Seneste nyheder

22 dage er gået, siden en 21-årig somalisk kvinde blev dræbt af knivstik på Gormsvej i Herning.

Men endnu er gerningsmanden på fri fod.

Efterforskeren på sagen, politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller, at efterforskningen er i fuld gang.

– Det er klart, at vi arbejder derudaf med rigtigt mange efterforskningsskridt.

– Vi har modtaget rigtigt mange henvendelser i forbindelse med sagen, og det er vi rigtigt glade for, siger politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han vil ikke udtale sig om, hvad motivet for drabet kan være.

– Det er en af de ting, vi også efterforsker i retning af. Det er ikke noget, som vi vil dele med offentligheden på nuværende tidspunkt.

– Vi arbejder selvfølgelig ud fra nogle hypoteser om, hvad der er sket, og hvorfor det er sket. Men det holder vi som en del af efterforskningen, siger politikommissæren.

Tidligere har politiinspektør Hans Roost fortalt, at “meget tyder på, at kvinden ikke er et tilfældigt offer”. Han har dog ikke uddybet det nærmere.

Det var 7. april omkring klokken 21, at den unge kvinde blev stukket med kniv på Gormsvej i Herning. Forbipasserende slog alarm og begyndte at yde førstehjælp.

Men kvindens liv stod ikke til at redde. Hun blev erklæret død på hospitalet i Gødstrup.

Politiet hører gerne fra folk, som kan have oplysninger i sagen.

– Hvis nogen har oplysninger om, hvad der kan være sket i forhold til drabet, vil vi rigtigt gerne i kontakt med dem, siger Theis Thylstrup.

Foruden at afhøre vidner til sagen har politiet også sikret en masse overvågningsmateriale.

Påskens placering i april får en del af skylden for, at bryggerikoncernen Royal Unibrew solgte mindre øl og sodavand i Nordeuropa i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode sidste år.

Det fremgår af Royal Unibrews kvartalsregnskab.

Mængden af Royal Unibrews drikkevarer, der blev solgt fra januar til marts i de skandinaviske lande, Finland og de baltiske lande faldt med otte procent.

Royal Unibrews nettoindtægter landede på 2,04 milliarder kroner i Nordeuropa. Det er seks procent mindre end nettoindtægterne i første kvartal 2024.

Påsken med de traditionelle påskefrokoster er normalt en god tid for bryggerierne. Sidste år lå påsken i marts, og nordeuropæernes køb af øl og sodavand omkring højtiden indgik dermed i regnskabet for første kvartal.

Men i år lå påsken i april og indgår altså ikke i førstekvartalsregnskabet.

Mens lysten til øl og sodavand fra Royal Unibrew faldt i Danmark og det øvrige Norden i første kvartal, steg forbruget uden for Nordeuropa.

Vesteuropa købte 15 procent mere øl og sodavand i første kvartal i år sammenlignet med samme periode i 2024.

Vesteuropa omfatter her Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig og Italien.

På markederne uden for Nord- og Vesteuropa blev der købt 10 procent flere drikkevarer fra Royal Unibrew.

Overordnet voksede Royal Unibrews driftsresultat før renter og skat med fire procent fra 210 millioner kroner i første kvartal sidste år til 219 millioner kroner i de første tre måneder af 2025.

I en meddelelse beskriver den danske bryggerikoncern “et fortsat udfordrende forbrugermiljø og en høj grad af usikkerhed”.

Her henviser Royal Unibrew til USA’s indførelse af nye, forhøjede toldsatser.

– Mens vores eksponering for amerikansk import/eksport er begrænset, er de afledte effekter på de globale økonomier og forbrugerstemningen svære at forudsige på dette stadie, skriver Royal Unibrew.

Koncernens administrerende direktør, Lars Jensen, siger samtidig, at regnskabet for første kvartal er i tråd med Royal Unibrews forventninger.

– Set i lyset af den afdæmpede forbrugertillid på tværs af vores primære markeder, en hel uge med strejke i slutningen af marts i Finland og påskens placering, som påvirker første kvartal negativt, er vi tilfredse med vores aktiviteter og finansielle præstation, siger han i meddelelsen.

Royal Unibrew er den næststørste bryggerikoncern i Danmark, hvor den ejer bryggerierne Albani, Ceres, Faxe og Maribo Bryghus. Koncernen har desuden en række bryggerier i udlandet.

Hovedkontoret ligger i Faxe.

Det var ikke blot ældre, historiske værker, som dronning Margrethe blev præsenteret for ved 25-årsjubilæet for de gobeliner, hun modtog i fødselsdagsgave, da hun blev 50 år.

Under besøget på Christiansborg Slot tirsdag i forbindelse med fejringen af 25-året for Bjørn Nørgaards gobeliner, blev hun introduceret til kunstværket “Vi husker sammen”.

Det er skabt kunstig intelligens og af besøgende på Christiansborg Slot under en gobelinfestival i weekenden i forbindelse med jubilæumsåret.

