Seneste nyheder

Novo-aktien er tirsdag ved børsluk steget med 9,2 procent til 331,55 kroner.

Det sker, efter at Novo Nordisk har fået grønt lys til at sælge Wegovy i pilleform i USA.

Det er den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, der har godkendt Wegovy-pillen, som skal indtages dagligt.

Dermed kan pillerne fremover sælges på det amerikanske marked.

Aktien i det danske medicinselskab steg betragteligt allerede fra morgenstunden.

Aktiehoppet betyder, at investorerne i dag er blevet 150 milliarder kroner rigere, hvis man indregner værdien for både A- og B-aktierne. Det er den sjette største stigning for Novo i 30 år.

Det skriver MarketWire, som tilføjer, at aktien tirsdag steg mere end på nogen anden dag de sidste to år.

Ved hjælp af pillen vil patienterne tabe sig lige så meget, som det er tilfældet med den oprindelige indsprøjtning ifølge Novos administrerende direktør, Mike Doustdar.

I et interview med Bloomberg tv peger han på, at flere personer, der lider af nåleskræk, men som stadig har været interesserede i et vægttabsmiddel, nu kan tage en pille i stedet.

– Så kort fortalt tror jeg, at markedet vil udvide sig endda ret så meget, med mange af dem, der har ventet, men set de injektionsbaserede GLP-1-produkter tage verden med storm, siger Mike Doustdar i interviewet med Bloomberg ifølge MarketWire.

Ifølge det britiske medie BBC er det første gang, at et sådant præparat godkendes i pilleform til brug ved vægttab.

Novos godkendelse gælder kun det amerikanske marked, og Novo forventer at kunne gå i gang med at sælge pillen i januar.

Godkendelsen og aktie-opturen kommer i slutningen af et turbulent 2025 for Novo Nordisk, hvis aktie er mere end halveret i år.

Novos nedtur på børsen i 2025 skyldes ikke mindst, at selskabets position på det amerikanske marked er blevet udfordret.

Udviklingen har været præget af konkurrence, produktionsproblemer og markedsandele, der er gået tabt til kopimedicin.

Tidligere på året blev der skiftet ud på topposten i Novo. Ikke lang tid efter blev der sat gang i den største fyringsrunde i selskabets historie.

To hobbybesætninger af fugle i Nordjylland er blevet ramt af fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

– Fugleinfluenza er meget udbredt blandt de vilde fugle, og de seneste udbrud viser, at det er vigtigt, at ejere af hobbybesætninger gør alt, hvad de kan for at beskytte deres fugle, lyder det fra Flemming Kure Marker, der er veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

Den ene besætning befinder sig i Strandby i Frederikshavn, og den består af 23 høns.

I den anden besætning er der tale om 31 forskellige fjerkræ i Jerslev i Brønderslev.

Der er hverken blevet solgt æg eller andre fjerkræprodukter fra besætningerne.

Styrelsen vurderer på den baggrund, at der er minimal fare for smitte.

– Vi ved, at det er en voldsom oplevelse for ejerne, både at se fuglene blive syge og dø, og at vi efterfølgende rykker ind for at sikre, at ejendommen ikke bliver smittekilde til nye udbrud, siger veterinærchefen.

Langt de fleste fugle, der smittes, bliver hurtigt syge, og mange dør kort efter, lyder det.

De fugle, der overlever, bliver kort efter aflivet af Fødevarestyrelsen.

Tusindvis af fjerkræ har siden september måttet lade livet på grund af smitte med fugleinfluenza.

Styrelsen har tidligere oplyst, at der opleves et meget højt smittetryk med fugleinfluenza blandt vilde fugle i Danmark i år.

Derfor har styrelsen flere gange gentaget, at alle, der holder fjerkræ og andre fugle, har fokus på smittebeskyttelse.

Det betyder blandt andet, at man skal sikre, at vilde fugle ikke kan få adgang til dyrene samt deres vand og foder.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Særligt kalkuner og høns er dog følsomme over for sygdommen.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

I slutningen af oktober hævede Fødevarestyrelsen trusselsniveauet for fugleinfluenza fra middel til høj på baggrund af en ny trusselsvurdering.

USA’s præsident, Donald Trump, er nævnt som “vores præsident” i et håndskrevet brev, som den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein ifølge frigivne dokumenter skrev fra fængslet til en anden dømt seksualforbryder, Larry Nassar.

I brevet klagede Epstein tilsyneladende til Nassar over, at de sad fængslet, mens “præsidenten deler vores kærlighed til unge, yppige piger. Når en ung skønhed gik forbi, elskede han at ‘grab snatch’.”

Det fremgår ifølge den britiske avis The Guardian af de dokumenter, som USA’s justitsministerium har offentliggjort tirsdag.

Det engelske udtryk “grab snatch” kan oversættes til “gribe fat i skridtet”.

