Seneste nyheder

Demokratiske politikere, der var rejst ud af Texas i et forsøg på at forhindre en afstemning i delstatens parlament om nye valgkredse, er vendt hjem til Texas efter to ugers fravær.

Det skriver flere medier, herunder AFP og New York Times.

– Efter at have mobiliseret amerikanere til at deltage i denne eksistentielle kamp for demokratiet vender vi tilbage til Texas på vores egne præmisser – klar til at opbygge det juridiske grundlag, der skal til for at besejre disse forfatningsstridige kort i retten. Kampen fortsætter, lyder det ifølge AFP i en erklæring fra Demokraterne i Texas.

Texas-demokraterne blev straffet med dagbøder på 500 dollar hver under deres fravær. Det svarer til omkring 3200 kroner.

De er også blevet truet med retssager fra guvernør Greg Abbott og justitsminister Ken Paxton, som forsøgte at fjerne dem fra embedet.

De demokratiske politikeres tilbagevenden til Texas baner vej for, at der kan vedtages et nyt kort over valgdistrikter i delstaten.

Den republikanske præsident, Donald Trump, presser på for at få forslaget igennem.

Republikanerne håber, at ændringerne vil kunne få flere af partiets repræsentanter valgt ind i USA’s Kongres i Washington D.C., når der er midtvejsvalg næste år.

Partiet håber at kunne få fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.

Udviklingen i Texas har sat gang i en tiltagende kamp om valgkredse på tværs af USA.

Republikanske guvernører i flere andre stater overvejer at omlægge valgdistrikter i et forsøg på at beskytte partiets spinkle flertal i Repræsentanternes Hus.

Ifølge mediet Politico kan Republikanerne håbe på at få op mod ti nye pladser forud for midtvejsvalget.

Partiet har rettet blikket mod Ohio, Missouri, New Hampshire, Indiana, South Carolina og Florida.

Demokraterne har sagt, at de vil gengælde med egne forslag i Californien og muligvis i New York, som begge har stort flertal af demokratiske vælgere.

Det højreorienterede amerikanske medie Newsmax har indgået forlig i en injuriesag med firmaet Dominion Voting Systems, der leverer elektroniske stemmemaskiner i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forliget betyder, at Newsmax skal betale 67 millioner dollar i erstatning til Dominion Voting Systems. Det svarer til mere end 425 millioner kroner.

Dominion Voting Systems sagsøgte i august 2021 mediet, der er positivt indstillet over for præsident Donald Trump, for at komme med udokumenterede påstande om elektronisk stemmesnyd ved præsidentvalget i 2020, som demokraternes Joe Biden vandt.

– Vi er glade for at have løst denne sag, siger en talsmand fra Dominion Voting Systems til det amerikanske medie CNN.

Ifølge CNN betaler Newsmax i første omgang 27 millioner dollar til Dominion Voting Systems, mens de resterende 40 millioner betales over de næste to år.

I en udtalelse siger Newsmax, at man har valgt at indgå forlig, da mediet ikke tror på, at man vil få en retfærdig rettergang i delstaten Delaware.

– Mønsteret af afgørelser, der konsekvent har nægtet Newsmax retfærdig rettergang, har fået virksomheden til at tro, at man denne gang heller ikke ville få en retfærdig rettergang, lyder det fra mediet

– Newsmax har altid fastholdt, at mediets rapportering ikke var ærekrænkende, og at dækningen var i overensstemmelse med accepterede journalistiske standarder, skriver Newsmax.

Det er ikke første gang, at Dominion Voting Systems indgår forlig i en sag, hvor firmaet har krævet erstatning for injurier. I alt har Dominion Voting Systems krævet erstatning for 1,6 milliarder dollar hos forskellige medier.

I 2023 indgik Dominion Voting Systems forlig med Fox News.

Det forlig lød på 787,5 millioner dollar svarende til knap 5,4 milliarder kroner.

Hovedstadens Beredskab var mandag til stede ved en tankstation på Prags Boulevard på Amager i København, da der blev konstateret udslip af naturgas.

