Seneste nyheder

Der er i løbet af året blevet glemt kufferter, tøj, benprotese, glasøje, gebis og mobiltelefoner i DSB’s tog og på stationerne.

Det fortæller DSB’s informationschef Tony Bispeskov til TV 2, hvor han tilføjer, at der ikke er grænser for, hvad folk glemmer i toget.

Indtil videre i 2025 har DSB’s hittegodskontor modtaget 24.000 glemte ting.

Men når juletrafikken er på sit højeste, forventer DSB, at endnu flere glemmer deres ejendele.

I løbet af den kommende tid forventer DSB, at hittegodskontoret vil modtage 3000 flere glemte ting.

– Der er lidt mere travlt i december. Mange rejser på tværs af landet, og de har også julegaver med, siger Tony Bispeskov til TV 2.

Kufferter og tasker indtager førstepladsen som det, der er blevet glemt flest af hos DSB i 2025.

Derefter kommer mobiltelefoner, punge, elektronik og tøj.

DSB skriver på sin hjemmeside, at det indsamler omkring 27.000 glemte sager om året fra “vores arealer i hele Danmark til vores hittegodskontor på Københavns Hovedbanegård”.

Her lyder det, at omkring halvdelen af de glemte sager vender tilbage til deres rette ejer.

DSB opbevarer som udgangspunkt hittegods i 30 dage.

Herefter bliver de glemte sager, hvis de ikke er afhentet, destrueret eller afleveret til velgørenhed.

Der er dog hittegods, som har en vis værdi. Det gælder blandt andet glemte punge, kortholdere, pas og personlige kort.

De overdrages til Københavns Politi efter fire dage.

Selvom hittegodskontoret ligger i København, er det muligt at få det uden at troppe op i hovedstaden.

Man kan få sine glemte sager tilsendt på egen regning, skriver DSB på sin hjemmeside.

Hvis man har mistet en ejendel i toget eller på perronen, kan man oprette en efterlysning hos DSB, der derefter vil kontakte en, hvis ejendelen bliver fundet.

Der er søndag morgen og formiddag risiko for rimglatte veje i det nordjyske.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på X.

Ifølge trafikinfo.dk strækker det sig fra omkring Fjerritslev og hele vejen op til Skagen, mens Aalborg går nogenlunde fri.

Derudover skal man som bilist i Nordjylland også være opmærksom på, at der er dannet tåge mange steder i den nordlige del af landet.

Flere steder nordpå er der dannet tæt tåge, hvilket er defineret ved, at sigten er under 100 meter.

DMI forventer, at tågen letter i løbet af morgen- og formiddagstimerne søndag.

En større strømafbrydelse efterlod lørdag amerikansk tid 130.000 hjem og butikker uden strøm i storbyen San Francisco i Californien.

Men 110.000 af de huse og butikker kan igen tænde for kontakten.

– Mandskab genoprettede omkring 110.000 kunder klokken 07.30 søndag morgen og arbejder på at genoprette strømmen for omkring 21.000, der stadig er uden strømforsyning, oplyser det lokale forsyningsselskab ifølge Reuters.

Der er omkring 800.000 indbyggere i San Francisco.

Strømnedbruddet forårsagede trafikpropper og tvang nogle virksomheder til at lukke midlertidigt.

Gadelamper og juledekorationer med lys har desuden været slukket på flere gader.

Forsyningsselskabet er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om, hvad der har forårsaget nedbruddet.

Ifølge AP siger brandvæsenet, at i hvert fald en del af strømnedbruddet skyldes en brand, som brød ud på en transformerstation tilhørende forsyningstilsynet.

Det har selskabet ikke umiddelbart kommenteret.

På det sociale medie X varslede byens beredskabsmyndighed, San Francisco Department of Emergency Management, tidligere på dagen betydelige forstyrrelser i trafikken på tværs af byen.

Indbyggere blev i den forbindelse opfordret til at undgå ikke-nødvendige rejser.

Borgere blev også bedt om at holde køleskabe og frysere lukket i videst muligt omfang, så deres mad kunne holde sig længst muligt.

San Franciscos transportmyndighed (SFMTA) har skrevet på X, at strømnedbruddet også var skyld i, at tunnellen Market Street Subway – som er del af flere metrolinjer – blev lukket. Det fremgår ikke, om den er genåbnet.

Ifølge mediet Los Angeles Times siger borgmesteren i San Francisco, Daniel Lurie, i en video delt på sociale medier, at byens myndigheder samarbejder med PG&E for at genoprette strømmen.

