Seneste nyheder

Donald Trump vil bede Vladimir Putin om at afslutte i krigen i Ukraine, når han fredag møder Ruslands præsident i den amerikanske delstat Alaska.

Det siger den amerikanske præsident på et pressemøde i Washington D.C.

– Jeg skal tale med Putin, og jeg kommer til at fortælle ham, at “du er nødt til at afslutte den her krig”.

– Jeg vil gerne se en våbenhvile meget, meget hurtigt, siger Trump.

På pressemødet siger Trump samtidig, at han “vil forsøge at få noget land tilbage til Ukraine”, skriver Reuters.

Han beskriver mødet med Putin som et “afsøgningsmøde”.

Det er første gang siden 2019, at Trump og Putin mødes fysisk.

Foreløbig er der ingen meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager i mødet.

Umiddelbart efter mødet vil Trump til gengæld ringe til Zelenskyj. Han vil også ringe til andre europæiske ledere, siger han.

Trump siger på pressemødet, at det næste møde om krigen i Ukraine – efter mødet i Alaska – “bliver med Zelenskyj eller med Putin og Zelenskyj”.

– Jeg vil være der, hvis de har brug for det, siger USA’s præsident.

Fredag bekræftede både Trump og styret i Rusland, at Trump og Putin skal mødes 15. august.

Mandag er der ikke kommet yderligere detaljer om selve mødet. Det er altså uvist, hvor i Alaska og præcist hvornår på fredag mødet afholdes.

Trump har tidligere sagt, at der kommer til at ske “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland.

Hvad der ligger heri er dog uklart, og Zelenskyj har gentagne gange afvist at afgive ukrainsk territorium til Rusland.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det.

– Ukrainerne vil ikke give deres land til besætteren, skrev han blandt andet på det sociale medie X lørdag.

På pressemødet i Det Hvide Hus siger Trump, at det “generer ham lidt”, at Zelenskyj har sagt, at han skal have en forfatningsbaseret godkendelse af eventuelle territoriale indrømmelser.

– Jeg mener: Han har fået tilladelse til at gå i krig og dræbe alle. Men han skal også have tilladelse til at udveksle land?

– For der kommer til at ske en udveksling af land, siger Trump.

En kvinde på 44 år blev fundet død i Nuuk torsdag i sidste uge, og politiet mener, at hun blev udsat for en forbrydelse.

Sent mandag oplyser Grønlands Politi om sagen, at en 29-årig er blevet sigtet for at have dræbt kvinden.

I forbindelse med efterforskningen er kriminalteknikere og en retsmediciner rejst fra Danmark for at foretage undersøgelser i sagen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den mistænkte blev torsdag aften i sidste uge fremstillet for en dommer, der besluttede at tilbageholde ham i 28 dage.

I mandagens pressemeddelelse oplyser politiet ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Heller ikke relationen mellem kvinden og manden har politiet oplyst om.

USA’s præsident, Donald Trump, har besluttet at indsætte Nationalgarden i Washington D.C. for at bekæmpe kriminalitet i storbyen.

Det fortæller han på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Trump mener, at voldelige bander kontrollerer forbundshovedstaden, og at kriminaliteten er kommet ud af kontrol.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage.

– Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, siger præsidenten.

I alt indsættes 800 soldater fra Nationalgarden, som er en reservestyrke under det amerikanske militær.

Nationalgarden kan indsættes i en lang række situationer – herunder naturkatastrofer og militære operationer i og uden for USA.

På pressemødet har Trump selskab af forsvarsminister Pete Hegseth og justitsminister Pam Bondi.

Samtidig med indsættelsen af Nationalgarden sættes politiet i Washington D.C. under direkte føderal kontrol, fortæller præsidenten.

Borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er uenig med Trump i, at der er store problemer med kriminalitet i byen.

Hun har blandt andet fremhævet, at kriminaliteten i storbyen sidste år var på det laveste niveau i mere end tre årtier.

