Seneste nyheder

Københavns Politi anholdt mandag aften en mand, der med en kniv udviste truende adfærd omkring Frederiksborgvej ved Emdrup Torv i det nordvestlige København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.

Manden, der er 39 år, er anholdt og løsladt igen. Han udviste truende adfærd og jagtede to drenge på henholdsvis 13 og 14 år på gaden med en kniv.

– Drengene havde søgt tilflugt på et toilet på en restaurant.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.41 fra en buschauffør, som angiveligt også blev truet. Manden er kendt af politiet i forvejen og er sigtet for trusler og vold.

Drengene kendte ikke manden i forvejen, lyder det fra Henrik Stormer.

Det var Ekstra Bladet og TV 2 Kosmopol, der skrev om episoden mandag aften.

Her lød det fra vagtchefen ved Københavns Politi, at ingen kom til skade under hændelsen.

Kort efter anholdt politiet en person, som passede til signalementet på manden, og i samme ombæring blev der fundet en kniv på stedet.

Europæiske ledere er positivt stemte efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump, mandag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det gælder blandt andre Natos generalsekretær, Mark Rutte, Finlands præsident, Alexander Stubb, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

På mødet deltog syv europæiske ledere og Mark Rutte. Ifølge BBC har så mange europæiske ledere aldrig deltaget i et møde samtidig i Det Hvide Hus under en krig.

Rutte kalder i mediet Fox News Trump for en pragmatisk fredsmægler.

– Han lægger pres på, men han leder også efter måder at løse det her, siger Rutte ifølge BBC.

Rutte kalder videre mødet for meget vellykket og siger, at Trump brød det dødvande, der har været i bestræbelserne på en afslutning af krigen i Ukraine.

Det var et gennembrud, at USA vil involvere sig, siger Rutte til Fox News.

– I dag handlede det i virkeligheden om sikkerhedsgarantier, at USA skal blive mere involveret, og alle de detaljer, der skal fastlægges i de kommende dage, siger han ifølge Reuters.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, siger til BBC, at han er meget tilfreds med udfaldet af mødet.

Han er især tilfreds med de fremskridt, som lederne gjorde i forhold til sikkerhedsgarantier til Ukraine og angående bilaterale og trilaterale møder, siger han.

– Det var det, jeg ønskede, der skulle ske i dag, og jeg er virkelig glad for, at vi nåede derhen, siger han.

– I dag har vist, at vi har bevæget os fremad, og det har i sidste ende altid været testen for mig – om vi gør reelle fremskridt, siger han.

Han tilføjer, at han mener, mødet viste det, som han kalder for en ægte følelse af sammenhold mellem de europæiske ledere, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Trump.

Finlands præsident, Alexander Stubb, erklærer sig enig i, at mødet gik godt.

– Jeg ser Trump som resultatorienteret, og dagens samtaler var delvist vellykkede, siger han ifølge Reuters.

Han siger desuden, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er til at stole på.

Ursula von der Leyen skriver på det sociale X, at ukrainske børn, som ifølge kommissionsformanden er blevet kidnappet af Rusland, skal afleveres tilbage til deres familier.

– Jeg takker præsident Donald Trump for hans forpligtelse i dag til at sikre, at de børn bliver genforenet med deres kære, skriver hun.

Tidligere har Rusland sagt, at ukrainske børn er blevet bragt til Rusland for at beskytte dem fra kamphandlingerne i Ukraine. Ukraine har senest i juni afleveret en liste med navne på 400 ukrainske børn, som landet kræver sendt retur til deres hjemland.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger desuden, at det vigtigste udfald af mødet er USA’s forpligtelse til at samarbejde med Europa og yde sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AP. Macron siger videre, at han er meget i tvivl om, hvorvidt Putin har viljen til at stoppe krigen.

Zelenskyj takker i et opslag på X Trump for invitationen og for at støtte Ukraines ønske om sikkerhedsgarantier.

– Vi sætter pris på det vigtige signal fra USA om dets parathed til at støtte og være en del af disse garantier.

Han takker videre de europæiske ledere for deres støtte.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at dagens møde med USA’s præsident, Donald Trump, har været det bedste indtil videre.

Det skriver mediet BBC.

Han fortæller, at samtalerne med Trump foregik i en “varm” tone.

Zelenskyj udtaler sig efter mødet foran Det Hvide Hus i Washington D.C. På mødet deltog syv europæiske ledere og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Han siger videre, at han er klar til et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg bekræftede – og alle de europæiske ledere støttede mig – at vi er klar til et bilateralt møde med Putin, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rutte taler efter mødet med det amerikanske medie Fox News. Her siger han, at der på mødet blev diskuteret sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det uddybes ikke, hvad sikkerhedsgarantierne nærmere bestemt er. Ukraine har afvist at afgive territorium til Rusland i en fredsaftale.

