Seneste nyheder

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, der torsdag vidnede i en høring om Epstein-sagen, afviser at have informationer om Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det sagde hun i en indledende udtalelse, som hun delte på sociale medier inden høringen.

Samtidig gik hun til angreb på den amerikanske præsident, Donald Trump, som i hendes øjne også bør vidne om Epstein.

Høringen fandt sted bag lukkede døre over for Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg.

– Udvalget retfærdiggjorde sin vidneindkaldelse af mig med en antagelse om, at jeg har informationer om Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwells kriminelle aktiviteter. Lad mig gøre det så klart, som jeg kan. Det har jeg ikke, sagde hun ifølge udtalelsen delt på sociale medier.

– Som jeg bekendtgjorde i min erklæring afgivet under ed 13. januar, har jeg ikke kendskab til deres kriminelle aktiviteter.

– Jeg erindrer ikke at have mødt hr. Epstein. Jeg fløj aldrig på hans fly eller besøgte hans ø, hjem eller kontorer. Jeg har ikke noget at tilføje til dette, fortsætter hun.

Udvalgsformanden James Comer, der fredag skal udspørge den tidligere præsident Bill Clinton, sagde, at “formålet med hele undersøgelsen er at forstå mange ting om Epstein” – den afdøde seksualforbryder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hillary Clinton sagde til gengæld, at udvalget bør spørge Trump “direkte under ed om de titusindvis af gange, han dukker op i Epstein-filerne”.

Den mest højtstående demokrat i udvalget, Robert Garcia, opfordrede også Trump til at vidne.

– Det bør ske med det samme, sagde han.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Ghislaine Maxwell er Jeffrey Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner.

Hun fik i 2022 en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

Medlemslande kan bruge EU-midler til aborter for kvinder, der kommer fra EU-lande, hvor adgangen til sikre aborter er begrænset.

Det oplyser EU-Kommissionen torsdag.

Midlerne kommer fra en allerede eksisterende social fond. Der oprettes ikke nogen ny finansieringsmekanisme.

EU’s udmelding er et svar på initiativet “My Voice, My Choice” og er et forsøg på at skabe afklaring om EU’s politik på området.

Lande som Malta og Polen har tæt på totale abortforbud. Imens er der begrænset adgang i Italien og Kroatien.

Nika Kovac, som er koordinator for kampagnen, ser EU’s udmelding som betydningsfuld.

– For første gang bekræfter kommissionen utvetydigt, at EU-midler kan bruges til at sikre adgang til sikker abortbehandling – især for kvinder i sårbare situationer, uanset hvor i Europa de kommer fra, siger Kovac.

Reuters

Fra lørdag 28. februar klokken 12.00 vil man mange steder kunne se valgplakater hænge i lygtepælene.

Det vil ske som en konsekvens af, at statsminister Mette Frederiksen torsdag fra Folketingets talerstol udskrev folketingsvalg.

Valget skal afvikles den 24. marts.

Alle opstillingsberettigede partier og deres kandidater må hænge plakater op på offentlige veje og på private fællesveje i byerne, og det kræver ingen særlig tilladelse for dem at gøre det, så længe reglerne overholdes.

Listen med regler og forbud for, hvordan man må hænge valgplakater op, er relativt lang.

Valgplakater må langs stats- og kommuneveje hænges i lygtepæle, vejtræer, hegn, elforsyningsmaster og særlige stativer til formålet.

På private fællesveje i byer og bymæssige områder må de kun hænges i vejbelysnings- og elforsyningsmaster.

Det er dog ikke tilladt at hænge plakater op over motorveje, motortrafikveje eller på vejenes rampeanlæg, selv om det hører under stats- og kommuneveje.

De specifikke regler for, hvor højt plakaterne skal hænge, findes på langt de fleste kommuners hjemmesider.

Det er også her, man som kandidat kan orientere sig, hvis en kommune har specifikke og lokale forbud.

Reglerne for ophængning af valgplakater findes i vejloven og privatvejsloven, hvor der står, at plakaterne må hænges op fra klokken 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen.

De skal senest være taget ned otte dage efter valget.

Det er derfor, plakaterne må hænges op fra lørdag 28. februar klokken 12.00 og senest skal være taget ned igen 1. april klokken 00.00.

