Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, udpeger guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

Det skriver Trump natten til mandag dansk tid på sit eget sociale medie, Truth Social.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

– Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg udnævner den fremragende guvernør i Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

– Jeff forstår, hvor afgørende Grønland er for vores nationale sikkerhed, og han vil fremme vores lands interesser for vores allieredes – og faktisk for hele verdens – sikkerhed, tryghed og overlevelse, skriver Donald Trump.

Den 54-årige republikaner Jeff Landry, der har været guvernør i Louisiana siden januar 2024, takker Trump for udnævnelsen.

– Det er en ære at tjene dig i denne frivillige rolle for at gøre Grønland til en del af USA. Dette påvirker på ingen måde min stilling som guvernør i Louisiana, skriver han på X.

Landry er veteran i det amerikanske militær og har en fortid som politibetjent og virksomhedsejer, før han forfulgte en politisk karriere. Det fremgår på guvernørkontoret i Louisianas hjemmeside.

Landry har også siddet i USA’s Kongres og været justitsminister i Louisiana, inden han for omkring to år siden blev valgt som guvernør i delstaten.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Trump har også sagt, at han ikke ville afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser, og de medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den 8. december mødtes Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery.

Dengang udtalte Motzfeldt, at Trumps udtalelser havde skabt utryghed i Grønland.

– Udtalelserne har selvfølgelig skabt utryghed og tanker. Derfor er det nødvendigt, at vi skal kunne tale åbent om sådanne emner.

– Jeg vil understrege, at vores land og USA er tætte allierede. Der er skabt vej for fremtidigt samarbejde og kontakt, sagde Vivian Motzfeldt ifølge avisen Sermitsiaq.

Nyhedsbureauet Reuters har uden held forsøgt at få en kommentar fra Det Hvide Hus og Jeff Landry omkring Trump udpegning af Landry som særlig udsending til Grønland.

USA’s justitsministerium fjernede i weekenden 16 dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein fra ministeriets hjemmeside for at beskytte ofrene.

Dokumenterne vil blive offentliggjort igen, når de er blevet redigeret, så ofrene er beskyttet.

Det siger USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, søndag i et interview med mediet NBC News, skriver nyhedsbureauet AP.

Blandt de fjernede dokumenter har især et foto af en skænk med en række fotografier i en skuffe fået stor opmærksomhed.

På et af fotografierne i skænken ses USA’s præsident, Donald Trump, og hustruen Melania Trump sammen med Epstein og Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

Todd Blanche afviser, at billede er blevet fjernet for at beskytte Trump.

– Der er fotografier af kvinder på det foto. Og efter at vi havde frigivet det, fandt vi ud af, at der var bekymringer omkring de kvinder, og det faktum, at vi havde lagt fotografiet ud. Så vi tog det ned.

– Det har intet at gøre med præsident Trump. Der er allerede offentliggjort masser af fotos, hvor præsident Trump ses med hr. Epstein, siger Todd Blanche til NBC News.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Henover de seneste måneder er der løbende blevet frigivet dokumenter i Epstein-sagen.

Senest blev der fredag offentliggjort en række dokumenter på justitsministeriets hjemmeside. Et døgn senere var 16 af dem fjernet igen.

Tidligere i december fremlagde Demokraterne i Repræsentanternes Hus også en række dokumenter og fotografier fra boet til Jeffrey Epstein.

Dengang var Trump med på tre af fotografierne.

Umiddelbart efter offentliggørelsen sagde præsidenten, at han ikke anså det som et stort problem, at han var med på fotografierne.

– Han (Epstein, red.) var overalt i Palm Beach (by i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, sagde Trump.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

To skibe og to skibsbroer er blevet beskadiget i et ukrainsk droneangreb mod Volna i den russiske region Krasnodar.

Det meddeler myndigheder i regionen, der ligger i det sydvestlige Rusland, natten til mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle besætningsmedlemmer på skibene er blevet evakueret i sikkerhed, lyder det på beskedtjenesten Telegram fra myndigheder i Krasnodar.

Angrebet medførte desuden, at der udbrød en brand, lyder det. Det står ikke umiddelbart klart, om branden er blevet slukket.

Ukraine har ikke kommenteret meldingerne om droneangrebet.