Zelenskyj fortæller uden for Det Hvide Hus, at detaljerne om sikkerhedsgarantierne skal udarbejdes inden for 10 dage. Det skriver Reuters.

På mødet deltog Tysklands kansler, Friedrich Merz. Han siger ifølge nyhedsbureauet AFP efter mødet, at Putin er klar til at mødes med Zelenskyj inden for to uger.

– Den amerikanske præsident talte med den russiske præsident, og de blev enige om, at der skal være et møde mellem den russiske præsident og den ukrainske præsident inden for de næste to uger, siger Merz til journalister.

Finlands præsident, Alexander Stubb, som også deltog på mødet, siger ifølge Reuters, at sikkerhedsgarantierne kan blive udfærdiget inden for en uge.

Han bekræfter, at Trump foreslog et bilateralt møde mellem Zelenskyj og Putin, men siger, at man ikke kan stole på den russiske leder.

– Lad os se, om Putin har modet til at komme til sådan et møde, siger han.

Han siger videre, at mødet var en delvis succes, men at der ikke blev aftalt noget konkret om USA’s deltagelse i sikkerhedsgarantier for Ukraine.

Det blev diskuteret på mandagens møde i Det Hvide Hus, at Ukraine gennem europæisk finansiering skal købe amerikanske våben for 90 milliarder dollar, hvis USA til gengæld garanterer det krigsramte land sikkerhed efter en fredsaftale med Rusland.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge mediet CNN.

En anden del af sikkerhedsgarantierne er en aftale om ukrainsk produktion af droner, hvoraf USA skal købe nogle af dem. Ukraine har gået forrest i produktionen af ukrainske droner, siden krigen begyndte i februar 2022.

Tidligere natten til tirsdag skrev Financial Times om forslaget fra Ukraine på baggrund af et dokument, som mediet har set. Forslaget var ifølge mediet blevet præsenteret i en liste over samtaleemner, som skulle diskuteres med europæiske ledere på et møde i Washington D.C. mandag.

Her deltog også den amerikanske præsident, Donald Trump.

Financial Times skrev, at der var tale om en aftale til 100 milliarder dollar. Det skrev også, at Ukraine og USA vil indgå en aftale om produktion af droner for 50 milliarder dollar.

Aftalen forhandles stadig, og der er ikke indgået nogen formel aftale, understreger Zelenskyj. Men aftalen vil blive indgået i løbet af den næste uge eller 10 dage, siger han.

Dokumentet angav ifølge Financial Times ikke, hvilke våben Ukraine anmoder om at købe som del af aftalen. Det uddyber den ukrainske præsident heller ikke.

Ukraine har dog tidligere tydeligt udtrykt, at det vil købe mindst ti amerikanskproducerede Patriot-luftforsvarssystemer. Det er det mest avancerede missilsystem fra USA, og det skal efter planen bruges til at beskytte ukrainske byer og kritisk infrastruktur i landet.

Siden Trump tiltrådte i præsidentembedet i januar, har han indført toldsatser på en række af verdens lande. Ifølge præsidenten skal det gavne USA’s økonomi og amerikanske virksomheder.

Ifølge Financial Times er det det, som Ukraine prøver at appellere til ved at tilbyde at købe fra USA’s virksomheder.

Da Trump mandag i Det Hvide Hus blev spurgt til yderligere amerikansk militærhjælp til Ukraine, sagde Trump:

– Vi giver ikke noget. Vi sælger våben.

I dokumentet, som Financial Times har set, gentager Ukraine sin opfordring til en våbenhvile. Det forslag havde Trump fremsat, men han droppede det efter et møde med Putin i den amerikanske delstat Alaska fredag.

I stedet mener Trump, at der skal indgås en fredsaftale.

Mandag aften dansk tid lød det fra Trump på mødet med Zelenskyj og syv europæiske ledere, at Putin ved mødet accepterede, at der skulle være sikkerhedsgarantier til Ukraine som led i en fremtidig fredsaftale med Ukraine.

Planlægningen af et møde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er begyndt.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social efter møder med en række europæiske ledere, heriblandt Zelenskyj, i Washington D.C.

– Ved slutningen af møderne ringede jeg til præsident Putin og begyndte planlægningen af et møde, skriver Trump.

Efter mødet mellem Putin og Zelenskyj kommer der ifølge Trump til at være et såkaldt “trilat”, som vil bestå af de to præsidenter og ham selv, skriver Trump. “Trilat” kan være en forkortelse af “trilateral”, som involverer tre parter.

Stedet for mødet mellem Putin og Zelenskyj er endnu ikke fastlagt, skriver Trump videre.

Det er USA’s vicepræsident, J.D. Vance, landets udenrigsminister, Marco Rubio, og Trumps særlige udsendte diplomat Steve Witkoff, der koordinerer med Rusland og Ukraine om mødet, lyder det.