Hvis en kandidat ikke overholder reglerne ved enten at hænge plakaterne for tidligt op, pille dem for sent ned eller hænge dem på en måde, der er til fare for andre, vil kommunen eller politiet tage dem ned uden varsel.

Regningen sendes i det tilfælde som udgangspunkt til kandidaten eller partiet på plakaten, der hæfter for alle udgifter forbundet med nedtagningen.

Hvis plakaten er ulovligt ophængt, men ikke udgør en akut fare, vil vejmyndigheden typisk sende et påbud om, at den skal fjernes eller flyttes inden for 24 timer.

Det er ikke alle kommuner, der per automatik opbevarer alle nedtagne valgplakater. Men de fleste har procedurer for, hvordan de håndterer dem, når de fjernes efter fristens udløb.

Københavns Kommune opbevarer eksempelvis plakaterne i maksimalt seks måneder. Den ophængningsansvarlige modtager et brev om at afhente plakaten og betale for udgifterne til nedtagningen.

Hvis plakaten ikke er hentet efter seks måneder, destruerer Københavns Kommune valgplakaterne.

Togene holder stille flere steder i Jylland torsdag eftermiddag.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det skyldes fejl på signalsystemet, hvilket betyder, at togene holder stille “i store dele” af Jylland, lyder det.

Banedanmark skriver selv, at der er tale om “signalfejl af de store”.

– Togene kører kun i stærkt begrænset omfang i Jylland. På de fleste strækninger er driften indstillet, lyder det i et opslag på den sociale platform X.

Togene kan torsdag eftermiddag kun køre på strækningerne Fredericia – Sønderborg/Flensborg, Lunderskov/Kolding – København H og Fredericia – København H.

DSB tilføjer i en opdatering klokken 17.16, at det anbefales at udskyde sin rejse til efter klokken 19.00 på øvrige strækninger end de nævnte.

Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, skriver omkring klokken 17.45, at forventningen er, at togene igen kan køre fra klokken 19.00.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft.

Den seneste tid har signalfejl lammet den offentlige trafik flere gange.

Det skete blandt andet i sidste uge, hvor togene flere steder holdt stille på Sjælland på grund af en fejl i signalsystemet.

Også i slutningen af januar medførte en signalfejl, at store dele af togtrafikken på de jyske jernbaner gik i stå.

Den tyske indenrigsefterretningstjeneste (BfV) må – i hvert fald for nu – stoppe med at betegne partiet Alternative für Deutschland (AfD) som dokumenteret “højreekstremistisk”.

Det har en forvaltningsdomstol i Köln besluttet torsdag.

Beslutningen er gældende, indtil der er kommet en dom i en sag mellem efterretningstjenesten og AfD, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men hvornår den kommer, vides ikke.

Højrefløjspartiet sagsøgte allerede kort efter stemplingen af partiet som ekstremistisk i maj efterretningstjenesten BfV.

Beslutningen sidste år vakte stor opsigt i tysk politik.

Nogle politikere opfordrede til et forbud mod AfD, mens partiet selv kaldte stemplingen “tydeligt politisk motiveret” og et “stort slag mod demokratiet”.

Som begrundelse for stemplingen sagde BfV, at der var beviser for, at partiet truer Tysklands demokratiske orden. Betegnelsen gav øgede muligheder for overvågning.

AfD er Tysklands næststørste parti i Forbundsdagen og fik 20,8 procent af stemmerne ved det seneste valg i februar 2025.

Hvis konflikten om Grønlands fremtid blusser op igen, kan det komme til at undergrave den forestående valgkamp frem mod folketingsvalget den 24. marts.

Det vurderer Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet.

– Det kan jo i sidste ende betyde, at politikere som Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) må bruge kræfter på at håndtere Grønlands-spørgsmålet i stedet for at føre valgkamp.

– Hvis der kommer nye påfund fra den amerikanske administration, kan det komme til at undergrave valgkampen, siger han.

Rune Stubager pointerer, at der sjældent før er blevet ført valgkamp så tæt på en national sikkerhedskrise.

