Seneste nyheder

Norges oliefond forventer at sælge ud af flere af sine investeringer i israelske selskaber.

Det siger chefen for Norges oliefond, Nicolai Tangen, under et pressemøde tirsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Meldingen kommer, efter det mandag kom frem, at oliefonden de seneste dage har solgt alle sine aktier i 11 udvalgte israelske selskaber.

Det oplyste Norges nationalbank i en pressemeddelelse, skrev det norske medie NRK.

Baggrunden for salget er krigen i Gaza og situationen på Vestbredden.

Salget finder sted, kort efter at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden i 2024 ejede aktier i blandt andet Bet Shemesh Engines, som er et israelsk selskab, der vedligeholder israelske kampfly.

Statsminister Jonas Gahr Støre bekræftede under en partilederdebat mandag aften, at Bet Shemesh Engines er et af de selskaber, oliefonden har solgt sig ud af.

På morgenens pressemøde indrømmer Tangen, at investeringen i selskabet burde have været vurderet anderledes.

Ifølge NRK foretog fonden den seneste vurdering af sine investeringer i Israel i slutningen af maj.

Her blev investeringen i Bet Shemesh Engines kategoriseret som middel risiko.

– Vi må erkende, at selskabet burde have været kategoriseret som høj risiko, siger Tangen på pressekonferencen.

Alle selskaber, der blev kategoriseret som værende høj risiko, blev ifølge NTB enten solgt eller sendt til vurdering hos Etikrådet.

Oliefonden har langtfra solgt alle sine israelske aktier.

Ved udgangen af juni havde fonden således investeringer i 61 israelske selskaber med en markedsværdi på 22,7 milliarder norske kroner.

Pressemødet med oliefond-chefen kommer samme morgen, som fondens halvårsrapport blev offentliggjort med et overskud på 698 milliarder norske kroner – svarende til danske 438 milliarder kroner.

Omsætningen i ISS er vokset i første halvdel af 2005, og det har fået servicekoncernen til at øge sit aktietilbagekøbsprogram.

Det oplyser selskabet i en meddelelse i forbindelse med halvårsregnskabet.

I perioden havde ISS en organisk vækst på 4,1 procent.

Organisk vækst er vækst i den eksisterende forretning og medregner derfor ikke omsætningsvækst, som er opnået via for eksempel opkøb.

Omsætningen endte på 41,6 milliarder kroner. I samme periode sidste år havde selskabet en omsætning på 40,7 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes blandt andet prisstigninger og nye kontrakter.

– I år har vi hidtil annonceret udvidelser og 14 kontrakter, der hver især medfører en ekstra årlig omsætning på mere end 100 millioner kroner.

– Derudover har vi på baggrund af vores stærke kapitalposition besluttet at øge vores aktietilbagekøbsprogram med 500 millioner kroner, siger Kasper Fangel, administrerende direktør, i regnskabet.

Et aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver de tilbageværende aktier mere værd.

Med de yderligere 500 millioner kroner lyder anden del af aktietilbagekøbsprogrammet på 1750 millioner kroner.

ISS afsluttede første del af programmet i mandags. Her tilbagekøbte selskabet aktier for 1250 millioner kroner.

Dermed kommer selskabet på et år til at tilbagekøbe aktier for 3000 millioner kroner. Programmet startede i februar i år og afsluttes samme måned næste år.

Af regnskabet fremgår det, at ISS fastholder forventningerne til året, som lyder på en organisk vækst mellem fire og seks procent.

ISS er et selskab, som udbyder en række serviceydelser, herunder rengøring og kantinedrift.

Det er et af de største selskaber i Danmark. På verdensplan har ISS over 325.000 ansatte.

26 EU-ledere siger i en udtalelse, der er offentliggjort på EU’s hjemmeside, at de er glade for USA’s præsident Donald Trumps indsats for at skabe fred i Ukraine.

De gør dog samtidig opmærksom på, at fred i Ukraine efter deres opfattelse ikke kan opnås, uden at Ukraine sidder med ved forhandlingsbordet.

Alle de deltagende lande på nær Ungarn står bag udtalelsen, der er udarbejdet sent mandag aften.

Det skete, efter at de 27 EU-landes udenrigsministre holdt en telekonference, hvor temaet netop var det amerikanske mæglingsforsøg i konflikten mellem Ukraine og Rusland.

