Seneste nyheder

Et planlagt møde fredag mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, om krigen i Ukraine skal afholdes i byen Anchorage i Alaska.

Det fortæller Karoline Leavitt, der er pressesekretær for Det Hvide Hus, på et pressemøde.

Anchorage er med sine cirka 300.000 indbyggere Alaskas største by.

På pressemødet bekræfter Karoline Leavitt også, at der bliver tale om et bilateralt møde – altså et møde med deltagelse af kun to parter – i dette tilfælde Trump og Putin.

– Fredag morgen flyver præsident Trump på tværs af landet til Anchorage, Alaska, til et bilateralt møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, siger Karoline Leavitt.

Hun oplyser ikke noget klokkeslæt for mødet. Det står heller ikke klart, præcis hvor i Anchorage mødet skal finde sted.

Der har hidtil ikke været nogen meldinger om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skulle deltage på mødet.

Og med den seneste udtalelse fra Det Hvide Hus’ pressesekretær ser hans deltagelse altså ud til at være udelukket.

Leavitt beskriver mødet som “en lytteøvelse for præsidenten”.

– Kun én part, der er involveret i krigen, vil være til stede, så dette er en anledning for præsidenten til at tage afsted og igen få en klarere og bedre forståelse af, hvordan vi forhåbentlig kan få bragt denne krig til ophør.

– Det er en lytteøvelse for præsidenten, siger hun.

Det Hvide Hus’ pressesekretær siger, at “præsident Trump er fast besluttet på at forsøge at stoppe krigen og stoppe de mange drab”.

Det er et budskab, som Trump selv har fremført talrige gange, og under præsidentvalgkampen sidste år hævdede han, at han ville kunne afslutte krigen på bare 24 timer.

– Som præsidenten har sagt igen og igen, vil han altid foretrække fred og partnerskab, når det kan opnås, siger Karoline Leavitt.

Trump har sagt, at der skal ske udveksling af land mellem Ukraine og Rusland i forbindelse med en eventuel fredsaftale.

Hvad han konkret mener, er uklart, men Zelenskyj har gentagne gange afvist, at Ukraine vil afgive land til Rusland.

På pressemødet bliver Karoline Leavitt spurgt, om Trump har sagt direkte til Zelenskyj, at han skal indstille sig på at afgive land i forbindelse med en fredsaftale.

Hun afviser at svare på spørgsmål, der er direkte relateret til kommende forhandlinger og siger, at det er et spørgsmål, som Trump må udtale sig om.

Egypten har sammen med USA og Qatar taget hul på en ny runde forhandlinger om en våbenhvile i Gaza.

Målet er en aftale om 60 dages våbenhvile.

Det fortæller Egyptens udenrigsminister, Badr Abdelatty, på et pressemøde i Kairo tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Det primære mål er at gå tilbage til det oprindelige udspil: En 60 dage lang våbenhvile med løsladelse af nogle gidsler og nogle palæstinensiske indsatte og med tilførsel af humanitær og medicinsk hjælp til Gaza uden restriktioner og uden betingelser.

– Vi er i kontakt med Hamas og med israelerne og presser på for en aftale, siger den egyptiske udenrigsminister.

Egypten, Qatar og USA har påbegyndt forhandlingerne, selv om Israel har planlagt en udvidet offensiv i Gaza.

Israels sikkerhedskabinet besluttede fredag, at Israels militær skal tage kontrol over Gaza By og generelt intensivere offensiven.

Søndag fortalte premierminister Benjamin Netanyahu om planerne på et pressemøde. Her fremgik det, at Israels fokus vil være på to områder i Gaza, hvor den militante bevægelse Hamas står stærkt.

Han gjorde det samtidig klart, at Israel kun midlertidigt vil tage kontrol med Gaza By. Der bliver altså ikke tale om en varig besættelse.

Forhandlinger om en våbenhvile mellem Hamas og Israel er flere gange endt uden resultat. Det skete senest i juli efter to ugers forhandlinger i Qatar.

Her var målet også en våbenhvile, der skulle vare i 60 dage.

USA og Israel trak deres delegationer ud af forhandlingerne, da de ikke kunne nå til enighed med Hamas om vilkårene for en våbenhvile.

Herefter trak Hamas sig også.

Blandt andet krævede Hamas garantier for en afslutning på krigen og en fuld tilbagetrækning af de israelske styrker fra Gaza.

Det var krav, som Israel ikke ville gå med til.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff gav Hamas skylden for, at forhandlingerne ikke endte med en aftale. Ifølge ham indgik den militante gruppe ikke i reelle forhandlinger.

Det er uvist, hvorfor Egypten, Qatar og USA mener, at der er mulighed for at nå en aftale blot en måned efter de seneste kuldsejlede forhandlinger.

Den danske lydkoncern Demant nedjusterer sine forventninger til indtjeningen i 2025 som følge af øget usikkerhed.

Nu forventer Demant et driftsoverskud før skat og renter mellem 3,9 milliarder og 4,3 milliarder kroner. Tidligere lå forventningen til driftsresultatet før skat og renter på mellem 4,1 og 4,5 milliarder kroner.

Det meddeler Demant i forbindelse med sit regnskab for første halvdel af 2025.

