Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

– Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida i flere timer.

Det står dog uklart, hvilke konkrete fremskridt, der reelt er tale om, og det står også hen i det uvisse, hvor langt de er fra en egentlig fredsaftale.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver efter pressemødet om betydelige resultater under mødet med Trump.

– Vi drøftede alle aspekter af rammerne for fred og opnåede betydelige resultater, skriver Zelenskyj.

– Vi blev enige om, at sikkerhedsgarantier er afgørende for at opnå varig fred, og vores hold vil fortsætte arbejdet med alle aspekter.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er “90 procent” enighed om planen.

Præsident Zelenskyj havde inden mødet udpeget spørgsmålet om territorier som det sværeste, og her er der endnu ikke en løsning.

Det gælder blandt andet for Donbas-regionen i Østukraine, hvor Rusland kræver hele regionen, på trods af at Ukraine fortsat kontrollerer omkring ti procent.

Om det spørgsmål siger Donald Trump:

– Jeg vil sige, at vi ikke er blevet enige. Men vi er kommet det meget tættere.

Han opfordrer Ukraine til at lave en aftale med Rusland, og han siger, at det ikke er udelukket (“up for grabs”, red.), at nogle områder kan overgives til Rusland.

Donald Trump havde inden mødet med Zelenskyj en telefonsamtale med Ruslands præsident, Putin.

Samtalen varede ifølge Putins politiske rådgiver, Jurij Usjakov, en time og 15 minutter. Den omhandlede netop Donbas-regionen.

Det lød desuden fra rådgiveren, at Ukraine må træffe en “modig” beslutning om Donbas-regionen, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Trods de optimistiske toner fra Trump vil han ikke sætte en konkret tidsramme for en aftale.

– Hvis det går virkelig godt, måske få uger. Men hvis det går virkelig dårligt, så sker det ikke. Om få uger vil vi vide, hvad der kommer til at ske. Det har været en svær forhandling, lyder det.

Ukraines præsident og USA’s præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Zelenskyj fortalte på pressemødet, at Donald Trump i løbet af januar igen vil være vært for et møde. Det vil finde sted i Washington D.C., og flere europæiske ledere vil også deltage.

Mads Pedersen er årets mandlige cykelrytter i Danmark i 2025, oplyser Danmarks Cykle Union på Facebook.

Pedersen tager prisen i skrap konkurrence med blandt andre Jonas Vingegaard og 4000-meterholdet, der i oktober genvandt verdensmesterskabet i holdforfølgelsesløb.

Det er tredje gang, Mads Pedersen kan lade sig hylde som årets rytter i Danmark. Første gang var i 2019, hvor han vandt VM på landevej. Anden gang for to år siden.

2025 blev året, hvor den 30-årige sjællænder afløste Rolf Sørensen som mest vindende danske cykelrytter nogensinde.

Sørensen vandt 51 løb i karrieren. Siden har Mads Pedersen udbygget rekorden til 60 sejre.

Han vandt i den forgangne sæson blandt andet klassikeren Gent-Wevelgem, fire etaper i Giro d’Italia og en enkelt i Vuelta a España.

Det blev også til tre etapesejre og samlet triumf i PostNord Danmark Rundt og et dansk mesterskab i enkeltstart.

Derudover vandt han som den første dansker pointkonkurrencen i Giro d’Italia og gentog kunststykket i Vueltaen senere på sæsonen.

Samlet set var det altså nok til at slå Jonas Vingegaard i kampen om hæderen.

Vingegaard havde ellers endnu en gylden sæson, hvor han vandt Vuelta a España og blev nummer to i Tour de France.

Årets kvindelige cykelrytter blev Amalie Dideriksen, der tog prisen for fjerde gang efter 2013, 2016 og senest 2021, hvor hun vandt sammen med Julie Leth.

Her var kandidatfeltet noget mindre. Eneste anden kandidat til hyldesten var BMX-køreren Malene Kejlstrup.

Dideriksen vandt i den forgangne sæson to VM-medaljer på banen – sølv i scratch og bronze i omnium.

Prisen som årets cykelrytter er blevet uddelt siden 1976. Frem til 2020 kæmpede mænd og kvinder om den samme pris. Fra 2021 er der hvert år blevet kåret en årets cykelrytter hos begge køn.

Kosovos fungerende premierminister, Albin Kurti, meddeler, at han hurtigt vil danne en ny regering, efter at hans parti, Vetevendosje, har fået halvdelen af stemmerne i søndagens valg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der kan således blive tale om en ende på det politiske dødvande, som har lammet parlamentet og forsinket international støtte.

Søndagens afstemning var den anden i år i Europas yngste nation, efter at Vetevendosje i februar ikke opnåede flertal.

Flere måneders mislykkede koalitionsforhandlinger fik præsident Vjosa Osmani til at opløse parlamentet i november og udskrive tidligt valg.