Det oplyses ikke umiddelbart, præcis hvilke skibe der er tale om. Omfanget af skader står heller ikke klart.

Også i sidste uge meldte myndigheder i Krasnodar om et angreb fra Ukraine.

Her lød det, at to personer blev såret under et droneangreb, der også beskadigede flere huse i regionen.

Strømmen gik også flere steder som følge af angrebet, lød det.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den amerikanske delstat Florida, hvor de har afholdt drøftelser om situationen.

USA’s udsending Steve Witkoff kaldte søndag møderne for for produktive, ligesom han sagde, at drøftelser afholdt med Rusland har været det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for, at Ukraine og Rusland skal indgå en aftale så hurtigt som muligt. Rusland ønsker dog at beholde de ukrainske områder, det har besat, mens Ukraine har nægtet at afstå territorium.

Forud for møderne i Miami pegede amerikanske efterretninger ifølge nyhedsbureauet Reuters på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har opgivet ambitionerne om at overtage ukrainsk territorium. Det udtalte seks unavngivne kilder med kendskab til sagen.

12 lig er i løbet af tre dage blevet fundet i et skovområde i udkanten af den guatemalanske hovedstad, Guatemala By.

Det oplyser myndigheder i landet søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge myndigheder er der tale om et tilfælde af bandevold.

Brandvæsenet i Guatemala og lokale medier i landet rapporterer, at ligene er blevet aflæsset i et område, som kriminelle ofte bruger til at skille sig af med lig.

En talsperson for brandvæsenet ved navn Hans Lemus oplyser ifølge AFP, at man fredag fandt to af ligene, mens tre andre blev fundet lørdag.

Lørdag fandt man i skoven desuden et menneskeskelet.

Søndag opdagede man med hjælp fra sporhunde de jordiske rester fra yderligere seks personer. Her var ligdele ifølge talspersonen pakket ind i lagener og plastikposer.

Guatemalas indenrigsministerium fortæller til journalister i landet, at personerne er blevet dræbt, og at drabene tilsyneladende har forbindelse til en bandekonflikt, der drejer sig om bandernes territorier.

Landet er plaget af kriminalitet og vold. Det drejer sig særligt om bandegrupperne Barrio 18 og Mara Salcatrucha, der også kaldes MS-13. Både det centralamerikanske land selv og USA betragter dem som terrororganisationer.

I oktober fandt myndigheder i Guatemala ni lig, der lå under en bro i byen Palencia, der også ligger nær Guatemala By.

Narkohandlere og bandemedlemmer, der blandt andet afpresser virksomheder for penge, står bag knap halvdelen af landets tilfælde af vold, siger myndighederne.

I 2024 havde Guatemala en drabsrate på næsten 16,1 drab per 100.000 indbyggere. Det er næsten dobbelt så højt som det globale gennemsnit, skriver AFP.

I oktober skrev amerikanske New York Times, at præsident Bernardo Arévalo ønskede en gennemgribende ændring af landets fængselssystem. Det skete, efter at 20 bandemedlemmer stak af fra et højsikkerhedsfængsel nær Guatemala By, uden at det umiddelbart blev opdaget.

Det var ifølge myndighederne tale om højstående medlemmer af Barrio 18.

En russisk delegation har de seneste dage arbejdet konstruktivt for at finde løsninger, der kan skabe fred i Ukraine.

Det melder USA’s udsending Steve Witkoff natten til mandag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

Witkoff har lørdag og søndag deltaget i møder med den russiske udsending Kirill Dmitrijev med udgangspunkt i en amerikansk fredsplan.

Møderne har fundet sted i Miami i den amerikanske delstat Florida.

– Rusland forbliver fuldt engageret i at opnå fred i Ukraine, skriver Witkoff.

– Rusland værdsætter i høj grad USA’s indsats og støtte til at løse den ukrainske konflikt og genetablere global sikkerhed, lyder det videre.

Witkoff betegner møderne som produktive og konstruktive.

Den amerikanske delegation i Miami har ud over Witkoff bestået af USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt Josh Gruenbaum, der er embedsmand i Det Hvide Hus.

Gruenbaum er ifølge det britiske medie The Guardian i forvejen tilknyttet en arbejdsgruppe, der arbejder med planlægning af genopbygningen af det krigshærgede Gaza.

