Seneste nyheder

De jordiske rester af Frans af Assisi bliver for første gang fremvist for den brede offentlighed, og i den kommende måned ventes tusindvis af pilgrimme at benytte sig af muligheden for at se ham.

Fremvisningen begyndte søndag i Frans’ basilika i den italienske by Assisi.

Omkring 400.000 mennesker har reserveret adgang til at se ordensstifteren, oplyser Franciskanerordenen.

Folk vil få mulighed for at se hans rester, et skelet fra det 13. århundrede, frem til 22. marts. Det sker i anledning af 800-året for hans død i år 1226.

Frans af Assisi grundlagde tiggermunkeordenen franciskanerne efter at have givet afkald på sine penge og arv. Han blev helgenkåret blot to år efter sin død af pave Gregor IX.

Kirken, hvor fremvisningen finder sted, vil lukke grupper ind på 750 mennesker ad gangen. Det sker hver halve time fra klokken 07.00.

– Det var en meget bevægende morgen. En unik begivenhed, og jeg satte stor pris på den, sagde 65-årige Nicoletta Benolli på vej ud af Frans’ basilika.

Også i 1978 blev de jordiske rester af Frans af Assisi fremvist, men det var for en begrænset skare af mennesker og kun i en dag.

En boks af plexiglas med Frans’ jordiske rester fremvises foran basilikaens alter. Folk må røre det ydre glas.

At være så tæt på skelettet gør “tingene meget virkelige”, sagde Benolli, der var rejst fra Verona i det nordlige Italien til Assisi i det centrale Italien.

– Nogle gange tvivler vi, men i disse øjeblikke står vi med sandheden foran os. Vi har chancen for at se den og røre den, sagde hun.

Resterne af Frans ligger på et hvidt silkeklæde. Mange pilgrimme gjorde søndag korsets tegn eller knælede ved boksen.

Den helgenkårede Frans har ligget i en stensarkofag i århundreder. Lørdag blev kisten bragt frem fra krypten, hvor den har ligget.

Tiggermunkeordenerne opstod i 1200-tallet og kræver, at både medlemmer og institutionen som sådan ikke har nogen ejendomme, skriver Lex – Danmarks Nationalleksikon. De fire store tiggermunkeordener er franciskanerne, dominikanerne, karmeliterne og augustinereremitterne.

AFP

Togene holder mandag formiddag stille mellem Vejle og Hedensted efter en personpåkørsel.

Det skriver DSB på sin hjemmeside lidt efter klokken 09.00.

– Vi afventer politiets arbejde på stedet, lyder det.

Sydøstjyllands Politi har oplyst til TV Syd, at det er på vej til stedet. Men det har ikke ønsket at uddybe, hvad anmeldelsen helt præcist går ud på.

Ifølge en passager, som mediet har talt med, har togchaufføren fortalt passagererne, at en person er blevet ramt.

Derudover er det sparsomt med informationer om hændelsen.

Der opnås næppe enighed om en ny sanktionspakke mod Rusland på et møde mandag blandt EU’s udenrigsministre.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun henviser til udtalelser fra Ungarn, som er stærkt utilfreds med, at der ikke flyder russisk olie til landet via en rørledning, der går gennem Ukraine.

Søndag sagde Ungarn, at det vil blokere for pakken, som skal blive den 20. af slagsen.

Kallas mener ikke, at det ser ud til, at landet vil ændre holdning mandag.

Der har været lukket for russisk olie til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen siden 27. januar, hvor et russisk droneangreb ifølge Ukraine ramte udstyr til rørledningen i det vestlige Ukraine.

Slovakiet og Ungarn siger, at Ukraine er skyld i det langvarige forsyningsnedbrud.

– Indtil Ukraine igen lader olie komme til Ungarn og Slovakiet via Druzjba-rørledningen, så vil vi ikke lade beslutninger, som er vigtige for den ukrainske regering, blive vedtaget, skrev Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, søndag på X.

EU-landene vil nu forsøge at få Ungarn til at ændre sin tilgang. Det siger Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, ifølge Reuters.

Den 20. sanktionspakke skal gå efter Ruslands energieksport.

Tirsdag fastslog EU-kommissær for økonomi Valdis Dombrovskis, at EU som led i pakken vil gå videre med et totalt forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport.

EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til den 20. sanktionspakke mod Rusland i begyndelsen af februar.

I den forbindelse fastslog Ursula von der Leyen, at et komplet forbud mod maritime tjenesteydelser til russisk olieeksport vil ramme Rusland hårdt.

– Rusland kommer kun til forhandlingsbordet med oprigtige intentioner, hvis det bliver presset til det. Det her er det eneste sprog, Rusland forstår, sagde hun i den forbindelse.