Trump kalder mandagens møde i Washington D.C. for et godt, tidligt skridt.

– Alle er meget glade for muligheden for fred mellem Rusland og Ukraine, skriver han på Truth Social.

En medarbejder fra Ruslands regering, Kreml, siger ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria, at opkaldet mellem Trump og Putin varede 40 minutter. Det skriver Reuters.

– Det blev diskuteret, at det ville være værd at undersøge muligheden for at hæve repræsentanternes niveau fra både den ukrainske og russiske side – det vil sige de repræsentanter, der deltager i de nævnte direkte forhandlinger, siger medarbejderen Jurij Usjakov ifølge Ria.

Der har tidligere været møder mellem Rusland og Ukraine, hvor Zelenskyj har kritiseret Rusland for at sende diplomater på lavt niveau, som ikke havde mandat til at tage beslutninger.

Ud over Zelenskyj deltog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på mødet. Det samme gjorde statsoverhoveder for henholdsvis Italien, Storbritannien, Tyskland og Finland. Også Natos generalsekretær, Mark Rutte, deltog, skriver Trump.

På mødet blev det ifølge Trump diskuteret, at Europa kan stille sikkerhedsgarantier til rådighed for Ukraine som del af en fredsaftale med Rusland, hvor USA vil overtage en tilsynsrolle. Det skriver Reuters.

Ifølge det tyske medie Bild holder USA’s præsident, Donald Trump, pause i møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og syv europæiske ledere for at ringe til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ifølge Bilds oplysninger vil mødet blive genoptaget, når telefonsamtalen er slut.

Nyhedsbureauet Reuters har fået bekræftet oplysningen af en unavngiven EU-diplomat.

Det er ikke umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus eller anden officiel side.

Forud for mødet sagde Trump, at det var aftalt, at han skulle ringe til Putin efter mødet med Zelenskyj og de syv europæere.

– Han venter mit opkald, når vi er færdige med dette møde, sagde Trump til journalister, inden mødet med Zelenskyj gik i gang.

Han sagde også, at han “lige talte” med Putin “indirekte” inden mødet.

Trump mødtes fredag med Putin i delstaten Alaska i det nordligste hjørne af USA.

De syv europæiske ledere, der mandag aften har sluttet sig til Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus, er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Zelenskyj og europæerne lægger vægt på, at der skal indgås en aftale om våbenhvile og om sikkerhedsgarantier for Ukraine, inden en fredsaftale kan forhandles helt på plads.

Trump har sagt, at han ikke ser det som en absolut nødvendighed, at der kommer en våbenhvile først.

Kvinden Jasveen Sangha vil erklære sig skyldig i at have leveret de stoffer, som den amerikanske skuespiller Matthew Perry tog, inden han for snart to år siden druknede i et badekar.

Det oplyser USA’s justitsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sangha, der er kendt som “Ketamin-dronningen”, fordi hun angiveligt solgte stoffer til rige og berømte, vil erklære sig skyldig i fem føderale anklager, meddeler justitsministeriet.

Den 42-årige kvinde, som både er amerikansk og britisk statsborger, risikerer op til 65 års fængsel, skriver mediet NBC News.

Sangha har været varetægtsfængslet siden august 2024. Hun er den femte person, der indrømmer at have spillet en rolle i Perrys død. Ingen af dem er endnu blevet idømt en straf.

For en måned siden erkendte lægen Salvador Plasencia sig skyldig i fire tilfælde af ulovlig distribution af ketamin til Perry.

Under tilståelsen erkendte han at have injiceret Perry med ketamin i ugerne op til skuespillerens død. Det skulle være foregået både i Perrys hjem og på en parkeringsplads i Santa Monica og uden nogen medicinske årsager til det.

En anden læge ved navn Mark Chavez, som også er anklaget i sagen, erkendte sig skyldig i oktober sidste år.

Matthew Perry var kendt for sin rolle som Chandler Bing i tv-serien “Friends”. Han døde i oktober 2023 i en alder af 54 år.

Han druknede i sit badekar efter at have mistet bevidstheden som følge af blandt andet at have indtaget ketamin.

Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med en operation.

Det kan også bruges som medicin til mennesker til behandling af akutte stærke smerter.

En 18-årig mand blev mandag aften stukket med kniv på Grønlands Torv i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Han blev efterfølgende fragtet til hospitalet og er uden for livsfare.

Anmeldelsen skete klokken lidt over 19.

I første omgang var meldingen, at manden havde skåret sig i armen med noget glas, men da ambulancefolkene undersøgte ham, mente de ikke, at der var tale om et uheld.

– De tog ham med på hospitalet, og han havde været udsat for et knivstik i venstre overarm, sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller mandag aften til TV2 Nord.