Området var afspærret cirka 100 meter omkring tankstationen, mens beredskabet afventede teknikere fra gasselskabet.

Udslippet er nu lukket, og afspærringen er blevet indsnævret til kun at omfatte tankstationen.

Det skriver Hovedstadens Beredskab i et opslag på det sociale medie X.

– Vi bliver i området med en sprøjte fra station Christianshavn for eftersyn og støtte til tekniker, som arbejder med fejlsøgning på tankstationens gasanlæg, skriver beredskabet.

Udslippet stammede fra en ventil på taget af en bygning, der er “tilknyttet tankstationen”, oplyser operationschef Kristian Levy.

Der kom en kraftig blæsende lyd fra ventilen, siger han.

– Vi ved ikke, hvornår og hvordan det er sket. Men vi er til stede med slanger for at slukke eventuelle brande, der kunne opstå ved træer og bygninger i nærheden, siger Kristian Levy.

Dele af Prags Boulevard, Raffinaderivej og Ved Amagerbanen var omfattet af afspærringen, men er altså nu åbnet igen.

Kilder i den palæstinensiske Hamas-bevægelse oplyser, at gruppen har accepteret det seneste forslag om en våbenhvile i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Hamas har afleveret sit svar til mæglerne og bekræfter, at Hamas og de andre fraktioner har accepteret det nye forslag om våbenhvile uden at anmode om ændringer, siger en kilde i den terrorstemplede bevægelse til AFP.

En palæstinensisk embedsmand oplyste tidligere mandag, at mæglere har foreslået 60 dages våbenhvile og frigivelse af gidsler over to omgange.

En kilde fra den militante gruppe Islamisk Jihad, der har kæmpet sammen med Hamas i Gaza, sagde til AFP, at “ti israelske gidsler ville blive frigivet i live, sammen med et antal lig”.

Ifølge samme kilde “vil de resterende gidsler blive frigivet i en anden fase”.

Derpå skal der forhandles om en bredere aftale om at afslutte krigen “med internationale garantier”, tilføjede kilden.

En egyptisk regeringskilde bekræfter over for Reuters, at der er planer om midlertidigt at indstille kampene i 60 dage, og at Hamas mandag har godtaget forslaget.

I de 60 dage skal der ifølge forslaget udveksles et antal palæstinensiske fanger med halvdelen af de gidsler, der stadig er tilbageholdt af Hamas, tilføjer den egyptiske kilde.

Israels militær vurderer, at 27 af de 49 israelske gidsler i Gazastriben er døde.

Egypten og Qatar har – sammen med USA – mæglet i konflikten mellem Israel og Hamas.

En palæstinensisk kilde med kendskab til forhandlingerne siger til AFP, at mæglerne “forventes at annoncere, at en aftale er opnået, og fastsætte en dato for genoptagelse af samtalerne.”

Der er endnu ikke umiddelbart nogen reaktion fra den israelske regering.

Den mere end 22 måneder lange krig i Gazastriben har kostet over 62.000 mennesker livet, lyder den seneste opgørelse fra sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

Vestas-aktien fik et markant løft mandag, hvor den lukkede i omkring kurs 132.

Det er en stigning på over 15 procent i forhold til børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den uvished, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Den melding har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså mandag kvitteret for.

– Det er i hvert fald positivt, at der nu er en mulighed for, at man kan få PTC-tilskud i USA frem til 2030. Det vil sige, efter at Donald Trumps præsidentperiode er udløbet, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til finansmediet MarketWire.

– Så det giver noget lettelse, at det amerikanske marked faktisk ser ud til at kunne fortsætte.

Udmeldingen har også smittet en smule af på havvindudvikleren Ørsted, der lukker mandag med en stigning på 1,2 procent.

Generelt har mandagen været god for de største danske aktier.

C25, der er de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen, lukker med en stigning på 1,6 procent.

Ud over Vestas er det blandt andet Novo Nordisk-aktien, der er med til at trække indekset i vejret.

Medicinselskabet lukker i mere end kurs 347. Det er en stigning på 6,6 procent.

