Seneste nyheder

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon forventer at få et mindre driftsoverskud i årets andet kvartal, end analytikerne på Wall Street havde sat næsen op efter.

Ifølge Amazons kvartalsregnskab forventer man nu et driftsoverskud i andet kvartal på mellem 13 og 17,5 milliarder dollar.

Analytikere havde ifølge Bloomberg forventet 17,82 milliarder dollar – eller knap 118 milliarder kroner.

Umiddelbart efter, at selskabet har offentliggjort sit regnskab for årets første kvartal torsdag aften dansk tid, falder aktien derfor 2,8 procent i det amerikanske eftermarked. Det skriver MarketWire.

Det amerikanske e-handelsfirma, som også står bag streamingtjenesten Amazon Prime og den elektroniske assistent Alexa er selv godt tilfredse med det netop afsluttede første kvartal.

– Vi er tilfredse med starten på 2025, specielt med hastigheden af vores innovation og vores fremskridt for at forbedre kundeoplevelser, siger topchef Andy Jassy i regnskabet.

Omsætningen voksede med ni procent til 155,7 milliarder dollar i årets første kvartal. I samme kvartal i 2024 lå omsætningen på 143,3 milliarder.

Amazon understreger selv, at selskabet i første kvartal lykkedes med at lancere nye AI-projekter – heriblandt de indholdsskabende AI-modeller under navnet Amazon Nova.

I første kvartal udvidede e-handelsgiganten desuden “Project Kuiper”, som er Amazons plan om at sende satellitter ud i rummet for at give folk bedre adgang til højhastighedsinternet, lyder det. Det er en konkurrent til virksomheden Starlink, som ejes af forretningsmanden Elon Musk.

Amazons sænkede forventninger til andet kvartal er særligt et ømt punkt for investorer på grund af de nye toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, har indført på varer fra udlandet, skriver AFP.

Siden Trump tiltrådte, har USA blandt andet pålagt op til 145 procent told på kinesiske varer. En række amerikanske produkter bliver produceret i Kina.

Der har ifølge AFP tidligere været meldinger op, at Amazon havde planer om at tydeliggøre de ekstra omkostninger fra tolden overfor kunderne. Det blev mødt med vrede fra Det Hvide Hus. Amazon dementerede derefter hurtigt rygterne.

En advokatundersøgelse om Randers Kommunes tilsyn i sagen om Nordic Waste viser, at kommunen ikke har begået fejl eller forsømmelser ud fra en retlig vurdering.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Der er dog sket fejl i kommunens sagsbehandling, vurderer advokathuset Energi & Miljø.

– Rapporten viser, at kommunen har begået fejl og forsømmelser i deres sagsbehandling, og jeg forventer, at kommunen tager de nødvendige skridt som følge af kritikken.

– Rapporten viser også, at der ikke er grundlag for at fastslå, at jordskreddet skyldes fejl eller forsømmelser hos kommunen, udtaler miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Rapporten peger på fejl i forbindelse med tildelingen af miljøgodkendelser til virksomhederne Nordic Waste og DSH Recycling.

Men advokaterne konkluderer, at der ikke er grundlag for at sige, at kommunen har begået fejl eller forsømmelser i sit tilsyn på grunden ved Ølst, hvor jordskreddet skete i december 2023.

Her skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse, at “et betydeligt jordskred på virksomhedens grund førte til omfattende skader”.

Hurtigt frygtede man, at de store mængder forurenet jord på grunden kunne ende i Alling Å og potentielt skade vandmiljøet helt ud i Randers Fjord.

I midten af december forlod Nordic Waste selv opgaven med at få jordskreddet under kontrol og overlod ansvaret til Randers Kommune.

I januar 2024 indgav virksomheden konkursbegæring.

På trods af fejlene fra kommunen ændrer det ikke ved, at man forfølger princippet om, at det er forureneren, der skal betale. Det siger Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Nogenlunde samme besked kom fra statsminister Mette Frederiksen (S) kort efter jordskreddet. Her tiltrak skreddet sig stor opmærksomhed, og statsministeren besøgte også området.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har konkluderet, at jordskreddet ikke skyldtes usædvanlige eller uafværgelige årsager, men derimod den megen jord, der var deponeret på området.

Odense Bulldogs’ nykårede Danmarksmestre i ishockey skal have ny træner.

Klubben oplyser torsdag i en pressemeddelelse, at samarbejdet med cheftræner Paul Thompson og assistenttræner Niklas Hovivuori ophører efter gensidig aftale.

– Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Paul Thompson igennem de seneste fire år, hvor vi som hold, organisation og klub har været på en rejse og gennemgået en markant udvikling, siger Ole Nielsen, administrerende direktør i klubben, i pressemeddelelsen.

– En rejse, som i denne sæson kulminerer med det ultimative mål i form af et dansk mesterskab, og det har Paul stor aktie i. Det har været en fantastisk tid, men nu skal vi starte et nyt kapitel.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at man har droppet at forlænge samarbejdet i “gensidig overensstemmelse”.

