Seneste nyheder

EU-landene bør samle sig om at godkende handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Hun peger på, at nye handelsaftaler er afgørende for EU’s konkurrenceevne i en verden, hvor Trump har indført told på europæiske varer, og Kina bruger statsstøtte til at udkonkurrere europæiske konkurrenter.

– Vi skal slippe af med vores afhængighed af bestemte markeder. Det er kun muligt gennem et netværk af handelsaftaler. Derfor er Mercosur-aftalen central for os, siger Ursula von der Leyen.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU.

De fire sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – har indikeret, at aftalen kan falde på gulvet, hvis ikke den bliver indgået nu.

Forhandlingerne har allerede varet i hele 25 år.

Alligevel ønsker Frankrig fortsat mere tid til at drøfte beskyttelse af deres landbrug.

Flere andre landbrugstunge EU-lande som Polen og Italien er også skeptiske.

Omvendt er eksportlande som Danmark og Tyskland store tilhængere af aftalen, som de mener, vil øge Europas samlede velstand.

– Aftalen vil kunne skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere i ligesindede lande.

– Det er af enorm betydning, at vi får grønt lys til Mercosur-aftalen, så den kan underskrives i denne uge, siger von der Leyen.

Von der Leyen skal efter planen underskrive aftalen på lørdag i Brasilien – hvis altså EU-landene godkender den inden da.

Onsdag aften tog EU endnu et skridt mod at formilde kritikerne.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om at skærpe beskyttelsesforanstaltningerne i handelsaftalen.

Indtil videre har det dog ikke været nok til at formilde de skeptiske lande.

Håbet er, at samtaler på selve topmødet mellem stats- og regeringslederne kan åbne for en afstemning blandt EU-landene om den samlede aftale.

Det danske EU-formandskab ventes dog kun at sætte aftalen til afstemning, hvis der er sandsynlighed for, at den kan vedtages med kvalificeret flertal.

Sker det ikke senest fredag, må von der Leyen droppe at underskrive aftalen denne gang.

Dermed fortsætter forhandlingerne – medmindre Mercosur-landenes tålmodighed udløber.

Ungarn er fortsat imod at give penge til Ukraine i form af et fælles EU-lån eller et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler.

Det fastslår Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles.

– Jeg ønsker ikke at se et EU, der er i krig. At give penge betyder krig, siger Viktor Orbán.

Dermed markerer han sig igen som den største modstander blandt EU-landenes ledere af fortsat støtte til Ukraine.

På EU-topmødet er fokus dog denne gang på Belgiens premierminister, Bart De Wever, og hans fortsatte modstand mod den løsning, et flertal af EU-landene peger på: et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det forslag tror Orbán dog ikke på efter den belgiske modstand. Også Italien, Bulgarien og Malta har udtrykt bekymring for risici i forslaget.

– Det er en blindgyde. Jeg synes, det er tydeligt, at det er slut. Der er ikke tilstrækkelig støtte bag forslaget, siger Orbán.

EU-landenes stats- og regeringschefer kan dog træffe beslutningen med kvalificeret flertal. Her er de skeptiske lande indtil videre ikke mange nok til at blokere forslaget.

Det vil dog være et kontroversielt skridt, fordi Belgien indtil videre er imod.

Hovedparten af midlerne – omkring 185 milliarder euro – er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Derfor kan det ses som et voldsomt indgreb i Belgiens frihed, hvis pengene skal tages imod landets vilje.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, har ifølge meningsmålinger opbakning fra et stort flertal af belgierne til sin modstand mod forslaget, som han frygter vil føre til sagsanlæg og beslaglæggelser fra Ruslands side.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), fastslår dog på vej ind til topmødet, at hun er klar til at træffe beslutningen med kvalificeret flertal, selv om Belgien dermed bliver nedstemt.

– Ja, det er jeg. Jeg er i det hele taget nået dertil, at med alt det, der sker i verden, så skal Europa kunne træffe de beslutninger, der skal til, for at vi kan passe på vores befolkninger, siger Mette Frederiksen.

Flere end 300 kvinder fra en række organisationer har sagsøgt Frankrigs førstedame, Brigitte Macron, fordi hun i en samtale med en fransk skuespiller omtalte en gruppe feministiske aktivister som “dumme kællinger”.

Det skriver avisen The Guardian.