Sideløbende med weekendens møder med Rusland i Miami har de amerikanske forhandlere samme sted afholdt møder med delegationer fra Ukraine og Europa.

Ifølge Witkoff deltog europæiske sikkerhedsrådgivere i drøftelserne for at skabe en fælles strategisk tilgang mellem Ukraine, USA og Europa.

Der er også blevet afholdt et møde med forhandlere fra USA og Ukraine, hvor en videreudvikling af en fredsplan på 20 punkter blev diskuteret. Sikkerhedsgarantier for Ukraine og fremtidsplaner for en udvikling af Ukraines økonomi var også på dagsordenen.

– Der blev lagt særlig vægt på at diskutere tidsplaner og rækkefølgen af de næste skridt, skriver Steve Witkoff på X.

Det er snart fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet. Det skete den 24. februar 2022.

I Storbritannien ønsker regeringen at afskaffe de såkaldte hvalpefabrikker.

Labour-regeringen har søndag således præsenteret en række reformer, der har til formål at forbedre dyrevelfærden for blandt andet kæledyr.

Det fremgår af en udtalelse fra landets ministerium for miljø, fødevarer og landdistrikter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der skal sættes en stopper for hvalpefabrikkerne, hvor hunde opdrættes i massevis under trange forhold – primært med henblik på profit for opdrætterne, lyder det.

– Disse umenneskelige praksisser fører ofte til, at hvalpe lider af langvarige helbredsproblemer, siger ministeriet.

Ifølge den britiske velgørenhedsorganisation People’s Dispensary for Sick Animals (PSDA) talte briternes kæledyr i 2024 omkring 10,6 millioner hunde.

Befolkningen tæller cirka 69 millioner mennesker.

Opdræt af hunde i landet er reguleret. Alle, der opdrætter og sælger tre eller flere kuld hvalpe om året, er ifølge loven forpligtet til at have licens.

130 skolebørn, der blev bortført fra en katolsk kostskole i Nigeria i november, er blevet frigivet.

Det meddeler en talsmand for Nigerias præsident søndag i en besked på det sociale medie X.

Dermed er samtlige de godt 300 bortførte børn frigivet igen, tilføjer talsmanden, Sunday Dare.

– Yderligere 130 bortførte elever fra Niger-delstaten er frigivet, ingen er tilbage i fangenskab, skriver han og poster et foto af en gruppe smilende børn – og en enkelt voksen – i en bus.

Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om, hvad der har ført til frigivelsen af de mange kidnappede skoleelever.

I november blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary’s i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), som driver skolen.

Siden meddelte Nigerias regering 8. december, at yderligere omkring 100 børn var forhandlet fri.

Dermed burde der være 165 børn og nogle af deres lærere tilbage i fangenskab. Men på det tidspunkt meddelte præsident Bola Tinubu, at antallet af tilbageholdte personer var justeret til 115.

Det er aldrig blevet meddelt offentligt, hvem der stod bag massebortførelsen.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere af pigerne fra Chibok er stadig savnet.

AFP

Israel har godkendt etableringen af 19 nye bosættelser på Vestbredden.

Landets finansminister, Bezalel Smotrich, udtaler søndag, at dette tiltag har til formål at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og tv-stationen BBC.

Med de 19 nye bosættelser har den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendt i alt 69 nye bosættelser alene i løbet af de seneste tre år.

Det fremgår af en meddelelse fra Smotrichs kontor.

– På landjorden blokerer vi for etableringen af en palæstinensisk terrorstat, siger ministeren.

– Vi vil fortsætte med at udvikle, bygge og bosætte vores forfædres land i tillid til retfærdigheden ved vores kurs.

Smotrich, der tilhører Israels religiøse højrefløj, er selv bosætter.

De israelske bosættelser på den besatte Vestbredden betragtes som værende i strid med folkeretten.

FN’s generalsekretær, António Guterres har for nylig fordømt det, han betegner som Israels “utrættelige” udvidelse af bosættelser i det besatte område.

Det “puster til spændingerne, hindrer palæstinensernes adgang til deres jord og truer levedygtigheden af en fuldt uafhængig, demokratisk, sammenhængende og suveræn palæstinensisk stat”, sagde Guterres tidligere i december.

