Seneste nyheder

Næste skridt i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine er nødt til at involvere Ukraine selv. Erfaringen har nemlig vist, at man ikke kan stole på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Sådan lyder det fra de nordiske og baltiske lande i en fælles udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort på det sociale medie X.

– Kun Ukraine kan træffe beslutninger vedrørende dets fremtid. Ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine, og ingen beslutninger om Europa uden Europa, skriver landene fra sammenslutningen Nordic-Baltic 8.

Sammenslutningen består af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen.

– Erfaringen har vist, at man ikke kan stole på Putin. I sidste ende er det Ruslands ansvar at afslutte dets grove brud på international lov.

– Ruslands aggression og imperialistiske ambitioner er den grundlæggende årsag til denne krig, skriver landene.

Udtalelsen er offentliggjort dagen efter, at Putin mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, på en militærbase i den amerikanske delstat Alaska.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog ikke i mødet.

Trump og Putin fortalte efterfølgende om deres møde på et pressemøde. Ifølge USA’s præsident var de enige om mange punkter, men ingen af de to præsidenter fortalte konkret, hvad de nåede frem til på mødet.

– Det kræver en våbenhvile og troværdige sikkerhedsgarantier, hvis en retfærdig og varig fred skal kunne opnås.

– En fredsaftale kræver faste og konkrete forpligtelser fra de transatlantiske partnere om at sikre Ukraine mod ethvert fremtidigt angreb, skriver de nordeuropæiske og baltiske lande.

De understreger, at Rusland ikke kan nedlægge veto mod, at Ukraine på et tidspunkt bliver medlem af EU eller forsvarsalliancen Nato.

I udtalelsen opfordrer landene desuden Rusland til straks at sende børn, der er blevet bortført fra besatte områder i Ukraine, tilbage til deres hjemland. Ukrainske krigsfanger og civile fanger skal ligeledes sendes tilbage.

Danmark, de øvrige nordiske lande og de baltiske lande understreger, at de vil fortsætte med at sende våben til Ukraine og “styrke Europas forsvar for at hindre yderligere russisk aggression”.

Sanktionerne mod Rusland fortsætter også.

– Så længe Rusland fortsætter sine mange drab, vil vi fortsætte med at øge sanktionerne og generelt økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi, skriver landene.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, vil spare 864 millioner kroner over de næste fire år.

Det skriver naalakkersuisoq (minister, red.) for finanser, Múte B. Egede (IA), i en pressemeddelelse.

– Grønland er på vej ind i en økonomisk krise. Og det er ikke bare ord – det er virkeligheden.

– Det har ikke været nemt. Men det er nødvendigt, hvis vi vil undgå, at landskassen er tom om få år. Vi har ikke længere råd til at bruge flere penge, end vi har, lyder det.

Ifølge Múte B. Egede vil man finde pengene gennem besparelser og nye indtægter.

Man har blandt andet afsat penge til nye skatterevisorer, der skal have fokus på skattekontrol og bekæmpelse af kriminel økonomisk hvidvask.

– Og vi skærper reglerne for jobydelse: Fremover kan man få reduceret ydelsen mærkbart, hvis man uden grund nægter anvist arbejde.

– For velfærd bygger på fællesskab – og fællesskab forudsætter, at alle bidrager, hvis de kan og er raske, lyder det.

Det understreges i pressemeddelelsen, at man har forsøgt at skåne sundhedsområdet “mest muligt”.

Spareplanen forventes at indbringe et mindre overskud på knap 51 millioner kroner.

Múte B. Egede nævner desuden, at man i løbet af efteråret vil gå i gang med en række reformer, der skal sikre Grønland til fremtiden.

Her vil man blandt andet se på indretningen af pensionssystemet.

Tidligere i august meldte Naalakkersuisut ud, at man ønsker at suspendere en regel om obligatorisk pensionsordning.

– Lovforslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvor uopfyldte opsparingsforpligtelser kan opkræves via forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort, bliver suspenderet i 2026 og 2027, skrev Naalakkersuisut i en pressemeddelelse ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.

Man vil ifølge mediet fremlægge forslaget til en lovændring om obligatorisk pensionsordning ved efterårssamlingen.

Meldingen kom, efter at regeringen i Grønland meddelte, at den nedsatte en ekspertgruppe, som skal komme med en plan for fremtidens pension, fordi der ventes færre unge og flere ældre, hvilket vil presse økonomien markant.

Regeringen udfordres af, at befolkningstallet står til at falde mere end hidtil antaget, og at arbejdsstyrken bliver mindre.

