Seneste nyheder

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger op til at udvide den kritiserede ordning med grønne blink på førstehjælperes biler.

Det skriver Beredskabsinfo.dk, der er en netavis for beredskabet.

Ordningen trådte i kraft 1. marts 2025 og giver mulighed for, at akuthjælpere og hjerteløbere kan sætte grønne blink på taget, når de rykker ud for at redde liv.

Nu er en bekendtgørelse om udvidelse af ordningen ifølge Beredskabsinfo sendt i høring.

Transportministeriet vil ifølge mediet udvide ordningen, så den også omfatter Kystredningstjenesten.

Tjenesten driver 21 redningsstationer og har cirka 250 redningsfolk tilknyttet, hvoraf over halvdelen er frivillige.

Ordningen med grønne blink er blevet kritiseret af flere organisationer, blandt andre Dansk Råd for Genoplivning.

Direktør i rådet Stine Strandkjær har udtalt, at de grønne blink kan skabe farlige situationer i trafikken – både for de frivillige, beredskabet og andre trafikanter.

– Vi kender alle sammen de blå blink fra ambulancerne og ved, at vi skal holde ind.

– Vi frygter, at de grønne blink vil skabe forvirring blandt de øvrige trafikanter om, hvad det egentlig forventes, at de skal gøre, når de ser dem, har Stine Strandkær tidligere sagt til Ritzau.

De grønne blink giver ikke ret til at bryde færdselsreglerne, har transportminister Thomas Danielsen pointeret.

– Formålet er at understøtte en mere rolig fremkøring, blandt andet ved, at andre trafikanter kan undlade at overhale, holde afstand med videre.

– Samtidig kan blinket være med til at markere stedet, hvor der er en person i livsfare, så ambulancen kan se det, sagde ministeren i en pressemeddelelse fra ministeriet i marts.

Bekendtgørelsen er i høring frem til 19. januar 2026 og vil efter planen træde i kraft 1. februar 2026.

Situationen omkring Ukraines sydlige havneområde i Odesa er “barsk”, efter at Rusland har intensiveret angrebene i området.

Det siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters.

Angrebene har ifølge præsidenten til hensigt at blokere Ukraines adgang til Sortehavet.

Tidligere lørdag lød det fra Ukraines vicepremierminister, Oleksiy Kuleba, at Rusland blandt andet havde udført et angreb mod havnen i Pivdennyi, der ligger nær Odesa.

Angrebet kommer en dag, efter at otte personer blev dræbt i et missilangreb i området.

Vicepremierministeren anklagede de russiske tropper for bevidst at gå efter civile ruter.

Præsident Zelenskyj sætter desuden også ord på et eventuelt parlamentsvalg, som der det seneste stykke tid har været en del pres omkring, både fra USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Zelenskyj siger lørdag, at det ikke er op til Putin, hvordan der skal afholdes valg i Ukraine.

– Der kan ikke afholdes valg i de russisk-besatte dele af landet, og der kan kun sættes gang i en stemmeproces, hvis sikkerheden kan garanteres, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Præsidenten tilføjer, at der er sat gang i arbejdet med at sikre, at ukrainere, der bor udenlands, også kan stemme.

Det lyder desuden, at der fra amerikansk side er blevet foreslået forhandlinger mellem russiske og ukrainske embedsmænd i Miami.

Ruslands udsending Kirill Dmitriev skrev lørdag i et opslag på X, at han var på vej til den amerikanske by for at deltage i endnu en runde møder med henblik på at afslutte krigen i Ukraine.

Både europæiske og ukrainske hold er også i byen for at deltage i møderne, der medieres af Trumps særlige udsending Steve Witkoff.

Ifølge Zelenskyj arbejdes der på en stabil fredsaftale og ikke en aftale om opdeling af territorier og ressourcer.

32.000 CPR-numre har været tilgængelige på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside siden januar 2024.

Det skriver TV2 MidtVest på mediets hjemmeside.

Ringkøbing-Skjern Kommune skriver på sin egen hjemmeside, at der er tale om en “menneskelig fejl”.

Fejlen er opstået, da man offentliggjorde et kort over antallet af elbiler i kommunen.

Ved en fejl blev kolonnen med CPR-numre ikke fjernet, da kommunen offentliggjorde oversigten.

– Der er sket en menneskelig fejl, og det beklager vi virkelig meget.

– Med det samme vi opdagede fejlen, fjernede vi kortet, så det ikke længere er muligt at søge oplysningerne frem, siger kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen i nyheden på kommunens hjemmeside.

CPR-numrene har ifølge kommunen ligget som baggrundsmateriale til oversigten.

