Seneste nyheder

København prydes lørdag af regnbueflag, glitter og højt humør, når Copenhagen Pride-paraden ruller gennem byen.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S) lagde vejen forbi festlighederne.

Det viser billeder fra Copenhagen Prides Instagram-profil.

De to politikere mødte op ved Frederiksberg Rådhus, hvor paraden startede klokken 13.

Mette Frederiksen deltog også ved paraden sidste år, mens den daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V) ikke deltog.

Ministeren blev væk på baggrund af, at Copenhagen Pride i marts 2024 meldte ud, at alle sponsorer ville blive spurgt ind til deres “interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina”.

Udmeldingen blev genstand for massiv kritik og fik en række store sponsorer til at trække sin økonomiske støtte. Det gælder blandt andet Mærsk, Google og Novo Nordisk.

Sponsorflugten endte med at give Copenhagen Pride et underskud på 1,7 millioner kroner.

Det viser en aktindsigt, som Ritzau har fået hos Københavns Kommune.

Copenhagen Pride havde budgetteret med 8,5 millioner kroner i sponsorindtægter. Støtten fra samarbejdspartnere endte dog noget lavere på 4,4 millioner kroner, viser regnskabet.

Ifølge Benjamin Hansen, der er forperson for organisationen, er nogle af de partnere, der trak sig sidste år, vendt tilbage i 2025.

Det siger han i et interview med Berlingske. Han oplyser ikke nærmere, hvilke partnere det drejer sig om.

Desuden skulle antallet af deltagere til ugens aktiviteter være “super”.

Af Københavns Politi blev det estimeret, at 15.000 deltog i den traditionsrige parade i 2024, mens estimatet for 2023 lød på 35.000.

Og lørdag lyder skønnet fra politikredsen, at omkring 20.000 har deltaget i optoget.

Det oplyses desuden, at paraden indtil videre er forløbet fredeligt uden problemer.

Paraden starter ved Frederiksberg Rådhus og bevæger sig langs Frederiksberg Allé og Vesterbrogade ind til Rådhuspladsen, der er endestationen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) rejser mandag til Grønland for at mødes med minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt i hovedstaden, Nuuk.

Deres samtale vil omhandle den geopolitiske udvikling i Arktis og Nordatlanten samt et styrket samarbejde med allierede.

Her skal de blandt andet mødes med den tyske viceforsvarsminister, Nils Schmid. De tre parter vil holde et kort pressemøde grønlandsk tid klokken 14.35 på inspektionsskibet Triton.

For nylig tabte Vivian Motzfeldt et kampvalg i det socialdemokratiske parti Siumut til Aleqa Hammond, som partiet ellers tidligere har ekskluderet for at misbruge midler.

Aleqa Hammond har sagt, at Grønlands regering kan fortsætte, men da hun ikke er minister, er der usikkerhed om, hvorvidt den nye formand på et tidspunkt vil kræve at blive det.

Forløbet fik ifølge Ritzaus oplysninger betydning for en forsvarsaftale i juli om at samle militære skibe. Aftalen blev mindre end ventet på grund af usikkerheden, og dermed blev der ikke truffet aftale om at bygge arktiske skibe.

Flere europæiske ledere har eller ventes at besøge Grønland, som har fået verdens opmærksomhed rettet mod sig.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har planer om at besøge Grønland sammen med Troels Lund Poulsen til september.

I juni indtrådte Danmark i et partnerskab med Tyskland, Canada og Norge om maritim sikkerhed i Nordatlanten.

Tidligere i juni besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, også Grønland.

Den internationale opmærksomhed kommer, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt sin interesse for at få kontrol med Grønland.

Tidligere i år var USA’s vicepræsident, J.D. Vance, også på et kort besøg på den amerikanske militærbase Pituffik, som ligger i Grønland.

Både Grønland og Danmark har blankt afvist, at USA kan få kontrol med Grønland.

Europæiske ledere vil fortsætte med at styrke sanktioner, indtil der er en retfærdig og varig fred.

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra ledere af Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien, Finland, Polen, samt EU-præsident António Costa og formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen.

– Vi vil fortætte med at styrke sanktioner og brede økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi indtil der er en retfærdig og varig fred, lyder det.

De europæiske ledere byder samtidig den amerikanske præsident Donald Trumps bestræbelser på at stoppe krigen velkommen.

Det understreges desuden, at Ukraine har brug for sikkerhedsgarantier for at kunne forsvare landets suverænitet og grænser.

– Det vil være op til Ukraine at tage beslutninger om dets territorium. Internationale grænser må ikke ændres ved magt, lyder det.

Trump sagde forud for mødet fredag, at han er villig til at bidrage til sikkerhedsgarantier for Ukraine.

– Det bliver ikke i form af Nato. Der er nogle ting, der bare ikke kommer til at ske, sagde præsidenten ifølge CNN om bord på Air Force One.