Ekspertgruppen forventes at præsentere anbefalinger til en pensionsreform senest i 2026.

Novo Nordisk bekræfter i en skriftlig kommentar, at der lørdag udbrød brand på en af selskabets byggepladser i Hillerød.

Ifølge medicinalgiganten var der tale om en mindre brand, der opstod i noget emballage til byggematerialer, der lå i en lagerbygning.

– Ingen personer er kommet til skade, og alle var hurtigt ude af bygningen, lyder det.

Det oplyses, at brandvæsnet har slukket branden, og at det lørdag eftermiddag har forladt stedet.

Omkring klokken 14.00 lød det, at brandvæsnet var massivt til stede ved Brennumparken 25.

Det oplyste vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Peter Ørnbo, til TV 2.

Ifølge mediet var der ikke tale om noget voldsomt, og der var ingen tydelige flammer.

Man valgte dog at sende røgdykkere ind i bygningen for at undersøge røgudviklingen i Novo Nordisk-bygningen.

Mandskab fra tre brandstationer var til stede ved lagerbygningen, men den ene station blev hurtigt sendt hjem igen, skriver TV 2.

Rasmus Højgaard sluttede lørdagens runde ved Danish Golf Championship på en foreløbig førsteplads efter en lidt mere slidsom dag.

Efter at have ligget nummer to det meste af runden lavede Højgaard en birdie på næstsidste hul og tog igen føringen.

Den danske golfspiller overhalede Marco Penge, der ellers havde ligget nummer et det meste af dagen.

– Vinden var drilsk derude i dag (lørdag, red.). Min tålmodighed blev testet, siger han til Viaplay efter runden.

Undervejs nåede Rasmus Højgaard at smide sin føring væk til englænderen Marco Penge, der indtager andenpladsen blot et slag bag Rasmus Højgaard.

Penge nåede ellers at lave tre birdies i løbet af de første ni huller, men det var ikke nok til at tage føringen efter de 18 huller.

Der er udsigt til en spændende runde søndag, hvor turneringen ved Furesø i Nordsjælland afgøres. Og den vil Rasmus Højgaard gerne vinde.

– Det vil være fedt, hvis jeg kan stå med trofæet i morgen (søndag, red.). Jeg skal være i stand til at håndtere de drilske situationer, hvis jeg skal vinde, siger han.

Rasmus Højgaard har efter lørdagens runde en score på 13 slag under par. Marco Penge ligger i 12 slag under par.

Højgaards landsmand Niklas Nørgaard havde også en hård start på runden. Da han indledte den, lå han på en delt fjerdeplads, men som runden skred frem, faldt han længere tilbage.

Nørgaard formåede alligevel at lave et par birdies i træk, og han rykkede undervejs op på en sjetteplads.

Hans score lyder på otte slag under par, når han begynder turneringens finalerunde.

Torsdag og fredag deltog over 150 spillere fra forskellige lande i turneringen, men lørdag var over halvdelen sorteret fra.

Således er det kun den bedste halvdel af spillerne, der kæmper om den samlede pengepræmie på 18 millioner kroner ved Danish Golf Championship.

Efter topmødet mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er der lagt op til, at Ukraine skal afgive territorie i den østlige del af landet til gengæld for en afslutning af krigen.

Det skriver de amerikanske aviser Financial Times og The New York Times.

Putin krævede på mødet, at Ukraine afstår den østlige region Donetsk som en betingelse for, at krigen kan slutte, fortæller fire anonyme kilder med indsigt i mødet til Financial Times.

Til gengæld vil Putin angiveligt gå med til at fastfryse frontlinjen i regionerne Kherson og Zaporizjzja.

New York Times skriver, at Trump efter mødet med Putin har fortalt de europæiske ledere, at han tror, der kan opnås en hurtig fredsaftale, hvis Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går med til at afstå land.

Konkret har Trump sagt, at Zelenskyj vil skulle afstå hele Donbas-regionen til Rusland. Det gælder også dele af Donbas, som endnu ikke er besat af Rusland.

Oplysningen har New York Times fra to højtstående europæiske embedsmænd, som er blevet orienteret om Trumps opkald til europæiske ledere.

Cykelrytter Mads Pedersen har netop afsluttet PostNord Danmark Rundt, hvor han sejrede på tre ud af fem etaper og endte som suveræn samlet vinder.

Men det afholder ham ikke fra at drømme om endnu mere i løbet på dansk grund.

Kort tid efter Mads Pedersen krydsede målstregen lagde han ikke skjul på, at han har flere ambitioner på egne vegne i det danske etapeløb, inden karrieren på et tidspunkt slutter.

