paris Saint-Germain-træner Luis Enrique, som altså førte PSG til en tredobbelt triumf.

Hos kvinderne blev hollandske Sarina Wiegman kåret som årets træner, efter at hun i sommer førte England til EM-guld.

Manchester City-målmand Gianluigi Donnarumma blev kåret som verdens bedste målmand, efter at han som Paris Saint-Germain-spiller medvirkede til den for klubben historiske Treble.

Hos kvinderne blev briten Hannah Hampton kåret som verdens bedste målmand. Ud over at vinde EM med England vandt hun med Chelsea det engelske mesterskab samt FA Cuppen og Liga Cuppen.

Arktis har oplevet det varmeste år, siden målingerne begyndte.

Det oplyser USA’s Nationale Ocean- og Atmosfæreadministration (National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA) tirsdag.

Mellem oktober 2024 og september 2025 lå temperaturerne 1,6 grader over gennemsnittet for perioden 1991 til 2020, fremgår det af NOAA’s årlige rapport “Arctic Report Card”, som bygger på data, der går tilbage til 1900.

Tom Ballinger, der er en af personerne bag rapporten og forsker ved University of Alaska, siger til AFP, at resultatet er “særdeles alarmerende”.

Ballinger siger, at det er uden fortilfælde, at man kan se så hurtig en opvarmning over så kort en periode.

Store områder i Arktis er dækket af is – herunder den grønlandske indlandsis.

Ifølge rapporten var de grønlandske temperaturer over gennemsnittet i foråret 2025, mens sommertemperaturerne lå tæt på gennemsnittet.

Overordnet har det seneste år budt på Arktis’ varmeste efterår, den næstvarmeste vinter og den tredjevarmeste sommer siden 1900.

I Arktis stiger temperaturen tre gange hurtigere end det globale gennemsnit.

Det bliver understøttet af en række selvforstærkende mekanismer, som er et fænomen kaldet arktisk forstærkning.

For eksempel fører stigende temperaturer til mere vanddamp i atmosfæren, som fungerer som et tæppe, der absorberer varme og forhindrer den i at slippe ud i rummet.

Det bliver i rapporten anslået, at den grønlandske indlandsis mistede 129 milliarder ton is i 2025.

Når hvid, reflekterende is smelter, bliver den erstattet af mørkere hav eller jord, som absorberer mere sollys og varme.

En mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling efter at være blevet udleveret fra Tyrkiet.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i et skriftligt svar til Ritzau.

Han er mistænkt i forbindelse med efterforskning af en opsigtsvækkende drabssag fra foråret, hvor en mand blev skudt og dræbt for øjnene af en 12-årig pige i Søborg.

Anklageren vil begære om lukkede døre ved grundlovsforhøret, ligesom sagen foreløbig har været behandlet for lukkede døre, oplyser politiet.

Med lukkede døre læses sigtelsen op, ligesom en forsvarer kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen. Offentligheden forhindres dog i at høre nærmere om sagens beviser.

Flere er i forvejen fængslet i sagen.

Det var sidst på eftermiddagen fredag 2. maj på Novembervej i Søborg ved København, at en 35-årig mand sad i en personbil, da flere gerningsmænd målrettet gik mod bilen.

Det har politiet tidligere oplyst med henvisning til øjenvidneberetninger fra stedet.

Ud over den 35-årige mand befandt en 12-årig pige sig i bilen. Politiet har tidligere oplyst, at den 35-årige er bror til en mand med tilknytning til bandemiljøet.

I første omgang blev manden alvorligt såret og indlagt på hospitalet, hvor han to dage senere afgik ved døden.

Fem danske statsborgere er tiltalt i en norsk straffesag om telefonsvindel rettet mod ældre, skriver NRK.

I alt er 11 tiltalt i sagen, som drejer sig om 90.000 telefonopkald rettet mod ældre nordmænd. Ifølge sagens anklageskrift skal det være lykkedes for svindlerne at narre 28 millioner norske kroner fra i alt 200 ofre.