To kilder med kendskab til sagen siger til Reuters, at Trump og europæiske ledere i en telefonsamtale lørdag har diskuteret sikkerhedsgarantier for Ukraine uden for Nato-regi men i lighed med Natos artikel 5.

Artikel 5 kaldes også for Natos musketered. Her forpligter medlemmerne af Nato sig på at forsvare ethvert land i alliancen, der måtte blive angrebet.

I et opslag på X understreger Zelenskyj, at der er brug for ægte og varig fred og ikke blot “endnu en pause mellem russiske invasioner”.

Zelenskyj har sagt til Donald Trump, at sanktioner mod Rusland bør blive styrket, hvis der ikke bliver et trilateralt møde, eller hvis Rusland forsøger at undgå at ende krigen.

– Sikkerhed skal garanteres pålideligt og på lang sigt med inddragelse af både Europa og USA, skriver den ukrainske præsident.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er noget bekymret ovenpå de seneste timer.

Det siger hun lørdag under en kort presseseance i Statsministeriet efter fredagens topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg har kunnet konstatere, at russerne har fortsat med at angribe, imens man har siddet til møde. Det kan ikke læses som andet, end at de har tænkt sig at fortsætte konflikten og angribe ind i Europa på den ene eller anden måde, siger hun.

Ifølge den amerikanske præsident blev det besluttet på topmødet at gå efter at lave en fredsaftale frem for en våbenhvile.

Mette Frederiksen frygter, at Rusland vil bruge en eventuel pause i kamphandlingerne i Ukraine til at komme stærkere tilbage.

Trods Trumps forsøg på en fredsaftale, tror statsministeren ikke på, at Putin ønsker fred.

– Jeg tror ikke, at vi kan tillægge Putins ord nogen værdi. Jeg tror ikke, at han ønsker fred, siger hun.

Spørgsmålet er så, hvad pointen med samtalerne er.

– Ja, det kan man også diskutere. Jeg erkender blankt, at jeg er mere på det hold, der tror på, man skal vinde militært over Rusland, fordi når de har viljen til at slå europæere ihjel, så bliver vi også nødt til at have viljen til at forsvare sig selv, siger hun.

Derfor er det allervigtigste også, at Europa fortsætter med at støtte Ukraine militært, lyder det fra statsministeren.

Det skal sikre, at Ukraine kan holde skansen og stå stærkere, når man eventuelt sætter sig ved forhandlingsbordet.

– Vi er allerede i gang med det, fordi der er et stadigt behov for både at få flere militærkapaciteter ind i Ukraine for at støtte deres egen produktion, som vi er dybt involveret i, siger hun og uddyber, at Europa skal støtte endnu mere.

Den amerikanske præsident har opfordret Ukraine til at indgå en aftale om at afslutte krigen efter mødet med Ruslands præsident, hvor der ikke blev indgået en aftale om våbenhvile.

Efter planen skal den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøge Washington D.C. mandag.

Her har Trump meldt ud, at han vil arrangere et møde med den russiske og ukrainske præsident, hvis mandagens møde går godt.

Natten over fortsatte Rusland og Ukraine krigen, som er den dødeligste i Europa i 80 år og har dræbt eller såret over en million fra begge sider.

Trump har tidligere truet Rusland med sanktioner, men har indtil videre ikke fulgt op på truslen, selv efter at Putin tidligere på måneden ignorerede en frist for våbenhvile.

5. B fra Sønderskov-Skolen var på vej hjem fra lejrskole i Silkeborg, da skoleklassen sent fredag eftermiddag var involveret i togulykken i Sønderjylland, hvor et tog blev afsporet, efter det ramte en gylletransport.

Det fortæller Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).

Klassen samles lørdag formiddag på skolen for at bearbejde oplevelsen, hvor der også vil være psykologer til stede, siger borgmesteren.

Der var 25 elever og to lærere om bord på toget. Ingen af eleverne eller de to lærere er kommet alvorligt til skade.

Kommunen indkaldte fredag aften kommunens krisestab, der drøftede, hvordan kommunen skulle håndtere ulykken. Her sad blandt andre kommunens kommunaldirektør og beredskabschef.

– Vi skulle jo finde ud af, hvad vores rolle var. Vi har koncentreret os fuldt ud om de lærere og elever fra Sønderborg, der var involveret i ulykken, siger Erik Lauritzen og tilføjer:

– Vi skulle for eksempel have styr på, at alle elever kom hjem fra ulykkesstedet. Vi skulle kommunikere til forældrene. Vi skulle have noget forplejning til sygehuset.

Borgmesteren kan ikke sige noget om, hvad der skal ske med skoleklassen i de kommende dage.

– Vi har heldigvis en rigtig god stab og en god skoleleder, der skal vurdere, hvad de næste skridt er. Og det kan jo være meget individuelt, hvad man har brug for efter sådan en ulykke, siger Erik Lauritzen.

