Seneste nyheder

Flere danskere skal fremover åbne munden og fremvise tandsættet til en tandlæge, mener regeringen og partierne i Folketinget.

Der er i hvert fald nu indgået en politisk aftale, som betyder, at alle danskere over 21 år fremover får et fast årligt beløb på en såkaldt tandkonto, som eksempelvis kan bruges på et tandtjek.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder også, at egenbetalingen for tandpleje fjernes for blandt andre kontanthjælpsmodtagere. Det afsættes der 66 millioner kroner til.

Konkret handler aftalen om at få flere til tandlægen og forhindre, at voksne danskere får tandproblemer, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

– Selvom danskernes tandsundhed er forbedret markant de seneste år, så er der stadig for mange danskere, der ikke går regelmæssigt til tandlæge. Det er ærgerligt, for det kan betyde, at små tandproblemer vokser sig store.

– Derfor indfører vi en ny tandkonto, så alle kan få et årligt tandeftersyn uden selv at skulle have penge op af lommen, siger ministeren i pressemeddelelsen.

Tandkontoen ventes at være indført i slutningen af 2027.

Ens alder har betydning for, hvor meget der sættes ind på tandkontoen. Personer fra 22 til 25 år vil årligt eksempelvis få indsat cirka 600 kroner på deres tandkonto. Personer mellem 35 og 60 år vil årligt få omkring 450 kroner, mens personer over 80 år årligt får 850 kroner.

Aftalen er indgået mellem regeringen samt alle Folketingets partier bortset fra Borgernes Parti.

Da regeringen tidligere på måneden fremlagde ideen om en tandkonto, var der ikke kun ros fra Tandlægeforeningen. Der var også kritik. Og efter den indgåede aftale er der stadig huller i aftalen, mener Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt.

– Ambitionen med aftalen var at få flere danskere til tandlægen og samtidig målrette tilskuddene til de patienter, der har størst behov. Det sidste er man ikke kommet i mål med. Snarere tværtimod, siger Torben Schønwaldt i en pressemeddelelse fra Tandlægeforeningen.

Han henviser til, at hele den økonomiske ramme for voksentandplejen, som i 2025 er cirka 1,6 milliarder kroner, bruges på tandkontoen.

Det betyder ifølge Tandlægeforeningen, at alle de nuværende tilskud til behandlinger forsvinder, og at man dermed flytter penge fra syge til raske patienter.

– En tandkonto kan være en god idé til at motivere flere til at gå til tandlægen. Men den kan ikke stå alene. Når alle tilskud forsvinder, efterlader vi jo de mange tusinde danskere med tandsygdomme med en større del af regningen selv.

– For eksempel de 500.000 danskere, der hvert år behandles for parodontitis. De kan ikke nøjes med et årligt tandtjek, siger Torben Schønwaldt.

Den tidligere radikale kulturminister og eks-medlem af Folketinget Uffe Elbæk, der var med til at stifte partiet Frie Grønne, mener, at det var en fejl, at partiet blev skabt.

Det siger Uffe Elbæk, der i sin tid også var med til at stifte Alternativet, til Radio IIII.

– Det var en fejler, siger Elbæk til mediet.

Han var med til at stifte Frie Grønne i 2020, efter at Alternativet nærmest gik i opløsning på grund af intern utilfredshed med daværende politisk leder Josephine Fock.

I 2022 vendte Elbæk dog tilbage til Alternativet, som han var med til at stifte i 2013.

– Der har ikke været nogen som helst kommunikation lige siden. Det var et rimelig dramatisk farvel. De, som tegner Frie Grønne, de har valgt en vej, som jeg ikke kunne gå ned ad, siger Uffe Elbæk.

Frie Grønne er i dag ledet af Sikandar Siddique, der også har en fortid som folketingsmedlem for Alternativet sammen med Elbæk. Sikandar Siddique var med til at stifte Frie Grønne.

Han og Frie Grønne skabte en del overskrifter i forbindelse med kommunalvalget i sidste måned. Her havde partiet hængt en række meget omtalte plakater op i København med teksten “Befri København fra zionisme”.

Den plakat kalder Elbæk i øvrigt også for en “fejler”. Han kalder den for “konfliktoptrappende” og tilføjer, at han aldrig ville have gjort det samme.

Efter valget har der været en del virak omkring Sikandar Siddique, der formåede at blive valgt ind i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

I sidste uge meddelte Københavns Kommune således, at den agter at annullere Sikandar Siddiques bopælsregistrering i kommunen.

Det kan i sidste ende betyde, at han må forlade Københavns Borgerrepræsentation.

Sikandar Siddique kan kun sidde i Borgerrepræsentationen i København, hvis han også bor i kommunen. Valgte politikere kan miste deres valgbarhed og dermed udtræde af kommunalbestyrelsen, hvis de ikke lever op til reglerne fastsat i kommunalvalgloven.