Ifølge NRK har dansk politi tidligere oplyst, at enkelte af de mistænkte i sagen har forbindelse til banden Loyal To Familia. Det underbygges ifølge NRK af finske efterretningsdokumenter, som mediet har fået adgang til.

Svindelnumrene er angiveligt foregået fra Airbnb-lejligheder i Oslo, Málaga, Helsinki og København, som har fungeret som en form for svindlercentraler.

Med et manuskript foran sig har svindlerne ringet til deres ofre og udgivet sig for at være fra politiet og påstået, at der foregik forsøg på svindel fra et organiseret netværk.

Svindlerne har angiveligt fortalt deres ofre, at der skulle være anvendt en avanceret form for hacking, og på den måde fik forbryderne deres ofre til at udlevere de oplysninger, som så blev brugt til at gennemføre den faktiske svindel.

Blandt de tiltalte er ifølge NRK en 29-årig mand, som i Danmark har været tiltalt i en straffesag om skud mod en bil. Her blev han i byretten dømt, men i landsretten frifundet.

Skyderiet skete som led i en konflikt mellem Loyal To Familia og banden Brothas.

Hans advokat, Øystein Storrvik, siger til NRK, at hans klient nægter sig skyldig i sagen, og hans forbindelse til Loyal To Familia er ikke længere aktuel.

– Det har med hans fortid og hvor han er vokset op at gøre, siger advokaten til NRK.

En anden mand, som også er 29 år, nægter sig ligeledes skyldig, ligesom også han afviser at have tilknytning til Loyal To Familia.

Ifølge NRK skulle politiet i Finland imidlertid have billeder af flere af de tiltalte danskere, hvor skriften “LTF Helsinki” optræder.

Huller i skroget på færgen “Estonia” opstod som et resultat af kontakt med havbunden.

Sådan lyder konklusionen i en fælles rapport fra Sverige, Estland og Finlands havarikommissioner.

Havarikommissionerne fastslår ligeledes, at “Estonia” sank op grund af en fejl i bovkonstruktionen, og at der dermed ikke er nogen grund til at genåbne sikkerhedsundersøgelse vedrørende ulykken.

“Estonia” forliste på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm under en storm i de tidlige morgentimer i september 1994. I løbet af kort tid sank færgen. 852 personer omkom ved det, der betegnes som en af de største katastrofer til søs i fredstid i Europa.

Den fælles rapport er udarbejdet efter der i september 2020 blev offentliggjort optagelser, der såede tvivl om den hidtidige forklaring af årsagen til forliset.

Optagelserne viste tilsyneladende uforklarlige huller i skroget på den sunkne færge.

– Vores konklusion er, at MS Estonia sank på grund af, at bovkonstruktionen kollapsede, og at de nye skader på styrbord side opstod ved kontakt med havbunden. Derfor er der ingen grund til at genåbne en ny fuldskala-sikkerhedsundersøgelse af ulykken, siger Jonas Bäckstrand fra den svenske havarikommission på et pressemøde i Tallinn, skriver nyhedsbureauet TT.

Flere danske landmænd end hidtil har berettet, at de oplever, at deres malkekøer mistrives og giver mindre mælk i forbindelse med brugen af det klimavenlige foderstof Bovaer.

Det viser en analyse fra landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, der har set på besvarelser fra en række mælkeproducenter.

419 landmænd har berettet om fald i foderoptagelse, og 434 om fald i mælkeydelse – og ofte begge dele ved igangsætning af fodring med Bovaer.

Derudover har flere landmænd også berettet, at de oplever en øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme, der blandt andet kan føre til symptomer på forgiftning, som viser sig med diarré og atypisk mælkefeber.

Seges Innovation har modtaget besvarelser fra 644 konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 malkekøer i Danmark.

Der er i alt 1641 i Danmark.