– Det ukrainske folk må have frihed til at beslutte deres egen fremtid. Vejen til fred i Ukraine kan ikke fastlægges uden Ukraine.

– Meningsfyldte forhandlinger kan kun foregå i forbindelse med en våbenhvile eller nedskalering af konflikten, lyder det blandt andet i udtalelsen.

De europæiske ledere understreger, at en fredsaftale skal respektere international lov, herunder principperne om uafhængighed, suverænitet, territorial integritet.

EU vil i sammen med flere samarbejdslande fortsætte med at yde politisk, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine, mens Ukraine udøver landets ret til selvforsvar, lyder det videre.

Samtidig vil landene opretholde og indføre det, som i udtalelsen kaldes restriktive foranstaltninger mod Rusland.

Mandag fortalte EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at EU arbejder på at indføre flere sanktioner mod Rusland og yde mere militær støtte til Ukraine.

Hun advarede mandag aften også imod at give indrømmelser til Rusland i en fredsaftale.

Fredag blev det bekræftet, at Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i Alaska for at diskutere krigen i Ukraine.

De mødes fredag 15. august.

Trump har flere gange sagt, at der kommer til at ske en udveksling af land mellem Ukraine og Rusland, hvis krigen skal afsluttes.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist at afgive land til Rusland. Rusland har krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja anerkendes som russiske.

Over 1400 praktiserende læger har på få dage underskrevet et brev, som er blevet sendt til Sundhedsministeriet.

Det skriver Avisen Danmark tirsdag.

Brevet udtrykker protest mod regeringens lovforslag, som ændrer vilkårene for lægerne.

– Jeg synes, det er voldsomt, at man i bund og grund vil tilsidesætte enhver forhandlingsret og bare diktere vores vilkår.

– Det føles, som om man fuldstændig ignorerer vores faglighed, siger praktiserende læge Daniel Sindhøj, som står bag underskriftsindsamlingen.

Underskriverne er ifølge Avisen Danmark 929 speciallæger i almen medicin, 481 uddannelseslæger i almen medicin og ni pensionerede praktiserende læger.

Lovforslaget blev fremsat i april, og det blev sendt i høring 1. juli.

Lægerne mener, at lovforslaget underminerer vilkårene for praktiserende læger, blandt andet med krav om, hvor længe de skal holde åbent.

I juli blev der sat gang i et borgerforslag, der hedder “Bevar den praktiserende læge – Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214”. Bag lovforslaget står overlæge Susanne Tvede Andersen.

Lovforslaget har i øjeblikket over 22.000 støttere. Hvis det når op på 50.000 støttere, kan det blive behandlet i Folketingssalen som et beslutningsforslag.

Flere eksplosioner på et stålværk nær byen Pittsburgh i den amerikanske delstat Pennsylvania har kostet to personer livet, mens ti personer er blevet såret.

Det oplyser selskabet bag stålværket og lokale myndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionerne skete ved koksværket Clairton Coke Works, som ligger ved floden Monongahela, kort før klokken 11 om formiddagen lokal tid mandag – klokken 17 dansk tid.

Brandfolk ankom efterfølgende til området, hvor de forsøgte at få bugt med de flammer og den kraftige røg, der fulgte eksplosionerne.

Værket er ejet af U.S. Steel.

Indledningsvis blev to personer meldt savnet. En person blev så fundet og kørt til et lokalt hospital, oplyste Victor Joseph, som er assisterende politiinspektør i amtet Allegheney mandag eftermiddag.

Den anden savnede person blev senere fundet død, oplyste U.S. Steel i en udtalelse til Reuters mandag aften.

Der er endnu ingen meldinger om årsag til eksplosionen.

Ifølge Victor Joseph vil efterforskningen af eksplosionen tage lang tid og blive teknisk krævende.

David Burritt, som er topchef i U.S. Steel, siger i en udtalelse, at selskabet samarbejder med lokale myndigheder om undersøgelserne af eksplosionerne.

Fra Josh Shapiro, som er guvernør i Pennsylvania, lød det mandag på det sociale medie X, at flere ansatte, som kom til skade under hændelsen, er blevet sendt på hospitalet til behandling.

Det fremgår ikke, om nogen af de sårede er i livsfare. Der har ifølge Reuters været flere meldinger om, at de er blevet kørt til hospitalets afdeling for brandskader.