FC København har fyret sportsdirektør Sune Smith-Nielsen med øjeblikkelig virkning.

Det skriver klubben på sin hjemmeside mandag morgen.

– Vi må desværre konstatere, at vi i denne sæson hverken har set den nødvendige udvikling eller de forventede resultater.

– De foretagne dispositioner har ikke indfriet vores forventninger, og på den baggrund har vi vurderet, at der ikke var det rigtige match for fremtiden, siger bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Henrik Møgelmose.

FC København ligger aktuelt nummer syv i Superligaen efter en stribe skuffende resultater. Blandt andet er foråret åbnet med blot ét point i tre ligakampe.

Smith-Nielsen har desuden været ansvarlig for spillerhandler. Han hentede i sommer med blandet succes blandt andre Youssoufa Moukoko, Mads Emil Madsen, Dominik Kotarski og Junnosuke Suzuki til klubben.

Det skete, efter klubben havde vundet både mesterskabet og pokalturneringen sidste sommer. Siden fulgte en kvalifikation til Champions Leagues gruppespil, hvori man sluttede som nummer 31 af 36 hold.

– Vi har evalueret udviklingen indgående og kan konkludere, at udfordringerne er ganske alvorlige. Det er ikke foreneligt med FC Københavns ambitioner, og det kræver handling og forandring, siger Møgelmose.

Smith-Nielsen afløste i sommeren 2024 Peter “PC” Christiansen som sportsdirektør. Inden da var han med til at opbygge klubbens talentafdeling.

– Der skal lyde en stor tak til Sune for det imponerende arbejde, han har udrettet på FCK Talent, og for hans bidrag som sportsdirektør.

– I sine 17 år i klubben har Sune udvist en særlig dedikation til FC København, og vi vil gerne sige oprigtigt tak for det store engagement, han har lagt i klubben, skriver Møgelmose.

FCK tilføjer, at man har igangsat søgningen af en ny mand til posten. Indtil da vil direktør Jacob Lauesen varetage de administrative opgaver sammen med andre i ledelsen.

FCK er forsvarende dansk mester, men risikerer helt at misse top-6 og mesterskabsspillet i denne sæson.

En sejr over Randers FC søndag eftermiddag i grundspillets sidste runde sikrer holdet top-6, og uafgjort er også nok, hvis Viborg samtidig taber til FC Nordsjælland.

Tidligere borgmester i Køge Marie Stærke (S) bliver fremover lobbyist.

Hun bliver en del af konsulentvirksomheden Rud Pedersen og trækker sig i den forbindelse som næstformand for Socialdemokratiet.

– Jeg har siddet for bordenden i Køge i mere end 15 år og ved, hvordan kommuner prioriterer og træffer beslutninger.

– Den indsigt vil jeg bringe i spil for virksomheder, der skal navigere i samspillet mellem politik, strategi og forretning, siger Marie Stærke til Altinget

Marie Stærke trak sig fra lokalpolitik i november 2025 efter nederlaget ved kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet gik stort tilbage landet over.

Partiet sidder fortsat på regeringsmagten forud for folketingsvalget, som skal finde sted inden udgangen af oktober.

Marie Stærke var borgmester i 15 år og nåede 24 år i lokalpolitik, men måtte overgive borgmesterkontoret til Venstres spidskandidat, Ken Kristensen.

Hun bekræfter, at hun i samme ombæring trækker sig som næstformand for Socialdemokratiet ved partiets kommende hovedbestyrelsesmøde.

– Jeg har været en del af kommunalpolitik i næsten hele mit arbejdsliv. Nu får jeg mulighed for også at rådgive fra den private side og hjælpe kunder med at koble deres strategi til den politiske virkelighed og skabe løsninger, der virker i praksis, siger Marie Stærke til Altinget.

Mødet finder sted 25. februar.

Mads Nipper stopper som formand for bestyrelsen i FLSmidth ved den årlige generalforsamling i marts.

Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse.

I stedet indstilles Lene Skole til bestyrelsen med det formål at udpege hende til ny formand.

Lene Skole er i dag blandt andet formand for Ørsteds bestyrelse.

FLSmidth har de seneste år været i gang med en transformation, hvor selskabet er gået fra at agere både inden for cementindustrien og mineindustrien til i dag kun at være fokuseret på mineindustrien.

– Efter en succesfuld transformation er FLSmidth nu et mindre og mere fokuseret selskab, og vi har besluttet, at bestyrelsens sammensætning og fokus også skal afspejle det, siger Mads Nipper i meddelelsen.

Derfor har han besluttet, at det er tid til at stoppe som formand, lyder det.

