Seneste nyheder

EU-Kommissionen fordømmer USA’s beslutning om at give fem europæere indrejseforbud som følge af påstået censur.

Det siger en talsperson for Kommissionen ifølge Reuters.

Talspersonen siger videre, at EU har bedt om afklaring fra de amerikanske myndigheder.

– Hvis der er brug for det, vil vi reagere hurtigt og resolut for at forsvare vores regulatoriske autonomi mod uberettigede tiltag, siger talspersonen.

Tirsdag skrev USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, på X, at hans ministerium ville forhindre ledende figurer, af det han kalder den globale censurindustri, i at komme ind i USA.

– Alt for længe har ideologer i Europa stået i spidsen for organiserede bestræbelser på at tvinge amerikanske platforme til at straffe amerikanske synspunkter, som de er uenige i, skriver Rubio.

Udenrigsministeren sætter ikke navne på de sanktionerede. Det gør Sarah Rogers, der er embedsmand i USA’s udenrigsministerium, i et andet opslag på X.

Den ene af dem er Thierry Breton, der var EU-kommissær for det indre marked fra 2019 til 2024.

Ifølge Sarah Rogers truede Breton i 2024 i et brev den amerikanske techmilliardær Elon Musk forud for et interview på X med USA’s præsident, Donald Trump.

I brevet mindede Breton den amerikanske techmilliardær om EU’s krav vedrørende ulovligt indhold og desinformation i henhold til europæisk lovgivning, skriver Rogers.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, skriver på X, at Frankrig fordømmer USA’s restriktioner mod Thierry Breton og fire andre europæere.

– Disse tiltag svarer til intimidering og tvang, som har til formål at underminere europæisk digital suverænitet, skriver han.

Ud over Thierry Breton vil briten Imran Ahmed fra organisationen Center for Countering Digital Hate, som arbejder for at modarbejde onlinehad, ifølge Sarah Rogers blive nægtet indrejse i USA.

Det samme gør sig gældende for Anna-Lena von Hodenberg og Josephine Ballon fra den tyske organisation HateAid, der hjælper ofre for digital chikane.

Den femte er Clare Melford, der har stiftet Global Disinformation Index. Det er en organisation, som arbejder for at identificere og reducere spredning af desinformation på internettet.

I Lyngby Boldklub er en ny trænerduo faldet på plads.

Det bliver Andreas Bjelland og Mikkel Jespersen, der skal stå i spidsen for klubbens førstehold.

Det oplyser Lyngby Boldklub i en pressemeddelelse.

I oktober meddelte klubben, at Andreas Bjelland og Dan Brimsvik ville være midlertidig trænerteam frem til årsskiftet.

De to trådte til som en midlertidig løsning på posten, efter at Lyngby fyrede Morten Karlsen.

Sportschef Nicas Kjeldsen siger i pressemeddelelsen, at klubben har ramt den rigtige løsning.

– Med Bjelland og Mikkel får vi to talentfulde og ambitiøse, unge trænere, der komplimenterer hinanden både fagligt og personligt. De de har allerede talt sammen flere gange og er godt i gang med en god fordeling af ansvarsområder – ikke kun for dem selv, men også for staben, så de har begge købt ind på hinanden, lyder det fra Kjeldsen.

Med valget af Mikkel Jespersen træder Dan Brimsvik dermed ud af førsteholdsstaben.

Brimsvik vender tilbage til sin tidligere rolle som head of coaching for talentudviklingen i klubbens akademi.

Mikkel Jespersen kommer fra et job som assistenttræner for Bo Henriksen i bundesligaklubben Mainz.

Han betegner sig selv som en træner, der “er meget ambitiøs” og med “en meget stærk vindermentalitet”, lyder det i en nyhed på boldklubbens hjemmeside.

Andreas Bjelland tror, at partnerskabet kan “blive unikt og gøre noget godt for os”.

– Mit indtryk er, at vi supplerer hinanden godt. Han har nogle ting, som jeg ikke har – og omvendt, siger Bjelland om Mikkel Jespersen.

– Han har meget fodboldfaglighed på trænersiden, hvor mit stadig mest er fra spillersiden. Han har meget erfaring allerede på højt niveau, og han har noget struktur og trænerfaglige ting, som jeg ikke ligger inde med endnu, så vi er forskellige, og det synes jeg, er en rigtig god ting, siger Bjelland.

I øjeblikket ligger Lyngby på en delt førsteplads i den næstbedste liga.

For at være træner i Superligaen skal man være i besiddelse af den højeste Uefa-licens, Pro-licensen.

Den begynder Mikkel Jespersen på 5. januar. Han har derfor første arbejdsdag 8. januar, skriver boldklubben i pressemeddelelsen.

Bjelland og Jespersen har fået kontrakt til 2028.

Rusland planlægger at bygge et kraftværk på Månen inden 2036.