Nærmest samtidig med udmeldingen har den britiske klub Cardiff Devils oplyst på Facebook, at 57-årige Paul Thompson er ny træner for holdet. Niklas Hovivuori tager med som assistent.

Thompson har stået i spisen for Odense Bulldogs siden 2021. I sin allerførste sæson førte han holdet til DM-bronze. Siden blev det til to sæsoner med exit i kvartfinalerne, før det første guld nogensinde i klubbens historie blev sikret i år.

– Jeg forlader denne fantastiske klub og dette land efter fire vidunderlige år, og jeg kunne ikke være mere stolt over, hvad vi har opnået, siger Thompson i pressemeddelelsen.

– Odense Bulldogs vil altid have en særlig plads i mit hjerte, og sidste uges triumf, hvor vi blev danske mestre, var kulminationen på fire års benhårdt arbejde, dedikation og udvikling.

Odense vandt denne sæsons DM-finaleserie over Herning Blue Fox.

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, nomineres som USA’s kommende FN-ambassadør.

Det oplyser USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

– Fra sin tid i uniformen på slagmarken, i Kongressen og som min nationale sikkerhedsrådgiver har Mike Waltz arbejdet hårdt for at sætte vores lands interesser først.

– Jeg ved, at han vil gøre det samme i sin nye rolle, skriver Trump.

Nomineringen betyder, at Waltz må forlade sin post som national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus.

På X skriver Waltz, at han er beæret over Trumps nominering.

– Jeg er dybt beæret over fortsat at skulle tjene præsident Trump og vores fantastiske land, skriver den afgående sikkerhedsrådgiver.

Posten overdrages til udenrigsminister Marco Rubio, som bliver fungerende sikkerhedsrådgiver indtil en anden er udpeget til posten.

Dermed får Rubio en dobbeltrolle.

Tidligere torsdag rapporterede CBS News og Reuters, at Mike Waltz ville forlade sin post i Det Hvide Hus sammen med vicerådgiver Alex Wong.

Det var på daværende tidspunkt ikke bekræftet af Trump eller andre fra hans administration, at Waltz var på vej ud.

51-årige Mike Waltz har været national sikkerhedsrådgiver, siden Donald Trumps blev indsat som præsident i januar.

Inden da var han i seks år medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne.

Han har en fortid som officer i de amerikanske specialstyrker og har været udsendt til Afghanistan, Mellemøsten og Afrika.

Trump skriver ikke i sit opslag på Truth Social, hvorfor Waltz netop nu skal skifte job, men Waltz har den seneste tid været i vælten.

Mediernes fokus blev rettet mod ham, da det kom frem, at yderst fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb på Houthi-bevægelsen i Yemen var blevet delt i en chat i den kommercielle Signal-app.

Blandt deltagerne i chatten var netop Waltz samt USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, og vicepræsident J.D. Vance.

Også chefredaktøren for det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg, var en del af chatten, efter at han var blevet tilføjet ved en fejl. Goldberg kunne efterfølgende fortælle om indholdet i chatten i en artikel i The Atlantic.

Mike Waltz har taget ansvar for fejlen. Det var angiveligt ham, der oprettede beskedgruppen og tilføjede den amerikanske chefredaktør.

Trump har aldrig offentligt kritiseret Waltz for fejlen, men har sagt, at Waltz “er en god mand”, der har “lært lektien”.

Før Waltz kan blive FN-ambassadør, skal han godkendes til posten af Senatet, hvor Republikanerne har flertal.

Billeder af mødet nåede bredt ud, da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hans amerikanske modpart, Donald Trump, stak hovederne sammen i Peterskirken i Rom i forbindelse med pave Frans’ begravelse.

Det tilsyneladende improviserede møde banede vejen for, at Ukraine og USA kunne indgå en mineralaftale.

Det siger Zelenskyj torsdag ifølge Reuters.

– Nu har vi faktisk det første resultat af mødet i Vatikanet, hvilket virkelig gør den historisk, siger Zelenskyj om mineralaftalen i en video offentliggjort på beskedtjenesten Telegram.

Han siger samtidig, at Ukraine snarest muligt vil ratificere mineralaftalen, som ifølge ham åbner for en modernisering af Ukraines industri.

– Aftalen er blevet ændret markant i forberedelsesprocessen, siger Zelenskyj.

Den ukrainske præsident roser aftalen, som ifølge ham er en “jævnbyrdig aftale” mellem Ukraine og USA.

Sent onsdag aften blev det annonceret, at de to lande var blevet enige om en aftale om en genopbygningsfond.

I timerne op til var det fra begge sider blevet varslet, at en mineralaftale snart ville blive underskrevet. Men da en aftale senere blev annonceret, blev den ikke omtalt som en mineralaftale.

Flere medier skrev dog, at samarbejde om mineraludvinding i Ukraine indgik i aftalen om en genopbygningsfond.

Reuters skrev således, at onsdagens aftale både skulle finansiere genopbygningen af Ukraine efter krigen med Rusland og give USA “privilegeret adgang” til nye aftaler om ukrainske mineraler.

Højstående embedsmænd i Trump-administrationen har fortalt til Reuters, at der blev underskrevet tre aftaler: en rammeaftale og to tekniske aftaler.