I denne uge påpegede FN, at udvidelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden nu har nået det højeste niveau siden 2017.

I dag bor der over 500.000 israelere på Vestbredden, hvor der også er omkring tre millioner palæstinensere.

Ifølge Smotrichs kontor ligger de 19 nyligt godkendte bosættelser i det, der beskrives som “meget strategiske” områder.

To af dem – Ganim og Kadim i den nordlige del af Vestbredden – vil blive genetableret efter at være blevet rømmet for omkring 20 år siden.

Fem af de 19 bosættelser eksisterede allerede, men har hidtil ikke været tilladt efter israelsk lov.

Alle israelske bosættelser i det palæstinensiske område er ulovlige ifølge folkeretten.

Visse såkaldte udposter, der er opstået fra bosættelserne, er også ulovlige efter israelsk lov.

Men mange af dem bliver senere legaliseret af de israelske myndigheder.

Det har øget frygten for en mulig israelsk annektering af området.

AFP

USA’s kystvagt sejler søndag efter en olietanker, der befinder sig i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

Det meddeler to unavngivne amerikanske embedsmænd søndag til nyhedsbureauet Reuters.

– Den amerikanske kystvagt er i aktiv forfølgelse af et sanktioneret skib fra den såkaldte mørke flåde, som er en del af Venezuelas ulovlige omgåelse af sanktioner, siger en af de unavngivne embedsmænd.

– Det sejler under falsk flag og er omfattet af en retskendelse om beslaglæggelse.

En anden kilde siger, at tankskibet er underlagt sanktioner.

Men kilden understreger, at skibet indtil videre ikke er blevet bordet, og at indgreb kan antage forskellige former. Det gælder også, at kystvagten kan sejle tæt på eller flyve tæt forbi mistænkelige fartøjer.

Tidligere havde to amerikanske embedsmænd sagt, at USA havde stoppet skibet.

Den ene af de kilder sagde, at der er tale om et tankskib, der er underlagt sanktioner fra amerikansk side.

Ingen af oplysningerne er umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus.

Der er heller ikke nogen oplysninger om navnet på det fartøj, der er blevet opbragt i søndagens operation.

De siger heller ikke umiddelbart, præcis hvor det er sket.

Det er anden gang på to dage, at USA opbringer eller forsøger at opbringe et skib ud for Venezuela.

Lørdag blev en olietanker beslaglagt i en operation ledet af USA’s kystvagt.

Omkring en uge tidligere var det første skib blevet beslaglagt i farvandet ud for Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i sidste uge, at hans regering har indført en “blokade” mod alle sanktionsramte olietankskibe, der sejler til og fra Venezuela.

Chefen for Det Hvide Hus’ nationale økonomiske råd, Kevin Hassett, sagde tidligere søndag, at de første to olietankskibe, der blev beslaglagt, opererede på det sorte marked og leverede olie til lande, der er underlagt sanktioner.

– Og derfor mener jeg ikke, at folk her i USA behøver at være bekymrede for, at priserne vil stige på grund af disse beslaglæggelser af skibe, siger Hassett.

– Der er kun tale om et par stykker, og det var sortbørsskibe.

Men en finansanalytiker med speciale i olie siger til Reuters, at beslaglæggelserne sandsynligvis vil presse oliepriserne op, når de asiatiske børser åbner mandag.

Omvendt kan forventninger om en afslutning på krigen i Ukraine være med til at holde prisstigningerne på olie i skak, siger vedkommende.

Reuters

Verdens næststørste kranskib, SSCV “Thialf”, holder søndag stille i Storebælt og venter på at kunne passere Storebæltsbroen.

Det skriver TV 2 Øst, som har talt med Forsvarets Vessel Traffic Service.

– Det er planen, at den skal passere Storebæltsbroen i aften på et tidspunkt. De er ved at gøre klar derude i øjeblikket, siger den vagthavende til mediet.

Kranskibet har tidligere passeret Storebælt i 2023.

Ifølge det hollandske selskab Heerema, der driver kranskibet er det 201 meter langt og 88,4 meter bredt.

– Fartøjet beskrives ofte som Heeremas arbejdshest, for dets evne til at gøre arbejdet, uanset opgaven, lokationen eller vejret, lyder det på virksomhedens hjemmeside.

