Seneste nyheder

Den britiske højrefløjsparti Reform UK ønsker at deportere op til 288.000 personer årligt med fem flyafgange dagligt.

Det vil partiets indenrigsordfører, Zia Yusuf, meddele mandag ifølge det britiske medie The Guardian.

Partiet vil også afskaffe permanent opholdstilladelse, som i stedet skal erstattes af et femårigt arbejdsvisum, som kan fornys.

Det vil betyde, at tusindvis af mennesker med fast opholdstilladelse kan miste deres ret til at opholde sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Reform UK ønsker også et forbud mod at omdanne kirker til moskéer og vil markant udvide politiets beføjelser til at standse og visitere borgere.

Zia Yusuf vil præsentere udspillet til de markante stramninger i en tale mandag, lyder det.

Indenrigsordføreren ønsker at oprette en ny myndighed med navnet UK Deportation Command, der ifølge The Guardian minder om den omstridte amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Den nye ICE-lignende myndighed i Storbritannien skal have kapacitet til at frihedsberøve 24.000 migranter ad gangen og deportere op til 288.000 årligt.

Eksperter har tidligere sagt, at omkostninger ved en sådan udvidelse vil være betydelige. I april 2024 var der cirka 2500 pladser på de britiske udrejsecentre, skriver The Guardian.

Reform UK’s ordfører vil i mandagens tale give den tidligere konservative premierminister Boris Johnson skylden for stigningen i migranter i Storbritannien.

Regeringspartiet Labour mener, at Reform UK’s migrationsudspil er splittende.

Labours partiformand, Anna Turley, siger ifølge The Guardian, at det er et direkte angreb på fastboende familier i landet.

Reform UK ligger på den yderste højrefløj og er ledet af Nigel Farage. Partiet står stærkt i meningsmålingerne. Flere konservative politikere er på det seneste skiftet til det indvandrerkritiske parti.

I mediet Politicos gennemsnit af meningsmålinger ligger Labour for tiden til at kunne få omkring 18 procent af stemmerne ved et valg. Reform UK ligger langt højere på 28 procent.

Flere end 200 politiske fanger i Venezuela har indledt en sultestrejke i protest mod en ny amnestilov.

Loven blev vedtaget i Venezuelas parlament torsdag.

Oppositionspolitikere har kritiseret den nye lovgivning, som tilsyneladende indeholder flere undtagelser for visse lovovertrædelser, der tidligere er blevet brugt af myndighederne til at ramme den tidligere præsident Nicolás Maduros politiske modstandere.

Sultestrejken begyndte fredag aften i Rodeo I-fængslet i udkanten af Venezuelas hovedstad, Caracas.

De indsatte er vrede over, at de ikke bliver omfattet af amnestiloven, da den udelukker sager, der involverer militæret. Det er de mest almindelige sager i det fængsel.

– Omkring 214 personer i alt, herunder venezuelanere og udlændinge, sultestrejker, siger Yaliza Garcia, som er svigermor til en af fangerne i fængslet.

– De besluttede fredag at sultestrejke på grund af amnestilovens rækkevidde, som udelukker mange af dem, siger Shakira Ibarreto, datter af en politibetjent, der blev anholdt i 2024.

Ikke alle indsatte i fængslet deltager i sultestrejken, oplyser de pårørende.

Søndag besøgte et hold fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) fængslet i Caracas.

Amnestiloven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodríguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolás Maduro til fange i Caracas, den 3. januar.

Der bliver ikke givet amnesti til personer, der er retsforfulgt for at “fremme” eller “facilitere væbnede eller magtanvendende handlinger” mod Venezuelas suverænitet af udenlandske aktører.

Landets midlertidige leder har fremsat sådanne anklager mod oppositionsleder og modtager af Nobels fredspris Maria Corina Machado, som på et tidspunkt håber at vende tilbage til Venezuela fra USA.

Loven udelukker også medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er dømt for aktiviteter relateret til det, som regeringen betragter som terrorisme.

Men amnestien omfatter 11.000 politiske fanger, som gennem næsten tre årtier er blevet prøveløsladt eller sat i husarrest.

Mere end 1.500 politiske fanger i Venezuela har allerede ansøgt om amnesti, oplyste landets parlamentsformand lørdag.

AFP

Bevæbnede mænd blokerer flere veje i en række mexicanske delstater, ligesom der er blevet sat ild til biler og lastbiler.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har drabet på kartelleder Nemesio Oseguera, der skete søndag morgen, udløst en bølge af vold flere steder i det latinamerikanske land.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, opfordrer i et opslag på X landets indbyggere til at bevare roen og holde sig orienterede om situationen.

– Der sker en fuldstændig koordinering med ledelsen i alle delstater. Vi bør orientere os og bevare roen, skriver hun søndag aften.