Han opfordrer også indbyggerne til at blive hjemme, hvis det er muligt.

– Det, jeg beder alle om, er at være forsigtige på vejene. Mange lys (på vejene, red.) er slukket, siger han.

I Sydafrika er ni personer blevet skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd i et township, der ligger vest for storbyen Johannesburg.

Det oplyser sydafrikansk politi søndag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Yderligere ti personer er såret i forbindelse med skyderiet.

Politiet meldte i første omgang ud, at ti personer havde mistet livet, men har sidenhen nedjusteret dødstallet til ni, skriver AFP.

Ifølge politiet angreb omkring 12 gerningsmænd kort før midnat et værtshus.

Gerningsmændene befandt sig i to køretøjer, hvorfra de åbnede ild mod værtshusets gæster og fortsatte med at skyde tilfældigt omkring sig, mens de kørte fra stedet, skriver politiet i en udtalelse.

Blandt de dræbte er en taxachauffør, der opholdt sig uden for baren, fortæller Fred Kekana, der er politikommissær i provinsen Gauteng, til den sydafrikanske tv-station SABC.

De sårede er ifølge politiet blevet bragt til hospitalet, og politiet har iværksat en eftersøgning efter gerningsmændene.

Skyderiet er nærmere bestemt sket i Bekkersdal, der er et township, der ligger omkring 40 kilometer vest for Johannesburg, der er den største by i Sydafrika.

Et township er oprindeligt en betegnelse for skarpt afgrænsede bydele, som de hvide magthavere i Sydafrika i 1900-tallet udstykkede som beboelsesområder for sorte, ofte i udkanten af byerne.

Siden apartheid blev ophævet, har de udviklet sig til slumagtige områder, hvor primært sorte indbyggere holder til.

Skyderier sker med jævne mellemrum i Sydafrika, som har en af de højeste drabsrater i verden. I perioden april til september i år, skete der i gennemsnit 63 drab om dagen, viser statistik fra sydafrikansk politi ifølge AFP.

Det er især misbrug og bandevold, som bidrager til statistikken.

For omkring to uger siden trængte bevæbnede mænd ind på et vandrehjem nær landets hovedstad Pretoria, hvor de skød og dræbte mere end ti personer. Blandt de dræbte var et tre-årigt barn.

En 26-årig mand er natten til søndag blevet stukket med kniv på The Old Irish Pub på Vesterbrogade i København.

Det oplyser Mads Østermark, som er vagtchef ved Københavns Politi, tidligt søndag morgen.

Manden modtager behandling for sine skader på Rigshospitalet, men han har ikke på noget tidspunkt været i livsfare, lyder det.

– Han er blevet ramt i ballen og i armen, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelse om knivstikkeriet omkring klokken 02.20, og der er endnu ingen anholdte i sagen.

Mads Østermark beskriver hændelsen som et tilfælde af tumult, men det er uklart, præcis hvad der ledte op til stikkeriet.

Politiet hører derfor gerne fra vidner, der kan have oplysninger om stikkeriet.

– Vi har nogle vidner og noget videoovervågning, men vi kunne godt tænke os nogle flere vidner. Vi leder stadig efter en gerningsmand, siger han.

Personer med oplysninger om sagen kan kontakte politiet på 114.

Politiet har forladt stedet, oplyser vagtchefen søndag morgen.

I Cambodja er mere end en halv million mennesker blevet fordrevet som følge af de seneste to ugers dødelige sammenstød ved grænsen mellem Cambodja og Thailand.

Det meddeler Cambodjas indenrigsministerium søndag i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I øjeblikket er mere end en halv million cambodjanere, herunder kvinder og børn, i stor nød, fordi de er blevet tvunget til at forlade deres hjem og skoler for at undslippe artillerigranater, raketter og luftbombardementer udført af Thailands 16-fly, skriver ministeriet.

Samlet set opgøres antallet af fordrevne på den cambodjanske side af grænsen i pressemeddelelsen til 518.611 personer.

Myndigheder i Thailand har tidligere oplyst, at omkring 400.000 personer er blevet fordrevet på den thailandske side af grænsen.

Stridighederne mellem de to nabolande blussede tidligere i december op på ny, efter at de formelt indgik en våbenhvile i oktober.

Siden genoptagelsen af de dødelige sammenstød er meldingen, at 22 personer har mistet livet i Thailand, mens 19 er blevet dræbt i Cambodja.