Trump er af kritikere blevet beskyldt for at opfinde en krise i Washington D.C. for at retfærdiggøre, at han blander sig i anliggender, der normalt varetages af de lokale myndigheder.

Det er en kritik, som Trump har afvist, skriver Reuters.

Tidligere på sommeren indsatte Trump også Nationalgarden i Los Angeles. Her blev 4000 soldater fra Nationalgarden samt 700 marineinfanterister sendt til den californiske storby.

Indsættelsen af soldaterne skete efter flere store demonstrationer i byen mod de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Både Los Angeles og Washington D.C. er overvejende demokratiske byer, der er ledet af borgmestre fra Det Demokratiske Parti.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, vil suspendere en regel om obligatorisk pensionsordning.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det betyder konkret, at myndighederne i 2026 og 2027 ikke via en forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort kan opkræve uopfyldte opsparingsforpligtelser.

Naalakkersuisut vil til efterårssamlingen fremlægge forslaget til en lovændring om obligatorisk pensionsordning, skriver Sermitsiaq.

– Lovforslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvor uopfyldte opsparingsforpligtelser kan opkræves via forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort, bliver suspenderet i 2026 og 2027, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Ordningen har siden indførelsen i 2018 været kritiseret flere gange.

Meldingen kommer, efter at regeringen i Grønland for nylig meddelte, at den nedsætter en ekspertgruppe, som skal komme med en plan for fremtidens pension, fordi der ventes færre unge og flere ældre, hvilket vil presse økonomien markant.

Regeringen udfordres af, at befolkningstallet står til at falde mere end hidtil antaget, og at arbejdsstyrken bliver mindre.

Ekspertgruppen forventes at præsentere anbefalinger til en pensionsreform senest i 2026.

Hvordan loven skal se ud efter 2027, afventer Naalakkersuisut ifølge Sermitsiaq ekspertgruppens anbefalinger om.

Naalakkersuisut har nedsat seks principper, som ekspertgruppen skal bruge som rettesnor for arbejdet. De indebærer blandt andet, at økonomisk fornuft ikke skal være det bærende.

– Det er for at undgå, at en ekspertgruppe foreslår en stor forringelse af alderspension, fordi det i teorien kunne være det økonomisk mest fornuftige at gøre.

– Et af principperne er således, at der ikke må være store forringelser af alderspensionen. Det kan vi ikke være bekendt over for vores alderspensionister, sagde minister for finanser Múte B. Egede, som er tidligere regeringschef, i en pressemeddelelse i sidste uge.

Ørsted-aktien lukkede mandag i den laveste kurs nogensinde på 217,10 kroner.

Det er første gang siden børsnoteringen i 2016, at aktien er under den daværende noteringskurs på 235 kroner.

Samtidig faldt aktien næsten 30 procent. Det er det største fald for Ørsted-aktien på en enkelt dag.

Mandagens nedtur kommer, efter at selskabet har annonceret en aktieudvidelse på 60 milliarder kroner.

Europæiske ledere skal onsdag mødes virtuelt med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det oplyser en talsperson for den tyske regering ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Møderne skal omhandle krigen i Ukraine.

En talsperson for EU-Kommissionen bekræfter også møderne, som skulle være organiseret af den tyske forbundskansler Friedrich Merz.

Foruden Merz, Zelenskyj og Trump vil også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, være blandt deltagerne i mødet, siger EU-talspersonen til Reuters.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, vil ligeledes tage plads på det virtuelle møde.

Dagsordenen lyder blandt andet, at der skal drøftes muligheder for at lægge pres på Rusland, mens der skal forberedes mulige fredsforhandlinger. Det oplyser Merz’ kontor ifølge AFP.

Først vil drøftelserne med de europæiske repræsentanter blive afholdt.

Efterfølgende vil et fælles møde med Donald Trump og USA’s vicepræsident, J.D. Vance, finde sted, lyder det.

Møderne finder sted to dage før Trumps møde fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i den amerikanske delstat Alaska.

Delstaten var russisk, indtil Rusland solgte den til USA i 1867.