Det vil gå værst ud over Moderaterne, hvis Løkke ikke kan vie al sin tid til valgkampagnen, pointerer Stubager.

– Udenrigsministeren må siges at have en ret stor betydning for partiet – og særligt i en valgkamp, siger forskeren.

Senest har Donald Trump, USA’s præsident, meldt, at man vil sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland.

Det har den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, klart og tydeligt afvist.

– Det bliver et nej tak herfra, har han skrevet på Facebook.

Konflikten mellem Danmark, Grønland og USA blussede op i januar, da Donald Trump gentog sit ønske om at få kontrol over Grønland.

Han udelukkede i første omgang ikke at bruge militær magt – det har han senere gjort.

Løkke var sammen med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington i januar, hvor spørgsmålet om Grønland blev drøftet med den amerikanske administration – blandt andre vicepræsident J.D. Vance.

Her blev man enige om at etablere en arbejdsgruppe, der skal arbejde på en diplomatisk løsning.

Men kommer der nye meldinger om Grønland fra Donald Trump, kan det altså få en væsentlig betydning for den kommende valgkamp, vurderer Rune Stubager.

Mette Frederiksen udskrev torsdag folketingsvalg fra Folketingets talerstol.

Det skal afholdes den 24. marts.

Allerede nu kan man brevstemme til folketingsvalget og frem til fredag 20. marts.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Torsdag udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) folketingsvalg.

Hvis man som borger ønsker at brevstemme, vil det være muligt på Borgerservicecenteret allerede fra 26. februar.

I nogle kommuner er det også muligt at brevstemme på biblioteker og andre lokationer.

Hvis man som borger er i tvivl, kan man undersøge det på sin kommunes hjemmeside.

Det er muligt for alle borgere at brevstemme.

Når man skal brevstemme, er det vigtigt at huske legitimation – for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort.

På brevstemmestederne vil der være en række hjælpemidler, som gør stemmeprocessen nemmere.

Der vil være lup, tykkere kuglepinde, hæve-sænke-borde. På mindst ét brevvalgsted vil der desuden være et særligt forstørrelsesapparat kaldet CCTV.

Hvis man brevstemmer, vil det ikke være muligt at stemme på selve valgdagen, som finder sted 24. marts.

Hvis man er udenlandsdansker, kan man stemme på enhver dansk repræsentation, hvilket tæller de danske ambassader og konsulater.

Indlagte, indsatte og beboere på afsidesliggende øer uden valgsteder brevstemmer alle.

De Konservatives politiske leder, Mona Juul, kommer ikke til at bakke op om statsminister Mette Frederiksens forslag om en formueskat.

– Det bliver ikke på vores vagt. Danskerne betaler rigeligt i skat, siger Mona Juul torsdag eftermiddag til pressen.

Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat på de 22.000 rigeste danskere er blevet et af valgkampens første løfter.

Partiformand Mette Frederiksen fortalte om ideen fra Folketingets talerstol, da hun udskrev folketingsvalget, der skal afholdes 24. marts.

Forslaget kan ifølge Socialdemokratiet rejse seks til syv milliarder kroner.

En stor del af de penge skal bruges til at finansiere Socialdemokratiets forslag om at sænke klasseloftet i folkeskolens yngste klasser.

Men det kommer De Konservative ikke til at være med til.

– Dansk økonomi har ikke brug for flere benspænd, for det gør os alle fattigere, siger Mona Juul.

Hun har tidligere meddelt, at hun støtter Venstre-formand Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat.

Samtidig har hun ikke villet udelukke at indgå i regering med Mette Frederiksen.

Forslaget om en formueskat signalerer dog ifølge Mona Juul en klar retning for Socialdemokratiet.

– Jeg forstår, at Mette Frederiksen er villig til at basere sin magt på de partier, der vil beskatte danskerne yderligere.

Et regeringssamarbejde med venstrefløjen er Mona Juul stærkt imod.

– Det bekymrer mig. Det er alvorligt. Der er brug for at få styr på dansk økonomi, siger hun.

Mona Juul tilføjer en kommentar om, at regeringen ikke har fået iværksat reformer, der skal øge det økonomiske råderum, man næsten har brugt op.