Den øgede makroøkonomiske usikkerhed har blandt andet givet intens konkurrence, lyder det fra Demants topchef, Søren Nielsen.

– I første halvår mødte koncernen modvind i form af makroøkonomisk usikkerhed, som resulterede i afdæmpede markedsforhold og intens konkurrence. Og for at afspejle den fortsatte usikkerhed i andet halvår justerer vi vores forventninger til 2025, siger han i en kommentar til regnskabet.

Demant forventer ligeledes, at væksten på det globale marked for høreapparater vil være lidt lavere end tidligere ventet.

Det skyldes, at væksten særligt i Europa har været lavere end ventet i andet kvartal.

Nu forventer Demant, at værdivæksten på det globale høreapparatmarked vil være mellem en og tre procent i 2025. Tidligere lød forventningen på en vækst mellem to og fire procent.

Demant udvikler og producerer høreapparater til høreklinikker og forbrugere i hele verden. Selskabet har over 22.000 ansatte på globalt plan.

I første halvdel af 2025 har Demant haft en omsætning på knap 11,3 milliarder kroner. Det er to procent mere end i samme periode året før. Men hvis man tager højde for udsving i valutakurser og opkøb, lyder væksten på nul procent.

Det er under Demants forventninger og skyldes primært lavere vækst på det globale marked for høreapparater og lavere salg til en stor amerikansk forhandler.

I perioden har Demant et driftsoverskud før skat og renter på 1,8 milliarder kroner, hvilket er 16 procent mindre end samme halvår året før.

Natten til onsdag vil der rundtom i landet være mulighed for at se stjerneskud, når meteorsværmen Perseiderne nærmer sig sit højdepunkt.

Meteorsværmen topper onsdag formiddag klokken 10 med omkring 100 stjerneskud i timen. Men frem til da kommer der gradvist flere og flere stjerneskud.

Det forklarer Peter Laursen, som er astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet.

Hvis man gerne vil opleve meteorsværmen, skal man først og fremmest tjekke, hvornår der er færrest skyer på himlen, der hvor man befinder sig, lyder det.

– Det vigtigste er at tjekke vejrudsigten. Der er flest stjerneskud i nat, men hvis vejret bliver bedre i morgen aften, er der stadig god chance der, siger han.

Tirsdag har det været skyet i store dele af landet, men ifølge Trine Pedersen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), er der gode chancer for, at skyerne letter over det meste af landet i løbet af aftenen eller først på natten.

– Der kan godt hænge en tynd skærm af højtliggende skyer. Det bliver ikke helt krystalklart, men der er håb om, at man kan se noget, siger hun.

– Det eneste sted, hvor det ser svært ud, er på Bornholm, hvor skyerne hænger hele natten igennem, lyder det.

Ud over at tjekke vejrudsigten råder Peter Laursen håbefulde stjernekiggere til at søge ud af byerne. I byer vil der nemlig typisk være mere lys, som gør det sværere at se stjerneskud.

Men selv langt fra byens lys, bør man være opmærksom på lyset fra Månen, lyder det.

– Månen står op ved titiden, og den er næsten fuld og ødelægger derfor lidt af showet. Så prøv at kigge lidt væk fra Månen, siger Peter Laursen.

Mads Pedersen viste på 1. etape af PostNord Danmark Rundt, at den storform, han har vist tidligere på sæsonen, fortsat sidder i benene.

Hans Lidl-Trek-mandskab greb dirigentstokken i finalen, hvor han selv endte i en gruppe på ti mand til slut. Og i den kunne ingen hamle op med den hurtige eksverdensmester.

Mattias Skjelmose kørte kaptajn Pedersen frem til spurten, hvor ingen af de ni andre ryttere kunne matche favoritten.

Med sejren tager Mads Pedersen også løbets første førertrøje.

Slovakken Lukas Kubis og danske Conrad Haugsted kom ind på de næste pladser i spurten, hvor resterne af et vingeskudt hovedfelt kom i mål 38 sekunder senere.

Efter omkring 20 minutters kørsel lykkedes det seks mand at slippe fri af feltet – halvdelen af dem med dansk pas.

Magnus Bak Klaris, Conrad Haugsted og Julius Johansen stak afsted sammen med en belgier, en nordmand og en lette.

Det mest bemærkelsesværdige var, at BHS-PL Beton Bornholm, holdet der for alt i verden skulle med i udbrud på egen hjemmebane, havde misset det.

Et desperat forsøg på at køre en mand op til udbruddet mislykkedes. Straffen var, at holdet i en lang periode blev sat til at trække i feltet, hvor udbruddets forspring blev holdt til omkring to minutter.

70 kilometer fra mål begyndte Lidl-Trek og Alpecin-holdet at indtage hovedrollen i feltet. Positionskampen kunne straks aflæses på udbruddets forspring, som på omkring ti kilometer faldt til et minut.

Det var dog lidt for hurtigt, i forhold til hvornår man ville køre udbruddet ind. Derfor sænkede man farten igen, indtil 45 kilometer fra mål, da den stejle bakke i Helligpeder første gang bød sig til på en rundstrækning.

Mads Pedersen satte sig frem og trykkede gaspedalen i bund. Det blev startskuddet til finalen, hvor Lidl-Trek for alvor tog teten.