Trump og Putin skal fredag tale om, hvordan krigen i Ukraine, som blev indledt af russerne for tre et halvt år siden, kan blive afsluttet. Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Enhver aftale mellem USA og Rusland om en afslutning på krigen i Ukraine skal dog involvere både Ukraine og EU.

Det fastslog EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, i en skriftlig kommentar søndag ifølge Reuters.

– USA har magten til at tvinge Rusland til seriøse forhandlinger. Enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere Ukraine og EU, for det er et spørgsmål om Ukraines og hele Europas sikkerhed, sagde hun.

Trump har tidligere sagt, at en aftale kan indbefatte, at de to lande skal udveksle territorier.

Men ingen form for afgivelse af ukrainsk territorium kan komme på tale. Det har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, understreget i et opslag på X.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne gøre det.

En mandlig fodgænger har mistet livet, efter at han mandag eftermiddag blev påkørt af en cyklist i Pandrup.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup tirsdag morgen.

Meldingen om ulykken indløb lidt efter klokken 15.

Manden, der var 67 år, trådte ud på vejen og blev her ramt af en cyklist i 50’erne.

Fodgængeren blev herefter bragt til hospitalet. Her var meldingen, at han var i kritisk tilstand.

Også cyklisten kom til skade, men ikke i samme omfang.

Den 67-åriges pårørende er underrettet, oplyser Torben Arendrup.

Den statslige norske oliefond har de seneste dage solgt alle sine aktier i 11 udvalgte israelske selskaber.

Det oplyser Norges nationalbank i en pressemeddelelse, skriver det norske medie NRK og nyhedsbureauet NTB.

Baggrunden for salget er krigen i Gaza og situationen på Vestbredden.

– Disse tiltag tager vi i en helt speciel konfliktsituation. Situationen i Gazastriben er en alvorlig humanitær krise.

– Vi er investeret i selskaber, som opererer i et land, som er i krig, og forholdene på Vestbredden og i Gaza er blevet forværret den seneste tid, siger oliefondens direktør, Nicolai Tangen, i meddelelsen.

Salget finder sted, kort efter at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden i 2024 ejede aktier for 172 millioner norske kroner i et selskab, som vedligeholder israelske kampfly.

Dækningen fik Norges finansminister, Jens Stoltenberg, til at kræve en gennemgang af oliefondens investeringer, da der var opstået tvivl om, hvorvidt fonden med sine investeringer i israelske selskaber har brudt folkeretten.

På et pressemøde tidligere mandag sagde Stoltenberg, at oliefonden ikke skal have aktier i selskaber, der medvirker til “staters brud på folkeretten”, og at fonden derfor ikke skal investere i selskaber, der bidrager til Israels krig i Gaza.

Oliefonden har langtfra solgt alle sine israelske aktier.

Ved udgangen af juni havde fonden således investeringer i 61 israelske selskaber.

Norges oliefond er verdens største investeringsfond. Ved udgangen af 2024 var den 20 billioner – eller 20.000 milliarder – norske kroner værd.

I danske kroner svarer det til 12.560 milliarder.

Fonden ejer 1,5 procent af alle børsnoterede aktier på verdensplan.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider.

Siden da er værdien vokset til næsten fire gange Norges bnp.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) håber ikke, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA’s præsident, Donald Trump, laver en aftale om krigen i Ukraine, uden at EU og Ukraine er involveret.

Det siger Løkke til TV 2 forud for et hasteindkaldt møde for EU-landenes udenrigsministre.

– Det ville være meget trist, hvis der lander en aftale over hovedet på Europa. Det er klart et problem, hvis man har en Putin og en Trump, der deler land. Vi har brug for en våbenhvile nu, siger Løkke til TV 2.

I weekenden meddelte Trump, at han skal mødes med Putin 15. august i Alaska.

De to ledere skal på mødet tale om, hvordan krigen i Ukraine, som blev indledt af russerne for tre et halvt år siden, kan blive afsluttet. Det er de to lederes første fysiske møde siden 2019.