Tirsdag morgen oplyser vagtchef Morten Axelsen, at gerningsmanden forsat er på fri fod.

– Den forurettede er kommet med et signalement af gerningsmanden, og nu skal vi se, om vi kan finde frem til den person, siger vagtchefen.

Morten Axelsen oplyser videre, at Nordjyllands Politi tirsdag vil forsøge at sikre sig videoovervågning, hvis det er muligt.

– I en situation som denne, hvor det er sket på gaden, så undersøger vi nærområdet for at se, om der er opsat videoovervågning, vi kan drage nytte af, siger Morten Axelsen.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er gået forud for, at den 18-årige mand blev stukket med kniv.

– Der har været en form for uoverensstemmelse, men præcist hvad ved vi ikke, siger Morten Axelsen.

En 66-årig mand er svært tilskadekommen efter et være blevet påkørt af letbanen i Odense.

Det oplyser Fyns Politi.

Ifølge vagtchef Henrik Strauss er manden transporteret til Odense Universitetshospital (OUH). De pårørende er underrettet.

Manden var gående, da han blev påkørt af letbanen ved Odense Stadion. Her spillede fodboldholdet OB mandag aften mod AGF i Superligaen.

Letbanen kørte efterfølgende ikke mellem Tarup og Odense Idrætspark som følge af ulykken.

USA’s præsident, Donald Trump, er overbevist om, at det kan lade sig gøre at skabe fred mellem Rusland og Ukraine.

– Jeg er optimistisk omkring, at vi sammen kan komme frem til en aftale, der kan afskrække aggression mod Ukraine, siger Trump ved begyndelsen på et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og syv europæiske ledere.

Han understreger videre, at sikkerhedsgarantier er et af de vigtigste spørgsmål at få afklaret.

Og han tilføjer, at hans russiske modpart, Vladimir Putin, i sidste uge accepterede, at der skulle være sikkerhedsgarantier til Ukraine som led i en fremtidig fredsaftale med Ukraine.

– Rusland har indvilget i at acceptere sikkerhedsgarantier, siger Trump uden at uddybe, hvad det præcis indebærer.

– Det er et meget betydeligt skridt, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Kreml, der huser den russiske regering.

Men tidligere mandag meddelte det russiske udenrigsministerium, at Rusland ikke betragter indsættelse af soldater fra Nato-lande som en holdbar løsning på konflikten.

– Jeg vil tro, at de europæiske lande vil løfte en stor del af byrden. Vi vil hjælpe dem, og vi vil gøre det meget sikkert, lyder det videre fra Trump.

Inden mødet med de europæiske ledere havde Trump og Zelenskyj holdt møde, hvor de ifølge Trump kom “vidt omkring”. Den amerikanske præsident betegner mandagens møder som meget vellykkede indtil videre.

Zelenskyj tilføjer, at “vi har haft en meget god snak” med Trump.

– Det var virkelig den bedste snak. Eller undskyld, måske kommer den bedste i fremtiden, siger han ved det udvidede møde.

De syv europæiske ledere, der mandag aften har sluttet sig til Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus, er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, samt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Ved mødets begyndelse udtrykte både Macron og Merz stærk opbakning til tanken om, at en våbenhvile skal komme forud for direkte forhandlinger med Rusland.

– Jeg kan ikke forestille mig det næste møde finde sted, uden at en våbenhvile er på plads, sagde Merz, da han sad ved mødebordet sammen med Trump og de øvrige ledere.

– Så lad os arbejde på det og lægge pres på Rusland.

Macron understregede, at de europæiske ledere også skal være involverede i de kommende møder.

– Når vi taler om sikkerhedsgarantier, taler vi om sikkerheden for hele det europæiske kontinent, sagde han til Trump.

Overborgmesterkandidat i Københavns Kommune Pernille Rosenkrantz-Theil (S) “drømmer” om at sløjfe brugerbetaling i vuggestuer og børnehaver.

Det siger hun mandag aften i interview med Politiken, Berlingske, TV 2 og DR.

Forslaget kommer angiveligt til at koste 800 millioner kroner om året, og hun angiver ikke finansiering for hele forslaget.

Ifølge Politiken vil Pernille Rosenkrantz-Theil firedoble bødestraffen til virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser med kommunen. Derudover vil hun “skære på administrationen”, i kommunen, skriver mediet.

– Vi skal finde en stribe af denne type finansieringskilder og lave en samlet buket, forhåbentlig i en bred aftale. Pengene skal selvfølgelig findes, siger hun til Berlingske.

Over for TV 2 afviser hun at sætte tal på, hvor mange personer i kommunens administration, der vil skulle fyres som følge af hendes forslag.

Pernille Rosenkrantz-Theil angiver de meget høje leveomkostninger i hovedstaden som motivation for at komme med forslaget.