Tilbage i maj meddelte Sikandar Siddique, at han flyttede fra sin familie i Herlev Kommune til København for at kunne blive opstillet til kommunalvalget i hovedstaden.

Ifølge Ekstra Bladet ejer han dog stadig sit hus i Herlev, hvor hans kone og børn fortsat bor.

Ekstra Bladets dækning af flytningen fik Herlev Kommune til at undersøge sagen før kommunalvalget. Kommunen konkluderede, at Sikandar Siddique var “korrekt bopælsregistreret”.

Kort efter valgte Københavns Kommune så at indlede en undersøgelse af flytningen, og den er altså endnu ikke afsluttet.

Det Europæiske Rumagentur (ESA) har givet grønt lys til Máni-missionen, der under dansk ledelse skal kortlægge Månens overflade.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

I spidsen for det hele står missionsleder Jens Frydenvang, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

– Med den her beslutning er den største danske satellit-mission nogensinde på vej til at blive virkelighed. Det er første gang, at Danmark skal lede en ESA-mission, og første gang en dansk-ledet satellit skal ud af Jordens kredsløb.

– Nu begynder rejsen for alvor. Det er nu, det bliver rigtig spændende, siger Jens Frydenvang i pressemeddelelsen.

Missionen går ud på at bruge Máni-satellitten til at tage billeder i høj opløsning af Månens overflade.

Teknologien virker ved, at satellitten tager flere billeder af samme område og registrerer skygger, forklarer Iris Fernandes, postdoc på Niels Bohr Institutet.

– Når sollyset bevæger sig over Månen, skifter skyggerne form, og med Máni-satellitten får vi billeder fra det samme område fra forskellige vinkler. Det er information, vi kan bruge til at beregne højdeforskelle, måle hældninger og blive klogere på Månens underlag.

Med den viden kan det blive mere sikkert at lande på Månen i fremtiden, siger Jens Frydenvang.

Foruden Københavns Universitet er en række andre danske universiteter en del af et konsortium, der skal realisere missionen.

Der er også forskere fra udlandet med.

Beslutningen om at gå videre med Máni-missionen blev truffet på et møde i ESA tirsdag. Her godkendte medlemslandene en arbejdsplan for, hvilke missioner der skal prioriteres og videreudvikles. Og her var den danske mission blandt dem, der fik grønt lys.

Der vil komme gennemgange, hvor man løbende skal sikre, at missionen kan leve op til forskellige krav.

Men beslutningen tirsdag betyder, at Máni-missionen ikke længere er i konkurrence med andre projekter.

Efter planen skal missionen opsendes i 2029.

En 24-årig mand ved navn Naveed Akram sigtes for 59 forhold i forbindelse med et skyderi mod en jødisk begivenhed på Bondi Beach i den australske storby Sydney søndag.

Det oplyser Australiens politi ifølge det australske medie ABC onsdag morgen dansk tid.

Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

15 personer blev dræbt i skyderiet, der fandt sted søndag aften lokal tid. 40 blev såret.

– Politiet vil i retten anklage manden for at have udført handlinger, der forårsagede død, alvorlig skade og bragte liv i fare. Desuden for at fremme en religiøs sag og skabe frygt i samfundet, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Tidligere indikationer peger på et terrorangreb inspireret af IS, en organisation på Australiens terrorliste, lyder det videre.

Naveed Akram er blevet identificeret som den ene formodede gerningsmand. Han blev søndag skudt af politiet og meldt i kritisk, men stabil tilstand. Han vågnede tirsdag efter at have ligget i koma på hospitalet.

Hans far, den 50-årige Sajid Akram, formodes at have været den anden gerningsmand. Han blev dræbt af politiet.

Myndighederne har meldt ud, at det var et angreb på australske jøder. Det fandt sted på den første dag af den jødiske højtid hanukkah.

Filippinernes immigrationskontor bekræftede tirsdag, at de to mænd inden skyderiet rejste til det sydlige Filippinerne, som ifølge Reuters er præget af militant islamisme.

De rejste ind i landet den 1. november med kurs mod den sydlige provins Davao, hvor øen Mindanao ligger. Mindanao har en lang historie med islamistiske oprørere mod regeringens styre, skriver AFP.

Men der er ikke nogen beviser for, at de to mænd deltog i det, som myndighederne betegner som “terror-træning” under deres besøg i landet.

Det siger den filippinske regerings talsperson Claire Castro ifølge AFP på et pressemøde.

– (Filippinernes præsident, Ferdinand Marcos) afviser kraftigt den voldsomme udtalelse og den vildledende karakterisering af Filippinerne som IS’ træningscenter, siger hun.

Det er blevet meldt ud, at de tilbragte en måned i Filippinerne. Og det er slet ikke nok til at træne sig op på blot 30 dage, siger en talsperson for Filippinernes militær på pressemødet.

– Træning kan ikke tilegnes på bare 30 dage, især ikke hvis man skal gennemgå skydetræning, siger han.

Australske myndigheder er ved at efterforske, om de to mænd mødtes med det, der af AFP omtales som ekstremister, under rejsen.

