Seneste nyheder

Grønland har ikke lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib, som USA’s præsident, Donald Trump, vil sende til øen.

Det skriver Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, søndag på Facebook.

– Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne. Det er et bevidst valg. Og en grundlæggende del af vores samfund.

– Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge. Vi er altid åbne for dialog og samarbejde. Også med USA. Men tal nu med os i stedet for bare at komme med mere eller mindre tilfældige udbrud på sociale medier, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Han tilføjer, at “dialog og samarbejde forudsætter respekt for, at beslutninger om vores land træffes herhjemme”.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid på sin sociale platform, Truth Social, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet skal sejle mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej, skrev Donald Trump.

Landry bekræftede i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

Skibet USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Donald Trump har ikke uddybet, hvilke syge mennesker der er tale om.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understregede derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

En mand, der tidligere søndag forsøgte at trænge ind i en sikret del af den amerikanske præsident Donald Trumps ejendom Mar-a-Lago i delstaten Florida, er blevet skudt og dræbt.

Det oplyser sikkerhedstjenesten Secret Service, forbundspolitiet FBI og politiet i Palm Beach på et pressemøde i Florida søndag eftermiddag dansk tid.

Trump befinder sig denne weekend i Det Hvide Hus i Washington D.C. og var ikke til stede på Mar-a-Lago, da manden forsøgte at bryde ind.

Hans hustru, Melania Trump, befandt sig heller ikke på ejendommen i Florida.

– Vi vil gerne gøre det klart, at USA’s præsident ikke befandt sig i Florida, siger talsmand for Secret Service Rafael Barros på pressemødet.

Den dræbte mand er ifølge Secret Service i 20’erne og forsøgte at bryde ind omkring klokken 01.30 lokal tid – 07.30 dansk tid.

Manden blev opdaget, da han befandt sig nær en port i den nordlige del af Mar-a-Lago. Han var i besiddelse af det, der ifølge Secret Service var en benzindunk og et gevær.

Han blev konfronteret af flere Secret Service-agenter og en betjent fra Palm Beach County, hvor Mar-a-Lago ligger.

På pressemødet viser sherif Ric Bradshaw, der er chef for politiet i Palm Beach County, et billede af et gevær, der ligger på jorden, og en rød benzindunk i baggrunden.

Billedet er taget på Trumps ejendom.

Bradshaw fortæller, at de betjente, der opdagede manden, bad ham om at smide våbnet og dunken fra sig.

– Smid tingene, sagde betjentene ifølge sheriffen.

Det var ifølge Bradshaw det eneste, som betjentene sagde til manden.

Han gav slip på benzindunken, men hævede sit våben til en position, hvorfra det kunne affyres. Her valgte betjentene at affyre skud “for at neutralisere truslen”, forklarer sheriffen.

Mandens identitet er ikke blevet offentliggjort, og det er ikke blevet oplyst, hvor mange skud der blev affyret mod ham.

Politiet kan ifølge Ric Bradshaw ikke oplyse, om mandens gevær var ladt, da han bevægede sig rundt på ejendommen. Det er noget, der bliver undersøgt i forbindelse med efterforskningen.

Mar-a-Lago er navnet på et resort i Florida, som Trump har brugt som både feriested og bolig. Det er også en klub for betalende medlemmer.

Sikkerhedstjenesten Secret Service har ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed.

To vejskilte på Eskimovej i Aarhus blev stjålet i fredags, kort tid efter at Aarhus Kommune meddelte, at Eskimovej skal have et nyt navn.

Nu er der udlovet en dusør til den eller de personer, der kan medvirke til, at skiltene bliver fundet. Det skriver TV2 Østjylland.

Det var i første omgang kunsthandler Erik Guldager, der selv er opvokset i Aarhus, som udlovede en dusør på 10.000 kroner for skiltene.

Siden er den vokset til 25.000 kroner, efter at flere har bidraget til puljen.

Aarhus Kommune skrev torsdag, at Eskimovej, der ligger i Risskovs såkaldte polarkvarter, fra 2. marts skal hedde Silavej.

– Rigsfællesskabet er under uhørt stort pres. Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at vi behandler hinanden med respekt, siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i kommunen, i en pressemeddelelse.

Navneskiftet sker efter ønske fra Det Grønlandske Hus i Aarhus og den grønlandske studenterforening Avalak, der ønsker et mere neutralt navn.

Selve ordet “eskimo” er gammelt, og det kan i én betydning betegne personer, der spiser råt kød. Det kan også forstås i betydningen “de, der taler et fremmed lands sprog”.