99 procent af stemmerne fra søndagens afstemning er optalt – og her har premierministerens parti fået 49,3 procent af stemmerne.

Blandt andet stemmer fra kosovoere, der er i eksil i vesteuropæiske lande, er endnu ikke talt op.

– Når resultaterne er bekræftet, bør vi hurtigt konstituere parlamentet og derefter straks danne en ny regering, siger Kurti på et pressemøde.

– Vi har ingen tid at spilde, og vi bør bevæge os fremad, så hurtigt vi kan, sammen.

Han beder samtidig om støtte fra oppositionen ved at opfordre dem til at stemme for internationale låneaftaler, som kræver to tredjedele ja-stemmer for at blive godkendt.

Ifølge Reuters kunne støtter af Albin Kurti høres råbe hans navn, da de i gaderne i hovedstaden Pristina fejrede resultatet.

Det er ifølge analytikere svært at sige, om Kurti vil kunne danne regering alene uden en koalition for at sikre de 61 mandater i parlamentet, der har 120 pladser.

De to største oppositionspartier – Det Demokratiske Parti og Demokratisk Liga – har fået henholdsvis 21 procent og 13,6 procent af stemmerne.

Lovgiverne skal vælge en ny præsident i april og ratificere låneaftaler på en milliard euro – knap 7,5 milliarder kroner – fra EU og Verdensbanken, som udløber i de kommende måneder.

Oppositionspartierne har nægtet at samarbejde med Kurti og kritiserer hans håndtering af relationer til vestlige allierede samt hans tilgang til Kosovos nordlige del, hvor en serbisk minoritet bor.

Kurti giver derimod oppositionen skylden for, at forhandlingerne om regeringsdannelse gik i hårdknude.

På trods af international støtte har det lille land med omkring 1,6 millioner indbyggere kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Spændingerne med Serbien blussede op i 2023, hvilket fik EU til at indføre sanktioner mod Kosovo.

Reuters

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Det skriver ordføreren i et opslag på Facebook.

– Min beslutning handler om mit liv. Ikke om dansk politik, der er langt bedre end sit rygte. Ikke om kommunalvalg, meningsmålinger eller hvad “de kloge på tv” ellers spekulerer i, lyder det.

Jens Joel skriver selv, at han i 15 år har været ordfører for partiet og tillidsmand for østjyderne.

– Jeg tror ikke, jeg vender tilbage til politik, men hvis jeg gør, så er det som socialdemokrat. Det er jo det, jeg er. Men jeg er heldigvis også andet.

Jens Joel glæder sig til at være endnu mere far og ægtefælle, lyder det.

Der kan være tale om de sidste faser af forhandlingerne om fred i Ukraine.

Sådan lyder det fra USA’s præsident, Donald Trump, søndag på vej ind til et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Mar-a-Lago i Florida.

– Jeg tror, at vi er i den sidste fase af samtalerne, siger Trump, men understreger samtidig, at der ikke er nogen garantier for succes.

– Enten slutter det, eller også så bliver det ved i lang tid, og yderligere millioner af mennesker vil blive dræbt, lyder det fra Trump.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet fokus på en ny 20-punktsplan.

– Vi er ved at have grundlaget for en aftale, siger Trump.

– Det er godt for Ukraine. Det er godt for alle. Det er meget vigtigt, fastslår præsidenten.

Trump siger, at han tror, at både Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, tager fredsprocessen alvorligt.

Trump kalder forhandlingerne både “komplekse” og “ikke så komplekse” og afviser, at der skulle være en deadline for, hvornår de skal være færdige.

Op til mødet har der blandt andet været fokus på, hvilke sikkerhedsgarantier Ukraine kan få som led i en fredsaftale. Trump siger, at det endnu ikke ligger fast, hvordan en sådan sikkerhedsaftale ser ud. Men der kommer en, lyder det fra præsidenten.

– Der kommer en aftale om sikkerhed. Det bliver en stærk aftale, lyder det fra præsident Donald Trump, mens han står ved siden af den ukrainske præsident.

– Og de europæiske lande er meget involverede i det. De kommer til at være meget involverede i beskyttelse og så videre. Men de europæiske lande har gjort det virkelig godt. De er meget på linje med det her møde.

Imens takker Zelenskyj den amerikanske præsident for mødet og siger, at han håber, at forhandlingerne vil føre til fred så hurtigt som muligt.

Det har været meldt ud forud for mødet, at Trump og Zelenskyj ventes at ringe til europæiske stats- og regeringsledere undervejs.

Inden mødet havde Trump et opkald med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det opkald omtalte Trump som “meget produktivt”. Ifølge en rådgiver for Putin varede det over en time.