Cykelrytteren Jonas Vingegaard er den tredje og sidste finalist i kampen om at blive Årets Sportsnavn 2025.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

De to andre finalister er håndboldspilleren Mathias Gidsel samt en anden cykelrytter, Mads Pedersen.

Jonas Vingegaards 2025 bød blandt andet på en samlet sejr i Vuelta a España. Det blev også til tre etapesejre i den spanske rundtur.

– Jonas Vingegaard skriver sig endnu en gang ind i både historiebøgerne og de danske sportshjerter.

– Med sin imponerende styrke, professionalisme og ydmyge tilgang leverer han gang på gang præstationer i absolut verdensklasse, siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund og medlem af prisens dommerkomité, i pressemeddelelsen.

I 2025 blev Vingegaard nummer to i Tour de France efter rivalen Tadej Pogacar.

– Jonas Vingegaard vandt ikke Tour de France i år. Men han har for længst vundet danskernes hjerter og vundet enorm respekt og anerkendelse hos alverdens cykelfans.

– Vingegaards episke dueller med Tadej Pogacar er med til at løfte hele cykelsporten, og Jonas er et kæmpe forbillede for unge håbefulde cykelryttere i hele verden.

– For femte år i træk blev Jonas i år blandt de to bedste i verdens største cykelløb, og kort tid efter satte han trods sygdom undervejs alle konkurrenter til vægs og sejrede i Vuelta a España, siger Lars Krarup, der er formand for Team Danmark.

15 atleter var oprindeligt nomineret til at blive Årets Sportsnavn, men feltet er nu blevet indsnævret til tre finalister.

Både Jonas Vingegaard, Mads Pedersen og Mathias Gidsel har tidligere modtaget prisen.

Mads Pedersen vandt i 2019, efter at han blev verdensmester i landevejsløb. Jonas Vingegaard vandt i 2022, hvor han vandt Tour de France for første gang i karrieren. Mathias Gidsel var en del af håndboldlandsholdet, som fik prisen i 2023 efter holdets VM-triumf.

Vinderen bliver kåret 3. januar ved gallashowet Sport 2025.

Myanmars militærjunta oplyser, at den vil retsforfølge mere end 200 personer for angiveligt at have forsøgt at sabotere de militærstyrede valg, der efter planen afholdes fra 28. december.

Det oplyser juntaen selv.

Det sker under en ny lov, som ifølge menneskerettighedsorganisationer er indført for at knuse politisk modstand.

Ifølge Myanmars indenrigsminister, Tun Tun Naung, er i alt 229 personer blevet identificeret og vil blive retsforfulgt for at have forsøgt at forstyrre valgprocessen. Oplysningerne fremgår af statslige medier.

Nogle af sagerne berører aktivister på flugt og oprørere, der befinder sig uden for juntaens rækkevidde. Derfor er det usandsynligt, at alle 229 personer er i juntaens varetægt.

Militærstyret har omtalt valget som et skridt mod national forsoning i Myanmar, der siden militærkuppet i 2021 har været præget af borgerkrig, væbnede sammenstød og omfattende undertrykkelse af oppositionen.

Fremtrædende internationale observatører betegner dog valget som et skalkeskjul, der skal fastholde militærets magt.

Flere kritikere har på forhånd udtalt, at valget hverken kan anses for frit eller fair. Årsagerne er, at oppositionens partier er forbudt, og at store dele af landet kontrolleres af oprørsgrupper, som har lovet at blokere afstemningen.

En FN-ekspert omtalte i juli valget som et “svindelnummer”, der er designet til at give militærstyret en form for legitimitet.

I slutningen af juli ophævede militærjuntaen en undtagelsestilstand, der har varet siden militærkuppet i 2021.

Her blev Myanmars tidligere demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Aung San Suu Kyi sidder knap fem år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet. Hun fyldte i juni 80 år.

Landets hærchef, Min Aung Hlaing, lovede ved kuppet i 2021, at der ville blive afholdt frie valg efter et år.

Men det er flere gange blevet udskudt, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

AFP

En mand er natten til onsdag blevet anholdt efter et skyderi i Nordborg på Als.

Det fortæller Michael Henriksen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligt onsdag morgen til Ritzau.

Der er tale om en mand fra lokalområdet. En dommer skal onsdag afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle ham.

Den anholdte, der er 31 år, sigtes for at have affyret skud og for besiddelse af skydevåben, oplyser politikredsen onsdag formiddag.

Politiet modtog tirsdag klokken 19.57 en anmeldelse fra vidner om, at to personer var kommet op at skændes foran Kvickly i Nordborg.

– I den forbindelse så man en bil, der kørte fra stedet, og vidner oplevede, at der blev fremtaget en pistollignende genstand, der blev peget mod et køretøj, og så lød der et brag, fortalte vagtchef Michael Henriksen tidligt onsdag morgen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

– Det er vigtigt at understrege, at der ikke var fare for udenforstående. Det var noget internt, det handlede om. Så der er ikke noget at være nervøs for i lokalområdet, siger vagtchefen.