På skift rykkede Pedersen og den danske mester Søren Kragh Andersen i starten, og til sidst kom Pedersen fri sammen med holdkammerat Mattias Skjelmose og tre andre.

De indledte jagten på de fem tilbage i front, og ti kilometer fra mål blev ti mand samlet på vej mod målet i Rønne.

En enkelt faldt fra, Skjelmose lukkede et par forsøg fra konkurrenter, og så kunne Pedersen træde uimodståeligt an 250 meter fra mål.

Hungersnød udspiller sig for vores øjne, og der er brug for akut handling for at stoppe den sult, der har ramt befolkningen i Gaza.

Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra udenrigsministrene fra 24 lande. Blandt landene er Danmark, andre europæiske lande samt Australien og Japan.

– Den humanitære indsats skal beskyttes, og nødhjælp bør aldrig politiseres, skriver landene i udtalelsen, som er rettet mod Israel.

Udtalelsen er offentliggjort på den britiske regerings hjemmeside.

– På grund af nye restriktive krav om registrering kan essentielle internationale NGO’er snart blive tvunget til at forlade de besatte palæstinensiske områder, hvilket vil forværre den humanitære situation yderligere.

– Vi beder Israels regering om at give tilladelse til alle nødhjælpsforsendelser fra NGO’er og til at fjerne hindringer for, at essentielle humanitære aktører kan operere, skriver landene.

Fra marts til maj blokerede Israel for al nødhjælp til Gaza. Derefter fik organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF) til opgave at stå for en stor del af nødhjælpsuddelingen.

Men flere organisationer fra det etablerede nødhjælpssystem anklagede Israel for at politisere nødhjælpen ved at lade GHF uddele mad og andre fornødenheder. GHF er støttet af Israel og USA.

GHF er blandt andet blevet kritiseret for at uddele nødhjælp for få steder i Gaza og for ikke at sørge for civiles sikkerhed i forbindelse med uddelingen.

I udtalelsen skriver landene, at “alle grænseovergange og ruter skal benyttes til at få nødhjælp ind i Gaza, herunder mad, ernæringstilskud, telte, brændstof, rent vand, medicin og medicinsk udstyr”.

De 24 lande, der har underskrevet erklæringen, er Australien, Belgien, Canada, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Irland, Japan, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Sverige.

Derudover er erklæringen underskrevet af flere repræsentanter for EU. Det er blandt andre EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Danmark kommer ikke til at tage imod syge børn fra Gaza, hvor de ifølge nødhjælpsorganisationer og FN ikke kan få den livsnødvendige hjælp.

Det slår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fast efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag.

– Hvis vi havde en plan om at lave såkaldt medicinske evakueringer, så havde jeg selvfølgelig sagt det, og det har vi ikke nogen planer om.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har flere gange opfordret lande til at tage imod patienter fra Gaza. Danske børnelægers organisation har appelleret til regeringen om det samme.

Men det kommer ikke til at ske.

Begrundelsen skal ifølge udenrigsministeren findes i historien, og den rummer dårlige erfaringer, påpeger han.

– Det vil de facto ikke være sådan, at der så kommer nogle palæstinensiske børn til Danmark og bliver opereret, og så tager de til Gaza.

– Det vil de facto være sådan, at de vil komme, de vil få familiesammenføring, siger Lars Løkke.

Han henviser til, at man “kan studere sin historie” og læse op på særloven for palæstinensere i 1992.

Den gav asyl til palæstinensere fra Libanon, som først havde fået afslag. Siden indtog de flere kirker i København over en lang periode, hvorpå de fik asyl med særloven.

– Og så kan man jo tracke og se, hvad det har ført til af udfordringer over tid.

Hele idéen om at tage imod palæstinensere er dårlig, mener Lars Løkke Rasmussen:

– Tanken om at vi løser den humanitære katastrofe i Gaza ved at tage palæstinensere til Danmark, det er ikke en, vi abonnerer på. Det er ikke den bedste måde at give et bidrag på.

Regeringen har efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag meddelt, at Danmark kommer til at sende nødhjælp ned over Gaza fra fly. Det sker på forespørgsel fra Jordan og De Forenede Arabiske Emirater.

Det er dog fortsat betinget af, at Israel tillader det, da luftrummet er lukket.

Hjælpen til civilbefolkningen i Gaza skal finde sted lokalt, mener udenrigsministeren.

– Vi har gjort en indsats i nærområdet, og noget af det, jeg sidder og kigger på helt aktuelt, er, om vi kan gøre mere på det spørgsmål i området, siger Lars Løkke Rasmussen.

Russiske styrker har foretaget et pludseligt og markant fremstød i det østlige Ukraine nær kulminebyen Dobropillja i Donetsk.

Det viser data fra det ukrainske krigskort DeepState, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kortet er russiske styrker de seneste dage rykket mindst ti kilometer mod nord. Det sker efter alt at dømme som led i Ruslands forsøg på at få fuld kontrol over Donetsk.

Reuters kalder fremrykningen for “en af de mest dramatiske” i det seneste år.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bekræfter på et pressemøde tirsdag aften, at grupper af russiske soldater har bevæget sig længere ind på det ukrainske territorium.