Også næstformand Christian Bruch og bestyrelsesmedlem Thrasyvoulos Moraitis har besluttet ikke at søge genvalg ved den kommende generalforsamling, som afholdes 24. marts, skriver FLSmidth.

Folketinget har brugt enorme summer på forsvaret af Danmark, men endnu en gang er man ved at løbe tør for penge til oprustning og sikkerhed.

Der er ni milliarder kroner tilbage, efter at der er afsat 365,1 milliard kroner til oprustning af det danske forsvar i perioden 2024-2033.

Det oplyser Forsvarsministeriet i et svar til Ritzau.

– Af den samlede ramme til løft af forsvar og sikkerhed har regeringen og forligskredsen på nuværende tidspunkt udmøntet samlet cirka 356 milliarder kroner, lyder det i en mail.

Oprustningen sker efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine for fire år siden.

Selv om Danmark har brugt mange penge, er der lang vej igen ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

– Jeg synes ikke engang, vi er på linje. Jeg synes faktisk ikke, at vi er der, hvor vi skal være endnu, hvis vi skal kunne løse de opgaver, vi kigger ind i. Vi løber stadigvæk efter et tog, der har forladt perronen, siger han.

De lavest hængende frugter er plukket for at signalere handlekraft, mener han.

Fremadrettet er udfordringerne blandt andet at etablere og udruste den tunge brigade og at ansætte flere soldater til at bemande de mange våbensystemer, som indkøbes, hvilket kan tage lang tid.

Hidtil har Danmark været i krig i Afghanistan og Irak, men at opruste over for Rusland er en anden udfordring.

– Man skal købe ind til en form for krig, som man ikke troede, var sandsynlig, og det er bare ufatteligt dyrt. Så er der det nye med droner, hvor vi endnu ikke rigtigt har købt noget, fordi vi ikke kan finde ud af, hvordan vi vil gribe den nye udfordring an, siger lektoren.

Det er ikke første gang, at pengekassen er ved at være tom, og den er tidligere blevet fyldt op.

Det er forventningen, at der vil blive afsat flere penge i forbindelse med regeringens økonomiske plan frem mod 2035, som ventes fremlagt snart. Og der venter store udgifter til flere anskaffelser i fremtiden.

Regeringen vil fra 2030 bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed. Det blev aftalt på Nato-topmødet i Haag i 2025.

Siden 2022, hvor regeringen tiltrådte, har Finansministeriet flere gange løftet udsigterne til, hvor godt det går i Danmark. Samlet er der fundet over 100 milliarder kroner ekstra, hvilket gør, at Danmark har stået godt under oprustningen.

Danmark har blandt andet brugt penge på yderligere 16 F-35-kampfly, luftforsvarssystemer, artillerisystemer, delaftale for flåden, Arktis, udvidet værnepligt og opbygning af en tung brigade, som er et krav fra forsvarsalliancen Nato.

Danmark er en af Ukraines fremmeste støtter, både politisk og økonomisk.

Der er brugt 68,8 milliarder kroner i perioden 2023-2028 på militær støtte til Ukraine. Dertil kommer udgifter til den civile støtte, som Udenrigsministeriet tidligere har oplyst, har været på syv milliarder kroner siden invasionen.

Der er afsat 75,6 milliarder kroner i perioden, og dermed resterer der 6,8 milliarder kroner i Ukrainefonden.

Stadig flere danskere åbner en aktiesparekonto, og i 2025 har stigningen været rekordhøj.

Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

I 2025 åbnede 167.000 danskere en aktiesparekonto.

Dermed er der nu 658.000 eller mere end en ud af ti danskere, der ejer sådan en konto.

En aktiesparekonto er en særlig konto, som er tilknyttet et aktiedepot. Man kan bruge kontoen til at investere i aktier og aktiefonde.

Man betaler 17 procent i skat af afkastet i modsætning til den normale skat på aktiegevinster, som er på mindst 27 procent.

Også i 2024 blev der åbnet mange nye aktiesparekontoer. Den samlede vækst i 2024 og 2025 var på 302.000 nye kontoer, hvilket er mere end i ordningens første fire leveår fra 2019 til 2022.

Line Munkholm Haukrogh, som er direktør i Finans Danmark med ansvar for investering, digital innovation og samfundsomstilling, pointerer, at investeringslysten har været stor de seneste år.

Det har smittet af på interessen for at åbne en aktiesparekonto, mener hun.

Alligevel er ordningen ifølge Line Munkholm Haukrogh langt fra at være “folkeeje”, og den er også stadig mere udbredt i lande som Sverige og Norge.