Det var blot en af de aktiviteter, som dronningen blev præsenteret for i løbet af tirsdagen, hvor flere var samlet for at markere, at det er 25 år siden, at alle 17 gobeliner stod færdige.

Gobelinerne forestiller Danmarks historie fra vikingetid til nutid og fremtid fordelt på 11 store gobeliner og seks mindre gobeliner, der kaldes mellemstykker.

De var en gave til dronning Margrethes 50-års fødselsdag i 1990 fra en række danske erhvervsvirksomheder, organisationer og fonde.

Efter mere end ti års arbejde var de færdiggjort til ophængning i forbindelse med, at dronningen fyldte 60 år i 2000.

Them Andelsmejeri, der hidtil har været et uafhængigt midtjysk mejeri, bliver med en ny aftale optaget i Arla Foods-koncernen.

Det oplyser Them Andelsmejeri i en pressemeddelelse ifølge Midtjyllands Avis.

Mejeriet producerer i dag oste i Them syd for Silkeborg.

– Vores ejere har besluttet, at der er brug for at finde en større samarbejdspartner, der kan sikre den fremtidige udvikling af vores forretning.

– Derfor har vi afsøgt markedet for at finde den ideelle partner. Det har vi fundet i Arla, siger Søren Hansen, der er administrerende direktør i Them Andelsmejeri, i pressemeddelelsen.

Inden sammenlægningen kan blive en realitet, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkende den. Det sker for at sikre, at fusionen ikke bliver konkurrenceforvridende.

Det er endnu ikke besluttet, om produktionen skal fortsætte i Them efter den ventede sammenlægning med Arla Foods.

Them Andelsmejeri blev etableret i 1888 og har i dag cirka 90 medarbejdere. Det ejes af 13 landmænd, hvoraf seks driver økologisk landbrug.

Deres gårde ligger alle inden for 25 kilometers afstand fra mejeriet.

Det er andelshaverne, der har besluttet at lade sig indlemme i Arla. De bliver efter sammenlægningen andelshavere i storkoncernen.

Arla Foods har en stribe af fusioner i bagagen og blev etableret i Danmark med sammenlægningen af det daværende MD Foods (tidligere Mejeriselskabet Danmark og Kløver Mælk) og det svenskejede Arla i 2000.

Tidligere i april meddelte Arla Foods, at koncernen vil fusionere med det tyske mejeriselskab DMK Group, der er Tysklands største andelsmejeri.

Hvis fusionen bliver godkendt, resulterer den i Europas største andelsmejerikoncern. Koncernen skal videreføres under Arlas navn.

I dag sidder Arla på 90 procent af mælkeproduktionen i Danmark.

Kong Frederik betragter ikke sin rejse til Grønland tirsdag og onsdag som en mission.

Det siger han til den fremmødte presse på havnen i Nuuk, inden han skal ud på en sejltur tirsdag.

Her bliver han spurgt til, hvad hans mission med at være i Grønland er.

– Jeg er ikke på mission. Jeg rejser til Grønland, og jeg er glad for hver gang, jeg kommer til Grønland, og jeg synes, jeg har fået et fantastisk vejr her i Nuuk, siger han.

Det er ikke længe siden, at kongen sidst var i Grønland. I slutningen af juni sidste år besøgte han Grønland sammen med dronning Mary og sine to yngste børn.

Det er usædvanligt, at en regent med så kort mellemrum besøger Grønland, som det gør sig gældende denne gang.

Dette besøg, der oprindeligt skulle have varet i fire dage, er ekstraordinært. Sådan lød det sidste uge fra Bo Lidegaard, der er tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet og departementsråd og ambassadør i Statsministeriet.

– Kongens besøg skal ikke forveksles med den lange tradition, der er for, at kongefamilien besøger Grønland, hvor de typisk rejser op langs kysten, lød det fra ham.

Ifølge ham er besøget sammen med den nye regeringsleder i Grønland, Jens-Frederik Nielsens, besøg i Danmark med til at markere det stærke sammenhold i kongeriget.

Særligt i en tid, hvor andre – herunder USA’s præsident, Donald Trump – har stillet spørgsmål ved det.

Selv har kong Frederik været tilbageholdende med at udtale sig om Grønland i den verserende konflikt mellem den danske regering og Donald Trumps administration.

Men da han for nylig blev spurgt til sit forhold til Grønland under et statsbesøg i Frankrig, sagde han:

– Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt.

Dengang ville han ikke svare på, hvorvidt han planlagde et snarligt besøg.

En spansk straffedomstol vil undersøge, om det massive strømnedbrud på Den Iberiske Halvø var resultatet af “computersabotage mod kritisk infrastruktur”.

Det oplyser den nationale domstol i Spanien, Audiencia Nacional, tirsdag.

Årsagen til strømnedbruddet er endnu ukendt. Men “cyberterrorisme” er blandt mulige forklaringer, lyder det fra Audiencia Nacional.