Embedsmændene forventer, at Ukraines parlament vil ratificere aftalerne inden for en uge. Flere ukrainske parlamentsmedlemmer har dog sagt, at det formentlig kan tage mere end en uge.

Aftalerne blev underskrevet efter flere måneders forhandlinger.

Et udbrud af miltbrand har ramt det østlige DR Congo, hvor der foreløbigt er ét bekræftet dødsfald som følge af sygdommen.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters.

Der er indtil videre registreret 16 mulige smittetilfælde foruden ét bekræftet tilfælde i provinsen Nord-Kivu.

Miltbrand kan både ramme huden, lungerne og mave-tarm-kanalen.

Mens miltbrand i huden sjældent er livstruende, er der langt større risiko for at dø af en miltbrandinfektion i lungerne og i mave-tarm-kanalen.

Sygdommen skyldes infektion med bakterien B. anthracis, som kan ramme både dyr og mennesker. Bakterien kan som udgangspunkt kun overleve kortvarigt uden for en dyre- eller menneskevært.

Men ved mangel på næringsstoffer og tilstedeværelse af atmosfærisk ilt danner bakterien sporer, som er modstandsdygtige over for kemiske og fysiske påvirkninger og kan overleve i mere end 30 år.

B. anthracis’ sporer forekommer naturligt i jord mange steder i verden. Sygdommen rammer oftest græssende dyr som heste, køer, geder og får, som får bakterien fra forurenet jord.

Mennesker smittes oftest ved kontakt med inficerede dyr.

Miltbrandsporer kan camoufleres i både pulver og væske og er blevet brugt til biologisk krigsførelse siden begyndelsen af 1900-tallet.

Det aktuelle miltbrandudbrud er registreret i Nord-Kivu i DR Congo, som i år har været præget af en opblusset voldelig konflikt mellem landets regeringsstyrker og oprørsgruppen M23.

Parterne blev 24. april enige om en våbenhvileaftale, mens der forhandles videre om en egentlig fredsaftale.

Det østlige DR Congo har været ramt af væbnede konflikter gennem tre årtier.

Den globale sundhedsfinansiering står over for en historisk krise.

Det siger Verdenssundhedsorganisations (WHO) direktør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– Vi gennemlever den største forstyrrelse af den globale sundhedsfinansiering i mands minde, siger han.

Som noget af det første i Det Hvide Hus valgte den amerikanske præsident, Donald Trump, i januar at trække sig ud af samarbejdet med WHO i løbet af 12 måneder og stoppe al fremtidig økonomisk støtte til organisationen.

Trump mener, at FN-organisationen har håndteret coronapandemien og andre internationale sundhedskriser forkert.

USA er ellers den største økonomiske støtte for FN-organet og bidrager med omkring 18 procent af WHO’s samlede finansiering.

Det amerikanske farvel forværrer en i forvejen voksende finansieringskrise for WHO. Flere andre lande har også skåret i deres udviklingsstøtte.

WHO står over for en indkomstmangel på næsten 600 millioner dollar i år.

Ifølge et internt notat, som nyhedsbureauet Reuters har set, har WHO varslet at skære 21 procent af organisationens budget og reducere antallet af medarbejdere.

WHO advarer om, at nedskæringerne vil få stor betydning for menneskers sundhed i hele verden.

Trumps udmelding om et farvel til WHO var ikke nogen stor overraskelse.

I slutningen af sin første præsidentperiode, der gik fra 2017 til 2021, talte han også om et amerikansk farvel til WHO. Det skete i kølvandet på coronapandemien, der for alvor brød ud i begyndelsen af 2020.

Flere andre FN-organisationer har også varslet store ændringer i medarbejderstaben og budgetterne efter et globalt fald i international bistand – især fra USA.

Den amerikanske præsident har arbejdet for at skære USA’s bidrag til FN og andre organisationer markant ned.

Foreløbig har Trump-administrationen afviklet 83 procent af de humanitære programmer, der blev finansieret af det amerikanske udviklingsagentur USAID.

Før nedskæringen havde USAID et årligt budget på knap 43 milliarder dollar, hvilket udgjorde 42 procent af den samlede globale humanitære bistand.

Reuters

USA’s regering kan ikke bruge den 220 år gamle lov Alien Enemies Act som hjemmel til at deportere venezuelanske bandemedlemmer.

Det fastslår en føderal dommer i Texas torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsident Donald Trump har brugt loven til at sende formodede venezuelanske bandemedlemmer til El Salvador.

I en kendelse skriver distriktsdommer Fernando Rodriguez, at Trump-administrationen hverken kan bruge loven til at tilbageholde eller deportere formodede medlemmer af den venezuelanske bande Tren de Aragua.

Ifølge Rodriguez er Trump-administrationens brug af loven i direkte strid med “den almindelige betydning af statuttens vilkår”.

Alien Enemies Act stammer fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.

I marts blev flere end 200 venezuelanere, som ifølge USA er medlemmer af Tren de Aragua, fløjet fra USA til El Salvador.