USA’s justitsministerium betegner tirsdag i en udtalelse brevet fra Nassar som falskt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Larry Nassar er en tidligere amerikansk gymnastiklæge, som blev fængslet for omfattende overgreb mod kvindelige atleter.

Over 150 piger og kvinder vidnede i retten om de overgreb, Nassar havde begået mod dem. Han blev dømt og afsoner nu en dom på 60 års fængsel.

Brevet fra Epstein er poststemplet 13. august 2019. Det er tre dage efter, at han blev fundet død i en fængselscelle i New York.

– Kære L.N., som du ved nu, har jeg taget “genvejen” hjem. Held og lykke, står der.

Den amerikanske tv-station CNN bemærker, at fængselspersonale kontrollerer udgående post fra de indsatte, hvilket kan give forsinkelser i afsendelsen.

Donald Trump, som også var præsident på det tidspunkt i 2019, hvor brevet til “L.N.” blev sendt, har gentagne gange afvist at have gjort noget forkert i forbindelse med sin relation til Epstein.

– Alle var på venskabelig fod med den fyr, sagde han til journalister mandag.

Ved samme lejlighed gentog Trump desuden, at han ikke støtter offentliggørelsen af sagsakterne. Han siger, at det vil føre til, at uskyldige mennesker vil blive hængt ud.

Trump er ikke selv anklaget for lovbrud i forbindelse med Epstein-sagen.

Tirsdag afviser USA’s justitsministerium i en udtalelse, at brevet fra Nassar til Epstein er ægte.

– Dette falske brev tjener som en påmindelse om, at blot fordi et dokument offentliggøres af justitsministeriet, betyder det ikke, at anklagerne eller påstandene i dokumentet er faktuelle.

– Ikke desto mindre vil justitsministeriet fortsat offentliggøre alt materiale, som loven kræver, skriver ministeriet ifølge Reuters i en udtalelse.

Efter at Norges kronprinsesse Mette-Marit i sidste uge fortalte, at lægerne forbereder hende på en lungetransplantation, er antallet af registrerede organdonorer i Norge steget kraftigt.

Det viser en opgørelse, som det norske medie NRK har fået fra Helsedirektoratet – Norges svar på Sundhedsstyrelsen.

Inden kronprinsessen fortalte om den forestående transplantation, blev der dagligt registreret mellem 50 og 80 nye donorer i december i Norge.

NRK offentliggjorde fredag et interview med kronprinsesse Mette-Marit og hendes mand, kronprins Haakon. Her fortalte hun, at hendes lungesygdom er forværret, og at hun derfor forberedes på en transplantation.

De efterfølgende dage – lørdag, søndag og mandag – tilmeldte henholdsvis 930, 462 og 1112 personer sig Norges organdonorregister.

Den norske kronprinsesse lider af den kroniske sygdom lungefibrose. Hun fik diagnosen for syv år siden.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv. Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, vil undersøge muligheden for at danne en blå regering, hvis der efter næste folketingsvalg er et borgerligt flertal.

Det siger han i et interview med DR.

– Jeg er enig i, at hvis der er et blåt flertal, så skal man selvfølgelig afsøge muligheden for at få en blå regering, siger han.

Udmeldingen kommer, efter at 82 af Venstres lokalformænd i en rundspørge foretaget af DR har erklæret sig enten helt eller delvist enige i, at “Venstre skal gå til valg på at danne en ren borgerlig regering efter valget”.

Troels Lund Poulsen siger, at hans “ambition er, at der skal dannes en blå regering, hvis der er et blåt flertal”.

Men det skal ske med den forudsætning, at de borgerlige partier er enige om det politiske grundlag for en regering, lyder det.

I rundspørgen siger 85 af Venstres lokalformænd desuden, at de er helt eller delvist enige i, at partiets formand skal melde sig som statsministerkandidat inden et folketingsvalg.

Det er indtil videre ikke sket.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen er indtil videre de eneste, der har meldt sig som statsministerkandidater.

Den nuværende regering består af Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne.

Troels Lund Poulsen er vicestatsminister og forsvarsminister.

Tidligere i december sagde Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til Berlingske, at partiet kun kommer til at pege på en kongelig undersøger, som vil love at holde Mette Frederiksen og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, ude af en ny regering.

Hvis ikke Troels Lund Poulsen kan stille garantien, så kommer Messerschmidt til at pege på sig selv, Danmarksdemokraternes Inger Støjberg eller Liberal Alliances Alex Vanopslagh som kongelig undersøger, lød det.

Den kongelige undersøger er den politiker, som udpeges af kongen til at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Det er ofte lederen af det største parti efter et valg.

Det næste folketingsvalg skal senest afholdes 31. oktober 2026.

Selv om han tidligere har benægtet det, har USA’s præsident, Donald Trump, rejst med den afdøde sexforbryder Jeffrey Epsteins privatfly mindst otte gange mellem 1993 og 1996.