På en videooptagelse kan man høre Brigitte Macron udtale sig om aktivisterne i en privat samtale med skuespilleren og komikeren Ary Abittan, som dagen forinden havde fået afbrudt en forestilling af en gruppe aktivister.

Brigitte Macron spørger, hvordan Abittan har det. Han svarer, at han er bange, hvortil den franske førstedame omtaler aktivisterne som “dumme kællinger” (på fransk “sales connes”), fremgår det af optagelsen.

Hvis aktivisterne viser sig igen, “vil vi smide dem ud”, siger Brigitte Macron.

Ary Abittan er blevet beskyldt for voldtægt, men er aldrig blevet dømt.

Da en af hans forestillinger på teatret Folies Bergère i Paris i sidste uge blev afbrudt af en gruppe feministiske aktivister, råbte de “Abittan, voldtægtsmand”.

Advokaten Juliette Chapelle, som repræsenterer de kvinderettighedsorganisationer, som står bag søgsmålet, siger til den franske radiostation Inter, at Brigitte Macrons ord har stor vægt.

– Hun er Frankrigs førstedame, hendes ord betyder noget, siger hun om baggrunden for søgsmålet.

Tidligere på ugen undskyldte Brigitte Macron for sin udtalelse.

– Jeg er ked af, hvis jeg har såret kvindelige ofre, sagde hun til det franske medie Brut og kaldte sine udtalelser for “private”.

– Jeg kan ikke trække dem tilbage. Det er rigtigt, at jeg er republikkens præsidents hustru, men jeg er først og fremmest mig selv. Og når jeg er privat, kan jeg derfor give slip på en måde, der ikke er helt passende, sagde Brigitte Macron.

Ary Abittan blev ifølge nyhedsbureauet AFP i 2021 beskyldt for voldtægt begået mod en kvinde. En efterfølgende efterforskning blev droppet af politiet i 2023, og der har derfor aldrig været en retssag mod skuespilleren.

Mens beskæftigelsen fortsætter ufortrødent op, kommer der lidt flere personer uden et arbejde.

I november steg antallet af ledige med 500 til 88.600 fuldtidspersoner.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Ledighedsprocenten holder sig dog uændret på 2,9 procent af arbejdsstyrken.

Mens antallet af ledige på kontanthjælp er steget med 700 personer, er der kommet 200 færre på dagpenge.

EU-landenes stats- og regeringschefer skal på denne uges EU-topmøde finde en løsning, så Ukraine får penge i 2026 og 2027.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på vej ind til topmødet i Bruxelles.

– Jeg er enig med EU’s præsident: Vi vil ikke forlade EU-topmødet uden en løsning på finansieringen af Ukraine i de næste to år, siger Ursula von der Leyen.

EU-Kommissionen har fremlagt to forslag til en løsning.

Det ene er et fælles lån med afsæt i EU-budgettet. Det vil dog kræve enstemmighed, og her blokerer Ungarn.

Derfor presser et flertal af EU-landene på for den anden løsning, som er et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Hovedparten af midlerne er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Derfor har Belgien krævet omfattende garantier fra de øvrige EU-lande for at sige ja til lånet.

– Jeg støtter fuldt ud Belgiens krav om, at risici ved erstatningslånet skal deles af os alle.

– Det er princippet om solidaritet, som er et kerneprincip for EU, siger von der Leyen.

Op til topmødet har EU-landenes diplomater arbejdet på højtryk for at finde løsninger, der kan imødegå Belgiens bekymringer.

Men det er ikke lykkedes at komme helt i mål. Derfor ventes beslutningen at skulle tages på selve topmødet.

– Jeg vil gerne takke den belgiske premierminister for det intensive arbejde, vi har gjort sammen i de seneste uger, om at identificere risici og imødegå dem, siger von der Leyen.

Hun fastslår, at arbejdet fortsætter:

– Der er fuld støtte til vores belgiske venner, siger von der Leyen.

Belgien føler sig klemt op i et hjørne, når det handler om at finde flere penge til Ukraine, som ifølge EU-diplomater løber tør for penge ved udgangen af første kvartal i 2026.

Men det er bare ærgerligt. Det er det overordnede budskab fra statsminister Mette Frederiksen (S) forud for et EU-topmøde i Bruxelles, hvor nye penge til Ukraine er på dagsordenen.

– Budskabet til Belgien er, at et enkelt land ikke skal blokere for, at Europa gør det rigtige, siger Mette Frederiksen.