Jaliscos guvernør, Pablo Lemus, opfordrer ifølge AFP folk til at blive hjemme, indtil situationen er kommet under kontrol.

Herhjemme vurderer Udenrigsministeriet i en opdatering af rejsevejledningen for Mexico søndag aften, at der er forhøjet risiko for uro i Mexico.

Danskere i landet bør undgå store folkemængder, ligesom man bør følge de lokale myndigheders anvisninger, fremgår det af opdateringen.

– En politiaktion mod et narkokartel i Jalisco har forårsaget vejspærringer, brandstiftelse og skyderier, især i staterne Jalisco, Michoacán, Guanajuato og Tamaulipas, skriver ministeriet.

USA’s udenrigsministerium meddeler, at blokeringer af veje i Mexico har ført til, at der er sket aflysninger af en række flyvninger fra lufthavne i Guadalajara og Puerto Vallarta.

Ministeriet opfordrer desuden amerikanere i landet til blive indenfor.

– På grund af igangværende, omfattende sikkerhedsoperationer og de relaterede spærringer af veje og kriminel aktivitet i mange områder af Mexico, bør amerikanske statsborgere søge dækning på stedet indtil videre.

Oseguera døde tidligere på dagen på vej til et hospital i New Mexico, efter at han var blevet skudt i en militærrazzia i landsbyen Tapalpa.

Han var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) – eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

Kartellet blev dannet i 2009 og er ifølge det amerikanske justitsministerium blandt Mexicos mest voldelige.

Den eftersøgte mexicanske kartelleder Nemesio Oseguera, der også er kendt under navnet “El Mencho”, er blevet dræbt.

Det bekræfter Mexicos militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

59-årige Oseguera døde på vej til et hospital i Mexico City efter en militærrazzia i landsbyen Tapalpa.

Ifølge USA’s udenrigsministerium var Oseguera blandt de mest eftersøgte kriminelle i Mexico.

Det amerikanske udenrigsministerium har tidligere udlovet en dusør på 15 millioner dollar, svarende til cirka 95 millioner kroner, for oplysninger, der førte til anholdelsen af kartellederen.

Oseguera var leder af Cartel de Jalisco Nueva Generación (CJNG) – eller på dansk: kartellet Jalisco Ny Generation.

Razziaen i Tapalpa blev gennemført ved hjælp af oplysninger fra amerikanske myndigheder, oplyser det mexicanske militær.

Foruden “El Mencho” blev seks kartelmedlemmer dræbt, mens tre soldater blev såret.

To andre kartelmedlemmer blev anholdt, og et arsenal af våben blev beslaglagt af militæret.

Kartellet blev dannet i 2009 og er ifølge det amerikanske justitsministerium blandt Mexicos mest voldelige.

USA har kategoriseret kartellet som en terrororganisation, skriver AFP.

Viceudenrigsminister i USA, Christopher Landau, kalder den nu dræbte Oseguera for en af mest “blodige” og “nådesløse” kartelledere.

– Dette er en fantastisk udvikling for Mexico, USA, Latinamerika og verden. De gode er stærkere end de onde, udtaler han ifølge AFP.

Aktionen mod Nemesio Oseguera har udløst en bølge af vold flere steder i Mexico, hvor bevæbnede mænd søndag har blokeret for flere veje og sat ild til biler, skriver Reuters.

DR’s nye dramaserie “Uniformen”, der havde premiere på DR1 søndag aften, har fået en lunken modtagelse blandt danske anmeldere.

Berlingske og Jyllands-Posten har begge givet serien fire stjerner ud af seks.

– Jeg savner regnen, risikoen og den knude i maven, som genren kan give. “Uniformen” minder mere om et meget langt personalemøde – og jeg vil gerne med ud på gaden, skriver Berlingskes anmelder.

Serien er skabt af Oscar Giese og Anders August og følger ledelsen og eleverne på Politiskolen i København, hvor Sanne Hammerby, spillet af Lene Maria Christensen, netop er udnævnt som ny rektor.

Serien følger den nye rektors forskellige udfordringer i den nye stilling, hvor flere i den øvrige ledelse er kritiske over for en ny, kvindelig chef.

Desuden kommer en ung politielev under en ophedet aktion til at skyde en ung mand på 17 år.

Det skal efterfølgende undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Flere anmeldere hylder skuespilpræstationerne, men ingen af dem er blæst bagover af seriens handling.

– Jeg savner mere uforudsigelighed i moralen, der bliver meget public service-opbyggelig, skriver Jyllands Postens anmelder.

Særligt Lene Maria Christensen i hovedrollen får flotte ord med på vejen.

– Det kan ikke understreges nok, at Lene Maria Christensen gør det fremragende i rollen som en kvinde, der træt af pis må tilrane sig magt for at kunne manøvrere i et benhårdt politisk spil blandt gamle hanelefanter, skriver Ekstra Bladets anmelder.