– Lige nu bruger vi meget mere, end vi når at tjene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) synes, det er mærkeligt, at blå blok ikke stiller med en fælles statsministerkandidat.

Det siger hun i et interview, få timer efter at hun har udskrevet valg til afholdelse 24. marts.

– Når man rækker ud efter den ultimative post, skal man være ærlig om det.

– Det er mærkeligt, at man ikke stiller med en modkandidat og en statsministerkandidat, siger hun til TV 2 News.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har endnu ikke meldt sig som statsministerkandidat, hvilket har vakt opsigt, da Socialdemokratiet og Venstre historisk har stillet med en.

Det kan dog nå at ske under valgkampen.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) har sagt, at han gerne påtager sig opgaven, hvis pilen peger på ham. Han er også villig til at pege på andre i blå blok.

De Konservative og Dansk Folkeparti har klart peget på Troels Lund Poulsen.

Danmarksdemokraterne vil have en borgerlig statsminister, men har ikke sat navn på.

Partileder Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har meldt sig selv som kandidat, fordi der ikke er andre i blå blok, der har gjort det.

Mette Frederiksen vil ikke svare på, hvem hendes største udfordrer er.

– Det ved jeg ikke, al den stund at ingen har turde stille sig frem som kandidat. Jeg har hele tiden selv tænkt, at det bliver man nødt til at gøre, fordi spørgsmålene fra dig og dine kolleger bliver mere kritiske, siger hun til TV 2 News.

Kongeparrets hofbal for politikere, der skulle finde sted fredag, aflyses på grund af valgudskrivelsen.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

– I lyset af udskrivningen af valg til Folketinget tidligere i dag (torsdag, red.), har Kongehuset efter indstilling fra Statsministeriet fundet det mest korrekt ikke at afvikle det planlagte aftenselskab for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer i morgen fredag den 27. februar 2026, skriver kongehuset.

Fra Folketingets talerstol udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg til Folketinget tidligere torsdag. Det er til afholdelse 24. marts.

Det er ikke helt uventet, at Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg torsdag.

Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.

Den grønlandske politiker Aaja Chemnitz (IA) genopstiller ikke ved det kommende folketingsvalg.

Det skriver hun i et opslag på Facebook torsdag eftermiddag.

– Af hjertet TAK til alle jer, der har heppet, bakket op og støttet mig gennem de sidste 10 år. Jeg er mere end klar til at vende et nyt blad, skriver hun i opslaget.

– Sammen har vi opnået mere, end hvad jeg turde drømme om. Jeg håber, I vil følge med i mit livs næste kapitel – jeg er sikker på, det nok skal blive sjovt og spændende.

Hun oplyser ikke nærmere om, hvorvidt planerne for hendes fremtid er på plads, og i så fald hvad hun konkret skal lave.

Tidligere torsdag udskrev statsminister Mette Frederiksen (S) valg til Folketinget til afholdelse 24. marts. Det gjorde hun fra Folketingets talerstol.

Det var ikke helt uventet, at Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg torsdag.

Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.

Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019. Først i en ren S-regering og siden 2022-valget som en del af SVM-regeringen.

En af de røde tråde i hendes regeringsperiode har været den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans ønske om at tage kontrol over Grønland.

I forbindelse med den geopolitiske krise omkring Grønland har Aaja Chemnitz været en markant grønlandsk stemme.

Hun har været hård i retorikken, når Det Hvide Hus eller Trump er kommet med udtalelser, som har relateret sig hertil.

Det gjaldt blandt andet, efter at en dansk-grønlandsk delegation havde været i Washington D.C. for at drøfte sagen.

Delegationen var nået til enighed med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, om at nedsætte en arbejdsgruppe for embedsfolk på højt niveau.

Her skulle der søges fælles fodslag i den ellers betændte situation.

Kort efter sagde Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, under en pressebriefing, at arbejdsgruppen skulle drøfte “overtagelsen af Grønland”.

– Det gør, at troværdigheden ikke er særligt høj, som jeg ser det, sagde Aaja Chemnitz til den udmelding.

Norges kong Harald er torsdag blevet udskrevet fra et hospital på Tenerife.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

– Hans Majestæt Kongen har responderet godt på behandlingen og er hurtigt kommet sig. Han udskrives fra sygehuset i dag, skriver kongehuset.