EU-landene har den seneste tid diskuteret, om russiske midler, der er indefrosset i Europa, kan bruges til et såkaldt erstatningslån til Ukraine.

Hovedparten af de indefrosne russiske værdier er placeret i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Men da Belgien frygter et sagsanlæg fra Rusland, hvis midlerne sendes til Ukraine, er Belgien modstander af idéen.

Mette Frederiksen siger, at hun forstår Belgiens position, men understreger, at der arbejdes på at skaffe fuld enighed om, at medlemslandene skal dele risikoen solidarisk.

Det kan i sidste ende betyde, at danske og andre europæiske landes skatteydere i sidste ende skal betale lånet tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

– Jeg forstår godt den belgiske indsigelse med ikke at ville stå alene med risikoen. Men budskabet fra os andre er, at Belgien ikke står alene med den risiko, siger statsministeren.

Mette Frederiksen siger, som hun tidligere har sagt ved flere lejligheder, at Europa “skal kunne forsvare os selv”.

– Det er afgørende, at Ukraine har penge til at fortsætte forsvaret for sig selv og for os andre. Jeg kan godt lide, at det er russiske aktiver, der kan finansiere, at Ukraine kan forsvare sig selv, siger Mette Frederiksen.

På EU-topmødet i oktober bekræftede 26 af de 27 EU-lande, at de vil fortsætte med at støtte Ukraine økonomisk. Med undtagelse af Ungarn forpligtede alle sig til at hjælpe Ukraine i 2026 og 2027.

På torsdagens EU-topmøde skal lederne så konkret pege på, hvor pengene skal komme fra.

EU-Kommissionen har lagt op til, at EU-landene samlet skal betale 45 milliarder euro til Ukraine i hvert af de to år. Det svarer samlet set til 90 milliarder euro eller 670 milliarder danske kroner over to år.

Det danske arbejdsmarked fortsætter sit rekordridt med endnu en stigning i beskæftigelsen.

I oktober steg antallet af lønmodtagere således med 3500. Det betyder, at der var 3.072.000 personer med et lønmodtagerarbejde i Danmark.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen er således steget 22 måneder i træk.

I oktober er det især i de private virksomheder, at der er blevet ansat flere folk. I virksomheder og organisationer steg antallet af lønmodtagere med 2700 personer i oktober.

I det offentlige steg antallet af lønmodtagere med 800 personer.

Samlet set er beskæftigelsen steget med 39.000 personer i år, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent.

Fremgangen er sket i en periode, hvor væksten i medicinalsektoren er bremset op, og eksportvirksomheder har været ramt af højere amerikansk told. Det påpeger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen er stærkt imponerende og vidner om, at der i øjeblikket er et bredt vækstmomentum i dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

Han fremhæver, at der særligt er kommet flere ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen samt inden for rengøring og i vikarbureauer.

Den seneste tid har den stigende beskæftigelse især været trukket af, at flere ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde, samtidig med at flere seniorer vælger at arbejde, efter at de har nået pensionsalderen.

Således passerede antallet af personer over folkepensionsalderen, som har et lønmodtagerjob, for første gang 100.000 personer i oktober.

Men der er også ting, der trækker i den modsatte retning.

Eksempelvis meddelte medicinalselskabet Novo Nordisk tidligere på året, at 5000 af selskabets ansatte i Danmark ville modtage en fyreseddel.

Fyringerne vil formentlig påvirke beskæftigelsen og ledigheden i begyndelsen af det nye år, vurderer Tore Stramer.

Fyringsrunder ses i beskæftigelsestal med en vis forsinkelse, da de fyrede medarbejdere fortsat tæller som beskæftigede i en eventuel opsigelsesperiode, hvor de modtager løn fra virksomheden.

Tore Stramer påpeger dog, at fyringerne sker i en tid, hvor virksomhederne generelt efterspørger arbejdskraft.

– Der er dermed også mange af de berørte medarbejdere fra Novo Nordisk, der relativt hurtigt vil kunne finde ny beskæftigelse, skriver han.

Socialdemokratiet fik hård kritik, da man i 2018 foreslog Rwanda-modellen. Men natten til torsdag skete der et gennembrud på EU-plan.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om foreløbig aftale om sikre tredjelande. Den indeholder retsgrundlaget for at åbne for modtagecentre uden for EU.

– Det er nogle meget vigtige aftaler, der falder på plads nu. Både i EU og i Europarådet, siger Mette Frederiksen.