– Jeg kommer til at ringe tilbage til Putin efter mødet, og vi kommer til at fortsætte med forhandlingerne, siger Trump.

Mødet mellem Trump og Zelenskyj har været genstand for intenst fokus, blandt andet efter at et møde i februar mellem de to gik helt skævt og endte i mundhuggeri for åben skærm.

Månederne op til dette møde har været præget af flere fredsudspil.

Først kom et på 28 punkter, der generelt blev anset for at være meget imødekommende over for Rusland, og senest et på 20 punkter, som ifølge Zelenskyj kan blive basis for en aftale. Ukraine har sagt, at spørgsmålet om territorier fortsat er det sværeste.

USA’s præsident, Donald Trump, har kort inden et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talt i telefon med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social, søndag.

Trump omtaler samtalen med Putin som “god og meget produktiv”, men kommer ikke med yderligere detaljer.

Jurij Usjakov, som er præsident Putins udenrigspolitiske rådgiver, siger, at opkaldet varede en time og 15 minutter.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to præsidenter talte om Ukraine, og opkaldet foregik ifølge den russiske udlægning i en venlig tone. Trump havde angiveligt taget initiativ til det.

Usjakov siger, at Ukraine må træffe en “modig” beslutning om Donbas-regionen i Østukraine, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Det mener både Putin og Trump ifølge Usjakov. Rusland kræver, at Ukraine trækker sig fra hele Donbas-regionen i Østukraine.

Hverken Trump eller Putin støtter ifølge præsidentrådgiveren Ukraines og Europas forslag om en våbenhvile, før der bliver indgået en fredsaftale.

Trump har ikke udtalt sig i samme detaljegrad om opkaldet – og de russiske udmeldinger om hans holdninger er således ikke blevet bekræftet af den amerikanske præsident selv.

Mødet med Zelenskyj er sat til at finde sted søndag aften dansk tid klokken 19 i Mar-a-Lago, som er Trumps bolig og resort i delstaten Florida. Det er klokken 13 lokal tid.

Inden mødet med Trump har Zelenskyj haft et telefonopkald med den britiske premierminister, Keir Starmer. Det skriver Zelenskyj på X, hvor han omtaler opkaldet som “detaljeret” og siger, at han fortalte Starmer om blandt andet situationen ved frontlinjen.

Undervejs i samtalen mellem Trump og Zelenskyj i Florida ventes de to at ringe til europæiske stats- og regeringsledere. Det siger en talsperson for den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Efter mødet vil Trump og Putin igen tale i telefon, siger Usjakov.

Den seneste måned har der kontinuerligt været forhandlinger om fred både i Europa, Rusland og USA.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har fokus på en ny 20-punktsplan, der skal fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje.

Planen kan indebære, at Ukraine trækker soldater tilbage fra øst og gør det muligt at oprette demilitariserede bufferzoner, viser detaljer, som Zelenskyj afslørede i denne uge.

En del af planen omfatter bilaterale aftaler mellem USA og Ukraine om sikkerhedsgarantier, genopbygning og økonomi.

Samtidig med forhandlingerne har Rusland fortsat sine angreb på Ukraine.

I 600 år har et bemærkelsesværdigt skibsvrag befundet sig under havet ud for København.

Der er tale om verdens største kogge – et handelsskib fra middelalderen – skriver Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.

Skibet har haft en længde på cirka 28 meter, en bredde på op til ni meter og en højde på seks meter.

Dermed har middelalderskibet kunnet sejle med en last på omkring 300 tons.

Fundet er en milepæl for marinarkæologi, mener marinarkæolog Otto Uldum, der har været udgravningsleder på projektet.

– Det er den største kogge, vi kender, og det giver os en unik mulighed for at forstå både konstruktionen og livet om bord på middelalderens største handelsskibe, siger han i meddelelsen.

Skibet, som har fået navnet “Svælget 2”, er ifølge undersøgelser bygget i 1410.

Ud over at være det største af sin slags er skibet også usædvanligt velbevaret.

Det hænger sammen med, at det forliste på åbent vand, og at vraget har ligget på 13 meters dybde.

Sandet på havbunden har været med til at bevare skibets styrbordsside fra køl til ræling. Samtidig er der fundet flere dele af skibets rigning – altså master, tovværk og sejl.

Man har også fundet flere personlige genstande som bronzegryder, sko, kamme og rosenkransperler.

Derudover havde skibet en muret kabys, så der kunne laves mad over åben ild.

– Vi har aldrig før set en muret kabys i et dansk, middelalderligt skibsfund. Det fortæller om en bemærkelsesværdig komfort og organisation om bord.

– Nu kunne sømændene få varm mad, der minder om den, man fik i land, i stedet for den middelalderlige afart af vore dages astronautmad: tørret og koldt, siger Otto Uldum.

