Seneste nyheder

Spaniens store julelotteri “El Gordo” – på dansk “Den fede” – uddeler mandag præmier for 2,77 milliarder euro.

Det svarer til knap 21 milliarder kroner.

Flere af vinderne kommer fra León-provinsen, der tidligere på året blev ramt af omfattende skovbrande.

– Efter den frygtelige sommer, vi har været igennem med skovbrande, hvilket har været forfærdeligt, er jeg meget følelsesladet. Det er overvældende. Jeg kan knap tro det, siger en af lotterivinderne, Laura, til en lokal radiokanal.

Den totale præmiesum har fået et nøk opad fra de 2,70 milliarder euro, som blev delt ud i 2024.

Vindernumrene står skolebørn for at finde i et show, som sendes på nationalt tv.

På billeder kan man se børnene i deres skoleuniformer på en scene i Teatro Real i hovedstaden, Madrid. De trækker numrene fra to store kugler, der drejer rundt.

Traditionen er mere end 200 år gammel og markerer begyndelsen af julehøjtiden i Spanien.

I Madrid har folk med nissehuer og lykkeamuletter stået i kø i timevis for at komme ind at se showet.

Undervejs blev lotteriet afbrudt, da en lille gruppe demonstranter rejste sig op i salen og kom med råb med propalæstinensiske budskaber. Showet blev dog hurtigt genoptaget.

Spanierne har varmet op til lotteriet i flere uger op til den 22. december. Det ses tit, at familier, vennegrupper eller kolleger slår sig sammen om lodder, og der er også mange, der søger mod salgssteder, som tidligere har solgt lodder til vindere.

I gennemsnit bruger spanierne omkring 66 euro – knap 500 kroner – på at deltage i lotteriet. Det fremgår af tal fra Anapal, som er en sammenslutning af salgssteder.

Vindernummeret over dem alle er i år 79432. Det udløser præmier på fire millioner euro, altså næsten 30 millioner kroner.

Men det er ikke alle med det nummer, der faktisk får den helt store sum. Der er nemlig mange, der har købt lodder kaldet “decimo”. Sådan et koster 20 euro, og som navnet antyder, får man 10 procent af præmiesummen, hvis man har vindernummeret.

Reuters

Det amerikanske indenrigsministerium har ifølge Fox News meddelt, at lejekontrakter for fem større havvindmølleparker sættes på pause øjeblikkeligt.

Det gælder blandt andet parkerne Revolution Wind og Sunrise Wind, som danske Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

Også lejekontrakten for Empire Wind, som er ved at blive opført af norske Equinor, sættes på pause. Danske Vestas skal levere vindmøller til Empire Wind.

Ørsted-aktien falder med 15 procent kort før klokken 16. Vestas falder omkring 5 procent.

USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, skriver på X, at lejekontrakterne for de fem havvindmølleparker sættes på pause grundet national sikkerhed.

– På grund af nationale sikkerhedsproblemer identificeret af Krigsministeriet (tidligere USA’s forsvarsministerium, red.) sætter Indenrigsministeriet lejekontrakter for fem dyre, upålidelige, stærkt subsidierede havvindmølleparker på pause, skriver han.

I en pressemeddelelse skriver indenrigsministeriet ifølge Fox News, at sikkerhedsrisiciene fremgår af “nyligt færdiggjorte klassificerede rapporter”.

Ministeriet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

Pausen vil give relevante myndigheder “tid til at arbejde med lejere og statslige partnere for at vurdere muligheden for at afbøde de nationale sikkerhedsrisici, som disse projekter udgør”, lyder det fra USA’s indenrigsministerium ifølge Reuters.

Equinor bekræfter over for det norske nyhedsbureau NTB, at Empire Wind er blandt de projekter, som sættes på pause.

– Vi ser nu nærmere på detaljerne og vil bede om mere information fra de føderale myndigheder, siger Magnus Frantzen Eidsvold, som er pressetalsperson for Equinor, til NTB.

Trump-administrationen har tidligere forsøgt at standse flere havvindprojekter i USA.

Det gælder blandt andet Ørsteds Revolution Wind, der ligger ud for Rhode Islands kyst.

Ørsted og partneren Skyborn Renewables fik i august besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind, som på det tidspunkt var omkring 80 procent færdigbygget.

