Seneste nyheder

Den Europæiske Centralbank (ECB) har på et rentemøde besluttet at fastholde indlånsrenten på 2,0 procent.

Det skriver centralbanken i en pressemeddelelse torsdag.

Det er fjerde rentemøde i træk, at ECB fastholder renten.

Inflationen har stabiliseret sig omkring centralbankens mål på 2,0 procent – og ECB forventer, at inflationen vil forblive stabil de kommende år.

Netop en inflation uden nævneværdige udsving taler for, at man vælger at fastholde den gældende rente.

Centralbanken forventer, at den gennemsnitlige inflation i eurozonen ender på 2,1 procent i 2025, og at den bliver 1,9 procent næste år, 1,8 procent i 2027 og 2,0 procent i 2028.

ECB er centralbank for de 20 lande, som har euroen som valuta.

Clara Tauson fylder blot 23 år på søndag, men hun har allerede længe været en profil i dansk tennis.

Torsdag modtog hun prisen som årets tennisspiller i Danmark for fjerde gang. Det er første gang siden 2021.

De øvrige nominerede var Holger Rune, Elmer Møller og August Holmgren.

Hun modtog prisen ved KB Tennis på Frederiksberg, oplyser Dansk Tennis Forbund i en pressemeddelelse.

Holger Rune vandt prisen i 2022 og 2023, mens Davis Cup-holdet vandt sidste år.

Men denne gang er det altså igen Tauson, der blev valgt som årets spiller af en jury, der består af danske sportsjournalister. Hun vandt prisen tre gange fra 2019 til 2021.

Clara Tauson indrømmer også, at det er “ret vildt”, at hun allerede har vundet prisen fire gange trods sin unge alder.

– Hvis jeg overordnet kigger på det, er det i meget forskellige stadier af min tennis, jeg har vundet prisen. Som du nævner er jeg blot 22 år, og forhåbentlig har jeg mange nye stadier i fremtiden inden for tennis.

– Men helt generelt er det naturligvis helt fantastisk, og jeg vil gerne sige stor tak til dommerkomitéen og ikke mindst de journalister, der har stemt på mig til denne pris, siger hun til Dansk Tennis Forbund.

Tauson kan samtidig se tilbage på karrierens bedste sæson på WTA Touren. Hun sluttede 2024 som nummer 52 på verdensranglisten, men spillede sig i 2025 helt op på sin hidtil bedste placering som nummer 12.

Året begyndte med en turneringssejr i Auckland, og senere nåede hun finalen i WTA 1000-turneringen i Dubai.

Ved Wimbledon imponerede hun ved at nå frem til ottendedelsfinalen, hvor hun blev stoppet af sygdom og polske Iga Swiatek.

Sæsonen blev dog afsluttet før tid på grund af en skade. Tauson måtte melde fra til sin sidste WTA-turnering i Hongkong i oktober og trak sig efterfølgende fra Billie Jean King Cup i november.

Hvis EU-landenes stats- og regeringsledere ikke allerede var klar over alvoren, så fik de torsdag klar besked fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

På EU-topmødet fastslår Zelenskyj, at Ukraine har brug for 45 til 50 milliarder euro i støtte til næste år.

– Vi vil blive nødt til at skære i droneproduktionen, hvis vi ikke i foråret får de første midler fra erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler, siger Zelenskyj.

Dermed gør Zelenskyj det klart, at manglende midler direkte vil ramme Ukraines muligheder for at fortsætte kampen mod de russiske invasionsstyrker.

Udmeldingen kommer på et pressemøde torsdag eftermiddag, efter at Zelenskyj har talt med de 27 EU-landes ledere på EU-topmødet i Bruxelles.

Her er presset enormt på Belgiens premierminister, Bart De Wever, for at give Ukraine adgang til lån på i første omgang 45 milliarder euro næste år. Og et tilsvarende beløb i 2027.

– Jeg har talt med den belgiske premierminister. Vi fik sagt alt, hvad vi ville til hinanden. Om det var konstruktivt? Det må vi se, siger Zelenskyj.

Han gør det dog klart, at der skal komme en løsning nu.

– Jeg mener, at erstatningslånet skal på plads. Det handler ikke kun om finansieringen til Ukraine. Vi ønsker heller ikke, at Rusland får adgang til pengene. Det vil de forsøge med alle midler, siger Volodymyr Zelenskyj.

Under pressemødet bliver den ukrainske præsident flere gange spurgt, om Europas ledere har forstået alvoren.

– Det tror jeg. Men når Rusland mobiliserer så mange midler til krigen mod os, så kan man ikke kun afsætte penge for et år. Europa bliver nødt til at støtte os igennem hele krigen, siger Zelenskyj.