– Russiske enheder er rykket ti kilometer frem adskillige steder. De har ingen udstyr ud over de våben, de har i deres hænder. Nogle er allerede blevet fundet, nogle er nedkæmpet, nogle er taget til fange.

– Vi vil finde resten og udslette dem i den nærmeste fremtid, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge DeepState er de russiske styrker rykket frem nær tre landsbyer i et område ved frontlinjen, hvor de ukrainske byer Kostjantynivka og Pokrovsk også ligger.

Ruslands hær forsøger tilsyneladende at omringe de to byer.

DeepState baserer sit kort blandt andet på oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen – herunder soldater, journalister og civile – samt lokale militæradministrationer.

Det russiske styre har ikke umiddelbart kommenteret DeepStates oplysninger om fremrykningen.

Ukraines hærchef, Oleksandr Syrskyj, vurderer, at Rusland udnytter, at landet har flere soldater end Ukraine ved at forsøge at infiltrere de ukrainske forsvarslinjer med mindre grupper af soldater.

Ifølge Syrskyj har Rusland den seneste tid gjort 35 forsøg på at presse de ukrainske styrker tilbage i området i det østlige Ukraine. Undervejs skal Rusland have lidt store tab.

En talsmand for Ukraines militær ved navn Viktor Trebuhov nedtoner dog udviklingen og siger, at der ikke er tale om et russisk gennembrud ved frontlinjen.

Udviklingen finder sted, forud for at den amerikanske præsident, Donald Trump, skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

De mødes fredag i den amerikanske delstat Alaska.

Mandag understregede Trump på et pressemøde, at han under mødet vil bede Putin om at afslutte krigen og “forsøge at få noget land tilbage til Ukraine”.

Han beskrev mødet med Putin som et “afsøgningsmøde”.

USA’s præsident har flere gange tidligere sagt, at der kommer til at ske en udveksling af land mellem Ukraine og Rusland, hvis krigen skal afsluttes.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist at afgive land til Rusland. Rusland har krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja anerkendes som russiske.

Det er første gang siden 2019, at Trump og Putin mødes fysisk.

Ifølge Det Hvide Hus er der tale om et bilateralt møde – altså et møde mellem to parter – og Zelenskyj deltager dermed ikke.

Det amerikanske forbrugerprisindeks, CPI, er steget 2,7 procent over et år i juli. Det er samme årlige stigning som i juni.

Det viser tal fra USA’s beskæftigelsesministerium.

Stigninger i forbrugerprisindekset kan også betegnes som inflationen i USA.

Forbrugerprisindekset udgøres af priser på en lang række varer og tjenester, som sælges til forbrugere. Det gælder eksempelvis madvarer, tøj, husleje, brændstof, transport, medicin og lægeydelser.

Den månedlige stigning i forbrugerprisindekset var 0,2 procent i juli. Måneden før var den 0,3 procent.

Ser man på priserne på varer og tjenester uden fødevarer og energi, er priserne steget 3,1 procent over et år i juli. Denne del kaldes også kerneinflationen.

I juni var den amerikanske kerneinflation 2,7 procent på årsbasis.

USA’s toldsatser på varer fra en lang række lande har skabt bekymring for, at inflationen i USA vil stige.

Og det vil Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, fortsat holde øje med. Han forventer, at inflationen i USA kan tiltage og lande på omkring 3,5 til 4 procent ved årets udgang.

– Prisstigningerne vil være særligt synlige på en række importerede produkter som eksempelvis møbler, legetøj og husholdningsartikler med videre, skriver han.

Det var 2. april, at Trump annoncerede højere told på import af varer fra en række lande, herunder 20 procent på varer fra EU.

Herefter kom en række udsættelser, i forhold til hvornår tolden skulle træde i kraft. I pauserne er der blevet forhandlet en række handelsaftaler på plads – blandt andet mellem EU og USA.

Aftalen betyder, at varer fra EU som udgangspunkt pålægges en told på 15 procent i USA.

Inflationen i USA steg en smule i både maj og juni. Men selv om inflationen er steget siden april, mener Tore Stramer, at det fortsat er muligt, at den amerikanske centralbank vil sænke renten i efteråret.

Det skyldes blandt andet, at andre nøgletal peger på, at det amerikanske arbejdsmarked er ved at bremse op. Samtidig vil inflationspresset fra højere toldsatser potentielt være midlertidigt.

– Vi vurderer, at kombinationen af en aftagende jobvækst og et begrænset midlertidigt inflationspres fra de højere toldsatser vil holde døren åben for en yderligere amerikansk rentenedsættelse i efteråret, skriver Tore Stramer.

Tilbage i 2023 blev Sydbank politianmeldt for at overtræde betalingsloven og for ikke at efterleve et påbud fra Konkurrencerådet.

Nu er banken tiltalt i sagen. Det fremgår af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Sydbank anklages blandt andet for ikke at have givet et betalingsinstitut adgang til bankens betalingskontotjenester.

Betalingskontotjenester dækker over funktioner, som er nødvendige for, at et betalingsinstitut kan drive forretning. Det kan for eksempel være en konto til at modtage og sende betalinger på vegne af kunder.