Det er EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, som har indkaldt EU-landenes udenrigsministre til hastemødet, som finder sted mandag og foregår virtuelt.

Hun udtalte i weekenden, at enhver aftale mellem USA og Rusland om en afslutning på krigen i Ukraine skal involvere både Ukraine og EU.

– USA har magten til at tvinge Rusland til seriøse forhandlinger. Enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere Ukraine og EU, for det er et spørgsmål om Ukraines og hele Europas sikkerhed, sagde hun til Reuters.

Trump har sagt, at en aftale kan indbefatte, at Rusland og Ukraine skal udveksle territorier. Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist enhver afgivelse af ukrainsk territorium.

I en fælles erklæring søndag fastslog Danmark sammen med de nordiske og baltiske lande, at landene står fast på deres “urokkelige støtte til Ukraines suverænitet”.

Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen var afsenderne bag budskabet.

Vesteuropas største atomkraftværk har indstillet driften, efter at en sværm af vandmænd har dannet en prop i værkets pumpesystemer.

Værket ligger ved Gravelines i det nordlige Frankrig.

Det oplyser energiselskabet EDF, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Denne nedlukning er resultatet af en massiv og uforudset tilstedeværelse af vandmænd i pumpestationernes filtertromler, skriver EDF på sin hjemmeside.

Pumperne bruges ved nedkølingen af atomkraftværkets reaktorer.

Nedlukningen er midlertidig, og driften blev indstillet automatisk, efter at vandmændene var kommet ind i systemerne.

Tre reaktorer blev automatisk lukket sent søndag aften, mens en fjerde blev lukket mandag morgen.

Nedlukningen har “ingen indvirkning på sikkerheden omkring faciliteterne, personalets sikkerhed eller miljøet”, skriver EDF.

Mandag eftermiddag arbejder personalet på atomkraftværket på at få værket tilbage i drift. Det er uklart, hvor lang tid der går, før pumperne er oppe at køre igen, og atomkraftværket kan producere strøm.

Atomkraftværket Gravelines har seks reaktorer.

De to reaktorer, som ikke er lukket på grund af vandmænd, var i forvejen taget ud af drift på grund af vedligeholdelse.

Værket skal ifølge AFP udvides frem mod 2040, hvor to nye reaktorer efter planen skal indvies.

Frankrig er den suverænt største producent af atomkraft inden for EU.

Mens atomkraftværket Gravelines er det største i Vesteuropa, er det på verdensplan det sjette største atomkraftværk.

Det største atomkraftværk i hele Europa ligger i Zaporizjzja i Ukraine. Zaporizjzja-værket har været besat af russiske styrker begyndelsen af krigen i Ukraine. Russiske styrker indtog værket i marts 2022.

Værket i Zaporizjzja er ikke i drift.

FN fordømmer Israel for drab på seks palæstinensiske journalister i Gaza.

Det skriver FN’s menneskerettighedskontor i et opslag på X mandag.

FN-kontoret kalder angrebet “en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret” og opfordrer samtidig til uhindret og sikker adgang til Gaza for alle journalister.

Fem af de dræbte journalister arbejdede for det arabiske medie Al Jazeera, heriblandt den profilerede journalist Anas al-Sharif.

Det oplyser mediet selv.

I et opslag på X bekræfter Israels hær at have dræbt journalisten og beskylder ham for at være “leder af en Hamas-terrorcelle”.

– Et pressekort er ikke et skjold for terrorister, skriver hæren i opslaget.

Al-Sharif befandt sig angiveligt i et telt, der var tiltænkt journalister, uden for hospitalets hovedindgang, da teltet blev ramt af et israelsk angreb.

FN står ikke alene om at kritisere angrebet.

En talsperson for det tyske udenrigsministerium kalder ligeledes drab på medieansatte for “fuldstændig uacceptabelt” under folkeretten, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Samtidig siger talspersonen, at hvis angrebet var rettet mod én bestemt person, så må landet forklare, hvorfor flere personer blev dræbt.