SSCV “Thialf” kan løfte op til 14.200 ton.

Det svarer ifølge TV 2 Øst til halvanden af Molslinjens hurtigfærger.

Det kan godt sejle under Storebæltsbroens højbro.

Kranskibet sad på titlen som verdens største indtil 2019, hvor hollandske Heerema fik SSCV “Sleipnir”, som er endnu større.

Den nye rekordindehaver er 220 meter lang og kan løfte op til 20.000 ton.

Frankrig vil bygge et nyt hangarskib for at styrke landets kapacitet som en maritim magt.

Det fortæller landets præsident, Emmanuel Macron, ifølge Reuters søndag til franske tropper på en base i Abu Dhabi.

– Beslutningen om at sætte gang i programmet er blevet taget i denne uge, lyder det.

Præsidenten er blandt andet i Abu Dhabi for at fejre juleferien med de mere end 900 soldater, der er udstationeret i De Forenede Arabiske Emirater.

Frankrig har i forvejen blandt andet tre helikopter-hangarskibe, skriver TV 2.

Politiet har anholdt en 32-årig mand og sigtet ham for drab på en toårig dreng, som er død efter et fald fra et højhus i Høje Gladsaxe søndag.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.

Politiet har søndag været til stede ved Høje Gladsaxe-bebyggelsen i Søborg ved København, hvor der har været afspærret et område ved en af ejendommene.

Bortset fra en enkelt meddelelse på X tidligere søndag, hvor politiet oplyste, at der var foretaget anholdelse af en person i forbindelse med et mistænkeligt forhold, har politikredsen ikke meddelt sig om sagen før nu.

Telefonlinjen, som pressen normalt er henvist til at anvende, er ikke blevet besvaret i løbet af søndagen.

Ifølge Københavns Vestegns Politi forventes den 32-årige at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup mandag. Her skal en dommer tage stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling.

Politiet har ikke oplyst detaljer om, hvornår anmeldelsen løb ind, men det fremgår af oplysninger fra Beredskab Østs hjemmeside, at der klokken 09.12 til stationen i Gladsaxe indløb en alarm om tilskadekomst.

Københavns Vestegns Politi skriver søndag på X, at man af hensyn til efterforskning af sagen ikke har yderligere kommentarer.

Bebyggelsen i Høje Gladsaxe består af fem højhuse på 16 etager og to højhuse på ni etager samt en række lavere bygninger.

Ifølge Ekstra Bladet skal der være etableret politiafspærring på 7. etage i den opgang, hvorfra faldet er sket.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt politiet mener, at drabet er sket, før den toårige dreng er faldet ud, eller om drabet er sket ved, at drengen er blevet smidt eller skubbet forsætligt ud.

Det er heller ikke oplyst, om den sigtede har haft en relation til drengen, og i så fald hvilken.

Det vides heller ikke, hvorledes den anholdte stiller sig til sigtelsen.

Schweiz’ indenrigsminister, Élisabeth Baume-Schneider, åbner for at indføre et forbud mod sociale medier for børn.

Det siger ministeren ifølge Reuters.

– Debatten i Australien og EU er vigtig. Den bør også tages i Schweiz. Jeg er åben over for et forbud, lyder det.

Hun mener, at der skal gøres mere for at skærme landets børn, og at myndighederne bør undersøge muligheden for at tage lignende midler i brug.

Ifølge Élisabeth Baume-Schneider er schweiziske myndigheder nødt til at kigge nærmere på, hvad der bør begrænses.

Ministeren nævner selv muligheder som et forbud for børn, at begrænse skadeligt indhold på platformene og at bekæmpe algoritmer, der udnytter unge menneskers usikkerheder.

– Vi må ikke glemme selve platformene. De må tage ansvar for, hvad børn og unge kan forbruge på tjenesterne.

Hun fortæller, at emnet vil blive drøftet nærmere i det nye år.

Tidligere i december blev det vedtaget i den schweiziske kommune Fribourg at forbyde børns brug af mobiltelefoner i skoletiden, så længe de er under 15 år.

I Australien vedtog man i 2024 et forbud mod sociale medier for børn under 16 år. Tidligere i december trådte det endeligt i kraft.