Ørsted og Skyborn Renewables ejer sammen Revolution Wind.

Her blev ordren også begrundet med bekymring for den nationale sikkerhed.

Ørsted og Skyborn Renewables anlagde herefter sag mod den amerikanske stat, og i september gav en dommer lov til, at byggeriet kunne fortsætte.

Også Vineyard Wind 1 er blandt de havvindmølleparker, hvis kontrakter er sat på pause mandag.

Vindmølleparken, som er ved at blive opført ud for øen Martha’s Vineyard i delstaten Massachusetts, er ejet delvist af danske Copenhagen Infrastructure Partners.

Tre personer er mandag døde efter et israelsk angreb på et køretøj nær den libanesiske by Sidon.

Det skriver libanesiske statsmedier ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Israel har udtalt, at angrebet var rettet mod personer fra militsen Hizbollah.

Den seneste tid har Israel udført flere angreb i det sydlige Libanon, efter at Israel anklager Hizbollah for at genopruste sig, hvilket FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) ikke har fundet beviser for.

Angrebet blev udført af en israelsk drone på en vej omkring ti kilometer fra kystbyen Sidon.

De tre personer befandt sig alle i køretøjet.

En erklæring fra det israelske militær lød, at der var “ramt flere Hizbollah-terrorister i Sidon-området”, skriver AFP.

Sidon er den tredjestørste by i Libanon.

Byen blev også ramt af et israelsk angreb i midten af november, hvor 13 personer blev dræbt. Angrebet var her rettet mod en palæstinensisk flygtningelejr.

Svensk politi har beslaglagt mindst 200 kilo narkotika i Nykvarn tæt på Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

En kvinde er blevet anholdt i sagen, som ifølge politiet menes at have forbindelse til det såkaldte Foxtrot-netværk.

– Det hører ikke ligefrem til hverdagen, at vi beslaglægger så store mængder narkotika. Det er en særdeles grov narkotikaforbrydelse, siger Erik Guteson, der er sektionschef for sektionen mod international og grov organiseret kriminalitet i Region Vest, til TT.

Han fortæller, at beslaglæggelsen bliver analyseret, men at det kan være blandt andet amfetamin og kokain.

Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.

Majid har længe været internationalt efterlyst, og det er uklart, hvor han befinder sig.

I juli blev en anden central figur i Foxtrot-netværket anholdt i Tyrkiet.

Den svenske bandeleder Ismail Abdo, der også er kendt som “Jordbærret”, blev varetægtsfængslet ved en tyrkisk domstol i en sag om international narkosmugling og hvidvask.

Det oplyste en domstol i Istanbul, skrev det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency ifølge SVT.

Ismail Abdo blev anholdt som led i et samarbejde mellem svensk, norsk og tyrkisk politi.

“Jordbærret” var i begyndelsen højre hånd for “Den kurdiske ræv” i Foxtrot-netværket, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.

Abdos del af netværket er siden blevet kaldt Rumba.

I oktober blev et andet højtplaceret medlem af Foxtrot-netværket pågrebet i den svenske lufthavn Arlanda efter at være blevet udleveret fra Irak.

Svensk politi understregede dengang, at samarbejdet med andre lande betyder, at flere kriminelle anholdes i udlandet.

Det er afgørende for EU at bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet.

Sådan lyder det fra Anouar El Anouni, der er talsperson for EU’s udenrigstjeneste, til Reuters.

– At bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet, dets suverænitet og ukrænkeligheden af dets grænser er afgørende for Den Europæiske Union, siger talspersonen adspurgt om USA’s udnævnelse af en særlig udsending til Grønland.

Meldingen fra talspersonen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag udnævnte en særlig udsending til Grønland.

Det bliver guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som har skrevet, at han vil arbejde på at gøre Grønland til en del af USA.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, slår dog fast, at der ikke er grund til utryghed.

Det skriver han på Facebook.

– Vi er nu igen vågnet op til en ny udmelding fra den amerikanske præsident, der nu har udpeget en særlig udsending til Grønland. Det kan lyde stort. Men det ændrer ikke noget for os herhjemme, skriver han og tilføjer:

– Grønland er grønlændernes, og man skal respektere territoriel integritet. Vi samarbejder gerne med andre lande, også USA, men det skal altid ske med respekt for os og for vores værdier og ønsker.