Den sønderjyske borgmester sender sine tanker til de berørte familier.

– Jeg tænker på de familier, der er ramt af det her. De kommer aldrig af med de traumer. Det er en forfærdelig oplevelse, denne klasse har været ude for.

En kvinde på 60 år mistede livet ved sammenstødet.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er to i kritisk tilstand.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder lørdag ulykken for tragisk under en kort presseseance i Statsministeriet.

– Det er tragisk, og den type togulykke burde vi ikke opleve i Danmark, så det er klart, mine tanker går til ofrenes familier, siger hun og tilføjer:

– Alle mine tanker går til familie og pårørende og dem, der var til stede. Og så kommer der selvfølgelig et forløb efterfølgende om, hvad det var, der egentlig skete.

Alle parter er ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, enige om, at den bedste måde at stoppe krigen mellem Rusland og Ukraine er en fredsaftale fremfor en våbenhvile.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at fredagens møde med Putin gik “rigtig godt”. Det samme gjorde den efterfølgende telefonsamtale med Zelenskyj og forskellige europæiske ledere.

– Alle var fast besluttet på, at den bedste måde at afslutte den forfærdelige krig mellem Rusland og Ukraine på er at gå direkte til en fredsaftale, som vil afslutte krigen, og ikke blot en våbenhvileaftale, som ofte ikke holder, skriver Trump.

Han bekræfter desuden, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil komme til Washington mandag eftermiddag.

Hvis alt går i orden, vil der herefter blive planlagt et møde med Putin, lyder det.

Zelenskyj har lørdag skrevet på X, at Ukraine bakker op om et møde, hvor både Rusland, Ukraine og USA er repræsenteret. Et møde mellem tre parter kaldes også et trilateralt møde.

– Ukraine understreger, at nøglepunkter kan diskuteres på højeste niveau, og at et trilateralt format er passende til dette, skriver Zelenskyj på X.

En våbenhvile er normalt en aftale mellem to stridende parter om midlertidigt at indstille kampene. Det kan eventuelt være, mens der arbejdes på en permanent fredsaftale.

En fredsaftale er en mere perment aftale om fred, som markerer afslutningen på en krig.

Donald Trump mødtes fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det var deres første møde ansigt til ansigt siden 2019, da Trump var præsident første gang.

En lokofører og føreren af en gylletransport er fortsat i kritisk tilstand efter en togulykke fredag eftermiddag i Sønderjylland.

Det oplyser politiet på et pressemøde lørdag formiddag.

I en jernbaneoverskæring ved Bjerndrup syd for Aabenraa ramte et tog fra DSB en gylletransport.

Ved sammenstødet mistede en kvinde på 60 år livet. Politiet har ikke oplyst, om hun var passager i toget.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er to i kritisk tilstand. Desuden kom 24 andre til skade, oplyser politiet.

Blandt passagererne var 25 elever fra en 5. klasse og deres to lærere fra Sønderskov-Skolen i Sønderborg. De var på vej hjem efter at have været på lejrskole i Silkeborg.

I et opslag på Facebook forsikrer borgmester Erik Lauritzen (S) børn, lærere og forældre om, at mange vil støtte dem efter den uhyggelige hændelse.

Jernbaneoverskæringen er ikke forsynet med bomme. Derimod skal en klokke og lys advare trafikanter om, at et tog er på vej.

Om lyd og lys virkede på ulykkestidspunktet, er et af de spørgsmål, som Havarikommissionen nu ventes at få opklaret i samarbejde med politiet.

Ifølge politiet kom toget med “en forholdsvis høj hastighed”, da påkørslen skete.

På pressemødet oplyser Banedanmark, at sikkerheden ved overskæringen er planlagt til at være opgraderet i 2027.

Toget var på vej mod Sønderborg. InterCityLyn 951 skulle efter planen ankomme klokken 17.13, og på pressemødet deltager også DSB’s øverste chef.

– Det er en forfærdelig ulykke, der berører os alle, siger administrerende direktør Flemming Jensen.

– Jeg er dybt berørt over, at vores kunder og vores personale har været ude for en så tragisk ulykke, siger han.

Han opfordrer samtidig til, at man ikke drager forhastede konklusioner og hurtigt placerer skylden.

I Dansk Jernbaneforbund oplyser man, at man er i tæt kontakt med de berørte kolleger og desuden følger situationen nøje.

Lørdag fortsætter politiets teknikere og Havarikommissionen med deres arbejde på ulykkesstedet.

Hvornår strækningen atter åbnes for tog, er lørdag ikke afklaret. Foreløbig har DSB indsat togbusser mellem Tinglev og Sønderborg lørdag og søndag.