Den danske regering har længe kæmpet for at øge antallet af hjemsendelser og flytte asylbehandlingen ud af Europa.

Det er der nu flere åbninger for på europæisk plan.

I sidste uge vedtog et flertal på 27 ud af Europarådet 46 medlemslande en erklæring, hvor de understreger over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at landene vil have lov til at udvise kriminelle udlændinge.

– Der skal udvises flere kriminelle udlændinge. Det er et synspunkt, vi tidligere har stået alene med. Men nu har vi et flertal, siger Mette Frederiksen.

Samtidig er EU under det danske EU-formandskab ved markant at skærpe asyl- og migrationspolitikken.

Nattens aftalen om sikre tredjelande giver EU-landene mulighed for at afvise en asylansøgning, når asylansøgere kunne have søgt og modtaget international beskyttelse i et land uden for EU, der anses for at være sikkert.

Det giver også mulighed for at overfører asylsøgere til modtagecentre i sikre tredjelande uden for EU.

– Det er vigtig lovgivning, der er ved at komme på plads i EU. Aftalen har sammenhæng med, at der skal kunne oprettes modtage- og udrejsecentre uden for EU.

– Det er noget, vi har kæmpet for i det danske Socialdemokrati siden 2018. Det har der ikke været meget opbakning til. Men nu er vejen banet i Europa, og så skal vi omsætte det til virkelighed, siger Mette Frederiksen.

Eksperter har tidligere skudt tankerne ned med den begrundelse, at det ikke er muligt at finde lande uden for Europa, der kan og vil huse centrene.

Det er dog allerede lykkedes Italien at oprette et modtagecenter i Albanien, mens Holland har oprettet et udrejsecenter i Uganda.

Med retsgrundlaget på plads bliver det nu vanskeligt for nationale domstole at bremse centrene.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) glæder sig over, at aftalen er faldet på plads under det danske EU-formandskab:

– En meget stor del af dem, der når frem til Europa, har slet ikke behov for beskyttelse. Og de europæiske lande lykkes kun med at sende en lille del af dem hjem.

– Derfor har den tidligere og nuværende regering i årevis arbejdet benhårdt på at overbevise vores europæiske kollegaer om de danske ideer om at flytte behandlingen af asylsager ud af Europa, siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.

Han fastslår, at der er tale om en enighed mellem EU-landene, som Danmark ikke troede var mulig at opnå under formandskabet.

Flere nationale valg og valget til EU-Parlamentet sidste år har dog flyttet flertallet i Europa til højre. Det udmønter sig nu i markante stramninger på europæisk plan.

Aftalen om sikre tredjelande skal nu formelt bekræftes af EU-landene og EU-Parlamentet. Det ventes at ske, så de nye regler kan bruges fra den 12. juni 2026.

EU-landene og EU-Parlamentet er samtidig blevet enige om en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande.

Den oplister en række oprindelseslande, der som udgangspunkt ikke giver adgang til asyl i Europa.

Igen er tanken, at asylbehandlingen skal afsluttes hurtig, så migranter uden ret til asyl kan sendes ud af EU.

De foreslåede sikre oprindelseslande består af EU-kandidatlandene samt Kosovo, Bangladesh, Colombia, Ægypten, Indien, Marokko og Tunesien.

Cambodjas forsvarsministerium beskylder Thailands militær for torsdag at have angrebet byen Poipet, der er kendt for sine kasinoer og fungerer som grænseovergang mellem de to lande.

Det gør forsvarsministeriet i en skriftlig udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Thailandske styrker “smed to bomber” i området omkring Poipet og i Banteay Meanchey-provinsen omkring klokken 05 dansk tid – klokken 11 lokal tid, lyder det i udtalelsen.

Stridighederne mellem de to lande er de seneste uger blusset op på ny, efter at de formelt indgik en våbenhvile i oktober.

USA’s præsident, Donald Trump, og Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, hjalp med at forhandle aftalen på plads.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli, men blev sat på pause den 11. november, da en landmineeksplosion i grænseområdet mellem de to lande sårede fire thailandske soldater.

Cambodja lukkede lørdag alle grænseovergange til Thailand.

Thailand og Cambodja har i mere end 100 år kæmpet om suverænitet over området omkring deres 817 kilometer lange fælles grænse.

DSB har torsdag morgen aflyst flere afgange med regionaltog, der kører mellem København og Køge.