Pittsburgh har i mange år været kendt som USA’s stålhovedstad, og U.S. Steel har produceret stål i området siden slutningen af det 19. århundrede. De seneste årtier har industrien dog set tilbagegang, og i den forbindelse er flere værker blevet lukket.

Et af den amerikanske sanger Whitney Houstons kostumer blev mandag solgt på en online auktion for 22.400 amerikanske dollar.

Det svarer til lidt mere end 140.000 danske kroner og er cirka fire gange mere, end den var vurderet til.

Det fremgår på det amerikanske auktionshus Julien’s Auctions’ hjemmeside.

Kostumet er en specialsyet såkaldt catsuit med perler og krystaludsmykninger.

Sangeren havde dragten på i 1991 under en koncert i Madison Square Garden på sin verdensturné “I’m Your Baby Tonight”.

Udsmykningerne er påsat den sorte spandexdragt i et bikinidesign. Designeren bag er Marc Bouwer, der gennem sin karriere har designet flere kjoler og dragter til sangeren.

25 effekter, der har tilhørt den afdøde sanger, var under hammeren mandag. Blandt effekterne var blandt andet sko, kjoler, smykker, tasker og priser.

En køber har for 16.000 amerikanske dollar købt sig til en pris, der blev tildelt Houston som anerkendelse for salget af mere end 19 millioner eksemplarer af soundtracket til filmen “The Bodyguard” fra 1992.

Soundtracket til filmen har vundet adskillige priser, heriblandt en Grammy for Årets Album og en Grammy for Årets Indspilning for hittet “I Will Always Love You”.

Hele overskuddet fra auktionen går ifølge auktionshuset til fonden The Whitney E. Houston Legacy Foundation.

Whitney Houston fik sin albumdebut i 1985.

Albummet rummede blandt andet hittet “How Will I Know”. Siden skabte sangeren med den store stemme hits på stribe med sange som “I Wanna Dance With Somebody” og “Didn’t We Almost Have It All”.

I 1992 spillede hun med i filmen “The Bodyguard”, hvor hun spillede overfor Kevin Costner.

I 2012 blev hun fundet død et badekar på et hotel i Beverly Hills. Hun blev 48 år.

Situationen med tørke i England er blevet så alvorlig, at manglen på vand nu klassificeres som “af national betydning”.

Det oplyser landets miljøagentur, EA, ifølge nyhedsbureauet AFP.

EA oplyser, at fem ud af Englands 14 regioner er påvirket af tørke, og at seks andre er påvirket af langvarigt tørt vejr og udtømte vandforsyninger.

Dele af England forbereder sig samtidig på sommerens fjerde hedebølge.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er definitionen på en hedebølge, at middelværdien af de højest registrerede temperaturer målt over tre dage samme sted overstiger 28 grader.

Englands nationale tørkegruppe, der omfatter regeringen, repræsentanter for landbruget og vandværker, har mødtes for at diskutere situationen.

– Vi opfordrer alle til at spille en rolle og hjælpe med at mindske presset på vores vandsystem, siger EA’s vanddirektør, Helen Wakeham.

Næstformand for brancheforeningen National Farmers Union Rachel Hallos siger, at bekymringen vokser blandt landmændene, da de fortsat ser ind i ekstremt tørre vejrforhold.

– Nogle landbrug beretter om et betydeligt fald i udbyttet, hvilket er økonomisk ødelæggende for landbrugsvirksomheden og kan have konsekvenser for Storbritanniens samlede høst, siger hun.

49 procent af flodernes vandstand er under normalen, lyder det fra EA. I området Yorkshire i det nordlige England har man forbudt brugen af vandslanger.

Sommeren har været præget af hedebølger i store dele af Europa, og mange byer i Frankrig, Italien og Balkan har været hårdt ramt.

Mandag døde en fireårig rumænsk dreng af hedeslag i Italien, få dage efter at han blev fundet bevidstløs i sin families bil på øen Sardinien.

Mandag nåede temperaturen sit højeste i flere franske byer, hvor der blev slået temperaturrekorder. I den sydvestlige by Bordeaux viste termometeret 41,6 grader.

Skovbrande har tvunget myndigheder til at evakuere tusindvis af mennesker og har truet populære turistmål i Tyrkiet og Spanien.

Tyrkiet målte i år den varmeste juli, siden temperaturmålingerne begyndte for 55 år siden.

AFP

Voldsomme kampe er brudt ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo.