Medicinalselskabet fortalte efter børsluk fredag, at vægttabsmidlet Wegovy nu også var godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Derudover meddelte Novo mandag eftermiddag, at selskabet halverer listepriserne på Wegovy og Ozempic i USA for de patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring.

Rusland skal presses til at indgå en fredsaftale, skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X forud for mandagens møde med USA’s præsident, Donald Trump.

– Rusland kan kun tvinges til fred gennem styrke, og præsident Trump har den styrke. Vi skal gøre alt rigtigt for at få freden til at ske, skriver Zelenskyj.

Hans udtalelse kommer efter et møde med Trumps særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Mandag klokken 19.00 dansk tid tager Trump imod Zelenskyj i Det Hvide Hus.

Zelenskyj siger efter mødet med Kellogg, at han blandt andet skal drøfte spørgsmålet om vestlige sikkerhedsgarantier, når han mødes med Trump.

– Vi får tid til at tale om arkitekturen bag sikkerhedsgarantier. Det er reelt det vigtigste, siger den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere europæiske ledere har også meldt deres ankomst i Washington D.C.

De vil allerede klokken 18.00 dansk tid ankomme til Det Hvide Hus, men først klokken 20.15 vil de blive budt velkommen af Trump.

Mødet mellem Trump og de europæiske ledere vil gå i gang klokken 21.00.

På listen over deltagerne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Desuden deltager formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Trump skriver mandag eftermiddag dansk tid på sit eget sociale medie, Truth Social, at det er “en stor dag i Det Hvide Hus”.

– Vi har aldrig haft så mange europæiske ledere her på en gang. En stor ære for Amerika!!!

I en anden besked går Trump i rette med de medier og andre, der har kritiseret ham i kølvandet på hans møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska fredag.

– Jeg ved præcis, hvad jeg gør, og jeg har ikke brug for råd fra folk, der har arbejdet på alle disse konflikter i årevis og ikke var i stand til at gøre noget for at stoppe dem, skriver Trump få timer inden mødet med Zelenskyj og de europæiske ledere.

Novo Nordisk halverer priserne på Wegovy og Ozempic i USA for de patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring.

Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Listeprisen for de to lægemidler vil fremover være 499 dollar om måneden, svarende til cirka 3200 danske kroner.

Allerede i marts sænkede Novo prisen på Wegovy i USA til 499 dollar gennem NovoCare, så amerikanere kunne købe vægttabsmidlet direkte fra virksomheden.

Nu udvides tilbuddet så gennem et samarbejde med den amerikanske sundhedsvirksomhed GoodRx, så det vil være tilgængeligt hos over 70.000 apoteker i USA.

Det samme gælder for Ozempic, der også vil blive solgt til den nye pris gennem GoodRx.

Prisnedsætningen på Ozempic skal blandt andet komme brugen af kopimedicin til livs, lyder det fra Novo Nordisk.

– Selv om Ozempic er godt dækket i USA, skal vi ikke glemme, at der er nogle patienter, der betaler af egen lomme for denne vigtige medicin. Vi mener, at hvis bare én enkelt patient føler behov for at ty til potentielt usikre og ikke-godkendte kopialternativer, er det én for meget, siger Dave Moore, der er landechef i USA for Novo Nordisk.

Ozempic kom på markedet i 2018. Midlet er udviklet og godkendt til behandling af type 2-diabetes, men bruges også som vægttabsmedicin.

Wegovy er en udløber af Ozempic og er godkendt til behandling af overvægt.

Novo Nordisk solgte Wegovy for 36,9 milliarder kroner i USA i første halvdel af 2025.

Ifølge Novo betaler 80 procent af de amerikanere, der har en sundhedsforsikring, som omfatter brug af Wegovy, mindre end 25 dollar per dosis.

Den danske medicinalgigant har tidligere været genstand for kritik fra USA’s præsident Donald Trump, der har krævet, at man sænkede priserne på virksomhedens lægemidler.