Af dem blev 137 udvist på baggrund af Alien Enemies Act.

De udviste venezuelaneres familier hævder, at mange af dem ikke er kriminelle – og at flere angiveligt blev snydt til overgive sig til myndighederne.

Dengang forsøgte distriktsdommer i Washington D.C. James Boasberg at blokere for deportationerne, fordi han ikke vurderede, at Alien Enemies Act gav hjemmel til udvisningerne.

USA’s administration adlød dog ikke, og flyene landede i El Salvador.

Siden ophævede USA’s højesteret Boasbergs kendelse, der blokerede for deportationerne. Og dermed muliggjorde højesteretten, at Alien Enemies Act kunne bruges til at udvise migranter.

USA’s højesteret har dog efterfølgende sat deportationer af venezuelanere, der befinder sig i Texas, på pause.

Det skyldes, at advokater for en række venezuelanske mænd har bedt højesteretten om at blokere for “nært forestående” deportationer.

Det bliver dyrere at være gamer fremover. I hvert fald er der udsigt til en betragtelig prisstigning på både spil og de mest populære spilkonsoller.

Microsoft, der står bag Xbox-konsollen har varslet prisstigninger på op mod 20 procent på sine konsoller.

Samtidig vil priserne på spil, der er produceret af Microsofts egne udviklere, også få et nøk opad. Prisstigningerne gælder ikke kun i USA, men i hele verden.

I Europa kommer den anbefalede pris på den billigste Xbox med modelnavnet S 512 fremover til at stige med 50 euro til 350 euro (cirka 2600 kroner).

Den såkaldte Xbox series X vil fremover blive 50 euro dyrere og koste 599 euro (cirka 4500 kroner).

Meldingen kommer kort tid efter, efter at konkurrenten Sony også har meddelt, at man vil hæve priserne.

– Vi forstår, at ændringerne kan give udfordringer, og de er lavet med forsigtig tanke ud fra de nuværende markedsforhold og de stigende udgifter til udvikling, hedder det i en pressemeddelelse fra Microsoft.

Det fremgår ikke, i hvor høj grad den lurende toldkrig mellem USA og blandt andet Kina har påvirket prisstigningerne.

Xbox-konsoller produceres for en stor dels vedkommende i Kina og importeres til USA.

Præsident Trump har indført en importtold på 145 procent på varer, der produceres i Kina og sendes til USA.

Prisstigningerne gælder med omgående virkning.

AFP

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og vicerådgiver Alex Wong forlader deres poster i Det Hvide Hus.

Det oplyser flere unavngivne kilder til CBS News.

Det fremgår foreløbig ikke, hvorfor Mike Waltz og Alex Wong forlader deres poster – herunder om det sker frivilligt, eller om der er tale om fyringer.

Waltz har den seneste tid været i vælten, efter at det kom frem, at yderst fortrolige oplysninger om et forestående amerikansk angreb i Yemen blev delt i en chat i den kommercielle Signal-app.

Her blev chefredaktøren for det amerikanske medie The Atlantic, Jeffrey Goldberg, angiveligt tilføjet ved en fejl.

Goldberg kunne efterfølgende fortælle om indholdet i chatten i en artikel i The Atlantic. Foruden ham deltog blandt andre USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, og vicepræsident J.D. Vance.

Mike Waltz har taget ansvar for fejlen. Det var angiveligt ham, der oprettede beskedgruppen og tilføjede den amerikanske chefredaktør.

USA’s præsident, Donald Trump, har efterfølgende offentligt sagt, at Waltz “er en god mand”, der har “lært lektien”.

Der har ikke været nogen oplysninger fremme om, at Waltz skal have tilbudt sin afgang, eller at han skal være blevet bedt om at trække sig.

Der har heller ikke været nogen offentlig kritik fra Trumps side af forsvarsminister Pete Hegseth, som informerede om detaljerede angrebsplaner i Signal-appen, der ikke anses for at være sikker til sådanne formål.

I april kunne avisen The New York Times berette om endnu en sikkerhedsbrist i forbindelse med oplysninger om angreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen.

Her kom det frem, at Hegseths hustru, bror og private advokat ifølge anonyme kilder var blevet tilføjet en anden beskedgruppe i Signal-appen, hvor angrebet i Yemen blev diskuteret.

Regeringen er klar til at bruge et tocifret milliardbeløb på havvind.

Det skriver en række medier.

Altinget skriver, at energiselskaber tilbydes op mod 62 milliarder kroner i statsstøtte over 20 år i et nyt udbud om to havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø. Det fremgår ifølge Altinget af et forhandlingsoplæg fra regeringen, som mediet har set.

TV 2 erfarer ligeledes, at der er et støtteloft på 62 milliarder kroner. Børsen skriver, at regeringen er klar til at bruge op mod 60 milliarder.

EnergiWatch har også set et udspil fra regeringen, hvor tallet 62 milliarder kroner over 20 år fremgår.

Pengene skulle regeringen være villig til at bruge på de tre havvindparker, der skal sendes i genudbud i år.