Konflikten mellem de to lande bunder i en mere end 100 år gammel strid om suverænitet over området omkring de to landes 817 kilometer lange fælles grænse.

Cambodja lukkede sidste weekend alle grænseovergange til Thailand, og Thailand har indført et udgangsforbud i den thailandske provins Trat, der grænser op til Cambodja.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte sidste uge i telefon med premierministrene fra de to lande.

Senere lød det fra Trump, at Thailand og Cambodja var blevet enige om at indstille kampene i området ved grænsen mellem de to lande.

Sidenhen har der alligevel været meldinger om sammenstød og angreb i de omstridte grænseområder.

Udenrigsministrene for landende i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean) skal mandag mødes i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, for at diskutere konflikten.

USA har lørdag meddelt, at landet har underskrevet en aftale, der skal styrke Nigerias sundhedssystem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der omtaler aftalen som et tegn på en forbedring af den amerikanske relation til Afrikas mest folkerige nation.

Der er tale om en femårig aftale, som indebærer, at USA vil bidrage med knap 2,1 milliarder dollar – 13,4 milliarder kroner – til forebyggelse af flere sygdomme.

Det gælder blandt andet hiv, tuberkulose, malaria og polio. De skal også gå til støtte af mødre og børns helbred, siger en talsperson for USA’s udenrigsministerium.

Ifølge talspersonen har Nigeria samtidig forpligtet sig til at øge landets nationale sundhedsudgifter med næsten tre milliarder dollar, hvilket svarer til 19,1 milliarder kroner.

Aftalen lægger stor vægt på at fremme de udbydere i sundhedsvæsenet, der er grundlagt med en kristen tro, lyder det videre.

Det trak opmærksomhed, da USA’s præsident, Donald Trump, i november på sociale medier hentydede til, at USA ville være klar til at gribe ind i Nigeria militært, hvis landet ikke gør noget ved drab på kristne indbyggere.

Mediet BBC beskrev, hvordan Trump i en video delt på Truth Social sagde, at USA ville gøre ting ved Nigeria, som Nigeria ikke ville være glad for.

Ifølge AFP sagde Trump også, at kristne i både Nigeria og flere andre lande står over for en eksistentiel trussel. Landet er også kommet tilbage på USA’s liste over lande, hvor der er særlig bekymring for den religiøse frihed.

USA har også indskrænket nigerianeres mulighed for at søge visum til USA.

Lørdagens aftale blev forhandlet på plads i forbindelse med reformer, som den nigerianske regering har gennemført for at prioritere beskyttelsen af kristne mod vold, siger talspersonen for det amerikanske udenrigsministerium.

I den sydlige del af Nigeria bor der primært kristne, mens den nordlige del af landet overvejende er muslimsk.

Regeringen har fastholdt, at landet ikke tolererer nogen form for religiøs forfølgelse.

Det blev dyrt for Marcus Smart at stikke den midterste og længste af håndens fingre i retning af en dommer under en kamp mod Utah Jazz torsdag.

NBA har lørdag som konsekvens af håndtegnet givet basketstjernen fra Los Angeles Lakers en bøde på 35.000 dollar. Det svarer til mere end 200.000 kroner.

Kampen endte med en sejr på 143-135 til Los Angeles Lakers.

I slutningen af anden periode var holdet dog bagud 73-78.

Det var på det tidspunkt, at Smart og en dommer indledte en diskussion, hvilket førte til, at Lakers-guarden strakte langemand efter dommeren. Smart blev herefter idømt en teknisk fejl.

Smart, der tidligere er blevet hædret med titlen som årets forsvarsspiller i NBA, er flere gange før blevet tildelt bøder for usportslig opførsel.

I 2017 fik han en bøde på 25.000 dollar, fordi han havde brugt bandeord mod en fan.

I 2020 måtte han betale en bøde på 15.000 dollar, fordi han havde kritiseret en dommer.

Også i 2023 modtog han en bøde på 35.000 dollar, fordi han havde sagt ukvemsord til en dommer.

Den erfarne guard kom i indeværende sæson til Los Angeles Lakers, hvor han har skrevet under på en to-årig kontrakt.

Australiens føderale efterretnings- og retshåndhævende myndigheder vil blive gennemgået for at vurdere, om de har de rette beføjelser og arbejdsgange.

Det skriver det australske medie ABC News.