Den amerikanske senator Bernie Sanders har ligeledes gennem flere år ført kampagne for at få Novo Nordisk til at sænke priserne.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby tiltales for en lang række forhold, herunder fire voldtægter.

Det siger den norske statsadvokat på et pressemøde mandag eftermiddag.

I alt er Høiby tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægterne omhandler blandt andet mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger, skriver det norske medie NRK. Der er syv forurettede kvinder.

28-årige Høiby er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Statsadvokat Sturla Henriksbø kalder det en sag af “stor alvor”, da de lovbrud, som Høiby er tiltalt for, kan “sætte varige spor og ødelægge liv”.

– Det, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, skal selvfølgelig ikke gøre, at han bliver behandlet mildere eller strengere, end hvis tilsvarende forhold var begået af andre, siger han.

Ifølge Henriksbø er den “øvre strafferamme” ti år.

De fire voldtægter, som anklagemyndigheden mener at kunne bevise, er ifølge statsadvokaten begået mod fire forskellige kvinder og omtales som sovevoldtægter. Den første i 2018, en i 2023 og to i 2024, skriver NTB.

Der findes film og billeder af alle hændelserne, siger anklagerne.

I alle tilfældene havde Høiby først haft frivilligt samleje med kvinderne, før han ifølge politiet forgreb sig på dem, mens de sov. Det skriver NRK.

Over for en tidligere sambo er Høiby også tiltalt for mishandling i nære relationer. Imens er han mod en anden tidligere sambo tiltalt for flere voldshandlinger, fredskrænkelser, hærværk og brud på tilhold.

Tilbage i juni sagde forsvarer Ellen Holager Andenæs, at Høiby nægtede sig skyldig i det, som dengang var sigtelser for tre tilfælde af voldtægt.

Tiltalen omfatter også blandt andet drabstrusler og brud på norsk færdselslovgivning.

Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er den vokset betragteligt i omfang.

Der er endnu ikke sat dato på retssagen. Sturla Henriksbø siger, at “signaler” fra retten og forsvarerne peger i retning af, at en sag kan gå i gang i midten af januar næste år.

I en udtalelse til norske medier skriver det norske kongehus om sagen:

– Det er op til domstolene at behandle denne sag og træffe en afgørelse. Vi har intet at tilføje ud over dette.

Det var en ulv, der i slutningen af juli angreb og bed en seksårig dreng i Holland.

Det bekræfter en DNA-prøve, oplyser de lokale myndigheder i Utrecht ifølge DR.

Ulven er i Holland kendt under navnet Bram og er registreret med nummer GW3237m.

Ulven er kendt af de lokale myndigheder, da den tidligere på året bed en kvinde, som var på vandretur. Efterfølgende blev den af en lokal domstol kategoriseret som problemulv, der dermed skal aflives.

– Denne særlige ulvs opførsel har været usædvanlig og bekymrende i et stykke tid. Det faktum, at GW3237m også var involveret i denne hændelse, understreger, hvor vigtigt det er med den aflivningstilladelse, der blev udstedt sidste måned, skriver myndighederne i Utrecht i en pressemeddelelse.

Sagen i Holland har affødt politiske reaktioner i Danmark, hvor minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), efter angrebet på den seksårige dreng kontaktede de hollandske myndigheder for at få klarhed over hændelsen.

Debatten om ulve har fyldt meget i Danmark det seneste år, efter flere og flere har indfundet sig i landet.

I slutningen af april præsenterede Jeppe Bruus en ny handlingsplan for reguleringen af ulve i Danmark.

Her blev definitionen af en problemulv blandt andet udvidet, så det bliver nemmere at regulere ulve, der færdes i byer.

Statsregnskabet for 2024 er i det store og hele uden væsentlige fejl. Men to ministerier får kritik for deres regnskaber.

Sådan lyder det mandag i en udtalelse fra Statsrevisorerne, efter at Rigsrevisionen har set på statsregnskabet.

– Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for tredje år i træk har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets regnskab på grund af væsentlige fejl i en afgrænset del af Erhvervsministeriets regnskab, skriver Statsrevisorerne.