– Det betyder rigtig meget at vinde løbet, og forhåbentlig kan jeg nå at tage en mere, inden jeg stopper, siger han til DR.

Grand touren Vuelta a España ligger lige rundt om hjørnet og venter, og sejren i PostNord Danmark Rundt betyder ifølge Mads Pedersen også noget for det spanske løb, som begynder 23. august.

– Jeg skal ikke klage. Formen er rigtig god. Og nu er generalprøven gået rigtig godt, så jeg tror, vi er klar til Spanien Rundt, lyder det fra eksverdensmesteren til DR.

Mads Pedersen beskrev i samme ombæring den seneste uge som “helt vild”. Hans hold Lidl-Trek tog den samlede sejr og har domineret den danske rundtur. Holdet vandt fire ud af fem etaper i løbet.

Den sidste etape, der sluttede i Silkeborg, havde også stor betydning for veteranen Jakob Fuglsang, som kørte sit sidste professionelle løb på lørdagens etape.

Han modtog stor hyldest fra de jublende tilskuere, da han kørte over målstregen.

Jakob Fuglsang er én af kun to danske ryttere, som har vundet to af cykelsportens monumenter.

Derudover tæller den danske legendes CV blandt andet også en sølvmedalje i linjeløbet ved OL i 2016 i Rio og to samlede sejre i Critérium du Dauphiné.

Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen, der afgik ved døden søndag, skal begraves fredag den 22. august i Jesuskirken i Valby.

Det skriver hans familie i et opslag på Facebook.

– Familien beder om forståelse for, at dette er en privat højtidelighed, og at medierne derfor undlader at rapportere derfra, skriver familien i opslaget.

Familien skriver, at hans nærmeste venner og bekendte er velkomne.

Peter Lund Madsen, der blev 65 år, var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Peter Lund Madsen specialiserede sig som læge i hjernen og fik blandt andet en doktorgrad for sine studier af hjernens blodomløb og forandringer ved forskellige bevidsthedsniveauer.

Han blev vært for tv-programmet “Hjerne-Madsen” i 1998 og blev kendt for at kunne formidle ofte svært tilgængelige videnskabelige emner på en letforståelig og underholdende måde.

Han har siden også lavet både radio og teater om videnskabelige emner, og ofte skete det i selskab med broren, Anders Lund Madsen.

Peter Lund Madsen var blandt andet vært på det ugentlige P1-program “Hjernekassen”. Det blev sendt for første gang i 2023, og der er lavet over 500 episoder. DR har valgt at lukke programmet efter hans død.

Han har gennem årene modtaget en række priser – både inden for videnskab og i sit virke som formidler.

I 2005 modtog han DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen for sin “medrivende og engagerende formidling”.

Han efterlader sig hustruen Rinette Lund Madsen og deres to voksne sønner.

København prydes lørdag af regnbueflag, glitter og højt humør, når Copenhagen Pride-paraden ruller gennem byen.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S) lagde vejen forbi festlighederne.

Det viser billeder fra Copenhagen Prides Instagram-profil.

De to politikere mødte op ved Frederiksberg Rådhus, hvor paraden startede klokken 13.

Mette Frederiksen deltog også ved paraden sidste år, mens den daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V) ikke deltog.

Ministeren blev væk på baggrund af, at Copenhagen Pride i marts 2024 meldte ud, at alle sponsorer ville blive spurgt ind til deres “interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina”.

Udmeldingen blev genstand for massiv kritik og fik en række store sponsorer til at trække sin økonomiske støtte. Det gælder blandt andet Mærsk, Google og Novo Nordisk.

Sponsorflugten endte med at give Copenhagen Pride et underskud på 1,7 millioner kroner.

Det viser en aktindsigt, som Ritzau har fået hos Københavns Kommune.

Copenhagen Pride havde budgetteret med 8,5 millioner kroner i sponsorindtægter. Støtten fra samarbejdspartnere endte dog noget lavere på 4,4 millioner kroner, viser regnskabet.

Ifølge Benjamin Hansen, der er forperson for organisationen, er nogle af de partnere, der trak sig sidste år, vendt tilbage i 2025.

Det siger han i et interview med Berlingske. Han oplyser ikke nærmere, hvilke partnere det drejer sig om.

Desuden skulle antallet af deltagere til ugens aktiviteter være “super”.

Af Københavns Politi blev det estimeret, at 15.000 deltog i den traditionsrige parade i 2024, mens estimatet for 2023 lød på 35.000.

