Seneste nyheder

Flere amerikanske delstater med republikanske guvernører i spidsen vil sende hundredvis af soldater fra Nationalgarden til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det sker på anmodning fra landets præsident, Donald Trump, som mener, at der er udbredte problemer med voldelig kriminalitet i Washington. Han har sagt, at byens egen ledelse ikke selv har formået at bekæmpe kriminaliteten.

Delstaten West Virginias republikanske guvernør Patrick Morriseys kontor siger i en udtalelse, at Morrisey vil sende 300 til 400 soldater fra Nationalgarden til Washington D.C.

Det sker som et udtryk for støtte til den offentlige sikkerhed og til regionalt samarbejde, lyder det i udtalelsen.

Her fremgår det desuden, at Morrisey også vil støtte Trumps indsats i Washington D.C. med særligt udstyr og specialtræning af soldater.

I delstaten South Carolina har den republikanske guvernør Henry McMaster reageret på anmodningen fra Det Hvide Hus ved at erklære, at 200 af soldaterne fra Nationalgarden i hans delstat vil blive sendt til forbundshovedstaden.

Ifølge AP siger desuden Ohios republikanske guvernør, Mike DeWine, at han vil sende 150 soldater afsted i løbet af de kommende dage.

Det er knap en uge siden, at Trump på et pressemøde fortalte, at han havde besluttet at indsætte Nationalgarden i i Washington D.C. for at bekæmpe kriminalitet i storbyen.

Data fra USA’s justitsministerium har ifølge Reuters dog vist, at omfanget af kriminalitet i storbyen i 2024 ramte sit laveste niveau i 30 år.

Nationalgarden kan indsættes i en lang række situationer – herunder naturkatastrofer og militære operationer i og uden for USA.

Præsidenten har vide beføjelser over Washington D.C.’s 2700 medlemmer af Nationalgarden, i modsætning til i delstaterne hvor guvernørerne typisk har magten til at aktivere soldaterne.

En embedsmand fra Det Hvide Hus sagde lørdag, at flere soldater fra Nationalgarden ville blive sendt til forbundshovedstaden.

Begrundelsen lød, at det sker for at beskytte bygninger og andet, der tilhører staten, skabe et trygt miljø for byens betjente og for at have en synlig tilstedeværelse, der kan afskrække folk fra at begå kriminalitet.

Indbyggere i Gaza vil fra søndag begynde at få udleveret telte og andet udstyr.

Det sker af hensyn til deres sikkerhed, inden de skal flyttes til den sydlige del af Gaza, siger Avichay Adraee, som er talsperson for Israels militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen fra militæret kommer, efter at Israel har varslet en ny offensiv, som skal sikre kontrol over den nordlige del af Gaza-striben.

Militæret oplyser, at udstyret vil blive transporteret via Kerem Shalom-overgangen i det sydlige Gaza. Her vil det blive fragtet ind i Gaza af FN og andre internationale organisationer, efter at det er blevet tjekket af medarbejdere i Israels forsvarsministerium.

IDF afviser ifølge Reuters at udtale sig om, præcis hvem teltene og udstyret er beregnet til. Det står derfor ikke klart, om det gælder hele Gaza Bys befolkning på omkring en million mennesker.

Militæret afviser også at svare på, hvorvidt palæstinenserne, der skal flyttes til det sydlige Gaza, skal til Rafah, som deler grænse med Egypten.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Israels mål med offensiven ikke at “besætte” Gaza, men at “befri” Gaza.

Planen om den israelske offensiv blev offentligt kendt for lidt over en uge siden.

Netanyahu siger, at de palæstinensere, der er i Gaza By, vil blive flyttet til såkaldte sikre zoner, før den nye offensiv bliver sat i gang.

Han har tidligere sagt, at der her vil være, hvad han betegner som masser af mad, sikkerhed og lægehjælp.

Både palæstinensiske embedsmænd og embedsmænd i FN har dog sagt, at der ikke er noget sted i Gaza-striben – heller ikke i den sydlige del – som er sikkert for indbyggerne.

Ifølge Reuters sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, lørdag, at planerne for den nye offensiv stadig er ved at blive udarbejdet.

Orkanen Erin er blevet nedjusteret til en kategori 3-orkan, da vindstyrken er begyndt at aftage en smule.

Det oplyser USA’s Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Natten til søndag lød meldingen, at orkanen var nået op på en maksimal vindstyrke på godt 72 meter i sekundet og blev opjusteret til en kategori 5-orkan.

Søndag morgen lyder det nu, at orkanen er cirka 530 kilometer sydøst for Grand Turk Island med vindstyrker på op til 205 kilometer i timen.