Det fremgår, at der er fejl i Erhvervsstyrelsens regnskab for i alt 487 millioner kroner i regnskabet, og det falder tilbage på Erhvervsministeriet.

– Forbeholdet skyldes, at indtægter og udgifter fra slutafregningen af et større antal tilskudssager vedrørende covid-19-hjælpepakkerne mangler i regnskabet, og at styrelsen mangler at afskrive tilgodehavender fra konkursramte virksomheder, skriver Statsrevisorerne.

Også Kulturministeriet får kritik. Det skyldes, at ministeriet har overtrådt bevillings- og disponeringsreglerne i forbindelse med, at Det Danske Filminstitut indgik en aftale uden hjemmel.

– De øgede udgifter har betydet, at Filminstituttet har måttet afskedige medarbejdere og skære i flere kerneopgaver, skriver Statsrevisorerne.

Statens driftsregnskab for 2024 viste et overskud på 79,3 milliarder kroner.

Det er Rigsrevisionen, der har udarbejdet beretningen, som er afgivet til Folketinget med de seks politisk udpegede statsrevisorers bemærkninger.

Folketingsmedlem Mette Abildgaard (K) er formand for Statsrevisorerne.

Det bliver et klart “nej tak” fra finansminister Nicolai Wammen (S) til et forslag fra Liberal Alliance om at betale statens store overskud tilbage til borgerne.

– Det er en bombe under fremtidens velfærdssamfund. For Alex Vanopslagh (formand for LA, red.) vil fyre hver en krone af på skattelettelser i stedet for at investere i vores sundhedsvæsen, folkeskolen, ældreplejen og daginstitutionerne, siger Nicolai Wammen.

Forslaget om den såkaldte “tilbagebetalingsgaranti” går på, at staten “i udgangspunktet” skal betale de store overskud tilbage til danskerne i form af skatte- eller afgiftslettelser. Det fortæller Alex Vanopslagh til Berlingske.

Det er ikke nærmere defineret i udspillet fra LA, hvordan pengene skal betales tilbage. Men der er tale om meget store milliardbeløb, der er mange gange større end den skattereform, SVM-regeringen senest præsenterede.

LA-formanden tager det forbehold, at der kan opstå situationer, hvor det giver mening at investere yderligere i det offentlige. Han nævner forsvaret.

Men det er for ubalanceret, mener finansminister Nicolai Wammen:

– Det er en dårlig idé at bruge hele det råderum, vi har i statskassen, på skattelettelser, fordi det samtidig betyder, at vi så ikke har en krone mere, vi kan bruge til vores sundhedsvæsen, vores folkeskole, vores daginstitutioner, klimatilpasning og alt det, som har en kæmpe betydning for danskernes hverdag.

Finansministeren afviser dog ikke yderligere afgifts- og skattelettelser. Han varsler afgiftslettelser i den kommende tid. På fødevarer.

– Vi vil som regering fortsat kigge på, hvordan vi kan gøre det billigere at være dansker, blandt andet ved at komme med forslag til afgiftslettelser, når vi her senere på måneden præsenterer en finanslov, siger Nicolai Wammen.

Det skal ske i en balance, tilføjer ministeren, så man kan prioritere velfærdssamfundet.

En mand, som svensk politi blandt andet mistænker for at stå bag Telegramgruppen “Samuraibørnene”, er mandag blevet fængslet af retten i Malmø.

Ifølge en pressemeddelelse fra svensk politi mistænkes manden for at have administreret chatgrupper, hvor han udsendte opgaver om at udføre voldshandlinger i Danmark eller Sverige.

Manden er netop blevet udleveret fra Chile. Politiet i Sverige betragter ham ifølge pressemeddelelsen som “en nøglefigur” i et kriminelt netværk.

Ifølge svensk politi er manden også efterlyst af de danske myndigheder.

Manden er svensk statsborger. Han er mandag blevet fængslet på baggrund af en mistanke om opildnen til drab og drabsforsøg.

Den mistænkte skal have kommunikeret med en mand i 30’erne, som blev anholdt af svensk politi i foråret.