Betegnelsen var ifølge Danmarks Nationalleksikon almindeligt anvendt fra midten af 1800-tallet, men er i dag ifølge leksikonet forældet.

Ordet “eskimo” betragtes af nogle i dag som nedladende og stødende.

I 1977 blev det besluttet, at “inuit”, som betyder “mennesker”, fremover skulle være betegnelsen for det oprindelige folk i Arktis.

Navneskiftet til Silavej afspejler ifølge Aarhus Kommune værdier som ligeværd og respekt.

“Sila” er et grønlandsk begreb, der beskriver forbindelsen mellem mennesker og naturen.

Eskimovej-skiltene skulle efter planen være givet til Stadsarkivet og Den Gamle By.

Erik Guldager, der har udlovet dusøren, håber på, at han kan medvirke til, at skiltene kommer retur, så de som planlagt kan gives til Den Gamle By og blive bevaret for eftertiden. Det siger han til TV2 Østjylland.

En ung mand, som politiet søndag morgen meldte savnet, er fundet død i vandet ved Knippelsbro i København.

Det bekræfter vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi over for Ritzau, efter at mandens pårørende er blevet underrettet.

Der er tale om en svensk statsborger, som var bosiddende i Danmark.

Politiet oplyser ligeledes på meddelelsestjenesten Politi Update, at den savnede mand er fundet druknet.

– Vi har på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der skulle være foregået en kriminel handling, skriver politiet.

Søndag eftermiddag oplyste politiets centrale efterforskningsleder til B.T., at en mand var fundet død i vandet ved Knippelsbro i København.

Han fortalte, at man klokken 12.52 fik anmeldelsen om personen i vandet, der viste sig at være en afdød mand.

Vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt fortalte til Ritzau, at en mand var fundet i vandet.

Ifølge Ekstra Bladet var der helt afspærret på strækningen under Knippelsbro, hvor både politi, redning og en akutlæge var på stedet.

Kort før klokken 15 oplyser politiets vagtchef, at politiet er færdige på stedet.

Den unge mand blev sidst set i live natten til lørdag, da han klokken 02 forlod en bar i Pilestræde i det indre København. Søndag morgen udsendte Københavns Politi en efterlysning.

Det er endnu uvist, hvorfor den unge mand havnede i vandet. Men der mistænkes altså ingen forbrydelse.

De svenske curlingkvinder besejrede søndag Schweiz efter en spændende finale ved vinter-OL i Norditalien.

Svenskerne, anført af skipper Anna Hasselborg, holdt fokus til sidst og sikrede hjemlandet en ottende guldmedalje ved dette vinter-OL.

Schweiz tog sølvet og var med til det sidste i finalen, der endte 6-5 til Sverige.

Medaljen blev Sveriges nummer 18 i alt, efter at langrendsløberen Ebba Andersson tidligere på dagen også vandt guld i kvindernes 50-kilometers massestart.

Schweiz vandt desuden bronze i massestarten ved Nadja Kälin og tog søndag også en overraskende bronzemedalje i firemandsbob. Schweiz slutter legene med i alt 23 medaljer, hvoraf seks er guld.

De svenske curlingkvinder lagde stærkt fra start og bragte sig foran 2-0 efter de to første ender. Først i fjerde ende kom schweizerne på tavlen, da de reducerede til 1-2.

I femte ende øgede svenskerne til 3-1, men schweizerne svarede hurtigt igen og scorede to point i sjette ende.

Sverige lagde endnu et point til i syvende ende efter en flot sidste sten fra den svenske skipper, Anna Hasselborg.

I ottende ende mistede schweizerne fordelen af sidste sten og kom bagud 3-5.

Schweiz rejste sig i niende ende og udlignede, så der var lagt op til en dramatisk afslutning.

I sidste ende var svenskerne skarpe, tog ét point og sikrede 6-5-sejren.

Både Canada og Sverige besejrede Danmark i de indledende runder af turneringen.

Ungarn vil blokere for EU’s 20. sanktionspakke mod Rusland.

Det skriver Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, i et opslag søndag på X.

– Ved morgendagens møde i Rådet for Udenrigsanliggender ønsker EU at vedtage den 20. sanktionspakke. Ungarn vil blokere for den, skriver ministeren.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Slovakiet og Ungarn siger, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

– Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skriver Péter Szijjártó.

Både Ungarn og Slovakiet leverer betydelige mængder strøm til Ukraine. Begge lande har truet med at stoppe de forsyninger som følge af situationen omkring Druzjba-rørledningen.