I Havarikommissionen siger lederen af jernbanesektionen, Klaus Seneca Jensen, at myndighedens undersøgelse risikerer at tage lang tid, men at man bestræber sig på at gøre det så hurtigt som muligt.

I forvejen arbejder Havarikommissionen med at undersøge omstændighederne ved en anden dødsulykke i en anden sønderjysk jernbaneoverskæring.

I juli mistede en 24-årig mand livet, da han i en varebil blev ramt af et tog i Kliplev.

Når Havarikommissionen skal undersøge fredagens togulykke i Sønderjylland, er der særligt ét spørgsmål, der skal besvares.

Kommissionen skal klarlægge, om jernbaneoverskæringen virkede efter hensigten, da et tog stødte sammen med en gylletransport og blev afsporet.

Det siger Kristian Madsen, der er ekspert i jernbaner og togmateriel hos Ingeniørforeningen (IDA) til Ritzau.

– Var der røde lys og klokker, der orienterede chaufføren ved overkørslen inden uheldet? Det er det første svar, man leder efter, siger han.

Og det kan kommissionen ved hjælp af dataudtræk relativt nemt få svar på, siger togeksperten.

– De her overkørsler er nye og moderne. Der findes data for, om der er lys i signalerne, og om klokkerne virker. Det kan man relativt nemt aflæse, siger han og tilføjer:

– Der er en log i toget, hvor man kan se alt data omkring toget. Og her kan man se, om overkørslen har været sikret. Togføreren får nemlig et signal i toget, der viser, om overførslen er sikker.

Der var ingen bomme ved jernbaneoverskæringen i Sønderjylland, og man vil formentlig drøfte, om der skal sættes bomme op, vurderer Kristian Madsen.

– Den første vej, man går, hvis man vil forbedre sikkerheden, det er bommene. Hvis man lige er fraværende i et øjeblik, kan man godt overse nogle røde lamper og klokker. Det er sværere med bomme.

Det er særligt af økonomiske hensyn, at man ikke har opsat bomme ved alle overskæringer, siger Kristian Madsen.

– Hvis man skal sikre alle overkørsler med bomme, skal man bruge mange millioner. Det altid en diskussion.

Lørdag formiddag er der pressemøde ved ulykkesstedet, og her oplyser Banedanmark, at signalsystemet ved jernbaneoverskæringen vil blive opgraderet i 2027.

Det omfatter blandt andet opsætningen af bomme, fortæller sikkerhedschef ved Banedanmark, Martin Harrow.

En 60-årig kvinde er død, to personer er i kritisk tilstand, og tre andre er kommet alvorligt til skade i togulykken, hvor toget blev afsporet i Sønderjylland syd for Bjerndrup.

Det er uvist, om den afdøde person befandt sig i toget eller landbrugskøretøjet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil rejse til Washington mandag for at mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Det skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

Den ukrainske præsident vil mødes med Trump for at “diskutere alle detaljer vedrørende afslutning på drabene og krigen”, skriver han.

– Jeg er taknemmelig for invitationen, lyder det videre.

Zelenskyj skriver desuden, at Ukraine støtter Trumps forslag om at holde et møde, hvor både Ukraine, Rusland og USA er repræsenteret.

– Ukraine understreger, at nøglepunkter kan diskuteres på højeste niveau, og at et trilateralt format er passende til dette, skriver han.

Donald Trump mødtes fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin. De to mødtes i den amerikanske delstat Alaska.

Efter mødet har Donald Trump talt i telefon med Zelenskyj og en række europæiske ledere for store nationer samt EU og Nato.

Ifølge Zelenskyj varede telefonsamtalen omkring halvanden time, hvoraf den første timestid var mellem Zelenskyj og Trump.

Her blev Zelenskyj informeret om hovedpunkterne fra mødet mellem Trump og Putin.

Zelenskyj understreger, at det ifølge ham er vigtigt, at europæere er involveret i alle faser for sammen med USA at give “pålidelige sikkerhedsgarantier”.

– Vi diskuterede også positive tegn fra amerikansk side angående deltagelse i at garantere Ukraines sikkerhed, skriver den ukrainske præsident.

Det er ikke kommet frem, nøjagtigt hvad Trump og Putin har talt om under fredagens møde.

De to præsidenter har beskrevet mødet som konstruktivt, og Trump sagde efterfølgende, at de er enige om “mange, mange punkter”. Men der er også nogle store punkter, hvor de ikke er enige, sagde Trump.

Den amerikanske præsident uddybede ikke, hvilke punkter de to er henholdsvis enige og uenige om.

Det er første gang siden 2019, at Trump og Putin mødes ansigt til ansigt. Zelenskyj var ikke inviteret til fredagens møde.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har haft en “længere” telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Efter samtalen med Zelenskyj har Trump talt i telefon med Nato-ledere, lyder det.