Spørgsmålet er, om forslaget har nogen gang på jord. En række partier i Københavns Borgerrepræsentation er ikke imponerede.

Enhedslistens overborgmesterkandidat, Line Barfod, kalder over for Politiken forslaget for “rent valgflæsk”.

Københavns børne- og ungeborgmester Jakob Næsager (K) “griner af forslaget”. Han påpeger, at Socialdemokratiet i København tidligere har afvist at sænke priserne i daginstitutionerne.

– Nu går vi til budgetforhandlingerne i næste uge og foreslår, at vi sætter prisen ned med 500 kroner, ligesom vi foreslog sidste år, og så må vi se, om Socialdemokratiet er med på den.

– Der er jo lidt en tendens til, at det, Pernille Rosenkrantz-Theil mener, ikke er det samme, som Socialdemokratiet mener, siger Jakob Næsager til Politiken.

Roger Buch, der er kommunalforsker og leder af Gravercentret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at 800 millioner kroner er mange penge at skulle finde, selv for landets største kommune.

– Man har ledt efter besparelser på offentlig administration i mange år, og det lyder som noget, der ikke har noget formål eller er overflødigt. Det er det bare ikke, siger han til TV 2.

Kommunalvalget bliver afholdt 18. november.

Præsident Trump vil mødes med præsidenterne fra både Rusland og Ukraine, hvis “alt går godt” (“everything works out”, red.).

I så fald forventer han at holde et trepartsmøde med den russiske leder, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med det formål at få afsluttet krigen mellem de to lande.

Det siger han ifølge AFP forud for møde med Zelenskyj i Det Hvide Hus mandag aften.

– Vi skal have et møde. Jeg tror, at hvis alt går godt i dag, vil vi få et trepartsmøde, og jeg tror, der vil være en rimelig chance for at afslutte krigen, når vi gør det, siger Trump, der har Zelenskyj ved sin side i Det Hvide Hus.

Trump siger videre, at det er hans opfattelse, at Ruslands præsident Putin også ønsker en afslutning på den blodige krig i Ukraine, der har varet i omkring tre et halvt år og kostet hundredtusinder af liv.

Trump afviser dog, at det er nødvendigt at indgå en våbenhvile, inden man kan nå frem til en fredsaftale.

– Strategisk set kan det være en ulempe for en af parterne, siger han ifølge britiske BBC.

Forud for hans omdiskuterede møde med Putin fredag i Alaska havde han ellers ment, at der hurtigt skulle en våbenhvile på plads, inden der kan forhandles om fred.

Trump skal efter planen tale med Putin efter mødet med Zelenskyj, siger han som afsluttende bemærkning til de forsamlede journalister.

– Han venter mit opkald, når vi er færdige med dette møde, siger Trump.

Han siger videre, at han “lige talte” med Putin “indirekte”, inden mødet med Zelenskyj gik i gang.

På et spørgsmål om sikkerhedsgarantier, som for Ukraine er et af de helt afgørende spørgsmål, vil Trump ikke svare direkte på, om det eksempelvis omfatter fredsbevarende styrker.

– Vi vil give dem rigtig god beskyttelse, rigtig god sikkerhed, nøjes han med at sige.

På et spørgsmål om, om Ukraine konkret har brug for soldater, våben, ammunition eller noget helt andet, svarer Zelenskyj:

– Det hele.

– Det består af to dele. Først en stærk ukrainsk hær. Og det handler i høj grad om våben, mandskab og træning. Og efterretning, siger han.

Han tilføjer, at han vil drøfte de ukrainske behov med landets partnere – “de store lande”, herunder også USA.

En række europæiske ledere, herunder EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen og Nato-chef Mark Rutte, slutter sig til mødet mellem Trump og Zelenskyj senere mandag aften dansk tid.

Den ukrainske præsident indledte mødet med Trump med at takke ham udførligt for at være vært for de samtaler, som senere mandag ville blive udvidet til også at omfatte europæiske ledere.

– Tak for invitationen, og mange tak for din personlige indsats for at stoppe drabene og afslutte denne krig, lød det fra Zelenskyj.

Et møde i Det Hvide Hus i februar udviklede sig i en meget opsigtsvækkende retning, da USA’s vicepræsident, J.D. Vance, for rullende kameraer verbalt angreb Zelenskyj for ikke at have takket Trump og USA i tilstrækkelig grad.

Demokratiske politikere, der var rejst ud af Texas i et forsøg på at forhindre en afstemning i delstatens parlament om nye valgkredse, er vendt hjem til Texas efter to ugers fravær.

Det skriver flere medier, herunder AFP og New York Times.

– Efter at have mobiliseret amerikanere til at deltage i denne eksistentielle kamp for demokratiet vender vi tilbage til Texas på vores egne præmisser – klar til at opbygge det juridiske grundlag, der skal til for at besejre disse forfatningsstridige kort i retten. Kampen fortsætter, lyder det ifølge AFP i en erklæring fra Demokraterne i Texas.