Seges Innovation understreger, at besvarelserne ikke afspejler den generelle situation blandt mælkeproducenter.

Det er ikke bekræftet af forskningsvirksomheden, hvorvidt udfordringerne reelt skyldes fodringen med Bovaer.

Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle landmænd at reducere udledning af metan fra malkekøer.

Metan er en drivhusgas, der udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen.

Reduceringen kan enten ske ved at tilsætte Bovaer i foderet i 80 dage i løbet af året eller ved at tilføje mere fedt i foderet hele året.

Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer ifølge Seges Innovation.

Fødevarestyrelsen har, i kølvandet på at landmænd begyndte at indberette problemer med Bovaer, præciseret betingelserne for, at landmænd kan undtage syge dyr fra at blive fodret Bovaer.

Det skete i slutningen af november, da betingelserne tilsyneladende havde været uklare for nogle landmænd.

Det blev blandt andet præciseret, at undtagelsesmuligheden også gælder, hvis “en besætningsansvarlig inden igangsætning af Bovaer-fodringen vurderer, at nogle af køerne har en lidelse, der forventes at blive forværret på grund af Bovaer”.

Onsdag skal både minister for grøn trepart Jeppe Bruus og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen i samråd om netop brugen af Bovaer.

Miljø- og Fødevareudvalget vil have ministrene til at forholde sig til, om der skal indføres et straksforbud for brugen af Bovaer, “indtil der kastet lys over konsekvenserne for dyrevelfærd”.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd.

Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed.

Også danske Arla har kørt forsøg med brug af Bovaer i foderet, uden at det viste problemer for køernes dyrevelfærd.

Folketinget har tirsdag vedtaget at fjerne elafgiften de næste to år og dermed sparer en familie med to børn og to voksne i hus cirka 4000 kroner om året. Det sker for at modvirke de høje priser i supermarkedet ifølge regeringen.

Det har tidligere været fremme, at det ikke er muligt at differentiere momsen på fødevarer på grund af gamle it-systemer. I stedet sænkes elafgiften fra 2026.

– Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en meddelelse.

Det blev aftalt at sænke afgiften i forbindelse med finansloven for 2026, som De Konservative indgik med flerpartiregeringen.

Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt.

Dem, der bruger mest el, står også til at spare mest. Et pensionistpar i hus får cirka 2700 kroner ekstra.

Det er en af de afgiftslettelser, der rammer bredest og vil især gavne de borgere som har de laveste indkomster ifølge regeringen.

Omvendt er en sænkelse af fødevaremomsen af virksomheder og de miljøøkonomiske vismænd blevet frarådet. Det skyldes, at det ikke er målrettet og desuden administrativt meget tungt.

Fra begge sider af Folketinget har partier dog foreslået en lavere fødevaremoms, og blandt andet derfor er det højt på dagsorden.

– Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede at handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser, siger skatteministeren.

Regeringen arbejder på en mulig løsning for at kunne differentiere momsen på fødevarer, men det er uvist, om det sker.

Dansk Industri er glad for, at elprisen sænkes, blandt andet fordi det vil gavne den grønne omstilling.

– Da afgiften fylder relativt mest i budgettet hos dem der har mindst, så vil en lempelse af elafgiften rent faktisk øge den økonomiske lighed i samfundet.

– Dansk Industri håber, at Folketinget i løbet af de næste to år vil blive enige om, at elafgiften ikke skal genindføres, men at den forbliver på EU’s mindstesats, siger chef for skattepolitik i Dansk Industri Jacob Bræstrup i en skriftlig kommentar.

Kommunalt ansatte med børn skal have bedre vilkår i form af ret til at holde fri med løn på barnets første, anden og tredje sygedag.

Det er et af de krav til en ny overenskomst, som Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte, har lagt frem tirsdag.

I spidsen for Forhandlingsfællesskabet står Mona Striib, forbundsformand for fagforeningen FOA.

– På en moderne arbejdsplads ved man godt, at de medarbejdere, man har brug for at tiltrække, får børn, og børn bliver syge, siger hun.