En talsperson fra EU-Kommissionen siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Trump har talt med den britiske premierminister Keir Starmer, den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske kansler, Friedrich Merz, Natos generalsekretær, Mark Rutte, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Ifølge talspersonen varede samtalerne med Zelenskyj og de europæiske ledere over en time.

Fredag mødtes Trump med Ruslands præsident, Vladimir Putin. De to mødtes ansigt til ansigt i den amerikanske delstat Alaska.

Efterfølgende har de to præsidenter beskrevet mødet som konstruktivt, men det er ikke kommet frem, præcist hvad de har talt om.

Mødet mellem Trump og Putin varede knap tre timer. Efterfølgende holdt de to et pressemøde, hvor de ikke besvarede spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Trump sagde, at der var “mange, mange punkter”, som de to præsidenter er enige om. Men der var også et par store punkter, hvor de ikke er enige, lød det.

Trump uddybede ikke, hvad de to ledere er henholdsvis enige og uenige om.

Trump har desuden sagt til Fox News, at der vil blive arrangeret et møde mellem Zelenskyj og Putin. Her rådede den amerikanske præsident samtidig Zelenskyj til at indgå en aftale med Rusland.

– Hør her, Rusland er en stormagt, og det er de ikke, lød det fra Trump.

Reuters

Antallet af døde efter et kraftigt regnvejr i Pakistan er steget til mindst 321 i løbet af de seneste to døgn.

Det oplyser Pakistans katastrofemyndigheder lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den kraftige regn har forårsaget pludselige oversvømmelser flere steder i det nordlige Pakistan.

Det er gået værst ud over den bjergrige provins Khyber Pakhtunkhwa. Her skal mindst 307 personer være døde, lyder det fra myndighederne.

I Pakistan betragtes jordskred og pludselige oversvømmelser som almindelige i sommermånederne. Men ifølge nyhedsbureauet Reuters er der kommet mere regn i Pakistan i løbet af de seneste uger, end der normalt gør.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Benjamin Netanyahu ikke var landets premierminister.

Det siger hun i et interview med Jyllands-Posten.

Hun understreger, at det er et anliggende for israelerne, men tilføjer:

– Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kommer efter, at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.

Til Jyllands-Posten lyder det fra statsministeren, at den israelske regering i den danske regerings øjne går for langt.

Mette Frederiksen peger blandt andet på den nye offensiv og på Israels begrænsninger af nødhjælp til Gazastriben.

En FN-støttet organisation advarede i juli om, at en hungersnød udspiller sig i det krigsramte område.

Statsministeren fastholder samtidig, at den danske regering står fuldt bag staten Israel, og at det er vigtigt ikke at præmiere den militante Hamas-bevægelse, skriver Jyllands-Posten.

Mette Frederiksen vil gerne udnytte Danmarks rolle som formandsland for EU til at øge presset på Israel og landets premierminister.

Det kan eksempelvis være med sanktioner og politisk pres.

Adspurgt af Jyllands-Posten om sanktioner imod Netanyahu også kan komme på tale, lyder svaret, at hun ikke udelukker noget på forhånd.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde fredag lokal tid, at Kinas præsident, Xi Jinping, har fortalt ham, at Kina ikke vil invadere Taiwan, mens Trump er præsident.

Det sagde han i et interview i mediet Fox News’ “Special Report”.

– Han sagde til mig: “Jeg vil aldrig gøre det, så længe du er præsident.” Præsident Xi fortalte mig det, og jeg sagde: “Nå, det sætter jeg pris på”.

– Men han sagde også: “Men jeg er meget tålmodig, og Kina er meget tålmodig”, sagde Trump.

Interviewet fandt sted, før Trump mødtes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, fredag.

Xi og Trump talte i telefon sammen i juni, hvilket var det første officielt bekræftede opkald mellem de to i Trumps anden præsidentperiode. Trump indtog præsidentembedet i januar. De to ledere mødtes i 2019 under Trumps første præsidentperiode.

Trump sagde også i april, at Xi havde ringet til ham, men specificerede ikke, hvornår opkaldet fandt sted.

Taiwan er en ø, der ligger omkring 180 kilometer øst for Kina.

Kina betragter Taiwan som del af sit territorium og har svoret at lade sig genforene med den demokratiske og separat styrede ø – om nødvendigt med magt.

Omvendt betragter Taiwan sig selv som en selvstændig stat. Øen har sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.

Den kinesiske ambassade i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., beskrev fredag Taiwan som “det vigtigste og mest følsomme emne” i forholdet mellem Kina og USA.

En talsmand for ambassaden ved navn Liu Pengyu opfordrer USA til at overholde ét-Kinapolitikken og at passe på forholdet mellem Kina og USA.

USA er Taiwans vigtigste våbenleverandør og internationale støtte. Alligevel fører USA en såkaldt ét-Kinapolitik og anerkender ikke Taiwan som en selvstændig nation. USA har ingen formelle diplomatiske forbindelser til øen.