– Derfor er der fortsat behov for at se på, hvordan aktiesparekontoen kan gøres mere attraktiv, så den for alvor kan forløse sit potentiale, siger Line Munkholm Haukrogh i pressemeddelelsen.

Finans Danmark peger på to tiltag, som interesseorganisationen mener, kan gøre en forskel.

For det første mener organisationen, at indskudsloftet bør hæves til mindst en halv million kroner. I 2026 er indskudsloftet på 174.200 kroner, mens det året før var på 166.200 kroner.

Derudover så Finans Danmark gerne, at ordningen udvides, så den kan bruges til at investere i andet end aktier.

I dag kan en aktiesparekonto bruges til at investere i aktier og fonde, som primært investerer i aktier.

Dermed kan man ikke investere i obligationer eller obligationsfonde gennem en aktiesparekonto.

Men det vil gøre kontoen mere attraktiv for eksempelvis personer med kort tidshorisont og lav risikovillighed, hvis ordningen udvides, lyder argumentet.

Mens aktier er en ejerandel af en virksomhed, er obligationer gældsbreve, hvor man som investor låner penge til en virksomhed eller en stat.

Obligationer har forskellig risiko, men regnes normalt som en mere sikker investering end aktier.

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for eksempelvis banker, realkreditinstitutter, kapitalforvaltere og investeringsfonde.

Drone- og missilangreb fra Rusland natten til mandag har kostet mindst tre personer livet.

Det melder regionale embedsmænd i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AFP mandag morgen.

Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, som ligger i det sydlige Ukraine, siger, at to personer blev dræbt, da regionen blev ramt af droner.

Angrebet var rettet mod industriel-, energimæssig og civil infrastruktur, skriver han på beskedtjenesten Telegram.

Guvernøren melder samtidig mindst tre personer såret. Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af dem er i livsfare.

I regionen Zaporizjzja, der også ligger sydligt i Ukraine, har et droneangreb mod byen med samme navn kostet en 33-årig mand livet, siger regionens militærchef, Ivan Fedorov, ifølge AFP.

Ifølge militærchefen var det dødelige droneangreb her rettet mod industrifaciliteter.

Ivan Fedorov siger, at også en anden person blev såret i angrebet.

AFP beskriver byen Zaporizjzja som et stort industrielt knudepunkt tæt på frontlinjen, der jævnligt udsættes for angreb, efterhånden som russiske styrker øget presset mod det sydøstlige Ukraine.

Længere mod nord har et missil ramt i distriktet Kholodnohirskyj i Kharkiv, lød det tidligere på natten fra Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov.

Borgmesteren meldte ikke umiddelbart om nogen tilskadekomne, men ifølge AFP har redningsmandskab arbejdet på stedet.

Nattens angreb fandt sted, efter at en bølge af russiske missiler og droner søndag ramte energiinfrastruktur, jernbaner og boligområder over hele Ukraine, hvor hovedstaden Kyiv ifølge AFP var blandt de hårdest ramte områder.

En mand blev meldt dræbt, og flere end 12 mennesker blev såret i og omkring hovedstaden, lød det.

Tirsdag 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Der er forsvindende få statuer af historiske eller nulevende kvinder rundt omkring på danske torve og pladser, men det kan der snart blive gjort noget ved.

Kulturministeriet indstiller til Folketingets Finansudvalg, at der afsættes 10 millioner kroner til at opføre statuer af navngivne kvinder. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Indstillingen kommer, efter at en undersøgelse fra Museum of Art in Public Spaces i Køge har vist, at der findes 483 statuer af mænd med historisk betydning i Danmark, mens det tilsvarende tal for kvinder blot er 43.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at et udvalg under Kulturministeriet har udarbejdet en database over 3000 kvinder – nulevende og døde – som kunne fortjene en statue.

Udvalget, der er forankret på Aalborg Universitet, har fået hjælp af de 3834 forslag, som er indkommet fra danskere med en mening om, hvilke kvinder, der bør hyldes og huskes.

Udvalget har samtidig lavet en top 100-liste over de kvinder, der efter udvalgets mening har en særlig national betydning.

De 15 navne, der optrådte hyppigst blandt de indsendte forslag, blev automatisk tilføjet til denne liste.

På top 100-listen finder man blandt andet dronning Thyra, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og håndboldspilleren Anja Andersen.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere varslet, at han vil sætte midler af i en flerårig pulje, der skal skaffe mere kunst af betydningsfulde kvinder i det offentlige rum.

Han understreger dog, at det bliver Statens Kunstfond, der skal afgøre, hvilke projekter, der skal støttes.

– Jeg håber, pengene vil give anledning til fantastisk kunst, lokal stolthed og ikke mindst oprejsning til de fantastiske kvinder, som har formet vores lands rige historie, siger han.