Manden, som ifølge vidner holdt den pistollignende genstand, blev anholdt efter midnat natten til onsdag.

Begge de to personer, der var involveret i hændelsen, er mænd fra lokalområdet, oplyser vagtchefen.

Ifølge politiet er der tale om “en intern uoverensstemmelse.”

I forbindelse med efterforskningen har politiet ransaget flere adresser i lokalområdet i forsøget på at finde den pistollignende genstand.

På grund af sagen placerer politiet en såkaldt mobil politistation ved Netto og Kvickly i Nordborg fra klokken 12 til 14 onsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, vil natten til torsdag dansk tid holde en tale til nationen.

Det skriver Trump tirsdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Mine landsmænd: I morgen aften klokken 21 (klokken 03.00 dansk tid, red.) vil jeg holde en tale til nationen direkte fra Det Hvide Hus. Jeg glæder mig til at se jer.

– Det har været et fantastisk år for vores land, og det bedste ligger stadig foran os, skriver han.

Trump fortæller i opslaget ikke, hvad talen kommer til at handle om.

Det gør Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, til gengæld til journalister natten til onsdag dansk tid.

Hun fortæller, at Trump i talen kommer til at fokusere på de ting, han har opnået, siden han i januar blev taget i ed som præsident.

– Det bliver en rigtig god tale. Jeg har lige været i Det Ovale Værelse (Trumps kontor i Det Hvide Hus, red.) for at snakke om den, siger Leavitt ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

– Han vil tale meget om resultaterne de seneste 11 måneder, alt det, som han har gjort for at bringe vores land tilbage til storhed, og alt det, han fortsat planlægger at gøre for at fortsætte med at levere resultater til det amerikanske folk de næste tre år.

Til det amerikanske medie Fox News fortæller Leavitt desuden, at Trump under talen måske også vil give en forsmag på nogle af de politiske tiltag, som han planlægger at indføre efter årsskiftet.

Taler til nationen er en sjældent forekommende begivenhed i USA.

Det er noget, der typisk sker, når USA er i krise, eller der finder større begivenheder og udviklinger sted.

Blandt andet holdt Trump i kølvandet på USA’s angreb på iranske atomanlæg i juni en direkte tale til nationen.

Trumps forgænger, Joe Biden, holdt ligeledes en tale til nationen i juli sidste år.

Bidens tale blev afholdt få dage efter, at han havde meddelt, at han trak sig som præsidentkandidat og stillede ikke op ved præsidentvalget samme år.

En mand, som er anklaget for at have udført det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år, vil onsdag blive sigtet for sine handlinger.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, i et interview i en podcast, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Interviewet er blevet offentliggjort onsdag morgen lokal tid.

Den 24-årige Naveed Akram er blevet udpeget som en af to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi, som fandt sted på stranden Bondi Beach i storbyen Sydney.

– Han vil blive formelt sigtet, hvis han ikke allerede er blevet det. Jeg forventer, at det vil ske i løbet af de kommende timer, lyder det fra Albanese.

Den anden gerningsmand var den 50-årige Sajid Akram, som var far til Naveed Akram. Sajid Akram mistede livet i angrebet, hvor 15 andre personer blev slået ihjel, da de to mænd åbnede ild mod menneskemængden.

Naveed Akram blev under angrebet skudt af politiet. Han vågnede tirsdag, efter at han har ligget i koma på hospitalet.

Efterforskere forventer at afhøre ham, når effekten af den medicin, han er blevet behandlet med, er aftaget, og når der er en advokat til stede, siger Mal Lanyon, som er politichef i delstaten New South Wales.

Naveed Akram er fortsat indlagt på et hospital i Sydney, hvor han er under politibevogtning.

To personer er blevet såret i et ukrainsk droneangreb i regionen Krasnodar, der ligger i den sydvestlige del af Rusland.

Det oplyser myndigheder i regionen natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Droneangrebet har ifølge myndighederne beskadiget flere huse i regionen, ligesom strømmen er gået flere steder.

De sårede er blevet bragt til hospitalet, hvor de er blevet indlagt, melder myndighederne.

Det fremgår ikke, hvor alvorlige personernes skader er, ligesom der heller ikke er oplysninger om deres køn eller alder.

Sent tirsdag aften var der ifølge Reuters også meldinger om eksplosioner over Ukraines hovedstad, Kyiv, ligesom luftalarmer kunne høres i den nordlige del af hovedstaden.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, meddelte samtidigt på Telegram, at Ukraines luftforsvar var i aktion i det nordlige Kyiv.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og europæiske og amerikanske repræsentanter afholdt søndag og mandag møder om en mulig fredsaftale i Tysklands hovedstad, Berlin.

Efter møderne mandag skrev den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, på det sociale medie X, at en våbenhvile så ud til at være mulig, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte i 2022.