Hos Ekstra Bladet får serien tre stjerner, mens den hos B.T. og Politiken får henholdsvis tre stjerner og fire hjerter.

Både Soundvenue og Filmmagasinet Ekko giver fire stjerner.

I serien, der kan ses på DRTV, medvirker blandt andre også Jakob Cedergren og Peter Gantzler.

Den vises hver søndag klokken 20.00 på DR1 og består af seks afsnit.

Filmen “One Battle After Another” vinder en Bafta-pris i hovedkategorien Bedste Film ved den britiske prisuddeling, der finder sted søndag aften i London.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Filmen lå inden prisuddelingen i spidsen med 14 nomineringer. Den har vundet i seks af kategorierne.

Det er instruktør Paul Thomas Anderson, der tager imod prisen, som overrækkes af skuespiller Glenn Close.

Fra scenen kalder Anderson prisen en “enorm ære”.

– Lad os blive ved med at lave film uden frygt, slutter han med at sige.

“One Battle After Another” har Leonardo DiCaprio i hovedrollen som den tidligere revolutionære Bob Ferguson, der er gået under jorden for at beskytte sin familie.

Men da en gammel fjende dukker op efter 16 år i skjul, må han søge hjælp hos en gruppe af tidligere revolutionære for at redde sin datter.

Bafta-priserne for Bedste Mandlige Hovedrolle og Bedste Kvindelige Hovedrolle går til henholdsvis Robert Aramayo for filmen “I Swear” og til Jessie Buckley for filmen “Hamnet”.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, takker læger og sygeplejersker, som – ifølge ham – har givet udtryk for, at de gerne vil bidrage til USA’s mission med at sende et hospitalsskib til Grønland.

Landry skriver på X om de sundhedsansattes interesse i projektet.

– Jeg vil gerne takke alle de læger, sygeplejersker og sundhedsudbydere, som har henvendt sig med interesse for at donere medicinske ydelser til denne mission.

– Når vi har alt på plads, vil vi elske at byde velkommen til alle dem, der er interesserede i at hjælpe, skriver Jeff Landry.

Ud over at være udpeget til særlig udsending til Grønland er Jeff Landry guvernør i delstaten Louisiana.

Natten til søndag dansk tid meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at den amerikanske administration vil sende et hospitalsskib til Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der.

– Det er på vej!, skrev Trump.

Men planerne om hospitalsskibet fik en lunken modtagelse af både den danske og grønlandske regering.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, skrev søndag eftermiddag på Facebook, at “det bliver et nej tak herfra” til USA’s hospitalsskib.

Tidligere på dagen sagde forsvarsminister Troels Lund-Poulsen (V) til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understregede derudover, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

USA’s præsident skrev om skibet på det sociale medie Truth Social. Her var hans tekst ledsaget af et et AI-generet billede af et hospitalsskib med påskriften USNS “Mercy”.

Et amerikansk hospitalsskib med dette navn findes i virkeligheden og bliver ifølge det maritime medie gCaptain aktuelt vedligeholdt på et værft i den amerikanske delstat Alabama.

Repræsentanter for Iran og USA skal mødes til forhandlinger om en atomaftale torsdag i Genève i Schweiz.

Det bekræfter Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, ifølge Reuters.

Oman har mæglet i forhandlingerne mellem Iran og USA.

De to lande mødtes også tidligere denne uge i Schweiz for at forhandle om en aftale, men uden et konkret resultat.

Mens en aftale om Irans atomprogram foreløbigt er udeblevet, er spændingerne mellem de to lande steget, og USA har oprustet militært i Mellemøsten med krigsskibe og -fly.

Tidligere søndag understregede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, i et interview med den amerikanske tv-station CBS, at Iran har ret til at forsvare sig, hvis landet skulle blive angrebet.

– Hvis USA angriber os, har vi enhver ret til at forsvare os selv, sagde den iranske udenrigsminister.

Men Abbas Araghchi sagde også, at “der er en god chance for at få en diplomatisk løsning”.

Lignende toner kommer fra Irans præsident, Masoud Pezeshkian. På det sociale medie X skriver han, at forhandlingerne med USA har virket lovende.

– De seneste forhandlinger omfattede udveksling af praktiske forslag og gav opmuntrende signaler.

– Vi fortsætter dog med nøje at overvåge USA’s handlinger og har gjort alle nødvendige forberedelser til ethvert muligt scenarie, skriver Pezeshkian.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange de seneste måneder truet med at gribe militær ind over for Iran.

Først advarede han om, at det ville få konsekvenser, hvis demonstranter, der gik på gaden mod styret i december og januar, blev udsat for vold af de iranske myndigheder.