Det oplyser Ruslands statslige rumfartsselskab Roscosmos i en udtalelse ifølge det statslige nyhedsbureau Tass.

Projektet skal ifølge Roscosmos sikre energiforsyningen til månerobotter, observatorier og infrastrukturfaciliteter for både det russiske måneprogram og den internationale måneforskningsstation.

Det uddybes ikke, hvilket slags kraftværk der er tale om, men Rusland har tidligere luftet planer om et atomkraftværk på Månen.

Ifølge Reuters sagde lederen af Roscosmos, Dmitry Bakanov, i juni, at et af selskabets mål var at placere et atomkraftværk på Månen og udforske Venus, kendt som Jordens “søsterplanet”.

Flere amerikanske medier skrev ligeledes i august, at den amerikanske rumfartsmyndighed Nasa angiveligt har planer om en atomreaktor på Månen som led i et intensiveret rumkapløb.

I sidste uge præsenterede den amerikanske præsident, Donald Trump, sin plan for landets fremtidige rumbedrifter.

Her satte Trump et mål om, at amerikanerne inden 2028 skal være vendt tilbage til Månen, og at de inden 2030 skal etablere en permanent månebase.

Derudover skal der ifølge Trump opsættes nukleare reaktorer både på Månen og i kredsløb om den inden 2030.

En månelanding vil ifølge Trump “bekræfte amerikansk lederskab i rummet, lægge grundlaget for økonomisk udvikling på Månen, forberede rejsen til Mars og inspirere næste generation af amerikanske opdagelsesrejsende”, lyder det i en udtalelse, ifølge AFP.

USA har et mål om at være den første nation, der får en astronaut til Mars.

Kina har ligeledes et mål om at sende mennesker til Månen inden 2030.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har onsdag fremlagt en 20-punkts plan for fred i Ukraine.

Det fortæller præsidenten til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Zelenskyj er detaljerne ved det seneste udkast blevet aftalt mellem forhandlere fra USA og Ukraine og er derefter blevet sendt til Rusland for feedback.

Forventningen er ifølge den ukrainske præsident, at russerne vil kommentere udkastet onsdag.

I det seneste udkast til en plan for fred i Ukraine bliver det blandt andet foreslået, at Rusland, Ukraine og USA i fællesskab skal drive Zaporizjzja-atomkraftværket.

Over for AFP kalder Zelenskyj dog forslaget “meget upassende og ikke helt realistisk”.

Derudover indeholder det nye udkast ikke noget krav om, at Ukraine skal opgive landets forsøg på at blive en del af Nato, sådan som det har været tilfældet i en tidligere version.

De ukrainske og amerikanske forhandlere lykkedes dog ifølge Zelenskyj ikke med at blive enige om de mere langsigtede territoriale spørgsmål, siger præsidenten til AFP.

I udkastet fastfryses frontlinjerne dog, ligesom der diskuteres demilitariserede zoner.

– Vi er ikke nået til enighed med den amerikanske side vedrørende Donetsk-regionens territorium og Zaporizjzja-atomkraftværket, siger han til AFP og tilføjer:

– Vi er klar til et møde med USA på lederniveau for at tage fat på følsomme spørgsmål. Spørgsmål såsom territoriale spørgsmål skal drøftes på lederniveau.

Et tidligere udkast krævede, at Ukraine trak sig tilbage fra de 20 procent af Donetsk-regionen, som landet stadig kontrollerer.

Samtidig lød det, at de dele af Ukraine, som var blevet besat af russerne, skulle anerkendes som russisk territorium.

En russisk delegation har i weekenden været i Miami i USA for at deltage i møder med amerikanerne om en fredsplan.

En talsperson for den russiske præsident, talsmand Dmitrij Peskov, afviser onsdag at fortælle, hvad den russiske delegation har haft med hjem til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Vi fortsætter med at mene, også på dette stadie, at det er yderst upassende at føre nogen form for kommunikation via medierne, siger Peskov ifølge Tass.

Der er kommet flere kvinder blandt de mest indflydelsesrige personer i Danmark.

Det viser en ny analyse af den danske magtelite, som forskere i Foreningen for Elite- og Magtstudier står bag.

Foreningen består af forskere fra CBS, Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Baseret på data indsamlet i 2024 har foreningen lavet en analyse af forandringerne i magteliten fra 2012 over 2017 og til 2024.

Magteliten består af i alt 401 personer, viser analysen.

Det er de personer, der er bedst forbundet på tværs af de arenaer – for eksempel bestyrelser og udvalg – hvor man prioriterer og træffer beslutninger, der former retningen for samfundet.

I 2024 var 31 procent af magteliten kvinder mod 19 procent i 2012.

– Størstedelen af den positive udvikling kommer fra erhvervslivet, der har oplevet en støt stigning siden 2012 og næsten har fordoblet andelen af kvinder fra 12,5 procent til 24,2 procent, lyder det i analysen.

Forskerne peger desuden på, at flere kvinder nu er blandt de bedst forbundne medlemmer af netværket.