Midlerne i puljen kan søges bredt, men det kræver en medfinansiering på 50 procent at få støtte.

Denne uge starter vejrmæssigt gråt og vådt, men den slutter med lidt sol og varme.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Der er nok det spæde forår, vi begynder at se. Vi kan få bugt med de snebyger, der ligger rundt omkring, siger han.

Mandag starter med en ordentlig omgang gråvejr og regndråber. I første omgang vil det falde som sammenhængende regn, inden det samler sig i byger hist og pist.

Særligt tidligt på dagen vil vejret være diset og stedvist tåget, mens temperaturen kommer op på 3-7 grader.

– Om aftenen og natten til tirsdag fortsætter gråvejret. Vi kommer ned nær frysepunktet nogen steder og måske enkelte steder lige under, siger Klaus Larsen.

Tirsdag og onsdag byder også på gråvejr med lidt dis, tåge og regn. Mens temperaturen tirsdag vil ligge på 1-6 grader, ser den onsdag ud til at stige.

Der kan onsdag nemlig gå hul i skydækket – særligt over den sydlige del af Danmark – og sker det, kan temperaturen komme helt op på 12-13 grader.

Og den tidlige forårsstemning stopper ikke dér.

– Torsdag og fredag bliver det knap så gråt med lidt eller nogen sol flere steder. Dog kommer der også perioder, hvor det er lidt mere skyet, og der kan komme lidt dryp, siger meteorologen.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 grader, mens den i de sydlige egne kan snige sig op på 12 grader.

– De mest frosne skal nok beholde den store vinterfrakke på et par dage endnu, men vi andre kan godt begynde at tage lidt mindre tøj på, siger Klaus Larsen.

Det højtryk, der den seneste tid har ligget og styret vejret over Danmark, er blevet skubbet væk, forklarer han.

– Det bliver nu aflyst af fronter, som vi får ind vestfra. Vi er ved at nærme os noget, der smager lidt mere af forår.

76 procent herboende ukrainere ønsker at blive i Danmark, selv hvis deres hjemby ikke længere var påvirket af krigen.

Det viser en ny analyse lavet af forskere fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er sendt ud til alle 22.000 herboende voksne ukrainere. Af dem har godt 7000 svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

21 procent af de adspurgte ønsker at rejse hjem, når deres hjemby er sikker, viser analysen. 3 procent vil gerne rejse hjem med det samme.

Analysen offentliggøres, dagen før krigen i Ukraine går ind i sit femte år. Tirsdag 24. februar er det fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet.

Det er ifølge Rockwool Fonden fjerde gang, at ukrainerne i Danmark svarer på spørgeskemaundersøgelsen.

Lysten til at blive i Danmark er steget med tiden.

I 2023 ønskede 50 procent at blive, selv efter at deres hjemby var blevet sikker. Sidst spørgeskemaet blev sendt ud, lød tallet på 69 procent.

Undersøgelsen viser også, at familieforhold spiller en rolle for, om man ønsker at blive eller rejse hjem.

77 procent af de ukrainere, der ikke har en partner eller børn i Ukraine, ønsker at blive i Danmark. Blandt de ukrainere, der har en partner eller børn i Ukraine, ønsker 63 procent at blive i Danmark.

Siden krigen brød ud, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.

Rockwool Fonden har ikke undersøgt en direkte sammenhæng mellem ønsket om at blive og en tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Blandt andet nedlagte plejecentre, skoler og ungdomsboliger bruges til at indkvartere ukrainske flygtninge, har Kommunernes Landsforening (KL) oplyst.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er vred over, at Grønlands regeringschef har takket nej til et hospitalsskib fra USA.

– Skam dig, premierminister Jens-Frederik Nielsen (Grønlands regeringschef, red.). Præsident Trump og USA bekymrer sig, lyder det i et længere opslag fra Jeff Landry på det sociale medie X.

Donald Trump skrev natten til søndag dansk tid i et kryptisk opslag på sin sociale platform, Truth Social, at et amerikansk hospitalsskib, der skal tage sig af mange syge mennesker, er på vej til Grønland.

Donald Trumps opslag var tilføjet et AI-genereret billede af et hospitalsskib med navnet USNS Mercy og et amerikansk flag.

Grønland har dog ikke lyst til at modtage et amerikansk hospitalsskib. Det skrev Jens-Frederik Nielsen søndag i et opslag på Facebook.

– Det bliver et nej tak herfra. Præsident Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib her til Grønland er noteret. Men vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor behandling er gratis for borgerne.

– Sådan er det jo ikke i USA, hvor det koster penge at gå til læge, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.