Domstolen mener, at den “kritiske situation”, som nedbruddet skabte for befolkningen, betyder, at en undersøgelse er nødvendig.

Den spanske elnetoperatør Red Electrica sagde tidligere tirsdag, at den foreløbige vurdering lyder, at det ikke var et cyberangreb, der var årsag til nedbruddet.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, siger tirsdag, at ingen mulige årsager endnu er blevet udelukket.

Den spanske regering har nedsat en kommission, som skal undersøge årsagerne til elnettets kollaps.

– Alle nødvendige foranstaltninger vil blive truffet for at sikre, at dette ikke sker igen, siger Pedro Sánchez på et pressemøde.

Det højreorienterede spanske parti Vox har angrebet Spaniens venstreorienterede regering og forbundet den pludselige strømafbrydelse med den planlagte udfasning af de spanske atomkraftværker.

Den spanske premierminister afviser, at det omfattende strømnedbrud skyldes mangel på atomkraft.

– De, der forbinder denne hændelse med manglen på atomkraft, lyver enten bevidst eller afslører deres uvidenhed, siger Sánchez og understreger, at atomkraft “ikke er mere modstandsdygtig” end andre energikilder.

Portugals regering har anmodet EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder om en undersøgelse af nedbruddet.

– Vi ønsker en fuldstændig undersøgelse af årsagerne til strømafbrydelsen. Vi har brug for hurtige, presserende svar, siger Portugals fungerende premierminister, Luis Montenegro.

Mandagens strømnedbrud i Spanien og Portugal er det mest omfattende, der nogensinde er registreret på Den Iberiske Halvø.

Offentlig transport blev lammet, mobil- og internetnetværk svigtede, trafiklys gik i sort og mange fly måtte blive på jorden.

Mennesker blev evakueret fra metroer og elevatorer, hvor de blev fanget, da Den Iberiske Halvø gik i sort.

AFP

Streamingtjenesten Spotify fik et rekordstort driftsoverskud i første kvartal 2025, mens antallet af betalende brugere steg med 12 procent.

Driftsresultatet endte i første kvartal på 509 millioner euro – svarende til 3,3 milliarder danske kroner.

Det fremgår af det svenske selskabs kvartalsregnskab, skriver nyhedsbureauerne AFP og TT tirsdag eftermiddag.

Spotify havde ved udgangen af første kvartal 268 millioner betalende brugere og overordnet 678 millioner aktive brugere.

Ud over at Spotify er lykkedes med at tiltrække nye brugere, hænger de gode takter sammen med, at streamingtjenesten i høj grad formår at fastholde sine eksisterende brugere og sikre, at de bruger Spotify i dagligdagen.

Det vurderer Spotifys administrerende direktør, Daniel Ek.

– De underliggende data er i øjeblikket meget sunde: Engagementet er fortsat højt, fastholdelsen er stærk, og takket være vores freemium-model har brugerne en fleksibilitet, der gør, at de kan blive hos os, selv når tingene synes mere usikre, siger Daniel Ek i en meddelelse ifølge AFP.

Med “freemium” henviser han til, at det både er muligt at bruge Spotify som betalende abonnent og uden at betale for at streame musik.

Som betalende abonnent slipper man for reklamer og har blandt andet mulighed for at afspille musik, når man er offline.

Reklamer mellem musiknumrene er til gengæld noget, man må acceptere, hvis man vælger at bruge den gratis udgave af streamingtjenesten.

Driftsresultatet på 509 millioner euro i første kvartal var 203 procent højere end samme kvartal sidste år. Her endte Spotify med et driftsoverskud på 168 millioner euro.

Trods den markante stigning i forhold til sidste år er resultatet en smule dårligere, end den svenske streaminggigant havde forventet.

Spotify forventede et driftsresultat på 548 millioner euro – eller 3,6 milliarder danske kroner.

Forsangeren fra rockgruppen The Alarm, Mike Peters, er død – han blev 66 år. Sangeren er død efter længere tids leukæmi.

Det skriver BBC.

The Alarm blev dannet i 1981 og fik et gennembrud med sangene “Sixty Eight Guns” og “Rain In The Summertime”.

The Alarm solgte over fem millioner album i 80’erne.

Walisiske Mike Peters kæmpede med leukæmi i mere end 30 år og optrådte ofte til velgørenhedsarrangementer til fordel for bekæmpelse af kræft.

Han vandt den britisk pris MBE for sit velgørenhedsarbejde med at bekæmpe kræft.

Han boede i Dyserth i Wales med sin kone, som også kæmpede sin kamp med kræft, og deres to sønner.

Takket være en supportplads med U2 på det irske bands turné i USA i 1983 fik The Alarm en transatlantisk tilhængerskare.

Bandet har også været support for både Bob Dylan og Queen.

The Alarm havde et stærkt bånd til bandets hjemland på trods af rejser og koncerter i hele verden. Mike Peters var efter flere års koncerter i stand til at trække sig mere tilbage og leve stille og roligt i det nordlige Wales.