Siden har Trump truet med at angribe Iran, hvis ikke landet går med til en aftale om landets atomprogram, som USA vil have begrænset.

Meldingen om endnu et planlagt forhandlingsmøde mellem USA og Iran kommer, samtidig med at studerende i weekenden har genoptaget demonstrationerne i Iran.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har både regimekritikere og støtter af det iranske præstestyret demonstreret søndag.

Journalist Sisse Sejr-Nørgaard, som er dømt for stalking og identitetstyveri, trækker sig som vært på sin podcast “Nedsmeltning”, der havde premiere onsdag.

Det skriver hun på Instagram.

– Min rolle i “Nedsmeltning” overskygger den samtale, som vi håbede på. Jeg har derfor i dag meddelt Podimo, at jeg trækker mig som vært, skriver hun søndag aften og tilføjer:

– Jeg er glad for, at Podimo har en ambition om at fortsætte podcasten og videreføre den oprindelige mission. Jeg har ikke mere at sige for nu.

Det er uklart, hvordan podcasten skal fortsætte, og om det bliver med en ny vært.

Der er indtil videre udkommet to afsnit af podcasten, hvor Sisse Sejr-Nørgaard fortæller om sin egen offentlige nedsmeltning, fra da hun blev dømt for stalking i oktober sidste år.

Journalist Henrik Qvortrup interviewer Sejr-Nørgaard om sagen.

Hun blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Det var i sommeren 2024, at hun udsatte en kvinde for stalking og identitetsmisbrug gennem cirka en måned.

Kvinden, hun stalkede, havde en affære med hendes ægtemand, journalist Esben Bjerre. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun dengang i retten.

Podcasten er blandt andet blevet kritiseret for at være etisk uforsvarlig og hensynsløs over for den forurettede i sagen.

Torsdag åbner et besøgscenter på Børsens byggeplads, hvor offentligheden kan få et indblik i genopførelsen af bygningen efter branden i 2024.

Det skriver Dansk Erhverv, der ejer bygningen, på sin hjemmeside.

– Det giver publikum mulighed for fra første parket at følge genopførelsen, restaureringen, og dykke ned i 400 års historie om Christian IV’s ikoniske bygning, skriver Dansk Erhverv på hjemmesiden.

Besøgscentret bliver indviet af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og åbner for offentligheden klokken 13.00.

Centret vil bestå af 15 sammenbyggede containere i første sals højde, hvorfra man kan kigge ind over byggepladsen.

En række fysiske genstande vil desuden være udstillet.

Det gælder for eksempel nyhuggede sandstensfigurer og 400 år gamle blykugler, skriver Dansk Erhverv.

Der vises også store, forbrændte fyrretræsbjælker fra branden i 2024.

Udstillingen vil løbende udvikle sig, som genopførelsen og restaureringen af bygningen skrider frem.

Besøgscentret vil som hovedregel være åbent alle ugens dage, og der er gratis adgang for publikum.

Udstillingen er ubemandet og vil være åben mellem 13 og 18 i hverdage og 11 og 16 i weekender og helligdage.

Projektet er støttet med i alt 18 millioner kroner af seks store danske fonde.

I midten af december blev de første lokaler i Børsen taget i brug, efter at bygningen brændte i foråret 2024.

Det drejer sig om Børsgangen og syv tilstødende mødelokaler.

De ligger i den del af Børsen, der ikke brændte, men som blev beskadiget af sod og fugt.

Ifølge planen er bygningen færdigopført i 2029.

Børsen er en af Københavns ældste bygninger. Byggeriet begyndte i 1619 og blev færdiggjort i 1623. Det var den daværende konge, Christian IV, der tog initiativ til at opføre bygningen.

Den Putin-kritiske danskproducerede dokumentar “Mr. Nobody mod Putin” får en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.

Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.

Prisen blev overrakt af den italienske skuespiller og model Monica Bellucci.

I “Mr. Nobody mod Putin” følger man den russiske lærer Pavel “Pasha” Talankin, som også er filmens medinstruktør.

Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

Dokumentaren følger folkeskolelæreren i to år, hvor han i protest har smuglet optagelser af propaganda- og krigsundervisning af elever på den skole, han underviste på, ud af Rusland.

Ved uddelingen af Bafta-priserne siger David Borenstein, som har instrueret filmen sammen med Talankin, at han gerne vil takke “mr. Nobody selv – Pavel Talankin”.

– For to år siden var han skolelærer. Nu står han her som Bafta-vinder, siger Borenstein ifølge BBC.

David Borenstein takker Talankin for hans mod til “at ofre hele sit liv” for at smugle videomateriale ud af Rusland og tilføjer, at der er brug for “flere mr. Nobodies”.

“Mr. Nobody mod Putin” er produceret af danske Helle Faber for Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.