Kun oprettede brugere har ifølge kommunen haft adgang til oplysningerne, og kun hvis de aktivt søgte på oplysningerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser også, at man ikke har nogen indikationer på, at CPR-numrene er blevet misbrugt.

– Men man skal selvfølgelig altid være opmærksom, hvis man for eksempel bliver kontaktet telefonisk af nogen, som vil have dig til at reagere på baggrund af dit personnummer, siger Jens Peter Hegelund Jensen i nyheden.

Sagen vil nu blive meldt til Datatilsynet, og de berørte borgere vil “hurtigst muligt” blive orienteret via en besked i deres e-Boks.

Kommunaldirektøren forsikrer, at kommunen har “gjort alt, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke sker igen”.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration – Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

– Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

Public service-radiokanalen Radio IIII’s brug af statskroner skal undersøges, da Radio FM4 A/S, der driver radioen, indgår i en såkaldt cash pool-ordning med den privatejede JFM-koncern.

Det skriver Ekstra Bladet, som i radioens regnskaber har fundet frem til cash pool-ordningen.

Her lyder det, at “selskabet deltager i koncernens cash pool ordning, hvor selskabets andel af likvide midler udgør 54,4 millioner kroner”.

Kort fortalt er en cash pool-ordning en aftale, hvor flere selskaber i samme koncern samler pengene et sted.

Radio IIII drives i regi af Radio FM4 A/S, der ejes af blandt andre JFM-koncernen.

Ekstra Bladet har forholdt kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) oplysningerne. Han oplyser skriftligt til mediet, at det er uacceptabelt, at Radio- og tv-nævnet ikke har opdaget det før.

Det er nævnet, der fører tilsyn med public service-stationer.

– Helt generelt vil jeg dog gerne understrege, at offentligt finansierede public service-midler selvfølgelig ikke skal benyttes som kassekredit, skriver ministeren til Ekstra Bladet.

Derfor har han bedt nævnet om “en redegørelse af sagen”.

Nævnets formand, Søren Sandfeld Jakobsen, oplyser, at Radio IIII’s deltagelse i en cash pool-ordning kan være i strid med vilkårene for deres tilladelse.

Direktør i JFM-koncernen og bestyrelsesformand for Radio IIII Bjarne W. Munck skriver til Ekstra Bladet, at det er en praksis, der er godkendt i årsrapporter, og at nævnet ikke har rejst kritik.

Den statsfinansierede radiokanal får i omegnen af 100 millioner kroner årligt i løbet af sendetilladelsen, der udløber nytårsaften 2027.

Sendetilladelsen rækker fra 2019 og otte år frem.

Ekstra Bladet henviser til, at det gamle Radio24syv, der sad på sendetilladelsen frem til 2019, tidligere har fået kritik for samme cash pool-ordning.

Det var i 2013, hvor det kom frem, at Radio24syvs licensmidler indgik i Berlingske Medias fælleskasse.

Efter kritik fra fagfolk og politikere skrev Berlingske People, der drev Radio24syv, i et brev til Radio- og tv-nævnet, at radiokanalen ville få sin egen konto, der var adskilt fra Berlingske Media. Det skrev MediaWatch i 2013.

Hvis ulve kommer inden for ti meter af mennesker i vestjysk skovområde og ikke kan skræmmes væk, må Naturstyrelsen skyde dem.

Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø givet styrelsen tilladelse til i Danmarks tredjestørste skovområde, Klosterheden Plantage, der ligger mellem Struer og Lemvig.

Naturstyrelsen har i forvejen en øget opmærksomhed på ulvene i området, efter en ulv er kommet for tæt på en hundelufter, da ulven udviste interesse for hunden, der var i løbetid.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en nyhed.

Ulven vurderes dog ikke til at være til fare for hverken mennesker eller hunde, skriver styrelsen, der understreger, at man derfor fortsat kan bruge området som sædvanligt over jul og nytår.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret i forbindelse med en handlingsplan, som minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede.

Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv.

Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve, efter de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

I september fik to landmænd tilladelse til at skyde en problemulv i Klosterhede-reviret i Vestjylland.

Med dét trådte en ny regel, der blev indført i forbindelse med Bruus’ handlingsplan i foråret, i kraft.

Reglen betyder, at husdyravlere i Lemvig og Struer kan bede om lov til at regulere – hvilket vil sige at skyde – ulve, hvis deres dyr bliver angrebet.

Siden da har flere fået tilladelse, og tilladelser er blevet forlænget.

De nye regler blev indført, efter at der i februar fandt et ulveangreb sted bag et ulvesikret hegn nær Vemb i Vestjylland, hvor 17 får blev dræbt.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, spår, at landet går bedre tider i møde i det nye år.