Derfor mener Mona Striib, at det ikke bør tælle som en dag med barn syg, hvis man som forælder er nødt til at hente sit syge barn i arbejdstiden.

Desuden er det et krav, at forældre får ret til at holde fri med løn på barnets første, anden og tredje sygedag.

Forhandlingsfællesskabet har tirsdag udvekslet krav med Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer kommunerne.

I de kommende måneder skal parterne forhandle nye overenskomster på plads for omkring 500.000 kommunalt ansatte. De nye overenskomster skal træde i kraft 1. april.

For KL er det Sofia Osmani (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er chefforhandler.

Sofia Osmani nøjes foreløbigt med at konstatere, at Forhandlingsfællesskabet har et krav om ret til fri med løn til og med barnets tredje sygedag.

– Jeg glæder mig til at drøfte det nærmere med dem, siger hun.

Ud over bedre vilkår til børnefamilier går lønmodtagerne også ind til forhandlingerne med et krav om reallønsstigninger.

Mona Striib vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget hun mener, at lønnen bør stige.

Også etableringen af en fritvalgskonto står på lønmodtagernes ønskeliste.

Det er en model, som er udbredt i det private arbejdsliv og indebærer, at hver medarbejder har en konto, som kan bruges på eksempelvis mere frihed, mere løn eller mere pension.

Mona Striib påpeger, at der allerede findes flere ordninger i det offentlige, hvor man vælger selv. Det gælder eksempelvis seniordage og den sjette ferieuge, som man selv vælger at holde eller få udbetalt som løn.

Disse ting skal være en del af en eventuel fritvalgskonto, hvis det står til lønmodtagerne.

Hertil lyder et krav, at medarbejderne får to nye fleksibilitetsdage, som man selv skal kunne vælge, om man vil have udbetalt som løn eller pension eller holde som fridage, siger Mona Striib.

Sofia Osmani vil ikke afvise, at der kan komme en fritvalgskonto for de ansatte i kommunerne, men det skal være på en måde, som sikrer, at opgaverne stadig bliver løst.

– For mig er det vigtige, at når en borger åbner døren for hjemmehjælperen, så er der en vis sandsynlighed for, at det er et kendt ansigt, og at der er en pædagog, vi har mødt før, når vi afleverer vores børn, siger hun.

– Så det er selvfølgelig også vigtigt, at medarbejderne er på arbejde.

Derfor er et af arbejdsgivernes krav forud for forhandlingerne, at det i højere grad bliver muligt at prioritere lønnen der, hvor der er størst mangel på arbejdskraft.

En britisk mand er idømt 21,5 år i fængsel for at have kørt en grå Ford Galaxy ind i en større folkemængde i forbindelse med en Liverpool-paradekørsel i maj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag eftermiddag.

Den 54-årige mand, hvis navn er Paul Doyle, erklærede sig skyldig i alle 31 anklagepunkter i slutningen af november.

De anklager, som manden har tilstået, omhandler blandt andet bevidst at have forårsaget alvorlig kropsskade og farlig kørsel.

Ingen mennesker blev dræbt, men 50 personer måtte på hospitalet efter at have pådraget sig flere skader. I alt blev 134 personer skadet, hvilket inkluderede otte børn.

Anklager i sagen Paul Greaney forklarede mandag, at Doyle var i en vrede, som han ikke kunne kontrollere.

– Han forårsagede ikke kun skader i høj grad, men han fremkaldte også rædsel hos dem, der havde deltaget i det, de troede ville blive en dag fuld af glæde, sagde Greaney.

Påkørslen skete, da fodboldglade Liverpool FC-tilhængere fejrede klubbens mesterskab i maj.

Mandens forsvarsadvokat, Simon Csoka, forklarede, at den tiltalte er forfærdet over, hvad han har gjort. Csoka uddyber, at Doyle angrer sin handling, og han undskylder til dem, der blev såret ved paraden.