Det oplyser lokale sikkerhedskilder mandag.

For lige knap en måned siden underskrev den congolesiske regering og M23 en principerklæring, hvor de bekræftede deres engagement i en permanent våbenhvile efter flere måneders brudte våbenhviler.

Aftalen kom i stand forud for en separat fredsaftale, som blev underskrevet i Washington den 27. juni mellem den congolesiske regering og Rwanda.

Oprørsgruppen M23 er støttet af Rwanda.

Aftalerne har imidlertid ikke været nok til at sætte en stopper for kampene, der siden fredag er taget til i styrke omkring byen Mulamba, der ligger i provinsen Sydkivu.

Oprørere fra M23 har presset soldater fra DR Congos væbnede styrker tilbage efter sammenstød, hvor der blev anvendt tunge våben, oplyser sikkerhedskilderne.

Kilderne oplyser videre, at begge sider søndag modtog forstærkninger.

Mandag var meldingen, at kamphandlingerne fortsatte omkring Mulamba, der ligger omkring 80 kilometer sydvest for Bukavu, som er hovedstad i provinsen Sydkivu.

– Begge parter bruger tunge våben, og der affyres bomber fra alle retninger mod Mulamba, siger en beboer i byen via telefon til nyhedsbureauet AFP.

Hverken M23 eller de væbnede styrker har oplyst, om der er dræbte som følge af kampene.

Lawrence Kanyuka, der er talsperson for M23, beskylder i en udtalelse mandag den congolesiske regering for at gennemføre offensive militære operationer med henblik på en større konflikt.

Oprørgruppen har siden 2021 taget kontrol over et stort territorie i den ressourcerige østlige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bekavu.

Mere end to millioner mennesker er flygtet fra områder i den østlige del af landet siden januar. Det viste en rapport fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Hjælp, OCHA, i juli.

AFP

En otteårig dansk dreng har mandag aften mistet livet i en bilulykke nær byen Stopfenreuth i Østrig.

Det oplyser talsperson for Røde Kors i Niederösterreich Andreas Zenker til Ritzau.

Tre danske statsborgere sad ifølge Zenker i bilen.

– Drengen sad bag i bilen og havde ingen sikkerhedssele på, så han fløj ud af bilen og pådrog sig et fatalt hovedtraume. Redningspersonale påbegyndte hjertelungeredning på stedet, men måtte desværre opgive, siger han.

En 14-årig dansk pige, som også sad i bilen, er alvorligt tilskadekommen. Hun er blevet fløjet til et hospital i den østrigske hovedstad, Wien.

Ligesom drengen havde pigen ikke sikkerhedssele på.

– Hun har alvorlige skader, men er uden for livsfare, siger Zenker.

Føreren af bilen var de to børns danske mor. Hun er kommet lettere til skade, siger Zenker, som ikke kender kvindens alder.

To biler var involveret i ulykken, der skete i den østlige del af Østrig nær grænsen til Slovakiet. En af bilerne havde dansk nummerplade, mens den anden bil havde østrigsk nummerplade.

Ulykken skete omkring klokken 22.00 på en bro, der går over floden Donau, siger Zenker.

– Den danske bil var på broen og ville dreje til venstre, da den østrigske bil ramte den fra siden, lyder det.

Føreren af den østrigske bil var en kvinde, hvis alder Zenker ikke har information om. Hun er blevet fragtet på hospitalet med ambulance, siger han. Der var ingen andre i bilen.

Bag den forulykkede danske bil var der også en dansk bil, som var familie eller nære venner til familien i den danske bil.

– Det er selvfølgelig en stor tragedie, og vi har indsat krisehjælp til de involverede, siger Zenker.

Han siger videre, at Røde Kors i Niederösterreich måske har flere informationer tirsdag morgen.

Ritzau har kontaktet Udenrigsministeriet for en kommentar.

En føderal dommer har mandag afvist en anmodning fra den amerikanske præsident Donald Trumps administration om at frigive udskrifter fra retssagen mod Ghislaine Maxwell.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsstraf på 20 år for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein.

Dommer Paul Engelmayers begrundelse for mandagens beslutning lyder ifølge Reuters, at udskrifterne ikke vil besvare de tilbageværende spørgsmål i sagen.