Også i flere lande i EU er der blevet taget skridt for at sikre børn og unge mod voldsomt indhold på medier som TikTok, Facebook og Instagram.

I Danmark indgik regeringen i begyndelsen af november en aftale med De Konservative og Radikale Venstre om et lignende forbud til børn under 15 år.

Forbuddene har modtaget ros fra både forældre og børneorganisationer.

Tech-virksomhederne er af gode grunde knap så begejstrede, og det sociale medie Reddit har for eksempel lagt sag an ved Australiens Højesteret.

Platformen anmoder om en omstødelse med argumentet om, at det er en krænkelse af retten til politisk ytringsfrihed.

Ud over anmodningen om omstødelse af hele forbuddet har det sociale medie også anmodet om en specifik omstødelse af forbuddet mod Reddit.

Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen står foran endnu en lang pause fra fodbolden.

Den uheldige midterforsvarer har fået konstateret et delvist overrevet korsbånd i det venstre knæ, meddeler hans klub, FC Barcelona, på X.

Der er tale om det forreste korsbånd, og planen er at lade skaden hele af sig selv, så Christensen slipper for en operation.

– Efter tests er der valgt en konservativ behandlingsmetode, skriver klubben.

Barcelona oplyser ikke, hvor længe klubben forventer at måtte undvære den 29-årige dansker.

Ifølge sportsmediet El Mundo Deportivo anslås det dog, at han vil være ukampdygtig de næste tre-fire måneder.

Andreas Christensen pådrog sig skaden, da holdet lørdag trænede som forberedelse til søndagens opgør på udebane mod Villarreal.

Han foretog en uheldig bevægelse, udgik fra træningen og rejste ikke med holdkammeraterne sydpå.

Landsholdsstopperen har været hårdt plaget af skader i de senere år. Problemer med den ene læg betød, at han gik glip af stort set hele sidste sæson, hvor han kun var på banen i fem ligakampe.

Skaden kostede ham mere end et års pause fra landsholdet efter EM i 2024. Han vendte først tilbage i dette efterår, hvor han til gengæld spillede fuld tid i samtlige seks kampe i VM-kvalifikationen.

Nu må landstræner Brian Riemer igen undvære den stærke forsvarsspiller, og det ærgrer ham voldsomt.

– Først og fremmest er jeg enormt ked af det på AC’s vegne, siger Riemer til TV 2 Sport.

– Det er en ulykkelig situation for ham med en alvorlig skade, og så er det jo helt åbenlyst også et hårdt slag for landsholdet, at vi skal undvære en så afgørende spiller i vores forsvar.

Hvis antagelsen om tre-fire måneders pause holder, får han svært ved at blive klar til VM-playoffkampen mod Nordmakedonien 26. marts og eventuelt playoff-finalen mod Irland eller Tjekkiet fem dage senere.

Også for Barcelona-træner Hansi Flick er Christensens fravær en streg i regningen. Det catalanske forsvar mangler i forvejen Ronald Araujo, der er ude på ubestemt tid af personlige årsager.

Nordjyllands Politi bad søndag eftermiddag kunder i Aabybro Centret om ikke at hente deres biler på parkeringspladsen på grund af kraftig røgudvikling.

Røgen skyldtes, at der udbrød brand i nogle batterier i et Meny-supermarked.

Men søndag eftermiddag kan man igen nærme sig butikken og hente sin bil. Det siger indsatsleder Thomas Boelt fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske.

– Men hele butikken er brand- og sodskadet. Der har været så meget varme, at der er udbudt brand flere steder i butikken. Så jeg tør godt sige, at butikken ikke genåbner i dag, lyder det.

Nordjyllands Beredskab oplyste tidligere på eftermiddagen, at man var til stede med 16 køretøjer og 35 brandfolk.

Ifølge beredskabet, som skrev om sagen på det sociale medie X, udviklede branden sig i nogle knapcellebatterier.

Omkring klokken 14.15 var brandvæsenet i gang med efterslukning på stedet.

Nordjyllands Politi opfordrer søndag butiksejere i centeret til at undersøge, om deres butikker har taget skade af branden.