Af anklageskriftet fremgår det, at Sydbank skal have nægtet vekselbureauet Tavex adgang til kontotjenesterne.

Tavex driver blandt andet valutavekslingskontorer og forhandler ædelmetaller som guld og sølv.

På Tavex’ hjemmeside fremgår det, at virksomheden har 34 kontorer i 12 europæiske lande.

Overtrædelsen skal være sket i oktober 2018, lyder det i anklageskriftet.

Derudover er Sydbank tiltalt for ikke at efterleve et påbud fra Konkurrencerådet, som banken fik i 2021, om at give Tavex adgang til kontotjenesterne.

På den baggrund politianmeldte Konkurrencerådet Sydbank til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i 2023.

Konkurrencerådet forklarede dengang, at adgangen til betalingskontotjenester er nødvendig for, at betalingsinstitutter kan konkurrere med banker.

– Vi kan konstatere, at Sydbank ikke har efterlevet Konkurrencerådets påbud om at give et betalingsinstitut adgang til sine kontotjenester. Det er strafbart at overtræde et påbud fra Konkurrencerådet, så Sydbank anmeldes nu til politiet med henblik på bøde, sagde Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet, i en pressemeddelelse i 2023.

Fra Sydbank lyder det, at man fortsat mener, at afgørelsen fra Konkurrencerådet er forkert.

– Sydbank behandler alle anmodninger om oprettelse af kundeforhold sagligt og seriøst, men kan i visse tilfælde være nødt til at afslå af hensyn til væsentlige hvidvaskrisici. Vi mener fortsat, at afgørelsen er forkert, skriver banken i en kommentar til Ritzau.

Da sagen er under retlig behandling, kan Sydbank ikke gå yderligere i detaljer på nuværende tidspunkt, lyder det videre.

Sagen mod Sydbank skal føres ved Retten i Sønderborg, men er endnu ikke berammet. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat dage til retsmøde.

Danmark vil sende et Hercules-fly til Gaza og levere nødhjælp fra luften.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag eftermiddag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Her var konflikten i Mellemøsten blandt andet et af temaerne.

Hvornår det danske bidrag finder sted, kan hverken Løkke eller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) uddybe, men sidstnævnte siger, at det kan være ganske snart.

Løkke tilføjer, at det skal ske før 22. august, mens “vinduet er åbent”. Han henviser til, at Israel i øjeblikket har givet lov til levering af nødhjælp i Gaza.

Den danske udenrigsminister medgiver, at løsningen ikke er optimal. Han ser hellere, at Israel åbner helt op for nødhjælpsleverancerne.

– Det er på en eller anden måde en dråbe i havet. Men det er bedre at kaste en dråbe i havet, end at havet totalt udtørrer, siger Løkke.

Der vil være tale om en til to såkaldte “airdrops”, tilføjer Løkke.

– For det menneske, der sulter, gør det en forskel, hvis man får noget mad. Selvfølgelig ville det gøre en forskel, hvis flere fik mad. Jeg prøver ikke at oversælge det her, siger Løkke.

Det er Ifølge Løkke De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Jordan, som har bedt Danmark om hjælp til nødhjælpen.

Danske Bank og Danica Pension har indskrænket antallet af fossile selskaber, som man vil investere i, fra omkring 2000 til cirka 270.

Det sker som følge af implementeringen af en ny politik for investering i fossile selskaber.

Det oplyser Danske Bank-koncernen i en pressemeddelelse.

For at komme med på listen over godkendte selskaber kræver det, at man som energiselskab med olie- eller gasproduktion har realistiske planer om at opnå netto-nul-udledning af kulstofholdig gas.

Det udelukker blandt andet store amerikanske olieselskaber som Exxon Mobil, Conoco Phillips og Chevron.

Det fremgår af en liste, som er offentliggjort samtidig med udmeldingen.

På listen finder man også norske Equinor og britiske Shell.

Danske Bank meldte allerede i februar 2024 ud, at man ville frasælge fossile selskaber, der ikke levede op til målsætningerne, men først nu er man kommet i mål.

– Vores nye tilgang til investeringer i fossile selskaber imødekommer præferencerne hos flertallet af vores kunder og understreger samtidig vores klare ambition om at levere konkurrencedygtige afkast på et ansvarligt grundlag, siger Erik Eliasson, som er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

Det fremgår dog af pressemeddelelsen, at visse investeringsfonde, som udbydes af Danske Invest, ikke er omfattet af den nye liste.

Men omvendt er der også Danske Invest-fonde, der slet ikke investerer i fossile selskaber.

Hos Danica Pension har man taget konsekvensen af listen og har flyttet rundt på nogle investeringer. Det fortæller investeringschef Andreas Stang.

– Vi har måttet lave nogle justeringer, fordi der var virksomheder, der ikke levede op til kravene.

– Langt størstedelen af vores investeringer har ligget i en lille håndfuld selskaber, og dem har vi så erstattet med selskaber i samme sektor, som stadig er relevante i investeringssammenhæng, siger han.

Andreas Stang forventer ikke, at ændringerne påvirker pensionsafkastet mærkbart i hverken den ene eller anden retning.