Det sker i kølvandet på et angreb, der for en uge siden fandt sted på Bondi Beach i storbyen Sydney. Her åbnede to mænd ild mod en jødisk festival på stranden.

16 blev dræbt, og 40 blev såret. Blandt de dræbte var en af de to formodede gerningsmænd.

I en udtalelse fra landets premierminister, Anthony Albanese, fremgår det, at gennemgangen vil blive afsluttet i april og efterfølgende offentliggjort.

– De IS-inspirerede grusomheder i søndags understreger, hvor hurtigt sikkerhedssituationen ændrer sig i vores land. Vores sikkerhedsmyndigheder skal være i den bedst muligt position til at kunne reagere, siger premierministeren.

Politiet har meddelt, at skyderiet på Bondi Beach betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det bliver Dennis Richardson, der leder undersøgelsen. Han har tidligere stået i spidsen for den australske efterretningstjeneste (ASIO), ligesom han har arbejdet i landets forsvarsministerium.

Gennemgangen vil have fokus på de føderale agenturer, heriblandt ASIO og landets føderale politi (AFP).

Her vil beføjelser, strukturer, procedurer og samarbejdsordninger, der gælder beskyttelsen af Australiens befolkning, blive sat under lup, lyder det.

Tiltaget kommer, efter at der fra flere sider har været opfordringer om en bredere undersøgelse af antisemitisme, skriver ABC.

Søndag – en uge efter angrebet – er blevet udnævnt til national sørgedag i Australien.

Anthony Albanese deltager i den forbindelse søndag aften lokal tid i en markering på Bondi Beach sammen med lederen af delstatsregeringen i New South Wales, Chris Minns, og oppositionsleder Sussan Ley.

Venezuelas regering fordømmer den amerikanske beslaglæggelse af en olietanker ud for landets kyst.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuela beskriver beslaglæggelsen som et alvorligt tilfælde af internationalt pirateri.

Beslaglæggelsen skete lørdag i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst. Det er anden gang på en uges tid, at USA opbringer en olietanker nær Venezuela.

– Venezuela fordømmer og afviser tyveriet og kapringen af endnu et privat fartøj, der transporterede olie, samt den tvungne bortkomst af dets besætning, begået af militært personel fra USA i internationalt farvand, lyder det.

Venezuelas regering siger samtidig, at hændelsen vil blive anmeldt til FN’s Sikkerhedsråd, andre multilaterale organisationer og regeringer.

Opbringningen af et tankskib lørdag kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af alle sanktionerede olietankskibe, der sejler olie ud af Venezuela.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, udtalt sig om sagen.

– De her handlinger vil ikke forblive ustraffede, skriver hun i en udtalelse på sociale medier.

– De ansvarlige for disse alvorlige begivenheder vil stå til ansvar over for retfærdigheden og historien for deres kriminelle handlinger.

Mange af de skibe, der henter olie i Venezuela, er omfattet af sanktioner – men andre er ikke sanktioneret.

Den britiske virksomhed Vanguard, som beskæftiger sig med maritime risikovurderinger, har ifølge Reuters meddelt, at fartøjet, der lørdag blev beslaglagt, menes at være skibet “Centuries”, som sejlede under panamansk flag.

Til det amerikanske medie CNN siger en unavngiven amerikansk embedsmand også, at skibet sejlede under panamansk flag – og at det slet ikke var omfattet af sanktioner.

Samme melding kommer fra Jeremy Hubbard, som er advokat i Washington D.C. og tidligere efterforsker ved Kontoret for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, under USA’s finansministerium.

– Beslaglæggelsen af et fartøj, der ikke er sanktioneret af USA, markerer en yderligere optrapning af Trumps pres mod Venezuela, siger Paner.

Det amerikanske justitsministerium udgav fredag en række dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein på ministeriets hjemmeside.

Mindre end en dag efter udgivelsen er mindst 16 af dokumenterne blevet fjernet fra hjemmesiden, rapporterer nyhedsbureauet AP lørdag.

Der er blandt andet tale om billeder af malerier, der forestiller nøgne kvinder, samt billeder af en række fotografier, der står på en skænk og ligger i skuffer.

På et af billederne fremgår også USA’s præsident, Donald Trump, skriver AP.

Der er tale om et billede af en åben skuffe, hvor der ligger flere fotografier. På et af fotografierne ses Trump side om side med sin hustru Melania Trump, Epstein og Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

Justitsministeriet har ikke oplyst, hvorfor nogle af dokumenterne er blevet fjernet, og om der er tale om en bevidst handling. AP har forsøgt at få en kommentar fra ministeriet, der ikke er vendt tilbage på nyhedsbureauets henvendelse.