I december sidste år kunne Energistyrelsen meddele, at ingen energiselskaber var kommet med et bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen.

Det var ellers Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller, og det var i første omgang regeringens tro, at staten kunne tjene penge på at opføre havvindmølleparker i de danske farvande.

Men nu er regeringen altså i stedet for klar til at bruge op mod 60 milliarder kroner over 20 år for at lokke energiselskaber til.

Dina Raabjerg, der er energiordfører for De Konservative, er ikke imponeret.

– Jeg er mundlam over, at det kan blive så dyrt. Og jeg bliver ked af det på skatteborgernes vegne, siger hun til TV 2.

I det kuldsejlede udbud fra tidligere var tre ud af i alt seks gigawatt havvind sendt i udbud. Regeringen har siden sænket ambitionerne gevaldigt.

Ifølge Børsen er regeringens plan nu en halvering. I stedet for seks gigawatt vil regeringen gå efter at få opført tre gigawatt, og i stedet for at stå færdig i 2030 skal havvindmølleparkerne – de første – være færdige i 2032.

Ifølge TV 2 vil to af parkerne have budfrist i foråret 2026. Den sidste vil have budfrist i efteråret 2027. TV 2 og EnergiWatch skriver desuden, at etableringsfristerne for to af havvindparkerne vil være ved udgangen af 2032. For den sidste er det udgangen af 2033.

Næste runde af atomforhandlingerne mellem USA og Iran er blevet udskudt.

Det skriver Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, på X.

Repræsentanter fra Oman fungerer som mæglere i forhandlingerne mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.

Mødet mellem de to stormagter skulle have fundet sted lørdag i den italienske hovedstad, Rom, men er blevet udskudt af “logistiske årsager”, oplyser Omans udenrigsminister.

– Nye datoer vil blive annonceret, når de er aftalt, skriver han på X.

De to stormagter har over den seneste måned afholdt flere runder af forhandlinger med det formål at nå en aftale om det omstridte atomprogram, som ifølge Vesten har til formål at udvikle atomvåben.

En anklage, som Iran benægter.

Under de seneste forhandlinger har både USA og Iran meldt om fremskridt i forhandlingerne.

I spidsen for forhandlingerne er USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, og Irans udenrigsminister.

Samtalerne mellem Iran og USA er de første drøftelser på så højt niveau mellem parterne, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, under sin første præsidentperiode trak USA ud af en atomaftale fra 2015.

USA, Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland indgik i 2015 en atomaftale med Iran.

I aftalen står, at Iran stopper udviklingen af sit atomprogram til gengæld for ophævelse af sanktioner mod landet.

I 2018 trak Trump USA ud af aftalen, der af den amerikanske præsident blev beskrevet som defekt og ikke forhindrede en iransk atombombe.

I stedet genindførte Trump amerikanske sanktioner mod landet.

Siden da har Iran ifølge nyhedsbureauet Reuters langt overskredet aftalens grænser for uranberigelse. Uran er det radioaktive stof i atombomben.

Vestlige lande har beskyldt Iran for at have en hemmelig dagsorden, mens Iran modsat siger, at atomprogrammet bruges til civile energiformål.

Donald Trump overraskede de fleste i begyndelsen af april, da han annoncerede, at USA’s administration ville indlede forhandlinger med Iran.

Den 75-årige mand, som onsdag påkørte flere mennesker ved Sortedam Dossering i København, er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.

Det har en dommer i Københavns Byret afgjort i et grundlovsforhør.

– Du befandt dig i en tilstand, hvor du ikke var i stand til at føre køretøjet på en fuldt betryggende måde, siger dommeren, der fængsler på baggrund af hensynet til retshåndhævelsen.

I retsmødet har manden fortalt, at han mener, at han var i stand til at køre bil, da han satte sig bag rattet i sin røde bil onsdag eftermiddag.

– Ja, helt bestemt. Også fordi jeg har gjort det så mange gange, sagde den gråhårede mand i retten.

Anklageren er dog af en anden opfattelse. Manden er blevet sigtet for uagtsomt legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.

Han kørte bil, selv om han ifølge sigtelsen på grund af sygdom, svækkelse eller manglende søvn ikke kunne gøre det på betryggende måde.

Den ældre mand fortalte selv, at han er gangbesværet og har været det i 10-15 år. Hans læge har ikke sagt, at han ikke skulle køre bil, men hans døtre har nævnt det.

– Det har været nævnt et par gange, sagde han i retten.

Tilsyneladende havde det også været bragt op helt for nylig. I retten fortalte anklageren, at en politibetjent onsdag på hospitalet overhørte den ene datter sige til faren, at hun dagen før havde sagt, at han ikke skulle køre.

Den ældre mand har haft flere faldepisoder og går til genoptræning på en faldklinik. Han fortalte også i retsmødet, at han tager medicin, men at intet af det advarer mod, at man kører bil.

Den 75-årige mand erkender at have ført bilen, men nægter sig skyldig i at have overtrådt de pågældende bestemmelser.

– Jeg er så ked af det, som nogen er. Men jeg har ikke forbrudt mig mod færdselsloven, i den forstand at jeg skulle have udsat mig selv for en svækkelse, da jeg satte mig i bilen, sagde den ældre mand.