I 2012 var kvinderne dårligere forbundet end mændene. De var også mere perifert placeret i magteliten.

Men i 2024 er 30 procent af de 50 bedst forbundne personer nu kvinder. Det matcher deres generelle tilstedeværelse i netværket på 31 procent.

– Det ser vi som et udtryk for, at det er lykkedes Danmarks magtfulde kvinder at etablere sig på mere centrale poster end tidligere, skriver forskerne.

Forskerne har undersøgt i alt 9452 fora med 79.203 poster besat af 55.947 personer.

Herefter har de brugt det, der kaldes social netværksanalyse til at finde de personer, som ikke ville kunne udelades, uden at de andre blev dårligere forbundet.

Mens det i 2024 er 401 personer, var det 423 personer i 2012 og 396 i 2017.

Forskerne har også set på magtelitens bedst forbundne organisationer.

I kernen står industrien i form af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri samt fagforeningen Dansk Metal.

Lige efter følger Dansk Erhverv, Socialdemokratiet og A.P. Møller-Mærsk.

– Det er nogle af de organisationer, der danner rygraden i magtens netværk, hvor stat, erhverv og fagbevægelse mødes og lægger linjerne for landet, lyder det.

Flere virksomheder i magtnetværket end tidligere beskæftiger sig i 2024 med forsyning, energi og infrastruktur.

I 2017 var syv ledere i magteliten knyttet til virksomheder inden for de temaer. I 2024 er andelen vokset til 23.

– “Forsyningssikkerhed” er blevet et vigtigt politisk begreb de senere år, og det ser ud til at afspejle sig i magteliten, konkluderer forskerne.

Det samme gælder klima og grøn omstilling.

Der er sket en fordobling siden 2017 i antal personer, der er knyttet til en virksomhed, organisation eller myndighed med fokus på grøn omstilling.

Forskerne pointerer, at sammensætningen af magteliten siger noget om, hvilke kilder til magt der er vigtige i samfundet.

Ifølge USA’s nyudnævnte særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har USA ikke tænkt sig at “gå ind og forsøge at erobre nogen” eller forsøge at “overtage nogens land”.

Det siger Landry natten til onsdag i tv-programmet “The Will Cain Show” på tv-stationen Fox News.

Det er første gang, at Landry giver et længere interview, siden at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere på ugen udnævnte den republikanske guvernør i Louisiana til særlig udsending.

– Vi har altid været en imødekommende nation. Vi går ikke ind og forsøger at erobre nogen eller overtage nogens land. Vi repræsenterer frihed og økonomisk styrke. Vi repræsenterer beskyttelse, siger Landry.

Da Landry bliver spurgt om, hvad han har at sige til danskerne, svarer den nyudnævnte udsending:

– Jeg synes, at vi bør diskutere det med de mennesker, der rent faktisk bor i Grønland – grønlænderne.

– Hvad er det, de søger? Hvilke muligheder har de ikke fået? Hvorfor har de ikke fået den beskyttelse, som de faktisk fortjener, spørger Landry i tv-programmet.

Det var under sin første præsidentperiode i 2019, at Donald Trump første gang begyndte at tale om amerikansk ejerskab over Grønland.

En måned inden Trump i januar i år for anden gang blev taget i ed som præsident, nævnte han igen området.

– Russiske ubåde cirkulerede hele tiden omkring Grønland. Hele tiden udvandt kineserne sjældne jordarter fra den vestlige halvkugle. Så pludselig blev Donald Trump valgt, og han sagde, at Monroe-doktrinen er en reel ting, siger Landry til Fox News.

Monroe-doktrinen er en doktrin for amerikansk udenrigspolitik fra 1823, der groft sagt handler om, at Nord- og Sydamerika er en amerikansk interessesfære, hvor andre stormagter ikke skal blande sig.

– Europa ignorerede Grønland på det tidspunkt. Grønland er ikke engang fuldgyldigt medlem af EU. Det her er muligheden for, at Grønland kan blive inviteret med om det økonomiske bord sammen med USA, siger Landry.

To færdselsbetjente er natten til onsdag døde i Ruslands hovedstad, Moskva, i en eksplosion.

Det oplyser Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Den formodede gerningsmand er ligeledes død i eksplosionen.

– I de tidlige morgentimer den 24. december så to færdselsbetjente en mistænkelig person i nærheden af deres patruljevogn på Jeletskaja gade i Moskva. Da de nærmede sig for at anholde ham, detonerede et sprængstof, skriver efterforskningskomitéen i en pressemeddelelse.

Vidner siger til russisk tv, at der omkring klokken 01.30 lokal tid – klokken 23.30 dansk tid – skete en eksplosion.

Billeder på russisk tv viser ifølge AFP, at området er blevet afspærret, ligesom at et større antal betjente er rykket ud.