Han fastslår, at beslutningen om finansiering bør træffes af EU-landenes ledere inden årets udgang for at sikre, at Ukraine kan nå at få pengene.

Den vurdering deles af EU-toppen.

– Vi vil ikke forlade EU-topmødet uden en løsning på finansieringen af Ukraine i de næste to år, sagde Ursula von der Leyen på vej ind til mødet.

Zelenskyj fastslår, at det vil styrke Ukraines position i fredsforhandlingerne, hvis finansieringen kommer på plads.

Samtidig vil Ukraine have sikkerhedsgarantier fra USA og Europa, så en fredsaftale vil holde frem for at invitere nye russiske angreb:

– Vores militær skal også være stærkt. Vi har brug for træning, udstyr og våben.

– Og så skal vi have et klart svar på, hvad USA vil gøre, hvis Rusland angriber igen. Hvad vil alle vores partnere gøre? Med hvilken magt vil de konkret stoppe Moskva? Det bør nedskrives i dokumenter, siger Zelenskyj.

En 32-årig mand varetægtsfængsles i fire uger efter fund af en håndgranat på en adresse i Randers tidligere på ugen.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør af Østjyllands Politi torsdag.

Manden har endnu ikke taget stilling til, om han vil kære kendelsen til landsretten.

Den 32-årige mand blev anholdt onsdag eftermiddag ved en adresse i Randers NV, oplyser Østjyllands Politi på X.

To personer blev allerede mandag anholdt i sagen. De fik ved et retsmøde tirsdag opretholdt deres anholdelse i tre døgn.

Sagen om håndgranaten begyndte mandag eftermiddag, da politiet modtog en anmeldelse om, at en person på gaden Skovlund havde en håndgranat, som han truede med at bruge.

Politiet rykkede ud til stedet og foretog afspærring af adressen. Først blev en 34-årig mand og dernæst en 30-årig kvinde anholdt.

De blev begge fremstillet i grundlovsforhør dagen efter. Her vurderede en dommer, at politiet foreløbig havde for få oplysninger i sagen, som kunne underbygge mistanken mod de to tilstrækkeligt.

Dommeren ville derfor ikke varetægtsfængsle dem, men bestemte, at anholdelsen skulle opretholdes i tre døgn.

Ifølge Østjyllands Politi er de to fortsat frihedsberøvet – indtil videre frem til fredag.

Torsdagens grundlovsforhør blev indledt ved Retten i Randers klokken 10.30.

Det foregik bag lukkede døre.

Retten kan beslutte at lukke dørene, når der er grund til at antage, at et åbent retsmøde vil kunne forstyrre politiets videre efterforskning.

Claus Nørgaard er udpeget som cheftræneren, der skal forsøge at redde Vejle Boldklub fra nedrykning i Superligaen.

Han har underskrevet en kontrakt gældende frem til sommeren 2028.

Det oplyser Vejle i en pressemeddelelse.

Han bliver dermed den permanente afløser for Ivan Prelec, der blev fyret i begyndelsen af november.

Nørgaard var senest assistenttræner for Thomas Frank i Brentford og har tidligere haft forskellige roller som træner i netop Vejle.

Sportsdirektør Mikkel Hemmersam begrunder ansættelsen med, at Nørgaard i Vejle, Brentford og som ungdomslandstræner har vist sig utrolig kompetent i kriterier, som Vejles træner skal kunne imødekomme og praktisere.

– Vi har en kortsigtet opgave i at få den kvalitet, vi ved, der er i spillertruppen, forløst optimalt i foråret.

– Så har vi en langsigtet strategi, der er velbeskrevet, og Claus Nørgaard kommer med den tydelighed, som såvel spillere som projektet i det hele taget har brug for, siger Mikkel Hemmersam.

I perioden efter fyringen af Prelec har assistent Steffen Kielstrup haft ansvaret som cheftræner. Kielstrup bliver nu assistent under Nørgaard, oplyser Vejle.

– Det er ingen hemmelighed, at Claus Nørgaard og Steffen Kielstrup har en tæt og stærk relation. Den relation betyder også, at i vores samtaler med Steffen har muligheden for at kunne entrere med Claus Nørgaard været et ønskescenarie for alle parter, siger Hemmersam.

Da Thomas Frank før sæsonen stoppede i Brentford for at fortsætte i Tottenham, tog Nørgaard en pause fra fodbold med ambitionen om at finde det rette projekt efterfølgende.

– Cheftrænerposten i Vejle Boldklub er i bund og grund et drømmejob for mig. Jeg har en lang historik med Vejle Boldklub, og klubben har været en vigtig del af min udvikling som fodboldmenneske.

– Nu har klubben gang i et spændende projekt. Der er et stærkt dansk ejerskab, som har sat en retning, og jeg skal bidrage med at udvikle klubben sammen med nogle dygtige og spændende mennesker, siger Nørgaard.