Mellem søndag nat og mandag er forventningen, at Erin vil passere øst om Turks- og Caicosøerne samt det sydøstlige Bahamas ifølge NHC. Den ventes ikke at ramme det amerikanske fastland.

Fredag blev Erin blot betegnet som en tropisk storm.

Orkanen tiltog dog i styrke fra godt 44 meter i sekundet tidligt lørdag morgen til 72 meter i sekundet natten til søndag, siger Mike Brennan, der er direktør for NHC, til BBC.

– Efterdønninger fra Erin vil begynde at påvirke de nordlige Leeward Islands, Jomfruøerne og Puerto Rico i løbet af weekenden, skriver NHC.

De vil sprede sig til Bahamas, Bermuda og USA’s østkyst i løbet af den kommende uge, lyder det videre.

Bahamas leverer nogle meteorologiske vejrtjenester til Turks- og Caicosøerne og har udsendt et varsel om tropisk storm for de britiske øer mod sydøst. Øerne har været styret af Storbritannien siden 1700-tallet.

Som følge af Erin er der øget risiko for skovbrande, hvis de stærke, tørre vinde puster til flammer fra menneskeskabte bål eller lignende.

Forsikringsselskabet Twelve Securis meldte dog ifølge Reuters ud fredag, at Erin ventes at forblive i behørig afstand til kysten, og at den amerikanske østkyst dermed vil blive skånet for store påvirkninger.

Reuters

Det er ikke gået de israelske mediers næse forbi, at statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig udtalte sig om sit syn på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Både Times of Israel, Haaretz og The Jerusalem Post har lørdag således beskrevet et interview med statsministeren, som Jyllands-Posten offentliggjorde fredag.

Til Jyllands-Posten sagde statsministeren, at Netanyahu nu er et problem i sig selv. Netop det citat har de tre israelske aviser brugt i deres overskrifter om interviewet.

Mette Frederiksen mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister, men hun understregede over for Jyllands-Posten også, at det er et anliggende for Israels befolkning.

– Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, lød det.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.

Mette Frederiksen har lørdag også delt et opslag på Facebook, hvor hun ligeledes deler sit perspektiv på situationen i Gaza og på den israelske regering.

Dette har de israelske medier også bidt mærke i, og The Jerusalem Post citerer herfra blandt andet Frederiksen for hendes holdninger til en palæstinensisk stat.

Statsministeren skriver, at Danmark er tilhænger af en palæstinensisk stat, og at det hele tiden har været en del af den to-statsløsning, der betragtes som vejen frem.

For nuværende mener hun dog, at man i stedet skal øge presset på både Israel og den militante bevægelse Hamas.

– At anerkende Palæstina her og nu kommer ikke til at hjælpe de tusindvis af børn, som lige nu kæmper for deres overlevelse. Uanset hvor meget man end måtte ønske det, lyder det i Facebook-opslaget.

Israel ventes søndag at blive ramt af en omfattende strejke, som er planlagt i protest mod landets krig i Gaza.

Strejken støttes af en række lokale myndigheder, universiteter, virksomheder og fagforeninger, skriver mediet Times of Israel.

Bag strejken står blandt andre familiemedlemmer til israelske gidsler, der holdes fanget af den militante bevægelse Hamas i Gaza.

– Vi er færdige med at vente på, at Netanyahu stopper krigen, når det er politisk belejligt for ham, siger Einav Zangauker, der er mor til et af de israelske gidsler i Hamas’ varetægt.

Hun taler under en demonstration lørdag aften i storbyen Tel Aviv og henviser til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Vi vil have ro, sikkerhed, en fremtid og en afslutning på krigen, siger hun ifølge Times of Israel.

En anden, der opfordrer israelerne til at blive hjemme fra arbejde og skole søndag, er Itzik Horn. Han har – ligesom Einav Zangauker – en søn, der har været holdt fanget af Hamas i snart to år.

– Det er ikke bare en dag, hvor man kan vise empati med gidslernes familier, men en civil demonstration for at beskytte staten Israels moralske karakter, siger Itzik Horn, da han taler ved demonstrationen i Tel Aviv.

Ifølge Times of Israel er der 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel – både døde og levende.

Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.

Lørdag aften har Israels premierministerkontor ifølge Times of Israel udsendt en udtalelse, hvor det skriver, at en kommende aftale med Hamas skal føre til frigivelsen af alle tilbageværende israelske gidsler på én gang.