Skibsvraget blev fundet mellem Amager og Saltholm i Øresund under forundersøgelser i forbindelse med etableringen af Lynetteholmen.

Lynetteholmen er en kunstig ø til beboelse, der bliver bygget i forlængelse af Refshaleøen ud for København.

Det er By & Havn, som anlægger Lynetteholmen.

– Koggen fra 1400-tallet er et helt unikt fund, og vi er glade for, at Lynetteholm-projektet bidrager med ny historisk viden om livet, skibsteknologien og de mennesker, der sejlede på Østersøens handelsruter i senmiddelalderen, siger Hans Vasehus, havnebygmester og anlægschef i By & Havn.

De samlede omkostninger for det marinarkæologiske arbejde samt forundersøgelser for Lynetteholmen ventes at koste 150 millioner kroner.

Politiet og brandvæsenet er søndag til stede på Frederiksberg, hvor en brand er brudt ud i en lejlighed.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen.

– Brandvæsnet er i øjeblikket i gang med at inspicere bygningen i forhold til at sikre sig, at branden ikke bryder ud igen, siger han.

Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 16.42. Den er brudt ud i en lejlighed på fjerde sal på Johnstrups Allé.

Ilden er omkring klokken 17.30 slukket, og der er ingen meldinger om personskade.

Det vides endnu ikke, hvad der har været årsag til branden.

Vagtchefen oplyser, at det er for tidligt at sige noget om omfanget af skader, men “der er helt sikkert materielle skader”, lyder det.

– Det lyder til, at branden har haft godt fat. Det ser umiddelbart ud til, at det kun er en lejlighed, der er berørt, og så har branden så spredt sig til tagkonstruktionen.

I forbindelse med slukningsarbejdet er H.C. Ørsteds Vej blevet spærret for at gøre plads til brandvæsnets og politiets køretøjer.

– Johnstrups Allé er en relativt lille sidevej, så for at få plads til vores udrykningskøretøjer, har vi været nødt til at brede os lidt ud.

Jesper Frandsen vurderer, at vejen vil være spærret frem til omkring klokken 18.00.

Tre mennesker har søndag mistet livet i forbindelse med skyderier og vold under demonstrationer i den syriske by Latakia.

Det oplyser provinsens mediekontor.

Latakia er hjemsted for en betydelig del af Syriens alawitiske mindretal.

Alawitter i tusindvis var søndag gået på gaden for at kræve et decentraliseret politisk system og frigivelse af alawitiske fanger.

Omkring to timer inde i demonstrationen kunne der høres skud fra et sted. Det melder en journalist fra nyhedsbureauet Reuters, som var til stede under demonstrationen.

Herefter skød sikkerhedsstyrker op i luften, og demonstrationen udviklede sig til et kaos, hvor demonstranter måtte bære sårede væk til fods.

Latakia-provinsens mediekontor oplyser, at tre mennesker blev dræbt, og at over 40 blev såret. Det fremgår ikke af meddelelsen, om det blot var i Latakia, eller om det også omfattede demonstrationer andre steder.

Demonstranterne råbte i Latakia blandt andet:

– Vi vil have føderalisme! Det syriske folk er ét!

Det statslige nyhedsbureau Sana rapporterer, at en person fra sikkerhedsstyrkerne blev dræbt af “bevæbnede tilbageværende elementer af det tidligere regime” i Latakia.

Meldingen fra Sana lyder, at civile og sikkerhedsstyrker blev såret af skud fra ukendte personer i nærheden af Azhari-pladsen.

Søndagens demonstrationer var ifølge nyhedsbureauet AFP også en protest over, at mindst otte mennesker fredag ifølge syriske myndigheder blev dræbt i en eksplosion i en moské i byen Homs.

Eksplosionen skete i et område, hvor der i overvejende grad bor alawitter.

Mens de fleste syrere er sunnier, er Bashar al-Assad – den afsatte tidligere leder af landet – alawit, som er en sekt inden for shiaislam.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har siden Assads afgang i december 2024 meldt om bortførelser og drab på personer, der tilhører det alawitiske mindretal.

Over 1000 alawitter blev ifølge SOHR dræbt i marts, da et fejlslagent oprør, som Assad-loyale folk stod bag, førte til hævndrab fra styrker med forbindelse til den syriske regering.

Reuters

Antallet af henrettelser i Iran anslås at være fordoblet i 2025 sammenlignet med 2024.

Det oplyser ngo’en Iran Human Rights (IHR), der holder til i Oslo. Det skriver BBC.

Hvor IHR i 2024 var i stand til at bekræfte i alt 975 henrettelser, så havde gruppen alene frem til begyndelsen af december bekræftet mindst 1500 henrettelser.

Styret i Iran giver ikke officielle tal, så der er en vis usikkerhed. Men ifølge BBC har andre grupper, der følger udviklingen, rapporteret om en lignende tendens.