Den 20. sanktionspakke skal gå efter Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis, at EU som led i pakken vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

Der er et mål om at nå til enighed om pakken inden den 24. februar, som er årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Her vil krigen gå ind i sit femte år.

EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til den 20. sanktionspakke mod Rusland i begyndelsen af februar.

I den forbindelse fastslog Ursula von der Leyen, at et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport vil ramme Rusland hårdt.

– Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, sagde hun i den forbindelse.

Den kommende uge vil en række togafgange hver dag være aflyst flere steder i landet.

Det skriver DSB på sin hjemmeside søndag. Ændringerne gælder fra mandag 23. februar til søndag 1. marts, hvor der vil køre færre tog på en række strækninger.

Det skyldes “materielmangel som følge af ekstra behov for vedligeholdelse grundet vejret”.

Mellem Aarhus og Fredericia vil der i perioden kun køre regionaltog en gang i timen i løbet af morgen- og aftenmyldretiden.

Mellem Nykøbing Falster og Københavns Hovedbanegård vil der ikke være nogen direkte regionaltog.

Det er dog med undtagelse af de første morgentog fra Nykøbing Falster klokken 05.38, 06.03 og 06.38 samt afgange efter klokken 20.

Der vil ikke være nogen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense.

DSB henviser til øvrige afgange på strækningen.

Svenske Ebba Andersson tog guldet efter en overbevisende præstation i 50-kilometers massestart i langrend.

Det var længe en tæt duel mellem hende og norske Heidi Weng, men den 28-årige svensker viste sig stærkest på de sidste 20 kilometer og sikrede sig sin første olympiske guldmedalje.

Weng kom i mål et par minutter efter Andersson og tilføjede endnu en sølvmedalje til Norges historiske samling ved dette vinter-OL. Norge har vundet rekordmange 41 medaljer i Norditalien.

Schweiziske Nadja Kälin tog bronzemedaljen.

Konkurrencen var den første 50-kilometers massestart for kvinder i OL-historien. Det var desuden den sidste langrendskonkurrence ved dette vinter-OL.

Triumfen til Andersson blev Sveriges syvende guldmedalje ved legene. Landet har indtil videre vundet 17 medaljer i alt.

To af de svenske favoritter var inden løbet blevet syge, og Sveriges håb om de sidste langrendsmedaljer var dermed overladt til Andersson og Emma Ribom.

Andersson, der allerede før søndag havde vundet to sølvmedaljer ved dette OL, så fra start helt frisk ud. Efter ti kilometer lå hun i front sammen med Heidi Weng.

Den brutale 50-kilometer tog tidligt sine første ofre. Den 38-årige nordmand Astrid Øyre Slind måtte efter en halv time udgå, da hun fik problemer med skiene.

Flere løbere havde store udfordringer med skiene. Særligt efter et skift, hvor flere på vej tilbage på banen skøjtede rundt på deres nye ski.

Kaosset blev større, da russiske Darja Neprjajeva i et skift kom til at tage tyske Katharina Hennig Dotzlers ski i stedet for sine egne. Neprjajeva måtte køre videre på tyskerens ski.

Russeren kom i mål som nummer 11, men blev ifølge nyhedsbureauet NTB efterfølgende diskvalificeret for fejlen.

Skiftet undervejs drillede også Andersson, der væltede, da de to i front skulle skifte ski, og Weng udnyttede situationen til at skabe et lille hul. Svenskeren kom dog hurtigt tilbage, og kort efter lagde Andersson sig alene i front.

Til sidst var der ingen, der for alvor truede den svenske guldmedalje, og hun kørte sikkert i mål.

Regeringens økonomiske plan frem mod 2035 er imødeset med spænding, og den ventes fremlagt inden længe.

Søndag meddeler Forsvarsministeriet, at regeringen i den økonomiske plan lægger op til at bruge yderligere 3,8 milliarder kroner til Ukraine-fonden, der støtter Ukraine i krigen mod Rusland.

– Støtten til Ukraines forsvarskamp bidrager også til forsvaret af Europa og Danmark. Ukraines kamp angår også vores sikkerhed, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

På tirsdag er det fire år siden, at Rusland invaderede Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

Der er allerede afsat 9,6 milliarder kroner til Ukraine-fonden i 2026.

Herudover forventer man at kunne tilføre 600 millioner kroner fra salg af F-16-fly.

Danmark kommer dermed i alt op på at bidrage med 14 milliarder kroner til Ukraine i år, og der er også et arbejde i gang med at etablere en fælles lånepakke i EU-regi.

Som Troels Lund Poulsen tidligere i februar meldte ud, betyder bidragene samlet set, at Danmark i år kommer op på at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter.