Kongehuset oplyste tirsdag, at den 89-årige monark var blevet indlagt og modtog behandling for en infektion og for dehydrering.

Det er foreløbig ikke planlagt, hvornår kong Harald og hans hustru, dronning Sonja, rejser hjem fra den spanske ferieø.

– Kongeparret fortsætter sit private ophold på Tenerife. Der er foreløbigt ikke taget nogen beslutning om tidspunkt for hjemrejse, skriver kongehuset.

– Kongens læge bliver på Tenerife nogle dage for at følge udviklingen.

Kong Haralds livlæge, Bjørn Bendz, rejste til Tenerife efter kongens indlæggelse.

Livlægen fortalte onsdag, at kongen havde fået en hudinfektion på sit ene ben.

– Kongens generelle tilstand er god, og han reagerer godt på behandlingen, sagde livlæge Bjørn Bendz i en udtalelse.

Kong Harald har tilbragt to døgn på privathospitalet Universitario Hospiten Sur på Tenerife.

Der er ingen sygemelding fra kongen, skriver hoffet ifølge det norske nyhedsmedie VG.

Det forventes derfor, at kongen stadig vil deltage i mødet med den norske udenrigsminister 12. marts. Det fremgår af det norske kongehus’ officielle hjemmeside.

Det norske kongehus kommer en ny opdatering 2. marts – det kan dog ske tidligere, hvis der sker ændringer i kong Haralds helbred.

Kronprins Haakon er ifølge kongehusets kalender regent frem til 9. marts.

Det er anden gang inden for få år, at kong Harald er indlagt under et ferieophold.

I 2024 var den norske konge indlagt på et hospital i Malaysia. Det var dengang også med en form for infektion.

Obduktionerne af de fire strandede kaskelothvaler ved Fanø og Skallingen er færdige.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

De strandede kaskelothvaler på Fanø og Skallingen blev første gang opdaget 20. februar, og alle bekræftet døde to dage senere.

Obduktionerne har ikke tydeliggjort dødsårsagen, eller hvordan hvalerne er strandet, skriver styrelsen.

Det er de to hvaler ved Skallingen, samt hvalen ved Fanø Bad og hvalen ved Sønderho Strand, som er blevet obduceret.

Der blev ikke fundet fiskenet eller andre fremmedlegemer i de obducerede hvaler. Der har heller ikke været tegn på sygdom hos nogle af de obducerede kaskelothvaler.

Tidligere har der været spekulationer om, at fiskenet kunne have forårsaget hvalernes død ved Fanø og Skallingen, da det blev opdaget, at en strandet kaskelothval i Aalbæk var blevet kvalt i fiskenet.

Det endelige obduktionsresultat forventes at komme på et senere tidspunkt. Det vil kunne vise et mere dybdegående resultat.

Det har ikke været muligt at få et konkret tidspunkt for, hvornår det resultat kommer, det fortæller Miljøstyrelsen.

Det er også på et senere tidspunkt, at man forventer at kunne komme med et estimat for alderen på hvalerne.

Forskere er allerede lykkedes med at sikre, hvad Miljøstyrelsen beskriver som “unikke og værdifulde prøver”, som normalt ikke er tilgængelige.

Tidligere var der tvivl om, hvorvidt hvalen ved Sønderho Strand skulle fjernes eller blive liggende, men da hvalen begyndte at drive tættere på land, blev det vurderet, at den skulle væk og obduceres.

Det er blevet vurderet, at de to hvaler ved Søren Jessens Sand på Fanø kan blive liggende og indgå i det naturlige kredsløb.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det specifikt omfatter, at hvalerne skal indgå i det naturlige kredsløb.

En russisk drone har nærmet sig det franske hangarskib “Charles de Gaulle”, som ligger til kaj i Malmø i det sydlige Sverige.

Det erfarer det svenske medie SVT.

Dronen blev ifølge SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret.

Herefter fløj dronen væk fra området.

Ifølge SVT’s oplysninger lettede dronen fra et russisk skib i nærheden, inden den nærmede sig hangarskibet.