Vejle ligger sidst i Superligaen i vinterpausen med seks point op til stregen.

Truppen til EM i 2026 er med et helt nyt ansigt på det danske landshold.

23-årige Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, som endnu ikke har spillet en landskamp, er udtaget til håndboldherrernes trup.

Også Frederik Bo Andersen fra HSV Hamborg er med, og det bliver den 27-årige fløjspillers første slutrunde.

Truppen blev torsdag præsenteret af landstræner Nikolaj Jacobsen på et pressemøde i Herning.

Danmark spiller sin første EM-kamp 16. januar mod Nordmakedonien og er medvært for slutrunden sammen med Sverige og Norge.

Herunder kan du se hele den danske EM-trup, der tæller 19 spillere ud af 20 mulige:

Målvogtere: Emil Nielsen og Kevin Møller.

Fløjspillere: Emil Jakobsen, Magnus Landin, Johan Hansen, Niclas Kirkeløkke og Frederik Bo Andersen.

Stregspillere: Magnus Saugstrup, Lukas Jørgensen, Simon Hald og Emil Bergholt.

Bagspillere: Mathias Gidsel, Mads Hoxer, Simon Pytlick, Rasmus Lauge, Lasse Andersson, Lasse Møller, Mads Mensah og Mads Svane.

Bilister vil i det nye år kunne følge med i tankstationernes priser på benzin og diesel direkte i Google Maps.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse, efter at ministeriet har lavet en aftale med Google.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at det skal være overskueligt for forbrugerne at finde de gældende brændstofpriser.

– Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser, siger han i pressemeddelelsen.

Fra 1. januar bliver det obligatorisk for brændstofselskaberne at oplyse de aktuelle pumpepriser online.

Erhvervsministeriet oplyser, at det har været i dialog med Google for at finde en løsning, der kan gøre priserne lettilgængelige for forbrugerne.

Bianca Bruhn, som er landechef for Google i Danmark, kalder det et “rigtig godt initiativ” at gøre informationen tilgængelig i tjenester, som forbrugerne allerede bruger.

– I forvejen er der i Maps live-information om eksempelvis ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig, siger hun i pressemeddelelsen.

De nye regler, som træder i kraft fra årsskiftet, skal ifølge regeringen være med til at øge konkurrencen på benzin- og dieselpriser.

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der mangler konkurrence om kundernes køb af benzin og diesel. Og at det har været tilfældet siden coronakrisen.

Tanken er, at det vil øge konkurrencen og dermed sænke priserne, hvis forbrugerne i større grad kan vælge tankstation ud fra pris.

Erhvervsministeriet forventer en effekt med 2000 kroners besparelse om året for en husstand med to biler. Hvis der er én bil i husstanden, er besparelsen op mod 700 kroner.

67 straffesager om cannabis skal gå om i retsvæsenet, oplyser anklagemyndigheden torsdag.

Det skyldes, at der er rejst tvivl om den bevismæssige værdi af en retskemisk analyse.

En særlig forståelse af analysen har været brugt i en lang række sager om for eksempel bolsjer, olier og cremer med cannabis.

Men efter en stor gennemgang af sager har anklagemyndigheden besluttet, at 67 sager skal ankes eller søges genoptaget.

Her vil anklagere bede retten om at frifinde de pågældende i de forhold, hvor den tvivlsomme målemetode har været brugt som bevis.

Problemet blev afsløret under en straffesag i Vestre Landsret tilbage i foråret 2023.

En 44-årig mand fra Djursland var tiltalt i en sag om blandt andet cannabisholdige bolsjer.

Anklagemyndigheden påstod, at lov om euforiserende stoffer var overtrådt.

Men under sagen i landsretten fik forsvareren, advokat Peter Secher, dokumenteret, at den analysemetode, som var blevet brugt, var fejlagtig.

På grund af tvivlen besluttede landsretten at frifinde manden. Anklageren havde bedt om en straf på fængsel i et år og tre måneder.

Og det var netop denne frifindelse, som har fået anklagemyndigheden til at gennemgå et stort antal sager landet over.

I 104 sager er der ikke fundet grundlag for genoptagelse eller for at anke. Men 67 sager skal altså for retten igen.

Problemet er den analysemetode, som er blevet brugt. Den kaldes gaskromatografi, og her sker der opvarmning af det materiale, som analyseres.

Men metoden omdannede i sig selv det lovlige stof THC-A til det ulovlige stof THC.

Derfor kan man ikke sige noget sikkert om indholdet af det ulovlige stof THC i bolsjer og andre produkter. Og så er beviset tvivlsomt.