Det skyldes en fejl på et sporskifte ved Ølby, skriver DSB på sin hjemmeside og tilføjer, at Banedanmark ikke har nogen prognose for, hvornår der igen kan køre tog på den berørte strækning.

Aflysningerne gælder for de regionaltog, der normalt kører fra Næstved til Østerport eller Københavns Hovedbanegård. Men togene er altså kun aflyst på strækningen mellem Køge og København.

Her skal man i stedet tage S-tog, skriver DSB.

Mellem Køge og Næstved går der et tog i timen i begge retninger.

Det var klokken 05.51, at DSB meldte ud på sin hjemmeside om aflysningerne, og omkring en time senere er der ikke kommet noget nyt fra DSB.

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket, kan man få kompensation gennem DSB’s Rejsetidsgaranti.

USA melder, at det i internationalt farvand har angrebet et skib, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt natten til torsdag dansk tid.

Fire mænd mistede livet i angrebet, lyder det.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs en kendt rute for narkohandel i den østlige del af Stillehavet og var involveret i narkotikahandel.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det.

– I alt fire mandlige narkoterrorister blev dræbt, og ingen amerikanske styrker kom til skade, skriver Southcom.

Southcom er navnet på det amerikanske militærs sydlige kommando, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

I opslaget deler kommandoen også en kort video, som angiveligt viser angrebet. Her udbryder skibet tilsyneladende i brand efter at være blevet ramt.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført. De dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.

Siden september har USA gentagne gange rettet angreb mod skibe i Stillehavet og i Det Caribiske Hav som del af en militær indsats, som den amerikanske præsident, Donald Trump, står i spidsen for.

Ifølge USA drejer det sig om skibe, der transporterer narko. Militæret har dog ikke offentligt fremlagt nogen beviser.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har amerikanske medier anslået, at flere end 90 personer har mistet livet i angrebene indtil videre.

Angrebene mod skibene har fra flere sider udløst kritik. Menneskerettighedseksperter i FN har sagt, at de kan være i strid med international lov.

Nyhedsbureauet Reuters skrev onsdag, at angrebene betragtes som en forløber for landangreb, som USA ventes at udføre mod Venezuela. Trump har sagt, at de snart vil begynde.

Tre personer er natten til torsdag blevet dræbt i ukrainske droneangreb i den russiske region Rostov.

Det melder regionens guvernør, Jurij Sljusar, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Et angreb forårsagede en brand på et fragtskib i en havn i regionens hovedstad af samme navn. Her blev to medlemmer af besætningen dræbt, og tre blev såret. Branden blev senere slukket.

En civil person blev desuden dræbt, og seks andre blev såret i byen Batajsk nær havnefaciliteter, melder han.

– Kommunale kommissioner kommer til at dokumentere alle konsekvenserne af angrebet, lyder det fra Sljusar.

Ukraine har skruet op for natlige droneangreb dybt inde i Rusland og har målrettet angrebene mod infrastruktur, som bruges til at finansiere offensiven i Ukraine.

Russiske embedsmænd har sagt, at over 20 droner nedskydes hver nat.

Samtidig med at meldingen fra Rusland kommer, er der meldinger om et nyt møde mellem russiske og amerikanske embedsmænd.

En unavngiven amerikansk embedsmand fra Det Hvide Hus fortæller AFP, at de skal mødes i Miami i den amerikanske delstat Florida i den kommende weekend.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte tidligere på ugen, at der skete fremskridt i samtalerne mellem USA’s og Ukraines udsendte under to dages møder i Berlin.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner ventes at deltage på USA’s side, mens den russiske udsending Kirill Dmitrijev vil deltage, rapporterer mediet Politico.

Det Hvide Hus’ embedsmand giver ikke detaljer om de amerikanske og russiske delegationer.

Der har været en strøm af international diplomati de seneste uger for at afslutte den næsten fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine. Witkoff og Kushner mødtes i november med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Kreml.

De mødtes desuden med repræsentanter for Ukraine og europæiske ledere i Berlin tidligere på ugen.

Men der er blandt andet stadig uenighed om, hvor meget territorium Ukraine skal afgive.

AFP

USA’s justitsministerium har meddelt, at landets føderale regering bærer et ansvar i en sag om et dødeligt sammenstød mellem et passagerfly og en militærhelikopter, der fandt sted den 29. januar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var passagerflyet American Eagle Flight 5342 fra American Airlines, som i januar kolliderede med en militærhelikopter i forbindelse med en landing nær lufthavnen Reagan Washington National Airport.