Det er forsvarsalliancen Natos målsætning, at medlemslandene fra 2035 hver især skal bidrage med 3,5 procent af bruttonationalproduktet til rene forsvarsudgifter.

Derudover skal medlemslandene ifølge målsætningen bruge 1,5 procent af bruttonationalproduktet til forsvarsrelaterede udgifter, som for eksempel kunne være kritisk infrastruktur eller beredskab.

I Danmark ønsker regeringen at nå målsætningen i 2030.

Troels Lund Poulsen sagde tidligere i februar til TV 2, at han ikke ville give nogen garanti for, at Danmark også næste år kommer til at bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på rene forsvarsudgifter.

– Om det så betyder, at vi i 2027 kommer op på 3,5 procent, vil man kunne se af den økonomiske plan, sagde han dengang til TV 2.

Den sidste af de strandede kaskelothvaler er nu bekræftet død. Hvalen ved Sønderho på Fanø var den sidst levende hval.

Bjærgningen af kæben er søndag blevet foretaget. Det var strandfogeden, Michael Baun, som stod for processen.

Efter at have færdiggjort afsavningen af den tunge hvalkæbe udtalte Michael Baun sig om, hvad der nu skulle ske.

– Vi skal have samlet alle de her ting, og så skal kæberne sendes videre.

Kæberne vil blive sendt til analyse på Københavns Universitet (KU).

De strandede hvaler omtales som værende “unge hanner”. Og analysen fra KU vil give en aldersbestemmelse for hvalerne.

Den afdøde hval ved Sønderho er blevet målt til en længde på 13,6 meter. Det skriver tvSyd, som var til stede ved hvalen i Sønderho.

Hvad der nu skal ske med hvalen er dog, ifølge Michael Baun, stadig usikkert.

– Det ved vi ikke endnu. Det arbejder Fiskeri- og Søfartsmuseet og Miljøstyrelsen på. De laver en plan over det.

Ifølge Miljøstyrelsen er der endnu ikke er konkrete planer, men Miljøstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmuseet holder møde søndag, om hvad der skal ske med de døde hvaler.

Lørdag aften blev der opdaget en sjette hval, men den har ifølge Michael Baun været død længe.

I alt er fem kæber sikret fra de seks strandede hvaler på Fanø og Skallingen.

Det er endnu uvist, hvorvidt den sidste af de seks strandede hvaler vil få bjærget dens kæbe søndag.

Alle seks strandede kaskelothvaler er hanner.

Det er ikke tilfældigt, at det er hannerne, som strander. Hannerne drager nordpå og spiser sig store. Hannerne vil, når de er klar, så tage sydpå for at parre sig.

Én af grundene til, at kaskelothvalerne ender på de danske kyster, er, at de drejer forkert ved Irland. Det siger Peter Teglbjerg Madsen, der er professor i biologi, til TV 2.

På grund af østenvind i lang tid arbejdes der med en teori om, at kaskelothvalerne mangler lyd at navigere efter.

Kaskelothvalerne, som strandede ved Ålbæk Bugt og Blåvand, i henholdsvis slut januar og start februar, var også hanner.

Det grønlandske sundhedsvæsen er presset og har huller – men den kritik USA’s præsident, Donald Trump, indirekte har rettet mod det, er misvisende.

Sådan lyder vurderingen fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i økonomi og løbende i forskellige roller har gjort status på det grønlandske sundhedsvæsen.

– Jeg mener simpelthen, det er helt og aldeles misvisende, siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til Trumps udmelding.

Natten til søndag dansk tid lød det fra Trump på Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland for at “tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der”.

Kjeld Møller Pedersen var næstformand i Grønlands Sundhedskommission, der i maj 2024 udgav en betænkning om sundhedsvæsenet i Grønland, der konkluderede, at det var presset.

Godt et år efter udkom Grønlands Sundhedsråd, som han er formand for, med en årsrapport, der konkluderede, at sundhedsvæsenet fortsat er presset.

Men han understreger, at det overordnet set handler om fast personale.

– Der hvor det er mest presset er i virkeligheden, at de (Grønland, red.) har vedvarende personalemangel. Og når man ser på bemandingen, så er folk deroppe relativt kort tid. Der er alt for få, der slår sig ned varigt, siger han.

Netop det løser et potentielt hospitalsskib eksempelvis ikke.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

– Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet for mere end 30 år siden.

Den nordligste ø i Kongeriget har et samarbejde med Danmark på sundhedsområdet. Det betyder blandt andet, at hvis grønlandske patienter har brug for specialiseret behandling, kan de få det i Danmark.