På X skriver politiet desuden, at man skal kontakte vagtlægen eller skadestuen, hvis man har været i kontakt med røgen og oplever symptomer som hovedpine, hoste, svimmelhed eller vejrtrækningsproblemer.

Politi og redningsmandskab er søndag til stede ved bebyggelsen Høje Gladsaxe. Ifølge Ritzaus oplysninger er en person kommet til skade.

Politifolkene på stedet har foretaget afspærring af dele af området.

Københavns Vestegns Politi oplyser på det sociale medie X, at en person er blevet anholdt i forbindelse med politiets undersøgelse af “et mistænkeligt forhold”.

Politiet oplyser ikke nærmere om, hvad det mistænkelige forhold består i, men skriver, at situationen er under kontrol.

Bebyggelsen Høje Gladsaxe ligger i Søborg ved København og består af højhuse på 16 etager, to bygninger på ni etager samt en række lavere bygninger.

Høje Gladsaxe rummer knap 2000 lejligheder.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, er åben over for at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det oplyser Élyséepalæet, det franske præsidentembede, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Det er meget velkomment, at Kreml offentligt er gået med til denne tilgang. Det vil i de kommende dage blive besluttet, hvordan vi bedst fortsætter herfra, lyder det.

Søndag lød det fra Rusland, at Putin havde givet udtryk for, at han var åben over for at mødes med den franske præsident.

– Hvis der er gensidig politisk vilje, så kan det kun forstås positivt, sagde talsmand Dmitry Peskov i et interview med det russiske statsmedie RIA Novosti.

Udmeldingen kommer, efter at Macron tidligere på ugen har sagt, at han mente, at Europa skulle tage kontakt til Putin i et forsøg på at slutte krigen i Ukraine.

– Jeg tror, at det er i vores interesse som europæere og ukrainere at finde de bedste rammer for at genoptage diskussionen i de kommende uger, lød det.

Den franske præsident foretog i begyndelsen af krigen i Ukraine flere opkald med præsident Putin i et forsøg på at involvere Kreml-lederen.

Repræsentanter fra både Ukraine, Europa og Rusland er i denne weekend i Miami i USA, hvor der er blevet holdt møder med den amerikanske udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner.

Formålet er at drøfte en mulig løsning på krigen i Ukraine, der til februar har stået på i fire år.

Søndag lyder det fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der er behov for at konsultere europæiske partnere efter mødet mellem USA’s og Ukraines repræsentanter.

– Vi rykker forholdsvist hurtigt frem, og vores hold i Florida har arbejdet sammen med den amerikanske side, skriver Reuters.

Præsidenten oplyste desuden, at han netop havde været i kontakt med den norske statsminister Jonas Gahr Støre.

Der er afleveret mere end 3000 høringssvar til en lokalplan vedrørende den historiske og farverige Palads-bygning i København.

Det skriver TV 2 Kosmopol på baggrund af Københavns Kommunes høringsportal, hvor det fremgår, at der er rullet 3053 høringssvar ind omkring Palads’ fremtid.

Et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation gav i begyndelsen af oktober grønt lys til at sende lokalplanen om Palads i offentlig høring – hvilket den blev 15. oktober frem til 18. december.

Lokalplanen indeholder en markant renovering af den eksisterende bygning, der desuden udpeges som bevaringsværdig.

Oprindeligt var planen, at kun 14 procent af Palads-bygningens facade skulle bevares. Men i et revurderet udkast fra september blev det fastlagt, at mindst 90 procent af den velkendte facade skal bevares.

Det er dog ikke nok ifølge nogle af de borgere, der har valgt at give deres besyv med omkring fremtiden for bygningen.

– Palads skal bevares i hele sin form, også hvad gælder de indre dele, lyder et af høringssvarene.

Bygningens ejer, Nordisk Film Biografer, vil lave en udvidelse på næsten 6000 kvadratmeter af den eksisterende bygning. Udvidelsen vil indeholde en femetagers tilbygning.

Der vil fortsat være en biograf i den eksisterende Palads-bygning, og på de øvre etager indrettes et hotel.

Høringssvarene skal gennemgås af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, inden den skal behandles politisk.

Palads-bygningen har fungeret som biograf siden 26. januar 1918.

I 1989 blev bygningens facade malet med klare pastelfarver af kunstneren Paul Gernes.