Det samme er den danske filmfotograf Dan Laustsen for sit arbejde på Guillermo del Toros genindspilning af Mary Shelleys gyser “Frankenstein”.

Laustsen misser til gengæld en britisk Bafta-pris søndag aften. Prisen for Bedste Fotografering går i stedet til Michael Bauman for filmen “One Battle After Another”.

Dan Laustsen har også tidligere været nomineret til en Oscar for “The Shape of Water” og “Nightmare Alley”.

Bafta er den største britiske filmpris og uddeles af det britiske film- og tv-akademi. Den første uddeling fandt sted i 1949.

Film skal tilmeldes, ligesom der skal betales et tilmeldingsgebyr.

Det er branchen selv, som vælger de nominerede. Det er organisationens medlemmer, som stemmer på, hvem de mener, skal have mulighed for at løbe med statuetterne.

Man kan søge om at blive medlem af Bafta, hvis man arbejder inden for film-, tv- eller spilbranchen i Storbritannien.

Bafta-priserne kan give et fingerpeg om, hvem der kan løbe med de store skuespilpriser ved uddelingen af Oscar i USA til marts.

Ifølge BBC er alle Baftas skuespillervindere de seneste to år siden gået videre til at få succes i deres kategorier ved oscaruddelingen.

13 af de seneste 15 vindere af prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Bafta er ifølge BBC også endt med at gentage succesen ved Oscar, ligesom 10 af de seneste 12 Bafta-vindere for bedste kvindelige hovedrolle har gjort det samme.

Alle gader, motorveje og broer i New York City bliver lukket for al unødig trafik fra søndag aften klokken 21 lokal tid til mandag klokken 12.

Årsagen er et voldsomt snevejr, som ventes at trække ind over den amerikanske millionby, og som har fået myndighederne i New York til at erklære undtagelsestilstand.

Det fortæller New Yorks borgmester, Zohran Mamdani, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kun udkørsel, der er strengt nødvendig, er tilladt i tidsrummet. Dette omfatter blandt andet ambulancetjenester, politiet, brandvæsnet og deres ansatte.

– Vi beder alle newyorkere om at undgå al ikke-essentiel transport, siger Zohran Mamdani.

– New York har ikke stået overfor en snestorm af dette omfang det seneste årti, fortsætter han.

Ifølge AFP forventes der at falde 30 centimeter sne eller mere på den amerikanske østkyst i forbindelse med snestormen.

Tre kaskelothvaler, der er strandet ved Fanø, skal fjernes, da de befinder sig tæt på turistområder.

Det oplyser Miljøministeriet til Ritzau søndag.

Det gælder hvalerne, der befinder sig på Skallinge Strand, ved Fanø Bad og ved Sønderho Strand.

Det vil i den kommende uge blive planlagt, hvordan og hvorhen hvalerne skal flyttes, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Desuden skal én kaskelothval obduceres, så dele af hvalen kan bruges til forskningsmæssige formål, skriver Miljøstyrelsen.

Det er foreløbigt uklart, hvor obduktionen skal foregå.

Beslutningen er truffet, efter at Miljøstyrelsen søndag har holdt møde med Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I alt er seks kaskelothvaler strandet ved Fanø – alle er blevet bekræftet døde søndag.

Den ene hval er den samme, som strandede ved Blåvandshuk for lidt over en uge siden og efterfølgende drev væk igen, skriver Miljøstyrelsen.

Myndighederne har skåret kæberne af alle hvalerne. De bliver bevaret til museumsformål og forskning, lyder det.

Det er strandfoged Michael Braun, der har stået for afsavning af kæberne.

De skal nu analyseres på Københavns Universitet, hvor man blandt andet vil forsøge at aldersbestemme hvalerne.

Miljøstyrelsen understreger, at man fortsat ikke skal nærme sig de døde hvaler.

De kan nemlig bære sygdomme, som kan smitte mennesker.

Desuden er der fare for eksplosioner, da der ophobes gas i de døde hvaler, lyder det.

Strandinger af kaskelothvaler kendes helt tilbage fra 1500-tallet, oplyser Miljøstyrelsen.

Den største danske stranding af kaskelotter fandt sted i 1996, da 16 hvaler skyllede op på Rømø.

Kaskelothvalen er verdens største tandhval – en hvaltype, der er kendetegnet ved at have tænder.

USA skal holde fast i den handelsaftale, som landet har indgået med EU, og som blev forhandlet sidste år som en konsekvens af præsident Donald Trumps forhøjelse af de amerikanske toldsatser.

Det siger EU-Kommissionen ifølge Reuters i en udtalelse søndag.

Udmeldingen kommer, efter at USA’s højesteret fredag erklærede Trumps øgede toldsatser for ulovlige, hvilket fik Trump til at annoncere en ny global told på ti procent, som lørdag blev hævet til 15 procent.