På den pågældende mands telefon fandt politiet en samtale med den nu udleverede mand, hvor de diskuterede drabsplaner.

Politiet mistænker også den nu anholdte mand for at opildne til drabsforsøg i en sag fra Malmø sidste år. Her skød en 13-årig dreng en mand med et automatvåben.

Ifølge svensk politi ville den anholdte betale drengen 5000 kroner for et drab.

Svensk politi beskriver ikke de sager, som manden mistænkes for i Danmark.

Statsadvokaten i Norge vil klokken 14.30 mandag afholde pressemøde, hvor det meddeles, om der rejses tiltale mod Marius Borg Høiby.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit, er sigtet for i alt 23 forhold, herunder voldtægt, oplyste norsk politi i slutningen af juni.

Ved samme lejlighed blev det meddelt, at sagen blev oversendt til statsadvokaten, der skulle træffe beslutning om en mulig tiltale.

Den beslutning ventes statsadvokat Sturla Henriksbø mandag at offentliggøre.

Blandt de andre sigtelser er seksuelt krænkende adfærd, mishandling i en nær relation og brud på tilhold.

Der er et tocifret antal forurettede i sagen. Hvor mange der er tale om, ville politiet i juni ikke ind på.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er sagen vokset, og sigtelserne mod ham er blevet udvidet.

Den norske oliefond har solgt ud af seks nye, mindre israelske selskaber og udelukker også seks yderligere selskaber fra sin portefølje.

Det skriver det norske medie NRK mandag.

Dermed vil oliefonden snart være ude af i alt 23 israelske selskaber, siden der blev sat fokus på dens israelske investeringer.

Hvilke selskaber der er tale om, vil først blive oplyst, når fonden er helt ude af selskaberne.

Baggrunden for det øgede fokus på de israelske investeringer er, at avisen Aftenposten har beskrevet, at oliefonden tjente stort på aktier i blandt andet Bet Shemesh Engines, som er et israelsk selskab, der vedligeholder israelske kampfly.

Siden da har oliefonden erkendt, at fonden havde fejlvurderet selskabet.

Meldingen kommer, efter at den norske finansminister, Jens Stoltenberg, i begyndelsen af august havde bedt den norske nationalbank, som oliefonden hører under, og fondens etiske råd om at gennemgå de israelske selskaber, som fonden havde investeringer i.

– Norges Bank og Etikrådet har leveret grundige og gode rapporter, og de tiltag, der nu varsles, er vigtige for pensionsfonden, siger Stoltenberg ifølge NRK.

Norges oliefond er verdens største investeringsfond. Ved udgangen af 2024 var den 20 billioner – eller 20.000 milliarder – norske kroner værd.

I danske kroner svarer det til omkring 12.540 milliarder.

Fonden ejer 1,5 procent af alle børsnoterede aktier på verdensplan.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider. Siden da er værdien vokset til næsten fire gange Norges bnp.

Liberal Alliance udelukker ikke at gøre SF’eren Sisse Marie Welling til overborgmester i København.

Det siger LA’s spidskandidat i Københavns Kommune til kommunalvalget 18. november, folketingsmedlem Alexander Ryle, til Altinget.

– Hvis SF er villige til at give indrømmelser til os i en konstituering, i stil med det vi har set ved de seneste budgetforhandlinger i København, så er jeg ikke afvisende over for, at vi kan ende med at pege på Sisse Marie Welling, siger han til Altinget.

Ryle er til gengæld “betænkelig” ved at indgå en konstitueringsaftale efter valget, som gør Socialdemokratiets spidskandidat, eksminister og tidligere folketingsmedlem, Pernille Rosenkrantz-Theil, til overborgmester.

Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester i København, afviste så sent som i sidste uge ved SF’s sommergruppemøde at tale om overborgmesterposten, og om hun selv var kandidat til den.

– Vi kommer ikke til at sætte navn på en overborgmesterkandidat eller sige, om vi går efter posten eller ej i dag, sagde Welling i den forbindelse.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) er også spidskandidat og har meldt ud, at det vigtigste ikke er at få posten som overborgmester, selv om Enhedslisten er det største parti.