Texas-demokraterne blev straffet med dagbøder på 500 dollar hver under deres fravær. Det svarer til omkring 3200 kroner.

De er også blevet truet med retssager fra guvernør Greg Abbott og justitsminister Ken Paxton, som forsøgte at fjerne dem fra embedet.

De demokratiske politikeres tilbagevenden til Texas baner vej for, at der kan vedtages et nyt kort over valgdistrikter i delstaten.

Den republikanske præsident, Donald Trump, presser på for at få forslaget igennem.

Republikanerne håber, at ændringerne vil kunne få flere af partiets repræsentanter valgt ind i USA’s Kongres i Washington D.C., når der er midtvejsvalg næste år.

Partiet håber at kunne få fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.

Udviklingen i Texas har sat gang i en tiltagende kamp om valgkredse på tværs af USA.

Republikanske guvernører i flere andre stater overvejer at omlægge valgdistrikter i et forsøg på at beskytte partiets spinkle flertal i Repræsentanternes Hus.

Ifølge mediet Politico kan Republikanerne håbe på at få op mod ti nye pladser forud for midtvejsvalget.

Partiet har rettet blikket mod Ohio, Missouri, New Hampshire, Indiana, South Carolina og Florida.

Demokraterne har sagt, at de vil gengælde med egne forslag i Californien og muligvis i New York, som begge har stort flertal af demokratiske vælgere.

Det højreorienterede amerikanske medie Newsmax har indgået forlig i en injuriesag med firmaet Dominion Voting Systems, der leverer elektroniske stemmemaskiner i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forliget betyder, at Newsmax skal betale 67 millioner dollar i erstatning til Dominion Voting Systems. Det svarer til mere end 425 millioner kroner.

Dominion Voting Systems sagsøgte i august 2021 mediet, der er positivt indstillet over for præsident Donald Trump, for at komme med udokumenterede påstande om elektronisk stemmesnyd ved præsidentvalget i 2020, som demokraternes Joe Biden vandt.

– Vi er glade for at have løst denne sag, siger en talsmand fra Dominion Voting Systems til det amerikanske medie CNN.

Ifølge CNN betaler Newsmax i første omgang 27 millioner dollar til Dominion Voting Systems, mens de resterende 40 millioner betales over de næste to år.

I en udtalelse siger Newsmax, at man har valgt at indgå forlig, da mediet ikke tror på, at man vil få en retfærdig rettergang i delstaten Delaware.

– Mønsteret af afgørelser, der konsekvent har nægtet Newsmax retfærdig rettergang, har fået virksomheden til at tro, at man denne gang heller ikke ville få en retfærdig rettergang, lyder det fra mediet

– Newsmax har altid fastholdt, at mediets rapportering ikke var ærekrænkende, og at dækningen var i overensstemmelse med accepterede journalistiske standarder, skriver Newsmax.

Det er ikke første gang, at Dominion Voting Systems indgår forlig i en sag, hvor firmaet har krævet erstatning for injurier. I alt har Dominion Voting Systems krævet erstatning for 1,6 milliarder dollar hos forskellige medier.

I 2023 indgik Dominion Voting Systems forlig med Fox News.

Det forlig lød på 787,5 millioner dollar svarende til knap 5,4 milliarder kroner.

Hovedstadens Beredskab var mandag til stede ved en tankstation på Prags Boulevard på Amager i København, da der blev konstateret udslip af naturgas.

Området var afspærret cirka 100 meter omkring tankstationen, mens beredskabet afventede teknikere fra gasselskabet.

Udslippet er nu lukket, og afspærringen er blevet indsnævret til kun at omfatte tankstationen.

Det skriver Hovedstadens Beredskab i et opslag på det sociale medie X.

– Vi bliver i området med en sprøjte fra station Christianshavn for eftersyn og støtte til tekniker, som arbejder med fejlsøgning på tankstationens gasanlæg, skriver beredskabet.

Udslippet stammede fra en ventil på taget af en bygning, der er “tilknyttet tankstationen”, oplyser operationschef Kristian Levy.

Der kom en kraftig blæsende lyd fra ventilen, siger han.

– Vi ved ikke, hvornår og hvordan det er sket. Men vi er til stede med slanger for at slukke eventuelle brande, der kunne opstå ved træer og bygninger i nærheden, siger Kristian Levy.

Dele af Prags Boulevard, Raffinaderivej og Ved Amagerbanen var omfattet af afspærringen, men er altså nu åbnet igen.

Kilder i den palæstinensiske Hamas-bevægelse oplyser, at gruppen har accepteret det seneste forslag om en våbenhvile i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Hamas har afleveret sit svar til mæglerne og bekræfter, at Hamas og de andre fraktioner har accepteret det nye forslag om våbenhvile uden at anmode om ændringer, siger en kilde i den terrorstemplede bevægelse til AFP.