I løbet af 1980’erne og tidligt i 1990’erne gennemførte Iran en bølge af henrettelser, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var i efterdønningerne af den islamiske revolution i 1979 og krigen mellem Iran og Irak.

Men ifølge aktivister bruger Iran nu dødsstraf i endnu højere grad end på noget andet tidspunkt i løbet af de seneste tre årtier.

Kritikere mener, at styret øger brugen af dødsstraf, når det er under pres, hvilket demonstrationer i 2022-2023 har bidraget til – og en 12 dage lang krig mod Israel i juni.

Imens har Irans regering løbende forsvaret sin brug af dødsstraf, som den ifølge eget udsagn kun bruger til de “mest alvorlige forbrydelser”, skriver BBC.

Langt størstedelen af dem, der får dødsstraf, henrettes for enten narkorelaterede forbrydelser eller drab. Nogle få er blevet henrettet i forbindelse med demonstrationer eller for at være spioner.

En udløsende faktor i forbindelse med de store demonstrationer i 2022 og 2023 var, at 22-årige Mahsa Amini døde efter at have mistet bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.

Amini blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.

Protesterne var nogle af de største protester mod landets præstestyre, siden det tog magten. De varede flere måneder og blev kaldt “Kvinder, Liv, Frihed”-bevægelsen.

Meget kan endnu nå at ske inden nytår i forhandlingerne om en afslutning på krigen i Ukraine – men om der bliver truffet beslutninger, afhænger af Ukraines partnere og deres vilje til at lægge pres på Rusland.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X forud for et møde med USA’s præsident, Donald Trump.

Mødet finder sted søndag aften dansk tid i Florida.

– Dette er nogle af årets mest diplomatisk aktive dage, og meget kan nå at blive besluttet inden nytår.

– Vi gør alt for at arbejde for det, men om der bliver truffet beslutninger, afhænger af vores partnere – dem, der hjælper Ukraine, og dem, der lægger pres på Rusland, så russerne kan mærke konsekvensen af deres egne aggressioner, skriver Zelenskyj søndag eftermiddag.

Den seneste måned har der kontinuerligt været forhandlinger om fred både i Europa, Rusland og USA.

Samtidigt med forhandlingerne har Rusland fortsat sine angreb på Ukraine.

Ifølge Zelenskyj har Rusland denne uge sendt 2100 angrebsdroner og 900 bomber og missiler af forskellig art ind over Ukraine.

Et ti timer langt angreb natten til lørdag og lørdag morgen ramte Ukraines energinetværk og efterlod 320.000 husstande uden strøm i Kyiv-regionen.

Derudover var 2900 uden varme i den ukrainske hovedstad.

To personer mistede livet i angrebet.

Som optakt til mødet med Trump holdt Zelenskyj et telefonmøde lørdag med flere europæiske kolleger og EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Von der Leyen skrev efterfølgende på X, at EU støtter arbejdet for “en retfærdig og varig fred, der bevarer Ukraines suverænitet og territoriale integritet”.

Desuden mødtes Zelenskyj med Canadas premierminister, Mark Carney, da han besøgte Canada på vej til USA.

Rusland har anklaget Ukraine og dets støtter for at forsøge at ødelægge en tidligere fredsplan, som USA fremlagde i slutningen af november.

Den plan har fået kritik for i meget høj grad at tilgodese russiske interesser og for at være uacceptabel for Ukraine.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har fokus på en ny 20-punktsplan, der vil fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje.

Planen kan indebære, at Ukraine trækker soldater tilbage fra øst og gør det muligt at oprette demilitariserede bufferzoner, viser detaljer, som Zelenskyj afslørede i denne uge.

En del af planen omfatter bilaterale aftaler mellem USA og Ukraine om sikkerhedsgarantier, genopbygning og økonomi.

Den siddende præsident i Den Centralafrikanske Republik, Faustin-Archange Touadéra, forsøger søndag at sikre sig en tredje embedsperiode, når indbyggerne i landet går til valg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 68-årige matematikuddannede præsident sikrede sig ved en folkeafstemning i 2023 muligheden for at stille op til præsidentposten igen.

Dengang kunne man kun være præsident i to perioder i Den Centralafrikanske Republik, men et flertal stemte – ifølge landets valgmyndigheder – for at fjerne begrænsningen.

Touadéra er favorit til at vinde præsidentvalget, og hans kritikere frygter, at han vil klamre sig til magten indtil sin død.

Under hans lederskab har Rusland fået adgang til Den Centralafrikanske Republiks naturressourcer – herunder landets guld og diamanter.

Til gengæld har republikken fået bistand fra Rusland i form af blandt andet militærstøtte fra russiske lejesoldater.

Hvis Touadéra vinder præsidentvalget, ventes Ruslands at få endnu bedre adgang til de centralafrikanske naturressourcer.