Mike Peters arbejdede i en computerafdeling for et supermarked, inden han startede The Alarm.

Han var inspireret af punkbandet Sex Pistols.

Novo Nordisk har indgået en aftale, der kan styrke det danske medicinalselskab i kampen om at få så stor en bid som muligt af det lukrative marked for vægttabsbehandling i USA.

Ifølge en pressemeddelelse har Novo indgået en langvarig samarbejdsaftale med det amerikanske telemedicinselskab Hims & Hers Health.

Ifølge Bloomberg er der lignende kontrakter i støbeskeen med selskaberne LifeMD og Ro.

De sælger også receptpligtig medicin og behandlinger via en onlineportal, hvor patienten kan få en konsultation med en læge, der kan udskrive recepter efter behov.

Aftalen med Hims & Hers gør det i første omgang muligt selskabet at tilbyde deres patienter en vægttabspakke, der både omfatter rådgivning, kostvejledning og en mulig recept på Wegovy, hvis de opfylder kravene for behandling.

Parterne har desuden aftalt løbende at udvide samarbejdet.

Aftalen er nye toner i forholdet mellem Novo Nordisk og Hims & Hers.

Amerikanerne har været en torn i øjet på Novo, fordi de har produceret kopier af Wegovy.

Det har været lovligt, fordi amerikansk lovgivning ifølge MarketWire har tilladt det, så længe der har været mangel på Wegovy.

Det er der ikke længere, og derfor er det altså i stedet endt med et samarbejde med Novo.

Hims & Hers-aktien steg kort efter offentliggørelsen af nyheden med 31 procent, mens Novo har lagt sig i toppen af C25-feltet med en stigning på 3,6 procent.

Vejret i den grønlandske hovedstad, Nuuk, har haft bremset flere dele af kong Frederiks flere dages besøg i Grønland.

Men tirsdag formiddag lokal tid er det lykkedes kongen at komme til Nuuk.

Omkring klokken 10.15 lokal tid, hvilket er klokken 13.15 dansk tid, landede et af Forsvarets Challenger-fly i Nuuk med kong Frederik og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, om bord.

De to steg ud af flyet og vinkede ved landingsbanen, hvorefter de satte sig i biler og kørte videre.

Kongen stod oprindeligt til at ankomme i Nuuk mandag aften lokal tid. Det blev udskudt på grund af vejrforholdene i og omkring Nuuk.

Derudover har det grønlandske vejr også haft indvirkning på flere dele af det planlagte program.

Oprindeligt skulle kongen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) have besøgt Station Nord i Grønland, hvor Sirius-patruljen hører til.

Det er blevet aflyst, samtidig med at kongens program torsdag og fredag er blevet aflyst. Her skulle han have været afsted med Sirius-patruljen.

Kong Frederik er tirsdag efter landing kørt videre til besøgets første officielle programpunkt.

Klokken 11.30 lokal tid skal han deltage i en fjordtur med frokost, hvorefter han deltager i en traditionel kaffemik i kulturhuset Katuaq.

Programmet slutter tirsdag med en middag i Hans Egedes Hus i Nuuk, hvor den grønlandske regeringschef er vært.

Onsdag besøger kongen Grønlands Universitet. Det var herefter planen, at kongen skulle være rejst til Station Nord, der fyldte en stor del af hele kongens tur.

Men netop det dårlige vejr har været skyld i, at den del af turen er blevet aflyst.

Station Nord er den nordligst bemandede flyveplads i Grønland.

Besøget på Station Nord skulle markere, at det er 75 år siden, at Sirius-patruljen blev etableret. Kong Frederik var i 2000 med på en ekspedition med Sirius-patruljen i fire måneder som kronprins.

Kriminalforsorgen har ansat den person, der skal stå i spidsen for et fængsel i Kosovo, hvor Danmark vil leje fængselspladser til udvisningsdømte.

Det bliver Mads Beyer, der får titlen governor. Han bliver den øverst ansvarlige for driften af fængslet, oplyser Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

Mads Beyer kommer med erfaring fra Udenrigsministeriet og Forsvaret.

Her har han blandt andet opbygget et stort kendskab til Balkan – herunder Kosovo – i rollen som teamleder for EU’s udvidelse og som stabsofficer i Kosovo.

Det er i Gjilan Fængslet, at Danmark vil leje 300 fængselspladser til udlændinge fra tredjelande, som er idømt udvisning i Danmark.

Fængslet er flere gange blevet forsinket. Det forventes, at det kan tages i brug i april 2027.

Planerne om fængslet har været længe undervejs.

I første omgang lød det, at de første udvisningsdømte udlændinge kunne begynde deres afsoning i fængslet i begyndelsen af 2023.

Ifølge Kriminalforsorgen er der med fængslet tale om en “betydelig implementeringsopgave”, som fortsat er i gang.

– Det er en stor og kompleks opgave at etablere og drive et fængsel efter danske standarder og regler i et andet land.