Ruslands Efterforskningskomité, der efterforsker alvorlig kriminalitet, skriver i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at man efterforsker omstændighederne omkring en hændelse i det sydlige Moskva, hvor to færdselsbetjente blev såret.

Efterforskere er i færd med at undersøge stedet og foretage medicinske- og sprængstofundersøgelser, lyder det videre på beskedtjenesten.

Hændelsen skete ifølge AFP i nærheden af det sted, hvor den russiske general Fanil Sarvarov mandag blev dræbt i en bileksplosion.

Den dræbte var generalløjtnant og havde ansvar for den operative uddannelse af russiske styrker i generalstaben, som planlægger militære operationer.

Flere fremtrædende russere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I april blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, oplyste efterforskningskomitéen ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I december 2024 blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

USA vil nægte visum til den tidligere franske EU-kommissær Thierry Breton og fire andre europæere, som beskyldes for at arbejde for censur af amerikanske synspunkter på amerikanske medieplatforme.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, betegner i et opslag på det sociale medie X europæerne som ledende personer i den globale censurindustri.

– Alt for længe har ideologer i Europa stået i spidsen for organiserede bestræbelser på at tvinge amerikanske platforme til at straffe amerikanske synspunkter, de modsætter sig, skriver Rubio.

– Trump-administrationen vil ikke længere tolerere disse grove handlinger af eksterritorial censur, skriver Rubio.

Udenrigsministeren oplyser ikke navnene på de fem europæere, der fremover vil blive nægtet visum.

Det gør Sarah Rogers, der er embedsmand i USA’s udenrigsministerium, i et selvstændigt opslag på X.

Den ene af dem er Thierry Breton, der var EU-kommissær for Indre Markeder og Digitale Tjenester fra 2019 til 2024.

Ifølge Sarah Rogers truede Breton i 2024 i et brev den amerikanske techmilliardær Elon Musk forud for et interview på X med USA’s præsident, Donald Trump.

I brevet mindede Breton den amerikanske techmilliardær om EU’s krav vedrørende ulovligt indhold og desinformation i henhold til europæisk lovgivning, skriver Rogers.

Når man taler om desinformation, betyder det, at den information, der bliver givet, er bevidst vildledende.

Ud over Thierry Breton vil briten Imran Ahmed fra organisationen Center for Countering Digital Hate, som arbejder for at modarbejde onlinehad, også blive nægtet indrejse i USA.

Det samme gør sig gældende for Anna-Lena von Hodenberg og Josephine Ballon fra den tyske organisation HateAid, der hjælper ofre for digital chikane.

Den femte er Clare Melford, der har stiftet Global Disinformation Index. Det er en organisation, som arbejder for at identificere og reducere spredning af desinformation på internettet.

Reuters/

Udsigten til kraftige vinterstorme har fået meteorologer i USA til at opfordre personer i delstaten Californien til at holde sig fra vejene juleaftensdag og første juledag.

Vinterstormene ventes at ramme delstaten med kraftig vind og voldsomme nedbørsmængder, der i områder med bjerge kan falde som sne.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

I juledagene forventes millioner af amerikanere at rejse gennem delstaten.

De rejsende vil sandsynligvis blive mødt af farlige, hvis ikke umulige rejseforhold, da flere kraftige vejrsystemer vil passere gennem delstaten, advarer den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service.

– Hvis du planlægger at færdes på vejene i juleferien, bør du nok genoverveje dine planer, siger Ariel Cohen, der er meteorolog ved vejrtjenesten, ifølge AP.

Ifølge prognoserne står den sydlige del af Californien over for den vådeste jul i årevis. Det betyder, at der vil være risiko for pludselige oversvømmelser og mudderskred.

Myndigheder i amtet Los Angeles oplyste tirsdag, at man har bedt indbyggerne i 380 særligt sårbare husstande om at forlade området, skriver AP.

Tirsdag morgen lokal tid faldt spredt nedbør over det meste af Californien. Nedbørsmængderne ventes at tage til frem til juleaften.

Langs delstatens nordlige kystlinje er der desuden en lille risiko for tornadoer, skriver AP.

Kraftig regn og pludselige oversvømmelser har præget det nordlige Californien siden weekenden. Redningsaktioner har været iværksat, ligesom mindst én person ifølge lokale myndigheder har mistet livet.

I Los Angeles, der ligger i den sydlige del af Californien, er der ifølge meteorolog Mike Woffard stor risiko for oversvømmelser, stenskred og mudderskred.

Det gælder særligt i nabolaget Palisades, der i begyndelsen af året blev ramt af en af flere voldsomme naturbrande i området.

Her er der blevet sat afspærringer op. Der er nemlig risiko for, at løse genstande efter brandene kan blive revet med af de potentielle oversvømmelser, lyder det ifølge AP fra Katheryn Berger, der er medlem af amtets tilsynsråd.