Det fremgår af en e-mail sendt fra en assisterende anklager, hvis navn er blevet anonymiseret. Det er ligeledes uklart, hvem der er modtageren af e-mailen.

E-mailen er en del af tusindvis af Epstein-dokumenter, som USA’s justitsministerium har frigivet tirsdag.

Den blev sendt 7. januar 2020, og i emnefeltet fremgår det, at den er en del af en mailtråd vedrørende Epsteins flyvejournaler.

På en af flyvningerne nævnes det, at Trump og Epstein sammen med en 20-årig var de eneste passagerer på flyet.

Navnet på den 20-årige er udeladt af dokumenterne.

Anklageren, som står bag e-mailen, uddyber desuden, at flyvejournaler viser, at Trump “rejste med Epsteins private jet mange flere gange, end der tidligere er blevet rapporteret, (eller som vi var klar over)”.

Trump har ellers hævdet i et opslag på sociale medier i 2024, at han “aldrig var på Epsteins fly eller på hans ‘dumme’ ø,” skriver nyhedsbureauet Reuters.

Epstein havde en privat ø, hvor mange af hans formodede overgreb skal være foregået.

Blandt de mindst otte gange, hvor Trump ifølge dokumenterne fløj med Epsteins privatfly, var Ghislaine Maxwell også om bord mindst fire gange.

Maxwell var Epsteins partner og assistent. Hun er i færd med at afsone en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

– På to andre flyvninger var to af passagererne kvinder, der kunne være mulige vidner i Maxwell-sagen, står der i dokumenterne.

Det Hvide Hus er ikke umiddelbart vendt tilbage til nyhedsbureauet Reuters, der har anmodet om en kommentar til e-mailen om Trumps påståede flyrejser med Epstein i 1990’erne.

Beslutninger om Grønlands fremtid skal træffes af grønlænderne selv – og ikke af USA’s præsident, Donald Trump.

Det understreger Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, i et opslag på Facebook.

– Grønland er vores land. Vores beslutninger træffes her. Og jeg vil til hver en tid kæmpe for vores frihed og vores ret til selv at bestemme og forme vores fremtid, skriver regeringslederen.

Reaktionen kommer, efter at Trump natten til tirsdag gentog sit ønske om, at USA overtager Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Udmeldingen fra Trump gør den grønlandske regeringschef trist.

– Trist, fordi den amerikanske præsident på et pressemøde i nat igen gav udtryk for et ønske om at overtage Grønland.

– Med sådanne ord bliver vores land reduceret til et spørgsmål om sikkerhed og magt, skriver Jens-Frederik Nielsen.

Han uddyber, at grønlænderne “er et folk med en lang historie, en stærk kultur og et levende demokrati”.

– Vi er et land med ansvar for vores eget territorium og for vores egen fremtid. Vores territoriale integritet og vores ret til selvbestemmelse er forankret i folkeretten og kan ikke bare ignoreres, lyder det fra regeringschefen.

Han udnytter samtidig lejligheden til at takke andre regeringsledere, som har givet udtryk for, at de respekterer Grønland, Grønlands demokratiske institutioner og “de grundlæggende principper i folkeretten”.

Natten til mandag dansk tid blev det annonceret, at Trump havde udpeget en ny særlig udsending til Grønland.

Den særlige udsending er guvernøren i Louisiana, Jeff Landry.

Et døgn senere blev Trump spurgt på et pressemøde, hvilken rolle den særlige udsending får i forhold til Grønland.

– Han er en fantastisk fyr, han er en forhandler. Han er en forhandlertype. Og vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed.

– Det har en meget lille befolkning. Og jeg ved ikke, de nævner Danmark, men Danmark har ikke brugt nogen penge, det har ikke nogen militær beskyttelse.

– De siger, at Danmark var der for 300 år siden eller noget med en båd. Vi var der også med både, det er jeg sikker på. Så vi er nødt til at finde en løsning på det hele, sagde den amerikanske præsident.

Trump har flere gange tidligere udtrykt ønske om at overtage Grønland af sikkerhedsmæssige grunde.

Den svenske aktivist Greta Thunberg er blevet anholdt i London under en pro-Palæstina-demonstration.

Det oplyser den britiske aktivistgruppe Defend Our Juries ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Britiske myndigheder har endnu ikke bekræftet, at 22-årige Thunberg er blevet anholdt.

Ifølge Daily Mail viser billeder Greta Thunberg deltage i en demonstration ude foran forsikringsfirmaet Aspen Forsikring.

Demonstrationen skulle ifølge Defend Our Juries være til støtte for flere fængslede demonstranter fra en anden aktivistgruppe ved navn Palestine Action, som sultestrejker.

Det skriver Daily Mail.

En talsperson for Londons politi oplyser til Reuters, at to personer blev anholdt for at kaste rød maling på en bygning, og at en 22-årig kvinde senere ankom til stedet.