Derudover kræver Israel, at Hamas afgiver deres våben, at Gaza bliver demilitariseret, at Israel beholder kontrollen over Gazas grænser, og at der etableres et nyt styre i Gaza, som hverken udgøres af Hamas eller Det Palæstinensiske Selvstyre.

To mænd på henholdsvis 48 og 31 år er på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv ved Kongelysvej i Hornbæk.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.

– De er kørt på akutklinikken, og der blev sendt en patrulje med derned. Men de er ikke svært tilskadekomne, for det var overfladiske skader, siger han.

Politiet fik anmeldelsen 18.55. Det var umiddelbart en af mændene selv, der ringede ind og anmeldte episoden.

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

– Vi skal lige nu igennem en masse efterforskningsskridt, før vi kan finde ud af, hvor vi ender henne. Nu ser vi de spor, som vi har fra gerningsstedet, igennem, så vi kan finde frem til gerningsmændene, siger Henrik Thelin.

Politiets hypotese er, at mændene blev stukket, mens de sad i en bil. Der er ingen formodning om, at hændelsen skulle være banderelateret.

– Det har vi i hvert fald ingen viden om, siger vagtchefen.

Tidligere på aftenen lød det fra Nordsjællands Politi, at man til stede på gerningsstedet i forbindelse med knivstikkeriet.

Her lød det, at man arbejdede med de forurettede i eftersøgningen af mistænkte.

En 15-årig dreng er i stabil tilstand efter at være blevet stukket med kniv ved Bellevue Strand i Klampenborg lørdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Thelin.

– Det ser ud til, at han blev stukket i benet. Han er ikke alvorligt tilskadekommen.

– Vores hypotese er, at det er noget tidligere ballade og uoverensstemmelse, hvor de så efterfølgende har opsøgt hinanden, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i forbindelse med et slagsmål mellem omkring 20 personer klokken 18.41.

Efterfølgende foretog politiet anholdelse af to mænd på henholdsvis 31 og 18 år.

– Når man har anvendt genstande i forbindelse med vold, bliver man som udgangspunkt sigtet for kvalificeret vold, siger Henrik Thelin.

Det er det, som den 31-årige er blevet sigtet for, men vagtchefen kan endnu ikke svare på, hvad den 18-årige sigtes for.

– Vi er ved at finde ud af, hvad hans rolle har været i slagsmålet, siger han.

Politiet efterforsker nu sagen.

– Vi har nogle gode spor derudefra, og nu skal vi have stykket sammen, hvad der er sket dernede, og hvad vi kan rejse af sigtelser ud fra efterforskningen.

Vagtchefen kan ikke svare på, om de involverede var kendt af politiet i forvejen. Politiet formoder ikke, at hændelsen er banderelateret.

Tidligere lød det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi, at politiet var massivt til stede ved Bellevue Strand i Klampenborg i forbindelse med knivstikkeriet.

– Der var et større slagsmål derude med omkring 20 personer, og da vi så kom frem, var der en, der var blevet stukket, lød det.

Her lød det, at politiet mente at have fået fat i gerningsmanden bag knivstikkeriet, og at politiet ikke havde i sinde at foretage flere anholdelser.

En 47-årig mand fra Liverpool er blevet anholdt som følge af racistiske tilråb mod Bournemouth-spilleren Antoine Semenyo.

Det siger Merseyside Politi ifølge Sky Sports.

De racistiske tilråb var ifølge Premier League skyld i afbrydelsen af fredagens kamp mellem Liverpool og Bournemouth, som blev spillet på Anfield i Liverpool.

Det var udeholdets Antoine Semenyo, som angiveligt var mål for racistiske tilråb fra en person på tribunen.

Semenyo rapporterede undervejs til en dommer, at han blev krænket af en tilskuer.

I 28. minut blev kampen afbrudt som følge af tilråbene fra den 47-årige mand.

Manden blev efterfølgende bortvist fra Anfield.

Manden kommer ifølge Sky Sports fra Liverpool. Lørdag blev han anholdt for racistiske tilråb i offentligheden.

Hændelsen bliver stærkt fordømt af begge klubber og holdenes spillere, men frustrationen råder alligevel i Bournemouth.

– Vi har diskuteret det med Premier League, og de tager det seriøst. Jeg ved ikke, hvad vi mere kan gøre. Vi har råbt op om det så længe, men ingen fatter det, siger Adam Smith, anfører i Bournemouth, ifølge AFP med henvisning til diverse kampagner.

Semenyo blev derudover udsat for racistiske kommentarer på det sociale medie Instagram fredag aften efter kampen.

Den 25-årige fodboldspiller delte nogle af kommentarerne på sin egen profil med teksten “hvornår stopper det?”.