Manden forklarede, at han kort før ulykken satte i gang på Sortedam Dossering, men at hans fod smuttede fra bremse til speeder, og så ramte han noget vejarbejde.

Han blev “fuldstændig fra snøvsen” og mistede herredømmet over bilen.

– Det chokerer mig så meget, at jeg mister besindelsen og reagerer i panik og kommer til at køre nogle folk ned, sagde han.

12 personer kom til skade, da manden i sin røde bil ramte folk, som befandt sig langs Sortedam Dossering ved søerne i København.

Onsdag blev tre personer meldt i kritisk tilstand. Torsdag er en af dem fortsat i kritisk tilstand, oplyser politiet.

Anklageren vurderer, at manden risikerer to års fængsel, hvis han ender med at blive tiltalt og dømt.

– På trods af de her advarsler, har han gjort det alligevel, siger hun og henviser også til, at han er faldet flere gange.

Hun henviste også til, at mandens egen læge var overrasket over, at han kørte bil.

Den 75-årig mand kærer kendelsen til landsretten. Han vil løslades.

Sydkoreas finansminister, Choi Sang-mok, trækker sig.

Den sydkoreanske minister tilbød at gå af samtidig med, at parlamentet i Sydkorea skulle til at stemme om, hvorvidt han skulle afsættes.

Dermed fortsætter det politiske kaos i Asiens fjerdestørste økonomi.

Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, der også er landets fungerende præsident, trak sig tidligere torsdag fra posten.

En beslutning, som ifølge iagttagere indikerede, at han dermed havde tænkt sig at stille op til præsidentvalget, der finder sted i begyndelsen af juni.

Ifølge Reuters skulle landets finansminister, Choi Sang-mok, i stedet have overtaget rollen som fungerende præsident.

Men oppositionspolitikere indledte en rigsretssag mod Choi Sang-mok, efter at landets højesteret torsdag havde omgjort en dom mod oppositionens favoritkandidat til præsidentvalget, Lee Jae-myung, for overtrædelse af valgloven.

I en erklæring undskylder finansministeren, at han ikke kan fortsætte:

– Jeg undskylder, at jeg træder tilbage fra min post, da det er blevet vanskeligt at fortsætte med at udføre mine pligter under de alvorlige økonomiske omstændigheder både hjemme og i udlandet, siger Choi Sang-mok.

Finansministerens afgang tilføjer endnu et kapitel til den politiske uro i Sydkorea.

Landet har ikke haft en egentlig præsident, siden den tidligere præsident, Yoon Suk-yeol, blev afsat i april. Det blev han, efter at han havde indført en militær undtagelsestilstand i Sydkorea i december 2024.

Eftersom Sydkoreas finansminister nu er trådt tilbage, vil uddannelsesminister Lee Ju-ho træde til som fungerende præsident.

Han vil have ansvaret for at lede valgprocessen frem mod præsidentvalget 3. juni.

AFP

Efter en kraftig nedgang i salget i 2023 er lampefirmaet Louis Poulsen igen kommet tilbage på vækstsporet.

Det viser firmaets årsregnskab for sidste år.

Her omsatte Louis Poulsen for 897 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på syv procent.

Desuden er overskuddet efter skat endt på 119 millioner kroner mod 75 millioner i 2023.

Louis Poulsen har særligt haft medvind på det skandinaviske marked, mens resten af Europa også er gået en anelse frem.

Til gengæld har forbrugerne i resten af verden holdt sig tilbage.

Den samlede vækst kom i hus, på trods af at forbrugertilliden var i bund, og selv om året var præget af geopolitisk uro, påpeges det i regnskabet.

– Vi er tilfredse med at have opnået vækst på syv procent, som har været drevet af vores globale brand-momentum, skriver Louis Poulsen.

I år forventes det, at omsætningsvæksten lander i intervallet mellem to og otte procent.

Samtidig gøres det dog klart, at forventningerne er forbundet med en hvis usikkerhed.

– At navigere i det nuværende makroøkonomiske landskab kræver, at vores virksomhed er agil for at tiltrække flere kunder, både nye og tilbagevendende, lyder det videre.

Firmaet blev grundlagt i 1874 i København og kunne sidste år fejre sin 150 års fødselsdag.

DetailWatch har tidligere skrevet, at det startede som et vinimportfirma, men at det i begyndelsen af det seneste århundrede blev til en lysvirksomhed.

Siden har det samarbejdet med kendte designere og arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Verner Panton.

I dag kendes firmaet blandt andet for lamper som “Koglen”, “Snowball” og “Panthella”

I 2018 blev det danske firma overtaget af den italienske designkoncern Flos B&B Italia Group.

Dronning Margrethe er blevet tildelt Bibelselskabets Pris.

Det oplyser Bibelselskabet, der står bag prisen, i en pressemeddelelse torsdag.

– Prisen markerer majestætens livslange engagement i tro og kirkeliv samt hendes bidrag til formidlingen af bibelens betydning i det danske
samfund, lyder begrundelsen.