– Hun blev anholdt for at fremvise et skilt til støtte for en forbudt organisation i strid med paragraf 13 i terrorismelovgivningen, siger talspersonen til nyhedsbureauet.

Den propalæstinensiske gruppe Palestine Action blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

I sidste måned startede otte varetægtsfængslede personer en sultestrejke, mens de afventer deres retssag for påståede lovovertrædelser relateret til Palestine Action.

Det skriver BBC.

Tre af de fængslede har efterfølgende stoppet strejken igen, mens yderligere én person “periodevist” nægter at spise og dermed heller ikke fører en fuld sultestrejke på grund af helbredsproblemer.

Fire af de fængslede er ifølge BBC anklaget for indbruddet hos en israelsk-tilknyttet forsvarsvirksomhed i 2024. De forventes tidligst at komme for retten til maj.

De andre fire er anklaget for skader for millioner af pund på to militærfly.

En syrisk statsborger er tirsdag blevet deporteret fra Tyskland til Syrien.

Det er den første deportation fra Tyskland til Syrien, siden borgerkrigen brød ud i landet under Det Arabiske Forår i 2011.

Det skriver de tyske aviser Bild og Frankfurter Allgemeine.

Ifølge Bilds oplysninger er der tale om en mand, der er født i 1988, og som senest har afsonet en fængselsstraf for røveri, overfald og afpresning i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Tysklands indenrigsministerium bekræfter i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP, at deportationen har fundet sted.

Borgerkrigen brød ud i Syrien, da præsident Bashar al-Assads regime slog hårdt ned på demonstranter, som protesterede mod styret.

Assad og hans styre blev væltet af syriske oprørsstyrker i december sidste år. Syrien ledes i dag af den tidligere oprørsleder Ahmed al-Sharaa.

Foruden den syriske statsborger skal en afghansk statsborger være blevet deporteret fra Tyskland tirsdag, erfarer Frankfurter Allgemeine.

Da det konservative CDU dannede regering tidligere i år med søsterpartiet CSU og socialdemokratiske SPD, fik CDU og CSU indskrevet i koalitionsaftalen, at det igen skulle være muligt at hjemsende syrere og afghanere, skriver Bild.

– Vi vil udvise til Afghanistan og Syrien – begyndende med kriminelle og personer, der udgør en sikkerhedstrussel, lød det i aftalen ifølge Bild.

Ifølge avisen har der internt i regeringen alligevel været uenighed om, hvorvidt det er en god idé at hjemsende syriske statsborgere.

Udenrigsminister Johann Wadephul har senest efter et besøg i Damaskus givet udtryk for sin skepsis på grund af de store ødelæggelser i Syrien.

Den 20 år lange krig i Afghanistan sluttede formelt med USA’s militære tilbagetrækning fra landet i 2021. Derefter tog Taliban magten.

Aalborg Håndbold har fundet afløseren til René Antonsen, da klubbens anfører skifter til franske Nantes til næste sæson.

Det bliver den 32-årige svenske stregspiller Anton Lindskog, der til sommer skifter fra GOG og har skrevet under på en etårig aftale med klubben.

Det oplyser Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

– Med gårsdagens afgang af René Antonsen til HBC Nantes har vi handlet hurtigt og sikret os en god aftale med Anton, som vi kender indgående fra den danske liga gennem de seneste sæsoner, siger teammanager Martin Larsen i pressemeddelelsen.

Lindskog har været i GOG siden 2023 og spillede tidligere i de tyske bundesligaklubber SG Flensburg-Handewitt og HSG Wetzlar.

– Jeg glæder mig til at trække den røde trøje over hovedet og løbe ind foran de mange tusinde fans i Sparekassen Danmark Arena. Det bliver helt sikkert sjovere end at komme her som modstander, siger Anton Lindskog i meddelelsen.

Stregspilleren har spillet 29 landskampe for Sverige og scoret 13 mål. I Herreligaen har han i denne sæson scoret 28 mål og leveret 11 assister for GOG, der ligger på fjerdepladsen efter 18 kampe.

Aalborg Håndbold ligger på førstepladsen med 36 point. Det er 12 point foran Skanderborg AGF på andenpladsen.

Teammanager Martin Larsen vurderer, at Lindskog i næste sæson kommer til at passe perfekt ind på stregpositionen sammen med Simon Hald og Felix Möller, efter at man mandag solgte 33-årige René Antonsen til Nantes.

Det amerikanske justitsministerium har tirsdag frigivet tusindvis af nye dokumenter relateret til Epstein-sagen.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN og CBS News.

Den nye mængde filer omfatter retsdokumenter, e-mails, avisudklip, fotos, regneark, lydoptagelser og videoer, skriver CBS News.

Derudover skulle der ligeledes være FBI-dokumenter, intern kommunikation fra justitsministeriet og juridiske dokumenter og optegnelser relateret til Epsteins død i føderal varetægt i 2019.