Og lørdag lyder skønnet fra politikredsen, at omkring 20.000 har deltaget i optoget.

Det oplyses desuden, at paraden indtil videre er forløbet fredeligt uden problemer.

Paraden starter ved Frederiksberg Rådhus og bevæger sig langs Frederiksberg Allé og Vesterbrogade ind til Rådhuspladsen, der er endestationen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) rejser mandag til Grønland for at mødes med minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt i hovedstaden, Nuuk.

Deres samtale vil omhandle den geopolitiske udvikling i Arktis og Nordatlanten samt et styrket samarbejde med allierede.

Her skal de blandt andet mødes med den tyske viceforsvarsminister, Nils Schmid. De tre parter vil holde et kort pressemøde grønlandsk tid klokken 14.35 på inspektionsskibet Triton.

For nylig tabte Vivian Motzfeldt et kampvalg i det socialdemokratiske parti Siumut til Aleqa Hammond, som partiet ellers tidligere har ekskluderet for at misbruge midler.

Aleqa Hammond har sagt, at Grønlands regering kan fortsætte, men da hun ikke er minister, er der usikkerhed om, hvorvidt den nye formand på et tidspunkt vil kræve at blive det.

Forløbet fik ifølge Ritzaus oplysninger betydning for en forsvarsaftale i juli om at samle militære skibe. Aftalen blev mindre end ventet på grund af usikkerheden, og dermed blev der ikke truffet aftale om at bygge arktiske skibe.

Flere europæiske ledere har eller ventes at besøge Grønland, som har fået verdens opmærksomhed rettet mod sig.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har planer om at besøge Grønland sammen med Troels Lund Poulsen til september.

I juni indtrådte Danmark i et partnerskab med Tyskland, Canada og Norge om maritim sikkerhed i Nordatlanten.

Tidligere i juni besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, også Grønland.

Den internationale opmærksomhed kommer, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt sin interesse for at få kontrol med Grønland.

Tidligere i år var USA’s vicepræsident, J.D. Vance, også på et kort besøg på den amerikanske militærbase Pituffik, som ligger i Grønland.

Både Grønland og Danmark har blankt afvist, at USA kan få kontrol med Grønland.

Europæiske ledere vil fortsætte med at styrke sanktioner, indtil der er en retfærdig og varig fred.

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra ledere af Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien, Finland, Polen, samt EU-præsident António Costa og formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen.

– Vi vil fortætte med at styrke sanktioner og brede økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi indtil der er en retfærdig og varig fred, lyder det.

De europæiske ledere byder samtidig den amerikanske præsident Donald Trumps bestræbelser på at stoppe krigen velkommen.

Det understreges desuden, at Ukraine har brug for sikkerhedsgarantier for at kunne forsvare landets suverænitet og grænser.

– Det vil være op til Ukraine at tage beslutninger om dets territorium. Internationale grænser må ikke ændres ved magt, lyder det.

Trump sagde forud for mødet fredag, at han er villig til at bidrage til sikkerhedsgarantier for Ukraine.

– Det bliver ikke i form af Nato. Der er nogle ting, der bare ikke kommer til at ske, sagde præsidenten ifølge CNN om bord på Air Force One.

To kilder med kendskab til sagen siger til Reuters, at Trump og europæiske ledere i en telefonsamtale lørdag har diskuteret sikkerhedsgarantier for Ukraine uden for Nato-regi men i lighed med Natos artikel 5.

Artikel 5 kaldes også for Natos musketered. Her forpligter medlemmerne af Nato sig på at forsvare ethvert land i alliancen, der måtte blive angrebet.

I et opslag på X understreger Zelenskyj, at der er brug for ægte og varig fred og ikke blot “endnu en pause mellem russiske invasioner”.

Zelenskyj har sagt til Donald Trump, at sanktioner mod Rusland bør blive styrket, hvis der ikke bliver et trilateralt møde, eller hvis Rusland forsøger at undgå at ende krigen.

– Sikkerhed skal garanteres pålideligt og på lang sigt med inddragelse af både Europa og USA, skriver den ukrainske præsident.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er noget bekymret ovenpå de seneste timer.

Det siger hun lørdag under en kort presseseance i Statsministeriet efter fredagens topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg har kunnet konstatere, at russerne har fortsat med at angribe, imens man har siddet til møde. Det kan ikke læses som andet, end at de har tænkt sig at fortsætte konflikten og angribe ind i Europa på den ene eller anden måde, siger hun.

Ifølge den amerikanske præsident blev det besluttet på topmødet at gå efter at lave en fredsaftale frem for en våbenhvile.