Bibelselskabet er ifølge sig selv sat i verden for at udbrede brugen af biblen. Med prisen vil man anerkende de personer, der har hjulpet til.

Dronningen beskrives i pressemeddelelsen som en “trofast protektor for Bibelselskabet gennem årtier”.

Hun får blandt andet ros for sine religiøse kunstværker, som har haft bibelske motiver.

– Dronningen har gennem sin åbenhed omkring tro og sin konsekvente plads blandt kirkegængere i hele landet skabt et folkeligt og genkendeligt billede af tro i praksis, siger Bibelselskabets bestyrelsesformand, Peder Ø. Andreasen.

– Hun har gennem sin tilstedeværelse i kirkerummet, på linje med menigheden, været med til at normalisere og styrke kristendommens rolle i det danske fællesskab.

Prisen består af 10.000 kroner og et indrammet originalblad fra Christian IV’s bibel fra 1633.

Blandt tidligere modtagere er forfatterne Bjarne Reuter og Anne Lise Marstrand-Jørgensen samt kunstneren Kristian Leth.

Sidste år var det præsten Sørine Gotfredsen, som blev tildelt Bibelselskabets Pris.

Det skyldtes hendes utrættelige og skarpe formidling af kristendommen i den offentlige debat, lød det i maj 2024.

– Man skal ikke kigge langt for at få øje på Sørine Gotfredsens bidrag til den brede formidling af bibel og kristendom i Danmark, skrev selskabet.

– Ofte med en skarp holdning, der spidder tidsånden.

I april måned har forbrugere kunnet opleve de billigste gennemsnitlige elpriser siden september sidste år.

Det viser en opgørelse, som elselskabet Andel Energi har offentliggjort torsdag.

Det skyldes primært mængden af sol- og vindenergi, som blev produceret i april.

– De lavere elpriser er selvfølgelig et udtryk for, at vi er på vej ud af fyringssæsonen, der altid trækker priserne opad, siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse.

– Men dykker man lidt dybere ned i tallene, kan vi se, at den lave gennemsnitspris også er båret af et stigende antal timer med direkte negative elpriser, når man fraregner skatter, afgifter og øvrige udgifter.

Gennemsnitsprisen på el var i april 56,6 øre per kilowatt-time, når man fraregner skatter, afgifter og tariffer. I september var gennemsnitsprisen cirka 52,5 øre.

Negative elpriser, som forbrugerne oplevede i april, opstår, når produktionen af strøm er meget høj, og efterspørgslen er lav.

Det sker typisk, når der produceres mere energi fra vindmøller eller solceller, end der er brug for.

I disse situationer kan elnettet blive overfyldt, og da strøm ikke kan lagres i tilstrækkelige mængder, vælger elproducenter at betale for at afsætte den overskydende strøm.

Omvendt kan priserne stige markant, når efterspørgslen er stor, og produktionen fra vindmøller og solceller er lav, da selskaber så skal ud og købe dyrere energi for at dække behovet.

April måneds billigste el fik man den 12. april, hvor elprisen mellem klokken 14 og 15 ramte minus 14,7 øre. Inklusiv alle skatter, afgifter og tariffer var prisen dog 1,21 kr. per kilowatt-time.

Andel Energi gør det dog også klart, at elpriserne generelt svinger mere end tidligere.

Novo Nordisk har indgået en partnerskab med amerikanske CVS Caremark om at udvide adgangen til Wegovy fra juli.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

CVS Caremark har ifølge Novo besluttet, at Wegovy skal være det foretrukne GLP-1-middel til behandling er svær overvægt.

CVS Caremark er en såkaldt PBM. Det er en aktør i det amerikanske sundhedssystem, som agerer som sundhedsforsikringernes medicinindkøbere. I den forbindelse forhandler de store rabatter på plads på medicin.

CVS Health, som er Caremarks moderselskab, siger ifølge CNBC, at det vil udvide adgangen til Wegovy for patienter, som er dækket af Caremark, betydeligt.

Caremark vil ifølge CNBC gøre Wegovy tilgængelig for dets medlemmer til “en mere overkommelig pris”.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil Caremark samtidig fjerne Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound fra listen over foretrukne midler, som er berettiget til tilskud.

Umiddelbart efter meddelelsen torsdag stryger Novo Nordisk op på børsen i København. Omkring klokken 14.00 er aktien steget over seks procent.

I marts meddelte Novo Nordisk, at selskabet ville sænke prisen på Wegovy fra 1300 dollar til 499 dollar om måneden for amerikanere, som ikke har en sundhedsforsikring.

Det svarer til en månedlig betaling på knap 3300 kroner.

Prisfaldet kom, kort efter at rivalen Eli Lilly havde sænket prisen på Zepbound for at stå stærkere over for kopiproducenter.

USA er et særdeles vigtigt marked for Novo Nordisk. I februar blev Wegovy og Ozempic fjernet fra FDA’s lister over lægemidler, der er mangel på.

Det betyder, at det ikke længere er tilladt for kopiproducenter at sælge kopier af midlerne.