– Jeg er derfor utroligt glad for, at vi nu kan tilføre yderligere ledelseskraft og international erfaring, siger direktør for Kriminalforsorgen Ina Eliasen i pressemeddelelsen.

Fængslet i Kosovo skal drives efter danske standarder, selv om det ligger uden for landets grænser.

Det betyder, at afsoningen, sikkerheden og det danske personales vilkår i fængslet skal ske efter danske regler og standarder. Danmarks internationale forpligtelser skal overholdes.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder det endnu en milepæl, at chefen for fængslet nu er fundet.

– Det er et vigtigt og banebrydende projekt, og med underskrivelsen af samarbejdsaftalen med Kosovo tidligere i år, ansættelsen af en governor og det fortsat gode samarbejde mellem Danmark og Kosovo tages der hele tiden skridt frem mod, at projektet kommer i mål, lyder det.

Bag den danske aftale om at leje fængselspladser i Kosovo står regeringen samt De Konservative, SF og Dansk Folkeparti. Den aftale blev indgået i december 2021.

Den foreløbige vurdering lyder, at det kan udelukkes, at der har fundet et cyberangreb sted mod elnettet i Spanien

Det oplyser den spanske elnetoperatør Red Electrica tirsdag.

På et pressemøde tirsdag siger driftsdirektøren for Red Electrica, Eduardo Prieto, at systemerne var stabile blot minutter før, nedbruddet skete.

Men et produktionsfald i den sydvestlige del af Spanien førte til ustabilitet og i løbet af fem sekunder var forholdene ikke kompatible med systemets kapacitet, hvilket førte til et sammenbrud på forbindelsen til Frankrig.

Det betød, at elnettet på Den Iberiske Halvø blev isoleret og herefter kollapsede.

Red Electrica har identificeret to separate hændelser, hvor produktionen faldt. De er endnu ikke blevet lokaliseret, lyder det.

Eduardo Prieto siger, at det er sandsynligt, at den påvirkede produktion var solenergi, men at det endnu er for tidligt at sige med sikkerhed.

Driftsdirektøren understreger, at systemet tirsdag er stabilt og tilbage i normal drift.

Den portugisiske premierminister, Luis Montenegro, har tidligere sagt, at der umiddelbart ikke var noget, der pegede på et cyberangreb.

Alligevel er der blevet spekuleret i årsagen til det omfattende nedbrud, og den spanske premierminister, Pedro Sánchez, har sagt, at han har talt med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Nedbruddet menes at have påvirket hele Den Iberiske Halvø, hvor der bor næsten 60 millioner mennesker. Det er det mest omfattende nedbrud, som nogensinde er registreret på halvøen.

Tirsdag morgen var strømmen tilbage i både Spanien og Portugal.

Spanien er blandt Europas største producenter af vedvarende energi.

Ifølge data fra Red Electrica kom næsten 59 procent af strømmen på tidspunktet for nedbruddet fra solenergi. Vindenergi leverede omkring 12 procent, mens næsten 11 procent kom fra kernekraft.

Data fra elnetoperatøren viser desuden, at produktionen af solenergi faldt fra 18 gigawatt til 8 gigawatt i løbet af bare fem minutter mellem 12.30 og 12.35 lokal tid.

Reuters

De seneste fire år er antallet af rapporterede fejl i sundhedsvæsenet steget støt.

Således blev der sidste år rapporteret 489.361 såkaldt utilsigtede hændelser. Det er knap 200.000 flere end i 2020.

Det viser en årsberetning om dansk patientsikkerhedsdatabase fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den markante stigning i rapporterede fejl er dog ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, lyder det.

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri kalder den stigende rapportering af utilsigtede hændelser for “positiv” i et skriftligt svar til Ritzau.

– Det store antal rapporteringer er udtryk for, at vi har en kultur i Danmark, hvor vi har fokus på læring, lyder det.

Hun tilføjer dog, at rapportering ikke er nok i sig selv.

– Der skal skabes læring af fejlene, og læringen skal implementeres, så de ikke gentager sig.

361.511 af de knap 490.000 rapporterede fejl sidste år går under kategorien samlerapportering.

Samlerapportering er en forenklet rapporteringsmetode, der kan bruges til at rapportere utilsigtede hændelser.

Det gælder dog kun for hændelser inden for udvalgte områder, og hvor konsekvenserne ikke var eller kunne have været alvorlige eller dødelige.

Det er særligt under samlerapporteringen medicinadministration, der er blevet registreret flest fejl.

– Der er behov for et vedvarende og kontinuerligt fokus på læring af utilsigtede hændelser vedrørende medicinering. Det viser tallene år for år, siger Anette Lykke Petri.

Hun tilføjer, at der er udarbejdet meget læringsmateriale, “men det er vigtigt, at det bliver implementeret i praksis”, skriver hun.

Størstedelen af de utilsigtede hændelser, som ikke indgår under samlerapporteringer, men i stedet er blevet rapporteret individuelt, har haft ingen eller en ukendt konsekvens for borgeren eller patienten.