Næsten 30.000 siders dokumenter er blevet frigivet, skriver justitsministeriet selv i et opslag på X.

Samtidig oplyser ministeriet, at nogle af dokumenterne indeholder “usande og sensationsprægede påstande” rettet mod USA’s præsident, Donald Trump.

Påstandene skulle ifølge ministeriet være blevet indsendt til FBI lige inden præsidentvalget i 2020.

– For at være tydelig: Påstandene er ubegrundede og falske, og hvis der havde været den mindste troværdighed i dem, ville de helt sikkert allerede være blevet brugt mod præsident Trump, skriver ministeriet og tilføjer:

– Alligevel på grund af vores forpligtelse til loven og gennemsigtighed frigiver justitsministeriet disse dokumenter med den juridisk påkrævede beskyttelse for Epsteins ofre.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Egentlig skulle justitsministeriet have frigivet alle dokumenterne senest 19. december på grund af den såkaldte “Epstein Transparency Act” – en ny amerikansk lov, som blev indført i sidste måned.

Ministeriet oplyste dog efterfølgende, at på grund af den store mængde filer vil dokumenterne blive frigivet løbende for at sikre, at oplysningerne om ofrene bliver anonymiseret.

Den tidligere efterforskning førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet, mistænkt for misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Når der bliver fyret op under rødkålen, de brune kartofler og andestegen sidst på eftermiddagen juleaftensdag, kan det tydeligt aflæses på elmålerne i de danske hjem og hos elselskaberne.

24. december mellem klokken 16 og 17 ventes at blive den time i julen, hvor de danske husstande bruger mest strøm, oplyser Andel Energi.

Her forventer energiselskabet, at elprisen bliver 271 øre per kilowatt-time, fortæller Rasmus Avnskjold, der er presseansvarlig hos Andel Energi.

– Det har de seneste mange år været den time på året, hvor strømforbruget i de private hjem er højest, siger Rasmus Avnskjold.

Men selv om efterspørgslen bliver høj fra klokken 16 til 17 den 24. december, bliver det ikke den dyreste time for elkunderne.

– Ifølge vores prognoser bliver strømmen dyrest juledag – altså den 25. december – mellem klokken 18 og 19, siger han.

Her ventes elprisen at ramme 374 øre per kilowatt-time.

Den højere elpris om aftenen 25. december hænger sammen med, at nettarifferne – altså gebyrerne til de enkelte netselskaber – generelt er højere om aftenen end om eftermiddagen.

Fra 24. til 26. december ventes gennemsnitsprisen på el at blive 277 øre per kilowatt-time inklusive skatter og afgifter.

Prognoserne for gennemsnitsprisen og priserne de enkelte dage i julen bygger i høj grad på, hvor meget vind og sol der ser ud til at komme.

– Prognosen bygger på en lang række data, men primært historiske prisdata og så på den aktuelle vejrudsigt. Altså hvor meget vind- og solenergi der vil blive produceret på de pågældende tidspunkter, siger Rasmus Avnskjold.

Selv om strømforbruget er højt i de private hjem i juledagene, er det ikke det tidspunkt, hvor elnettet er mest presset. Og det hænger sammen med, at store dele af industrien og mange arbejdspladser holder fri i julen.

– Den travleste dag på året er typisk en hverdag i januar eller februar, hvor der er godt gang i fyringssæsonen og i industrien og på landets arbejdspladser. Det er der, det største forbrug ligger, fortæller Rasmus Avnskjold.

Fra netop januar får de private elkunder en håndsrækning, da elafgiften sænkes fra de nuværende 72,7 øre per kilowatt-time til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.

Det sker som et resultat af finansloven for næste år.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, var mandag til samtale i Udenrigsministeriet i København.

Her trak Danmark “en rød linje” og sagde “meget klart fra”.

Det fortalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i interviews med DR og TV 2 mandag aften.

Howery blev indkaldt til samtale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag udnævnte en særlig udsending til Grønland, Jeff Landry.

Løkke kalder det “et skridt op ad accelerationstrappen, og det skal vi tage alvorligt”.

– Det er også baggrunden for, at vi har haft indkaldt ambassadøren til samtale i Udenrigsministeriet sammen med den grønlandske repræsentant, hvor vi meget klart har sagt fra, trukket en rød linje og udbedt os en forklaring på, hvad det her går ud på, siger Løkke til DR.

Der er tale om repræsentationschefen for Grønlands Repræsentation i Danmark, som er den grønlandske regerings kontaktperson i Danmark.

Med til mødet var fra dansk side en repræsentant for det danske udenrigsministerium.

Løkke kan ikke gå meget mere i detaljer med samtalen, for det vil være et brud på diplomatisk etikette, forklarer han til TV 2.