Der lød også optimistiske toner fra USA’s præsident, Donald Trump, efter møderne i den tyske hovedstad.

– Jeg tror, at vi er tættere på nu end nogensinde før, sagde Trump med henvisning til en fredsaftale.

Det er blevet konkluderet af blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark, at krigen sandsynligvis vil fortsætte efter 2025.

Det fremgik i en trusselsvurdering fra FE tidligere i december.

FE venter ikke, at hverken Rusland eller Ukraine vil gøre markante fremskridt på slagmarken i 2026, men Rusland vil have bedre forudsætninger for at føre en nedslidningskrig, lød det i vurderingen.

Læger i England vil onsdag tage hul på en fem dage lang strejke, som sker i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag.

Strejken er del af en konflikt mellem regeringen og de engelske lægers fagforening.

Den er planlagt i en tid præget af en stigning i antallet af influenzatilfælde.

Det er den seneste i en række af strejker, der har fundet sted i år, hvor nyuddannede læger og læger, der fortsat er under uddannelse, har indstillet deres arbejde. Der er tale om en gruppe, der tilsammen udgør næsten halvdelen af den samlede arbejdsstyrke af læger.

De siger, at deres løn i mere end et årti er blevet udhulet.

Fra regeringen lyder det, at der ikke er offentlige midler til at hæve lønningerne mere, end de allerede er blevet.

Sundhedsminister Wes Streeting har i den forbindelse kaldt lægernes strejker for selvtilfredse, uansvarlige og farlige.

Ifølge Reuters lægger konflikten et yderligere pres på en allerede presset sundhedssektor i England.

National Health Service (NHS), som er det britiske sundhedsvæsen, advarede i sidste uge om, at de engelske hospitaler står over for det, der kaldes det værst tænkelige scenarie.

Det skyldes ifølge NHS en stigning i antallet af tilfælde af en særligt smitsom influenza.

– Personalet vil stå sammen, som det altid gør. Men desværre vil flere patienter sandsynligvis mærke konsekvenserne af den her strejke end under de to foregående, lød det fra Meghana Pandit, som er direktør i NHS.

Antallet af indlæggelser på grund af influenza steg i starten af december med mere end 50 procent til et gennemsnit på 2660 patienter om dagen, skriver Reuters.

Fra sundhedsmyndighederne har det lydt, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at antallet vil falde.

NHS har varslet, at der under denne uges strejke kan være færre læger på arbejde end normalt, hvilket betyder, at lægerne vil prioritere livreddende behandling, og at patienter med mindre akutte problemer kan risikere længere ventetid.

Kort efter valget sidste år indgik Labour-regeringen en aftale om en lønstigning på 22 procent til landets læger for at afslutte en konflikt, der begyndte under den tidligere regering.

Konflikten genopstod dog, og fagforeningen British Medical Association, som repræsenterer de yngre læger under uddannelse, har krævet en lønstigning på 29 procent. Det vil ifølge dem i praksis bringe lønnen tilbage på niveauet fra 2008.

USA’s præsident, Donald Trump, har givet ordre til en fuldstændig blokade af sanktionerede olietankere, der sejler ind og ud af Venezuela.

Det skriver han natten til onsdag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– For tyveriet af vores aktiver og af mange andre grunde, herunder terrorisme, narkosmugling og menneskehandel, er det venezuelanske regime blevet udpeget som en udenlandsk terrororganisation, skriver den amerikanske præsident og tilføjer:

– Derfor giver jeg i dag ordre til en total og fuldstændig blokade af alle sanktionerede olietankere, der sejler ind i og ud af Venezuela.

Meldingen om blokaden kommer en uge efter, at USA beslaglagde en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Myndigheder er tirsdag fortsat på jagt efter den gerningsmand, der lørdag skød og dræbte to studerende og sårede ni andre på Brown University i den amerikanske delstat Rhode Island.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Tirsdag er ansatte ved det amerikanske forbundspoliti, FBI, således fortsat i gang med at gennemsøge de snedækkede områder omkring universitetets bygninger. Det viser billeder, som forbundspolitiet har delt på sociale medier.

Skyderiet skete lørdag, da en bevæbnet mand trængte ind i et af universitetets bygninger og åbnede ild midt i eksamensperioden. Herefter flygtede han fra stedet.

Myndighederne i byen Providence, hvor universitetet ligger, har tirsdag offentliggjort en video, der viser en mistænkt gå gennem et boligområde i byen.

– Det er forbedrede videooptagelser, så vi beder offentligheden om at se på kropsbevægelser og kropsholdning, som kan hjælpe med at identificere denne person, siger politimester i Providence, Oscar Perez.

Han opfordrer personer i byen, der kan være i besiddelse af optagelser af gerningsmanden, til at indlevere dem til politiet.

Efterforskere har på nuværende tidspunkt modtaget omkring 200 brugbare spor, tilføjer politimesteren.