– Hele den præmis, at anklagejuryen i Maxwell-sagen vil bringe nye, betydningsfulde oplysninger om Epsteins og Maxwells forbrydelser frem i lyset – eller regeringens efterforskning af dem – er åbenlyst falsk, skriver dommeren.

Afgørelsen fra Engelmayer kommer, efter at Trump i sidste måned bad den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, søge domstolenes godkendelse til at offentliggøre alle relevante vidneudsagn i sagerne mod både Epstein og Maxwell.

Det gjorde Trump, efter at han i flere dage var blevet beskyldt for, at hans administration dækkede over detaljer vedrørende Epsteins forbrydelser.

– En borger, der er klar over, at materialet fra anklagejuryen i Maxwell-sagen ikke bidrager med noget til den offentlige viden, kunne konkludere, at administrationens anmodning om frigivelsen ikke havde til formål at skabe gennemsigtighed, men at aflede opmærksomheden.

– Ikke for at skabe fuld åbenhed, men for at skabe en illusion om det, skriver Engelmayer ifølge Reuters.

Maxwells advokater havde forud for afgørelsen også modsat sig offentliggørelsen af udskrifterne.

Det amerikanske justitsministerium har ligeledes anmodet om, at hemmeligholdte dokumenter fra sagen mod Epstein bliver frigivet. Anmodningen bliver behandlet af en anden dommer.

I juli mødtes USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, flere gange med Maxwell. Det er ikke kommet oplysninger om, hvad der er blevet talt om på de møder.

Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 2000’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Kun to kandidater har erklæret sig som statsministerkandidater under en tv-debat mandag aften i forbindelse med valget til Stortinget i Norge.

Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet og Erna Solberg fra Høyre gav sig begge til kende som kandidater til statsministerposten, da Norges partiledere blev spurgt, hvem der kandiderer til posten som regeringsleder.

Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet undlod til gengæld at erklære sig som statsministerkandidat, skriver NRK og avisen VG.

Fremskrittspartiet har ifølge VG ellers gennem længere tid stået til at blive det største parti på den norske højrefløj.

Konkret blev partilederne bedt om at trykke på en “ja-knap”, hvis de er kandidater til statsministerposten.

Da Sylvi Listhaug afholdt sig fra at trykke på knappen, blev hun spurgt, hvorfor hun hverken har sagt ja eller nej til at gå efter posten.

– Vi har sagt i halvandet år, at det største parti bør få statsministerposten. Men jeg tror, at vælgerne nu er ret trætte af denne diskussion om positioner, lød det fra Listhaug ifølge NRK.

Hun har været leder for Fremskrittspartiet siden 2021 og overtog posten fra Siv Jensen.

NRK er vært for debatten mellem partilederne. Debatten finder sted under den såkaldte Arendalsuka, der er den norske udgave af Folkemødet.

Valget til Stortinget afholdes 8. september, og debatten mandag aften er den første partilederdebat forud for valget.

Ifølge NRK har der op til debatten været næsten dødt løb i meningsmålingerne mellem den borgerlige fløj og den rød-grønne fløj.

Foruden Høyre og Fremskrittspartiet består den borgerlige blok af Venstre og Kristeligt Folkeparti. Den rød-grønne blok består foruden Arbeiderpartiet af Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Jonas Gahr Støre er Norges nuværende statsminister. Han har stået i spidsen for regeringen siden oktober 2021.

Regeringen bestod oprindeligt af Arbeiderpartiet og Senterpartiet. Senterpartiet forlod dog regeringen tidligere i år, og dermed er Arbeiderpartiet i dag alene i regering.

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der forlænger en toldpause mellem USA og Kina med yderligere 90 dage.

Det oplyser Trump natten til tirsdag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social, efter at en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus mandag aften kom med samme oplysning.

Kinas udenrigsministerium bekræfter i en udtalelse natten til tirsdag, at toldpausen mellem de to lande forlænges med 90 dage.

Toldpausen skulle efter planen udløbe tirsdag.

Den blev indført i maj som en midlertidig ordning, der skulle gælde, indtil en ny handelsaftale mellem de to lande var forhandlet på plads.

Selv om det beskrives som en “toldpause”, har USA og Kina ikke været forskånet for told i perioden.

Toldsatserne på importvarer har blot været væsentligt lavere end de satser, som landene spillede ud med tidligere på foråret.

USA har lagt 30 procent told på kinesiske varer, mens Kina har lagt 10 procent told på amerikanske varer. Toldsatserne forbliver under forlængelsen af den såkaldte toldpause på dette niveau.