Mette Frederiksen frygter, at Rusland vil bruge en eventuel pause i kamphandlingerne i Ukraine til at komme stærkere tilbage.

Trods Trumps forsøg på en fredsaftale, tror statsministeren ikke på, at Putin ønsker fred.

– Jeg tror ikke, at vi kan tillægge Putins ord nogen værdi. Jeg tror ikke, at han ønsker fred, siger hun.

Spørgsmålet er så, hvad pointen med samtalerne er.

– Ja, det kan man også diskutere. Jeg erkender blankt, at jeg er mere på det hold, der tror på, man skal vinde militært over Rusland, fordi når de har viljen til at slå europæere ihjel, så bliver vi også nødt til at have viljen til at forsvare sig selv, siger hun.

Derfor er det allervigtigste også, at Europa fortsætter med at støtte Ukraine militært, lyder det fra statsministeren.

Det skal sikre, at Ukraine kan holde skansen og stå stærkere, når man eventuelt sætter sig ved forhandlingsbordet.

– Vi er allerede i gang med det, fordi der er et stadigt behov for både at få flere militærkapaciteter ind i Ukraine for at støtte deres egen produktion, som vi er dybt involveret i, siger hun og uddyber, at Europa skal støtte endnu mere.

Den amerikanske præsident har opfordret Ukraine til at indgå en aftale om at afslutte krigen efter mødet med Ruslands præsident, hvor der ikke blev indgået en aftale om våbenhvile.

Efter planen skal den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøge Washington D.C. mandag.

Her har Trump meldt ud, at han vil arrangere et møde med den russiske og ukrainske præsident, hvis mandagens møde går godt.

Natten over fortsatte Rusland og Ukraine krigen, som er den dødeligste i Europa i 80 år og har dræbt eller såret over en million fra begge sider.

Trump har tidligere truet Rusland med sanktioner, men har indtil videre ikke fulgt op på truslen, selv efter at Putin tidligere på måneden ignorerede en frist for våbenhvile.

5. B fra Sønderskov-Skolen var på vej hjem fra lejrskole i Silkeborg, da skoleklassen sent fredag eftermiddag var involveret i togulykken i Sønderjylland, hvor et tog blev afsporet, efter det ramte en gylletransport.

Det fortæller Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).

Klassen samles lørdag formiddag på skolen for at bearbejde oplevelsen, hvor der også vil være psykologer til stede, siger borgmesteren.

Der var 25 elever og to lærere om bord på toget. Ingen af eleverne eller de to lærere er kommet alvorligt til skade.

Kommunen indkaldte fredag aften kommunens krisestab, der drøftede, hvordan kommunen skulle håndtere ulykken. Her sad blandt andre kommunens kommunaldirektør og beredskabschef.

– Vi skulle jo finde ud af, hvad vores rolle var. Vi har koncentreret os fuldt ud om de lærere og elever fra Sønderborg, der var involveret i ulykken, siger Erik Lauritzen og tilføjer:

– Vi skulle for eksempel have styr på, at alle elever kom hjem fra ulykkesstedet. Vi skulle kommunikere til forældrene. Vi skulle have noget forplejning til sygehuset.

Borgmesteren kan ikke sige noget om, hvad der skal ske med skoleklassen i de kommende dage.

– Vi har heldigvis en rigtig god stab og en god skoleleder, der skal vurdere, hvad de næste skridt er. Og det kan jo være meget individuelt, hvad man har brug for efter sådan en ulykke, siger Erik Lauritzen.

Den sønderjyske borgmester sender sine tanker til de berørte familier.

– Jeg tænker på de familier, der er ramt af det her. De kommer aldrig af med de traumer. Det er en forfærdelig oplevelse, denne klasse har været ude for.

En kvinde på 60 år mistede livet ved sammenstødet.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er to i kritisk tilstand.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder lørdag ulykken for tragisk under en kort presseseance i Statsministeriet.

– Det er tragisk, og den type togulykke burde vi ikke opleve i Danmark, så det er klart, mine tanker går til ofrenes familier, siger hun og tilføjer:

– Alle mine tanker går til familie og pårørende og dem, der var til stede. Og så kommer der selvfølgelig et forløb efterfølgende om, hvad det var, der egentlig skete.

Alle parter er ifølge den amerikanske præsident, Donald Trump, enige om, at den bedste måde at stoppe krigen mellem Rusland og Ukraine er en fredsaftale fremfor en våbenhvile.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Trump skriver, at fredagens møde med Putin gik “rigtig godt”. Det samme gjorde den efterfølgende telefonsamtale med Zelenskyj og forskellige europæiske ledere.