Den australske delstat New South Wales har onsdag morgen vedtaget omfattende stramninger af våben- og antiterrorlovgivningen efter masseskyderiet på stranden Bondi Beach i Sydney 14. december.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til onsdag dansk tid.

Den nye lovgivning strammer reglerne for våbenejerskab, således at de fleste individuelle våbentilladelser fremover er begrænset til fire skydevåben, mens landmænd får lov til at eje op til 10 våben.

Politiet får samtidig flere beføjelser til at indføre restriktioner mod demonstrationer i op til tre måneder efter et terrorangreb.

Desuden bliver det forbudt at fremvise symboler for forbudte terrororganisationer i offentligheden.

Slagordet “Globalise the intifada”, der ofte er blevet råbt under propalæstinensiske demonstrationer i Australien og flere andre lande, er med den nye lovgivning også forbudt i delstaten.

Delstatsregeringen i New South Wales mener ifølge Reuters, at slagordet tilskynder til vold.

Chris Minns, der er leder af delstatens regering, varslede dagen efter skyderiet, at våbenlovgivningen i Australiens mest folkerige delstat ville blive skærpet.

I alt 16 personer blev dræbt, mens yderligere 40 blev såret, da to mænd forrige søndag aften åbnede ild mod en jødisk festival på Bondi Beach.

Politiet har meddelt, at skyderiet betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Naveed Akram er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Han blev under angrebet skudt af politiet og vågnede sidste uge, efter at han havde ligget i koma på hospitalet.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, varslede sidste uge på et pressemøde, at den australske regering har planer om at gennemføre en række reformer, der har til formål at bekæmpe hadtale og vold.

Han har også sagt, at han overvejer, om våbenlovgivningen skal skærpes på landsplan.

Den amerikanske Højesteret har tirsdag afvist, at præsident Donald Trump må indsætte Nationalgarden i Chicago i delstaten Illinois.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– På dette stadie har regeringen ikke kunnet påvise en myndighedskilde, der giver militæret beføjelse til at håndhæve lovene i Illinois, lød det i en udtalelse fra flertallet i retten.

Det lyder desuden, at præsidenten sandsynligvis kun kan tage kontrol over Nationalgarden under “ekstraordinære” omstændigheder.

Tre konservative medlemmer har udtalt, at de var uenige i kendelsen, skriver Reuters.

Med tirsdagens afgørelse har domstolen opretholdt en kendelse fra en føderal domstol.

JB Pritzker, der er guvernør i Illinois har kaldt afgørelsen “et vigtigt skridt i bekæmpelsen af Trump-administrationens magtmisbrug”.

Den føderale domstol forbød tilbage i oktober midlertidigt Trump at indsætte 300 soldater i den demokratiskledede storby.

Den omstridte dommerkendelse blev afsagt, efter at flere embedsmænd i byen gjorde indsigelser mod Trumps planer.

Præsidenten har sagt, at Nationalgarden er nødvendig for at nedkæmpe kriminalitet i landets tredjestørste by.

Donald Trump er den seneste tid kommet med samme påstand om flere byer, hvor Demokraterne har flertal.

Nationalgarden er blandt andet blevet sendt til hovedstaden Washington D.C., Los Angeles i Californien og Memphis i Tennessee.

Donald Trump har lagt sig op ad en lov, der giver præsidenten ret til at indsætte Nationalgarden for at undertrykke et oprør, afværge en invasion, eller hvis han ikke kan “håndhæve amerikansk lovgivning med regulære styrker”.

Tilbage i oktober blokerede en amerikansk distriktsdommer ved navn April Perry for indsættelsen af Nationalgarden i Chicago.

Hun satte spørgsmålstegn ved Trump-administrationens begrundelser og mente, at det kun ville forværre Trump-kritikken at indsætte Nationalgarden.

70 procent af de studerende på Københavns Universitet er bosiddende i København eller på Frederiksberg.

Det skriver Berlingske, der har fået antallet af studerende bosiddende i byerne opgjort af universitetet.

Opgørelsen viser samtidig, at en større andel af de studerende i dag bor i Københavns Kommune end i 2014, selv om huslejen i samme periode er steget markant.

Ifølge boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Bank peger tallene på, at fortællingen om studerendes manglende mulighed for at bo i hovedstaden er overdrevet.

– Det vidner lidt om, at den såkaldte boligkrise i København er en lille smule overgjort, siger han til Berlingske.

Tallene dækker både bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende og viser, at 60,4 procent i 2024 havde bopæl i Københavns Kommune, mens 7,8 procent boede på Frederiksberg.

I 2014 var tallene henholdsvis 58,9 og 8,1 procent.

Ifølge forskere og økonomer får mange studerende økonomien til at hænge sammen ved at bo på kollegier, dele bolig eller supplere SU’en med arbejde, lån eller støtte hjemmefra.

Boligsituationen i hovedstaden var et af de store debatemner ved kommunalvalget i november – også for overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun havde som mærkesag at skaffe billige boliger til københavnerne. Men hun har blandt andet fået kritik for ikke at løse problemerne, da hun selv var boligminister.