Semenyo leverede to mål i kampen mod Liverpool og var dermed en nøglespiller for udebaneholdet, der tabte 2-4.

Næste skridt i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine er nødt til at involvere Ukraine selv. Erfaringen har nemlig vist, at man ikke kan stole på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Sådan lyder det fra de nordiske og baltiske lande i en fælles udtalelse, som Statsministeriet har offentliggjort på det sociale medie X.

– Kun Ukraine kan træffe beslutninger vedrørende dets fremtid. Ingen beslutninger om Ukraine uden Ukraine, og ingen beslutninger om Europa uden Europa, skriver landene fra sammenslutningen Nordic-Baltic 8.

Sammenslutningen består af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen.

– Erfaringen har vist, at man ikke kan stole på Putin. I sidste ende er det Ruslands ansvar at afslutte dets grove brud på international lov.

– Ruslands aggression og imperialistiske ambitioner er den grundlæggende årsag til denne krig, skriver landene.

Udtalelsen er offentliggjort dagen efter, at Putin mødtes med USA’s præsident, Donald Trump, på en militærbase i den amerikanske delstat Alaska.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltog ikke i mødet.

Trump og Putin fortalte efterfølgende om deres møde på et pressemøde. Ifølge USA’s præsident var de enige om mange punkter, men ingen af de to præsidenter fortalte konkret, hvad de nåede frem til på mødet.

– Det kræver en våbenhvile og troværdige sikkerhedsgarantier, hvis en retfærdig og varig fred skal kunne opnås.

– En fredsaftale kræver faste og konkrete forpligtelser fra de transatlantiske partnere om at sikre Ukraine mod ethvert fremtidigt angreb, skriver de nordeuropæiske og baltiske lande.

De understreger, at Rusland ikke kan nedlægge veto mod, at Ukraine på et tidspunkt bliver medlem af EU eller forsvarsalliancen Nato.

I udtalelsen opfordrer landene desuden Rusland til straks at sende børn, der er blevet bortført fra besatte områder i Ukraine, tilbage til deres hjemland. Ukrainske krigsfanger og civile fanger skal ligeledes sendes tilbage.

Danmark, de øvrige nordiske lande og de baltiske lande understreger, at de vil fortsætte med at sende våben til Ukraine og “styrke Europas forsvar for at hindre yderligere russisk aggression”.

Sanktionerne mod Rusland fortsætter også.

– Så længe Rusland fortsætter sine mange drab, vil vi fortsætte med at øge sanktionerne og generelt økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi, skriver landene.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, vil spare 864 millioner kroner over de næste fire år.

Det skriver naalakkersuisoq (minister, red.) for finanser, Múte B. Egede (IA), i en pressemeddelelse.

– Grønland er på vej ind i en økonomisk krise. Og det er ikke bare ord – det er virkeligheden.

– Det har ikke været nemt. Men det er nødvendigt, hvis vi vil undgå, at landskassen er tom om få år. Vi har ikke længere råd til at bruge flere penge, end vi har, lyder det.

Ifølge Múte B. Egede vil man finde pengene gennem besparelser og nye indtægter.

Man har blandt andet afsat penge til nye skatterevisorer, der skal have fokus på skattekontrol og bekæmpelse af kriminel økonomisk hvidvask.

– Og vi skærper reglerne for jobydelse: Fremover kan man få reduceret ydelsen mærkbart, hvis man uden grund nægter anvist arbejde.

– For velfærd bygger på fællesskab – og fællesskab forudsætter, at alle bidrager, hvis de kan og er raske, lyder det.

Det understreges i pressemeddelelsen, at man har forsøgt at skåne sundhedsområdet “mest muligt”.

Spareplanen forventes at indbringe et mindre overskud på knap 51 millioner kroner.

Múte B. Egede nævner desuden, at man i løbet af efteråret vil gå i gang med en række reformer, der skal sikre Grønland til fremtiden.

Her vil man blandt andet se på indretningen af pensionssystemet.

Tidligere i august meldte Naalakkersuisut ud, at man ønsker at suspendere en regel om obligatorisk pensionsordning.

– Lovforslaget vil betyde, at den nuværende ordning, hvor uopfyldte opsparingsforpligtelser kan opkræves via forhøjelse af trækprocenten på borgernes skattekort, bliver suspenderet i 2026 og 2027, skrev Naalakkersuisut i en pressemeddelelse ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.

Man vil ifølge mediet fremlægge forslaget til en lovændring om obligatorisk pensionsordning ved efterårssamlingen.