Det siger han i sin juletale ifølge nyhedsbureauet TT.

– Inflationen er besejret, reallønningerne stiger, og renterne på realkreditlånene er betydeligt reduceret, lyder det.

Han aner lys forude efter fire hårde år med stigende priser og lønninger, som ikke har rakt lige så langt som tidligere.

Statsministeren, der står i spidsen for det liberalkonservative parti Moderaterna, tager dog forbehold for, at den svenske økonomi er skrøbelig.

Uroligheder i verden kan bremse fremgangen, lyder det.

– Vi bør ikke lukke øjnene for de problemer, som vores land stadig kæmper med. Jeg tænker selv på dem hver dag, men vi er også nødt til at se de styrker, som vi har, siger han ifølge mediet Aftonbladet.

– Sammen kan vi gøre Sverige til verdens bedste land at leve i. Det er ikke nogen lille ambition, men det er muligt. Vi har gjort det før.

Foran grantræ og pejs i boligen i Harpsund ønsker Ulf Kristersson den svenske befolkning en god jul og et godt nytår.

Han takker også dem, der har kæmpet under de seneste fire år med høj inflation, og Ulf Kristersson glæder sig ved, at der for mange i år er råd til lidt flere julegaver end sidste år.

– Flere og flere vover forsigtigt at tro på fremtiden igen. Der gøres køb til hjemme, man under sig et restaurantbesøg eller en tur med familien, skriver Aftonbladet.

Statsministeren henvender sig desuden til fagforeninger og arbejdsgivere, der har holdt igen med lønkrav og lønaftaler for ikke at give næring til inflationen.

Der sendes også en tanke til ukrainerne i juletalen, der for fjerde år i træk gennemlever en vinter med krig. Den svenske befolkning opfordres til at gøre det samme.

Fiskefabrikken Polar Salmon Hjerting Laks i Esbjerg politianmeldes for tredje gang i år.

Det skriver TV Syd på baggrund af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, som har politianmeldt virksomheden.

I rapporten nævnes en række kritikpunkter fra styrelsen, det gælder blandt andet, at virksomheden tilføjer saltlage og vand til luksusprodukter uden at deklarere det.

Det fremgår her, at der i flere produkter tilføjes 7,5 procent via såkaldt stiksaltning, hvilket kan betyde, at der er mere end fem procent vand i produktet, uden at vand er deklareret.

Det betyder også ifølge styrelsen, at den procentvise angivelse af fisk på emballagen kan være for høj og dermed misvisende, da saltlagen så tælles med som fisk.

Fødevarestyrelsen har yderligere givet fiskefabrikken en bøde på 30.000 kroner.

Polar Salmon Hjerting Laks skriver i rapporten, at den tilføjer saltlage for at undgå et for tørt produkt.

Derudover vil virksomheden “kigge på problemet”, men er ikke enig i alle vurderingerne fra styrelsen.

Direktør i Polar Salmon Hjerting Laks Jesper Kelly Innes oplyser i et skriftligt svar til FødevareWatch, at selskabet siden i sommer har været i gang med at ændre mærkningen af de produkter, som styrelsen har slået ned på.

– Det har absolut ikke været et formål at vildlede, hvilket vi selv har været opmærksomme på og ændret for flere måneder siden. I forhold til det tilsatte vand fordamper dette under tørring og røgning, hvorfor vi har vurderet, at den hidtidige mærkning har været fyldestgørende, lyder det fra direktøren til mediet.

Fiskefabrikken i Esbjerg har særligt fået stor opmærksomhed efter salg af listeriainficeret laks.

Listeria er en sygdom, der især kan være alvorlig for gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

I starten af året blev Polar Hjerting Salmon Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks uden at informere myndighederne.

Under en kontrol viste ni analyser for perioden 2023-2024 positive resultater for listeria.

Styrelsen konkluderede i en rapport, at virksomheden havde “adgang og kendskab” til analyserne, men havde “undladt at agere”.

Esbjerg-virksomheden påpegede i den forbindelse, at “det konstaterede er sket under tidligere ansatte”.

Knap to måneder efter blev virksomheden politianmeldt igen.

Det blev ifølge TV Syd begrundet med, at virksomheden ikke kontaktede Fødevarestyrelsen i forbindelse med tilbagetrækning af fisk med listeria, da det blev påvist i november 2024.

Herefter lød det fra Statens Serum Institut (SSI), at laks fra Esbjerg-virksomheden kunne knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria. Det skrev JydskeVestkysten.

Samtlige af de smittede, som SSI kunne spore tilbage til virksomheden i perioden 2018 til 2024, havde været indlagt.

Fire af de smittede personer var ifølge mediet døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.