Tidligere i december offentliggjorde Demokraterne i Repræsentanternes Hus også en række dokumenter og billeder fra boet til Jeffrey Epstein.

Trump fremgik på tre af billederne.

På et sort-hvidt billede ses han smile med flere kvinder, hvis ansigter er redigeret væk. Et andet billede viser Trump stå ved siden af Epstein, og på et tredje billede sidder Trump ved siden af en anden kvinde, hvis ansigt også er redigeret væk.

Den amerikanske præsident sagde umiddelbart efter offentliggørelsen, at han ikke mener, at det er et stort problem, at han fremgår på billederne.

– Han (Epstein, red.) var overalt i Palm Beach (by i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, sagde Trump.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

USA har lørdag beslaglagt en olietanker i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

Det oplyser USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, i et opslag på X.

Det opbragte skib har senest lagt til i Venezuela, skriver Noem.

– USA vil fortsat forfølge den ulovlige transport af sanktioneret olie, der bruges til at finansiere narkoterrorisme i regionen. Vi vil finde jer, og vi vil standse jer, skriver ministeren.

Kort forinden havde tre unavngivne amerikanske embedsmænd oplyst til nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske operation var i gang.

De ville ikke afsløre, præcis hvor indsatsen finder sted. Den amerikanske kystvagt leder operationen, meddeler de.

Kristi Noem skriver videre, at kystvagten har støtte fra USA’s forsvarsministerium.

Opbringningen af et tankskib lørdag kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af alle olietankskibe, der sejler olie ud af det sanktionsramte Venezuela.

Det er anden gang på en uges tid, at USA opbringer en olietanker nær Venezuela.

Siden da er lastede skibe med millioner af tønder olie blevet i venezuelansk farvand frem for at risikere beslaglæggelse, skriver Reuters.

Mange af de skibe, der henter olie i Venezuela, er omfattet af sanktioner – men andre er ikke sanktioneret.

Nogle selskaber, særligt det amerikanske Chevron, transporterer venezuelansk olie på deres egne autoriserede skibe.

Kina er den største aftager af venezuelansk råolie, som udgør omkring fire procent af Kinas olieimport.

Trump har på det seneste lagt massivt pres på Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Det ses især på den markant øgede militære tilstedeværelse i regionen, hvor over 20 amerikanske krigsskibe har indfundet sig.

Trump sagde i slutningen af november, at en indsats, der skal stoppe narkotrafikken på landjorden, vil blive indledt “meget snart”.

Den massive amerikanske tilstedeværelse har ført til spekulationer om, at USA har til hensigt at gennemføre et regimeskifte i det olierige latinamerikanske land.

En tysk kvindelig ingeniør er lørdag blevet den første kørestolsbruger, der har været på en rejse i rummet.

Michaela Benthaus var en af passagererne på en cirka ti minutter lang flyvning, hvor rumfartøjet krydsede den såkaldte Karman-linje. Det er den internationalt anerkendte grænse for rummet.

Rumfartsselskabet Blue Origin, som er ejet af den amerikanske mangemilliardær Jeff Bezos, stod bag turen, hvor passagererne bliver sendt ud i rummet med New Shepard-raketten.

Benthaus er til daglig rumfartsingeniør ved Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Hun pådrog sig en rygmarvsskade ved en mountainbikeulykke og bruger i dag kørestol.

– Efter min ulykke gik det virkelig op for mig, hvor utilgængelig vores verden stadig er (for personer med handicap, red.), siger hun i en video offentliggjort af Blue Origin.

– Hvis vi vil være et inkluderende samfund, bør vi være inkluderende på alle områder, og ikke kun på de områder, vi selv kan lide, tilføjer Benthaus.

Lørdagens flyvning var Blue Origins 16. bemandede flyvning.

Selskabet har i årevis tilbudt rumturisme. Prisen på en tur ud i rummet og tilbage igen er ikke offentliggjort.

Jeff Bezos, der især er kendt som stifter af internetgiganten Amazon, har også ambitioner om at konkurrere på markedet for rumflyvninger mod en anden rigmand, Elon Musk, og Musks selskab SpaceX.

I år gennemførte Bezos’ selskab med succes to ubemandede flyvninger med den store New Glenn-raket, som er markant kraftigere end den New Shepard-raket, der fløj Michaela Benthaus ud i rummet lørdag.