En palæstinensisk embedsmand oplyste tidligere mandag, at mæglere har foreslået 60 dages våbenhvile og frigivelse af gidsler over to omgange.

En kilde fra den militante gruppe Islamisk Jihad, der har kæmpet sammen med Hamas i Gaza, sagde til AFP, at “ti israelske gidsler ville blive frigivet i live, sammen med et antal lig”.

Ifølge samme kilde “vil de resterende gidsler blive frigivet i en anden fase”.

Derpå skal der forhandles om en bredere aftale om at afslutte krigen “med internationale garantier”, tilføjede kilden.

En egyptisk regeringskilde bekræfter over for Reuters, at der er planer om midlertidigt at indstille kampene i 60 dage, og at Hamas mandag har godtaget forslaget.

I de 60 dage skal der ifølge forslaget udveksles et antal palæstinensiske fanger med halvdelen af de gidsler, der stadig er tilbageholdt af Hamas, tilføjer den egyptiske kilde.

Israels militær vurderer, at 27 af de 49 israelske gidsler i Gazastriben er døde.

Egypten og Qatar har – sammen med USA – mæglet i konflikten mellem Israel og Hamas.

En palæstinensisk kilde med kendskab til forhandlingerne siger til AFP, at mæglerne “forventes at annoncere, at en aftale er opnået, og fastsætte en dato for genoptagelse af samtalerne.”

Der er endnu ikke umiddelbart nogen reaktion fra den israelske regering.

Den mere end 22 måneder lange krig i Gazastriben har kostet over 62.000 mennesker livet, lyder den seneste opgørelse fra sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

Vestas-aktien fik et markant løft mandag, hvor den lukkede i omkring kurs 132.

Det er en stigning på over 15 procent i forhold til børsluk fredag.

Årsagen til kursstigningen er formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag aften dansk tid fjernede en del af den uvished, der har omgivet vindmølleinvesteringer i USA, efter at Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar.

Den melding har givet klarhed om, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi, og det har investorerne altså mandag kvitteret for.

– Det er i hvert fald positivt, at der nu er en mulighed for, at man kan få PTC-tilskud i USA frem til 2030. Det vil sige, efter at Donald Trumps præsidentperiode er udløbet, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til finansmediet MarketWire.

– Så det giver noget lettelse, at det amerikanske marked faktisk ser ud til at kunne fortsætte.

Udmeldingen har også smittet en smule af på havvindudvikleren Ørsted, der lukker mandag med en stigning på 1,2 procent.

Generelt har mandagen været god for de største danske aktier.

C25, der er de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen, lukker med en stigning på 1,6 procent.

Ud over Vestas er det blandt andet Novo Nordisk-aktien, der er med til at trække indekset i vejret.

Medicinselskabet lukker i mere end kurs 347. Det er en stigning på 6,6 procent.

Medicinalselskabet fortalte efter børsluk fredag, at vægttabsmidlet Wegovy nu også var godkendt i USA til behandling af sygdommen fedtlever.

Derudover meddelte Novo mandag eftermiddag, at selskabet halverer listepriserne på Wegovy og Ozempic i USA for de patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring.

Rusland skal presses til at indgå en fredsaftale, skriver den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X forud for mandagens møde med USA’s præsident, Donald Trump.

– Rusland kan kun tvinges til fred gennem styrke, og præsident Trump har den styrke. Vi skal gøre alt rigtigt for at få freden til at ske, skriver Zelenskyj.

Hans udtalelse kommer efter et møde med Trumps særlige udsending til Ukraine, general Keith Kellogg.

Mandag klokken 19.00 dansk tid tager Trump imod Zelenskyj i Det Hvide Hus.

Zelenskyj siger efter mødet med Kellogg, at han blandt andet skal drøfte spørgsmålet om vestlige sikkerhedsgarantier, når han mødes med Trump.

– Vi får tid til at tale om arkitekturen bag sikkerhedsgarantier. Det er reelt det vigtigste, siger den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere europæiske ledere har også meldt deres ankomst i Washington D.C.

De vil allerede klokken 18.00 dansk tid ankomme til Det Hvide Hus, men først klokken 20.15 vil de blive budt velkommen af Trump.

Mødet mellem Trump og de europæiske ledere vil gå i gang klokken 21.00.

På listen over deltagerne er Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Desuden deltager formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Trump skriver mandag eftermiddag dansk tid på sit eget sociale medie, Truth Social, at det er “en stor dag i Det Hvide Hus”.

– Vi har aldrig haft så mange europæiske ledere her på en gang. En stor ære for Amerika!!!

I en anden besked går Trump i rette med de medier og andre, der har kritiseret ham i kølvandet på hans møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Alaska fredag.