– Men jeg fornemmer, at meldingen fra præsidenten (Donald Trump, red.) er en, der kommer fra præsidenten. Det er ikke en, som hele den amerikanske administration har været vidende om, og det er en ekstra grund til at sige fra, lyder det fra den danske udenrigsminister.

Den grønlandske regering er ikke blevet orienteret om, at USA ville udpege en særlig udsending. Det skriver Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i en pressemeddelelse.

I begyndelsen af december var Ken Howery på sit første besøg i Grønland.

– Ambassadør Howery orienterede ikke om disse planer. Det er ikke udtryk for tillid, skriver Motzfeldt.

Ken Howery blev i et interview med TV 2 i begyndelsen af november bedt om at forholde sig til Trumps udtalelser om at tage kontrol over Grønland.

– Lad mig gentage, hvad Trump har sagt: At USA støtter det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid, lød det fra ambassadøren.

Howery sagde også, at han personligt mener, at “sikkerheden i Arktis er en bekymring, vi deler med vores partnere i kongeriget (Danmark, red.)”.

– Som jeg tidligere har sagt, ser jeg frem til at indgå i dialog og samarbejde med vores partnere her og se, hvordan vi bedst kan arbejde sammen om at imødegå denne fælles udfordring. I sidste ende er jeg her for at lytte og lære, lød det i november.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra den amerikanske ambassade i Danmark til mandagens møde.

Myanmars junta bruger “brutal vold” for at tvinge folk til at stemme forud for de militærkontrollerede valg den 28. december.

Det siger Volker Türk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, i en pressemeddelelse tirsdag.

Ifølge FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) er der intensiveret vold, undertrykkelse og intimidering i landet i forbindelse med valget.

Der er desuden rapporter om flere personer, der er blevet anholdt under en “valgbeskyttelseslov”. Det gælder tre unge mennesker i Yangon-regionen, som er blevet dømt til mellem 42 og 49 år i fængsel for at opsætte plakater imod valget.

Türk udtaler i pressemeddelelsen, at de militære myndigheder i Myanmar skal stoppe med at bruge brutal vold for at tvinge folk til at stemme og ligeledes stoppe med at anholde personer, der giver udtryk for andre holdninger.

Foruden faren fra landets militærregering udsættes befolkningen desuden for trusler fra væbnede grupper, der er imod militæret, siger FN.

I midten af november blev administrationskontorer i to distrikter i landets største by, Yangon, udsat for bombeangreb af en gruppe, der kalder sig selv “Yangon Army”.

Flere valgmedarbejdere blev såret i angrebet. Ifølge FN oplyste gruppen efterfølgende, at den vil fortsætte med at angribe valgarrangører.

– Disse valg finder tydeligvis sted i et miljø præget af vold og undertrykkelse, siger Türk i pressemeddelelsen.

Landets hærchef, Min Aung Hlaing, lovede ved kuppet i 2021, hvor militæret tog magten, at der ville blive afholdt frie valg efter et år. Det ventes at ske om et par dage, flere år efter det først blev lovet.

Militæret har markedsført valget som en vej ud af volden i landet. Oprørere har dog sagt, at de vil blokere valget i det område, som de kontrollerer, og som juntaen kæmper for at generobre.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter valget enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Oppositionsgrupper og internationale observatører har meddelt, at man vil boykotte valget.

Et angreb på Ukraine kort før jul viser tydeligt Ruslands prioriteter.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Rusland har ifølge Zelenskyj udført “et massivt” angreb på Ukraine natten til tirsdag, hvor over 650 droner og mere end 30 missiler er blevet affyret.

Angrebet skulle ifølge Zelenskyj være rettet mod den ukrainske energisektor og civil infrastruktur fordelt over mindst 13 regioner i landet.

– Dette russiske angreb sender et særdeles klart signal om Ruslands prioriteter. Et angreb forud for julen, hvor mennesker blot ønsker at være sammen med deres familier, hjemme og i sikkerhed. Et angreb gennemført i bund og grund midt under forhandlinger, der har til formål at afslutte denne krig, skriver Zelenskyj på X.

Den ukrainske præsident opfordrer desuden andre lande til at hjælpe med at lægge pres på Rusland.

– Putin kan stadig ikke acceptere, at han må stoppe med at dræbe. Og det betyder, at verden ikke lægger tilstrækkeligt pres på Rusland. Nu er tiden inde til at reagere. Rusland skal presses mod fred og garanteret sikkerhed.

Ifølge den ukrainske præsident blev tre personer, herunder et fireårigt barn, dræbt i angrebene.

I flere ukrainske regioner er husstande og forretninger tirsdag morgen uden strøm som følge af angreb på landets energisektor.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Kyiv, melder Ukraines energiministerium tirsdag morgen ifølge Reuters.

Natten til tirsdag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i regionen Stavropol, der ligger i den sydlige del af Rusland.