Jeff Landry skriver i sit opslag, at “et sundt Grønland er afgørende for USA’s nationale sikkerhed”.

Han mener ikke, at det grønlandske sundhedssystem fungerer, som det skal.

– Efter at have talt med mange grønlændere om de daglige problemer, de står overfor, var der ét emne, der skilte sig ud – sundhedsvæsenet. Mange bygder og små byer mangler basale ydelser, som amerikanere ofte tager for givet.

– Små bosættelser er uden faste læger, diagnostisk udstyr eller speciallægebehandling, hvilket tvinger beboerne til at rejse over lange afstande for livsvigtige behandlinger, som burde være tilgængelige lokalt, skriver Landry.

Donald Trump har flere gange presset på for, at USA kan overtage Grønland, men er blevet afvist af både Danmark og Grønland. Præsidenten mener, at Grønland er vigtig af hensyn til den nationale sikkerhed.

Jeff Landry har tidligere luftet planer om at besøge Grønland i marts. Det skete i et interview med mediet Fox News i midten af januar.

Repræsentanternes Hus og Senatet har begge udsat deres afstemninger i denne uge til tirsdag, eftersom en kraftig snestorm er på vej hen over det nordøstlige USA og forårsager aflysninger og forsinkelser af fly.

Det oplyser en unavngiven republikaner i Repræsentanternes Hus og Senatets republikanske indpisker John Barrassos kontor til mediet CNN.

I byerne New York City, Philadelphia og Boston kan der falde op til 30 centimeter sne. Lokalt kan der falde op til 60 centimeter, skriver CNN.

Vejret har fået myndighederne i New York City til at erklære undtagelsestilstand.

New York Citys borgmester, Zohran Mamdani, lukkede søndag alle gader, motorvejen og broer i byen for al unødig trafik fra søndag aften til mandag middag lokal tid.

– New York City har ikke haft en storm af den her styrke i et årti. Vi beder newyorkere om at undgå al unødvendig rejse, sagde han ifølge AFP.

National Weather Service (NWS) i New York oplyste ifølge nyhedsbureauet AFP søndag, at sneen kan ende med at falde med en hastighed på op til 7,5 centimeter per time, når snestormen når sit højeste.

Knap 54 millioner mennesker vil blive påvirket af den, oplyste NWS, der også advarede om lav sigtbarhed og betegnede rejser i området som ekstremt farlige.

Det er sandsynligt, at der vil komme strømafbrydelser på grund af sneen og kraftige vindstød, har myndighederne oplyst.

Klokken 23.00 lokal tid – klokken 05.00 dansk tid – er 115.000 personer uden strøm, skriver CNN. De hårdest ramte delstater er New Jersey, Delaware, Virginia og Maryland.

Afbrydelserne forventes at fortsætte med at stige natten over i hele det nordøstlige USA, især i området New England, der ligger tæt på kysten. New England omfatter delstaterne Connecticut, Maine, Massachusetts, New Hampshire, Rhode Island og Vermont.

Kina opfordrer mandag USA til at ophæve de toldsatser, som USA’s præsident, Donald Trump, i weekenden har indført på handelspartnere verden over.

– Der er ingen vindere i en handelskrig, og protektionisme fører ingen steder, lyder det i en erklæring fra Kinas handelsministerium.

USA’s højesteret afgjorde fredag med stemmerne seks mod tre, at Trump ikke havde beføjelser til at indføre de globale toldsatser, som rystede den globale handel sidste år.

Trumps reaktion på højesteretsdommen var at tage toldhammeren op af skuffen endnu en gang. Først annoncerede han en global told på ti procent på importvarer, før han lørdag hævede tolden til 15 procent.

Kinas handelsministerium oplyser, at man er ved at gennemgå dommen fra den amerikanske højesteret og dens konsekvenser.

USA’s handelsrepræsentant Jamieson Greer sagde søndag til amerikanske medier, at landets handelsaftaler med Kina, EU og andre partnere fortsat vil være gældende trods afgørelsen fra USA’s højesteret.

Den nye globale told på 15 procent forventes at træde i kraft tirsdag og gælde i 150 dage. Visse produkter – for eksempel lægemidler – er dog undtaget.

Fredagens dom i den amerikanske højesteret var et stort slag for Trump.

Den øverste retslige instans i USA har ellers i vid udstrækning støttet Trump i forskellige spørgsmål, siden han satte sig for bordenden i Det Hvide Hus i begyndelsen af sidste år.

Trump har flittigt gjort brug af told som forhandlingsmiddel, siden han blev præsident.

USA og Kina – verdens to største økonomier – udkæmpede i flere måneder sidste år en eskalerende toldkrig, der rystede finansmarkederne og fik frygten for inflation og recession til at vokse i USA.