Trump sendte rystelser gennem de finansielle markeder, da han i april meddelte, at han ville indføre forhøjet told på varer fra en lang række lande.

Han endte med at lægge i alt 145 procent told på importvarer fra Kina, som var det land, der blev ramt af de højeste amerikanske toldsatser.

Kina svarede igen med toldsatser på 125 procent på amerikanske varer.

7. august trådte nye amerikanske toldsatser i kraft for flere end 60 lande og territorier. De berører eksempelvis Indien, Schweiz og Taiwan.

De amerikanske toldsatser for de mere end 60 lande og områder ligger mellem 10 og 41 procent.

De berørte lande har ligesom Kina været omfattet af en toldpause, der udskød markante forhøjelser af de gældende toldsatser.

Formålet med toldpauserne har ifølge Trump været at give landene tid til at forhandle handelsaftaler med USA.

For nogle lande og områder er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede toldforhøjelser i april, mens lande som Indien og Schweiz rammes af højere toldsatser end først varslet.

I slutningen af juli indgik EU og USA en handelsaftale, der betyder, at eksportvarer fra EU som udgangspunkt pålægges 15 procent told i USA.

Betingelserne for, at den danske stat kan få aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne, er nu opfyldt.

Det oplyser pensionsselskabet ATP mandag til Københavns Lufthavne, lyder det i en pressemeddelelse.

Selskabet Københavns Lufthavne driver primært Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn.

På nuværende tidspunkt har ATP den største ejerandel med 59,4 procent af aktierne i selskabet.

Men tilbage i december indgik Finansministeriet en betinget aftale med ATP om at overtage kontrollen af Københavns Lufthavne.

I forvejen ejer staten 39,2 procent af aktierne. Med købet vil den danske stat dermed have en ejerandel på 98,6 procent.

ATP forventer, at staten vil fremsætte et obligatorisk tilbud til de øvrige aktionærer i løbet af oktober i år. I den forbindelse vil tilbudsprisen også blive offentliggjort.

– Selskabet (Københavns Lufthavne, red.) vil efter fremsættelsen af tilbuddet afgive en udtalelse om tilbuddet i overensstemmelse med gældende regler, lyder det i pressemeddelelsen.

Samtidig fremgår det, at Københavns Lufthavne vil offentliggøre øvrige oplysninger, når selskabet modtager en meddelelse fra enten ATP eller den danske stat.

I december oplyste finansminister Nicolai Wammen (S), at den samlede købspris for ATP’s ejerandel ventes at blive omkring 32 milliarder kroner.

Den politiske aftale om aktiemajoriteten blev indgået af regeringen, SF, De Konservative og De Radikale.

Aftalen indebærer desuden, at den danske stat over tid skal arbejde for at nedbringe statens ejerandel i Københavns Lufthavne til 50,1 procent gennem et eller flere frasalg.

– Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn.

– Jeg er også meget glad for, at staten med købsaftalen med ATP igen får mulighed for at opnå en endnu større rolle i ejerskabet af Københavns Lufthavn end i dag, sagde Nicolai Wammen om aftalen tilbage i december.

Københavns Lufthavn er en af Danmarks største arbejdspladser med omkring 18.000 medarbejdere.

En mands død i Varde fik politiet til at indlede en nærmere undersøgelse, og teknikere blev tilkaldt.

Efter endt undersøgelse kan det mandag aften fortsat ikke afklares, om der var tale om et naturligt dødsfald eller.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på X.

Der skal derfor onsdag foretages en obduktion af den afdøde mand, lyder det.

Meldingen om dødsfaldet kom lidt før klokken ti mandag formiddag, men da dødsårsagen ikke umiddelbart kunne fastslås af en tilkaldt politipatrulje, blev en større undersøgelse sat i gang.

Dødsfaldet, som indtil videre fortsat betegnes som mistænkeligt, er sket på Lundagervej i landsbyen Horne udenfor Varde.

EU’s udenrigsministre har mandag udtrykt opbakning til amerikanske tiltag, der vil føre til en retfærdig fred i Ukraine.

Det skriver EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på det sociale medie X efter et møde med udenrigsministrene i Bruxelles – herunder danske Lars Løkke Rasmussen (M).

Det er uklart, om Kallas taler om konkrete tiltag, eller om udenrigsministrene støtter alt, hvad USA måtte gøre, som fører til en varig afslutning på krigen mellem Ukraine og Rusland.