Det vigtigste er, at Socialdemokratiet ikke får den. Det kan give en åbning til netop Welling, der er udråbt som en af favoritterne ifølge iagttagere.

Rosenkrantz-Theil har tidligere sagt til DR-podcasten “Magten”, at hun ikke vil pege på en anden politiker fra et andet parti til overborgmesterposten.

Welling ville i sidste uge ikke røbe, hvem hun ser et samarbejde med, men har nævnt, at hun og SF har haft et godt samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.

Folketingsmedlem Mette Reissmann (S), som stiller op ved kommunalvalget, kritiserer LA’s melding.

– SF har forlovet sig med Enhedslisten og Alternativet på den yderste venstrefløj. Og at Liberal Alliance nu åbner for at pege på SF som overborgmesterparti og dermed placere magten i hovedstaden på den yderste venstrefløj, synes jeg er dybt bekymrende, siger hun i en skriftlig kommentar.

Reissmann er blandt andet bekymret over, at Enhedslisten vil fjerne op mod 20.000 parkeringspladser i København. Reissmann er i dag valgt til både Borgerrepræsentationen i København og Folketinget, men har orlov fra Borgerrepræsentationen, da hun ifølge partiets regler om dobbeltmandater ikke må sidde begge steder på samme tid.

Flere brandfolk har mistet livet i kampen mod naturbrande, som igennem uger har hærget Spanien og Portugal.

Det skriver nyhedsbureauet AFP mandag.

I Spanien mistede en brandmand livet, da hans brandbil væltede i den nordvestlige del af landet. Det har bragt det samlede dødstal under de spanske naturbrande op på fire.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at brande har spredt sig til de sydlige skråninger af bjergkæden Picos de Europa. En del af den populære pilgrimsrute Camino de Santiago er lukket.

Tusindvis af hektar land er brændt ned.

– Det er en brandsituation, som vi ikke har oplevet i 20 år, siger forsvarsminister Margarita Robles til radiostationen Cadena SER.

– Brandene har særlige karakteristika som følge af klimaforandringer og denne store hedebølge, fortsætter hun og fortæller, at tyk røg besværliggør arbejdet for brandslukningsfly og -helikoptere.

Også i nabolandet Portugal er en brandmand blevet dræbt i kampen mod flammerne, oplyser den portugisiske præsident, Marcelo Rebelo de Sousa. Det bringer dødstallet i Portugal op på to.

Søndag besøgte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, provinserne Orense og Leon under fortsat meget høje temperaturer.

Sánchez havde forkortet sin sommerferie på grund af krisen.

– Der venter stadig nogle udfordrende dage, og desværre er vejret ikke på vores side, sagde han ved et pressemøde.

I alt bekæmper brandfolk i Spanien fortsat omkring 20 større brande under det, der er en af de værste brandsæsoner i årtier i Sydeuropa. Der er i Spanien tale om den tredje uge med advarsler om hedebølge.

Sánchez oplyste søndag, at flere soldater ville blive sat ind for at slukke brandene. Det skal bringe det samlede antal soldater, som er sat ind mod brandene, op på 1900 i Spanien.

I de seneste dage er omkring 70.000 hektar land brændt ned i Spanien. Det fremgår af tal fra Effis, Europas informationsmyndighed for skovbrande. Det skriver AFP.

Siden begyndelsen af året er 185.000 hektar land blevet ødelagt af brande i Portugal.

Regeringspartiet Moderaterne nærmer sig spærregrænsen i den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Moderaterne står til 2,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Målingen er den første fra Voxmeter efter sommerferien.

For Moderaterne er det et lavpunkt, da det er den laveste måling for Moderaterne i denne regeringsperiode i Voxmeters målinger. Det vil sige siden november 2022.

Ved folketingsvalget i 2022 sikrede Moderaterne sig 9,3 procent af vælgerne. Dengang fik Moderaterne 16 mandater i Folketinget. I dag har partiet 12 mandater, og ifølge den seneste meningsmåling på 2,7 procent vil det svare til estimeret 5 mandater.