67 personer mistede livet.

Den amerikanske regering erkender, at den havde en omsorgspligt over for sagsøgerne, at den svigtede den pligt, og at den dermed “direkte forårsagede den tragiske ulykke.”

Det lyder også, at piloterne i flyet og helikopteren ikke udviste tilstrækkelig årvågenhed i forhold til at se – og undgå – hinanden.

Justitsministeriet oplyser, at en flyveleder fra den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, desuden ikke fulgte en ordre fra FAA.

Som følge af både militæret og FAA’s handlinger er det dermed det statslige apparat, som er ansvarligt for erstatning i sagen, lyder det.

Robert Clifford er advokat for en af familierne til et offer for ulykken, som har indgivet søgsmål i sagen.

– USA erkender hærens ansvar for det unødvendige tab af liv ved ulykken samt FAA’s manglende overholdelse af procedurerne for lufttrafikkontrol, siger han.

FAA har ifølge Reuters afvist at kommentere sagen.

Flyselskabet American Airlines indgav onsdag en særskilt begæring om at få sagen afvist. Her lød det, at selskabet har forståelse for familiernes ønske om erstatning, men at søgsmålet ikke med rette kan målrettes American Airlines.

– Det er rettet mod den amerikanske regering. Retten bør derfor se bort fra American (Airlines, red.) i denne sag.

FAA begrænsede i marts antallet af helikopterflyvninger, efter at USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB) havde sagt, at de udgjorde en uacceptabel risiko for civile fly i nærheden af Reagan National-lufthavnen.

Politiet arbejder på Åboulevarden i København i forbindelse med en brand i en lejlighed.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi Martin Kajberg tidligt torsdag morgen.

– Vi arbejder på stedet derude nu. Branden er slukket, siger han.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvad der nærmere er sket, eller om der er nogen tilskadekomne i forbindelse med branden.

– Det er formentlig noget, der vil blive meldt ud i løbet af dagen, siger Martin Kajberg.

Åboulevarden er en sammenhængende vej, der udgøres af gaderne Åboulevard, Ågade og Bispeengbuen. Den slutter ved Søerne i København.

1,45 millioner amerikanske soldater vil hver modtage et tilskud på 1776 dollar i den kommende uge.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, i en sjælden tale til nationen natten til torsdag.

– 1,45 millioner militærfolk vil modtage det, vi kalder for et særligt krigerudbytte, inden jul. Til ære for vores nations grundlæggelse i 1776 sender vi hver soldat 1776 dollar. Og de er allerede på vej, siger Trump ifølge CNN.

Det svarer til godt 11.300 kroner.

Præsidenten giver toldsatser æren for at tilføre penge til den amerikanske økonomi. Han kommer dog ikke ind på, præcis hvordan initiativet bliver finansieret.

– Vi tjente mange flere penge, end nogen troede, på grund af toldsatser, og lovpakken hjalp os. Ingen fortjener det mere end vores militær, og jeg siger tillykke til alle, siger han.

En budgetlovpakke, som Trump har kaldt for “Big, Beautiful Bill”, blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i starten af juli.

Lovforslaget har været kritiseret fra flere fronter for at indføre skattelettelser til de rige og gøre det sværere at få adgang til sundheds- og fødevareprogrammer for de fattigste i USA.

I talen natten til torsdag udtrykte Trump desuden sin støtte til et republikansk forslag om at sende kontanter direkte til borgerne i stedet for at yde tilskud gennem Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.

Forslaget blev tidligere i december afvist i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen.

– Jeg ønsker, at pengene går direkte til folket, så I kan købe jeres egen sundhedsplejer. De eneste tabere vil være forsikringsselskaberne, siger Trump.

Sundhedsudgifterne ventes at stige fra årsskiftet, fordi Kongressen indtil videre ikke er blevet enig om en løsning.

Derfor ventes betalingerne til sundhedsforsikringer for omkring 24 millioner amerikanere i gennemsnit at stige med 114 procent.

Det svarer til 1000 til 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie, viser beregninger fra den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF.

Op mod syv millioner amerikanere kan miste deres dækning helt.

I en sjælden tale til nationen fremhæver USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag dansk tid sine præstationer på posten, som han overtog i januar.