Derudover rejser danske specialister også til Grønland eksempelvis nogle dage om måneden, siger Kjeld Møller Pedersen.

Der er nemlig en grænse for, hvor specialiseret sundhedsvæsenet i Grønland kan være.

– Med en befolkning på omkring 57.000 så er der simpelthen grænser for, hvor specialiseret man kan være, siger han.

I årsrapporten for 2025 konkluderer rådet også, at der på eksempelvis området for nyretransplantationer ikke er nok patienter i Grønland modsat i Danmark.

I Danmark foretages der omkring 250 transplantationer om året, hvor det statistisk set vil være omkring to om året i Grønland.

– Det ville være dybt uforsvarligt, fordi sandsynligheden for, at der kommer komplikationer, når læger skal lave en eller to nyretransplantationer om året, er alt for høj, siger Kjeld Møller Pedersen.

Overordnet set konkluderede Sundhedsrådet i Grønland i den seneste årsrapport, at problemerne i sundhedsvæsenet har rod i mangel på fast personale.

– Mange forbedringsmuligheder i sundhedsvæsenet afhænger af rekruttering og fastholdelse af ansatte, men der findes desværre ikke snuptagsløsninger, lød det.

USA’s præsident, Donald Trump, undrer sig over, hvorfor Iran endnu ikke har “kapituleret” under fortsat militært pres fra USA i regionen

Det siger den amerikanske udsending Steve Witkoff til Fox News lørdag.

Iran og USA har denne uge haft atomforhandlinger i Genève med Oman som mægler. Trump har flere gange truet med militær indgriben, og USA har sendt blandt andet hangarskibe og jagerfly til regionen.

Ifølge Witkoff, der var med i Genève, er Trump “nysgerrig” efter at forstå Irans position i forhandlingerne.

– Jeg ønsker ikke at bruge ordet “frustreret”, for han forstår, at han har masser af alternativer, siger Witkoff om Trumps tankegang.

– Men han er nysgerrig efter, hvorfor de ikke har… Jeg vil ikke bruge ordet “kapituleret”, men hvorfor de ikke har kapituleret, fortsætter han.

– Hvorfor er de – under dette pres og med så stor en flådestyrke til stede – ikke kommet til os og har sagt: “Vi tilkendegiver, at vi ikke ønsker et våben (atomvåben, red.), så her er, hvad vi er klar til at gøre”.

– Men det er ret svært at få dem derhen, erkender Witkoff.

Den amerikanske udsending bekræfter i interviewet også, at han har mødtes med Reza Pahlavi, søn af Irans shah, der blev afsat i 1979. Pahlavi har budt sig til som iransk leder.

– Jeg mødtes med ham på præsidentens anvisning, siger Witkoff.

Pahlavi, der bor i USA, sagde sidste uge i München, at han er klar til at lede landet mod “en sekulær demokratisk fremtid”, efter at Trump har sagt, at et regimeskifte vil være det bedste for landet.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagde fredag, at han tror, at et udkast til en aftale snart kan være klar.

– Det næste skridt for mig er at præsentere udkastet til en mulig aftale til mine kollegaer i USA. Jeg tror, at det er parat om to-tre dage, sagde han.

Kort forinden – nemlig torsdag – lød det fra Trump, at Iran har maksimalt 15 dage til at indgå en aftale

USA og Iran har for nylig genoptaget forhandlingerne om en atomaftale, efter at de i 2025 gik i stå. Møderne ophørte, efter at Israel og Iran i juni begyndte at angribe hinanden.

Målet med de nye forhandlinger er at blive enige om en atomaftale, der kan erstatte en tidligere aftale fra 2015, som USA trak sig ud af under Trumps første periode som amerikansk præsident.

AFP

Tre yngre mænd blev lørdag varetægtsfængslet i en sag om en eksplosion i en opgang på Hedemarksvej i Albertslund natten til 16. januar.

Det fortæller anklager Cecilie Bak, der lørdag mødte i grundlovsforhøret i Retten i Glostrup.

Mændene er sigtet for at have forårsaget en sprængning med en krysantemumbombe, som var tilvirket, da der var sat metalkugler indeni bomben. Der var også tilsat benzin.

Sigtelsen er rejst efter straffelovens paragraf 183, stk. 2, der handler om at sætte andres liv i overhængende fare ved at forvolde en sprængning. Det er en bestemmelse, som har en strafferamme på ind til livstid.

– Det er en paragraf, som vi ikke så tit bruger, siger Cecilie Bak.