– Fra vores perspektiv forventes det nu, at Israel forklarer sig på den mest gennemsigtige og forståelige måde muligt, siger den tyske talsperson ifølge nyhedsbureauet.

Folkeretten er et retssystem, der styrer forholdet mellem stater enten gennem indgåede aftaler eller gennem international praksis og tradition.

Også den britiske premierminister, Keir Starmer, er “dybt bekymret over de gentagne målrettede angreb mod journalister i Gaza”, siger premierministerens talsperson ifølge Reuters.

– Journalister, der dækker konflikter, er beskyttet under folkeretten, og de skal kunne rapportere uafhængigt og uden frygt, siger talspersonen til nyhedsbureauet.

Ngo’en Komitéen for Beskyttelse af Journalister (CPJ) kalder ligeledes mandag målrettede angreb på journalister for “en krigsforbrydelse”, skriver AFP.

Ngo’en advarede i juli om, at al-Sharifs liv var i fare på grund af hans reportager fra Gaza.

Irene Khan, der er FN’s særlige rapportør for ytrings- og meningsfrihed, kaldte i samme måned de israelske beskyldninger mod journalisten for ubegrundede, skriver Reuters.

Israel har beskyldt det Qatar-baserede medie Al Jazeera for at samarbejde med Hamas og være partisk i dækningen af krigen – mediet har afvist anklagerne.

– Det hul, han efterlader, er der ingen, der kan fylde ud.

Sådan lyder det fra DR’s sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling i kølvandet på nyheden om den 65-årige læge, tv- og radiovært Peter Lund Madsens død.

– Han havde en helt særlig plads i sundhedsformidling, ikke mindst når det handler om den mentale del af os mennesker, om psykiatrien, siger tv-læge og DR-kollega Peter Qvortrup Geisling til DR om Peter Lund Madsen.

Peter Qvortrup Geisling tilføjer, at Peter Lund Madsen var “dygtig, vidende og respekteret”.

Professor i psykologi og forfatter Svend Brinkmann kalder på Facebook afdøde Peter Lund Madsen for en “videnskabens gentleman”.

– Tak til Peter Lund Madsen for de mange bøger, radio- og tv-programmer! Han var en videnskabens gentleman, som jeg vil savne i min radio, skriver Svend Brinkmann på Facebook.

Brinkmann, der selv er vært i radioprogrammet “Brinkmanns briks”, beskriver Peter Lund Madsen som en “radiofonisk storebror”.

– Da jeg først selv skulle prøve rollen som radiovært, skelede jeg meget til hans succesrige “Hjernekassen” på P1, som var et fagligt-finurligt program båret af Peters viden og nærvær.

– På den måde var han en radiofonisk storebror, men jeg fandt dog hurtigt ud af, at det kun var Peter, der kunne lave radio lige på dén måde, skriver Svend Brinkmann.

DR har mandag meddelt, at tirsdagens episode af “Hjernekassen” på P1, hvor Peter Lund Madsen var vært, udgår, og at der ikke vil blive produceret nye episoder.

Psykiatrifonden har også modtaget nyheden om hans død med stor sorg. Fonden fremhæver blandt andet Peter Lund Madsens evne til at formidle viden om og forsøge at forstå psykisk sygdom.

– Hans betydning for den åbne, nysgerrige og nærværende samtale om sindets veje og afveje kan ikke overdrives, lyder det fra fonden i et skriftligt svar til Ritzau.

Ud over at være uddannet læge havde Peter Lund Madsen også en doktorgrad i psykiatri.

En anmeldelse om en mand med et våben fik mandag eftermiddag politiet til at rykke ud til Københavns Universitet Amager (KUA).

Efter at have undersøgt stedet oplyser Københavns Politi, at det har fundet en “vellignende attrap” på campus.

– Vi drosler derfor ned for vores indsats på stedet, men er til stede lidt endnu, skriver politiet på det sociale medie X.

KUA ligger på Njalsgade i den nordlige del af bydelen Ørestad.

Af Københavns Universitets hjemmeside fremgår det, at langt størstedelen af universitetets bacheloruddannelser først har studiestart i uge 35, som er i slutningen af august.

Bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen overtager forhandlerkæden Autohuset Vestergaard og kædens over 800 medarbejdere.

Det oplyser Nic. Christiansen Gruppen i en pressemeddelelse.

Opkøbet skal udbygge Nic. Christiansen Gruppens position på det danske marked og understøtte koncernens vækstambitioner, lyder det.

Prisen på handlen er ikke oplyst.

Autohuset Vestergaard blev stiftet i 1983 og er en familiejet virksomhed ligesom Nic. Christiansen Gruppen.

Stifteren, Hans Vestergaard, siger, at familien har vurderet, at det var det rigtige tidspunkt at finde en ny ejer, og at han er tilfreds med, at Autohuset Vestergaard nu bliver en del af en anden familieejet koncern.

– Vi føler os meget trygge ved, at matchet er det helt rigtige både for Autohuset Vestergaard og vores mange dygtige medarbejdere. Hos Nic. Christiansen Gruppen vil vores ånd leve videre og arbejdet fortsætte med samme høje standarder som altid, siger han i pressemeddelelsen.

Nic. Christiansen Gruppen importerer og sælger biler, lige som koncernen også arbejder med finansiering og leasing af biler.

Koncernen blev stiftet i 1967 og har i dag over 1600 ansatte.

Autohuset Vestergaard kommer til at fortsætte under samme navn.

Opkøbet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Autohuset Vestergaard har i dag 15 filialer og forhandler et bredt udvalg af bilmærker.

Opkøbet betyder, at Nic. Christiansen Gruppen kommer til at forhandle nye mærker som Volvo, Polestar, Renault og Dacia, lyder det.

Fra 2026 vil bilmærket Hyundai også blive solgt fra Autohuset Vestergaards lokationer på Fyn og i det sydlige Jylland.

Programmet “Hjernekassen” på P1, der skulle være sendt tirsdag, udgår. Der vil ikke blive produceret flere episoder af programmet, oplyser DR til Ritzau.

Meldingen kommer, efter at programmets vært, læge og psykiater Peter Lund Madsen, er død i en alder af 65 år.

– Vi er chokerede og berørte af, at Peter Lund Madsen desværre er død, siger ledende redaktionschef i DR Kultur, Børn og Unge Gustav Lützhøft i en kommentar til Ritzau.

Peter Lund Madsen blev i 1998 vært for tv-programmet “Hjerne-Madsen” og har skrevet flere bøger om menneskehjernen.

– Som vært på DR-programmer som “Hjernekassen” og “Hjerne-Madsen” havde han en enestående evne til at gøre komplekse emner vedkommende for alle.

– Han var en fremragende formidler, der med varme, humor og dyb viden om hjernen gjorde videnskaben forståelig og relevant for danskerne, siger Gustav Lützhøft til Ritzau.

Peter Lund Madsen var ifølge TV2.dk og EB.dk på vej med bogudgivelsen “Mysteriet om den sovende hjerne”.

Det er en bog om søvnens betydning, som ifølge de to medier skulle være udkommet 11. september.

Men på nuværende tidspunkt er det uafklaret, om bogen udkommer.

– Vi ved ingenting lige nu. Vi har lige fået det at vide, siger pressechef på forlaget Lindhardt og Ringhof Søren Anker Madsen til TV 2.

Peter Lund Madsen har udgivet flere bøger på forlaget, senest bogen “Når børn og unge får angst” fra 2021.

Lars Boesgaard, der er administrerende direktør hos Lindhardt og Ringhof, kalder den afdøde læge og forfatter for en “nær ven” og “højt værdsat forfatter i huset”.

– Peter var en enestående formidler af forskning og videnskab, og han gjorde det med glimt i øjnene, overskud og humor.

– Det er et forfærdeligt tab, og jeg kommer til at savne ham, siger Lars Boesgaard i en nyhed på forlagets hjemmeside.

Peter Lund Madsen var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var ifølge familien død ved ankomsten.