“Charles de Gaulle” er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden. Skibet er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Både svensk og fransk forsvar bekræfter en mistænkt dronehændelse, men melder ikke noget om, hvorvidt der var tale om en russisk drone.

Hændelsen fandt sted onsdag.

– En drone blev i går jammet af et svensk system omkring syv sømil fra “Charles de Gaulle”. Det svenske system fungerede perfekt, og dette forstyrrede ikke operationerne om bord, siger talsmand for den franske generalstab Guillaume Vernet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efterfølgende mistede man kontakt med dronen, fremgår det af en pressemeddelelse fra svensk forsvar.

Hangarskibet ankom til Malmø tirsdag. Det er første gang, at det ligger til kaj i Sverige.

Sveriges forsvar har ifølge nyhedsbureauet TT beskrevet besøget af hangarskibet som et tegn på et samarbejde, der styrker det “kollektive forsvar af Europa”.

Havnen i Malmø ligger 20 kilometer i fugleflugtslinje fra Københavns Lufthavn, som sidste år i september blev lukket i flere timer efter observationer af droner over lufthavnens område.

I løbet af et par dage i september blev der desuden observeret mulige droner over blandt andet Aalborg Lufthavn, Sønderborg Lufthavn, Esbjerg Lufthavn, Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Karup.

De formodede droner forsvandt, uden at de danske myndigheder skød dem ned eller udsatte dem for eksempelvis jamming.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har der været adskillige meldinger om, at russiske droner og fly har krænket europæiske landes luftrum.

Det er aldrig blevet be- eller afkræftet, om Rusland stod bag, da mulige droner blev observeret over danske lufthavne i efteråret.

Justitsministeriets lovpakke om styrket indsats mod fodbolduroligheder blev torsdag vedtaget i Folketinget.

Loven træder i kraft 10. marts og er dermed gældende, når mesterskabsspillet er i gang i Superligaen.

Pakken, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sat i verden, skal bremse ballade og kriminalitet i forbindelse med fodboldkampe og andre idrætsbegivenheder.

Det sker blandt andet ved, at der gives mulighed for tildeling af strakskarantæne under fodboldkampe.

Der er 14 tiltag i lovpakken, som bærer navnet “Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold”.

Pakken udvider mulighederne for, at hooliganregisteret får konsekvenser, hvis der begås vold i forbindelse med fodboldkampe.

Tiltagene skal også give mulighed for bortvisning af personer, der udviser “utryghedsskabende adfærd” til alle kampe. Det har indtil videre kun været en mulighed under såkaldte højrisikokampe som for eksempel kampe mellem Brøndby og FCK.

Der kan også udelukkes dømte bandemedlemmer og andre, der er dømt for vold.

Derudover får klubberne tilladelse til at dele tv-overvågning med hinanden, mens der gives mulighed for visitationszoner i forbindelse med højrisikokampe.

Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår torsdag en formueskat for de rigeste borgere.

Det siger hun fra talerstolen i Folketingssalen i forbindelse med udskrivelsen af valget, som finder sted om en måned 24. marts 2026.

– Når den mest velhavende ene procent af befolkningen ejer omkring en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue, så er det blevet for skævt.

– Vi foreslår derfor en formueskat. Danmark er ikke blevet et rigt og stærkt samfund på grund af ulighed. Tværtimod. Vi er blevet dem, vi er, fordi vi er vant til at tage fat, og fordi vi ikke er alt for forskellige, siger hun.

Ifølge beregninger vil forslaget medføre et provenu på seks milliarder kroner. Det skal gå til at mindske antallet af børn i de mindste klasser i folkeskolen, så der kommer et loft på 14 børn, som partiet tidligere har foreslået.

Socialdemokratiet foreslår samtidig at fjerne ejendomsværdiskatten for de boliger, som er mindst værd.

– Vi foreslår at fjerne ejendomsværdiskatten for de cirka 200.000 boliger, der koster under en million kroner. Det er en hjælp og en retfærdighed, der går direkte til landdistrikterne og provinsen, siger hun.

Hun siger videre, at Socialdemokratiet vil komme med et udspil til en ændret pension som noget af det første i løbet af valgkampen. Det har tidligere været lovet inden udskrivelsen af valget.