I november viste tal fra Boligsiden, at prisen på ejerlejligheder i København er steget med 20 procent det seneste år.

En 30-årig mand og en 30-årig kvinde er begge alvorligt tilskadekomne efter et frontalt sammenstød på Ribe Landevej tirsdag.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer til Ritzau.

Tirsdag aften var meldingen, at den 30-årige mand var i kritisk tilstand. Det er ikke længere tilfældet tidligt natten til onsdag, oplyser vagtchefen.

Politiet modtog tirsdag klokken 15.34 anmeldelse om ulykken på Ribe Landevej mellem Donslund og Grindsted.

Den 30-årige mand førte den ene bil, hvori også den alvorligt tilskadekomne 30-årige kvinde befandt sig.

I bilen var også en etårig dreng, der efter ulykken blev kørt til kontrol på sygehuset. Drengen, der ifølge vagtchefen er et fælles barn, er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Halfdan Kramer oplyser, at man har haft en bilinspektør på stedet. Arbejdet på ulykkesstedet blev afsluttet klokken 19.23.

Der var to biler involveret i ulykken.

I den anden bil sad også tre personer. Den blev ført af en 44-årig mand, der kørte sammen med en 43-årig kvinde og en 12-årig dreng.

De er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. Alle pårørende er underrettet.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er.

Det lyder dog, at den første bil af ukendte årsager bevægede sig over i den modsatte vognbane.

Politiet har ingen mistanke om, at føreren har været påvirket af hverken alkohol eller narkotika.

Andrew Mountbatten-Windsor – tidligere prins Andrew – har ifølge BBC opgivet sin våbentilladelse efter et besøg af politiet.

Overdragelsen foregik frivilligt tilbage i november, hvor betjente var på eksprinsens adresse i Windsor.

– Onsdag 19. november besøgte våbenlicensansvarlige en adresse i Windsor for at anmode en mand i 60’erne om frivilligt at aflevere sit våben- og jagtcertifikat, lyder det ifølge BBC fra en talsperson.

Der er ifølge BBC tale om den tidligere prins’ adresse.

Det er uvist, hvorfor han blev bedt om at aflevere tilladelserne.

Eksprins Andrew er kendt for at være meget glad for at gå på jagt.

Det, at han ikke længere har våbentilladelse, betyder, at han fremover skal være under opsyn, hvis han skal bruge eller transportere våben.

Han kan fortsat have adgang til sine egne våben.

Det forventes, at den tidligere prins flytter til sit gods i Norfolk i det nye år.

Godset er Andrews personlige ejendom modsat luksusvillaen Royal Lodge, som han bor i nu.

Beslutningen om flytningen sker, efter at han i oktober fik frataget alle sine titler og privilegier.

Forinden havde Andrew frasagt sig alle kongelige titler bortset fra titlen som prins.

Prinsen blev frataget titlerne efter et tæppe af beskyldninger mod den daværende om blandt andet voldtægt.

Han er også blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Andrew er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre tilbage i 2001, da hun var 17 år gammel.

Hun blev dengang – ifølge eget udsagn – i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Et fly med Libyens hærchef om bord er tirsdag aften forulykket nær Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Libyens premierminister, Abdul Hamid Dbeibah, bekræfter i en meddelelse på det sociale medie Facebook, at han har modtaget nyheden om hærchef Mohammed Ali Ahmed al-Haddads død.

– Det er med dyb tristhed og stor sorg, at vi har fået kendskab til den libyske hærchefs død, skriver premierminister Abdulhamid Dbeibah på sin Facebook-side.

Fire andre højtstående militære embedsmænd og tre besætningsmedlemmer mistede også livet i ulykken. Det oplyser unavngivne embedsmænd fra Tyrkiet og Libyen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Radiokontakten til hærchefens privatfly forsvandt i luftrummet omkring Ankara, kort efter at flyet var lettet.

Burhanettin Duran, kommunikationschef for det tyrkiske præsidentkontor, skriver på X, at piloten anmodede om en nødlanding på grund af det, der betegnes som en elektrisk fejl.

På det tidspunkt havde flyet været i luften i 16 minutter. De nærmere detaljer omkring den elektriske fejl fremgår ikke.

Efter 42 minutter forsvandt radiokontakten til flyet, der styrtede ned 74 kilometer fra Ankara.

Tyrkisk redningsmandskab nåede tirsdag aften frem til vraget af det forulykkede fly.

– Vraget af det privatfly, der lettede fra Esenboga-lufthavnen i Ankara med kurs mod Tripoli, er blevet fundet af tyrkisk politi omkring to kilometer syd for landsbyen Kesikkavak i Haymana-distriktet, skrev Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, på X.

Privatflyet med den libyske hærchef om bord var lettet fra Ankara klokken 18.10 dansk tid og skulle flyve tilbage til Libyens hovedstad, Tripoli.