Foruden guld og diamanter er Den Centralafrikanske Republik rig på lithium og uran, som Touadéra ifølge Reuters også gerne deler ud af til udlændinge og andre stater, der er klar til at betale.

Valgstederne åbnede søndag klokken 06 og lukker klokken 18.

Et foreløbigt resultat ventes først at være klar den 5. januar.

Hvis ingen kandidater får mere end 50 procent af stemmerne, skal der afholdes en anden valgrunde den 15. februar.

Oppositionen stiller med seks kandidater. To af dem, de tidligere premierministre Anicet-Georges Dologuele og Henri-Marie Dondra, er op til valget blevet forsøgt diskvalificeret af Touadéras støtter.

Støtterne mener, at de to tidligere premierministre har udenlandsk statsborgerskab, og at de derfor ikke kan stille op.

Det er uklart, om det er sandt, men de står i hvert fald begge på stemmesedlerne søndag, skriver Reuters.

Ud over præsidentvalget afholdes der parlaments-, kommunal- og regionalvalg i Den Centralafrikanske Republik søndag.

2,3 millioner vælgere har mulighed for at stemme ved valgene i det centralafrikanske land, som har 5,3 millioner indbyggere.

Selv om det endnu ikke er tilladt at affyre fyrværkeri, melder flere af landets politikredse om danskere, der ikke har kunnet vente med at tage hul på nytårskrudtet.

En politibetjent blev lørdag aften beskudt med fyrværkeri, da han opholdt sig i den indre gård på Randers Politigård.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport søndag.

Krudtet eksploderede umiddelbart foran betjenten, og han kom ikke fysisk til skade. Tre mænd på henholdsvis 18 år, 22 år og 23 år er sigtet i sagen.

I døgnrapporten melder Østjyllands Politi desuden om “mange anmeldelser” om affyring af fyrværkeri. Det minder om, at det kun er lovligt at affyre krudtet 31. december og 1. januar.

– Selvom lovligt fyrværkeri som oftest er flot og festligt, gør vagtchefen ved Østjyllands Politi opmærksom på, at overtrædelse af forbuddet kan medføre en bøde på 2500 kroner, lyder det i rapporten.

Fyns Politi har også sigtet 18 personer flere steder i og omkring Odense efter en anmeldelse om fyrværkeri til ulempe lørdag aften.

Ved Gilleleje Station pådrog to personer sig brandmærker efter at være blevet ramt af fyrværkeri. Her viste det sig, at personen, som ifølge Nordsjællands Politi stod bag affyringen, var en 14-årig dreng.

Derfor slipper han for en tur i retten. Episoden udspillede sig lørdag nat.

Hos Københavns Politi tikkede der lørdag nat to anmeldelser ind om fyrværkeri.

Den ene handlede om en raket, der fløj vandret hen over Rådhuspladsen.

Flere af politikredsene nævner, at det ikke er unormalt, at folk tager forskud på nytårsglæderne, selv om man ikke må antænde raketter og batterier endnu.

For privatpersoner er det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre datoer end 31. december og 1. januar.

Man kan dog købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.

Midt- og Vestsjællands Politi har natten til søndag anholdt tre svenske mænd, der er mistænkt for at have benyttet falske 500-kronesedler forskellige steder på Sjælland.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Emil Grønning.

De tre mænd skulle have benyttet de falske pengesedler i løbet af lørdagen.

Mændene er i alderen 26 til 36 år.

Politiet modtog flere anmeldelser i løbet af lørdagen – i hvert fald fem til seks stykker, oplyser den vagthavende.

Derfor forsøgte politiet at finde dem i løbet af dagen. Det lykkedes omkring klokken 01.00, hvor svenskerne blev anholdt ved færgelejet i Helsingør.

De blev søndag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør i Roskilde.

Vagtchefen oplyser, at to er blevet varetægtsfængslet frem til 22. januar, mens den sidste er blevet løsladt.

Den vagthavende fra Midt- og Vestsjællands Politi kan endnu ikke sige noget om, hvor mange penge det drejer sig om, eller om der er flere involverede end de tre anholdte mænd.

Emil Grønning opfordrer de sjællandske butikker til at tjekke, om de skulle ligge inde med nogle pengesedler, der ser mistænkelige ud.

Midtjyske Motorvej er delvist spærret i retning mod Vejle mellem afkørslerne Brande N og Brande Ø søndag formiddag efter et trafikuheld.

Det skriver Vejdirektoratet Trafikinfo i et opslag på X.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen fortæller, at der er tale om en lastbil, der er kørt gennem autoværnet og faldet ned, hvorefter der skulle være gået ild i lastbilen.

Der har været en lægehelikopter på stedet.

Ifølge vagtchefen er ilden blevet slukket.