Dommer Andrew Menary forklarede i sin dom, at han havde svært ved at forstå, hvordan nogen person kunne agere, som den tiltalte gjorde.

– At køre et køretøj ind i menneskemængder med en sådan vedholdenhed og foragt for menneskeliv trodser den almindelige forstand, sagde han.

Den 54-årige Doyle kommer fra en forstad til Liverpool.

Doyle var kørt ind til paraden for at hente nogle venner, der havde været til Liverpool-paraden. I løbet af 77 sekunder kørte han ind i menneskemængden, mens han råbte, bandede og dyttede med hornet.

Flere af ofrene fortalte i retten, at de har haft mén, der har gjort, at de ikke har kunnet arbejde. Nogle af de sårede fortalte, at de ikke tager til Liverpool-kampe eller opholder sig i større folkemængder mere grundet påkørslen.

Den nu dømte mand blev anholdt kort efter hændelsen.

Anklager Paul Greaney har tidligere beskrevet i retten, at der var over en million mennesker til paraden.

Der mangler 240 håndværkere på byggeriet af det nye supersygehus i Odense.

Det skyldes, at underentreprenøren, det albanske firma Tekno Fire, er begæret konkurs.

Hospitalsbyggeriet er ad flere omgange blevet forsinket. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) håber, at det ikke bliver tilfældet igen. Det siger han til DR.

– Vi er i dialog med vores hovedentreprenør, men der er tale om en underentreprenør, så vi har ikke noget direkte kontraktforhold, men vi er naturligvis ved at finde ud af, hvad det betyder, og hvordan de kan komme videre med byggeriet, siger han til DR.

De 240 håndværkere udgør omkring en tredjedel af den arbejdsstyrke, der arbejder med tekniske installationer, skriver TV 2 Fyn.

Og det kan blive tidskrævende at få nye folk til at erstatte dem, lyder det fra regionens egen organisation Nyt OUH.

I en orientering til regionsrådet skriver Nyt OUH ifølge TV 2 Fyn, at det ikke kan afvises, at situationen får betydning for tidsplanen.

– Det kan ikke afvises, at situationen kan få indvirkning på tidsplanen, idet OHPT netop har fremlagt en forceret tidsplan for at kunne overholde de aftalte afleveringsterminer. Det betyder, at OHPT i forvejen er presset på overholdelsen af tidsplanen, lyder det i orienteringen ifølge TV 2 Fyn.

Mandag skrev Region Syddanmark, at regionen vil ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at låne yderligere 517,5 millioner kroner til at bygge det nye supersygehus i Odense.

Det er regionsrådet, der har besluttet, at det er nødvendigt at låne flere penge til byggeriet, som ad flere omgange er blevet forsinket.

Ifølge Libergren er det sket efter anbefaling fra en taskforce i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det nye beløb bliver lagt oven i en låneanmodning fra 2024 på knap en milliard.

Det er tidligere meldt ud, at forventningen er, at de første patienter kan indlægges i slutningen af 2027.

Det nye universitetshospital i Odense, kaldet Nyt OUH, skulle have stået klar i 2022.

Der blev skabt 64.000 nye job uden for landbruget i USA i november.

Det viser data fra USA’s kontor for beskæftigelsesstatistik.

Dermed gik det en smule bedre end ventet med den amerikanske jobskabelse.

I en rundspørge blandt en række økonomer, som nyhedsbureauet Reuters foretog inden offentliggørelsen af jobrapporten, forventede økonomerne en stigning på 50.000 stillinger uden for landbruget i november.

Normalt offentliggøres jobtallene én gang om måneden for den foregående måned, men da USA’s statsapparat var lukket fra begyndelsen af oktober og et stykke ind i november, måtte statistikkontoret indstille sit arbejde.

Derfor er tallene for november blevet forsinket.