Alle tre nægter sig skyldige. De er foreløbigt fængslet til 18. marts.

Politiet fik anmeldelsen om eksplosionen på Hedemarksvej kort efter midnat natten til fredag 16. januar.

Brandvæsenet og politiet rykkede derefter talstærkt ud til stedet. En person blev kørt til hospitalet til kontrol for røgforgiftning, men ellers kom ingen til skade.

De tre sigtede er alle i 20’erne. Ifølge Ekstra Bladet er to af dem svenske statsborgere, mens den tredje er dansker.

Ved lørdagens grundlovsforhør valgte dommeren at lukke dørene efter oplæsningen af sigtelsen. Derfor hemmeligholdes politiets beviser foreløbigt i sagen.

Politiet mistænker, at flere har medvirket og fortsat er på fri fod.

Politiet efterlyser en ung mand, som sidst er set forlade en beværtning i Pilestræde i det indre København klokken 02 natten til lørdag.

Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Vi leder i øjeblikket efter Samuel, der sidst er set forlade en beværtning i Pilestræde, København, omkring klokken 02.00 natten til lørdag d. 21. februar.

– Ser man Samuel, eller har kendskab til hans færden, bedes man ringe 114 med det samme. På forhånd mange tak, skriver politikredsen.

Vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt har umiddelbart ikke flere oplysninger om, hvilken retning Samuel kan være gået.

– Vi forsøger selvfølgelig at undersøge hans færden. Og så håber vi på, at der er nogen der ved hvor han er, siger hun.

Politiet har umiddelbart ikke nogen formodning om, at Samuel er blevet udsat for en forbrydelse.

Med en særlig type asfalt er det lykkedes at reducere trafikstøj på en del af Motorring 3, der er en af Danmarks mest befærdede motorveje, som ligger i en bue om København.

Det skriver DR.

Der er tale om en særlig type støjreducerende asfalt – drænasfalt – som Vejdirektoratet har testet af i godt et år.

Vurderingen fra Vejdirektoratet lyder, at man med asfalten har formået at reducere trafikstøjen med fire decibel.

Det såkaldte drænasfalt blev i sommeren 2024 lagt på en strækning på seks kilometer i sydgående retning fra Frederikssundsvej til Holbækmotorvejen.

En strækning, der går gennem Rødovre, Glostrup og Brøndby.

Asfalten har større mellemrum mellem sten og slidlag og fungerer ifølge pressemeddelelsen på samme måde som et akustikloft, hvor hullerne opsuger lyden.

Derudover dræner det også regnvand hurtigere, og det giver ifølge en tidligere pressemeddelelse fra Vejdirektoratet “positive effekter” for trafikken i regnvejr.

Motorring 3, der er omkring 17 kilometer lang, ligger tæt op ad boligområder. Med trafikmængden og hastigheden på vejen betyder det, at naboerne er støjbelastede.

Vejdirektoratet har tidligere vurderet, at der i nærområdet omkring Motorring 3 er cirka 29.000 boliger, som er støjbelastede over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse på 58 decibel.

Ti decibel svarer typisk til lydniveauet af blade, der rasler i vinden, 30 decibel svarer til en person, der hvisker, mens en almindelig samtale ligger på omkring 60 decibel.

Decibel-skalaen er opbygget logaritmisk. Det betyder, at når man bevæger sig tre decibel op eller ned på skalaen, fordobles eller halveres lydstyrken.

Derfor er en reduktion på fire decibel også mærkbar, lyder det fra Mette Sørensen, der er professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Hun siger til DR, at det vil svare til mere end en halvering af trafikken.

Det er forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, der i sin tid besluttede at undersøge en række tiltag for at begrænse vejstøj.

Selv om forsøget med drænasfalt har vist sig at bære frugt, betyder det ikke nødvendigvis, at det nu skal lægges overalt.

Transportminister Thomas Danielsen (V) siger til DR, at man endnu ikke ved, hvordan asfalten arter sig efter fem eller ti år, men at det er markant dyrere asfalt.

– Min opfordring er, at vi nu udvider projektet markant, så vi får mere viden om langtidsvirkningerne, siger han til mediet.

Den beslutning skal træffes i forligskredsen.

Is- og snedækkede landskaber rundt i landet vil blive erstattet med et mere vådt terræn, når isen og sneen smelter væk.

Netop den tilbageværende sne, der ligger flere steder i landet, ventes søndag at smelte væk, da temperaturen holder sig på den positive side af frysepunktet.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på X og på sin hjemmeside.