Det skrev Vladimir Vladimirov, der er guvernør i regionen, på Telegram ifølge Reuters.

Angrebet udløste ifølge Vladimirov en brand på et industrianlæg i regionen.

Det fremgår ikke, hvilket anlæg der skal være brudt i brand, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Ruslands største olieselskab, Lukoil, har i byen Budjonnovsk i Stavropol et større industrikompleks, hvor der forarbejdes olie- og gasprodukter.

Flere brandstoflagre og gasinfrastruktur ligger også i regionen og gør den til en del af Ruslands større energisystem.

Ukraine skal tidligere angiveligt have rettet angreb mod regionens industrikompleks, skriver Reuters.

Der har været langt mellem de gode nyheder for Novo Nordisk i 2025, men på en af årets sidste handelsdage stiger kursen på medicinalaktien betragteligt.

Tirsdag handles Novo-aktien således 7,3 procent højere end ved børslukning mandag.

Det hænger formentlig sammen med, at Novo Nordisk kort før midnat kunne fortælle, at man har fået de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Wegovy er i dag kun tilgængelig som ugentlig indsprøjtning, og pillerne vil derfor kunne åbne op for endnu flere amerikanske patienter.

Eneste lille ulempe er, at pillen skal indtages, mindst en halv time efter at man har spist.

Men det opvejes ifølge Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen af, at Wegovy på pilleform har vist gode vægttabsresultater i test.

– Når brugerne gerne vil have muligheden for største vægttab, så tror jeg, den ulempe bliver kompenseret, og Novo kan oven i pryde indlægssedlen med, at Wegovy-pillen også reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme, siger Søren Løntoft til MarketWire.

Godkendelsen gælder kun det amerikanske marked, og Novo Nordisk forventer selv at kunne lancere pillen i begyndelsen af næste år.

Selskabet har i dette efterår indsendt en ansøgning om godkendelse af Wegovy på pilleform til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Konkurrenten Eli Lilly har også en vægttabspille på vej, men den forventes først at kunne godkendes et stykke ind i 2026, og det giver Novo et lille forspring i markedet.

I den anden ende af C25-indekset finder man Ørsted- og Vestas-aktierne, der stadig er mærket af mandagens udmelding om byggestop på alle havvindparker ud for den amerikanske kyst.

Det ser dog ud til, at kursblødningen indtil videre er sat på hold.

Ørsted-aktien, der tabte 12,7 procent af sin værdi mandag, ligger tirsdag til et fald på yderligere 0,7 procent.

Vestas-aktien er tirsdag 0,4 procent oppe efter mandagens tab på 2,7 procent.

Skal man bruge lillejuleaftensdag på at rejse mellem landsdele, er det en god idé at undgå timerne mellem klokken 11.00 og 14.00.

Det anbefaler Vejdirektoratet i en prognose for juletrafikken.

Trafikken vil primært bevæge sig på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Vejdirektoratet peger på flere strækninger med periodevis tæt trafik i julen.

Det gælder E45 mellem Vejle og Randers, motorvejsnettet omkring Kolding, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart samt Rute 21 Sjællands Odde og E20 Vestmotorvejen.

Der har ellers generelt været gode muligheder for at køre afsted på flere dage, fordi juleaften i år falder på en onsdag.

Men undtagelsen er ifølge Vejdirektoratet lillejuleaftensdag, hvor der altså er risiko for tæt trafik.

Hos DSB lød meldingen tidligere i december, at man så ind i en “rekordtravl jul”. Der ventes over en kvart million rejsende hen over julen.

Her er den største udrejsedag i lighed med tidligere den 23. efterfulgt af den 22., har informationschef hos DSB Tony Bispeskov sagt til Ritzau.

Det er primært i tidsrummene mellem klokken 10.00 og 15.00, at der forventes mange rejsende med DSB. Der er bedst plads i togene fra Jylland mod København, mens der omvendt ventes mange rejsende vestpå.

Når man skal hjem fra jul igen, er det især 2. juledag, fredag, der kan give trafikpropper på vejene. Her er anbefalingen også at undgå tidsrummet mellem klokken 11.00 og 14.00.

Til gengæld ventes trafikken fredag at bevæge sig i begge retninger på tværs af landet.

Også hos DSB ventes den største hjemrejsedag at blive 2. juledag.

Vejdirektoratet minder om, at der på E45 Østjyske Motorvej og Nordjyske Motorvej i øjeblikket er et større anlægsarbejde i gang. Det sker i forbindelse med en udvidelse af motorvejen.

Derfor er der flere steder på strækningen mellem Vejle og Randers i begge retninger, hvor hastigheden er sat ned til 80 kilometer i timen, og hvor der er et smallere spor at køre i.

Det kan give forlænget rejsetid på udvalgte tidspunkter.

Skal man på farten, anbefaler Vejdirektoratet at have gps’en tændt. Ikke bare for at finde vej, men også fordi mange gps’er kan være med til at advare om hændelser på vejen som kø, vejarbejde eller uheld.