Føreren er ude af køretøjet “relativt uskadt alt taget i betragtning”, oplyser han.

– Om han er forslået, ved jeg ikke, men de er ikke kørt eller fløjet med ham, så der er ikke noget livstruende, siger Rasmus Poulsen.

Han beskriver det som et solouheld, men kan ikke sige noget om årsagen til uheldet. Ifølge TV Midtvest endte både lastbilens førerhus og sættevogn i Skjern Å, hvorefter lastbilen brød i brand. Lastbilen faldt 10-12 meter.

Sporet har været fuldstændig spærret i noget tid, fordi autoværnet var ødelagt, og vejen ikke kunne åbnes med et hul i autoværnet.

Ifølge Vejdirektoratet er et spor farbart. Sådan lyder meldingen klokken 12.45 på X.

Meldingen har tidligere været, at motorvejen forventedes genåbnet i løbet af eftermiddagen.

Omkring klokken 21.00 lyder meldingen fra Vejdirektoratet, at motorvejen igen bliver helt spærret fra klokken 23.00.

– Rute 18 Midtjyske Motorvej, fra Herning mod Vejle bliver omkring klokken 23.00 helt spærret mellem <12> Brande N og <11> Brande Ø.

Forventningen er, at stykket vil være spærret i op mod fem timer, lyder det i opslaget.

Der er kødannelser på strækningen.

Julen er ikke blot hjerternes fest – men også indbrudstyvenes.

Antallet af anmeldelser om indbrud i december og omkring juledagene har passeret 1000.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet søndag.

Rigspolitiet opgør dagligt antallet af anmeldelser i perioden fra 12. december til 4. januar.

Indtil videre er der til og med 27. december anmeldt 1008 indbrud på tværs af landets politikredse.

Det er noget højere end samme periode sidste år, hvor der til og med 27. december var anmeldt 830 indbrud.

Året før – i 2023 – var det 796 anmeldelser i samme periode.

Typisk ender antallet af anmeldte indbrud omkring 1000. I 2024 var det samlede antal 1161, mens det i 2023 og 2022 endte på henholdsvis 1068 og 1049.

Nordsjælland er den politikreds, hvor der er anmeldt flest indbrud. Her lyder tallet på 200 indtil videre.

Fyn kommer ind på andenpladsen med 129 anmeldelser om indbrud.

Østjylland ligger nummer tre med 114.

Modsat tidligere år har der i år været hele tre anmeldelser om indbrud i Grønland. De seneste år har antallet ellers ligget på nul.

På Bornholm har der ikke været en eneste anmeldelse om indbrud i private hjem. Til gengæld har der ifølge TV 2 Bornholm været et indbrud på Hotel Kysten i Hasle 23. december.

Det er svært at svare entydigt på, hvad stigningen skyldes.

Men skadedirektør hos forsikringsselskabet Tryg Carsten Hvass-Nielsen pegede lørdag på en mulig grund over for Ritzau.

I år falder jul og nytår på en måde, så folk ikke skal bruge så mange feriedage for at få fri hen over julen.

Det kan betyde, at folk er væk fra deres huse i længere tid.

– Det handler meget omkring, hvordan helligdagene falder, hvor mange fridage man har, og hvor mange dage man er væk fra sit hus. Indbrudstyve holder jo øje og vil helst arbejde i ro og mag, sagde Hvass-Nielsen lørdag.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen “Gud skabte kvinden”, som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film – herunder Louis Malles “Privatliv” og “Viva Maria!” og Godards “Jeg elskede dig i går”.

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d’Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

Frankrig kommer ikke til glemme Brigitte Bardot i den nære fremtid. Det fastslår republikkens præsident, Emmanuel Macron, da også i sine mindeord til landets store filmstjerne.

– Hendes film, hendes stemme, hendes blændende berømmelse, hendes initialer, hendes sorger, hendes generøse passion for dyr, hendes ansigt, der blev Marianne – Brigitte Bardot legemliggjorde et liv i frihed.

– En fransk eksistens, en universel udstråling. Hun bevægede os. Vi sørger over århundredets legende, hedder det i mindeordet udsendt fra det franske præsidentkontor.

Brigitte Bardots ansigt blev brugt som model for en officiel buste af Marianne, en allegorisk kvindefigur, der symboliserer den franske Republiks værdier, og som fra slutningen af 1960’erne og fremefter blev opstillet på rådhuse over hele landet.

Nordsjællands Politi rykkede natten til søndag ud til Gilleleje Station, hvor to personer var blevet ramt af noget fyrværkeri.

Det skriver sn.dk.

Det viste sig, at personen, som ifølge politiet stod bag affyringen, var en 14-årig dreng, hvorfor han ikke skal en tur i retten.