Meldingen kom, efter at regeringen i Grønland meddelte, at den nedsatte en ekspertgruppe, som skal komme med en plan for fremtidens pension, fordi der ventes færre unge og flere ældre, hvilket vil presse økonomien markant.

Regeringen udfordres af, at befolkningstallet står til at falde mere end hidtil antaget, og at arbejdsstyrken bliver mindre.

Ekspertgruppen forventes at præsentere anbefalinger til en pensionsreform senest i 2026.

Novo Nordisk bekræfter i en skriftlig kommentar, at der lørdag udbrød brand på en af selskabets byggepladser i Hillerød.

Ifølge medicinalgiganten var der tale om en mindre brand, der opstod i noget emballage til byggematerialer, der lå i en lagerbygning.

– Ingen personer er kommet til skade, og alle var hurtigt ude af bygningen, lyder det.

Det oplyses, at brandvæsnet har slukket branden, og at det lørdag eftermiddag har forladt stedet.

Omkring klokken 14.00 lød det, at brandvæsnet var massivt til stede ved Brennumparken 25.

Det oplyste vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Peter Ørnbo, til TV 2.

Ifølge mediet var der ikke tale om noget voldsomt, og der var ingen tydelige flammer.

Man valgte dog at sende røgdykkere ind i bygningen for at undersøge røgudviklingen i Novo Nordisk-bygningen.

Mandskab fra tre brandstationer var til stede ved lagerbygningen, men den ene station blev hurtigt sendt hjem igen, skriver TV 2.

Rasmus Højgaard sluttede lørdagens runde ved Danish Golf Championship på en foreløbig førsteplads efter en lidt mere slidsom dag.

Efter at have ligget nummer to det meste af runden lavede Højgaard en birdie på næstsidste hul og tog igen føringen.

Den danske golfspiller overhalede Marco Penge, der ellers havde ligget nummer et det meste af dagen.

– Vinden var drilsk derude i dag (lørdag, red.). Min tålmodighed blev testet, siger han til Viaplay efter runden.

Undervejs nåede Rasmus Højgaard at smide sin føring væk til englænderen Marco Penge, der indtager andenpladsen blot et slag bag Rasmus Højgaard.

Penge nåede ellers at lave tre birdies i løbet af de første ni huller, men det var ikke nok til at tage føringen efter de 18 huller.

Der er udsigt til en spændende runde søndag, hvor turneringen ved Furesø i Nordsjælland afgøres. Og den vil Rasmus Højgaard gerne vinde.

– Det vil være fedt, hvis jeg kan stå med trofæet i morgen (søndag, red.). Jeg skal være i stand til at håndtere de drilske situationer, hvis jeg skal vinde, siger han.

Rasmus Højgaard har efter lørdagens runde en score på 13 slag under par. Marco Penge ligger i 12 slag under par.

Højgaards landsmand Niklas Nørgaard havde også en hård start på runden. Da han indledte den, lå han på en delt fjerdeplads, men som runden skred frem, faldt han længere tilbage.

Nørgaard formåede alligevel at lave et par birdies i træk, og han rykkede undervejs op på en sjetteplads.

Hans score lyder på otte slag under par, når han begynder turneringens finalerunde.

Torsdag og fredag deltog over 150 spillere fra forskellige lande i turneringen, men lørdag var over halvdelen sorteret fra.

Således er det kun den bedste halvdel af spillerne, der kæmper om den samlede pengepræmie på 18 millioner kroner ved Danish Golf Championship.

Efter topmødet mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er der lagt op til, at Ukraine skal afgive territorie i den østlige del af landet til gengæld for en afslutning af krigen.

Det skriver de amerikanske aviser Financial Times og The New York Times.

Putin krævede på mødet, at Ukraine afstår den østlige region Donetsk som en betingelse for, at krigen kan slutte, fortæller fire anonyme kilder med indsigt i mødet til Financial Times.

Til gengæld vil Putin angiveligt gå med til at fastfryse frontlinjen i regionerne Kherson og Zaporizjzja.

New York Times skriver, at Trump efter mødet med Putin har fortalt de europæiske ledere, at han tror, der kan opnås en hurtig fredsaftale, hvis Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, går med til at afstå land.

Konkret har Trump sagt, at Zelenskyj vil skulle afstå hele Donbas-regionen til Rusland. Det gælder også dele af Donbas, som endnu ikke er besat af Rusland.

Oplysningen har New York Times fra to højtstående europæiske embedsmænd, som er blevet orienteret om Trumps opkald til europæiske ledere.

Cykelrytter Mads Pedersen har netop afsluttet PostNord Danmark Rundt, hvor han sejrede på tre ud af fem etaper og endte som suveræn samlet vinder.