Et udbredt nedbørsområde bevæger sig her søndag morgen ind over landet fra sydvest og bringer regn til det meste af Danmark.

Med plusgraderne betyder det også, at man kan forvente regn, slud og tøsne.

I de nordlige egne kan nedbøren dog falde som slud eller tøsne, især i morgen- og formiddagstimerne.

I og med sneen smelter kan smeltevand lokalt give problemer, skriver DMI.

Det kan nemlig give udfordringer, hvor det hober sig op i lavninger og andre udsatte områder.

Det er særligt husejere, der bør være opmærksomme på sne, der ligger tæt på huset.

– En lille rende kan gøre stor forskel og lede smeltevandet væk fra fundamentet, lyder rådet fra DMI.

Mindst fem døde migranter blev lørdag fundet ved Libyens kyst, efter at de var skyllet i land.

Det oplyser det lokale politi i kystbyen Qasr Al-Akhyar øst for landets hovedstad, Tripoli.

Ligene blev opdaget af lokale beboere på en strand i den vestlige del af byen, inden politiet blev involveret.

Hassan Al-Ghawil, der leder politiefterforskningen, fortæller, at beboere havde bemærket liget af et barn, der blev skyllet i land, inden det blev ført tilbage i havet med bølgerne.

Den libyske kystvagt blev bedt om at lede efter liget af barnet.

Alle de fundne lig var mørke i huden, fortæller Hassan Al-Ghawil.

Chefefterforskeren oplyser, at politiet har kontaktet hjælpeorganisationen Røde Halvmåne for at få bjærget ligene. Han nævner, at der kan være flere, der er omkommet.

– Vi har meldt det til Den Røde Halvmåne, så de kan hente ligene.

– De kroppe, vi fandt, er stadig intakte, og vi tror, der vil skylle flere i land, siger Hassan Al-Ghawil.

Billeder af døde migranter, der ligger på stranden, cirkulerede lørdag på internettet. Nyhedsbureauet Reuters har set billeder, der viser lig iført oppusteligt redningsudstyr.

Tidligere på måneden omkom 53 migranter, efter at en gummibåd med 55 personer kæntrede ud for byen Zuwara, der ligger vest for Tripoli. Det oplyste Den Internationale Organisation for Migration (IOM), der hører under FN, den 9. februar.

Libyen er gennem de seneste 15 år blevet en populær transitrute for afrikanske migranter, der flygter fra konflikt og fattigdom over Middelhavet med kurs mod et bedre liv i Europa.

Transitruten opstod, efter at den tidligere libyske diktator Muammar Gaddafi blev væltet i 2011 i et Nato-støttet oprør. Gaddafi blev dræbt under oprøret, efter at han var taget til fange.

Migranter – herunder unge piger – risikerer at blive dræbt, tortureret, voldtaget eller holdt som slaver i Libyen, fremgik det i sidste uge af en FN-rapport.

FN-rapporten opfordrede til, at migrantbåde ikke sendes tilbage til Libyen, indtil migranternes menneskerettigheder er sikret.

Reuters

Redningshold i den amerikanske delstat Californien har lørdag fundet liget af den niende og sidste person, der var savnet efter en lavine i Sierra Nevada-bjergene tidligere på ugen.

Det oplyser det lokale sherifkontor.

Eftersøgningen har varet siden tirsdag, hvor en gruppe skiløbere blev ramt af en lavine uden for pisterne på bjerget Castle Peak i Lake Tahoe-området.

I alt var 11 skiturister og fire guider med på turen, der skulle vare i tre dage. Kun seks overlevede.

Det er dermed en af de dødeligste lavineulykker i moderne amerikansk historie.

– Ni personer, der mistede livet i lavinen på Castle Peak den 17. februar, er nu sikkert blevet bjærget fra bjerget, lyder det fra sherifkontoret i amtet Nevada County i en erklæring.

– Der findes ikke ord, der virkelig kan beskrive dette tab, og vores hjerter sørger sammen med familierne til dem, der er berørt af denne katastrofale begivenhed, siger sherif Shannan Moon.

Dagen efter ulykken blev otte fra gruppen fundet døde på bjerget.

Myndighederne advarede torsdag om, at eftersøgningen efter den sidste savnede person ville strække sig ind i weekenden på grund af dårligt vejr.

Adskillige redningsfolk har været indsat i eftersøgnings- og redningsarbejdet, der ifølge politiet er foregået under ekstreme betingelser i form af snevejr og kraftig vind i et svært fremkommeligt område.