Men han håber, at det kan skabe større klarhed og give pensionskunderne bedre muligheder for at beslutte, hvor deres penge skal investeres.

– Når vi spørger kunderne, har de fleste ikke noget problem med at investere i olie eller gas, hvis der er tale om selskaber, der skubber i den rigtige retning, og det er det behov, vi har forsøgt at imødekomme.

– Men vi har også et produkt til de kunder, der enten helt vil fravælge olie eller gas, eller som selv aktivt vil investere mere i sektoren, siger han.

Danske Bank understreger, at listen er dynamisk og derfor løbende vil blive revideret.

Omkring 100 personer forsøgte lørdag morgen at svømme fra Marokko til den spanske enklave Ceuta, der ligger i Nordafrika.

Det fortæller en talsperson for den spanske centralregerings delegation i Ceuta til The Guardian.

Ifølge talspersonen forsøgte personerne at “udnytte det tågede vejr, som gør det svært at opdage folk” til at svømme ind i enklaven.

– Men det lykkedes dem ikke, fordi de marokkanske sikkerhedsstyrker og Guardia Civil (en spansk politienhed, red.) i samarbejde med redningsbåde forhindrede dem i at nå Ceuta, siger talspersonen til mediet.

Han bekræfter dog, at syv børn alligevel nåede frem.

Det er ikke første gang, at migranter svømmer ind til det lille spanske landområde med grænse til Marokko på den nordafrikanske kyst.

Så sent som i slutningen af juli lykkedes mindst 54 børn og omkring 30 voksne med at svømme fra Marokko til den spanske enklave Ceuta på den nordafrikanske kyst, oplyste spansk tv ifølge Reuters.

Derudover benyttede hundredvis af migranter i august sidste år en tæt tåge til at svømme til Ceuta fra Marokko.

Præsidenten for enklaven, Juan Jesús Rivas, fortalte i sidste måned til det spanske medie El Pais, at byen er “fuldstændig overvældet” af unge migranter, skriver The Guardian.

– Vi er et område på 20 kvadratkilometer ud af de 500.000 kvadratkilometer, som hele Spanien udgør, men vi tager imod tre procent af de mindreårige, sagde han til mediet.

Rivas kaldte desuden situationen for “uholdbar” og “en stor risiko” for både byen og de mindreårige migranter og opfordrede andre spanske byer til at hjælpe med at tage imod børnene.

Spanien har to enklaver på Marokkos middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Det er EU’s eneste landegrænser til Afrika.

Ifølge The Guardian skal migranterne typisk svømme ud fra Marokkos kyst og ind i stærke strømme i Gibraltarstrædet for at nå forbi et langt grænsehegn, som strækker sig ud i havet og adskiller Ceuta fra marokkansk territorium.

De yngste elever i børnehaveklasserne er mindre skoleparate end for fem år siden.

Det vurderer to ud af tre børnehaveklasseledere ifølge en rundspørge foretaget for Danmarks Lærerforening.

Det er især børns sociale færdigheder, der er blevet ringere. 70 procent svarer, at børnene er blevet dårligere til at tage hensyn til hinanden.

67 procent mener, at børnene er blevet dårligere til at håndtere konflikter sammenlignet med den elevgruppe, de tog imod for fem år siden.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen siger i en pressemeddelelse, at der har været for stort fokus fra forældrenes side på at få lært børnene alfabetet frem for sociale færdigheder.

– Der har vi nok set, at man som forældre – i den allerbedste mening – gradvist har fået et større fokus på, at børnene kan alle bogstaverne og skrive deres eget navn, allerede når de begynder i børnehaveklassen.

– Alt det skal vi nok nå, så jeg kunne hellere tænke mig, at vi får en god forventningsafstemning om, at de her mere sociale færdigheder faktisk er det allervigtigste for, at vi kan sikre alle børnene en god og tryg fælles start på skolelivet, lyder det fra lærerformanden.

Hos forældreorganisationen Skole & Forældre er formanden, Regitze Spenner Ishøy, enig i, at der er brug for at afstemme forventningerne.

– Der er jo ingen forældre, der gør noget af ond vilje eller med et ønske om, at deres barn får en dårlig skolestart.

– Hvis de oplever, at der er en forventning om, at barnet skal kunne stave sit eget navn og holde rigtigt på en blyant, så er det selvfølgelig noget, forældrene har fokus på, siger hun til Ritzau.

Det er ifølge formanden en svær opgave for forældre at træne et barn til at indgå i et fællesskab med andre børnehaveklassebørn.

– Det er jo sjældent, at man i sit eget hjem har 25 børn i fem-seksårsalderen, og hvor man kan øve, hvad det vil sige at tage hensyn, når man er så mange samlet i klassen.

– Det er to situationer, der ikke kan sammenlignes. Men det er helt klart noget, vi skal have fokus på, siger hun.

Børnehaveklasselederne er også blevet spurgt, om de oplever, at der følger ressourcer med elever, der har særlige behov, når de starter i børnehaveklassen.

Her svarer tre ud af fire, at det gør der ikke.

Det er noget, der bør handles på, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

– Hvis man ikke sætter tidligt ind med den nødvendige støtte, så vokser problemerne sig kun større op gennem klassetrinene for barnet, familien og hele klassen, siger han.