6010 af de rapporterede utilsigtede hændelser sidste år er blevet vurderet til at kunne have været dødelig for patienten eller borgeren.

Ingen fly afgår fra lufthavnen i Bruxelles tirsdag. Halvdelen af de indkomne flyvninger til lufthavnen bliver aflyst.

Det oplyser Brussels Airport ifølge DPA.

Aflysningerne sker som følge af en national strejke af belgiske fagforeninger.

Protesterne er rettet mod de politiske tiltag, som Belgiens nye regering har planlagt. Tiltagene handler blandt andet om at reducere pensionsbeløbene og hæve pensionsalderen.

Den andenstørste lufthavn i Belgien, Charleroi, som hovedsageligt betjenes af lavprisflyselskaber, har aflyst alle deres indgående og udgående flyvninger.

Togrejser og offentlig transport er også påvirket af arbejdsnedlæggelser i Belgien.

Affaldstjenester og posttjenester forventes også at blive berørt af strejken.

Søtrafikken til Antwerpens havn har været afbrudt siden mandag.

Den belgiske finansminister, Vincent Van Peteghem, skal mandag eftermiddag fremlægge budgetplanerne for 2025.

Det er ifølge DPA socialistiske og kristne fagforeninger, der oprindeligt opfordrede til strejken for at protestere mod budgetforanstaltningerne, som er planlagt af Belgiens højrefløjsregering.

Budgetforanstaltningerne handler om en pensionsreform, tidsbegrænsninger på dagpenge og budgetnedskæringer i offentlige ydelser.

Fra Københavns Lufthavn var der tirsdag planlagt to flyafgange mod Bruxelles, men det ene fly er indtil videre blevet aflyst. Det fremgår endnu ikke, om det andet bliver aflyst senere.

To drenge på seks år var med til at redde deres kammerats liv, da kammeraten faldt livløs om på skolen, mens de tre legede.

De to børnehaveklassedrenge er – sammen med tre voksne – blevet hædret med en dusør for deres hurtige og kompetente hjælp.

Uden den ville den syvårige dreng nok ikke have overlevet.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor dusørceremonien beskrives.

Hændelsen fandt sted 21. marts sidste år på Hedensted Skole, hvor den syvårige kammerat pludseligt dejsede om.

Marlie og Adam på dengang seks år lyttede først til kammeratens hjerte, og så hentede de hjælp.

En voksen ved navn Mette konstaterede, at den syvårige hverken havde puls eller åndedræt, så hun begyndte at udføre hjertelungeredning og råbte samtidig om mere hjælp.

Den bøn om hjælp hørte en mand ved navn Peter, der kom løbende og ringede 112.

De to seksårige drenges hjælp til kammeraten var endnu ikke overstået.

Marlie blev hos kammeraten sammen med Mette og Peter, mens Adam løb hen for at hente deres børnehaveklasselærer ved navn Thomas.

Thomas er foruden lærerjobbet hjerteløber.

Han ilede hen til den livløse dreng og hjalp Mette med hjertelungeredningen.

De fik sat en hjertestarter på drengen og afgivet stød for at få gang i hjertet igen. De blev ved med at udføre hjertelungeredning, til ambulance og paramediciner kom frem og tog over.

Den syvårige dreng overlevede. Og det er ifølge politiet formentlig takket være den hurtige og kompetente hjælp fra Malie, Adam, Mette, Peter og Thomas.

Også andre end de fem er blevet hædret ved ceremonien, der fandt sted mandag, for at have gjort en forskel i et skelsættende øjeblik.

I august hjalp seks borgere end mand, der havde stukket sig selv i halsen i shoppingcentret Bytorv Horsens. Uden den havde manden formentlig ikke overlevet.

I november afværgede en 16-årig dreng et muligt selvmordsforsøg, da han under en køretur på sin knallert så en person sidde på rækværket af en togbro.

– Jeg er her for dig, bror, sagde den 16-årige, der havde stoppet knallerten.

Personen på togbroen har siden fortalt, at det var teenagerens hjælp, der gjorde, at han ikke hoppede ud.

Også i november så to personer, der kom kørende i bil, at der var ild i et hus, og de fik reddet en mor og datter, der sov, ud af boligen.

Den sidste, der blev hædret ved mandagens ceremoni, er en mand, der lagde mærke til en bil med knust baglygte og kontaktede politiet, fordi politiet havde oplyst, at en sådan kunne have betydning i en sag om voldtægt af en 16-årig pige i Vejle.

Det er typisk en politiansat, der har været involveret i en hændelse, som indstiller borgere til en dusør for deres ekstraordinære indsats.

Branden efter en eksplosion i den iranske havn Shahid Rajaee er under kontrol, oplyser iranske myndigheder.

Mindst 70 personer har mistet livet i eksplosionen og den efterfølgende brand.

Iransk stats-tv viser tirsdag direkte billeder fra havnen, hvor man kan se tyk røg, der stiger op fra stablede containere.