Myndighederne tilbageholdte oprindeligt en mand i 20’erne i forbindelse med skyderiet. Søndag blev han løsladt, fordi det blev vurderet, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

Kash Patel, der er direktør for FBI har udlovet en dusør på 50.000 amerikanske dollar, hvilket svarer til mere end 300.000 danske kroner, for oplysninger, der kan føre til en anholdelse.

Hundredvis af sørgende har onsdag været samlet i en synagoge i Bondi Beach i Australien, hvor den første begravelsesgudstjeneste for et af ofrene for søndagens masseskyderi har fundet sted.

Den 41-årige rabbiner Eli Schlanger var en af de 16 personer, der mistede livet i angrebet. Begravelsesgudstjenesten fandt sted i synagogen Chabad of Bondi, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Synagogen ligger kun få gader fra stranden Bondi Beach i Sydney, hvor angrebet fandt sted. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

I synagogen onsdag talte rabbineren Yehoram Ulman, som var Eli Schlangers svigerfar.

Jøder skal ikke være bange for at besøge stranden efter angrebet, sagde han.

– Når de dyr, der ligner mennesker, prøver at ødelægge os, er håbet, at vi går i dvale, at vi lukker ned og bliver bange. Men det er ikke løsningen.

Han brød flere gange sammen i tårer.

– Du var min søn, min ven, min fortrolige. At gå én dag uden dig virker umuligt, sagde rabbineren.

Onsdag eftermiddag lokal tid vil der i samme synagoge blive afholdt begravelsesgudstjeneste for et af angrebets andre ofre – den 39-årige rabbiner Yaakov Levitan.

To formodede gerningsmænd – en 50-årig far og hans 24-årige søn – udførte angrebet og affyrede de dræbende skud mod menneskemængden. Den 50-årige mistede livet i angrebet.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Ifølge det australske medie ABC havde Eli Schlanger været rabbiner i 18 år. Han stod i spidsen for den lokale Chabad-menighed, som repræsenterer en gren af jødedommen, i Bondi Beach.

Schlanger var desuden en af arrangørerne bag Hanukah-fejringen “Chanukah by the Sea” (“Hanukah ved havet”, red.), som var det jødiske arrangement, der søndag fandt sted på stranden.

Han var gift og far til fem børn.

Yaakov Levitan var ifølge mediet BBC også tilknyttet Chabad-menigheden, der beskriver ham som en populær koordinator af dens aktiviteter i Sydney.

Han fungerede som sekretær for Sydney Beth Din, som er en rabbinsk domstol, og var desuden gift og far til fire børn.

Det yngste offer for angrebet var en 10-årig pige. Det ældste offer var den 87-årige Holocaust-overlever Alexander Kleytman.

Udover at 16 personer mistede livet, blev flere end 40 personer såret.

Læge Mark Chavez er tirsdag blevet idømt otte måneders husarrest i forbindelse med skuespilleren Matthew Perrys død i 2023.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder BBC.

Foruden de otte måneders husarrest lyder dommen også på tre års prøveløsladelse efterfølgende.

Mark Chavez er dermed den anden person, der har fået udmålt sin straf i forbindelse med Perrys død.

54-årige Matthew Perry, der er kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Venner”, døde i oktober 2023.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget stoffet ketamin.

Mark Chavez erkendte sig skyldig i oktober sidste år, hvor han indrømmede, at han havde solgt ketamin til lægen Salvador Plasencia, som solgte det videre til Perry og til Perrys assistent.

BBC beskriver, hvordan Chavez og Plasencia solgte ketaminen til Perry for en pris, som var voldsomt presset op, og at de forsøgte at udnytte Perrys afhængighed og tjene penge på det.

– Gad vide, hvor meget denne her idiot vil betale, har Plasencia skrevet til Chavez ifølge mediet.

Salvador Plasencia var den første af de i alt fem personer, som er blevet dømt i forbindelse med skuespillerens død, der modtog sin straf.

Det gjorde han i begyndelsen af december, hvor han blev idømt to et halvt års fængsel.

Plascencia erkendte i sommer sin rolle i Matthew Perrys død.

Da han tilstod, fortalte han, at han havde injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død.

Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte, stærke smerter.

De øvrige resterende personer, som er anklaget i sagen, har ligeledes erkendt.

Kenneth Iwamasa, som var personlig assistent for Matthew Perry, ventes at modtage sin straf i januar.

Det samme gælder for Erik Fleming, som var med til at distribuere ketamin til Matthew Perry.

Den sidste strafudmåling i sagen ventes at komme i februar næste år, hvor Jasveen Sangha, som angiveligt har solgt stoffer til flere rige og berømte, efter planen får sin straf ifølge ABC News.

Den afdøde filminstruktør og skuespiller Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, er ifølge politiet blevet knivdræbt.

Politiet i Los Angeles vil tirsdag eftermiddag lokal tid formelt sigte parrets yngste søn, 32-årige Nick Reiner, for overlagt drab på sine forældre.