Nu bruger kemikere i stedet en anden metode, nemlig væskekromatografi.

Man er oppe i det kriminelle felt, når indholdet af THC er på 0,2 procent og derover.

Landets øverste anklager sendte 3. december en orientering til justitsministeren om gennemgangen af sagerne. Først torsdag er den blevet offentliggjort.

Her kan man læse, at andre end de 67 sager fortsat har været verserende og altså ikke har været afgjort i retten. I disse tilfælde har den problematiske målemetode altså endnu ikke ført til en forkert afgørelse.

I øvrigt vil anklagemyndigheden sende en redegørelse om sagen til et tilsyn, der holder øje med brug af tekniske beviser i straffesager. Det hedder Bevismiddeltilsynet.

En anæstesilæge er torsdag blevet idømt fængsel på livstid i Frankrig for med vilje at have forgiftet 29 børn og en voksen patient på sit arbejde.

12 af ofrene mistede livet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

53-årige Frédéric Péchier arbejdede på to klinikker i Besancon i det østlige Frankrig i perioden 2008 til 2017. Her forgiftede han en række patienter, i forbindelse med at de skulle bedøves og opereres.

Péchiers yngste offer var en fireårig dreng. Drengen fik hjertestop to gange i løbet af en ellers rutinemæssig operation, hvor han skulle have fjernet mandlerne. Han blev genoplivet og overlevede.

Det ældste offer var en 89-årig patient.

Efterforskningen af sagen begyndte i 2017, efter at en række patienter havde fået hjertestop under ellers ukomplicerede operationer. Fælles for hændelserne var, at de skete på klinikker, hvor Fréderic Péchier arbejdede.

Anæstesilægen har gennem sagen nægtet sig skyldig.

Péchier var tiltalt for at have blandet kalium, adrenalin, lokalbedøvelse og et blodfortyndende middel i intravenøse væskeposer, som patienterne blev tilkoblet under operationerne.

Blandingen skulle ifølge tiltalen forårsage hjertestop eller indre blødninger hos patienter, som blev behandlet af Péchiers kolleger.

Baggrunden var ifølge anklagerne, at lægen var i konflikt med flere kolleger. Han forgiftede de pågældende kollegers patienter for at genere dem og for at “slukke sin tørst efter magt”.

Selv har Péchiers forklaret, at patienterne blev forgiftet på grund af hans kollegers “medicinske fejl”.

Han har dog også erkendt, at der på den ene af de to klinikker, hvor han arbejdede mellem 2008 og 2017, var nogen, der forgiftede patienterne.

Men det var altså ikke ham, understregede Péchiers under retssagen.

Anæstesilægen vil anke dommen, fortæller en advokat fra det advokatfirma, der har repræsenteret ham under sagen, skriver AFP.

Kammeradvokaten – også kendt som statens advokat – er fortid om et års tid.

Emnet om Kammeradvokatens fremtid har ligget på finansminister Nicolai Wammens (S) bord i over et år, men torsdag har regeringen meldt ud, at den afskaffer kammeradvokattitlen fra 1. januar 2028.

Flere opgaver bliver udliciteret til andre advokatfirmaer, og som noget nyt oprettes Statsadvokaten, hvis opgave bliver at tage sig af statens rådgivnings- og retssagsopgaver.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

– Regeringen er optaget af, at vi bruger pengene klogt og samtidig sikrer, at staten får den bedste juridiske hjælp og rådgivning. Derfor styrker vi nu konkurrencen om statens juridiske rådgivning, samtidig med at vi hjemtager en væsentlig del af de juridiske opgaver, som Poul Schmith/Kammeradvokaten har løst for staten, siger Wammen i pressemeddelelsen.

Det er over et år siden, at en ekspertgruppe anbefalede regeringen at afskaffe kammeradvokattitlen og i stedet oprette sin egen regeringsadvokat.

Siden 1936 har staten haft en kammeradvokatordning med det private advokatfirma Poul Schmith, som officielt hedder Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Men regeringen nedsatte sidste år en ekspertgruppe, som skulle se på, om staten kan bruge andre end Kammeradvokaten til juridisk hjælp.

Kammeradvokatordningen er blevet fornyet flere gange, senest 1. januar 2015.

Ekspertgruppen afleverede sine anbefalinger i begyndelsen af december 2024. Den kom blandt andet frem til, at statens indkøb af advokatydelser burde “konkurrenceudsættes i højere grad”.

Og dermed gav det ikke længere mening at have en kammeradvokattitel, hvis “staten fast vil anvende flere forskellige advokathuse”. Den øgede konkurrenceudsættelse burde implementeres gradvist over de kommende år, lød det fra ekspertgruppen.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der selv er uddannet jurist, har i mange år været kritisk over for kammeradvokatordningen.