Danmark fører samme politik.

Reuters

Flere politikredse melder, at de såkaldte puttefester – der fandt sted fredag og natten til lørdag – forløb nogenlunde roligt og uden anholdelser.

Det oplyser de til Ritzau tidligt lørdag morgen.

Hvert år tager unge til blandt andet Ulvedalene i Klampenborg for at fejre begyndelsen på gymnasiet.

Fredag gjaldt det i alt omkring 2500 unge, der i løbet af aftenen satte kurs mod Dyrehaven, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Nick Jensen.

Her forløb festen uden anholdelser. Der var dog mindre alvorlige tilfælde af tumult, fortæller vagtchefen.

– Mindre tumult blev korrigeret af betjentene dernede. Vi har stået lige ved siden af, når der er opstået tumult, siger han.

Omkring midnat stilnede festen så af.

– Dér begyndte der at falde så meget ro på, at vi stille og roligt kunne begynde at trække os fra området.

Vagtchefen afviser at sætte tal på, i hvilket omfang politiet var til stede i Ulvedalene.

– Vi har været nok til at håndtere, hvis der skulle opstå noget, siger han.

De seneste år er det blevet anslået, at der var mellem 4000 og 7000 til stede – altså noget flere end anslaget for fredag.

– Det er forløbet mere roligt. Vi har tidligere haft flere unge derude end i år, så dimensioneringen i forhold til området og stedets karakter har i vores optik været mere passende i år, siger Nick Jensen.

Også Københavns Politi har holdt øje med forsamlinger af festende gymnasieelever. Her gjaldt det Søndermarken på Frederiksberg, hvor der ligeledes bliver fejret puttefest .

– Med så mange unge mennesker samlet forløb det i nogenlunde ro og orden. Der har der ikke været bunkeslagsmål eller andet, siger vagtchef Anette Ostenfeldt.

Politiet var til stede ved Søndermarken til klokken 02.18, hvor langt de fleste af gymnasieeleverne havde forladt området, og hvor politiet derfor kunne gøre det samme.

– Da der var allerflest unge omkring klokken 22, var der cirka 2000, siger Ostenfeldt.

Heller ikke her resulterede festen i nogen anholdelser.

– Der er nogle unge, som vi har hjulpet med at få kontakt til forældre, så de kunne komme hjem. Og der har været lidt tumult derude også. Lidt uvenskab, siger hun.

I Fælledparken var der ifølge vagtchefen desuden en forsamling på omkring 200 gymnasielever.

Den amerikanske førstedame, Melania Trump, har skrevet et personligt brev om børn i Ukraine og Rusland til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger to unavngivne embedsmænd fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kilderne afleverede præsident Donald Trump brevet fra førstedamen til Putin under det møde, der fandt sted fredag mellem de to præsidenter.

Hverken Melania Trump eller Putin har umiddelbart bekræftet, at hun skal have skrevet et sådant brev til den russiske præsident.

Trump og Putin mødtes i Anchorage i den amerikanske delstat Alaska, hvor de under et knap tre timer langt møde drøftede mulighederne for fred i Ukraine.

Melania Trump deltog ikke i Trumps tur til topmødet i Alaska.

De unavngivne embedsmænd ønsker ikke at udtale sig om, præcis hvad der står i brevet til Putin. De fortæller dog, at førstedamen i brevet blandt andet nævner børn, der er blevet bortført under krigen.

Ukraine har tidligere meldt om bortførelser af titusindvis af børn, der er blevet tvunget til Rusland eller områder kontrolleret af Rusland. Det skal være sket uden familiernes samtykke, og Ukraine mener, at der er er tale om en krigsforbrydelse.

Tidligere har Rusland sagt, at ukrainske børn er blevet bragt til Rusland for at beskytte dem fra kamphandlingerne i Ukraine.

FN’s menneskerettighedskontor har vurderet, at Rusland har påført millioner af ukrainske børn lidelser og krænket deres rettigheder, siden Rusland indledte en invasion af Ukraine i 2022.

Fredagens møde mellem Trump og Putin resulterede ikke i en fredsaftale.

Trump sagde på et efterfølgende pressemøde, at de dog gjorde fremskridt.

I et interview med Fox News efter pressemødet sagde Trump så, at han venter, at der vil blive arrangeret et møde mellem Putin og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj – og muligvis Trump selv.

Volodymyr Zelenskyj var ikke del af fredagens møde i Alaska, og Ukraine var ikke repræsenteret i drøftelserne.

Der vil blive arrangeret et møde mellem Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, til Fox News efter et møde med Putin fredag.

– Det er egentlig op til præsident Zelenskyj at få det gjort. Og jeg vil også sige, at de europæiske nationer er nødt til at involvere sig lidt.

Det er uklart, om Trump med sin udtalelse mener, at Zelenskyj bør planlægge et møde med Putin eller få en aftale om våbenhvile i hus.