2559 børnehaveklasseledere er blevet spurgt i undersøgelsen, og i alt 968 har ifølge DR Nyheder besvaret spørgeskemaet.

Elbiler udgjorde to tredjedele af de 13.900 personbiler, der blev registreret i juli.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Elbilerne var især populære blandt de private bilkøbere. Her kørte næsten ni ud af ti nye biler på el, viser tallene.

I erhvervene udgjorde elbiler 35,7 procent af de nyregistrerede biler i juli.

En stor andel – 41 procent – af de nyregistrerede elbiler blev importeret brugt. Det svarer til en lille stigning sammenlignet med juni.

Samlet blev der registreret 20 procent flere personbiler i juli i år sammenlignet med samme måned sidste år.

Det skyldes udelukkende en stigning i antallet af nye elbiler, som i perioden er gået frem med 56,5 procent.

Både benzin-, diesel- og hybridbiler er på et år gået tilbage med henholdsvis 22,8, 3,9 og 0,7 procent.

Ifølge Danmarks Statistik er der nu 452.000 elbiler i Danmark. Det svarer til 15,6 procent af alle personbiler.

Elbilerne spiller en afgørende rolle i danskernes bilvalg. Sådan lød det fra brancheforeningen Mobility Denmark tidligere på måneden.

– Juli ligger klart over sidste års niveau, og elbilerne har en stærk position i markedet. Den udvikling viser, at danskerne er parate til at vælge grønt, når rammerne er til stede, sagde Mads Rørvig, administrerende direktør i foreningen, i en pressemeddelelse.

Mobility Denmark er brancheforening for de danske bilimportører.

Selv om salget af elbiler helt overordnet går frem, så blev der igen i juli registreret færre nye Tesla-biler. Det fremgik af en opgørelse fra Mobility Denmark i starten af august.

I juli blev der registreret 336 Tesla-biler mod 706 måneden forinden.

Samtidig rykkede Tesla ned på en 13.-plads over danskernes foretrukne personbiler.

Den otteårige dreng, der blev dræbt i forbindelse med en trafikulykke i det østlige Østrig mandag aften, var ikke dansker.

Det fortæller chefinspektør Johann Baumschlager fra politiet i delstaten Niederösterreich, hvor ulykken fandt sted, til Ritzau.

– Både føreren af bilen og de tre passagerer var rumænske statsborgere med bopæl i Norge, siger Johann Baumschlager.

Dermed modsiger han oplysninger fra en pressetalsmand fra østrigsk Røde Kors, der natten til tirsdag oplyste, at den trafikdræbte var en dansk dreng.

– Jeg har ingen oplysninger, der forbinder dem med Danmark. Men det er nogle gange det, der kan ske, når oplysninger går videre til pressen, uden at vi har haft mulighed for at efterprøve dem, siger chefinspektøren.

Ifølge politiet ville den 40-årige fører af bilen, der også er far til tre børn, der befandt sig i bilen, foretage et venstresving.

Han overså en modkørende bil, og det førte til et sammenstød, hvor den otteårige dreng, der sad på højre bagsæde, blev fastklemt.

Redningsfolk fik ham ud af bilen, men han døde allerede på ulykkesstedet på trods af gentagne genoplivningsforsøg.

Faren, de to øvrige passagerer og føreren af den modkørende bil kom også til skade i forbindelse med uheldet, men i mindre grad.

Norges oliefond forventer at sælge ud af flere af sine investeringer i israelske selskaber.

Det siger chefen for Norges oliefond, Nicolai Tangen, under et pressemøde tirsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Meldingen kommer, efter det mandag kom frem, at oliefonden de seneste dage har solgt alle sine aktier i 11 udvalgte israelske selskaber.

Det oplyste Norges nationalbank i en pressemeddelelse, skrev det norske medie NRK.

Baggrunden for salget er krigen i Gaza og situationen på Vestbredden.

Salget finder sted, kort efter at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden i 2024 ejede aktier i blandt andet Bet Shemesh Engines, som er et israelsk selskab, der vedligeholder israelske kampfly.

Statsminister Jonas Gahr Støre bekræftede under en partilederdebat mandag aften, at Bet Shemesh Engines er et af de selskaber, oliefonden har solgt sig ud af.

På morgenens pressemøde indrømmer Tangen, at investeringen i selskabet burde have været vurderet anderledes.

Ifølge NRK foretog fonden den seneste vurdering af sine investeringer i Israel i slutningen af maj.

Her blev investeringen i Bet Shemesh Engines kategoriseret som middel risiko.

– Vi må erkende, at selskabet burde have været kategoriseret som høj risiko, siger Tangen på pressekonferencen.

Alle selskaber, der blev kategoriseret som værende høj risiko, blev ifølge NTB enten solgt eller sendt til vurdering hos Etikrådet.

Oliefonden har langtfra solgt alle sine israelske aktier.

Ved udgangen af juni havde fonden således investeringer i 61 israelske selskaber med en markedsværdi på 22,7 milliarder norske kroner.

Pressemødet med oliefond-chefen kommer samme morgen, som fondens halvårsrapport blev offentliggjort med et overskud på 698 milliarder norske kroner – svarende til danske 438 milliarder kroner.