AFP

Den russiske præsident Vladimir Putins udsending Kirill Dmitrijev er ankommet til Miami i Florida i USA.

Her skal han lørdag mødes med den amerikanske udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.

Det oplyser en russisk kilde til Reuters.

De skal drøfte en mulig løsning på krigen i Ukraine.

Repræsentanter for Ukraine og Europa befinder sig også i Florida.

Tidligere lørdag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at USA har foreslået direkte forhandlinger mellem repræsentanter for Rusland og Ukraine, skriver AFP.

Det vil i givet fald være de første af sin slags siden maj, hvor de to sider mødtes i Istanbul, uden at der kom konkrete resultater ud af det.

Et kommende møde skal også være med amerikansk deltagelse, oplyser Zelenskyj.

– Som jeg har forstået det, er det foreslåede format Ukraine, USA og Rusland, siger Zelenskyj på et pressemøde i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Han tilføjer, at han ikke føler sig “sikker på”, at et sådant møde kan give et nyt resultat.

Ukraines europæiske allierede kunne også være til stede, foreslår Zelenskyj. Det vil ifølge ham være “logisk at holde sådan et fælles møde”, skriver AFP.

Trumps udsendinge har presset på for en plan, hvor USA vil tilbyde Ukraine sikkerhedsgarantier, men hvor der sandsynligvis vil være en forventning om, at ukrainerne skal afstå noget territorium.

Det er et perspektiv, som mange ukrainere har en stærk modvilje imod.

Flere af Ukraines europæiske allierede har også advaret imod, at man belønner Rusland for at have invaderet Ukraine og ført en fuldbyrdet krig gennem de seneste knap fire år.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio lovede dog fredag, at USA ikke vil tvinge Ukraine ind i nogen aftale. Han understregede, at “der er ingen fredsaftale, medmindre Ukraine går med til den”.

Zelenskyj siger videre på lørdagens pressemøde i Kyiv, at kun USA er i stand til at overtale Rusland til at afslutte krigen. Han opfordrer Trump-regeringen til at øge presset på Putins regering for at få det til at ske.

Israel er i stigende grad bekymret for, at Iran er ved at genopbygge de fabrikker, hvor landet producerer ballistiske missiler.

Og der er også en bekymring for, at iranerne vil forsøge at genopbygge de atomanlæg, som USA bombede i juni.

Derfor ventes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at tale med USA’s præsident, Donald Trump, om mulighederne for nye angreb mod Iran.

Det siger en kilde med direkte kendskab til planerne og fire tidligere amerikanske embedsmænd, der er briefet om sagen, ifølge tv-stationen NBC News.

Trump og Netanyahu mødes formentlig senere i december i Trumps bolig og golfklub Mar-a-Lago i Florida.

Israelske embedsmænd har bekræftet, at der er aftalt et møde 29. december. Det bekræftede Trump.

Ifølge NBC News’ kilder er det ventet, at Netanyahu under mødet med Trump vil argumentere for, at det er nødvendigt med hurtig handling over for den trussel, som Irans missilprogram udgør.

USA angreb i slutningen af juni de iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Ved angrebene anvendte USA’s militær de såkaldte bunker buster-bomber. Det er særligt kraftige bomber, som kan trænge op til 60 meter ned gennem jorden, og som er designet til at ødelægge særligt beskyttede anlæg.

Efterfølgende udtalte præsident Trump, at de tre atomanlæg var fuldstændigt ødelagte.

Men en efterfølgende vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA), der hører under USA’s forsvarsministerium, har siden peget på, at skaderne var knap så omfattende som først antaget.

Faktisk havde de amerikanske angreb blot forsinket Irans atomprogram med få måneder, lød vurderingen.

USA trådte aktivt ind i konflikten, efter at Israel og Iran gennem mere end en uge havde angrebet hinanden med missiler og droner.

Israel iværksatte den første bølge af angreb med det mål at standse Irans berigelse af uran og ødelægge landets atomprogram, som israelerne gennem flere år har opfattet som en alvorlig trussel.

Fodboldturneringen Africa Cup of Nations går over til kun at blive spillet hvert fjerde år ligesom VM og EM.

Det er blevet besluttet af eksekutivkomitéen i Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), meddeler CAF-præsident Patrice Motsepe på et pressemøde lørdag forud for årets udgave af turneringen, som indledes søndag.

Hidtil er de afrikanske mesterskaber blevet spillet hvert andet år.