Samme budskab lyder også i en fælles udtalelse fra både Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, skriver de i udtalelsen.

Der er ingen grund til utryghed, for Grønland er fortsat sit eget land ifølge Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering.

Det skriver han på Facebook, efter at USA uden varsel har udnævnt en særlig udsending til Grønland, som skal arbejde for, at verdens største ø bliver amerikansk, uden at det vides hvordan.

– Vi er nu igen vågnet op til en ny udmelding fra den amerikanske præsident, der nu har udpeget en særlig udsending til Grønland. Det kan lyde stort. Men det ændrer ikke noget for os herhjemme.

– Grønland er grønlændernes, og man skal respektere territoriel integritet. Vi samarbejder gerne med andre lande, også USA, men det skal altid ske med respekt for os og for vores værdier og ønsker, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Nogenlunde samme budskab lyder også i en fælles udtalelse fra både Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S).

– Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret. Det er fundamentale principper. Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed, skriver de i udtalelsen.

Den danske regering har tidligere mandag ytret ønske om at indkalde den amerikanske ambassadør til Danmark, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet.

Da han blev udpeget som ambassadør sidste år, lød det fra Trump, at “ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed”.

Howery blev godkendt i det amerikanske Senat i oktober i år.

Natten til mandag udnævnte Donald Trump tillige en særlig udsending til Grønland. Det bliver guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som har skrevet, at han vil arbejde på at gøre Grønland til en del af USA.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Det har ført til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt, og det vakte opsigt internationalt, hvor både EU og medlemslande bakkede op om Danmark og Grønland.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har interessen hele tiden været til stede hos den amerikanske administration. Han kalder det mandag over for TV 2 News “totalt uacceptabelt”.

– Jeg er stærkt oprørt over denne her udpegning og særligt den særlige udsendings udtalelser, som jeg finder totalt uacceptable. Kongerigets suverænitet er op til Kongeriget, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Midt- og Vestsjællands Politi vil kontrollere, om unge, der ikke er gamle nok til at købe alkohol, medbringer alkohol til såkaldte “posefester” inden for kredsens område.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse mandag.

Det sker efter, at der er kommet en ny redegørelse fra Erhvervsstyrelsen.

Posefesterne er offentlige ungdomsfester for børn og unge ned til 15 år. De afholdes af arrangører i lejede lokaler, hvor de unge kan feste, som var det en natklub.

Nogle af de unge medbringer selv alkohol til festerne – eventuelt i en pose.

Til gengæld tjener arrangørerne penge på entrébilletter, og festerne har flere gange været genstand for debat.

Normalt skal man ifølge restaurationsloven søge om en alkoholbevilling for at drive en natklub.

Der har været tvivl om, hvorvidt det er lovligt at afholde ungdomsfester på den måde, men en ny redegørelse fra Erhvervsstyrelsen slår fast, at der ikke må forefindes alkohol til den slags fester.

Det fortæller politiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Tarpgaard.

– Arrangøren må ikke udskænke alkohol, men han må heller ikke selv lade gæsterne medbringe det, siger Tarpgaard i pressemeddelelsen.

Politiet har orienteret festarrangørerne om den nye praksis. Kontrollerne begynder i januar, hvor der afholdes flere ungdomsfester.

Politiet understreger, at det ikke kun er arrangørerne, men også de unge selv, det går ud over, hvis reglerne overtrædes.

– Hvis der sker salg af alkohol, eller hvis man tillader de unge at tage alkohol med ind, så risikerer arrangøren en sigtelse, og at festen bliver lukket.

Hvis de unge i strid med en arrangørs påbud medbringer alkohol, så risikerer de selv at blive sigtet for det. Målet er, at vi får nedbragt antallet af unge berusede mennesker i nattelivet, lyder det fra Tarpgaard.

Danmark indkalder den amerikanske ambassadør til Danmark, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet hurtigst muligt, fordi den amerikanske interesse for Grønland er blusset op igen.

Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 News.

Det sker, efter at USA natten til mandag har udnævnt en særlig udsending til Grønland, som præsident Donald Trump tidligere har udtalt et ønske om at overtage.

– Jeg er stærkt oprørt over denne her udpegning og særligt den særlige udsendings udtalelser, som jeg finder totalt uacceptable. Kongerigets suverænitet er op til Kongeriget, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News.