Eksplosionen i den kommercielle havn skete lørdag. Siden har brandfolk arbejdet på at få branden under kontrol.

Hossein Zafari, som er talsperson for landets organisation for krisehåndtering, siger til det iranske nyhedsbureau Ilna, at situationen er betydeligt forbedret siden mandag.

Men det vil alligevel potentielt tage omkring 15 til 20 dage, før slukningsarbejdet er helt afsluttet, lyder det.

Ud over de dræbte er over 1000 mennesker ifølge iranske statsmedier blevet kvæstet som følge af eksplosionen og den efterfølgende brand. Der er også sket omfattende skader på havnen, lyder det.

De iranske toldmyndigheder oplyser ifølge det iranske nyhedsbureau Irna, at driften i havnen er tilbage på normalt niveau.

Eksplosionen i havnen var så kraftig, at den ifølge nyhedsbureauet Fars kunne høres og mærkes omkring 50 kilometer væk.

Irans præsident, Masoud Pezeshkian, har kaldt eksplosionen dybt beklagelig og har beordret, at episoden bliver undersøgt.

Lørdag lød det fra Hossein Zafari, talsperson for Irans organisation for krisehåndtering, at det var kemikalier i containere, som var årsag til eksplosionen.

En talsperson for landets regering har imidlertid udtalt, at det endnu ikke er muligt at fastslå den præcise årsag til eksplosionen.

Fra den lokale guvernør, Mohammad Ashouri, lyder det, at der ikke er tale om sabotage.

– De hypoteser og undersøgelser, som er blevet udført undervejs, indikerede, at sabotageteorien mangler grundlag og relevans, sagde han til en statslig tv-station mandag.

Indenrigsminister Eskandar Momeni har sagt til statsligt tv, at eksplosionen blandt andet var forårsaget af “manglende overholdelse af sikkerhedsforanstaltninger og uagtsomhed”.

Et udvalg, som har fået til opgave at undersøge årsagen til eksplosionen, har peget på lignende faktorer som sandsynlige årsager.

AFP

Sveriges 27 minkavlere har alle ansøgt om at afvikle deres bedrifter.

Det skriver det svenske fagblad ATL.

Dermed vil minkavlerne ikke vente på resultaterne af en undersøgelse om et muligt forbud mod pelsdyravl, som den svenske regering satte i gang i marts.

I praksis handler det om minkavl, som er den eneste pelsproduktion i Sverige.

Men erhvervet venter altså ikke på konklusionen. Det afvikler nu sig selv.

Avlere, der nedlægger deres aktiviteter inden 30. juni i år, kan få kompensation fra staten. Det har de 27 opdrættere nu søgt om, skriver ATL ifølge nyhedsbureauet TT.

De, der bliver godkendt, skal deles om 180 millioner svenske kroner, hvilket svarer til omkring 123 millioner danske kroner.

Det vil udløse cirka 4,5 millioner danske kroner til hver avler i gennemsnit.

Det er dog ikke sikkert, at alle 27 avlere bliver godkendt, ligesom kompensationens størrelse også afhænger af antallet af ynglende hunner hos hver enkelt avler, skriver TT.

Der kan være flere grunde til, at en avler får afvist sin ansøgning om støtte. Det kan blandt andet være, hvis virksomheden er i økonomiske vanskeligheder.

Begrundelsen for støtteordningen er blandt andet, at minkopdræt ifølge den svenske landbrugsstyrelse, Jordbruksverket, er forbundet med “udfordringer”.

De svenske myndigheder peger på for eksempel coronapandemien, der på grund af smitterisiko tvang erhvervet til at tage en række forholdsregler.

Desuden henviser Jordbruksverket til, at flere EU-lande har forbudt minkavl. Ifølge styrelsen er “det ikke helt umuligt, at et sådant forbud kan blive aktuelt i hele EU”.

Pelsdyravl har længe været et omdiskuteret emne i flere lande. Blandt andet fordi det kræver, at rovdyr som mink og ræve spærres inde i bure.

I Danmark blev særligt minkavl diskuteret heftigt under coronapandemien.

Her blev landets cirka 1400 minkfarme med mellem 15 og 17 millioner mink ryddet, af frygt for at mutationer af coronavirus kunne true folkesundheden.

Landmændene, der blev ramt, fik tilsammen cirka 29,2 milliarder i kompensation.

Fra 1. januar 2023 har minkavl været tilladt igen, og det har flere benyttet sig af. I begyndelsen af 2025 var 15 minkbesætninger placeret på seks minkfarme i Vestjylland og Nordjylland med tilsammen 43.000 mink.

Faldende indtjening betyder, at bilproducenten Volvo Cars vil gennemføre en større spareplan.

Planen skal sammenlagt reducere omkostninger for 18 milliarder svenske kroner – svarende til lidt mere end 12 milliarder danske kroner.

Meldingen kommer tirsdag morgen i forbindelse med regnskabet for første kvartal, der viser et driftsoverskud på 1,9 milliarder svenske kroner.