Ordføreren fra regeringspartiet mente, at Kammeradvokaten skulle opsiges før 2025, efter at ekspertgruppen var kommet med sine anbefalinger. Så hurtigt reagerede finansministeren altså ikke.

– Konkurrence er godt, konkurrence er sundt. Derfor har jeg og Venstre i årevis kæmpet for at bryde Kammeradvokatens monopol på statens advokatopgaver, og det er endelig lykkes. 89 års monopol bliver nu brudt, og det er en glædens dag, siger Preben Bang Henriksen i en skriftlig kommentar.

Kammeradvokattitlen afskaffes først fra 1. januar 2028, fordi Poul Schmith skal varsles om opsigelse med indeværende år plus et år.

Kammeradvokatordningen sikrede i 2024 Poul Schmith en omsætning på cirka 654 millioner kroner. Det viser en opgørelse fra Økonomistyrelsen.

Helt slut er det ikke mellem staten og Poul Schmith, som ikke er overrasket over torsdagens melding. Advokatfirmaet skal fortsat bistå staten med juridisk rådgivning.

– Det har været helt afgørende for Poul Schmith/Kammeradvokaten, at vores rådgivning inden for energi og forsyning, forsvar og sikkerhed, skatter og afgifter samt insolvens ikke bliver påvirket eller ændret med den nye aftale, siger managing partner Jens Bødtcher-Hansen i en pressemeddelelse fra advokatfirmaet.

Personer over 55 år benytter sig i højere grad af datingapps og datingsider på nettet.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Her fremgår det, at næsten otte procent af de 55- til 64-årige har benyttet sig af netdating inden for de seneste tre måneder.

Det er mere end dobbelt så mange sammenlignet med i 2023, hvor det gjaldt 2,8 procent af de 55- til 64-årige.

Også blandt de 65- til 74-årige er andelen, der netdater steget. Her er det nu 4,5 procent, der bruger datingapps eller datingsider mod 2,4 procent i 2023.

Datingapps kan være eksempelvis Tinder, Happn eller Hinge, hvor man kan have en profil og møde andre mennesker, der eksempelvis leder efter en kæreste eller et uforpligtende forhold.

Desuden findes en række hjemmesider med lignende koncept. Det gælder eksempelvis Dating.dk eller Single.dk.

Sammenlagt har 11 procent af den danske befolkning benyttet sig af netdating i løbet af de seneste tre måneder på det tidspunkt, hvor undersøgelsen er lavet.

Det svarer til cirka 468.000 borgere mellem 16 og 74 år ifølge Danmarks Statistik.

Der kan være tale om, at beboere i de såkaldte omdannelsesområder – tidligere kaldet hårde ghettoområder – i Danmark bliver forskelsbehandlet på baggrund af deres etnicitet.

Det fastslår EU-Domstolen torsdag.

Men det er i sidste ende op til det danske retsvæsen at undersøge, om det er tilfældet, lyder det.

Det er Østre Landsret, der har bedt EU-Domstolen om at tage stilling til, hvornår der er tale om diskrimination på baggrund af etnicitet.

Og her lyder svaret altså, at almenboligloven, der fastsætter reglerne for parallelsamfund, kan føre til forskelsbehandling.

– Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig.

– Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov, skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Sagens kerne er, at en række beboere i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Slagelse er blevet opsagt eller genhuset fra deres almene bolig, fordi den på det tidspunkt befandt sig i et omdannelsesområde.

Den titel får et boligområde, hvis det i fem år i træk har været at finde på listen over parallelsamfund. Det, der tidligere blot blev kaldt ghettolisten.

For at komme på listen skal mindst halvdelen af beboerne i området være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Bor man i et omdannelsesområde, kan man risikere at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi bygningen skal rives ned eller sælges med formålet at gøre en ende på parallelsamfund.

Men det er diskriminerende, mener de førnævnte beboere, og derfor har de lagt sag an mod Social- og Boligministeriet.

Torsdag eftermiddag er Sophie Hæstorp Andersen (S), social- og boligminister, kommet med en kort, skriftlig kommentar om dommen.

– EU-Domstolen har truffet afgørelse i sagen vedrørende parallelsamfundslovgivningen. Sagen er nu tilbage i Østre Landsret, og vi vil naturligvis nærlæse dagens dom fra EU-Domstolen, siger hun.

Det fremgår meget tydeligt, hvorfor De Radikale og Alternativet ikke er en del af Danmarks nye klimamål for 2035, som regeringen står alene med.

Partierne mener, at klimamålet på 82 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser er uambitiøst.

– Én ting er, at regeringen sætter et så lavt et mål, at det næsten kan være lige meget. Noget andet er, at man ikke er villig til at forhandle langsigtet og bredt i Folketinget, siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, i en kommentar på X.