Natten til mandag udnævnte Donald Trump uden varsel guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

– Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg udnævner den fremragende guvernør i Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

– Jeff forstår, hvor afgørende Grønland er for vores nationale sikkerhed, og han vil fremme vores lands interesser for vores allieredes – og faktisk for hele verdens – sikkerhed, tryghed og overlevelse, skriver Donald Trump.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser og medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet. Ifølge Løkke har interessen hele tiden været til stede hos den amerikanske administration.

– Der har været lidt stille i det åbne rum, men vi har kunnet observere, at ambitionen stadig er der, og det er helt, helt uacceptabelt, siger Løkke.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Den danske regering har løbende sagt fra, og statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt forslaget om at købe Grønland for “absurd”.

Den brudte våbenhvileaftale mellem Cambodja og Thailand blev hastet igennem på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps forestående besøg.

Det siger Thailands udenrigsminister, Sihasak Phuangketkeow, til fremmødte journalister i Kuala Lumpur i Malaysia, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg bemærkede, at vi nogle gange havde travlt med at lave den fælles erklæring. Fordi USA ville have erklæringen underskrevet i tide til præsident Trumps besøg, siger ministeren til nyhedsbureauet og tilføjer:

– Jeg mener, jo tidligere, jo bedre, men nogle gange er vi virkelig nødt til at sætte os ned, så de ting, vi bliver enige om, virkelig holder og virkelig bliver respekteret.

Ministeren fortæller desuden, at myndigheder fra de to stridende lande vil mødes den 24. december til flere forhandlinger om en eventuel våbenhvile.

Over for Reuters understreger ministeren, at Thailand ønsker en “ægte våbenhvile” med en detaljeret plan for implementeringen.

– En våbenhvile kan ikke bare erklæres, det kræver en diskussion, siger han.

Hverken Kina eller USA har ifølge ministeren haft noget at gøre med beslutningen om at starte nye forhandlinger.

Han understreger, at det handler om, at de to lande skal “arbejde på at løse tingene”.

Cambodja har ikke umiddelbart reageret på meldingerne fra den thailandske udenrigsminister.

Trump hjalp sammen med Malaysia med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en over 100 år gammel strid om suverænitet over templer langs den 817 kilometer lange grænse igen brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande officielt en våbenhvile. Her var Trump til stede. Aftalen fra oktober byggede på en våbenhvile, der allerede var blevet indgået i juli.

Begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen, siden den blev indgået.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for den seneste uge.

En 32-årig mand erkender sig mandag i Retten i Glostrup skyldig i at have kastet en toårig dreng ud fra syvende sal for at dræbe ham.

Ifølge sigtelsen, som ved retsmødets indledning er blevet læst op af specialanklager Rasmus Kim Petersen, tog den 32-årige drengen op og bar ham ud på svalegangen på bygningen og kastede ham ned.

Den anholdte blev klokken 08.37 ført ind i retsbygningen af tre politifolk. I hænderne, som var spændt fast til et fikseringsbælte rundt om livet, bar han en klar frysepose lukket med en knude. I posen var en bolle.

Manden har tilbragt det meste af søndagen og natten til mandag i politiets varetægt og i arresten, efter at han blev anholdt i Høje Gladsaxe søndag formiddag.

Ved retsmødets begyndelse tilbød en kvindelig betjent at fjerne håndjernene – det gør man normalt i retten – men reaktionen fra den 32-årige var usædvanlig.

– Jeg vil gerne beholde dem på.

Efter at anklageren havde læst sigtelsen op, bad han om at fortsætte retsmødet for lukkede døre.

Det mener dommer Mikkel Nøhr imidlertid ikke, at der er grundlag for. Men af hensyn til politiets videre efterforskning har han bestemt, at der ikke må refereres fra retsmødet.

Anklageren har blandt andet henvist til, at der skal afhøres to vidner, som er meget unge, og at det af betydning for at belyse den sigtedes forsæt er vigtigt med en forklaring, som ikke er påvirket af, hvad der kommer frem under retsmødet.

Der er flere tilhørere til stede i retslokalet under afhøringen af den 32-årige. En ældre mand på tilhørerrækkerne er tydeligt påvirket af sagen og bliver trøstet af en yngre mand.