En pakistansk domstol har lørdag idømt tidligere premierminister Imran Khan og hans hustru, Bushra Bibi, hver 17 års fængsel i en korruptionssag.

Det oplyser det lokale medie Geo News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Korruptionssagen drejer sig angiveligt om køb af luksuriøse statsgaver til en kunstigt lav pris. Gaverne er modtaget under Khans embedsperiode.

Ifølge Geo News blev dommen afsagt efter et længere forløb med omkring 80 høringer afholdt i Adiala-fængslet i byen Rawalpindi, hvor Khan i forvejen sidder fængslet.

Ud over fængselsstraffen blev Khan og Bushra Bibi idømt bøder på sammenlagt 16,4 millioner pakistanske rupier. Det svarer til godt 373.000 danske kroner.

Domstolen fandt parret skyldige i at have modtaget et dyrt smykkesæt som gave fra en saudisk tronfølger ifølge Geo News.

Khan og Bushra Bibi fik gaven vurderet af et privat firma til en betydeligt lavere værdi for at undgå korrekt indberetning og betaling til det såkaldte Toshakhana-lager, som er ansvarligt for registrering af gaver til embedsmænd.

Sagen begyndte formelt i efteråret 2024. Siden er 24 vidner blevet afhørt.

Khan har været i fængsel siden 2023. Han er tiltalt i flere sager, som ifølge ham er politisk motiveret. De skal hindre ham i at vende tilbage til magten, har han sagt. Khan har i de seneste år kritiseret toppen af militæret.

I januar blev han idømt 14 års fængsel i en anden korruptionssag.

Sammen med sin hustru havde han ifølge dommen påført statskassen omfattende tab ved at gøre det muligt for en forretningsmand at hvidvaske 190 millioner pund, halvanden milliard kroner.

Til gengæld fik han en stor grund af ejendomsinvestoren, hvor Khan ville bygge en uddannelsesinstitution gennem en fond.

Bushra Bibi blev i samme sag idømt syv års fængsel.

Imran Khan stiftede partiet Pakistan Tehreek-e-Insaf tilbage i 1996. Han var premierminister fra sommeren 2018 til foråret 2022.

Langt de fleste danskere foretrækker et værtshus, hvor røg fra cigaretter ikke hænger tungt i luften, når de skal ud.

86 procent af den voksne befolkning svarer i en rundspørge, at de netop foretrækker et værtshus, hvor der ikke må ryges indenfor.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse på baggrund af en måling, som analyseinstituttet Epinion foretog for organisationen i sommer.

Det bør være et klart signal til politikerne om, at tiden er inde til at stramme lovgivningen for røgfri miljøer. Det mener Nina Krogh Larsen, der er projektchef for tobak- og nikotinforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

– Det er helt afgørende, at vi beskytter både ansatte og gæster mod tobaksrøg – især steder, hvor der kommer mange unge, siger hun i pressemeddelelsen.

Værtshuse under 40 kvadratmeter må gerne lade kunder ryge indendørs ifølge lov om røgfri miljøer, der også er kendt som rygeloven.

Den er over årene blevet strammet flere gange. Herunder i 2007 hvor det blev forbudt at ryge på offentlige steder som restauranter, uddannelsessteder, offentlige bygninger og transportmidler.

Små værtshuse blev dog undtaget.

Der er færre danskere, der tænder en cigaret i forhold til tidligere, det viser de seneste tal om danskernes rygevaner.

I en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra februar i år fremgår det, at omkring 17 procent, der enten dagligt eller lejlighedsvist ryger tobak.

Otte procent af de ældste – over 56 år – i Epinions rundspørge svarer, at de foretrækker et værtshus, hvor man må ryge indenfor.

Det gælder 12 procent af de yngste – 18 til 34 år – i undersøgelsen.

Epinion lavede i 2022 en mere eller mindre lignende rundspørge for Kræften Bekæmpelse.

Her spurgte de til, om lovgivningen skulle ændres, så også de små værtshuse fremover skulle være røgfri.

Det svarede godt halvdelen af de 18- til 34-årige, at de ønskede.

Med fire dage til juleaften er der stadig en del, som ikke er nået i hus med alle julegaveindkøbene.

Knap hver femte dansker forventer at købe de sidste julegaver, der skal ligge under træet, i weekenden.

Det skriver Dansk Industri (DI) på baggrund af en analyse af julehandlen, som bygger på besvarelser fra 1124 danskere.

Det er særligt i hovedstaden, at julegaveindkøbene bliver skubbet helt tæt på selve aftenen, lyder det fra branchedirektør for handel i DI Jacob Kjeldsen i analysen.

– Men det har nok også noget at gøre med, at de har en forventning om søndagsåbent langt de fleste steder, bemærker han.