På et tidspunkt var den amerikanske told på kinesiske varer over 145 procent. USA og Kina indgik herefter en handelsaftale for at lægge en dæmper på den eskalerende toldkrig.

På trods af amerikanske tiltag, der har til formål at gøre USA mindre afhængig af kinesisk produktion, er de to landes økonomi afhængige af hinanden.

AFP

En appeldomstol i Hongkong har mandag stadfæstet fængselsstraffene for 12 prodemokratiske aktivister, der tidligere er blevet fundet skyldige i at have overtrådt en omstridt national sikkerhedslov.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi afviser ansøgernes appel mod dommen og straffen, siger dommer Jeremy Poon ifølge AFP.

Den omstridte nationale sikkerhedslov blev indført af Kina i sommeren 2020.

Det skete i kølvandet på store demonstrationer i Hongkong i 2019, hvor deltagere krævede mere demokrati.

Loven ulovliggør aktiviteter, som trækker Hongkong væk fra Kina. Den ulovliggør også aktiviteter, som kan ses som underminerende for den kinesiske regering i Beijing.

De 12 aktivister er blandt i alt 45 aktivister, der i november 2024 blev idømt fængselsstraffe på mellem 50 måneder, hvilket svarer til fire år og to måneder, og 10 år.

De 45 aktivister blev under retssagen forrige år fundet skyldige i at have overtrådt den omstridte sikkerhedslov, da de i 2020 afholdt et uofficielt primærvalg.

Her forsøgte de at opstille kandidater til et forestående valg til Hongkongs parlament.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er blevet genvalgt som generalsekretær for det regerende Arbejderparti under en partikongres.

Det rapporterer det nordkoreanske statsmedie KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Beslutningen blev truffet enstemmigt, lyder det fra KCNA. Kim-familien har styret landet i knap 80 år siden 1948.

Partikongressen afholdes hvert femte år, og forsamlingen tager beslutninger om statens indsats i alt fra byggerier til krigsførelse, skriver AFP.

I sin tale ved åbningen af partikongressen torsdag lovede Kim at hæve levestandarden i Nordkorea, hvilket giver et glimt ind i de økonomiske belastninger, der påvirker hans sanktionsramte nation.

– I dag står vores parti over for tunge og presserende historiske opgaver med at styrke den økonomiske opbygning, folkets levestandard og en transformation af alle områder af staten og samfundslivet så hurtigt som muligt, sagde Kim ifølge KCNA.

Atomvåben og militæret var i årtier de vigtigste mærkesager for regeringen i Nordkorea, selv da fødevarelagrene tørrede ud, og der var hungersnød i landet.

Men siden Kim overtog magten i 2011, har han understreget behovet for også at styrke den fattige nations økonomi.

Ved den seneste partikongres i 2021 kom Kim med en ekstremt sjælden indrømmelse, da han ifølge AFP sagde, at der var begået fejl i det, han betegnede som næsten alle områder af økonomisk udvikling.

Kim har oplyst, at årets kongres vil løfte sløret for næste fase af landets atomvåbenprogram.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer således lydt, at det er en nødvendighed for at afholde USA fra at forsøge at vælte styret i Nordkorea.

Kongressen, der afholdes for niende gang, følges tæt af nabolandet Sydkorea, i tilfælde af at Nordkorea afslører en ny retning for indenrigs- eller udenrigspolitikken, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.

I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har aldrig ført en reel fredsaftale med sig, og formelt set er de to lande stadig i krig.

Et større ukrainsk missilangreb har resulteret i omfattende skader på energiinfrastruktur i den russiske region Belgorod, hvor der i øjeblikket er frostgrader.

Det melder Vjatjeslav Gladkov, der er guvernør i Belgorod, ifølge nyhedsbureauet Reuters sent søndag aften i et opslag på beskedtjenesten Telegram.

– Boliger oplever afbrydelser i forsyningen af elektricitet, vand og varme, skriver Gladkov, men uddyber ikke, hvor mange boliger der er berørt af afbrydelserne.

Belgorod ligger i det vestlige Rusland og grænser op til Ukraine.

Gladkov beskriver angrebet som massivt og siger, at missiler både har ramt byen Belgorod og omkringliggende områder.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er omkomne eller tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Belgorods guvernør skriver på Telegram, at omfanget af skaderne vil blive vurderet i morgentimerne mandag.

Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.

I begyndelsen af året blev mere end 550.000 indbyggere i regionen efterladt uden strøm og varme som følge af et russisk angreb mod forsyningsinfrastrukturen, meldte Gladkov dengang.