Der er en statistisk usikkerhed på 1,0 procentpoint for Moderaterne i mandagens Voxmeter-måling.

Den seneste måling er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1065 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 11. august til 17. august.

Vestas-aktien overstråler de øvrige aktier i det danske C25-indeks mandag morgen, hvor den handles i niveauet omkring kurs 128.

Det er omkring 11 procent mere, end det var tilfældet ved børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den tåge, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Det har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså kvitteret for.

Godt nok skriver myndighederne, at man strammer op på, hvornår et vindmølleprojekt er berettiget til støtte.

Til gengæld vil der fortsat være mulighed for at opnå støtte, og det er ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank positivt.

– De værste scenarier uden mulighed for at opføre vindmøller med PTC-tilskud efter 2027 er taget af spillepladen med de nye skattespecifikationer, og det er rigtig godt nyt for Vestas, skriver han i en frisk analyse mandag.

Hos investeringsbanken Jefferies mener man, at Vestas-aktien hen over det kommende år skal op i kurs 149, og derfor anbefaler man fortsat at købe aktien.

– Vi ser historien udvikle sig i andet halvår med stigende ordrer i USA på baggrund af Big Beautiful Bill og støttende vejledning fra skattemyndighederne fredag, skriver finanshuset ifølge MarketWire i en analyse.

Her forudser man også, at Vestas foruden stigende aktivitet i USA også vil få gode forretningsmuligheder i Europa.

De amerikanske nyheder smitter også af på havvindudvikleren Ørsted, der stiger med 2,7 procent.

Novo Nordisk-aktien har ligeledes en god mandag morgen, efter at medicinalselskabet ligeledes fredag efter børsluk kunne fortælle, at vægttabsmidlet Wegovy nu også er godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Det kan føre til endnu større efterspørgsel på det vigtige amerikanske marked, og det er sandsynligvis medvirkende til, at aktien stiger 3,5 procent.

Tidligere leder og borgmesterkandidat for De Konservative i Roskilde Kommune Lars Lindskov skifter til Moderaterne.

Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.

Skiftet finder sted blot tre måneder inden kommunal- og regionalvalget 18. november.

Byrådsmedlemmet Lindskov valgte i januar at trække sig som De Konservatives borgmesterkandidat. Han blev i april afløst af folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Foruden at sidde i byrådet i Roskilde Kommune er Lindskov også medlem af regionsrådsmedlem i Region Sjælland.

Lindskov blev valgt ind i byrådet første gang i 2001 og har de seneste ti år været leder for De Konservative i Roskilde.

– Som tingene ser ud i dag, hvor jeg i nogle måneder har haft mulighed for at se tingene lidt fra sidelinjen, ser jeg bedst mig selv i Moderaterne, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af et parti, der ønsker at bygge bro i en verden, der mere end nogensinde har brug for sammenhængskraft, siger Lindskov i pressemeddelelsen.

Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud til et knivstikkeri på 10. klasses-centeret UCS10 i Skanderborg.

Det oplyser politikredsen på X.

En 16-årig dreng er blevet ramt. Han meldes i stabil tilstand.

Drengens pårørende er blevet underrettet.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse kort før klokken 11 mandag formiddag, at man har anholdt en anden 16-årig dreng i sagen.

– Politiets indledende efterforskning tyder på, at de to personer kendte hinanden på forhånd. Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke komme ind på baggrunden for knivstikkeriet på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Allan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at knivstikkeriet skete omkring 08.50 mandag morgen, og at offeret blev stukket i ryggen.

Politiet er fortsat på stedet mandag formiddag, lyder det. På et senere tidspunkt vil der også være en mobil politistation, så elever, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i dialog med politiet.

Sydøstjyllands Politi opfordrer desuden til, at man følger politiets anvisninger på stedet.

I første omgang havde politiet oplyst, at det var rykket ud til et mistænkeligt forhold på Skanderborg Gymnasium. Det blev efterfølgende rettet til UCS10 i Skanderborg.