Det er først specialanklager Rasmus Kim Petersen, som stiller spørgsmål. Den 32-årige vil gerne svare, men hans svar er kortfattede og falder først efter lange pauser.

Grundet referatforbuddet kan indholdet af spørgsmålene og mandens svar ikke refereres.

Det samme gælder de oplysninger, som Rasmus Kim Petersen fremlagde under retsmødet.

Dommer Mikkel Nøhr har i forlængelse af retsmødet besluttet, at den 32-årige skal varetægtsfængsles. Dommeren afviser, at det kan foregå på en psykiatrisk afdeling.

For at retten kan træffe beslutning om varetægtsfængsling i surrogat, som det også kaldes, så skal den sigtede nemlig give samtykke. Og det er ikke tilfældet.

Mikkel Nøhr har imidlertid bestemt, at der skal foretages en mentalundersøgelse af manden.

Inden kendelsen om varetægtsfængslingen anmodede pressens repræsentanter dommeren om at indskrænke referatforbuddet.

I en pause oplyste specialanklager Rasmus Kim Petersen nemlig til Ritzau, at der efter den forklaring, der var kommet under retsmødet, ikke var behov for at holde den skjult for offentligheden.

Dommeren afslog imidlertid at følge den mulighed i loven. Han henviser til, at formålet med referatforbuddet også var at beskytte personer i sagen mod en såkaldt unødig krænkelse.

Den sigtede skal foreløbig sidde fængslet frem til 19. januar.

Der er godt nyt til de forbrugere, der har brugt mange penge på julegaver og julemad i december.

For noget tyder på, at dagligvarepriserne kan være yderligere på vej nedad.

I hvert fald viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december, at der er flere virksomheder i dagligvarehandlen, der forventer at sænke priserne de kommende tre måneder, end der er virksomheder, der forventer at hæve dem.

Helt præcist svarer 21 procent, at de forventer at sætte priserne ned, mens 8 procent forventer, at de vil sætte dem op.

Det er første gang i næsten to år, at barometret peger i retning af lavere priser i dagligvarehandlen.

– Det sker på et tidspunkt, hvor vi allerede har set fødevarepriserne falde med cirka 2,5 procent over de seneste fire måneder.

– Der er altså meget, der tyder på, at de seneste måneders prisfald ikke var en enlig svale, og at forbrugerne kan forvente fortsat faldende priser på fødevarer i det nye år, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en kommentar til tallene.

Han ser det som et tegn på, at den globale ubalance mellem udbud og efterspørgsel på fødevarer er ved at rette sig op.

Selv om mange butikker altså forventer lavere salgspriser, ser de fortsat optimistisk på de kommende måneder.

Det viser erhvervstilliden i detailhandlen, som er positiv for fjerde måned i træk.

– Modsat tidligere er det ikke længere trukket af en forventning om højere priser, tværtimod.

– Det står så noget i kontrast til forbrugertilliden, der stadig er meget negativ, men det ser altså ud til, at forbruget er på vej opad alligevel.

– Der er også flere penge mellem hænderne på danskerne nu, og der kommer endnu flere efter nytår, lyder vurderingen fra Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

USA skal udvise respekt for, at Grønland bestemmer sin egen fremtid og er en del af Danmark ifølge regeringen.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter at der er blevet udnævnt en amerikansk udsending til Grønland. Det skete natten til mandag dansk tid og viser, at den amerikanske interesse for Grønland fortsætter.

– Udnævnelsen bekræfter, at den amerikanske interesse for Grønland består. Vi står imidlertid fast på, at alle – også USA – skal udvise respekt for Kongerigets territoriale integritet, siger Løkke i en skriftlig kommentar.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere reageret på udmeldingen, og nu lyder et lignende budskab også fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Han understreger i en skriftlig kommentar, at det er “komplet uacceptabelt”, at der er blevet udpeget en amerikansk udsending til Grønland.

– Grønlands fremtid afgøres naturligvis af Grønland selv. Og vi skal som minimum kunne forvente af USA, at de respekterer Kongerigets territoriale integritet.