Ændringen vil træde i kraft efter en udgave af turneringen planlagt til at foregå i 2028. Det vil sige, at der vil blive spillet Africa Cup of Nations i både 2027 og 2028, hvorefter den næste vil finde sted i 2032.

– Vi gør det blandt andet for at sikre, at fodboldkalenderen over hele verden er i bedre balance, lyder det på pressemødet fra Patrice Motsepe.

Årene med Africa Cup of Nations er en tilbagevendende akilleshæl for de europæiske klubber, der har afrikanske landsholdsspillere på holdet.

Turneringen spilles nemlig i december og januar, hvor mange ligaer fortsat er i gang.

Africa Cup of Nations har ifølge Reuters genereret omkring 80 procent af omsætningen i CAF, hvorfor det kontinentale forbund hidtil har nægtet at gå over til afholdelse hvert fjerde år trods opfordringer fra flere sider.

Årsagen til den ændrede holdning er, at man efter europæisk forbillede fra 2029 indstifter African Nations League, en pendant til Europas Nations League for landshold.

African Nations League afvikles årligt fordelt ud over hele året.

– Historisk set har Africa Cup of Nations været vores primære indtægtskilde, men fremover kommer vi til at få løbende indtægter, siger Motsepe.

– Det er en spændende, ny struktur, som kommer til at understøtte en bæredygtig og uafhængig økonomi. Og så kommer det til at være mere synkroniseret med Fifas kalender.

Årets Africa Cup of Nations spilles i Marokko. Slutrunden indledes søndag og løber frem til 18. januar.

Syv elefanter er blevet slået ihjel, da et passagertog kolliderede med en flok i det nordøstlige Indien.

En enkelt elefant blev også såret i ulykken.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Lokomotivføreren observerede elefantflokken og aktiverede nødbremserne. Elefanterne stødte dog alligevel sammen med toget, siger Kapinjal Kishore Sharma, der er talsperson for Indiske Jernbaner.

Togkollisionen fandt sted fredag aften omkring klokken 21.47 dansk tid.

Toget var på vej til New Delhi fra delstaten Mizoram. Ifølge jernbaneselskabet bliver andre planlagte toge omdirigeret, mens der pågår reparationsarbejde på skinnerne.

I forbindelse med ulykken blev fem af togets vogne afsporede.

Ingen af togets passagerer er kommet til skade i ulykken, der fandt sted i delstaten Assam.

Himanta Biswa Sarma, der er regeringsleder i delstaten, har bedt Assams Skovstyrelse lave en undersøgelse af ulykken, skriver han i et opslag på X.

– Jeg er dybt berørt over de syv elefanters død – tre voksne og fire kalve. Jeg har bedt Skovstyrelsen lave en detaljeret undersøgelse og at tage de nødvendige skridt for at sikre vores dyrelivskorridorer, særligt ved sæsoner med lav sigtbarhed.

Omkring 4000 af Indiens 22.000 vilde elefanter lever i området.

Skovrydning og byggeaktiviteter i nærheden af dyrenes levesteder får elefanterne til at søge længere væk for at finde føde.

Det bringer dem ofte i konflikt med mennesker. Ifølge data fra de indiske myndigheder blev 629 personer slået ihjel af elefanter på tværs af landet i perioden 2023 til 2024.

I den forbindelse har indiske myndigheder også indført fartbegrænsninger på togene langs ruter, der er udpeget som elefantkorridorer.

Fredagens ulykke er dog ifølge Indiske Jernbaner sket uden for disse zoner.

Kollisioner mellem tog og elefanter er ikke sjældne i Indien.

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger op til at udvide den kritiserede ordning med grønne blink på førstehjælperes biler.

Det skriver Beredskabsinfo.dk, der er en netavis for beredskabet.

Ordningen trådte i kraft 1. marts 2025 og giver mulighed for, at akuthjælpere og hjerteløbere kan sætte grønne blink på taget, når de rykker ud for at redde liv.

Nu er en bekendtgørelse om udvidelse af ordningen ifølge Beredskabsinfo sendt i høring.

Transportministeriet vil ifølge mediet udvide ordningen, så den også omfatter Kystredningstjenesten.

Tjenesten driver 21 redningsstationer og har cirka 250 redningsfolk tilknyttet, hvoraf over halvdelen er frivillige.

Ordningen med grønne blink er blevet kritiseret af flere organisationer, blandt andre Dansk Råd for Genoplivning.