– Det er historisk ringe, lyder det videre fra Lidegaard.

Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, kalder klimamålet for regeringens “største fiasko” hidtil.

– Hold da juleferie for en falliterklæring, og guderne skal da vide, at SMV (SVM-regeringen, red.) har haft en del, skriver Rosenkilde på X.

De Radikale og Alternativet har sammen med Enhedslisten og SF ønsket et klimamål for 2035 på 90 procent.

Men i forhandlingerne har regeringen stået fast på sit ønske om et mål på 82 procent – i forhold til udgangspunktet i 1990.

– Vi har haft gode drøftelser, men jeg kan konstatere, at det ikke er lykkedes at finde fælles grund til at kunne lave en bred aftale, siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

– Derfor fastsætter vi selv et klimamål for 2035, men døren er stadig åben for samarbejde.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, er de andre partier blevet smidt ud af forhandlingerne.

– Det er fuldstændig absurd. Regeringen har smidt alle de grønne partier – de partier, der skabte klimaloven – ud af forhandlingerne om et klimamål for 2035 og egenhændigt nu vedtager et latterligt uambitiøst klimamål, skriver Dragsted på X.

Også De Konservative ville have et højere klimamål, lyder det fra politisk klimaordfører Frederik Bloch Münster på samme medie.

Et parti, der til gengæld gerne ville have været med i regeringens aftale, er Liberal Alliance.

Men det måtte de ikke, skriver klimaordfører Steffen W. Frølund (LA) på X.

– Regeringen ville dog ikke indgå aftalen alene med LA. Men nuvel. Det var nok ikke så opportunt for dem de facto at stille sig på LA’s klimapolitik og derved kalde den klog, skriver han.

Liberal Alliance planlægger også at stemme for det nye klimamål, når det kommer i Folketingssalen, siger partiet til TV 2.

Det skabte stort postyr, da der torsdag 24. juli tikkede en bombetrussel ind i indbakken hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense.

– Så hundehoveder, så er det snart, det går ned i Odense. Forbered jer på Danmarks største angreb, lød det ifølge anklageskriftet i en e-mail til tv-stationen.

Torsdag er en 35-årig mand ved Retten i Aarhus idømt ét års ubetinget fængsel for blandt andet at stå bag bombetruslen.

Truslen førte til evakuering af TV 2’s medarbejdere, ligesom det skabte omfattende forstyrrelser i sendeplanen.

Af anklageskriftet fremgår det, at manden ikke var tilfreds med TV 2’s dækning af konflikten mellem den militante organisation Hamas og Israel.

Men det fremgår også, at manden forsøgte at presse en læge og en jobkonsulent til at træffe en afgørelse, der kunne berettige, at han ville modtage førtidspension.

– Jeg skal bevilges førtidspension, ellers gør jeg jeres liv til et helvede, lød det blandt andet i en sms-besked til en jobkonsulent.

Samlet set er manden blevet dømt for 28 truende beskeder sendt i perioden fra november 2023 til juli 2025.

Manden blev anholdt om aftenen den 24. juli.

Han nægtede sig skyldig, da han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter anholdelsen.

Han har hævdet, at han ikke har noget med de truende beskeder til hverken TV 2, lægehuset eller jobkonsulenten at gøre.

Men retten har tilsidesat mandens forklaring med henvisning til, at alle de digitale spor peger på manden som afsender.

Nogle af beskederne er afsendt via digital post ved brug af MitID.

Andre beskeder er afsendt ved hjælp af e-mail-adresser og et telefonnummer, som har tilhørt manden.

TV 2 forbeholder sig ret til at kræve erstatning af manden for de forstyrrelser, han forårsagede med bombetruslen.

Tv-stationen måtte ifølge anklageskriftet hjemsende 150-175 medarbejdere og sende studieværter til København og flytte medarbejdere til TV 2 Fyn for at afvikle liveudsendelser.

Politiet brugte flere timer på at afsøge området med blandt andet bombehunde, inden det oplyste, at der ikke var fundet en bombe på Kvægtorvet.

Politikredsene landet over havde indtil 12. december registreret 56 sager om bombetrusler. Det oplyser Rigspolitiet til Ritzau. Til sammenligning blev der hele sidste år registreret 44 sager om bombetrusler.

Dommen modtages, oplyser den dømtes forsvarsadvokat.

Regeringen har ikke kunnet blive enige med andre partier i Folketinget om et nyt klimamål for 2035.

Derfor har de tre regeringspartier nu selv præsenteret et nyt klimamål på 82 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til basisåret 1990.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

– Vi sætter et nyt, ambitiøst klimamål, og vi prioriterer den fornødne finansiering. Vi tager dermed ansvar for både målet, og hvordan vi når det, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

– Hverdagen må ikke blive unødigt dyr for danskere og danske virksomheder. Vi er et andet sted, end vi var i 2019, da sidste mål blev sat. De lavthængende frugter er plukket, og vejen mod højere mål bliver sværere.