Nordisk Film Biografer droppede i 2022 et projekt tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group. Efterfølgende førte en borgerinddragelsesproces til tre forslag udarbejdet af arkitektfirmaet Cobe.

Nordisk Film Biografer har arbejdet videre med et af de tre forslag og tilpasset det til blandt andet politiske ønsker.

Københavns Borgerrepræsentation godkendte i april 2024 startredegørelsen for en ny lokalplan for bygningen blandt andet med en række krav til arkitektoniske justeringer.

Europæiske og ukrainske forslag til ændringer har ikke forbedret chancerne for en fredsaftale for krigen i Ukraine.

Det siger Yuri Ushakov, der er rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, ifølge Reuters.

– Jeg er overbevist om, at forslagene, som europæerne og ukrainerne har fremlagt, ikke kommer til at forbedre dokumentet, og at det ikke vil forbedre muligheden for at opnå en varig fred, lyder det ifølge bureauet.

Den russiske udsending Kirill Dmitriev ankom lørdag til Miami i USA, hvor han mødtes med den amerikanske udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.

Formålet er at drøfte en mulig løsning på krigen i Ukraine.

Krigen i Ukraine har inden længe stået på i fire år, efter at Rusland invaderede landet tilbage i februar 2022.

Kirill Dmitriev sagde lørdag efter mødet, at det havde været konstruktivt, og at man ville mødes igen søndag.

Også repræsentanter for Ukraine og Europa befinder sig i Miami i Florida.

Det er desuden uvist, hvilke ændringer, der fra europæisk side er blevet foreslået til det originale forslag fra USA til en aftale.

Lørdag lød det fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at USA havde foreslået direkte forhandlinger mellem repræsentanter for Rusland og Ukraine, skrev AFP.

Det vil i givet fald være de første af sin slags siden maj, hvor de to sider mødtes i Istanbul, uden at der kom konkrete resultater ud af det.

Et kommende møde skal også være med amerikansk deltagelse, oplyser Zelenskyj.

Ifølge nyhedsbureauet afviser Putins rådgiver søndag over for russiske medier, at der skulle være et sådant møde under opsejling.

– Som det ser ud nu, er initiativet ikke oprigtigt blevet drøftet. Af hvad jeg ved, så er det heller ikke ved at blive forberedt, siger Yuri Ushakov.

Der blev søndag afholdt et minuts stilhed i Australien for de 15 personer, der mistede livet i sidste uges skudangreb på Bondi Beach.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Markeringen fandt sted klokken 18.47 lokal tid – klokken 08.47 dansk tid – hvor der på tværs af landet blev sat tændte stearinlys i vinduerne.

– Vi er her sammen. Vend jer mod fremmede, og giv dem et kram. Lad os skabe fred sammen, lød det fra Roslyn Fishall, der er en del af Sydneys jødiske fællesskab, ved højtideligheden på Bondi Beach.

Markeringen falder præcis en uge, efter at to mænd affyrede skud mod en menneskemængde på stranden. Politiet modtog anmeldelse om skyderiet klokken 18.45 lokal tid.

Australske myndigheder har meldt ud, at det var et angreb på australske jøder. Det fandt sted på den første dag af den jødiske højtid chanukkah.

De mistænkte i angrebet er den 50-årige Sajid Akram og hans 24-årige søn Naveed Akram.

Den 50-årige blev dræbt af politiet i forbindelse med angrebet, mens Naveed Akram i flere dage lå i koma, efter at han blev skudt af politiet.

Sidstnævnte er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Blandt forholdene er terror, 15 forhold for drab og 40 tilfælde af vold eller grov legemsbeskadigelse med forsæt til drab.

Den foreløbige efterforskning af sagen peger på, at angrebet ved Bondi Beach, som er en af Australiens mest kendte strande, var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat.

Flere medier har skrevet, at Naveed Akram for seks år siden blev undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Premierminister Anthony Albanese har ifølge mediet ABC News bekræftet, at sikkerhedstjenesten blev opmærksom på Naveed Akram i oktober 2019, og at han derefter blev efterforsket gennem seks måneder.

Men sikkerhedstjenesten vurderede, at han ikke umiddelbart udgjorde nogen fare, og efterforskningen blev tilsyneladende lagt ned.