Men det afholder ham ikke fra at drømme om endnu mere i løbet på dansk grund.

Kort tid efter Mads Pedersen krydsede målstregen lagde han ikke skjul på, at han har flere ambitioner på egne vegne i det danske etapeløb, inden karrieren på et tidspunkt slutter.

– Det betyder rigtig meget at vinde løbet, og forhåbentlig kan jeg nå at tage en mere, inden jeg stopper, siger han til DR.

Grand touren Vuelta a España ligger lige rundt om hjørnet og venter, og sejren i PostNord Danmark Rundt betyder ifølge Mads Pedersen også noget for det spanske løb, som begynder 23. august.

– Jeg skal ikke klage. Formen er rigtig god. Og nu er generalprøven gået rigtig godt, så jeg tror, vi er klar til Spanien Rundt, lyder det fra eksverdensmesteren til DR.

Mads Pedersen beskrev i samme ombæring den seneste uge som “helt vild”. Hans hold Lidl-Trek tog den samlede sejr og har domineret den danske rundtur. Holdet vandt fire ud af fem etaper i løbet.

Den sidste etape, der sluttede i Silkeborg, havde også stor betydning for veteranen Jakob Fuglsang, som kørte sit sidste professionelle løb på lørdagens etape.

Han modtog stor hyldest fra de jublende tilskuere, da han kørte over målstregen.

Jakob Fuglsang er én af kun to danske ryttere, som har vundet to af cykelsportens monumenter.

Derudover tæller den danske legendes CV blandt andet også en sølvmedalje i linjeløbet ved OL i 2016 i Rio og to samlede sejre i Critérium du Dauphiné.

Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen, der afgik ved døden søndag, skal begraves fredag den 22. august i Jesuskirken i Valby.

Det skriver hans familie i et opslag på Facebook.

– Familien beder om forståelse for, at dette er en privat højtidelighed, og at medierne derfor undlader at rapportere derfra, skriver familien i opslaget.

Familien skriver, at hans nærmeste venner og bekendte er velkomne.

Peter Lund Madsen, der blev 65 år, var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Peter Lund Madsen specialiserede sig som læge i hjernen og fik blandt andet en doktorgrad for sine studier af hjernens blodomløb og forandringer ved forskellige bevidsthedsniveauer.

Han blev vært for tv-programmet “Hjerne-Madsen” i 1998 og blev kendt for at kunne formidle ofte svært tilgængelige videnskabelige emner på en letforståelig og underholdende måde.

Han har siden også lavet både radio og teater om videnskabelige emner, og ofte skete det i selskab med broren, Anders Lund Madsen.

Peter Lund Madsen var blandt andet vært på det ugentlige P1-program “Hjernekassen”. Det blev sendt for første gang i 2023, og der er lavet over 500 episoder. DR har valgt at lukke programmet efter hans død.

Han har gennem årene modtaget en række priser – både inden for videnskab og i sit virke som formidler.

I 2005 modtog han DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen for sin “medrivende og engagerende formidling”.

Han efterlader sig hustruen Rinette Lund Madsen og deres to voksne sønner.

København prydes lørdag af regnbueflag, glitter og højt humør, når Copenhagen Pride-paraden ruller gennem byen.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og minister for ligestilling Magnus Heunicke (S) lagde vejen forbi festlighederne.

Det viser billeder fra Copenhagen Prides Instagram-profil.

De to politikere mødte op ved Frederiksberg Rådhus, hvor paraden startede klokken 13.

Mette Frederiksen deltog også ved paraden sidste år, mens den daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V) ikke deltog.

Ministeren blev væk på baggrund af, at Copenhagen Pride i marts 2024 meldte ud, at alle sponsorer ville blive spurgt ind til deres “interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina”.

Udmeldingen blev genstand for massiv kritik og fik en række store sponsorer til at trække sin økonomiske støtte. Det gælder blandt andet Mærsk, Google og Novo Nordisk.

Sponsorflugten endte med at give Copenhagen Pride et underskud på 1,7 millioner kroner.

Det viser en aktindsigt, som Ritzau har fået hos Københavns Kommune.

Copenhagen Pride havde budgetteret med 8,5 millioner kroner i sponsorindtægter. Støtten fra samarbejdspartnere endte dog noget lavere på 4,4 millioner kroner, viser regnskabet.

Ifølge Benjamin Hansen, der er forperson for organisationen, er nogle af de partnere, der trak sig sidste år, vendt tilbage i 2025.

Det siger han i et interview med Berlingske. Han oplyser ikke nærmere, hvilke partnere det drejer sig om.