Regeringen har forhandlet med Folketingets partier om det nye klimamål siden midten af november, hvor regeringen kom med sit udspil.

Regeringen foreslog her en reduktion på 82 procent, som også er endt med at blive klimamålet.

Oppositionspartier som SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Det Konservative Folkeparti ville gerne have haft et mere ambitiøst klimamål.

– Vi har haft gode drøftelser, men jeg kan konstatere, at det ikke er lykkedes at finde fælles grund til at kunne lave en bred aftale.

– Derfor fastsætter vi selv et klimamål for 2035, men døren er stadig åben for samarbejde. Jeg tænker også, at der er mulighed for at hæve målet på et senere tidspunkt, hvis forudsætningerne ændrer sig, siger Lars Aagaard i pressemeddelelsen.

Selv om regeringen foreslog et mål på 82 procent, åbnede Lars Aagaard dengang for, at målet kunne forhandles op på 85 procent.

I forhandlingerne har andre partier dog oplevet, at klimaministeren ikke ville rykke sig højere end de 82 procent.

– Det er meget uambitiøst og svarer til, at vi stort set ikke løfter en finger frem mod 2035 for at forbedre klimaet, fordi fremskrivninger peger på, at vi alligevel lander derhenad, sagde De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, til Ritzau onsdag.

En aftale om et klimamål for 2035 skal som følge af klimaloven vedtages, inden 2025 er omme.

Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.

I april vurderede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Danmark kommer til at indfri 2030-målet.

Ministeriet vurderer nu, at der skal reduceres for yderligere cirka 1,9 ton CO2 i 2035 for at indfri det nye mål. Det skønnes at koste fire milliarder kroner om året.

To beboere i en lejlighed på Åboulevarden er omkommet i forbindelse med en brand natten til torsdag, oplyser Københavns Politis vagtchef Anette Ostenfeldt.

Der er tale om to mænd på 42 og 75 år, som ifølge vagtchefen har en “indbyrdes relation”.

– Der er tale om to personer, som er tilmeldt adressen, lyder det fra vagtchefen.

Branden blev anmeldt natten til torsdag omkring klokken halv tre.

Et par timer senere lød meldingen fra Københavns Politi, at branden var slukket, men at politiet arbejdede på stedet.

– Vi har underrettet de pårørende. Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt, det skal undersøges nærmere, lyder det fra Anette Ostenfeldt.

Det var en fejl, da de svenske myndigheder i 2020 udpegede Stig Engström – også kendt som “Skandiamanden” – som gerningsmanden bag drabet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986.

Det skriver statsanklager Lennart Guné i en pressemeddelelse, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Stig Engström døde i 2020, og derefter lagde svensk politi efterforskningen af drabet på Olof Palme ned.

Det skete med den begrundelse, at den hovedmistænkte var død.

Men der var dengang ikke nok beviser til at fastslå, at Engström havde begået drabet, vurderer Lennart Guné nu.

EU-landene bør samle sig om at godkende handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

Hun peger på, at nye handelsaftaler er afgørende for EU’s konkurrenceevne i en verden, hvor Trump har indført told på europæiske varer, og Kina bruger statsstøtte til at udkonkurrere europæiske konkurrenter.

– Vi skal slippe af med vores afhængighed af bestemte markeder. Det er kun muligt gennem et netværk af handelsaftaler. Derfor er Mercosur-aftalen central for os, siger Ursula von der Leyen.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU.

De fire sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay – har indikeret, at aftalen kan falde på gulvet, hvis ikke den bliver indgået nu.

Forhandlingerne har allerede varet i hele 25 år.

Alligevel ønsker Frankrig fortsat mere tid til at drøfte beskyttelse af deres landbrug.

Flere andre landbrugstunge EU-lande som Polen og Italien er også skeptiske.

Omvendt er eksportlande som Danmark og Tyskland store tilhængere af aftalen, som de mener, vil øge Europas samlede velstand.

– Aftalen vil kunne skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere i ligesindede lande.

– Det er af enorm betydning, at vi får grønt lys til Mercosur-aftalen, så den kan underskrives i denne uge, siger von der Leyen.

Von der Leyen skal efter planen underskrive aftalen på lørdag i Brasilien – hvis altså EU-landene godkender den inden da.

Onsdag aften tog EU endnu et skridt mod at formilde kritikerne.

Her blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om at skærpe beskyttelsesforanstaltningerne i handelsaftalen.

Indtil videre har det dog ikke været nok til at formilde de skeptiske lande.