– Den nuværende situation bidrager ikke til “retfærdig, balanceret og gensidigt fordelagtig” transatlantisk handel og investering, som begge parter er blevet enige om, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen henviser til indholdet i handelsaftalen mellem EU og USA.

– En aftale er en aftale, lyder det videre.

Handelsaftalen mellem EU og USA fastsatte en told på 15 procent på de fleste varer, der eksporteres fra EU til det amerikanske marked.

Enkelte varegrupper såsom stål blev pålagt højere told, mens tolden blev fjernet på blandt andet fly og reservedele.

EU fjernede samtidig importtolden på de fleste amerikanske varer og trak sine trusler om højere told på produkter fra USA tilbage.

– Især skal EU-produkter fortsat drage fordel af den mest konkurrencedygtige behandling uden nogen forhøjelser af toldsatserne, der overstiger det klare og altomfattende loft, som tidligere er blevet aftalt, skriver EU-Kommissionen.

Kommissionen tilføjer, at uforudsigelighed i toldpolitikken er forstyrrende og undergraver tilliden på de globale markeder.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, diskuterede lørdag sagen med USA’s forhandler på handelsområdet Jamieson Greer og den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick.

Da den amerikanske præsident 2. april sidste år indførte straftold med varierende satser, skete det med henvisning til loven International Emergency Economic Powers (IEEPA).

Loven er lavet med henblik på håndtering af nationale nødsituationer, men ifølge USA’s højesteret giver den ikke præsidenten bemyndigelse til at indføre forhøjede toldsatser.

Trump indførte straftolden, da han mente, at USA’s handelsunderskud til en lang række lande udgjorde en nødsituation.

EU-landene blev dengang ramt af 20 procent told, mens varer fra flere andre lande blev pålagt højere toldsatser.

Blandt andet blev tolden på varer fra Kina 2. april 2025 hævet til 34 procent for senere at overstige 100 procent.

Det amerikanske hospitalsskib USNS “Mercy”, der ifølge USA’s præsident, Donald Trump, skal sendes til Grønland, bliver for tiden vedligeholdt i byen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Skibet ankom til skibsværftet Alabama Shipyard i juli 2025, hvor det ifølge det maritime medie gCaptain skal vedligeholdes i ét år.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid på det sociale medie Truth Social, at USA vil sende et hospitalsskib til Grønland.

Opslaget var ledsaget af et AI-generet billede af et skib, hvorpå der stod USNS “Mercy”.

Det er uvist, om dette eller et andet hospitalsskib rent faktisk er på vej til Grønland.

USA’s andet hospitalsskib i Mercy-klassen, der hedder USNS “Comfort”, er også under vedligeholdelse på skibsværftet Alabama Shipyard.

Her ankom det i begyndelsen af året, og her skal det efter planen være under vedligeholdelse frem til slutningen af april.

Det fremgår af en kontrakt på det amerikanske forsvarsministeriums hjemmeside.

I slutningen af januar lagde skibsværftet Alabama Shipyard et billede op på det sociale medie Facebook, hvor man kunne se begge skibe i havnen ved Mobile i Alabama.

USA er for første gang i 46 år vinder af OL-turneringen i ishockey.

Det står klart efter en højintens finale mod rivalen Canada i en sydende arena i Milano.

Jordan Hughes blev matchvinder efter små to minutters overtid, efter at de første 60 effektive minutter var endt 1-1.

USA’s målmand Connor Hellebuyck var med en bunke store redninger dog finalens helt store helt for amerikanerne.

Canada dominerede i perioder og vandt skudstatistikken 42-28, men uden sin skadede kaptajn Sidney Crosby kom canadierne til kort.

Triumfen er amerikanernes tredje ved OL, men altså den første siden 1980, da et amerikansk hold bestående af collegespillere slog Sovjetunionens storfavoritter i det, der siden er blevet kendt som “Miracle On Ice”.

Det er også første gang, at USA vinder turneringen på fremmed grund. Både i 1980 og 1960 skete det på hjemmebane.

USA bød i søndagens finale fint op til dans i de første 20 minutter, der som ventet var både meget intense og tempofyldte.

Matt Boldy fandt efter seks minutter vej forbi både et par canadiske forsvarsspillere og keeperen med en snu afslutning, og så var USA på 1-0.

Og defensivt stod amerikanerne fint imod, men det ændrede sig i anden periode, hvor det canadiske tryk blev mere og mere udtalt.

Winnipeg Jets-målmand Connor Hellebuyck blev dog varmere og varmere og klarede allerede i de midterste 20 minutter 18 canadiske forsøg.

Han blev dog også passeret en enkelt gang. Efter 38 minutters forgæves pusten smadrede backen Cale Makar således Canada på 1-1 med et hug lige over Hellebuycks skinne.