Omsætningen i ISS er vokset i første halvdel af 2005, og det har fået servicekoncernen til at øge sit aktietilbagekøbsprogram.

Det oplyser selskabet i en meddelelse i forbindelse med halvårsregnskabet.

I perioden havde ISS en organisk vækst på 4,1 procent.

Organisk vækst er vækst i den eksisterende forretning og medregner derfor ikke omsætningsvækst, som er opnået via for eksempel opkøb.

Omsætningen endte på 41,6 milliarder kroner. I samme periode sidste år havde selskabet en omsætning på 40,7 milliarder kroner.

Fremgangen skyldes blandt andet prisstigninger og nye kontrakter.

– I år har vi hidtil annonceret udvidelser og 14 kontrakter, der hver især medfører en ekstra årlig omsætning på mere end 100 millioner kroner.

– Derudover har vi på baggrund af vores stærke kapitalposition besluttet at øge vores aktietilbagekøbsprogram med 500 millioner kroner, siger Kasper Fangel, administrerende direktør, i regnskabet.

Et aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver de tilbageværende aktier mere værd.

Med de yderligere 500 millioner kroner lyder anden del af aktietilbagekøbsprogrammet på 1750 millioner kroner.

ISS afsluttede første del af programmet i mandags. Her tilbagekøbte selskabet aktier for 1250 millioner kroner.

Dermed kommer selskabet på et år til at tilbagekøbe aktier for 3000 millioner kroner. Programmet startede i februar i år og afsluttes samme måned næste år.

Af regnskabet fremgår det, at ISS fastholder forventningerne til året, som lyder på en organisk vækst mellem fire og seks procent.

ISS er et selskab, som udbyder en række serviceydelser, herunder rengøring og kantinedrift.

Det er et af de største selskaber i Danmark. På verdensplan har ISS over 325.000 ansatte.

26 EU-ledere siger i en udtalelse, der er offentliggjort på EU’s hjemmeside, at de er glade for USA’s præsident Donald Trumps indsats for at skabe fred i Ukraine.

De gør dog samtidig opmærksom på, at fred i Ukraine efter deres opfattelse ikke kan opnås, uden at Ukraine sidder med ved forhandlingsbordet.

Alle de deltagende lande på nær Ungarn står bag udtalelsen, der er udarbejdet sent mandag aften.

Det skete, efter at de 27 EU-landes udenrigsministre holdt en telekonference, hvor temaet netop var det amerikanske mæglingsforsøg i konflikten mellem Ukraine og Rusland.

– Det ukrainske folk må have frihed til at beslutte deres egen fremtid. Vejen til fred i Ukraine kan ikke fastlægges uden Ukraine.

– Meningsfyldte forhandlinger kan kun foregå i forbindelse med en våbenhvile eller nedskalering af konflikten, lyder det blandt andet i udtalelsen.

De europæiske ledere understreger, at en fredsaftale skal respektere international lov, herunder principperne om uafhængighed, suverænitet, territorial integritet.

EU vil i sammen med flere samarbejdslande fortsætte med at yde politisk, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine, mens Ukraine udøver landets ret til selvforsvar, lyder det videre.

Samtidig vil landene opretholde og indføre det, som i udtalelsen kaldes restriktive foranstaltninger mod Rusland.

Mandag fortalte EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, at EU arbejder på at indføre flere sanktioner mod Rusland og yde mere militær støtte til Ukraine.

Hun advarede mandag aften også imod at give indrømmelser til Rusland i en fredsaftale.

Fredag blev det bekræftet, at Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes i Alaska for at diskutere krigen i Ukraine.

De mødes fredag 15. august.

Trump har flere gange sagt, at der kommer til at ske en udveksling af land mellem Ukraine og Rusland, hvis krigen skal afsluttes.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har afvist at afgive land til Rusland. Rusland har krævet, at Krim-halvøen og de østukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja anerkendes som russiske.

Over 1400 praktiserende læger har på få dage underskrevet et brev, som er blevet sendt til Sundhedsministeriet.

Det skriver Avisen Danmark tirsdag.

Brevet udtrykker protest mod regeringens lovforslag, som ændrer vilkårene for lægerne.

– Jeg synes, det er voldsomt, at man i bund og grund vil tilsidesætte enhver forhandlingsret og bare diktere vores vilkår.

– Det føles, som om man fuldstændig ignorerer vores faglighed, siger praktiserende læge Daniel Sindhøj, som står bag underskriftsindsamlingen.

Underskriverne er ifølge Avisen Danmark 929 speciallæger i almen medicin, 481 uddannelseslæger i almen medicin og ni pensionerede praktiserende læger.

Lovforslaget blev fremsat i april, og det blev sendt i høring 1. juli.

Lægerne mener, at lovforslaget underminerer vilkårene for praktiserende læger, blandt andet med krav om, hvor længe de skal holde åbent.

I juli blev der sat gang i et borgerforslag, der hedder “Bevar den praktiserende læge – Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214”. Bag lovforslaget står overlæge Susanne Tvede Andersen.

Lovforslaget har i øjeblikket over 22.000 støttere. Hvis det når op på 50.000 støttere, kan det blive behandlet i Folketingssalen som et beslutningsforslag.