– Transatlantisk sammenhold, støtte til Ukraine og pres på Rusland er måden, hvorpå vi afslutter denne krig og forebygger fremtidig russisk aggression i Europa, skriver Kaja Kallas.

EU arbejder på at indføre flere sanktioner mod Rusland og yde mere militær støtte til Ukraine, fortæller hun.

Der bliver tale om EU’s 19. sanktionspakke mod Rusland.

Desuden vil EU hjælpe Ukraine med landets “budgetmæssige behov” og med processen hen imod en eventuel optagelse i EU.

I en opfølgende udtalelse advarer Kaja Kallas mandag aften imod at give indrømmelser til Rusland i en fredsaftale.

– Så længe Rusland ikke har indvilget i en fuld og ubetinget våbenhvile, bør vi ikke diskutere nogen indrømmelser.

– Rækkefølgen af skridtene er vigtig: først en ubetinget våbenhvile med et stærkt overvågningssystem og ufravigelige sikkerhedsgarantier, siger Kaja Kallas i udtalelsen ifølge Reuters.

Mødet mellem EU’s udenrigsministre har fundet sted, efter at det fredag blev bekræftet, at USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i Alaska for at diskutere krigen i Ukraine.

Trump og Putin mødes fredag 15. august.

USA’s præsident har flere gange sagt, at der kommer til at ske en udveksling af land mellem Ukraine og Rusland, hvis krigen skal afsluttes.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist at afgive land til Rusland. Rusland har krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja anerkendes som russiske.

Donald Trump vil bede Vladimir Putin om at afslutte i krigen i Ukraine, når han fredag møder Ruslands præsident i den amerikanske delstat Alaska.

Det siger den amerikanske præsident på et pressemøde i Washington D.C.

– Jeg skal tale med Putin, og jeg kommer til at fortælle ham, at “du er nødt til at afslutte den her krig”.

– Jeg vil gerne se en våbenhvile meget, meget hurtigt, siger Trump.

På pressemødet siger Trump samtidig, at han “vil forsøge at få noget land tilbage til Ukraine”, skriver Reuters.

Han beskriver mødet med Putin som et “afsøgningsmøde”.

Det er første gang siden 2019, at Trump og Putin mødes fysisk.

Foreløbig er der ingen meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager i mødet.

Umiddelbart efter mødet vil Trump til gengæld ringe til Zelenskyj. Han vil også ringe til andre europæiske ledere, siger han.

Trump siger på pressemødet, at det næste møde om krigen i Ukraine – efter mødet i Alaska – “bliver med Zelenskyj eller med Putin og Zelenskyj”.

– Jeg vil være der, hvis de har brug for det, siger USA’s præsident.

Fredag bekræftede både Trump og styret i Rusland, at Trump og Putin skal mødes 15. august.

Mandag er der ikke kommet yderligere detaljer om selve mødet. Det er altså uvist, hvor i Alaska og præcist hvornår på fredag mødet afholdes.

Trump har tidligere sagt, at der kommer til at ske “en vis udveksling af territorier” til gavn for både Ukraine og Rusland.

Hvad der ligger heri er dog uklart, og Zelenskyj har gentagne gange afvist at afgive ukrainsk territorium til Rusland.

– Svaret på spørgsmålet om det ukrainske territorium findes allerede i Ukraines forfatning. Ingen kommer til at afvige fra denne – og ingen vil kunne det.

– Ukrainerne vil ikke give deres land til besætteren, skrev han blandt andet på det sociale medie X lørdag.

På pressemødet i Det Hvide Hus siger Trump, at det “generer ham lidt”, at Zelenskyj har sagt, at han skal have en forfatningsbaseret godkendelse af eventuelle territoriale indrømmelser.

– Jeg mener: Han har fået tilladelse til at gå i krig og dræbe alle. Men han skal også have tilladelse til at udveksle land?

– For der kommer til at ske en udveksling af land, siger Trump.

En kvinde på 44 år blev fundet død i Nuuk torsdag i sidste uge, og politiet mener, at hun blev udsat for en forbrydelse.

Sent mandag oplyser Grønlands Politi om sagen, at en 29-årig er blevet sigtet for at have dræbt kvinden.