Det siger statsadvokat i Los Angeles Nathan Hochman på et kort pressemøde tirsdag aften dansk tid, hvor det netop lyder, at Nick Reiner også står over for en anklage om at have brugt et “farligt og dødeligt våben, som var en kniv”.

De anklager, som Nick Reiner står over for, kan medføre livstid i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse eller dødsstraf, lyder det videre fra statsadvokaten.

– Der er endnu ikke taget en beslutning vedrørende dødsstraf, tilføjer Hochman.

USA’s præsident, Donald Trump, udvider landets indrejseforbud til at gælde yderligere syv lande.

Det oplyser Det Hvide Hus tirsdag.

Indrejseforbuddet træder i kraft fra 1. januar og gælder statsborgere fra Burkina Faso, Laos, Mali, Niger, Sierra Leone, Sydsudan og Syrien.

Derudover bliver personer, der bruger rejsedokumenter “udstedt eller godkendt af Den Palæstinensiske Myndighed (PA)”, ligeledes afvist indrejse.

Beslutningen er ifølge Trump taget for at “forhindre, at trusler mod den nationale og offentlige sikkerhed når vores grænser”, lyder det i en bekendtgørelse fra Det Hvide Hus.

I forvejen gælder et indrejseforbud for landene Afghanistan, Congo, Eritrea, Haiti, Iran, Libyen, Myanmar, Somalia, Sudan, Tchad, Yemen og Ækvatorialguinea.

Det blev indført i sommer.

Trump opremser i bekendtgørelsen begrundelserne for, at hvert enkelt af de syv lande er blevet omfattet indrejseforbuddet.

For langt størstedelen af landene er en del af begrundelsen, at flere af landenes statsborgere har valgt at blive i USA, efter deres visa er udløbet.

Flere af landene har desuden i ringe grad formået at tage imod statsborgere, der er blevet udvist af USA, fremgår det af bekendtgørelsen.

For Syrien lyder begrundelsen desuden:

– Selv om landet arbejder på at løse sine sikkerhedsudfordringer i tæt samarbejde med USA, mangler Syrien stadig en passende central myndighed til udstedelsen af pas eller dokumenter.

Trump har ellers støttet Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, der kom til magten efter faldet af Bashar al-Assads styre i december sidste år.

I løbet af sin første embedsperiode underskrev Trump også et forbud mod indrejse fra syv nationer.

Den politik var gennem retssystemet flere gange, før den blev stadfæstet af USA’s højesteret i 2018.

Trumps efterfølger, demokraten Joe Biden, afskaffede forbuddet, da han blev indsat som præsident i 2021.

Susie Wiles, der er stabschef i Det Hvide Hus, siger i en artikel i mediet Vanity Fair, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har en “personlighed som en alkoholiker”.

Hun fortæller, at hendes egen far var alkoholiker, og at hun derfor “er lidt en ekspert i store personligheder”.

– (Trump, red.) opererer med den opfattelse, at der ikke er noget, han ikke kan gøre. Intet, nul, intet, siger hun til mediet og tilføjer, at Trump ikke drikker.

Derudover fortæller hun mediet, at hun ikke altid er enig med Trump.

Blandt andet siger Wiles, at hun på grund af store uenigheder blandt præsidentens rådgivere om annonceringen af hævede toldsatser prøvede at få ham til at udskyde beslutningen.

Ligeledes siger hun, at hun opfordrede ham til ikke at benåde de mest voldelige deltagere ved urolighederne på Capitol Hill.

I ingen af tilfældene lykkedes det dog hende at bremse Trump.

Også vicepræsident J. D. Vance bliver nævnt i interviewet. Ifølge Wiles har han “været en konspirationsteoretiker i et årti”.

Derudover kalder hun hans forvandling fra at være imod Trump til at støtte ham for “på en måde politisk”.

I et af de første interview fra januar beskriver stabschefen ligeledes tech-milliardæren Elon Musk som en “erklæret ketamin-bruger”.

Det var dengang, han var hyret til at lede Det amerikanske Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som efterfølgende blev nedlagt.

– Udfordringen med Elon er at holde trit med ham, siger hun og tilføjer:

– Han er en erklæret ketaminbruger, og han sover i en sovepose i EOB (administrationsbygningen, red.) om dagen. Han er en underlig, underlig and, som jeg synes, genier er.

I et opslag på X kalder Wiles artiklen, der er delt op i to dele, for uoprigtig og fabrikeret.

Artiklen, der er udgivet tirsdag, er baseret på 11 interviews med Wiles over næsten et år. Det første interview fandt sted, omkring en uge før Trump blev indsat som præsident.

Samtlige af Trumps topfolk støtter og roser tirsdag aften dansk tid stabschefen i opslag på X, mens de retter kritik mod amerikanske medier.

Over for New York Post forsvarer Trump ligeledes Wiles. Præsidenten understreger, at han ikke drikker, men siger, at han har en “besidderisk og afhængighedspræget type personlighed”.