Desuden skulle antallet af deltagere til ugens aktiviteter være “super”.

Af Københavns Politi blev det estimeret, at 15.000 deltog i den traditionsrige parade i 2024, mens estimatet for 2023 lød på 35.000.

Og lørdag lyder skønnet fra politikredsen, at omkring 20.000 har deltaget i optoget.

Det oplyses desuden, at paraden indtil videre er forløbet fredeligt uden problemer.

Paraden starter ved Frederiksberg Rådhus og bevæger sig langs Frederiksberg Allé og Vesterbrogade ind til Rådhuspladsen, der er endestationen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) rejser mandag til Grønland for at mødes med minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt i hovedstaden, Nuuk.

Deres samtale vil omhandle den geopolitiske udvikling i Arktis og Nordatlanten samt et styrket samarbejde med allierede.

Her skal de blandt andet mødes med den tyske viceforsvarsminister, Nils Schmid. De tre parter vil holde et kort pressemøde grønlandsk tid klokken 14.35 på inspektionsskibet Triton.

For nylig tabte Vivian Motzfeldt et kampvalg i det socialdemokratiske parti Siumut til Aleqa Hammond, som partiet ellers tidligere har ekskluderet for at misbruge midler.

Aleqa Hammond har sagt, at Grønlands regering kan fortsætte, men da hun ikke er minister, er der usikkerhed om, hvorvidt den nye formand på et tidspunkt vil kræve at blive det.

Forløbet fik ifølge Ritzaus oplysninger betydning for en forsvarsaftale i juli om at samle militære skibe. Aftalen blev mindre end ventet på grund af usikkerheden, og dermed blev der ikke truffet aftale om at bygge arktiske skibe.

Flere europæiske ledere har eller ventes at besøge Grønland, som har fået verdens opmærksomhed rettet mod sig.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har planer om at besøge Grønland sammen med Troels Lund Poulsen til september.

I juni indtrådte Danmark i et partnerskab med Tyskland, Canada og Norge om maritim sikkerhed i Nordatlanten.

Tidligere i juni besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, også Grønland.

Den internationale opmærksomhed kommer, i kølvandet på at den amerikanske præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtrykt sin interesse for at få kontrol med Grønland.

Tidligere i år var USA’s vicepræsident, J.D. Vance, også på et kort besøg på den amerikanske militærbase Pituffik, som ligger i Grønland.

Både Grønland og Danmark har blankt afvist, at USA kan få kontrol med Grønland.

Europæiske ledere vil fortsætte med at styrke sanktioner, indtil der er en retfærdig og varig fred.

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra ledere af Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien, Finland, Polen, samt EU-præsident António Costa og formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen.

– Vi vil fortætte med at styrke sanktioner og brede økonomiske tiltag for at lægge pres på Ruslands krigsøkonomi indtil der er en retfærdig og varig fred, lyder det.

De europæiske ledere byder samtidig den amerikanske præsident Donald Trumps bestræbelser på at stoppe krigen velkommen.

Det understreges desuden, at Ukraine har brug for sikkerhedsgarantier for at kunne forsvare landets suverænitet og grænser.

– Det vil være op til Ukraine at tage beslutninger om dets territorium. Internationale grænser må ikke ændres ved magt, lyder det.

Trump sagde forud for mødet fredag, at han er villig til at bidrage til sikkerhedsgarantier for Ukraine.

– Det bliver ikke i form af Nato. Der er nogle ting, der bare ikke kommer til at ske, sagde præsidenten ifølge CNN om bord på Air Force One.

To kilder med kendskab til sagen siger til Reuters, at Trump og europæiske ledere i en telefonsamtale lørdag har diskuteret sikkerhedsgarantier for Ukraine uden for Nato-regi men i lighed med Natos artikel 5.

Artikel 5 kaldes også for Natos musketered. Her forpligter medlemmerne af Nato sig på at forsvare ethvert land i alliancen, der måtte blive angrebet.

I et opslag på X understreger Zelenskyj, at der er brug for ægte og varig fred og ikke blot “endnu en pause mellem russiske invasioner”.

Zelenskyj har sagt til Donald Trump, at sanktioner mod Rusland bør blive styrket, hvis der ikke bliver et trilateralt møde, eller hvis Rusland forsøger at undgå at ende krigen.

– Sikkerhed skal garanteres pålideligt og på lang sigt med inddragelse af både Europa og USA, skriver den ukrainske præsident.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er noget bekymret ovenpå de seneste timer.