Den libyske hærchef havde i Ankara deltaget i møder med Tyrkiets forsvarsminister, Minister Yasar Guler, og Tyrkiets hærchef, Selcuk Bayraktaroglu.

Reuters

Ti udvalgte kystfyr i det sydlige Sverige skal udstyres med såkaldte Racon-transpondere.

Det oplyser Sjöfartsverket, som er den svenske pendant til den danske Søfartsstyrelse, ifølge nyhedsbureauet TT.

Racon-transpondere sender en morsekode, når de rammes af radarsignaler fra skibe. Dermed kan skibe lettere fastslå deres position.

Det hjælper skibe til at navigere i dårlig sigtbarhed, når gps-signalet svigter eller er upålideligt.

Gps-forstyrrelser i Østersøen er steget markant siden slutningen af 2023. De udgør en trussel for både skibsfart og luftfart.

Ifølge den svenske myndighed kan forstyrrelser blandt andet spores til russisk territorium.

Selve teknologien er ikke ny, men det er nyt, at de placeres på høje kystfyr.

Et fyr på øen Öland er allerede blevet udstyret med teknologien.

Kendetegnene for de ti udvalgte steder er, at kystlinjen ofte er lav og svær at genkende. Det kan besværliggøre navigation på en radar.

I en pressemeddelelse understreger Johan Winell, forretningsområdedirektør hos Sjöfartsverket, at behovet for alternative systemer er blevet større, i takt med at mængden af forstyrrelser er steget.

– På mange steder langs vores kyst findes strækninger, hvor det er svært at afgøre på radarbilledet, hvor man befinder sig. Det skyldes, at der kan være flade kyster uden genkendelsespunkter som for eksempel odde, der giver tydelige orienteringspunkter på radaren, siger han.

TT

USA’s præsident, Donald Trump, vil annullere asylansøgninger fra tusindvis af personer med igangværende sager i USA.

Asylansøgerne skal i stedet sendes til tredjelande. Det rapporterer tv-stationen CBS News.

– Vi arbejder på at få illegale udlændinge ud af vores land så hurtigt som muligt, samtidig med at vi sikrer, at de får en juridisk proces, herunder en høring ved en immigrationsdommer, skriver en talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed i en kommentar til CBS News.

Trump-administrationen mener, at asylansøgerne kan udvises til lande, som ikke er deres hjemlande.

– Ministeriet bruger alle lovlige redskaber, der er til rådighed, til at håndtere efterslæbet og misbruget af asylsystemet, tilføjer talspersonen til CBS News.

Vedkommende henviser til “lovlige bilaterale aftaler, der gør det muligt for illegale udlændinge, som søger asyl i USA, at søge beskyttelse i et partnerland, der har indvilget i at behandle deres sager retfærdigt.”

Også i Europa er der regeringer, der har ytret ønske om at lade asylansøgere få behandlet deres sager i tredjelande. Det gælder blandt andet Danmark.

Den tidligere konservative regering i Storbritannien prøvede at sende asylansøgere til Rwanda, men blev stoppet af domstolene.

Det Hvide Hus og de amerikanske immigrations- og toldmyndigheder (ICE) har ikke umiddelbart bekræftet tv-stationens oplysninger.

Men ifølge CBS News vil Trump-administrationen have, at ICE anmoder immigrationsdommere om at afvise asylsager uden at behandle dem.

ICE’s advokater har desuden bedt dommerne om at beordre asylansøgere udvist til lande som Guatemala, Honduras, Ecuador og Uganda, hedder det videre.

Oplysningerne kommer, samtidig med at præsident Trump forbereder en mere aggressiv stramning af indvandringspolitikken i 2026.

ICE og det amerikanske grænsepoliti vil frem til september 2029 få tilført 170 milliarder dollar i ekstra midler.

Det er en markant forøgelse i forhold til deres nuværende årlige budgetter på omkring 19 milliarder dollar.

Det sker, efter at den republikansk kontrollerede Kongres i juli vedtog en omfattende pakke, som styrkelsen af ICE og grænsepolitiet er en del af.

Reuters

23.662 familier modtager julehjælp fra Røde Kors i år.

Det er det højeste antal nogensinde, siden organisationen første gang uddelte hjælpen i 2010.

Det skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

– Det er bekymrende, at så mange familier i Danmark har brug for den ekstra økonomiske håndsrækning fra organisationer som Røde Kors for at få enderne tilnærmelsesvist til at mødes i julen, lyder det fra organisationens generalsekretær, Anders Ladekarl.

Der er ifølge Røde Kors uddelt julehjælp til 1200 flere familier sammenlignet med sidste år.

Julehjælpen består enten af et gavekort til supermarkedskæden Coop på 900 kroner eller en kurv med julevarer.

Hjælpen uddeles til økonomisk trængte familier. Der følger desuden også en invitation til Røde Kors’ sociale aktiviteter.