Samtidig bebrejder han sin demokratiske forgænger, Joe Biden, for stigende forbrugerpriser.

– For 11 måneder siden arvede jeg et rod, og jeg er ved at ordne det, lyder det fra Trump.

Den republikanske præsident, der regelmæssigt klager over ikke at få nok anerkendelse for sine præstationer, roser sin administrations arbejde inden for flere områder.

Det gælder blandt andet ved USA’s grænser, hvor kontrollen er blevet strammet, ligesom han siger, at priserne på bestemte varer er blevet sænket.

Taler til nationen er en sjældent forekommende begivenhed i USA. De finder typisk sted, når USA er i krise, eller når der finder større begivenheder og udviklinger sted.

Nattens tale var ifølge nyhedsbureauet Reuters Trumps mulighed for at adressere amerikaneres bekymring for stigende priser på deres varer.

Taler til nationen bliver normalt afholdt i Det Ovale Værelse. Trumps tale fandt dog sted i Diplomatmødelokalet.

Trump bebrejder ligesom tidligere Biden for prisstigningerne, men han indrømmer også, at de fortsat er for høje.

– Jeg sænker de høje priser, og jeg gør det meget hurtigt, siger Trump.

Republikanerne går ved næste års midtvejsvalg efter at beholde partiets flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet.

Demokraterne forsøger samtidig at fremhæve prisstigninger og huller i den republikanske sundhedspolitik i et forsøg på at tage magten fra dem.

Den høje inflation under Bidens fire år på posten hjalp ved sidste års præsidentvalg Trump med at vinde over eksvicepræsidenten Kamala Harris.

I år har Trumps omstridte toldpolitik dog skabt usikkerhed og prisstigninger. Trump kæmper således – ligesom Biden gjorde – med at overbevise amerikanerne om, at landets økonomi er sund, skriver Reuters.

En måling fra Reuters/Ipsos viste tirsdag, at kun 33 procent af amerikanerne er tilfredse med, hvordan Trump har varetaget landets økonomi.

Reuters

Den australske regering vil gennemføre en række reformer, der har til formål at bekæmpe hadtale og vold.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, torsdag formiddag lokal tid på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, efter at et masseskyderi på stranden Bondi Beach i Sydney søndag kostede 16 personer livet. Blandt de dræbte var en formodet gerningsmand.

– Australierne er chokerede og vrede. Jeg er vred. Det er klart, at vi skal gøre mere for at bekæmpe den her onde plage, siger Albanese.

Premierministeren fortæller videre, at regeringen har påbegyndt arbejdet, der skal lede til ny lovgivning, som skal gøre det nemmere at retsforfølge personer, der fremmer hadtale og vold. Straffen vil desuden blive skærpet.

Regeringen vil desuden udvikle et system til registrering af organisationer, hvis ledere udøver hadtale, der opfordrer til vold eller racisme.

Indenrigsministeren vil desuden få mulighed for at annullere visa for personer, der spreder had og splittelse, lyder det ifølge det australske medie ABC fra Albanese.

Onsdag sagde Chris Minns, der er leder af delstatsregeringen i New South Wales, at delstatsparlamentet den kommende uge vil blive indkaldt for at vedtage en stramning af delstatens våbenlov.

Albanese sagde tidligere på ugen, at hans regering vil overveje at skærpe våbenloven på landsplan.

Det var tidligt søndag aften lokal tid, at to mænd åbnede ild mod en menneskemængde ved stranden Bondi Beach. Det skete under en fejring af den jødiske højtid Hanukah.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet, mens sønnen tirsdag vågnede efter at have ligget i koma på hospitalet.

Naveed Akram er sidenhen blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet. Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Kritikere mener ikke, at Albanese har gjort tilstrækkeligt for at dæmme op for en stigende antisemitisme i Australien i kølvandet på Hamas angreb mod Israel 7. oktober 2023.

Jødiske ledere har blandt andet hæftet sig ved, at regeringen ikke har meldt ud, hvordan man vil forholde sig til anbefalinger i en handlingsplan mod antisemitisme, som regeringen selv var med til at præsentere i juli, skriver ABC.

Brasiliens senat har godkendt et lovforslag om at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf på 27 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Det er dog sandsynligt, at forslaget vil møde modstand i landets højesteret og fra den nuværende præsident i Brasilien, Luiz Inacio Lula da Silva, skriver Reuters.