I forbindelse med efterforskningen er kriminalteknikere og en retsmediciner rejst fra Danmark for at foretage undersøgelser i sagen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den mistænkte blev torsdag aften i sidste uge fremstillet for en dommer, der besluttede at tilbageholde ham i 28 dage.

I mandagens pressemeddelelse oplyser politiet ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Heller ikke relationen mellem kvinden og manden har politiet oplyst om.

USA’s præsident, Donald Trump, har besluttet at indsætte Nationalgarden i Washington D.C. for at bekæmpe kriminalitet i storbyen.

Det fortæller han på et pressemøde i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

Trump mener, at voldelige bander kontrollerer forbundshovedstaden, og at kriminaliteten er kommet ud af kontrol.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage.

– Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, siger præsidenten.

I alt indsættes 800 soldater fra Nationalgarden, som er en reservestyrke under det amerikanske militær.

Nationalgarden kan indsættes i en lang række situationer – herunder naturkatastrofer og militære operationer i og uden for USA.

På pressemødet har Trump selskab af forsvarsminister Pete Hegseth og justitsminister Pam Bondi.

Samtidig med indsættelsen af Nationalgarden sættes politiet i Washington D.C. under direkte føderal kontrol, fortæller præsidenten.

Borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er uenig med Trump i, at der er store problemer med kriminalitet i byen.

Hun har blandt andet fremhævet, at kriminaliteten i storbyen sidste år var på det laveste niveau i mere end tre årtier.

Trump er af kritikere blevet beskyldt for at opfinde en krise i Washington D.C. for at retfærdiggøre, at han blander sig i anliggender, der normalt varetages af de lokale myndigheder.

Det er en kritik, som Trump har afvist, skriver Reuters.

Tidligere på sommeren indsatte Trump også Nationalgarden i Los Angeles. Her blev 4000 soldater fra Nationalgarden samt 700 marineinfanterister sendt til den californiske storby.

Indsættelsen af soldaterne skete efter flere store demonstrationer i byen mod de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Både Los Angeles og Washington D.C. er overvejende demokratiske byer, der er ledet af borgmestre fra Det Demokratiske Parti.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, vil suspendere en regel om obligatorisk pensionsordning.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Det betyder konkret, at myndighederne i 2026 og 2027 ikke via en forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort kan opkræve uopfyldte opsparingsforpligtelser.

Naalakkersuisut vil til efterårssamlingen fremlægge forslaget til en lovændring om obligatorisk pensionsordning, skriver Sermitsiaq.

– Lovforslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvor uopfyldte opsparingsforpligtelser kan opkræves via forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort, bliver suspenderet i 2026 og 2027, skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Ordningen har siden indførelsen i 2018 været kritiseret flere gange.

Meldingen kommer, efter at regeringen i Grønland for nylig meddelte, at den nedsætter en ekspertgruppe, som skal komme med en plan for fremtidens pension, fordi der ventes færre unge og flere ældre, hvilket vil presse økonomien markant.

Regeringen udfordres af, at befolkningstallet står til at falde mere end hidtil antaget, og at arbejdsstyrken bliver mindre.

Ekspertgruppen forventes at præsentere anbefalinger til en pensionsreform senest i 2026.

Hvordan loven skal se ud efter 2027, afventer Naalakkersuisut ifølge Sermitsiaq ekspertgruppens anbefalinger om.

Naalakkersuisut har nedsat seks principper, som ekspertgruppen skal bruge som rettesnor for arbejdet. De indebærer blandt andet, at økonomisk fornuft ikke skal være det bærende.

– Det er for at undgå, at en ekspertgruppe foreslår en stor forringelse af alderspension, fordi det i teorien kunne være det økonomisk mest fornuftige at gøre.

– Et af principperne er således, at der ikke må være store forringelser af alderspensionen. Det kan vi ikke være bekendt over for vores alderspensionister, sagde minister for finanser Múte B. Egede, som er tidligere regeringschef, i en pressemeddelelse i sidste uge.

Ørsted-aktien lukkede mandag i den laveste kurs nogensinde på 217,10 kroner.

Det er første gang siden børsnoteringen i 2016, at aktien er under den daværende noteringskurs på 235 kroner.

Samtidig faldt aktien næsten 30 procent. Det er det største fald for Ørsted-aktien på en enkelt dag.

Mandagens nedtur kommer, efter at selskabet har annonceret en aktieudvidelse på 60 milliarder kroner.