Selv om der blev skabt lidt flere job, end økonomerne havde forventet, er der ifølge cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri tale om et amerikansk arbejdsmarked, der “fuldstændig har tabt pusten”.

– Jobvæksten er bekymrende svag, mens ledigheden er steget til det højeste niveau i mere end fire år, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Han vurderer, at nedlukningen af statsapparatet har haft en kraftig påvirkning på væksten på jobmarkedet.

– Men selv om vi ser bort fra den føderale beskæftigelse, så har jobvæksten fortsat været meget svag. Den private jobvækst har i de seneste måneder været skuffende lav, lyder det fra Allan Sørensen.

Arbejdsløsheden lå på 4,6 procent i november.

Cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted kalder ligeledes jobvæksten for afdæmpet.

Han peger samtidig på, at den amerikanske centralbank, FED, har sænket renten tre gange i år, men ifølge Bjørsted vil banken sandsynligvis være lidt mere afventende den kommende tid.

– Den amerikanske centralbank er ude i en vanskelig balancegang. På den ene side skal de sikre, at arbejdsmarkedet ikke fryser til is, men på den anden side skal de få inflationen ned på to procent, siger han og tilføjer:

– Inflationen er fortsat for høj, og det taler for at holde igen med rentenedsættelser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har dog flere gange kritiseret FED for ikke at sænke renten hurtigt nok.

Danmark donerer et bidrag til det ukrainske luftvåben til en værdi af 1,7 milliarder kroner. Det går til luftforsvar samt droner, men er ikke udspecificeret yderligere.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har meddelt det på et møde i den ukrainske kontaktgruppe, som består af over 50 lande, der står bag Ukraine i krigen mod Rusland.

– Danmark står bag Ukraine både på den korte og den lange bane. Ukraines kamp for frihed er også Europas kamp, og vi har ikke råd til at svigte ukrainerne.

– Sammen med vores allierede må og skal vi fortsætte vores støtte, som er helt afgørende for Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Det er 29. gang, Ukraine modtager en donation fra Danmark, som er blandt de absolut største donorer, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, for snart fire år siden invaderede fuldtonet.

Pengene er blandt andet gået til våben og våbensystemer, men også til civile indsatser som vand og varme i byen Mykolajiv, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for.

Danmark har gennem Ukrainefonden nu støttet Ukraine militært for over 70 milliarder kroner. Fonden er en pulje penge, der er afsat til at støtte landet, som har vist sig langt mere modstandsdygtigt end ventet, men vinteren er særlig hård for soldaterne.

– Ruslands angrebskrig i Ukraine går snart ind i sit femte år, og Putin viser stadig ingen tegn på vilje til fred.

– Situationen kalder på, at vi og allierede læner os frem og ufortrødent fortsætter støtten til Ukraine, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Forsvarsministeren opfordrede på mødet flere lande til at bidrage gennem det, der internationalt kaldes den danske model, som går ud på at donere til Ukraine, som selv kan producere våben og våbensystemer.

I 2025 er der anskaffet våben og ammunition for over 12,5 milliarder danske kroner gennem modellen.

Ritzau har spurgt til, hvor mange penge der er tilbage i Ukrainefonden, som er afsat i perioden frem mod 2028.

I en pressemeddelelse fra november fremgik det, at Danmark dengang havde doneret cirka 70,8 milliarder kroner siden 2022.

Troels Lund Poulsen har tidligere sagt, at den kan genopfyldes efter behov.

– Jeg vil ikke afvise, at vi må se på at skaffe yderligere finansiering i 2025, end der allerede er afsat, sagde han i forbindelse med en donationspakke i begyndelsen af april.

En international kommission, der skal afgøre, hvad Rusland skal betale i erstatning som følge af Ukraine-krigen, er tirsdag blevet nedsat i Holland.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, siger efterfølgende, at Rusland vil blive holdt ansvarlig for de skader, som krigen har forvoldt, for “hvis man starter en krig, bliver man holdt ansvarlig”.