USA’s præsident, Donald Trump, har udpeget guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland. Han er 54 år, republikaner og har en fortid som politibetjent og virksomhedsejer.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser og medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Det skabte chokbølger i Grønland og Danmark, hvilket til gengæld gjorde, at de to lande rykkede tættere sammen, og Danmark opprioriterede verdens største ø. Det skete gennem investeringer og besøg.

Eksempelvis har statsminister Mette Frederiksen (S), kong Frederik, ministre og den franske præsident, Emmanuel Macron, alle besøgt Grønland i årets løb.

Under det grønlandske valg i marts var selvstændighed et stort emne, men det endte med en regering, som stod sammen og bekræftede, at sammenhold var det vigtigste den kommende tid.

Det var tilsyneladende ikke helt ved siden af, da Danmarks Statistik for en måneds tid siden offentliggjorde en prognose, der viste en vækst i dansk økonomi på 2,3 procent i tredje kvartal.

For mandag viser en revideret opgørelse – der baserer sig på flere tal og indberetninger – at væksten i tredje kvartal udgjorde 2,2 procent.

Danmarks Statistik fastholder altså billedet af en dansk økonomi, der klarede sig forbilledligt i månederne juli, august og september.

Det skete ikke mindst takket være eksporten, der steg med 3,5 procent anført af medicinalindustrien.

Danmarks Statistiks tal viser samtidig, at dansk økonomi er vokset med 2,9 procent i årets ni første måneder og med 4,0 procent hen over de seneste fire kvartaler.

En russisk general, Fanil Sarvarov, er blevet dræbt i en bileksplosion i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det oplyser Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) ifølge Reuters.

Den dræbte var generalløjtnant og havde ansvar for den operative uddannelse af russiske styrker i generalstaben, som planlægger militære operationer.

Eksplosionen skete ifølge ICRF mandag morgen på gaden Yasenevo. Generalen fik flere skader under eksplosionen, som han senere døde af, lyder det.

Komitéen oplyser, at de efterforsker flere teorier, og at en af dem er, at bomben blev anbragt af ukrainske efterretningstjenester.

Ukraine har ikke kommenteret på anklagen.

Flere fremtrædende russere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I april blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, oplyste efterforskningskomitéen ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I december 2024 blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Efter drabet på Kirillov kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en sjælden indrømmelse om, at det russiske sikkerhedsapparat havde fejlet.

– Vi må ikke tillade, at så alvorlige fadæser sker, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

I april 2023 blev den russiske journalist og militærblogger Maxim Fomin, der var kendt under navnet Vladlen Tatarskij, dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg.

Og i august 2022 blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe uden for Moskva. Hun var datter af en prominent russisk ultranationalistisk intellektuel.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, undskylder til landets jødiske samfund for det dødelige masseskyderi, der den 14. december fandt sted i storbyen Sydney.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Som premierminister føler jeg tyngden af ansvaret for en grusomhed, der fandt sted, mens jeg er premierminister, og jeg beklager det, som det jødiske samfund og vores land som helhed har oplevet, siger han.

15 personer mistede livet, da to mænd åbnede ild mod en menneskemængde ved stranden Bondi Beach. Det skete under en fejring af den jødiske højtid chanukah.

Myndighederne har meldt ud, at hændelsen betragtes som et terrorangreb, der var rettet mod australske jøder.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Ifølge det australske medie ABC News udtaler Albanese sig på et pressemøde i den australske hovedstad, Canberra.

– Regeringen vil arbejde hver dag for at beskytte jødiske australiere og for at beskytte den grundlæggende ret, de som australiere har til at være stolte af, hvem de er, til at praktisere deres tro, uddanne deres børn og deltage fuldt ud i det australske samfund, siger premierministeren.

Søndag aften blev der afholdt et minuts stilhed til ære for de 15 personer, der mistede livet i skudangrebet på Bondi Beach.

Markeringen fandt sted klokken 18.47 lokal tid – præcis en uge efter angrebet.

I retsdokumenter, der er kommet frem mandag, oplyser australsk politi, at de to formodede gerningsmænd optog en video før skyderiet på den kendte strand i Sydney.

Faren og sønnen sidder på videoen foran et Islamisk Stat-flag, mens de fremsiger et vers fra Koranen, fremgår det af dokumenterne. Det er uklart, hvornår videoen er blevet optaget.