Det siger hun lørdag under en kort presseseance i Statsministeriet efter fredagens topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Jeg har kunnet konstatere, at russerne har fortsat med at angribe, imens man har siddet til møde. Det kan ikke læses som andet, end at de har tænkt sig at fortsætte konflikten og angribe ind i Europa på den ene eller anden måde, siger hun.

Ifølge den amerikanske præsident blev det besluttet på topmødet at gå efter at lave en fredsaftale frem for en våbenhvile.

Mette Frederiksen frygter, at Rusland vil bruge en eventuel pause i kamphandlingerne i Ukraine til at komme stærkere tilbage.

Trods Trumps forsøg på en fredsaftale, tror statsministeren ikke på, at Putin ønsker fred.

– Jeg tror ikke, at vi kan tillægge Putins ord nogen værdi. Jeg tror ikke, at han ønsker fred, siger hun.

Spørgsmålet er så, hvad pointen med samtalerne er.

– Ja, det kan man også diskutere. Jeg erkender blankt, at jeg er mere på det hold, der tror på, man skal vinde militært over Rusland, fordi når de har viljen til at slå europæere ihjel, så bliver vi også nødt til at have viljen til at forsvare sig selv, siger hun.

Derfor er det allervigtigste også, at Europa fortsætter med at støtte Ukraine militært, lyder det fra statsministeren.

Det skal sikre, at Ukraine kan holde skansen og stå stærkere, når man eventuelt sætter sig ved forhandlingsbordet.

– Vi er allerede i gang med det, fordi der er et stadigt behov for både at få flere militærkapaciteter ind i Ukraine for at støtte deres egen produktion, som vi er dybt involveret i, siger hun og uddyber, at Europa skal støtte endnu mere.

Den amerikanske præsident har opfordret Ukraine til at indgå en aftale om at afslutte krigen efter mødet med Ruslands præsident, hvor der ikke blev indgået en aftale om våbenhvile.

Efter planen skal den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøge Washington D.C. mandag.

Her har Trump meldt ud, at han vil arrangere et møde med den russiske og ukrainske præsident, hvis mandagens møde går godt.

Natten over fortsatte Rusland og Ukraine krigen, som er den dødeligste i Europa i 80 år og har dræbt eller såret over en million fra begge sider.

Trump har tidligere truet Rusland med sanktioner, men har indtil videre ikke fulgt op på truslen, selv efter at Putin tidligere på måneden ignorerede en frist for våbenhvile.

5. B fra Sønderskov-Skolen var på vej hjem fra lejrskole i Silkeborg, da skoleklassen sent fredag eftermiddag var involveret i togulykken i Sønderjylland, hvor et tog blev afsporet, efter det ramte en gylletransport.

Det fortæller Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).

Klassen samles lørdag formiddag på skolen for at bearbejde oplevelsen, hvor der også vil være psykologer til stede, siger borgmesteren.

Der var 25 elever og to lærere om bord på toget. Ingen af eleverne eller de to lærere er kommet alvorligt til skade.

Kommunen indkaldte fredag aften kommunens krisestab, der drøftede, hvordan kommunen skulle håndtere ulykken. Her sad blandt andre kommunens kommunaldirektør og beredskabschef.

– Vi skulle jo finde ud af, hvad vores rolle var. Vi har koncentreret os fuldt ud om de lærere og elever fra Sønderborg, der var involveret i ulykken, siger Erik Lauritzen og tilføjer:

– Vi skulle for eksempel have styr på, at alle elever kom hjem fra ulykkesstedet. Vi skulle kommunikere til forældrene. Vi skulle have noget forplejning til sygehuset.

Borgmesteren kan ikke sige noget om, hvad der skal ske med skoleklassen i de kommende dage.

– Vi har heldigvis en rigtig god stab og en god skoleleder, der skal vurdere, hvad de næste skridt er. Og det kan jo være meget individuelt, hvad man har brug for efter sådan en ulykke, siger Erik Lauritzen.

Den sønderjyske borgmester sender sine tanker til de berørte familier.

– Jeg tænker på de familier, der er ramt af det her. De kommer aldrig af med de traumer. Det er en forfærdelig oplevelse, denne klasse har været ude for.

En kvinde på 60 år mistede livet ved sammenstødet.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er to i kritisk tilstand.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder lørdag ulykken for tragisk under en kort presseseance i Statsministeriet.

– Det er tragisk, og den type togulykke burde vi ikke opleve i Danmark, så det er klart, mine tanker går til ofrenes familier, siger hun og tilføjer:

– Alle mine tanker går til familie og pårørende og dem, der var til stede. Og så kommer der selvfølgelig et forløb efterfølgende om, hvad det var, der egentlig skete.