Politiet fandt ellers, at krudtet var blevet affyret på en måde, der er så alvorligt, at det hører under straffelovens paragraf om at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed.

Begge personer, som var blevet ramt, havde fået brandmærker af fyrværkeriet, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi Lee Skeen til sn.dk.

– En person havde fået brandmærker på jakken, mens den anden havde brandmærker bag på øret, afsvedet hår i nakken og et brandmærke på ryggen af jakken, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.32.

Stormen Johannes er søndag aftaget i Norge, Sverige og Finland, og efter uvejret venter et omfattende arbejde både med oprydning og med at få strømmen tilbage i titusindvis af hjem.

Alene i de hårdest ramte områder i Sverige er 40.000 husstande søndag formiddag uden strøm, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Og i Finland er 100.000 husstande uden strøm, oplyser energiselskabet Elenia til det finske medie Yle. Da situationen var værst i Finland natten til søndag, var 190.000 husstande uden elektricitet.

Det svenske elselskab Ellevio beskriver situationen som “ekstrem” og forventer, at nogle kunder først får strømmen tilbage mandag.

Et andet energiselskab – Eon – fortæller til TT, at nogle elkunder formentlig først får strømmen tilbage senere på ugen.

Tre personer har mistet livet i Sverige i forbindelse med stormen. Der er ingen meldinger om omkomne i Finland eller Norge.

En mand i 50’erne blev ifølge TT ramt af et væltet træ i Sandviken, der ligger 150 kilometer nordvest for Stockholm, og omkom efterfølgende.

Samme skæbne overgik senere lørdag en mand i 60’erne, som ligeledes fik et træ over sig. Det skete i byen Härnösand længere mod nord, hvor manden deltog i oprydningsarbejdet efter stormen.

Endelig døde en mand i 60’erne lørdag aften i Hofors vest for Sandviken. Han blev ifølge TT ramt af et træ, da han var ude at arbejde i et skovområde.

Stormen Johannes har væltet masser af træer og revet elledninger ned, og i Sverige giver det søndag trafikale problemer. Mange veje er spærret.

Derudover er driften på flere jernbanestrækninger indstillet. Det gælder blandt andet mellem Gävle og Vännäs, der begge ligger i det østlige Sverige, men med 400 kilometers afstand.

Her ventes der først at køre tog efter klokken 12 søndag.

Dette indebærer, at tog fra den svenske hovedstad, Stockholm, i retning mod Sundsvall og Luleå i Nordsverige heller ikke kører før søndag eftermiddag.

Togdriften er også påvirket flere steder i Finland, skriver Yle.

Ifølge Bane Nor, der har ansvaret for jernbanenettet i Norge, er der forsinkelser mellem Steinkjer og Bodø på grund af stormen. Men derudover er der ikke meldinger om forstyrrelser i togdriften.

På ti år er antallet af 15-17-årige, der begår seksualforbrydelser mod andre børn og unge, mere end fordoblet.

Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Rigsadvokaten.

Tallene er trukket over domme efter Straffelovens kapitel om seksualforbrydelser til børn og unge, som var 15, 16 og 17 år på gerningstidspunktet.

Paragrafferne dækker mange typer forbrydelser. Der kan være tale om besiddelse og udbredelse af overgrebsmateriale eller blufærdighedskrænkelser og voldtægt.

I 2015 blev der truffet strafferetlige afgørelser mod 95 børn og unge for overtrædelse af straffelovens paragraffer om seksualforbrydelser.

I 2025 var det vokset til 238.

En betydelig del af stigningen skyldes ifølge Berlingske afgørelser for besiddelse og udbredelse af digitalt materiale, som viser krænkelser.

En af de mest kendte sager af den karakter er Umbrella-sagen, hvor politiet i 2018 meddelte, at man ville sigte 1000 personer, primært unge, for deling af en video.

I videoen ses en 15-årig dreng og en 15-årig pige, og på grund af deres alder var der tale om deling af børnepornografisk materiale.

Sagen, der blev kendt som Umbrella-komplekset, endte med hundredvis af bøder og domme.

De afgørelser kan ses som en stigning i Berlingskes statistik for 2018-2019 og også ind i 2020.

Men fra 2020 til 2025 skete der igen en stigning på 93 procent i antallet af børn og unge, som er dømt for besiddelse af overgrebsmateriale, skriver Berlingske.

Det er kriminolog og ph.d.-stipendiat på juridisk institut ved Aalborg Universitet Kasper Jørgensen, der har trukket tallene for Berlingske.

Han siger til avisen, at man i Danmark ikke har meget viden om, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør.

Han siger samtidig, at lovgivningen på området er “én stor rodebutik”. Ifølge Kasper Jørgensen har man med lovgivningen ikke haft øje for, at børn og unge kan være gerningsmænd, og derfor straffes de i nogle tilfælde som voksne.