Derudover mangler ni procent at købe en eller flere af deres gaver, når de vågner lillejuleaftensdag, 23. december.

Det er dog langtfra alle, der venter til sidste øjeblik med at få købt julegaverne.

De seneste år er en større og større andel af julesalget faldet i november, hvor den amerikansk-inspirerede tilbudsdag black friday for mange er startskuddet på julehandlen.

Det skriver DI, der understreger, at 2025 ikke er en undtagelse.

Ifølge analysen var 55 procent af alle køb til black friday tiltænkt gaver til andre, hvilket “vidner om, at black friday og julehandlen smelter sammen”, skriver DI.

Danskerne har ifølge analysen en forventning om at bruge omkring det samme beløb, som de brugte sidste år på julegaver.

Det er i gennemsnit 3631 kroner. Derudover er der også en forventning om, at antallet af købte julegaver i år, er det samme som sidste år.

Dansk Erhverv har tidligere i december lavet en prognose over butikshandlen i julemånederne.

Erhvervsorganisationen forventer, at der vil blive omsat for 97 milliarder kroner i detailhandlen i november og december, hvilket er rekord.

Knap en tredjedel af danskerne har ifølge DI’s analyse også haft det i overvejelserne at foretage deres julegaveindkøb i fysiske butikker for at støtte lokalt erhvervsliv.

De seneste 11 måneder har omtrent lige så mange personer rejst til Syrien mod økonomisk støtte som de seneste seks år.

Det pointerer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i en nyhed fra sit eget ministerie.

– Det er godt nyt, bemærker han.

Helt konkret havde 580 personer ved udgangen af november benyttet sig af den såkaldte repatrieringsordning og rejst til Syrien.

Repatrieringsordningen betyder, at flygtninge kan få op til omkring 250.000 kroner for at forlade Danmark. Beløbet skal blandt andet dække rejseudgifter, integrationsudgifter og sygesikring.

Sidste år benyttede 94 personer sig af ordningen og rejste frivilligt til Syrien, fremgår det af ministeriets registreringer.

Samlet set er der frem til og med november i år registeret 711 personer i alt, der er udrejst frivilligt med økonomisk støtte efter ordningen.

Heraf er de 580 personer registeret udrejst til Syrien.

Repatrieringsordningen omfatter flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre familiesammenførte udlændinge.

Fokus på syrernes tilbagevenden og hjemrejse blev særligt skærpet, efter at Syriens mangeårige præsident Bashar al-Assad blev væltet sidste år efter mere end 13 års borgerkrig i landet.

Men mens regeringen arbejder på tiltag for at få syriske flygtninge til at rejse hjem, har flere end 1000 syrere fået permanent opholdstilladelse i Danmark i det seneste års tid.

Helt konkret fik 1124 syrere permanent opholdstilladelse i Danmark i perioden fra december 2024 til oktober i år.

Det skrev Berlingske i begyndelsen af december på baggrund af en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Dertil er der 1225 sager fra samme perioder, der endnu ikke er færdigbehandlet.

I sin essens giver permanent opholdstilladelse ret til at bo og arbejde i Danmark uden en udløbsdato.

Typisk skal man have været i landet på lovligt ophold i otte år, have en ren straffeattest og opfylde sprogkrav for at søge om opholdstilladelsen.

Den tidligere verdensmester Anthony Joshua har i sjette runde af et boksebrag mod YouTube-stjernen Jake Paul knockoutet sig til en sejr.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Boksekampen fandt sted i Kaseya Center i Miami i den amerikanske delstat Florida og blev livestreamet på Netflix.

Den 36-årige Joshua måtte anstrenge sig for at besejre sin 28-årige amerikanske modstander, der har langt mindre erfaring.

Britiske Joshua fik dog i de senere runder af den otte runder lange kamp udnyttet sin overlegne størrelse og slagkraft.

Anthony Joshua takker efter opgøret publikum, mens han erkender, at præstationen ikke var hans bedste, skriver BBC Sport.

– Slutmålet var at få Jake Paul låst fast og ramme ham hårdt. Det har været målet hele vejen op til kampen, og det var det, jeg havde i tankerne.

– Det tog lidt længere tid end ventet, men højrehånden fandt til sidst sit mål, lyder det fra Anthony Joshua.

En af to mænd, der sidste år blev fundet skyldige i drabet på Jam Master Jay fra hiphop-gruppen Run-DMC i 2002, har fredag fået omstødt en del af sin dom af en amerikansk distriktsdommer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ronald Washington og Karl Jordan blev af et føderalt nævningeting i februar sidste år kendt skyldige i drabet på Jason Mizell med kunstnernavnet Jam Master Jay.