Andre retsdokumenter, der er kommet frem mandag, viser ifølge ABC News, at de to formodede gerningsmænd besøgte området i Bondi Beach den 12. december – to dage før angrebet fandt sted.

To mænd, som er mistænkt for at stå bag et dødeligt skyderi på Bondi Beach i australske Sydney, optog inden skyderiet en video, hvor de fordømte zionister.

Det siger australsk politi i retsdokumenter, der mandag er blevet offentliggjort, skriver nyhedsbureauet AFP.

I retsdokumenterne står der, at politiet har fundet en video på en af de to mænds telefon. Her ses de to sidde foran et Islamisk Stat-flag, mens de fremsiger et vers fra Koranen, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår videoen skal være blevet optaget.

Mændene udtaler sig angiveligt samtidig om deres motivation for at udføre skyderiet.

Fra australsk politi har det tidligere lydt, at hændelsen betragtes som et terrorangreb, der tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det var rettet mod australske jøder, der fejrede den første dag af chanukah, der er en jødisk højtid. 15 personer blev skudt og dræbt, da mændene pludselig åbnede ild mod folk på stranden.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Naveed Akram er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Han blev under angrebet skudt af politiet og vågnede tirsdag, efter at han havde ligget i koma på hospitalet.

Ifølge det australske medie ABC News blev han fredag overført fra hospitalet til et fængsel.

ABC News skriver, at man ifølge retsdokumenterne i en anden video, som er fra slutningen af oktober, kan se de to mænd udføre skydetræning.

Det sker i et landområde, der “formodentlig” er i delstaten New South Wales.

Sydney ligger i New South Wales.

– Den tiltalte og hans far ses gennem hele videoen affyre haglgeværer, fremgår det.

Ifølge retsdokumenterne viser andet videomateriale, at to mænd, der menes at være de mistænkte, besøgte området i Bondi Beach den 12. december – to dage før angrebet fandt sted.

Her skal de være stået ud af deres bil, hvorefter de gik hen på den bro, som der under angrebet blev skudt fra.

– Politiet hævder, at dette er bevis for rekognoscering og planlægning af en terrorhandling, lyder det ifølge ABC News i retsdokumenterne.

Sydkoreas parlament har mandag stemt for et lovforslag om at iværksætte en uafhængig undersøgelse af et flystyrt, der i december 2024 kostede 179 personer livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et panel bestående af 18 parlamentsmedlemmer vil undersøge de mulige årsager til styrtet. Herunder skal det undersøges, om der blev gjort nok for at forebygge risikoen for at ramme fugle og mulige mekaniske fejl eller fejl i motoren.

Også den betonbarriere på landingsbanen i Muan international Airport, som flyet ramte, vil være omfattet af undersøgelsen, lyder det.

Ifølge lovforslaget vil panelet også se på, om statslige myndigheder forsøgte at skjule eller nedtone nogle af resultaterne fra den officielle efterforskning.

Flyet af typen Boeing 737-800 fløj fra Thailand til Muan i det sydvestlige Sydkorea 29. december sidste år.

181 passagerer samt besætning var om bord, da flyet mavelandede og eksploderede efter at have ramt en betonbarriere.

Alle undtagen to af de 181 personer om bord blev dræbt.

Det var den hidtil værste flykatastrofe på sydkoreansk jord.

USA’s præsident, Donald Trump, udpeger guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

Det skriver Trump natten til mandag dansk tid på sit eget sociale medie, Truth Social.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

– Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg udnævner den fremragende guvernør i Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

– Jeff forstår, hvor afgørende Grønland er for vores nationale sikkerhed, og han vil fremme vores lands interesser for vores allieredes – og faktisk for hele verdens – sikkerhed, tryghed og overlevelse, skriver Donald Trump.

Den 54-årige republikaner Jeff Landry, der har været guvernør i Louisiana siden januar 2024, takker Trump for udnævnelsen.

– Det er en ære at tjene dig i denne frivillige rolle for at gøre Grønland til en del af USA. Dette påvirker på ingen måde min stilling som guvernør i Louisiana, skriver han på X.

Landry er veteran i det amerikanske militær og har en fortid som politibetjent og virksomhedsejer, før han forfulgte en politisk karriere. Det fremgår på guvernørkontoret i Louisianas hjemmeside.