– Alle var fast besluttet på, at den bedste måde at afslutte den forfærdelige krig mellem Rusland og Ukraine på er at gå direkte til en fredsaftale, som vil afslutte krigen, og ikke blot en våbenhvileaftale, som ofte ikke holder, skriver Trump.

Han bekræfter desuden, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil komme til Washington mandag eftermiddag.

Hvis alt går i orden, vil der herefter blive planlagt et møde med Putin, lyder det.

Zelenskyj har lørdag skrevet på X, at Ukraine bakker op om et møde, hvor både Rusland, Ukraine og USA er repræsenteret. Et møde mellem tre parter kaldes også et trilateralt møde.

– Ukraine understreger, at nøglepunkter kan diskuteres på højeste niveau, og at et trilateralt format er passende til dette, skriver Zelenskyj på X.

En våbenhvile er normalt en aftale mellem to stridende parter om midlertidigt at indstille kampene. Det kan eventuelt være, mens der arbejdes på en permanent fredsaftale.

En fredsaftale er en mere perment aftale om fred, som markerer afslutningen på en krig.

Donald Trump mødtes fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det var deres første møde ansigt til ansigt siden 2019, da Trump var præsident første gang.

En lokofører og føreren af en gylletransport er fortsat i kritisk tilstand efter en togulykke fredag eftermiddag i Sønderjylland.

Det oplyser politiet på et pressemøde lørdag formiddag.

I en jernbaneoverskæring ved Bjerndrup syd for Aabenraa ramte et tog fra DSB en gylletransport.

Ved sammenstødet mistede en kvinde på 60 år livet. Politiet har ikke oplyst, om hun var passager i toget.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er to i kritisk tilstand. Desuden kom 24 andre til skade, oplyser politiet.

Blandt passagererne var 25 elever fra en 5. klasse og deres to lærere fra Sønderskov-Skolen i Sønderborg. De var på vej hjem efter at have været på lejrskole i Silkeborg.

I et opslag på Facebook forsikrer borgmester Erik Lauritzen (S) børn, lærere og forældre om, at mange vil støtte dem efter den uhyggelige hændelse.

Jernbaneoverskæringen er ikke forsynet med bomme. Derimod skal en klokke og lys advare trafikanter om, at et tog er på vej.

Om lyd og lys virkede på ulykkestidspunktet, er et af de spørgsmål, som Havarikommissionen nu ventes at få opklaret i samarbejde med politiet.

Ifølge politiet kom toget med “en forholdsvis høj hastighed”, da påkørslen skete.

På pressemødet oplyser Banedanmark, at sikkerheden ved overskæringen er planlagt til at være opgraderet i 2027.

Toget var på vej mod Sønderborg. InterCityLyn 951 skulle efter planen ankomme klokken 17.13, og på pressemødet deltager også DSB’s øverste chef.

– Det er en forfærdelig ulykke, der berører os alle, siger administrerende direktør Flemming Jensen.

– Jeg er dybt berørt over, at vores kunder og vores personale har været ude for en så tragisk ulykke, siger han.

Han opfordrer samtidig til, at man ikke drager forhastede konklusioner og hurtigt placerer skylden.

I Dansk Jernbaneforbund oplyser man, at man er i tæt kontakt med de berørte kolleger og desuden følger situationen nøje.

Lørdag fortsætter politiets teknikere og Havarikommissionen med deres arbejde på ulykkesstedet.

Hvornår strækningen atter åbnes for tog, er lørdag ikke afklaret. Foreløbig har DSB indsat togbusser mellem Tinglev og Sønderborg lørdag og søndag.

I Havarikommissionen siger lederen af jernbanesektionen, Klaus Seneca Jensen, at myndighedens undersøgelse risikerer at tage lang tid, men at man bestræber sig på at gøre det så hurtigt som muligt.

I forvejen arbejder Havarikommissionen med at undersøge omstændighederne ved en anden dødsulykke i en anden sønderjysk jernbaneoverskæring.

I juli mistede en 24-årig mand livet, da han i en varebil blev ramt af et tog i Kliplev.

Når Havarikommissionen skal undersøge fredagens togulykke i Sønderjylland, er der særligt ét spørgsmål, der skal besvares.

Kommissionen skal klarlægge, om jernbaneoverskæringen virkede efter hensigten, da et tog stødte sammen med en gylletransport og blev afsporet.

Det siger Kristian Madsen, der er ekspert i jernbaner og togmateriel hos Ingeniørforeningen (IDA) til Ritzau.