Dengang argumenterede anklagerne for, at Washington og Jordan, som begge kendte Mizell, dræbte Run-DMC-medlemmet som hævn for at holde dem ude af en kokainhandel.

Men dommer LaShann DeArcy Hall er fredag nået frem til, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser for, at narkohandel skulle have været Karl Jordans motiv for drabet.

– I mangel på tilstrækkeligt bevis for et motiv – i dette tilfælde et narkorelateret motiv – kan anklagen ikke opretholdes, skriver Hall i afgørelsen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ronald Washington havde også indgivet en lignende anmodning om at blive frikendt for, at drabet skulle være motiveret af handel med narkotika.

Hans anmodning blev i modsætning til Jordans afvist af distriktsdommeren, skriver Reuters.

Den føderale anklagemyndighed er i øjeblikket ved at gennemgå dommerens beslutning, fortæller en talsperson til mediet New York Times.

Der var endnu ikke sket strafudmåling i sagen mod Jordan. Han sidder fortsat fængslet på narkorelaterede anklager, der ikke har nogen sammenhæng med drabet på Jam Master Jay, skriver Reuters.

Jam Master Jay blev skudt og dræbt i sit musikstudie i New York i oktober 2002. Han var 37 år, da drabet skete, og far til to børn.

Den kendte Run DMC-dj blev skudt i hovedet, mens en anden mand, der også opholdt sig i studiet, blev såret af skud.

Drabet på Mizell fulgte efter flere tragiske hændelser i det amerikanske hiphop-miljø. I 1996 blev rapperen Tupac skudt og dræbt i Las Vegas, mens rapperen The Notorious B.I.G. året efter led samme skæbne i Los Angeles.

Omkring 1000 livreddere er vendt tilbage til Bondi Beach i den australske storby Sydney, hvor de lørdag genoptager deres patruljering på stranden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker seks dage efter, at to bevæbnede gerningsmænd dræbte 15 personer og sårede adskillige andre i et angreb, der fandt sted under en fejring af den jødiske højtid Hanukkah.

Både frivillige og professionelle livreddere var lørdag morgen lokal tid samlet på stranden.

Her holdt de to minutters stilhed til minde om ofrene for skyderiet, oplyser en talsperson for organisationen Surf Life Saving Australia.

Peter Agnew, som er formand for organisationen, siger i en tv-tale, at markeringen skal forstås som et udtryk for respekt for det jødiske samfund.

– Og også for at støtte hinanden her til morgen, siger han.

Det australske medie ABC beskriver, hvordan livredderne var langs stranden og holdt hinanden i hænderne. I løbet af de to minutter kunne man kun høre lyden af havets bølger, skriver mediet.

Efterfølgende brød de hundredvis af personer, der var mødt op for at overvære markeringen, ud i klapsalver.

Livredderen Duncan McGeoch beskriver morgenens begivenhed som helende.

– At lytte til bølgerne og lade hændelserne (angrebet, red.) blive vasket væk, siger han.

Også fredag var der mindehøjtid på Bondi Beach. Her var hundredvis af svømmere og surfere samlet i en kreds i havet, hvor de holdt et minuts stilhed.

Den afspærring, der var sat op på den berømte strand efter angrebet, blev fjernet torsdag.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet, mens sønnen tirsdag vågnede efter at have ligget i koma på hospitalet.

Naveed Akram er siden blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet. Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Den demokratiske ekspræsident i USA Bill Clinton optræder i vidt omfang i de dokumenter fra boet til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, som landets justitsministerium fredag har offentliggjort.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.

Bill Clinton, som var præsident fra 1993 til 2000, kan således ses på flere af de billeder, der er blevet offentliggjort.

Ifølge Reuters drejer det sig blandt andet om billeder, hvor Clinton kan ses i en swimmingpool sammen med Ghislane Maxwell. Hun er tidligere kæreste og mangeårig samarbejdspartner til Epstein.

På billedet fra poolen fremgår også en anden person, hvis ansigt dog er censureret.

På et andet billede kan ekspræsidenten ses i et boblebad med det, der ligner en anden person, hvis ansigt ligeledes er censureret.

AP beskriver, at der også er billeder, hvor Clinton sidder på et privatfly med en kvinde, hvis ansigt er censureret, på skødet.

Af dokumenterne fra justitsministeriet fremgår det ikke, hvornår billederne er taget. Ingen af Epsteins kendte ofre har beskyldt ekspræsidenten for at have misbrugt dem.

Clinton har tidligere udtrykt beklagelse over, at han havde en relation til Epstein og har sagt, at han ikke var klar over, at Epstein var involveret i kriminel aktivitet.