Rusland har tidligt tirsdag morgen indledt et luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Luftforsvaret arbejder på at eliminere truslen i luften over hovedstaden, skriver han og tilføjer:

– Bliv venligst i beskyttelsesrummene, indtil faren er drevet over.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med morgenens angreb.

I flere ukrainske regioner er husstande og forretninger tirsdag morgen uden strøm som følge af angreb på landets energisektor.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Kyiv, melder Ukraines energiministerium tirsdag morgen ifølge Reuters.

Natten til tirsdag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i regionen Stavropol, der ligger i den sydlige del af Rusland.

Det skrev Vladimir Vladimirov, der er guvernør i regionen, på Telegram ifølge Reuters.

Branden udløste ifølge Vladimirov en brand på et industrianlæg i regionen.

Det fremgår ikke, hvilket anlæg der skal være brudt i brand, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Ruslands største olieselskab, Lukoil, har i byen Budjonnovsk i Stavropol et større industrikompleks, hvor der forarbejdes olie- og gasprodukter.

Flere brandstoflagre og gasinfrastruktur ligger også i regionen og gør den til en del af Ruslands større energisystem.

Ukraine skal tidligere angiveligt have rettet angreb mod regionens industrikompleks, skriver Reuters.

Som følge af russiske angreb mod det vestlige Ukraine nær grænsen til Polen er polske og allieredes fly desuden blevet sendt på vingerne for at sikre luftrummet.

Det oplyser Polens væbnede styrker i et opslag på X.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den amerikanske delstat Florida, hvor de holdt drøftelser om situationen.

USA’s udsending Steve Witkoff kaldte søndag møderne for produktive, ligesom han sagde, at drøftelser afholdt med Rusland har været det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for, at Ukraine og Rusland skal indgå en aftale så hurtigt som muligt.

Rusland ønsker dog at beholde de ukrainske områder, det har besat, mens Ukraine har nægtet at afstå territorium.

USA melder, at det i internationalt farvand har angrebet et skib, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt natten til tirsdag dansk tid.

Én mand har mistet livet i angrebet, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs ruter, der er kendte for narkohandel, i den østlige del af Stillehavet og var involveret i smugling af narkotika.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det videre.

Opslaget fra Southcom er ledsaget af en kort video, som angiveligt viser angrebet.

Her ses først en voldsom og pludselig brusen i havet nogle meter til venstre for skibet. Herefter ændres kameraretningen en smule, inden den bagerste del af skibet tilsyneladende bryder i brand.

Få sekunder efter sker igen en voldsom brusen i havet omkring båden, der umiddelbart herefter omsluttes af et flammehav.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført.

Den dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.

USA har siden september angrebet flere end 20 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela som del af en militær indsats.

Ifølge USA er det en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Mere end 100 personer er ifølge Reuters blevet dræbt i angrebene.

USA har ikke umiddelbart fremlagt beviser for, at der er tale om såkaldte narkobåde.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

USA’s regering skal inden for de næste to uger fremlægge en plan for 137 venezuelanske mænd, der i marts blev deporteret fra USA til et megafængsel i El Salvador.

Sådan lyder det mandag i en ordre fra distriktsdommer James Boasberg, skriver mediet CBS News.

Regeringen skal ifølge Boasberg sikre, at mændene får mulighed for at anfægte regeringens påstand om, at de er bandemedlemmer.

– Retten konkluderer, at denne gruppe blev nægtet deres ret til en retfærdig rettergang, og derfor vil regeringen blive pålagt at muliggøre, at de kan få et retsmøde.

– Vores lov kræver intet mindre, skriver Boasberg.

De venezuelanske mænd skal ifølge distriktsdommerens ordre enten hentes tilbage til USA eller på anden vis sikres et retsmøde, hvor de kan anfægte Trump-administrationens påstand.

USA’s regering har hævdet, at de venezuelanske mænd tilhørte banden Tren de Aragua.

Mændene blev deporteret i henhold til den 227 år gamle lov Alien Enemies Act. Den er fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.

Venezuelanerne blev i marts overført til megafængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Inden da havde James Boasberg blokeret for deportationerne, da han ikke vurderede, at Trump-administrationen havde hjemmel i lovgivningen til at sende venezuelanerne ud af USA.

Men administrationen adlød ikke, og flyene landede alligevel i El Salvador.

Mændene er efterfølgende blevet udleveret til Venezuela i en fangeudveksling med USA. De har berettet om tortur, seksuelt misbrug og servering af rådden mad i fængslet, som har plads til 40.000 indsatte.

Fængslet er bygget af den salvadoranske præsident Nayib Bukeles regering og huser de værste af landets forbrydere.

Boasberg har givet regeringen en frist frem til den 5. januar for at levere en plan, der efterlever hans kendelse.