For at modtage julehjælpen skal man være på offentlig ydelse. Der kan for eksempel være tale om kontanthjælp eller førtidspension. Man kan ikke modtage hjælpen, hvis man i en periode er på dagpenge.

Man skal derudover også have mindst et hjemmeboende barn under 18 år.

Organisationen har på baggrund af sidste års julehjælp lavet en undersøgelse.

Den viser blandt andet, at 86 procent af de adspurgte måtte spare kraftigt på eller undvære at købe julegaver til deres børn, lyder det.

Undersøgelsen er baseret på 3910 besvarelser fra forældre, der modtog julehjælp i 2024.

Beregningerne er lavet ud fra tal fra Danmarks Statistik.

Det fremgår også af undersøgelsen, at 83 procent har måttet spare kraftigt på julemaden.

Anders Ladekarl ser da også stigende priser som en del af forklaringen på, hvorfor antallet af ansøgere er steget.

– Vi kan vist allesammen mærke, at priserne er steget kraftigt på stort set alle varer, og der vil uden tvivl være familier, som i løbet af året har oplevet, at pengene ikke rækker lige så langt, og som derfor søger om ekstra hjælp, lyder det.

Den svenske aktivist Greta Thunberg er blevet løsladt.

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Tirsdag oplyste den britiske aktivistgruppe Defend Our Juries ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Thunberg var blevet anholdt i London, England.

Billeder viste ifølge mediet Daily Mail, at 22-årige Thunberg deltog i en demonstration til støtte for flere fængslede demonstranter fra en anden aktivistgruppe ved navn Palestine Action, som sultestrejker.

Palestine Action blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

En talsperson for Londons politi oplyste tirsdag til Reuters, at to personer blev anholdt for at kaste rød maling på en bygning, og at en 22-årig kvinde senere ankom til stedet.

– Hun blev anholdt for at fremvise et skilt til støtte for en forbudt organisation i strid med paragraf 13 i terrorismelovgivningen, siger talspersonen til nyhedsbureauet.

I sidste måned startede otte varetægtsfængslede personer en sultestrejke, mens de afventer deres retssag for påståede lovovertrædelser relateret til Palestine Action.

Det skriver BBC.

Tre af de fængslede har efterfølgende stoppet strejken igen, mens yderligere én person “periodevist” nægter at spise og dermed heller ikke fører en fuld sultestrejke på grund af helbredsproblemer.

Fire af de fængslede er ifølge BBC anklaget for indbruddet hos en israelsk-tilknyttet forsvarsvirksomhed i 2024. De forventes tidligst at komme for retten til maj.

De andre fire er anklaget for skader for millioner af pund på to militærfly.

Det er ikke første gang, den svenske aktivist får med politiet at gøre i andre lande.

Så sent som 14. december kom det frem, at Thunberg i Finland blev tiltalt for ikke at ville adlyde politiet under en demonstration sidste sommer.

Den britiske skuespiller og komiker Russell Brand er sigtet for to nye tilfælde af voldtægt og seksuelle overgreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nye anklager vedrører to kvinder.

Anklagerne følger fem lignende tilfælde, der blev rejst tilbage i april.

Anklagerne omhandlede da overgreb mod fire kvinder i perioden 1999 til 2005.

Den 50-årige skuespiller blev tiltalt for to tilfælde af voldtægt, et tilfælde af blufærdighedskrænkelse og to tilfælde af seksuel krænkelse.

De anklager erklærede han sig tilbage i maj ved en domstol i London ikke skyldig i.

Han nægtede sig inden løbende skyldig i anklagerne og afviste, at der skulle være tale om sex uden samtykke.

Russell Brand skal i forbindelse med de to nyeste anklager møde op i magistratsretten i Westminster 20. januar.

Sagen om anklagerne fra april ventes at begynde 16. juni.

Brand er skuespiller, komiker og har generelt været en fremtrædende personlighed inden for særligt britisk tv og radio.

Han var desuden fra 2010 til 2011 gift med den amerikanske popstjerne Katy Perry.

Russell Brand har været med i flere Hollywood-film – blandt andet “Forgetting Sarah Marshall” og “Get Him to the Greek”.

Brand er gået fra at være en mainstreamberømthed til på sociale medier hyppigt at dele videoer om konspirationsteoretiske emner med sine millioner af følgere.

De anklager, som han i maj nægtede sig skyldig i, udspringer af en politiefterforskning af beskyldninger, der blev rettet mod ham i en dokumentar på den britiske Channel 4.

I en video på det sociale medie X sagde Brand i april, at han var “taknemmelig” for muligheden for at forsvare sig selv.

– Jeg var et fjols, før jeg levede i Herrens lys. Jeg var afhængig af stoffer, sex og en tåbe, men jeg var aldrig en voldtægtsmand. Jeg har aldrig taget del i aktiviteter uden samtykke, siger han i videoen.