Hun tilføjer, at EU vil betale op til en million euro – 7,5 millioner kroner – til forberedelserne af den nye kommission.

En traktat om kommissionens etablering er blevet underskrevet i Haag i forbindelse med, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er på besøg i Holland. Han var til stede ved seancen.

35 lande har underskrevet aftalen om kommissionen.

– Denne krig og Ruslands ansvar for den skal være et tydeligt eksempel, så andre lærer, at de ikke skal vælge at angribe, siger Zelenskyj.

Forud for etableringen af kommissionen er der oprettet et register over muligt ansvarspådragende skader i forbindelse med krigen.

Indtil videre har registret modtaget flere end 80.000 anmodninger om erstatning fra enkeltpersoner og organisationer.

Næste skridt i arbejdet er at oprette en kompensationsfond.

Europarådet står for at koordinere arbejdet. Europarådet er en selvstændig international organisation, som ikke er en del af EU.

Ifølge generalsekretæren for Europarådet, Alain Berset, vil etableringen af selve kompensationsfonden tage mellem 12 og 18 måneder.

– Og derefter vil udbetalingerne til ofrene selvfølgelig ske, når fonden er i drift, og der bliver indsendt erstatningskrav, siger Berset.

EU-landene har den seneste tid diskuteret, om russiske midler, der er indefrosset i Europa, kan bruges til et erstatningslån til Ukraine.

Hovedparten af de indefrosne russiske værdier er placeret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Da Belgien frygter et sagsanlæg fra Rusland, hvis midlerne sendes til Ukraine, er landet modstander af idéen.

De indefrosne midler er værdier tilhørende Ruslands centralbank – såsom guld og udenlandsk valuta – som blev opbevaret i europæiske lande inden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Som en konsekvens af invasionen valgte EU ligesom USA at indefryse – altså tilbageholde – de russiske værdier.

Spørgsmålet om erstatningslånet skal diskuteres på et topmøde for EU’s stats- og regeringschefer, som finder sted i Bruxelles torsdag og fredag.

Striden mellem fodboldklubben Paris Saint-Germain (PSG) og den franske landsholdsstjerne Kylian Mbappé blev tirsdag afgjort med sidstnævnte som vinder.

En arbejdsret i Paris har tirsdag ifølge AFP dømt klubben til at betale i omegnen af 60 millioner euro – svarende til mere end 450 millioner kroner til Mbappé.

Der er tale om løn og bonusser, som Mbappé ifølge domstolen har haft ret til, men som PSG ikke har villet udbetale.

Mbappé havde krævet hele 260 millioner euro fra klubben, som omvendt mente, at den havde krav på 440 millioner euro fra Mbappé.

Uenigheden mellem de to parter stammer fra sommeren 2023, hvor Mbappé nægtede at forlænge sin kontrakt med den parisiske klub.

Det betød, at han den følgende sommer kunne skifte transferfrit til Real Madrid, hvorved PSG gik glip af en potentielt stor transfersum.

Klubben mener, at Mbappé havde accepteret en lønnedgang som følge af den manglende kontraktforlængelse, og tilbageholdt derfor hans løn i de sidste måneder af sæsonen 2023/24.

Mbappé hævder, at der aldrig blev indgået en sådan aftale og føler sig forfulgt og chikaneret af PSG.

Derfor forlangte han oven i den manglende løn også et større erstatningsbeløb af klubben, men det fik han altså ikke medhold i.

Alligevel erklærer hans advokat, Frederique Cassereau, sig tilfreds med kendelsen.

– Det er som forventet, når man ikke betaler løn som aftalt, siger han ifølge Reuters.

De store beløb og den megen omtale, som sagen har fået, ser dog ikke ud til at have påvirket den 26-årige verdensstjerne.

Han har scoret 17 mål i 17 La Liga-kampe for Real Madrid i denne sæson og er suveræn topscorer i både den bedste spanske fodboldrække og i Champions League, hvor det er blevet til ni mål indtil videre.