– Jeg ved præcis, hvad jeg gør, og jeg har ikke brug for råd fra folk, der har arbejdet på alle disse konflikter i årevis og ikke var i stand til at gøre noget for at stoppe dem, skriver Trump få timer inden mødet med Zelenskyj og de europæiske ledere.

Novo Nordisk halverer priserne på Wegovy og Ozempic i USA for de patienter, der ikke får omkostningen dækket af deres sundhedsforsikring.

Det oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

Listeprisen for de to lægemidler vil fremover være 499 dollar om måneden, svarende til cirka 3200 danske kroner.

Allerede i marts sænkede Novo prisen på Wegovy i USA til 499 dollar gennem NovoCare, så amerikanere kunne købe vægttabsmidlet direkte fra virksomheden.

Nu udvides tilbuddet så gennem et samarbejde med den amerikanske sundhedsvirksomhed GoodRx, så det vil være tilgængeligt hos over 70.000 apoteker i USA.

Det samme gælder for Ozempic, der også vil blive solgt til den nye pris gennem GoodRx.

Prisnedsætningen på Ozempic skal blandt andet komme brugen af kopimedicin til livs, lyder det fra Novo Nordisk.

– Selv om Ozempic er godt dækket i USA, skal vi ikke glemme, at der er nogle patienter, der betaler af egen lomme for denne vigtige medicin. Vi mener, at hvis bare én enkelt patient føler behov for at ty til potentielt usikre og ikke-godkendte kopialternativer, er det én for meget, siger Dave Moore, der er landechef i USA for Novo Nordisk.

Ozempic kom på markedet i 2018. Midlet er udviklet og godkendt til behandling af type 2-diabetes, men bruges også som vægttabsmedicin.

Wegovy er en udløber af Ozempic og er godkendt til behandling af overvægt.

Novo Nordisk solgte Wegovy for 36,9 milliarder kroner i USA i første halvdel af 2025.

Ifølge Novo betaler 80 procent af de amerikanere, der har en sundhedsforsikring, som omfatter brug af Wegovy, mindre end 25 dollar per dosis.

Den danske medicinalgigant har tidligere været genstand for kritik fra USA’s præsident Donald Trump, der har krævet, at man sænkede priserne på virksomhedens lægemidler.

Den amerikanske senator Bernie Sanders har ligeledes gennem flere år ført kampagne for at få Novo Nordisk til at sænke priserne.

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby tiltales for en lang række forhold, herunder fire voldtægter.

Det siger den norske statsadvokat på et pressemøde mandag eftermiddag.

I alt er Høiby tiltalt for 32 forhold, som ud over voldtægterne omhandler blandt andet mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger, skriver det norske medie NRK. Der er syv forurettede kvinder.

28-årige Høiby er søn af den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

Statsadvokat Sturla Henriksbø kalder det en sag af “stor alvor”, da de lovbrud, som Høiby er tiltalt for, kan “sætte varige spor og ødelægge liv”.

– Det, at Marius Borg Høiby er en del af kongefamilien, skal selvfølgelig ikke gøre, at han bliver behandlet mildere eller strengere, end hvis tilsvarende forhold var begået af andre, siger han.

Ifølge Henriksbø er den “øvre strafferamme” ti år.

De fire voldtægter, som anklagemyndigheden mener at kunne bevise, er ifølge statsadvokaten begået mod fire forskellige kvinder og omtales som sovevoldtægter. Den første i 2018, en i 2023 og to i 2024, skriver NTB.

Der findes film og billeder af alle hændelserne, siger anklagerne.

I alle tilfældene havde Høiby først haft frivilligt samleje med kvinderne, før han ifølge politiet forgreb sig på dem, mens de sov. Det skriver NRK.

Over for en tidligere sambo er Høiby også tiltalt for mishandling i nære relationer. Imens er han mod en anden tidligere sambo tiltalt for flere voldshandlinger, fredskrænkelser, hærværk og brud på tilhold.

Tilbage i juni sagde forsvarer Ellen Holager Andenæs, at Høiby nægtede sig skyldig i det, som dengang var sigtelser for tre tilfælde af voldtægt.

Tiltalen omfatter også blandt andet drabstrusler og brud på norsk færdselslovgivning.

Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus. Det skyldes, at han er født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon, som heller ikke er far til Høiby.

Sagerne mod Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk. Siden er den vokset betragteligt i omfang.

Der er endnu ikke sat dato på retssagen. Sturla Henriksbø siger, at “signaler” fra retten og forsvarerne peger i retning af, at en sag kan gå i gang i midten af januar næste år.

I en udtalelse til norske medier skriver det norske kongehus om sagen:

– Det er op til domstolene at behandle denne sag og træffe en afgørelse. Vi har intet at tilføje ud over dette.