– Jeg har tit sagt, at hvis jeg gjorde det (drak, red.), så ville jeg have en meget god chance for at blive en alkoholiker. Det har jeg sagt mange gange om mig selv, det har jeg, siger Trump til mediet.

Dansk Folkeparti kommer kun til at pege på en kongelig undersøger, der vil garantere at holde Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) ude af regeringen ved det kommende folketingsvalg.

Det siger partiformand Morten Messerschmidt (DF) i et interview med Berlingske.

– Vores melding er, at vi kun kommer til at pege på en kongelig undersøger, som på forhånd udelukker at danne regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, lyder det fra ham.

Dansk Folkeparti har ellers entydigt peget på Venstres Troels Lund Poulsen som blå bloks statsministerkandidat.

Men hvis ikke Troels Lund Poulsen kan stille garantien på forhånd, så kommer Messerschmidt til at pege på sig selv, Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Liberal Alliances Alex Vanopslagh som kongelig undersøger.

Venstre-formanden har i øvrigt ikke selv meldt sig som statsministerkandidat. Det har kun statsminister Mette Frederiksen (S) indtil videre og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Som det første hold spillede Sønderjyske Herrehåndbold sig frem til Final4-stævnet i pokalturneringen i håndbold.

Tirsdag aften vandt sønderjyderne i kvartfinalen på udebane med 43-41 over Mors-Thy Håndbold efter en neglebider af en kamp, som fik publikum ud på det yderste af sæderne.

Der skulle forlængelse til, inden Sønderjyske kunne sikre sejren. Det er andet år i træk, at Sønderjyske deltager i Final4-stævnet.

Den tidligere Mors-Thy-spiller Frederik Tilsted lavede 13 mål for Sønderjyske, mens Victor Norlyk var den store profil for hjemmeholdet med 15 scoringer.

Gæsternes målmand Julius Sten blev afgørende med 10 redninger på 26 forsøg.

De to hold havde tidligere i denne sæson spillet to meget lige opgør mod hinanden i Herre Håndbold Ligaen, senest en 30-30-kamp i sidste uge.

Første halvleg blev da også en meget jævnbyrdig affære. Sønderjyske havde ganske vist på et tidspunkt en føring på tre mål, men gæsterne blev indhentet igen, inden det alligevel lykkedes Sønderjyske at gå til pause foran 20-19.

Hos Mors-Thy Håndbold voldte playmaker Victor Norlyk problemer for blandt andre Sønderjyskes Morten Bjørnshauge, som modtog to tominutters udvisninger i første halvleg.

Fra begyndelsen af anden halvleg begyndte Mors-Thy Håndbold at vise, hvorfor klubben ligger nummer to i Herre Håndbold Ligaen, hvor Sønderjyske er nummer otte.

Bagud 23-24 pådrog Sønderjyskes tidligere landsholdsspiller Jacob Bagersted sig en udvisning, men det lykkedes det gæstende hold – også takket være et brændt straffekast af Victor Norlyk – at slippe fra undertalsperioden uden alt for mange skrammer.

Samme Victor Norlyk fik lidt senere revancheret sig, da han fra egen banehalvdel scorede til 28-26, mens Sønderjyske spillede uden målmand.

Mors-Thy begyndte langsomt at få mere og mere kontrol med kampen, men holdet spildte for mange muligheder, og med fire scoringer i træk fik Sønderjyske bragt sig foran 30-29 ti minutter før tid.

Ikke mindst Frederik Tilsted brillerede med scoringer, mens Julius Sten havde adskillige fine redninger i Sønderjyske-målet.

Fem minutter før tid var den intense kamp fortsat helt lige, da Sønderjyske fik udlignet til 32-32.

To mål af Magnus Frederiksen bragte gæsterne på Final4-kurs ved stillingen 35-33 med to minutter tilbage, men nogle sekunder senere blev den storspillende Sønderjyske-spiller udvist i to minutter.

Sønderjyske havde bolden kort før tid, men missede et forsøg, og få sekunder før tid fik Victor Norlyks tvillingbror, Magnus Norlyk, udlignet til 36-36 i en kontra.

I forlængelsen fortsatte Julius Sten med at lave redninger, og da hjemmeholdet blev ramt af en udvisning, kunne Sønderjyske bringe sig foran 40-39 med en scoring i tomt mål.

Det blev begyndelsen til enden for Mors-Thy.

Også Aalborg Håndbold er klar til Final4. Ligaens suveræne tophold vandt 37-24 ude over Aarhus Håndbold fra den næstbedste række.

Hjemmeholdet hang på i første halvleg og var kun bagud 15-18 ved pausen, men i anden halvleg satte gæsterne tingene på plads.

Aalborg Håndbold vandt pokaltitlen sidste år.

Onsdag aften spilles de to sidste kvartfinaler. Her tager TMS Ringsted imod Bjerringbro-Silkeborg, mens GOG spiller hjemme mod Skanderborg AGF.

Final4 spilles 14.-15. februar næste år i Jyske Bank Boxen i Herning.