– Men det er op til præsident Zelenskyj. Og hvis de kunne tænke sig det, vil jeg også komme til næste møde.

– De vil nu arrangere et møde mellem præsident Zelenskyj og præsident Putin – og mig selv, antager jeg, siger Trump.

Da Trump bliver spurgt til, hvad han vil råde Zelenskyj til, svarer han:

– (Han skal, red.) lave en aftale. Ja. Hør her, Rusland er en stormagt, og det er de ikke. De er fantastiske soldater, siger Trump.

Det fremgår ikke, hvem Trump refererer til som fantastiske soldater.

Han siger videre til Fox News, at han og Putin under deres møde forhandlede om punkter som Nato, sikkerhedsforanstaltninger og det, han betegner som jord.

Putin har ikke efter mødet meldt ud, at der skal være et møde med Zelenskyj på trapperne.

Zelenskyj har ikke umiddelbart kommenteret Trump og Putins møde, der fandt sted i den amerikanske delstat Alaska. Det er første gang, at Trump og Putin mødes siden 2019, og siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.

På mødet havde hver præsident to rådgivere med, men de to fik også anledning til at tale under fire øjne, siger Trump til Fox News efter mødet.

Da han bliver spurgt til det, svarer han:

– Ja, det havde jeg. Det havde jeg faktisk efter vores taler. Han holdt en rigtig god tale, og jeg afsluttede det (pressemødet, red.). Efter det talte vi sammen. Lige efter det talte vi meget oprigtigt, siger han.

Mødet mellem Trump og Putin varede knap tre timer. Zelenskyj var ikke inviteret.

Reuters

Politiet efterlyser en 42-årig mand, som er undveget fra Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, hvor han afsoner en dom.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michael Henriksen.

– Han afsoner en dom på en lukket psykiatrisk afdeling.

– Vi henviser til, at man ringer til os og ikke selv tager kontakt, hvis man træffer ham, siger han.

Manden er sidst set på afdelingen klokken 23.00, og politiet leder efter ham i området. At undvige betyder, at man flygter fra et fængsel eller en lignende institution.

Michael Henriksen kan ikke sige noget om, hvorvidt manden er farlig.

– Vi har ingen oplysninger om, at han er farlig. Men eftersom han er anbragt på en psykiatrisk afdeling, kan der selvfølgelig være nogle ting i den henseende.

– Vi henviser bare til, at man ringer til os i stedet for at begynde selv at henvende sig til ham, siger han.

Michael Henriksen kan ikke oplyse, hvad manden er dømt for.

Manden hedder Zakaria Lahmidi og beskrives af politiet på det sociale medie X som 170 centimeter høj med kort mørkt hår. Han er iført en blå sygehusskjorte, hvid T-shirt, blå sygehusbukser og brune sko.

Politiet kommer i opslaget ikke ind på, hvad der er gået forud for, at manden er flygtet fra stedet.

Borgere kan kontakte politiet på 114, hvis de ser ham.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at mødet med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har ført til en aftale vedrørende krigen mellem Rusland og Ukraine.

Under det knap tre timer lange topmøde gjorde de to præsidenter dog store fremskridt, siger Trump efter mødet på et pressemøde, hvor Putin deltager.

– Der var mange, mange punkter, vi var enige om – de fleste af dem, lyder det fra Trump.

– Jeg vil sige, (at der er, red.) et par store punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål, men vi har gjort fremskridt. Så der er ingen aftale, før der er en aftale.

Trump uddyber ikke yderligere, præcis hvad han og Putin er blevet enige om.

De to præsidenter besvarer ikke spørgsmål fra de fremmødte journalister under pressemødet og udtaler sig hver på under ti minutter.

Trump siger på pressemødet også, at han vil ringe til Nato og til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at fortælle om mødet med Putin.

Fra Trump lød det forud for mødet, at formålet var at komme tættere på et topmøde, hvor også Zelenskyj er inviteret.

Ukraine var således ikke repræsenteret på fredagens møde, der fandt sted på militærbasen Elmendorf-Richardson i den amerikanske delstat Alaska.

Fra Putin lyder det under pressemødet, at Rusland er oprigtigt interesseret i at afslutte konflikten med Ukraine.

– Jeg forventer, at dagens aftaler vil blive et referencepunkt, ikke kun for at løse det ukrainske problem, men også for genoprettelsen af professionelle, pragmatiske forbindelser mellem Rusland og USA.

Heller ikke Putin uddyber, hvad de to præsidenter på mødet blev enige om.

Den russiske præsident advarer samtidig Ukraine og landets europæiske støtter mod at skabe det, han kalder forhindringer på vejen mod fred.

Han forventer af landene, at de ikke vil stoppe udviklingen igennem provokationer og intriger, siger han.