Over 200 museer landet over byder snart på fri entré til unge mellem 18 og 27 år.

Det sker i forbindelse med den nationale ungdomskulturuge, K7 Week, i perioden fra den 8. til den 14. september.

Det oplyser kulturorganisationen ADBC, der står bag projektet, i en pressemeddelelse.

Projektet skal bidrage til, at de unge i højere grad føler sig velkomne på landets kulturinstitutioner, siger projektleder for K7 Astrid Sperling.

– Mange unge kender ikke til de museer og andre kulturtilbud, der ligger i deres nærområde. De unge føler sig ikke inviteret indenfor, men vi synes, museer skal være for alle.

Det er vigtigt, at unge engagerer sig aktivt i Danmarks historie, mener Astrid Sperling.

– Museer er en del af vores alle sammens forståelse af historien og vores kulturarv. Specielt som verden ser ud i dag, er det vigtigt, at vi ved, hvad vi er rundet af.

Den første ungdomskulturuge foregik i 2020, og sidste år blev der indløst 70.000 fribilletter.

Til kulturugen kan unge også købe koncertbilletter hos udvalgte spillesteder og teatre for blot 40 kroner. Det gælder blandt andet Det Kongelige Teater.

Den colombianske senator og aspirerende præsidentkandidat Miguel Uribe er afgået ved døden, to måneder efter at han blev skudt i hovedet og benet ved et vælgermøde.

Det skriver hans kone, Maria Claudia Tarazona, i et opslag på Instagram, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Hvil i fred, mit livs kærlighed. Jeg vil tage mig af vores børn, skriver hun i opslaget.

39-årige Uribe fra højrefløjspartiet Centro Democrático blev skudt i juni under et vælgermøde i en offentlig park i Colombias hovedstad, Bogotá.

Ambulancereddere oplyser ifølge AFP, at Uribe blev ramt af tre skud. To af skuddene ramte i hovedet, mens et ramte i knæet.

Uribe meldte ud i oktober, at han ville stille op til at blive højrefløjspartiet Centro Democráticos præsidentkandidat ved valget i 2026. Han var dog ikke officielt blevet valgt som partiets kandidat.

En 15-årig dreng er efterfølgende blevet anholdt i sagen og mistænkes for at have affyret skuddene, mens fem andre personer ligeledes er blevet anholdt i sagen, skriver nyhedsbureauet.

Politiet oplyser dog ifølge Reuters, at de er på jagt efter de “intellektuelle bagmænd”.

I en video fra den 15-åriges anholdelse i juni høres drengen råbe, at han var blevet hyret af en lokal narkohandler.

Videoen er blevet verificeret af nyhedsbureauet.

Det er stadig uklart, hvorfor netop Uribe var mål for angrebet.

Uribe har været en skarp kritiker af Colombias venstreorienterede regering, af guerillagrupper, der stadig kontrollerer dele af landet og af de magtfulde narkokarteller, skriver nyhedsbureauet AFP.

Uribes bedstefar var præsident fra 1978 til 1982. Uribes mor, journalisten Diana Turbay, blev kidnappet i 1990 af en væbnet gruppe under ledelse af den afdøde kartelleder Pablo Escobar.

Hun blev dræbt under en redningsaktion i 1991.

I et opslag på X skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at han er “dybt bedrøvet” over nyheden.

– USA står i solidaritet med hans familie og det colombianske folk – både i sorgen og i kravet om retfærdighed for de ansvarlige, skriver Rubio.

Tre personer er mandag blevet tiltalt i en sag om kabelbrud i Østersøen.

Det skriver den finske anklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Myndigheden har rejst tiltale mod en kaptajn samt en første- og andenstyrmand på tankskibet “Eagle S” for “groft hærværk og grov forstyrrelse af kommunikationslinjer”.

Det oplyses i pressemeddelelsen, at skibet “Eagle S” mistænkes for at have beskadiget fem undersøiske kabler i Den Finske Bugt ved at slæbe sit anker hen over havbunden i cirka 90 kilometer.