De seks personer, der overlevede, formåede at ringe efter hjælp, kort efter lavinen ramte. Men snevejret og risikoen for yderligere laviner gjorde, at redningsmandskabet ikke kunne nå frem til de nødstedte skiløbere i adskillige timer.

Ifølge en erklæring fra flere af de pårørende, som er blevet beskrevet i amerikanske medier, var seks af ofrene kvinder.

– De var passionerede, dygtige skiløbere, der satte stor pris på tid sammen i bjergene. Vi har mange ubesvarede spørgsmål, lød det i erklæringen fra familierne.

AFP

Et amerikansk hospitalsskib er på vej til Grønland.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid på sit sociale medie, Truth Social.

Trump skriver i et kryptisk opslag, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet rejser mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej!, skriver Donald Trump.

Landry bekræfter i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

– Mange tak, præsident Donald Trump. Stolt over at arbejde sammen med dig om denne vigtige opgave, skriver Landry.

Donald Trumps opslag er tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag. Det sejler mod en solopgang eller -nedgang.

USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Præsidenten uddyber ikke, hvilke syge mennesker der er tale om. Han deler heller ikke andre informationer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understreger derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

– Hvis der er brug for en særlig behandling, så får de den i Danmark, siger han.

Ritzau har bedt Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om en kommentar.

Meldingen fra Trump kommer, efter at et besætningsmedlem fra en amerikansk ubåd lørdag eftermiddag blev evakueret af Arktisk Kommando i Grønland. Det skrev det grønlandske medie KNR.

Besætningsmedlemmet havde ifølge KNR behov for akut medicinsk behandling.

Evakueringen foregik med helikopter i farvandet ud for Grønlands hovedstad, Nuuk. Personen blev overført til de grønlandske sundhedsmyndigheder og sygehuset i Nuuk.

Donald Trump har flere gange presset på for, at USA kan overtage Grønland, men er blevet afvist af både Danmark og Grønland. Præsidenten mener, at Grønland er vigtig af hensyn til den nationale sikkerhed.

Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har tidligere luftet planer om at besøge Grønland i marts. Det skete i et interview med mediet Fox News i midten af januar.

Flere arabiske og muslimske lande fordømmer udtalelser fra USA’s ambassadør om, at Israel har en bibelsk ret til et stort område af Mellemøsten.

Den amerikanske ambassadør i Israel, Mike Huckabee, sagde fredag i en podcast med den konservative kommentator Tucker Carlson, at “det ville være fint, hvis de (Israel, red.) tog det hele”.

Det skete, efter at han blev presset til at forklare betydningen af et vers fra biblen, der nogle gange bliver fortolket som en erklæring om, at Israel har ret til landet mellem floden Nilen i Egypten og Eufrat i Syrien og Irak.

Huckabee har senere tilføjet, at udtalelsen var noget overdrevet, og at Israel ikke har tænkt sig at udvide landets territorium. Det har dog ikke mildnet de kritiske røster.

De arabiske og muslimske lande mener, at USA-ambassadørens udtalelser er i strid med FN’s charter og bestræbelserne på at sikre fred efter krigen i Gazastriben.

Den fælles erklæring er underskrevet af De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Jordan, Indonesien, Pakistan, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Qatar, Kuwait, Oman, Bahrain, Libanon, Syrien og Det Palæstinensiske Selvstyre.

Flere af landene har allerede udsendt selvstændig kritik af den amerikanske ambassadørs kommentarer.

Saudi-Arabien beskriver Huckabees udtalelser som “ekstremistisk retorik” og “uansvarlige”, mens Jordan siger, at det er “angreb på suveræniteten af landene i regionen”.

Siden Israel blev oprettet i 1948 har landet ikke haft fuldt anerkendte grænser, skriver nyhedsbureauet AP. Israels grænser med arabiske nabolande har ændret sig som følge af krige, annekteringer, våbenhviler og fredsaftaler.

Under seksdageskrigen i 1967 erobrede Israel Vestbredden og Østjerusalem fra Jordan, Gaza og Sinaihalvøen fra Egypten og Golanhøjderne fra Syrien.

Israel trak sig tilbage fra Sinaihalvøen som en del af en fredsaftale med Egypten efter krigen i 1973. Israel trak sig også ensidigt ud af Gaza i 2005, skriver AP.

Israel har i de seneste måneder forsøgt at øge kontrollen over den besatte Vestbred. Landet har udvidet byggeriet af jødiske bosættelser.

Huckabee er stærk tilhænger af Israel og bosættelserne på Vestbredden. Han har længe været imod ideen om en to-statsløsning for Israel og det palæstinensiske folk, skriver AP.

AFP