Landry har også siddet i USA’s Kongres og været justitsminister i Louisiana, inden han for omkring to år siden blev valgt som guvernør i delstaten.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Trump har også sagt, at han ikke ville afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser, og de medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den 8. december mødtes Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery.

Dengang udtalte Motzfeldt, at Trumps udtalelser havde skabt utryghed i Grønland.

– Udtalelserne har selvfølgelig skabt utryghed og tanker. Derfor er det nødvendigt, at vi skal kunne tale åbent om sådanne emner.

– Jeg vil understrege, at vores land og USA er tætte allierede. Der er skabt vej for fremtidigt samarbejde og kontakt, sagde Vivian Motzfeldt ifølge avisen Sermitsiaq.

Nyhedsbureauet Reuters har uden held forsøgt at få en kommentar fra Det Hvide Hus og Jeff Landry omkring Trump udpegning af Landry som særlig udsending til Grønland.

USA’s justitsministerium fjernede i weekenden 16 dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein fra ministeriets hjemmeside for at beskytte ofrene.

Dokumenterne vil blive offentliggjort igen, når de er blevet redigeret, så ofrene er beskyttet.

Det siger USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, søndag i et interview med mediet NBC News, skriver nyhedsbureauet AP.

Blandt de fjernede dokumenter har især et foto af en skænk med en række fotografier i en skuffe fået stor opmærksomhed.

På et af fotografierne i skænken ses USA’s præsident, Donald Trump, og hustruen Melania Trump sammen med Epstein og Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

Todd Blanche afviser, at billede er blevet fjernet for at beskytte Trump.

– Der er fotografier af kvinder på det foto. Og efter at vi havde frigivet det, fandt vi ud af, at der var bekymringer omkring de kvinder, og det faktum, at vi havde lagt fotografiet ud. Så vi tog det ned.

– Det har intet at gøre med præsident Trump. Der er allerede offentliggjort masser af fotos, hvor præsident Trump ses med hr. Epstein, siger Todd Blanche til NBC News.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Henover de seneste måneder er der løbende blevet frigivet dokumenter i Epstein-sagen.

Senest blev der fredag offentliggjort en række dokumenter på justitsministeriets hjemmeside. Et døgn senere var 16 af dem fjernet igen.

Tidligere i december fremlagde Demokraterne i Repræsentanternes Hus også en række dokumenter og fotografier fra boet til Jeffrey Epstein.

Dengang var Trump med på tre af fotografierne.

Umiddelbart efter offentliggørelsen sagde præsidenten, at han ikke anså det som et stort problem, at han var med på fotografierne.

– Han (Epstein, red.) var overalt i Palm Beach (by i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, sagde Trump.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

To skibe og to skibsbroer er blevet beskadiget i et ukrainsk droneangreb mod Volna i den russiske region Krasnodar.

Det meddeler myndigheder i regionen, der ligger i det sydvestlige Rusland, natten til mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle besætningsmedlemmer på skibene er blevet evakueret i sikkerhed, lyder det på beskedtjenesten Telegram fra myndigheder i Krasnodar.

Angrebet medførte desuden, at der udbrød en brand, lyder det. Det står ikke umiddelbart klart, om branden er blevet slukket.

Ukraine har ikke kommenteret meldingerne om droneangrebet.

Det oplyses ikke umiddelbart, præcis hvilke skibe der er tale om. Omfanget af skader står heller ikke klart.

Også i sidste uge meldte myndigheder i Krasnodar om et angreb fra Ukraine.

Her lød det, at to personer blev såret under et droneangreb, der også beskadigede flere huse i regionen.

Strømmen gik også flere steder som følge af angrebet, lød det.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den amerikanske delstat Florida, hvor de har afholdt drøftelser om situationen.

USA’s udsending Steve Witkoff kaldte søndag møderne for for produktive, ligesom han sagde, at drøftelser afholdt med Rusland har været det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for, at Ukraine og Rusland skal indgå en aftale så hurtigt som muligt. Rusland ønsker dog at beholde de ukrainske områder, det har besat, mens Ukraine har nægtet at afstå territorium.

Forud for møderne i Miami pegede amerikanske efterretninger ifølge nyhedsbureauet Reuters på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har opgivet ambitionerne om at overtage ukrainsk territorium. Det udtalte seks unavngivne kilder med kendskab til sagen.