De tiltalte nægter sig skyldige. Ifølge anklagemyndigheden mener de tiltalte desuden, at Finland ikke har jurisdiktion i sagen, fordi skaderne på kablerne er sket uden for finsk territorialfarvand.

Bruddet skete den 25. december på søkablet Estlink 2, som løber mellem Finland og Estland. Andre datakabler blev ligeledes beskadiget.

“Eagle S” er registreret på Cookøerne, men skibet mistænkes for at tilhøre Ruslands skyggeflåde, som sejler med olie.

I december gik finsk politi om bord på skibet og fik besætningen til at sejle det ind i finsk farvand.

Skibet fik dog i marts lov til at forlade finsk farvand igen, da den første fase af en forundersøgelse var færdig, skrev det finske nyhedsbureau Yle.

Skibet havde en besætning på 24 personer.

I marts lød meldingen, at otte af besætningsmedlemmerne mistænkes for lovovertrædelser som blandt andet grov sabotage, mens tre personer skulle være underlagt rejseforbud og ikke må forlade Finland.

Det er uvist, hvorvidt det er de tre personer, der mandag er tiltalt, som rejseforbuddet gælder.

Det er ligeledes uklart, hvornår retssagen vil finde sted.

Den seneste tid har der været meget opmærksomhed på undersøiske kabler i Østersøen efter flere hændelser med beskadigede kabler.

I flere tilfælde er kablerne blevet beskadiget ved, at et skibs anker er blevet trukket hen over havbund og kabler – nogle gange ved et tilfælde, andre gange mistænkes det for at være bevidst.

Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen – populært kaldet Hjerne-Madsen – er død, 65 år.

Det oplyser hans familie til Ritzau mandag.

Peter Lund Madsen var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Familien – der omfatter journalisten og lillebroren, Anders Lund Madsen – er i dyb sorg og beder pressen om at vise hensyn og undlade at kontakte efterladte og pårørende i de kommende uger.

Peter Lund Madsen specialiserede sig som læge i hjernen og fik blandt andet en doktorgrad for sine studier af hjernens blodomløb og forandringer ved forskellige bevidsthedsniveauer.

Han blev vært for tv-programmet “Hjerne-Madsen” i 1998 og blev kendt for at kunne formidle ofte svært tilgængelige videnskabelige emner på en letforståelig og underholdende måde.

Han har siden også lavet både radio og teater om videnskabelige emner, og ofte skete det i selskab med broren Anders.

Han bestyrede ved sin død radioprogrammet “Hjernekassen” på P1, der senest udkom tirsdag i sidste uge.

Af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fremgår det, at man søndag klokken 16.55 modtog et alarmopkald fra en mand, der havde opdaget en mand, der lå livløs i grøften ved det sted, hvor landevej 155 møder Aastrupvej nordøst for Tølløse.

Sammen med flere forbipasserende påbegyndte manden hjerte-lunge-redning, indtil en ambulance kom til stedet.

Landets øverste domstol, Højesteret, kommer ikke til at forholde sig til sagen om tre kærestebreve, som den drabsdømte Peter Madsen har sendt fra fængslet uden tilladelse.

Procesbevillingsnævnet har afvist, at sagen må komme for Højesteret.

Det oplyser Peter Madsens forsvarsadvokat, Tobias Stadarfeld.

Sagens omdrejningspunkt er en lov fra februar 2022, som forbyder livstidsfanger og visse forvaringsdømte at skrive breve til personer, som de ikke kendte, før de blev varetægtsfængslet, i de første ti år, som de afsoner.

Hvis man skal sende breve til personer, man ikke kender, skal Kriminalforsorgen give grønt lys til det.

Det er en lov, som ifølge Peter Madsen, der er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall, strider imod hans menneskerettigheder.

Både byretten og landsretten har imidlertid idømt ham en bøde på 5000 kroner for brevene. Ifølge Peter Madsen var brevene til en kvinde, som han blev forlovet med i efteråret 2022.

Nu planlægger Peter Madsen og hans advokat i stedet at gå videre med sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.