Desuden vil partiet afsætte penge til at forbedre rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg til Folketinget til afholdelse 24. marts. Det gør hun fra Folketingets talerstol.

Det er ikke helt uventet, at Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg torsdag.

Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.

Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019. Først i en ren S-regering og siden 2022-valget som en del af SVM-regeringen.

– Det bliver nu op til jer vælgere at afgøre, hvilken retning der skal sættes for Danmark de næste fire år, og hvor jeg dog glæder mig til det, siger hun blandt andet.

Mette Frederiksen udelukker ingen regeringskonstellationer på forhånd, siger hun efter valgudskrivelsen.

– Kan det igen være en regering hen over den politiske midte? Ja. Kan det være en regering med afsæt i venstre side af Folketinget? Ja, hvis den i øvrigt er manøvredygtig og kan samarbejde bredt.

– Jeg udelukker ikke noget på forhånd. For med den tid, vi lever i, vil jeg afstå fra ultimative krav, siger hun.

I skrivende stund er der to statsministerkandidater. Det er Mette Frederiksen og formand for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen. Der er dog ikke nogen fra de andre borgerlige partier, som vil pege på sidstnævnte.

En række røde partier peger kun på Mette Frederiksen, hvis hun lever op til en række krav, som er forskellige fra parti til parti.

SF, som meget gerne vil i regering, har et krav – dog ikke ultimativt – om at store bededag skal tilbage.

Helligdagen blev fjernet efter 2022-valget af SVM-regeringen. SF har også meddelt, at regeringen skal have en “rød linje”. Partiet vil ikke være i en regering med Venstre og De Konservative.

Også blå partier som Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti har talt for at genindføre store bededag.

Enhedslisten peger kun på en forhandlingsleder, som forpligter sig på rød regering, hvis rød blok får flertal.

De Konservative og Dansk Folkeparti peger på Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som det oplagte bud på en statsministerkandidat blandt de borgerlige partier.

Men Troels Lund Poulsen har ikke meldt sig på banen som kandidat. I skrivende stund i hvert fald.

Venstre-formanden har dog ved flere lejligheder udtalt, at hans drøm og ambition er at danne en blå regering, “hvis der er et blåt flertal” efter næste folketingsvalg.

Præsident og direktør for World Economic Forum (WEF) Børge Brende forlader sin stilling, efter at det er kommet frem, at han flere gange har mødtes med den nu afdøde milliardær og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Børge Brende i en udtalelse ifølge Reuters.

Børge Brende, der er tidligere udenrigsminister i Norge, har stået i spidsen for WEF siden 2017.

– Efter nøje overvejelser har jeg besluttet at træde tilbage som præsident og administrerende direktør for World Economic Forum, skriver Brende.

Dokumenter fra Jeffrey Epsteins ejendom, som ad flere omgange er blevet offentliggjort af USA’s justitsministerium, har afsløret, at Brende tre gange har holdt forretningsmiddage med Epstein.

Derudover har han kommunikeret med Epstein over mails og beskeder.

– Jeg er taknemmelig for det utrolige samarbejde med mine kolleger, partnere og vælgere, og jeg mener, at det nu er det rette tidspunkt for, at forummet kan fortsætte dets vigtige arbejde uden forstyrrelser, skriver Brende.

WEF arrangerer et årligt tilbagevendende økonomisk topmøde i Davos for regerings- og statsledere, virksomhedsledere og ngo’er.

I en separat udtalelse siger bestyrelsesformændene for WEF, André Hoffman og Larry Fink, at en uafhængig undersøgelse af Børge Brendes forbindelser til Epstein er blevet afsluttet.

Undersøgelsen blev påbegyndt i begyndelsen af februar.

Dengang havde den norske erhvervsavis E24 gennemgået kontakten mellem Epstein og Brende og konstateret, at der var kontakt mellem dem på 30 forskellige datoer mellem marts 2018 og juni 2019.

De mødtes tre gange, og de havde sendt 120 e-mails og sms’er til hinanden.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var i 2008 blevet dømt for menneskehandel med en mindreårig.