Det er mere end en halvering af det tilsvarende resultat i samme periode sidste år på 4,7 milliarder.

Omsætningen faldt fra 93,9 milliarder svenske kroner til 82,9 milliarder.

Besparelserne kommer blandt andet til at betyde fyringer blandt de mere end 42.000 ansatte, men detaljerne er endnu ikke helt på plads.

Det står dog klart, at selskabet også kommer til at drosle ned for sine investeringer.

Volvo Cars, der for en stor dels vedkommende ejes af kinesiske Geely Holding, har desuden en handlingsplan klar, når det gælder toldkrigen mellem USA og resten af verden.

Bilproducenten vil på sigt producere flere biler i USA i stedet for at eksportere dem til amerikanerne for på den måde så vidt muligt at undgå ekstratold.

– I USA vil Volvo Cars klarlægge produktudbuddet, som er nødvendigt for at skabe salgsvækst og som bedst udnytter produktionskapaciteten ved at producere bilerne der, hvor de sælges, hedder det i regnskabsmeddelelsen.

Den uafklarede situation omkring de amerikanske toldsatser betyder dog, at selskabet har suspenderet sine prognoser for 2025 og 2026, fordi der er for mange usikkerheder.

Investorerne tager ikke specielt godt imod spareplanen og regnskabstallene.

Tirsdag formiddag handles aktien ni procent lavere end ved børslukning mandag.

TT

Søndag markeres 80-året for Danmarks befrielse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og kongeparret samt dronning Margrethe og andre spidser deltager ved et arrangement i Mindelunden i Ryvangen i København.

Det fremgår tirsdag af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

– Fred og frihed har en pris. Demokrati kræver handling. Det er 4. maj et vidnesbyrd på. I 80 år har aftenen været vigtig for os danskere. I år har markeringen en særlig klang, siger statsminister Mette Frederiksen.

Det er uvist, hvad hun henviser til, men det kan være Ruslands aggression og angreb mod Ukraine for tre år siden, hvor russerne gik fuldtonet ind i nabolandet efter at have annekteret Krim-halvøen i 2014.

Danmarks befrielse markeres i Mindelunden, hvor modstandsfolk blev henrettet og begravet under Anden Verdenskrig.

Danmark var besat frem til 1945 – Bornholm dog frem til april 1946 – og 4. maj markeres stadig i Danmark.

For 80 år siden blev de forhadte mørklægningsgardiner flået ned i folks hjem, og siden har mange sat lys i vinduerne som en markering.

– Lad os aldrig glemme de modige mænd og kvinder, der kæmpede for det, de havde kært. Lad os aldrig miste troen på fællesskabets styrke. Og lad os igen i år sætte lys i vinduerne i mindet om, at vi kan overvinde selv de mørkeste tider, siger Mette Frederiksen.

Kardinal Angelo Becciu, som er dømt for underslæb og bedrageri, vil ikke tage del i det konklave, hvor der skal vælges en ny pave.

Det siger Becciu i en udtalelse.

Angelo Becciu er den højest placerede person i den katolske kirke, der er blevet dømt af Vatikanets straffedomstol.

Domstolen idømte ham en fængselsstraf på fem et halvt års fængsel i december 2023 for økonomiske forbrydelser.

Sagen handlede om købet af en luksusejendom i London, som endte med at koste Vatikanet dyrt. Becciu har nægtet sig skyldig, og han er ifølge Reuters løsladt, mens man afventer en ankesag.

Han har tidligere været rådgiver for pave Frans, og Becciu blev selv tidligere anset som en mulig kandidat til posten som pave.

Den nu afdøde pave Frans fyrede Becciu i 2020 og anklagede ham for underslæb. Pave Frans lod ham beholde sin kirkelige titel, men fratog ham “rettigheder forbundet med kardinalskabet”, lød det dengang fra Vatikanet.

Det har skabt tvivl om, hvorvidt Becciu fortsat havde ret til at deltage i konklavet for at stemme på en ny pave.

– Jeg har besluttet at følge, lige som jeg altid har gjort, pave Frans’ vilje og ikke tage del i konklavet, mens jeg fortsat er overbevist om min uskyld, siger Becciu i udtalelsen.

Pave Frans døde 21. april.

Kardinaler fra hele verden skal vælge hans efterfølger i et konklave, som afholdes for lukkede døre. Konklavet begynder 7. maj, og det varer, indtil der er det nødvendige flertal for en ny pave.

En pave skal vælges med et flertal på to tredjedele plus en.

Kun kardinaler under 80 år har stemmeret under konklavet. Der er 252 kardinaler fra hele verden, men kun 136 af dem må stemme.

Under konklavet afgiver kardinalerne deres stemmer på kort.

Hvis der ikke er det nødvendige flertal, bliver valgkortene brændt i en ovn sammen med et kemikalie, der frembringer sort røg.

Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der laver hvid røg.

Røgen sendes op gennem en skorsten i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Reuters