Angel Urena, som er stabschef for Clinton, har i et opslag på X kommenteret billederne. Her skriver han, at de er grynede og over 20 år gamle.

– Det her handler ikke om Bill Clinton. Det har det aldrig gjort, og det vil det aldrig gøre.

– Der er to grupper af mennesker her. Den første gruppe vidste intet og afbrød kontakten med Epstein, før hans forbrydelser blev kendt. Den anden gruppe fortsatte deres relationer med ham efterfølgende. Vi er del af den første.

Offentliggørelsen af billeder af Clinton kan ifølge Reuters være i strid med justitsministeriets politik om ikke at frigive materiale med forbindelse til en igangværende efterforskning.

USA’s nuværende præsident, republikanske Donald Trump, har beordret en efterforskning i justitsministeriet af Clintons forbindelser til Epstein.

Kritikere mener, at det fra Trumps side er et forsøg på at fjerne fokus fra hans eget forhold til Epstein.

Trump og Epstein kunne hyppigt ses omgås hinanden i 1990’erne og i starten af 2000’erne. Ifølge Trump mistede de kontakten i midten af 2000’erne, og præsidenten har fastholdt, at han ikke kendte til Epsteins forbrydelser.

Reuters skriver, at der i nye dokumenter er bemærkelsesværdigt lidt omtale af Trump. Der er blandt andet et foto af Epstein, der tilsyneladende holder en check med Trumps navn på, og et billede fra Epsteins lejlighed, hvor en kopi af en bog fra Trump står i en bogreol.

Dokumenterne fra fredag tæller ifølge Reuters hundredtusindvis af sider. Ifølge justitsministeriet vil flere blive offentliggjort i løbet af de næste to uger.

En brasiliansk højesteretsdommer har fredag afvist en anmodning fra landets tidligere præsident Jair Bolsonaro, hvor hans advokater har bedt om, at Bolsonaros dom i en sag om kupforsøg genovervejes.

Det viser retsdokumenter, som nyhedsbureauet AFP har set.

Den 70-årige ekspræsident påbegyndte i november afsoningen af en fængselsstraf på 27 år, efter at den brasilianske højesteret havde meddelt, at hans ankemuligheder var udtømte.

Tre dage efter indgav Bolsonaros advokater alligevel en anmodning om en ankesag.

Højesteretsdommer Alexandre de Moraes skriver i retsdokumenterne, at han ikke anerkender den nye anmodning om en ankesag.

For at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen. Det var kun én af dommerne i Bolsonaros sag.

Bolsonaro blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio da Silva, efter at Silva vandt præsidentvalget i 2022.

Ekspræsidenten har efter dommen fastholdt sin uskyld.

Brasiliens senat godkendte tidligere denne uge et lovforslag om at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf. Bliver forslaget vedtaget, kan den tidligere præsident efter to år blive prøveløsladt.

Det er dog ifølge nyhedsbureauet Reuters sandsynligt, at forslaget vil møde modstand i landets højesteret og fra den nuværende præsident i Brasilien, Luiz Inacio Lula da Silva.

Liverpools stjerneangriber Mohamed Salah har undskyldt til sine holdkammerater, efter at han udtalte sig kritisk om den engelske storklub.

Det siger midtbanespilleren Curtis Jones i et interview med Sky News.

Ifølge Jones har Salah til holdet forklaret sin kritik. Situationen har ikke påvirket stemningen i omklædningsrummet, og spillerne står fortsat sammen, lyder det.

– Mo (Mohamed Salah, red.) er sin egen person, og han kan sige sine egne ting. Han undskyldte til os og sagde, “hvis det har påvirket nogen, eller hvis det har påvirket jeres følelser, så undskylder jeg”.

– Det er den slags mand, han er, siger Curtis Jones.

I et opsigtsvækkende interview efter Premier League-opgøret mod Leeds den 6. december, rettede den 33-årige Salah kritik mod både Liverpool og mod cheftræner Arne Slot.

Fra egypteren lød det, at han følte sig smidt under bussen af klubben, og at han uretmæssigt fik skylden for holdets svigtende resultater.

Han antydede også, at forholdet til Liverpool-cheftræner Arne Slot er af anstrengt karakter.

Også Arne Slot har ifølge nyhedsbureauet AFP fredag udtalt sig om sagen.

Her sagde cheftræneren, at Liverpool er kommet videre efter interviewet.

– Handlinger taler højere end ord. Vi er kommet videre, lød det til journalister.

Liverpool møder lørdag Tottenham uden Salah, der spiller for Egypten ved Africa Cup of Nations (Afcon).

– Nu er han ved Afcon og spiller store kampe for sig selv og sit land. Al fokus for ham er dér.