Det er samtidig et udtryk for at Novo Nordisk kan følge med efterspørgslen på de populære midler, der bruges til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

Både Wegovy og Ozempic indeholder stoffet semaglutid. Det øger frigørelsen af insulin i kroppen og sænker appetitten.

Justitsminister Peter Hummelgaards (S) 1. maj-tale i Fælledparken blev torsdag forstyrret af en gruppe aktivister.

Det skete også sidste år.

Peter Hummelgaard var i gang med blandt andet at tale om den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, og i første omgang blev han tiljublet af medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Men så begyndte først højlydte båthorn at lyde, og de blev senere suppleret af røgbomber.

– Det lykkedes ikke for dem sidste år, og det vil heller ikke lykkes for dem i år, sagde Peter Hummelgaard, der gennemførte sin tale.

– De skal ikke have lov til at ødelægge vores 1. maj, sagde han.

Blandt de protesterende var mennesker med palæstinensiske flag. Nogle holdt et stort banner op, hvor der stod “Stop Folkemordet – Leve Palæstina” med henvisning til konflikten mellem Israel og palæstinensere.

Efter talen siger Peter Hummelgaard, at han var forberedt på, at han kunne blive mødt med modstand under talen.

– Hvad skal man sige, ud over at det har kostet mig mit stemmebånd. Det lever jeg nok med.

– Jeg tror, alle danskere kan se, at det er fuldstændig udemokratisk opførsel, siger han til TV 2 News.

Peter Hummelgaard kalder aktionen for “ren og skær sabotage”. Han mener, at demonstranterne skader deres egen sag ved at forsøge at overdøve hans tale.

1. maj sidste år var han ligeledes en meget upopulær herre i Fælledparken. Dengang foregik arrangementet, cirka et halvt år efter at konflikten mellem Israel og palæstinensere var brudt ud igen.

Peter Hummelgaard er dog klar til at møde op igen næste år.

– Det betyder ingenting. De kommer ikke til at kunne ødelægge hverken 1. maj eller min deltagelse i Fælledparken, siger han.

Tidligere var det normalt, at den socialdemokratiske formand eller sågar den socialdemokratiske statsminister holdt tale fra hovedscenen i Fælledparken.

Men sådan har det ikke været siden 2019, hvor Mette Frederiksen, inden hun blev statsminister senere samme år, holdt tale på fagbevægelsens største scene 1. maj.

Dengang måtte Mette Frederiksen afbryde sin tale flere gange og bede tilskuerne om at dæmpe sig. Der opstod også tumult foran hovedscenen dengang.

Siden da har Mette Frederiksen ikke holdt tale i Fælledparken.

Københavns Politi forventer, at en 75-årig mand skal stilles for en dommer med krav om fængsling, efter at han onsdag påkørte og kvæstede en række personer ved Sortedam Dossering i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

Politiet har tidligere oplyst, at man ikke mistænker manden for at have påkørt ofrene med vilje, men at der var tale om en ulykke.

Dog er manden sigtet for at have været i en tilstand, hvor han ikke kunne føre bilen på en betryggende måde, og da han også er sigtet for uagtsomt at have gjort skade på andres legeme, bliver sagen særlig alvorlig.

12 personer kom til skade, da manden mistede herredømmet over sin røde bil og påkørte folk, som befandt sig langs Sortedams Dossering.

Tre personer blev onsdag meldt i kritisk tilstand. Torsdag har politiet oplyst, at en af dem fortsat er i kritisk tilstand. På grund af tavshedspligt oplyser politiet ikke yderligere om, hvad der er sket med de tilskadekomne.

Angiveligt kom den ældre mand til at trykke på bilens speeder i stedet for på bremsen, og det var derfor, at ulykken skete, har politiet tidligere oplyst.

Straffelovens bestemmelse om uagtsom legemsbeskadigelse taler i udgangspunktet om bødestraf eller en kortere fængselsstraf på op til fire måneder.

Men i sager, hvor der er tale om særligt skærpende omstændigheder, stiger strafferammen markant til otte års fængsel. Det er i sådanne situationer, at varetægtsfængsling kan komme på tale.

Straffeloven siger, at i sager, hvor der er tale om sprit- eller narkokørsel og i sager, hvor den sigtede har været påvirket af eksempelvis søvnmangel, svækkelse, sygdom eller af anden grund ikke har kunnet føre køretøjet på fuldt betryggende måde, så skal det anses som en skærpende omstændighed.

Politiet har ikke oplyst nærmere om, hvorfor den 75-årige er mistænkt for ikke at have kunnet føre bilen på fuldt betryggende måde.

Varetægtsfængsling kan enten ske, når man frygter, at den sigtede vil stikke af, begå ny kriminalitet eller forstyrre efterforskningen. Og derudover kan det ske i sager, hvor hensynet til den almindelige retsfølelse kræver det.

Københavns Politi har endnu ikke oplyst nærmere om, hvad man vil gøre gældende i forbindelse med et eventuelt krav om varetægtsfængsling.

Københavns Politi forventer, at fremstillingen af manden vil ske klokken 15 i Dommervagten ved Københavns Byret.