– Var der røde lys og klokker, der orienterede chaufføren ved overkørslen inden uheldet? Det er det første svar, man leder efter, siger han.

Og det kan kommissionen ved hjælp af dataudtræk relativt nemt få svar på, siger togeksperten.

– De her overkørsler er nye og moderne. Der findes data for, om der er lys i signalerne, og om klokkerne virker. Det kan man relativt nemt aflæse, siger han og tilføjer:

– Der er en log i toget, hvor man kan se alt data omkring toget. Og her kan man se, om overkørslen har været sikret. Togføreren får nemlig et signal i toget, der viser, om overførslen er sikker.

Der var ingen bomme ved jernbaneoverskæringen i Sønderjylland, og man vil formentlig drøfte, om der skal sættes bomme op, vurderer Kristian Madsen.

– Den første vej, man går, hvis man vil forbedre sikkerheden, det er bommene. Hvis man lige er fraværende i et øjeblik, kan man godt overse nogle røde lamper og klokker. Det er sværere med bomme.

Det er særligt af økonomiske hensyn, at man ikke har opsat bomme ved alle overskæringer, siger Kristian Madsen.

– Hvis man skal sikre alle overkørsler med bomme, skal man bruge mange millioner. Det altid en diskussion.

Lørdag formiddag er der pressemøde ved ulykkesstedet, og her oplyser Banedanmark, at signalsystemet ved jernbaneoverskæringen vil blive opgraderet i 2027.

Det omfatter blandt andet opsætningen af bomme, fortæller sikkerhedschef ved Banedanmark, Martin Harrow.

En 60-årig kvinde er død, to personer er i kritisk tilstand, og tre andre er kommet alvorligt til skade i togulykken, hvor toget blev afsporet i Sønderjylland syd for Bjerndrup.

Det er uvist, om den afdøde person befandt sig i toget eller landbrugskøretøjet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil rejse til Washington mandag for at mødes med USA’s præsident, Donald Trump.

Det skriver Zelenskyj på det sociale medie X.

Den ukrainske præsident vil mødes med Trump for at “diskutere alle detaljer vedrørende afslutning på drabene og krigen”, skriver han.

– Jeg er taknemmelig for invitationen, lyder det videre.

Zelenskyj skriver desuden, at Ukraine støtter Trumps forslag om at holde et møde, hvor både Ukraine, Rusland og USA er repræsenteret.

– Ukraine understreger, at nøglepunkter kan diskuteres på højeste niveau, og at et trilateralt format er passende til dette, skriver han.

Donald Trump mødtes fredag med Ruslands præsident, Vladimir Putin. De to mødtes i den amerikanske delstat Alaska.

Efter mødet har Donald Trump talt i telefon med Zelenskyj og en række europæiske ledere for store nationer samt EU og Nato.

Ifølge Zelenskyj varede telefonsamtalen omkring halvanden time, hvoraf den første timestid var mellem Zelenskyj og Trump.

Her blev Zelenskyj informeret om hovedpunkterne fra mødet mellem Trump og Putin.

Zelenskyj understreger, at det ifølge ham er vigtigt, at europæere er involveret i alle faser for sammen med USA at give “pålidelige sikkerhedsgarantier”.

– Vi diskuterede også positive tegn fra amerikansk side angående deltagelse i at garantere Ukraines sikkerhed, skriver den ukrainske præsident.

Det er ikke kommet frem, nøjagtigt hvad Trump og Putin har talt om under fredagens møde.

De to præsidenter har beskrevet mødet som konstruktivt, og Trump sagde efterfølgende, at de er enige om “mange, mange punkter”. Men der er også nogle store punkter, hvor de ikke er enige, sagde Trump.

Den amerikanske præsident uddybede ikke, hvilke punkter de to er henholdsvis enige og uenige om.

Det er første gang siden 2019, at Trump og Putin mødes ansigt til ansigt. Zelenskyj var ikke inviteret til fredagens møde.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har haft en “længere” telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det oplyser Det Hvide Hus.

Efter samtalen med Zelenskyj har Trump talt i telefon med Nato-ledere, lyder det.

En talsperson fra EU-Kommissionen siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Trump har talt med den britiske premierminister Keir Starmer, den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske kansler, Friedrich Merz, Natos generalsekretær, Mark Rutte, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Ifølge talspersonen varede samtalerne med Zelenskyj og de europæiske ledere over en time.

Fredag mødtes Trump med Ruslands præsident, Vladimir Putin. De to mødtes ansigt til ansigt i den amerikanske delstat Alaska.