Direktør i rådet Stine Strandkjær har udtalt, at de grønne blink kan skabe farlige situationer i trafikken – både for de frivillige, beredskabet og andre trafikanter.

– Vi kender alle sammen de blå blink fra ambulancerne og ved, at vi skal holde ind.

– Vi frygter, at de grønne blink vil skabe forvirring blandt de øvrige trafikanter om, hvad det egentlig forventes, at de skal gøre, når de ser dem, har Stine Strandkær tidligere sagt til Ritzau.

De grønne blink giver ikke ret til at bryde færdselsreglerne, har transportminister Thomas Danielsen pointeret.

– Formålet er at understøtte en mere rolig fremkøring, blandt andet ved, at andre trafikanter kan undlade at overhale, holde afstand med videre.

– Samtidig kan blinket være med til at markere stedet, hvor der er en person i livsfare, så ambulancen kan se det, sagde ministeren i en pressemeddelelse fra ministeriet i marts.

Bekendtgørelsen er i høring frem til 19. januar 2026 og vil efter planen træde i kraft 1. februar 2026.

Situationen omkring Ukraines sydlige havneområde i Odesa er “barsk”, efter at Rusland har intensiveret angrebene i området.

Det siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters.

Angrebene har ifølge præsidenten til hensigt at blokere Ukraines adgang til Sortehavet.

Tidligere lørdag lød det fra Ukraines vicepremierminister, Oleksiy Kuleba, at Rusland blandt andet havde udført et angreb mod havnen i Pivdennyi, der ligger nær Odesa.

Angrebet kommer en dag, efter at otte personer blev dræbt i et missilangreb i området.

Vicepremierministeren anklagede de russiske tropper for bevidst at gå efter civile ruter.

Præsident Zelenskyj sætter desuden også ord på et eventuelt parlamentsvalg, som der det seneste stykke tid har været en del pres omkring, både fra USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Zelenskyj siger lørdag, at det ikke er op til Putin, hvordan der skal afholdes valg i Ukraine.

– Der kan ikke afholdes valg i de russisk-besatte dele af landet, og der kan kun sættes gang i en stemmeproces, hvis sikkerheden kan garanteres, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Præsidenten tilføjer, at der er sat gang i arbejdet med at sikre, at ukrainere, der bor udenlands, også kan stemme.

Det lyder desuden, at der fra amerikansk side er blevet foreslået forhandlinger mellem russiske og ukrainske embedsmænd i Miami.

Ruslands udsending Kirill Dmitriev skrev lørdag i et opslag på X, at han var på vej til den amerikanske by for at deltage i endnu en runde møder med henblik på at afslutte krigen i Ukraine.

Både europæiske og ukrainske hold er også i byen for at deltage i møderne, der medieres af Trumps særlige udsending Steve Witkoff.

Ifølge Zelenskyj arbejdes der på en stabil fredsaftale og ikke en aftale om opdeling af territorier og ressourcer.

32.000 CPR-numre har været tilgængelige på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside siden januar 2024.

Det skriver TV2 MidtVest på mediets hjemmeside.

Ringkøbing-Skjern Kommune skriver på sin egen hjemmeside, at der er tale om en “menneskelig fejl”.

Fejlen er opstået, da man offentliggjorde et kort over antallet af elbiler i kommunen.

Ved en fejl blev kolonnen med CPR-numre ikke fjernet, da kommunen offentliggjorde oversigten.

– Der er sket en menneskelig fejl, og det beklager vi virkelig meget.

– Med det samme vi opdagede fejlen, fjernede vi kortet, så det ikke længere er muligt at søge oplysningerne frem, siger kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen i nyheden på kommunens hjemmeside.

CPR-numrene har ifølge kommunen ligget som baggrundsmateriale til oversigten.

Kun oprettede brugere har ifølge kommunen haft adgang til oplysningerne, og kun hvis de aktivt søgte på oplysningerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser også, at man ikke har nogen indikationer på, at CPR-numrene er blevet misbrugt.

– Men man skal selvfølgelig altid være opmærksom, hvis man for eksempel bliver kontaktet telefonisk af nogen, som vil have dig til at reagere på baggrund af dit personnummer, siger Jens Peter Hegelund Jensen i nyheden.

Sagen vil nu blive meldt til Datatilsynet, og de berørte borgere vil “hurtigst muligt” blive orienteret via en besked i deres e-Boks.

Kommunaldirektøren forsikrer, at kommunen har “gjort alt, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke sker igen”.