Tredje periode var lidt mere åben, og Canada havde knap så mange afslutninger. Til gengæld var der et par gigantiske chancer imellem.

Hellebuyck kastede sig tilbage og præsterede lidt af en mirakelredning med staven, da Devon Toews fra tæt hold havde frit mål, og lidt senere sendte den canadiske stjerne Nathan MacKinnon et forsøg forbi rammen, selv om han havde nærmest et helt mål uden forhindringer at sigte efter.

I et tredje tilfælde måtte en amerikansk markspiller parere på stregen, da Hellebuyck var passeret.

Det udløste overtid, og her havde Canada et par muligheder efter en stor redning af Jordan Binnington.

Men efter et par canadiske fejl gik den ikke længere. Hughes blev matchvinder, da han sendte pucken mellem benene på Binnington med noget, der lignede en halvkikset afslutning.

En 57-årig mand er død efter en færdselsulykke på Nykøbingvej, der ligger nord for Hagested i Holbæk Kommune.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

De pårørende er underrettet, oplyser vagtchef Lars Galasz til Ritzau.

Ulykken skete søndag klokken 14.11, hvor to biler kørte frontalt sammen.

Den afdøde mand var fører af den ene bil.

Yderligere to personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken. De er bragt til Holbæk Sygehus.

Deres tilstand er ikke alvorlig, siger vagtchefen.

De tilskadekomne kørte sammen i den anden bil.

Ifølge vagtchefen var det kun de to tilskadekomne og den afdøde, der var involveret i ulykken.

Politiet er ved at undersøge, hvorfor ulykken skete.

– Det er en ret lige vej, så vi har en bilinspektør på stedet, som har sendt en drone i luften for at filme området, og så skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået.

– Vi har fået en melding fra et vidne om, at den ene bil kørte en smule usikkert ved uheldet, men vi kender ikke årsagen til det, siger Lars Galasz.

Politiet har fået oplyst, at det var den afdøde mand, der kørte usikkert.

Vejen er spærret, mens bilinspektøren arbejder på stedet.

Ifølge vagtchefen kan der gå en times tid, før vejen åbner igen.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, der på baggrund af undersøgelser af køretøjer og ulykkessted kan hjælpe til at belyse omstændigheder ved ulykker.

Det kan for eksempel være oplysninger om køretøjers hastighed eller eventuelle fejl på køretøjer.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er mulighed for omkørsel via Mårsø eller Hagesholmvej.

Kampen for at frigøre sig fra afhængighed af gas fra for eksempel Rusland får regeringen til at tage nye skridt.

Regeringen vil undersøge, om licenser til at udvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen kan forlænges til efter 2042, hvor de nuværende licenser udløber.

– Kan Danmark bidrage til Europas energiforsyning, så skal vi gøre det, også selv om vi herhjemme vil være klimaneutrale i 2045.

– Derfor vil regeringen undersøge, om det kan give mening at forlænge en eller flere licenser – ikke for Danmarks skyld, men for Europas, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Regeringen vil drøfte en eventuel forlængelse af licenser i Nordsøen med partierne bag Nordsøaftalen.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i 2020, at Danmark ikke skulle udvinde olie og gas i Nordsøen efter 2050.

– Jeg havde helst set, at Europa kunne nøjes med grøn energi. Men virkeligheden er en anden, og jeg mener grundlæggende, at det er bedre, at Europa får gas fra Danmark end fra lande uden for vores kontinent.

– Den beslutning vil jeg drøfte med partierne bag Nordsøaftalen og med øje for vores klimamål, siger Lars Aagaard.

Blandt andet Dansk Industri har efterspurgt, at det skulle kunne være muligt at udvinde olie og gas frem til det endelige stop i 2050.

DI er tilfredse med udmeldingen fra regeringen.

– Det er simpelthen en samfundsmæssig nødvendighed, at vi gør alt, hvad der er i vores magt, for at blive energiuafhængige.

– Afklaringsprocessen og rammerne, hvormed det skal gøres, skal selvfølgelig være grundige, men der er også brug for et højt tempo, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi, i en skriftlig kommentar.

Samme toner lyder fra Ole Hansen, der er administrerende direktør for TotalEnergies olie- og gasforretning i Danmark.

– Det er meget glædeligt, at regeringen har taget positivt imod vores ønske om at sikre fortsat olie- og gasproduktion inden for Nordsøaftalens rammer frem til 2050.

– For os i DUC (Dansk Undergrunds Consortium, red.) har det været vigtigt at få afklaret, hvordan vi i Danmark kan opnå størst værdi af Nordsøaftalen, mens vi omstiller os til et energisystem baseret på vedvarende energi, siger han i en skriftlig kommentar.