Efterfølgende har de to præsidenter beskrevet mødet som konstruktivt, men det er ikke kommet frem, præcist hvad de har talt om.

Mødet mellem Trump og Putin varede knap tre timer. Efterfølgende holdt de to et pressemøde, hvor de ikke besvarede spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Trump sagde, at der var “mange, mange punkter”, som de to præsidenter er enige om. Men der var også et par store punkter, hvor de ikke er enige, lød det.

Trump uddybede ikke, hvad de to ledere er henholdsvis enige og uenige om.

Trump har desuden sagt til Fox News, at der vil blive arrangeret et møde mellem Zelenskyj og Putin. Her rådede den amerikanske præsident samtidig Zelenskyj til at indgå en aftale med Rusland.

– Hør her, Rusland er en stormagt, og det er de ikke, lød det fra Trump.

Reuters

Antallet af døde efter et kraftigt regnvejr i Pakistan er steget til mindst 321 i løbet af de seneste to døgn.

Det oplyser Pakistans katastrofemyndigheder lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den kraftige regn har forårsaget pludselige oversvømmelser flere steder i det nordlige Pakistan.

Det er gået værst ud over den bjergrige provins Khyber Pakhtunkhwa. Her skal mindst 307 personer være døde, lyder det fra myndighederne.

I Pakistan betragtes jordskred og pludselige oversvømmelser som almindelige i sommermånederne. Men ifølge nyhedsbureauet Reuters er der kommet mere regn i Pakistan i løbet af de seneste uger, end der normalt gør.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Benjamin Netanyahu ikke var landets premierminister.

Det siger hun i et interview med Jyllands-Posten.

Hun understreger, at det er et anliggende for israelerne, men tilføjer:

– Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kommer efter, at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.

Til Jyllands-Posten lyder det fra statsministeren, at den israelske regering i den danske regerings øjne går for langt.

Mette Frederiksen peger blandt andet på den nye offensiv og på Israels begrænsninger af nødhjælp til Gazastriben.

En FN-støttet organisation advarede i juli om, at en hungersnød udspiller sig i det krigsramte område.

Statsministeren fastholder samtidig, at den danske regering står fuldt bag staten Israel, og at det er vigtigt ikke at præmiere den militante Hamas-bevægelse, skriver Jyllands-Posten.

Mette Frederiksen vil gerne udnytte Danmarks rolle som formandsland for EU til at øge presset på Israel og landets premierminister.

Det kan eksempelvis være med sanktioner og politisk pres.

Adspurgt af Jyllands-Posten om sanktioner imod Netanyahu også kan komme på tale, lyder svaret, at hun ikke udelukker noget på forhånd.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde fredag lokal tid, at Kinas præsident, Xi Jinping, har fortalt ham, at Kina ikke vil invadere Taiwan, mens Trump er præsident.

Det sagde han i et interview i mediet Fox News’ “Special Report”.

– Han sagde til mig: “Jeg vil aldrig gøre det, så længe du er præsident.” Præsident Xi fortalte mig det, og jeg sagde: “Nå, det sætter jeg pris på”.

– Men han sagde også: “Men jeg er meget tålmodig, og Kina er meget tålmodig”, sagde Trump.

Interviewet fandt sted, før Trump mødtes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, fredag.

Xi og Trump talte i telefon sammen i juni, hvilket var det første officielt bekræftede opkald mellem de to i Trumps anden præsidentperiode. Trump indtog præsidentembedet i januar. De to ledere mødtes i 2019 under Trumps første præsidentperiode.

Trump sagde også i april, at Xi havde ringet til ham, men specificerede ikke, hvornår opkaldet fandt sted.

Taiwan er en ø, der ligger omkring 180 kilometer øst for Kina.

Kina betragter Taiwan som del af sit territorium og har svoret at lade sig genforene med den demokratiske og separat styrede ø – om nødvendigt med magt.

Omvendt betragter Taiwan sig selv som en selvstændig stat. Øen har sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.

Den kinesiske ambassade i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., beskrev fredag Taiwan som “det vigtigste og mest følsomme emne” i forholdet mellem Kina og USA.

En talsmand for ambassaden ved navn Liu Pengyu opfordrer USA til at overholde ét-Kinapolitikken og at passe på forholdet mellem Kina og USA.

USA er Taiwans vigtigste våbenleverandør og internationale støtte. Alligevel fører USA en såkaldt ét-Kinapolitik og anerkender ikke Taiwan som en selvstændig nation. USA har ingen formelle diplomatiske forbindelser til øen.

Danmark fører samme politik.

Reuters