Lovforslaget fik i sidste uge grønt lys i underhuset i Kongressen. Med godkendelsen fra senatet vil det nu blive sendt videre til Lula.

Ifølge Reuters har Lula ikke udtalt sig om, hvorvidt han vil skrive under på forslaget – og dermed godkende det – eller om han vil nedlægge veto imod det.

Fra præsidenten har det lydt, at han vil vente, til lovforslaget ligger på hans skrivebord, før han træffer en beslutning.

Han vil træffe den beslutning, som er den bedste for Brasilien, har han sagt.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan den tidligere præsident efter to år blive prøveløsladt.

Den højreorienterede Bolsonaro tog i november hul på afsoningen af sin dom.

Han blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Lula, som Bolsonaro tabte valget til i 2022.

Bolsonaro blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.

Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.

Lovforslaget indeholder også strafnedsættelser til de personer, der blev dømt for deres rolle i optøjerne.

– Det her er en del af vores vej mod fred, og det må vi alle fejre, lød det fra senator Esperidiao Amin, som er initiativtager til lovforslaget, i senatet.

Det blev godkendt med 48 stemmer for og 25 imod.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har kongressen i Brasilien det sidste ord i sagen og kan således tilsidesætte en eventuel veto fra præsident Lula.

Ghislane Maxwell har anmodet en dommer om at ophæve den dom, som hun har fået for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med den amerikanske rigmand Jeffrey Epstein.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauerne AFP og AP.

Maxwell er tidligere kæreste og mangeårig samarbejdspartner til Epstein.

Hun hævder i anmodningen, at der er kommet nye og væsentlige beviser, der viser, at hun ikke fik en retfærdig rettergang.

Oplysninger, der ville have ført til en frifindelse, blev tilbageholdt, hævder hun.

– Siden afslutningen af hendes retssag er der dukket væsentlige, nye beviser op fra relaterede civile sager, regeringsoplysninger, efterforskningsrapporter og dokumenter, der viser forfatningsmæssige overtrædelser, der underminerede en retfærdig rettergang, fremgår det ifølge AP af anmodningen, hvor det tilføjes:

– I lyset af det samlede bevismateriale ville intet fornuftigt jurymedlem have fundet hende skyldig.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det højest usandsynligt, at anmodningen vil føre til en ophævelse af dommen, så den 63-årige Maxwell kan løslades.

Anmodninger, som den Maxwell har indgivet, er sidste chance for at få en dom omstødt i det amerikanske retssystem.

De bliver rutinemæssigt afvist af dommere, skriver AFP.

Det var tilbage i 2022, at Maxwell modtog en fængselsstraf på 20 år, som hun i øjeblikket afsoner i et fængsel i Bryan i den amerikanske delstat Texas.

I oktober afviste USA’s højesteret USA’s en anmodning fra Ghislaine Maxwell om at anke fængselsdommen. Højesteretten giver ingen begrundelse for afvisningen af ankesagen.

Ghislaine Maxwell er den eneste tidligere samarbejdspartner, som er blevet dømt i relation til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i sagen om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Dan Bongino, som er vicedirektør i det amerikanske forbundspoliti, FBI, fratræder til januar sin stilling.

Det meddeler han onsdag i et opslag på det sociale medie X.

Hans korte og til tider turbulente tid som FBI’s næsthøjest rangerende embedsmand får dermed sin afslutning.

Den 51-årige har fungeret som vicedirektør i mindre end 10 måneder.

Meldingen fra Bongino kommer, få timer efter at USA’s præsident, Donald Trump, sagde, at han mener, at Bongino gerne vil tilbage til sin podcast.

Bongino var – inden han tiltrådte i FBI – vært på en fremtrædende højreorienteret podcast.

– Dan har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg tror, at han gerne vil tilbage til sit show (sin podcast, red.)”.

Ud over erfaringerne som podcastvært har Bongino en baggrund som politibetjent i New York City, ligesom han har arbejdet i sikkerhedstjenesten Secret Service.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at han var et usædvanligt valg til posten som vicedirektør i FBI. Den er historisk set blevet besat af personer, der har arbejdet sig op gennem rækkerne i FBI.

– Jeg vil gerne takke præsident Trump, justitsminister Bondi (Pam Bondi, red.) og direktør Patel (FBI’s direktør, Kash Patel, red.) for muligheden for at tjene med et formål, lyder det i X-opslaget fra Dan Bongino.

Reuters