Der er til gengæld ingen begejstring at spore hos Enhedslisten, der vil kalde Lars Aagaard i et samråd i sagen.

– Det er en hån mod dansk klimapolitik, at regeringen nu med åbne øjne trykker den fossile speeder i bund.

– Det er kort og godt knæfald for klimaskadelige fossile lobbyister og udtryk for total mangel på klimapolitisk integritet, siger klimaordfører Leila Stockmarr (EL) i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten er ikke blandt de partier, der er med i Nordsøaftalen.

Grønland har ikke lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib, som USA’s præsident, Donald Trump, vil sende til øen.

Det skriver Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, søndag på Facebook.

– Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne. Det er et bevidst valg. Og en grundlæggende del af vores samfund.

– Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge. Vi er altid åbne for dialog og samarbejde. Også med USA. Men tal nu med os i stedet for bare at komme med mere eller mindre tilfældige udbrud på sociale medier, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Han tilføjer, at “dialog og samarbejde forudsætter respekt for, at beslutninger om vores land træffes herhjemme”.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid på sin sociale platform, Truth Social, at hospitalsskibet skal tage sig af mange mennesker, der er syge.

Hospitalsskibet skal sejle mod Grønland i samarbejde med Louisianas guvernør, Jeff Landry, som præsidenten i december udnævnte til særlig udsending for Grønland.

– Sammen med den fantastiske guvernør i Louisiana, Jeff Landry, vil vi sende et fantastisk hospitalsskib til Grønland for at tage sig af de mange mennesker, der er syge, og som ikke får den nødvendige behandling der. Det er på vej, skrev Donald Trump.

Landry bekræftede i en kommentar på det sociale medie X, at han er involveret i opgaven.

Skibet USNS Mercy ligger ifølge skibsovervågningssiden Vesselfinder forankret i kystbyen Mobile i den amerikanske delstat Alabama.

Donald Trump har ikke uddybet, hvilke syge mennesker der er tale om.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde søndag morgen til P1 Morgen, at Danmark ikke er orienteret om, at der skulle være et hospitalsskib på vej til Grønland.

Han understregede derudover også, at den grønlandske befolkning får den sundhedsbehandling, den har brug for.

En mand, der tidligere søndag forsøgte at trænge ind i en sikret del af den amerikanske præsident Donald Trumps ejendom Mar-a-Lago i delstaten Florida, er blevet skudt og dræbt.

Det oplyser sikkerhedstjenesten Secret Service, forbundspolitiet FBI og politiet i Palm Beach på et pressemøde i Florida søndag eftermiddag dansk tid.

Trump befinder sig denne weekend i Det Hvide Hus i Washington D.C. og var ikke til stede på Mar-a-Lago, da manden forsøgte at bryde ind.

Hans hustru, Melania Trump, befandt sig heller ikke på ejendommen i Florida.

– Vi vil gerne gøre det klart, at USA’s præsident ikke befandt sig i Florida, siger talsmand for Secret Service Rafael Barros på pressemødet.

Den dræbte mand er ifølge Secret Service i 20’erne og forsøgte at bryde ind omkring klokken 01.30 lokal tid – 07.30 dansk tid.

Manden blev opdaget, da han befandt sig nær en port i den nordlige del af Mar-a-Lago. Han var i besiddelse af det, der ifølge Secret Service var en benzindunk og et gevær.

Han blev konfronteret af flere Secret Service-agenter og en betjent fra Palm Beach County, hvor Mar-a-Lago ligger.

På pressemødet viser sherif Ric Bradshaw, der er chef for politiet i Palm Beach County, et billede af et gevær, der ligger på jorden, og en rød benzindunk i baggrunden.

Billedet er taget på Trumps ejendom.

Bradshaw fortæller, at de betjente, der opdagede manden, bad ham om at smide våbnet og dunken fra sig.

– Smid tingene, sagde betjentene ifølge sheriffen.

Det var ifølge Bradshaw det eneste, som betjentene sagde til manden.

Han gav slip på benzindunken, men hævede sit våben til en position, hvorfra det kunne affyres. Her valgte betjentene at affyre skud “for at neutralisere truslen”, forklarer sheriffen.

Mandens identitet er ikke blevet offentliggjort, og det er ikke blevet oplyst, hvor mange skud der blev affyret mod ham.

Politiet kan ifølge Ric Bradshaw ikke oplyse, om mandens gevær var ladt, da han bevægede sig rundt på ejendommen. Det er noget, der bliver undersøgt i forbindelse med efterforskningen.

Mar-a-Lago er navnet på et resort i Florida, som Trump har brugt som både feriested og bolig. Det er også en klub for betalende medlemmer.

Sikkerhedstjenesten Secret Service har ansvaret for den amerikanske præsidents sikkerhed.