Håbet er, at samtaler på selve topmødet mellem stats- og regeringslederne kan åbne for en afstemning blandt EU-landene om den samlede aftale.

Det danske EU-formandskab ventes dog kun at sætte aftalen til afstemning, hvis der er sandsynlighed for, at den kan vedtages med kvalificeret flertal.

Sker det ikke senest fredag, må von der Leyen droppe at underskrive aftalen denne gang.

Dermed fortsætter forhandlingerne – medmindre Mercosur-landenes tålmodighed udløber.

Ungarn er fortsat imod at give penge til Ukraine i form af et fælles EU-lån eller et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler.

Det fastslår Ungarns premierminister, Viktor Orbán, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles.

– Jeg ønsker ikke at se et EU, der er i krig. At give penge betyder krig, siger Viktor Orbán.

Dermed markerer han sig igen som den største modstander blandt EU-landenes ledere af fortsat støtte til Ukraine.

På EU-topmødet er fokus dog denne gang på Belgiens premierminister, Bart De Wever, og hans fortsatte modstand mod den løsning, et flertal af EU-landene peger på: et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det forslag tror Orbán dog ikke på efter den belgiske modstand. Også Italien, Bulgarien og Malta har udtrykt bekymring for risici i forslaget.

– Det er en blindgyde. Jeg synes, det er tydeligt, at det er slut. Der er ikke tilstrækkelig støtte bag forslaget, siger Orbán.

EU-landenes stats- og regeringschefer kan dog træffe beslutningen med kvalificeret flertal. Her er de skeptiske lande indtil videre ikke mange nok til at blokere forslaget.

Det vil dog være et kontroversielt skridt, fordi Belgien indtil videre er imod.

Hovedparten af midlerne – omkring 185 milliarder euro – er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear. Derfor kan det ses som et voldsomt indgreb i Belgiens frihed, hvis pengene skal tages imod landets vilje.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, har ifølge meningsmålinger opbakning fra et stort flertal af belgierne til sin modstand mod forslaget, som han frygter vil føre til sagsanlæg og beslaglæggelser fra Ruslands side.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), fastslår dog på vej ind til topmødet, at hun er klar til at træffe beslutningen med kvalificeret flertal, selv om Belgien dermed bliver nedstemt.

– Ja, det er jeg. Jeg er i det hele taget nået dertil, at med alt det, der sker i verden, så skal Europa kunne træffe de beslutninger, der skal til, for at vi kan passe på vores befolkninger, siger Mette Frederiksen.

Flere end 300 kvinder fra en række organisationer har sagsøgt Frankrigs førstedame, Brigitte Macron, fordi hun i en samtale med en fransk skuespiller omtalte en gruppe feministiske aktivister som “dumme kællinger”.

Det skriver avisen The Guardian.

På en videooptagelse kan man høre Brigitte Macron udtale sig om aktivisterne i en privat samtale med skuespilleren og komikeren Ary Abittan, som dagen forinden havde fået afbrudt en forestilling af en gruppe aktivister.

Brigitte Macron spørger, hvordan Abittan har det. Han svarer, at han er bange, hvortil den franske førstedame omtaler aktivisterne som “dumme kællinger” (på fransk “sales connes”), fremgår det af optagelsen.

Hvis aktivisterne viser sig igen, “vil vi smide dem ud”, siger Brigitte Macron.

Ary Abittan er blevet beskyldt for voldtægt, men er aldrig blevet dømt.

Da en af hans forestillinger på teatret Folies Bergère i Paris i sidste uge blev afbrudt af en gruppe feministiske aktivister, råbte de “Abittan, voldtægtsmand”.

Advokaten Juliette Chapelle, som repræsenterer de kvinderettighedsorganisationer, som står bag søgsmålet, siger til den franske radiostation Inter, at Brigitte Macrons ord har stor vægt.

– Hun er Frankrigs førstedame, hendes ord betyder noget, siger hun om baggrunden for søgsmålet.

Tidligere på ugen undskyldte Brigitte Macron for sin udtalelse.

– Jeg er ked af, hvis jeg har såret kvindelige ofre, sagde hun til det franske medie Brut og kaldte sine udtalelser for “private”.

– Jeg kan ikke trække dem tilbage. Det er rigtigt, at jeg er republikkens præsidents hustru, men jeg er først og fremmest mig selv. Og når jeg er privat, kan jeg derfor give slip på en måde, der ikke er helt passende, sagde Brigitte Macron.

Ary Abittan blev ifølge nyhedsbureauet AFP i 2021 beskyldt for voldtægt begået mod en kvinde. En efterfølgende efterforskning blev droppet af politiet i 2023, og der har derfor aldrig været en retssag mod skuespilleren.