Reuters

Tesla-direktør Elon Musk har alligevel ret til den lønpakke, som en dommer i den amerikanske delstat Delaware sidste år flere gange afviste.

Det er den øverste domstol i delstaten fredag nået frem til i en ankesag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oprindeligt var lønpakken på 56 milliarder dollar, men fordi kursen på Teslas aktier sidenhen er steget, har lønpakken i dag en værdi på 139 milliarder dollar, hvilket svarer til 886 milliarder danske kroner.

Lønpakken blev oprindeligt vedtaget af Teslas aktionærer tilbage i 2018 og har sidenhen fået kritik for at være overdreven.

I januar 2024 fandt dommer Kathaleen McCormick i Delaware frem til, at lønpakken var for stor.

Dommeren argumenterede blandt andet for, at aktionærerne i Tesla i sin tid ikke vedtog lønpakken på et oplyst grundlag.

Teslas bestyrelse sendte efterfølgende lønpakken til afstemning igen, og investorerne godkendte den på ny. Dommer Kathaleen McCormick gav dog i december sidste år igen rødt lys til lønpakken.

Men de fem dommere ved Delawares øverste domstol nåede fredag frem til en anden afgørelse.

– Det er ubestridt, at Musk fuldt ud opfyldte betingelserne for tildelingen (af lønpakken, red.) i 2018, og Tesla og dets aktionærer er blevet belønnet for hans arbejde, skriver dommerne i fredagens afgørelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Elbilproducenten Tesla er natten til lørdag ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters om afgørelsen.

Elon Musk selv har kommenteret et opslag på det sociale medie X, som han ejer, der omhandler afgørelsen. Her skriver Musk, at han har fået oprejsning.

I november i år stemte Teslas aktionærer for endnu en lønpakke til Musk. Lønpakken har en værdi på 878 milliarder dollar over en periode på ti år.

Beløbet svarer til 5685 milliarder kroner.

Lønpakken indeholder en række krav omkring værdiskabelse i Tesla.

Elbilproducenten skal blandt andet lave 20 millioner køretøjer over det næste årti, mens én million af Teslas førerløse taxaer skal være i drift rundt omkring i verden.

Mindst fem medlemmer af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) meldes dræbt i et amerikansk angreb i den østlige del af Syrien natten til lørdag.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) ifølge AFP.

Blandt de dræbte er en leder af en IS-celle.

USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i forvejen, at det amerikanske militær har iværksat det, han kaldte meget alvorlig gengældelse mod Islamisk Stat i Syrien.

Det skete i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, sent fredag aften.

Tidligere på måneden blev to amerikanske soldater og en tolk, der arbejdede for USA, dræbt i et angreb i Syrien.

– På grund af IS’ brutale drab på modige amerikanske patrioter i Syrien – hvis smukke sjæle jeg tidligere på ugen tog imod på amerikansk jord ved en meget værdig ceremoni – meddeler jeg hermed, at USA iværksætter meget alvorlige gengældelsesangreb, præcis som jeg lovede, mod de morderiske terrorister, der er ansvarlige.

Amerikanske styrker har rettet angreb mod mindst 70 mål tilknyttet IS, melder USA’s militærs centrale kommando (Centcom) natten til lørdag på det sociale medie X.

– Under operationen blev anvendt mere end 100 præcisionsvåben mod kendte IS-infrastrukturer og våbenlagre, skriver kommandoen.

Unavngivne amerikanske embedsmænd oplyser ifølge Reuters, at angrebene blev udført med F-15 og A-10-kampfly samt med helikoptere og raketsystemet Himars.

Trump varslede umiddelbart efter angrebet på de amerikanske soldater, at det ville blive gengældt.

– Vi slår meget hårdt ned på IS’ højborge i Syrien – et sted gennemvædet af blod, som har mange problemer, men som har en lys fremtid, hvis IS kan udryddes, skriver Trump.

I et opslag på det sociale medie X skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at angrebene sker for at udrydde IS-krigere, IS-infrastruktur og IS-våbenlagre.

– Det her er ikke begyndelsen på en krig. Det er en erklæring om hævn. USA vil under præsident Trumps ledelse aldrig tøve og aldrig give efter, når det kommer til at forsvare vores folk.

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange der ifølge USA har mistet livet i angrebene. Hegseth skriver i sit opslag dog, at mange er blevet slået ihjel.

– I dag jagtede og dræbte vi vores fjender. Mange af dem. Og det vil vi fortsætte med.

I Trumps opslag på Truth Social skriver han, at Syriens regering støtter de amerikanske angreb.

Ifølge Reuters gentager Syriens udenrigsministerium i en udtalelse, at landet er forpligtet til at bekæmpe IS.