Det er umiddelbart uklart, præcis hvad næste skridt i samtalerne mellem de to vil være. Trump siger på pressemødet, at han sikkert snart vil se Putin igen.

– Next time in Moscow (Næste gang i Ruslands hovedstad, Moskva, red.), lyder det på engelsk fra Putin.

– Det kunne jeg godt se ske, lyder svaret fra Trump ifølge AFP.

Det er Trump og Putins første fysiske møde siden 2019.

Reuters

En 60-årig kvinde er død, og flere er tilskadekomne efter en togulykke i Sønderjylland syd for Bjerndrup fredag.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Fem personer er svært tilskadekomne, hvoraf to er i kritisk tilstand. 22 personer er kommet lettere til skade.

106 personer var involveret i ulykken, lyder det i pressemeddelelsen.

– På toget var blandt andre en skoleklasse fra Sønderborg Kommune. Ingen af eleverne eller de to lærere er kommet alvorligt til skade. Sønderborg Kommune har indbudt eleverne og deres pårørende til et møde lørdag på skolen, hvor der er krisepsykologer til stede.

Politiet vil give seneste nyt om ulykken under et pressemøde klokken 10.00 lørdag ved ulykkesstedet. Her vil også Brand og Redning Sønderjylland, Banedanmark og DSB deltage.

Politiets droner og hunde har gennemgået området.

– I øjeblikket arbejder en kran på stedet, som løfter nogle af de havarerede vogne for at sikre, at der ikke er yderligere tilskadekomne på stedet, skriver politiet i pressemeddelelsen udsendt kort før klokken 00.30.

Vagtchef Michael Henriksen oplyser, at politiet vil arbejde på stedet “nogle timer endnu”.

I forbindelse med ulykken havde politiet oprettet et såkaldt opsamlingssted, lyder det i pressemeddelelsen.

– Her blev der taget hånd om både passagerer og pårørende. Omkring klokken 22.00 lukkede stedet ned, da der ikke var flere passagerer eller pårørende på stedet.

Ulykkesstedet er fortsat spærret, skriver politiet.

– De passagerer, som måtte have bagage i det forulykkede tog, beder vi om at have tålmodighed.

Den 60-årige kvindes pårørende er underrettet. Der oplyses hverken alder eller køn på de tilskadekomne.

DSB har tidligere på aftenen oplyst, at toget var et InterCityLyn 951 med planlagt ankomst i Sønderborg klokken 17.13.

Region Syddanmark oplyste tidligere på aftenen, at tilskadekomne fra ulykken er sendt til flere forskellige sygehuse i Tyskland og Jylland samt Odense Universitetshospital.

Politiet konstaterede tidligere på aftenen, at toget blev afsporet efter et sammenstød med et landbrugskøretøj.

Det er uvist, om den afdøde kvinde befandt sig i toget eller landbrugskøretøjet.

Transportminister Thomas Danielsen har tidligere på aftenen kaldt ulykken for “en dybt tragisk ulykke”.

Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy er blevet godkendt til behandling af fedtlever i USA.

Det skriver den danske medicinalvirksomhed i en pressemeddelelse.

Det er den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, der har godkendt vægttabsmidlet.

Ifølge selskabet selv gør det Wegovy til det første GLP-1-middel, der er godkendt i USA til behandling af voksne i kombination med en kost med færre kalorier og øget fysisk aktivitet.

Wegovy indeholder stoffet semaglutid, der nedsætter appetitten ved at skabe en mæthedsfølelse i hjernen og giver vægttab. Det tilhører en gruppe af lægemidler kaldet GLP-1. GLP-1 produceres også naturligt i tarmen.

Midlet er godkendt til at behandle sygdommen i en dosis på 2,4 milligram, der ifølge MarketWire er den højeste dosis, som det kommer i.

Fedtlever udgør ifølge Novo Nordisk en betydelig byrde for sundhedssystemet i USA, da det påvirker cirka fem procent af befolkningen. Ubehandlet kan fedtlever føre til leverkræft eller levercirrose og i værste tilfælde levertransplantation.

Ifølge MarketWire steg aktien i Novo Nordisks amerikanske notering 0,9 procent til 52,90 dollar efter godkendelsen. Det svarer til cirka 337,32 kroner.

Herhjemme lukkede aktien i 325,90 kr. efter et plus på 0,4 procent.

Novo Nordisk har set ind i flere udfordringer den seneste tid.

Selskabet nedjusterede sine forventninger til årets vækst i slutningen af juli. Det sendte aktien ned i det største fald nogensinde på mere end 23 procent.

I begyndelsen af august havde selskabet tabt 1,78 milliarder kroner på sin investering for 2025.

Tidligere på måneden tiltrådte en ny direktør selskabet, den iranskfødte østriger Mike Doustdar. Han understregede, at virksomheden har travlt med at rette op, og at den vil satse endnu hårdere på diabetes og fedmebehandling.