Også Rusland har flere gange i den lige knap fire år gamle krig rettet angreb mod energiinfrastruktur i Ukraine, hvilket i perioder har efterladt flere millioner af ukrainere uden vand og varme.

Rusland eskalerede i efteråret angrebene på Ukraines energiforsyning, mens Ukraine i samme periode har angrebet russiske oliedepoter og olieraffinaderier.

Repræsentanter fra Ukraine, Rusland og USA har flere gange mødtes for at forhandle om krigen.

De seneste forhandlinger blev afsluttet i Genève i Schweiz onsdag i sidste uge.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sidenhen omtalt den seneste forhandlingsrunde som ikke tilfredsstillende.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sat gang i Tredje Verdenskrig.

Det siger han i et interview med det britiske medie BBC i Ukraines hovedstad, Kyiv.

– Jeg mener, at Putin allerede har startet den. Spørgsmålet er, hvor meget territorium han vil være i stand til at erobre, og hvordan vi stopper ham.

– Rusland ønsker at påtvinge verden en anden livsform og ændre det liv, folk selv har valgt, siger Zelenskyj til BBC.

Ukraines præsident mener, at den eneste vej frem er at presse Rusland militært og økonomisk for at tvinge Putin på andre tanker.

Zelenskyj afviser, at Ukraine vil gå med til at afgive land i den østlige del til russerne, som har været drøftet i fredsforhandlingerne.

– Jeg ser anderledes på det. Jeg ser det ikke blot som land. Jeg ser det som opgivelse – en svækkelse af vores positioner, en opgivelse af hundredtusindvis af borgere, der bor dér, lyder det fra Zelenskyj.

Ukraines præsident bliver af BBC spurgt til, om det ikke er en pris, som Ukraine er nødt til at betale for at stoppe krigen og tilfredsstille Putin.

– Det ville sandsynligvis tilfredsstille ham i et stykke tid. Han har brug for en pause, men når han har genopbygget sin styrke, siger vores europæiske partnere, at det kan tage tre til fem år.

– Efter min mening kunne han være klar igen på højst et par år. Hvor ville han gå hen næste gang? Det ved vi ikke, men at han vil fortsætte, er et faktum, siger Zelenskyj.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret BBC’s interview med den ukrainske præsident.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde forud for de seneste våbenhvileforhandlinger i Genève, at Ukraine må til forhandlingsbordet hurtigt.

Vestlige diplomater har siden sommer indikeret, at Trump er enig med Putin i, at territoriale indrømmelser fra Ukraine til Rusland er nøglen til den våbenhvile, Trump ønsker – helst inden sommer.

Den britiske højrefløjsparti Reform UK ønsker at deportere op til 288.000 personer årligt med fem flyafgange dagligt.

Det vil partiets indenrigsordfører, Zia Yusuf, meddele mandag ifølge det britiske medie The Guardian.

Partiet vil også afskaffe permanent opholdstilladelse, som i stedet skal erstattes af et femårigt arbejdsvisum, som kan fornys.

Det vil betyde, at tusindvis af mennesker med fast opholdstilladelse kan miste deres ret til at opholde sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Reform UK ønsker også et forbud mod at omdanne kirker til moskéer og vil markant udvide politiets beføjelser til at standse og visitere borgere.

Zia Yusuf vil præsentere udspillet til de markante stramninger i en tale mandag, lyder det.

Indenrigsordføreren ønsker at oprette en ny myndighed med navnet UK Deportation Command, der ifølge The Guardian minder om den omstridte amerikanske immigrationsmyndighed ICE.

Den nye ICE-lignende myndighed i Storbritannien skal have kapacitet til at frihedsberøve 24.000 migranter ad gangen og deportere op til 288.000 årligt.

Eksperter har tidligere sagt, at omkostninger ved en sådan udvidelse vil være betydelige. I april 2024 var der cirka 2500 pladser på de britiske udrejsecentre, skriver The Guardian.

Reform UK’s ordfører vil i mandagens tale give den tidligere konservative premierminister Boris Johnson skylden for stigningen i migranter i Storbritannien.

Regeringspartiet Labour mener, at Reform UK’s migrationsudspil er splittende.

Labours partiformand, Anna Turley, siger ifølge The Guardian, at det er et direkte angreb på fastboende familier i landet.

Reform UK ligger på den yderste højrefløj og er ledet af Nigel Farage. Partiet står stærkt i meningsmålingerne. Flere konservative politikere er på det seneste skiftet til det indvandrerkritiske parti.

I mediet Politicos gennemsnit af meningsmålinger ligger Labour for tiden til at kunne få omkring 18 procent af stemmerne ved et valg. Reform UK ligger langt højere på 28 procent.