Det er blevet dyrere at handle, og Folketinget har derfor torsdag vedtaget en lov om en skattefri fødevarecheck, der giver økonomisk støtte til mere end to millioner borgere, fordi fødevarepriserne er steget over en årrække.

På grund af risiko for fejl har det vakt kritik, at der har været en usædvanlig hurtig lovhandling, hvilket skyldes, at pengene skal udbetales så hurtigt som muligt, hvilket er fra maj.

Selv om det omtales som en fødevarecheck, kan pengene reelt bruges på, hvad borgerne selv ønsker. Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til udbetalingen.

Folkepensionister med en likvid formue under 350.000 kroner samt modtagere af offentlige ydelser får en skattefri check på 2500 kroner.

Børnefamilier kan få op til 5000 kroner, hvis begge forældre har en indkomst under cirka 500.000 kroner, mens udeboende SU-modtagere, arbejdsløse og lærlinge også modtager et beløb.

Støtten udbetales i tillæg til eksisterende offentlige ydelser. Pensionister og ydelsesmodtagere kan forvente at få pengene i maj, mens børnefamilier får deres check i juni.

Folketinget og medierne har gennem en længere periode diskuteret tiltag mod de stigende priser i samfundet, og i nytårstalen foreslog statsminister Mette Frederiksen (S) en fødevarecheck.

De høje prisstigninger i 2021-2023 skyldtes primært eftervirkninger fra corona, hvor der var forsyningskriser, energipriser, der eksploderede efter Ruslands invasion af Ukraine, og høj efterspørgsel efter genåbningen.

Desuden har en række partier vedtaget, at fødevaremomsen skal sænkes og har bedt en række eksperter se på konkrete modeller, da de ikke kunne blive enige om hvordan.

Regeringen er tidligere blevet kritiseret for ikke at reagere på de stigende fødevarepriser hurtigt nok. Den er også blevet kritiseret for, at checken rammer for bredt og går til borgere, som reelt ikke er økonomisk trængte.

Regeringen har forsvaret sig med, at det er svært at lave en model, som rammer præcist dem, som bør omfattes. I sidste øjeblik blev lærlinge medtaget, mens udvisningsdømte indvandrere blev undtaget.

En række basisfødevarer er steget den seneste håndfuld år, men samtidig er lønningerne steget, og inflationen faldt markant i januar sammenlignet med sidste år.

Det skyldes blandt andet, at regeringen fra årsskiftet har sænket elafgiften midlertidigt i to år.

Desuden er der fra årsskiftet indført lavere afgifter på el, sukker og kaffe, og der er indført skattelettelser.

Danske Bank har nedlagt 420 stillinger på tværs af banken. Heraf er 230 personer blevet fyret i Danmark.

Det skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.

Fyringerne er primært sket i Danmark og Litauen. I Litauen er der blevet fyret 114 personer.

Derudover er der sket afskedigelser i “mindre omfang” i Finland, Norge, Sverige, Polen og Nordirland, skriver banken.

Det er øget automatisering og forenkling, som har reduceret behovet for medarbejdere i dele af Danske Banks organisation, lyder det.

– Justeringerne sker som led i, at vi løbende udvikler og tilpasser organisationen i tråd med vores strategi og bliver en mere digital og effektiv bank med fokus på vores kunders behov, siger Karsten Breum, som er HR-direktør i Danske Bank, i pressemeddelelsen.

Det er primært stillinger, hvor der ikke er direkte interaktion med kunderne, som er blevet nedlagt, skriver Danske Bank.

Derfor vil kunderne ifølge banken ikke opleve ændringer.

Danske Bank tjente 23 milliarder kroner i 2025. I år forventer banken at tjene mellem 22 og 24 milliarder kroner.

Finansforbundet, som er fagforening for ansatte i den finansielle sektor, undrer sig over afskedigelserne.

– I en tid hvor banken leverer meget solide økonomiske resultater, er det uforståeligt, at banken finder det nødvendigt at afskedige i så stort et omfang, siger Kirsten Ebbe Brich, som er formand for Finansforbundet i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

Kirsten Ebbe Brich understreger, at Finansforbundet i Danske Bank ønsker det bedste for banken. Men hun er uenig i, at metoden til at fremme bankens succes er en fyringsrunde af den størrelse.