Seneste nyheder

Danskernes forbrug af elektricitet har slået rekord og ligger fem procent højere i 2025 end sidste år.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

– Det er rigtig godt, at elforbruget stiger, fordi vi skal have grøn strøm til at erstatte benzin, diesel, olie, kul, naturgas og andre fossile brændsler, lyder det i pressemeddelelsen fra Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets Systemansvar.

Det er særligt forbruget af elektricitet om natten og midt på dagen, som er steget.

Det skyldes ifølge Energinet formentlig, at flere danskere har fået elbiler, som bliver ladet op, når strømmen er billigst.

Ifølge Dansk e-Mobilitet, der er brancheorganisationen for danske og udenlandske virksomheder med interesse i elbiler, var der i oktober en halv million elbiler på de danske veje.

Det fleksible forbrug af el bidrager ifølge Energinet til den grønne omstilling.

Når forbruget i højere grad flyttes væk fra spidsbelastningsperioder og hen til timer med høj elproduktion, kan en større del af efterspørgslen dækkes af vedvarende energi frem for af fossile kraftværker.

Produktionen fra solceller er også steget i 2025, men den samlede produktion af grøn strøm fra solcelleparker og vindmøller er i årets løb faldet med 3,5 procent, lyder det.

Vindforholdene til elproduktion har nemlig været ringere i året, der er ved at være gået. Samtidig er den samlede bestand af vindmøller stort set uændret, skriver Energinet.

– Vi havde gerne set, at den grønne omstilling bare buldrede afsted af sig selv i endnu højere fart, men de senere år har det haltet lidt med elektrificeringen, siger Kim Willerslev Jakobsen.

Der er registreret 89 kinesiske fly og droner og 28 skibe i nærheden af Taiwan mandag, efter at Kina har indledt en stor militærøvelse.

Det oplyser Taiwans forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er det højeste antal kinesiske luftfartøjer, som er registreret i området på en enkelt dag siden 15. oktober 2024, skriver AFP.

Kina har mandag aktiveret enheder fra hæren, flåden og luftvåbnet samt raketenheder omkring Taiwan som del af militærøvelsen “Just Mission 2025”.

Øvelserne har til formål at teste kampberedskabet og sende en “hård advarsel” mod tiltag for taiwansk uafhængighed, lyder det fra Kina.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat.

Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Den netop indledte militærøvelse er ifølge Reuters Kinas sjette store runde af militærøvelser siden 2022. Dengang blev de udført, efter at den daværende formand for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan.

Denne gang finder øvelserne sted, efter at en strid mellem Kina og Japan er blusset op.

Det er sket, efter at Japans premierminister, Sanae Takaichi, har advaret om, at brug af magt mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Afstanden mellem Kinas militærøvelser er ifølge Taiwans forsvarsministerium blevet kortere, hvilket øger presset på Taiwan. Det skriver Reuters.

Men ministeriet siger samtidig, at Taiwans militær har tilpasset sin træning til at kunne komme med et effektivt modsvar.

For andet år i træk sætter trafikken over Øresund rekord.

Når klokken nytårsaften rammer midnat, vil der på Øresundsforbindelsen have været næsten otte millioner passager i 2025.

Det skriver selskabet Øresundsbron i en pressemeddelelse.

Rekorden fra sidste år blev overgået den 8. december.

I 2024 blev der registreret 7.573.367 passager på Øresundsforbindelsen.

Et køretøj kan godt indgå flere gange i registreringerne i trafikken over Øresund.

Den øgede trafik skyldes blandt andet, at flere pendler, og at både fritidstrafikken og lastbiltrafikken stiger, fortæller Linus Eriksson, der er administrerende direktør for Øresundsbron.

– 2025 blev rekordernes år på Øresundsbron. Vi har slået rekord for dag, uge, måned og sommer og topper jubilæumsåret med den højeste trafik på årsbasis nogensinde, siger han.

Trafikken fra tyskere på Øresundsforbindelsen steg med seks procent sammenlignet med sidste år.

Fritidstrafikken via rabataftalen ØresundGo steg med knap syv procent sammenlignet med sidste år.

Svenske trafikanters fritidsrejser steg med fem procent, mens danskernes fritidsrejser over Øresund steg med syv procent.

Den danske fritidstrafik fortsætter med at være større end den svenske, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Pendling med bil over Øresundsbroen steg med knap ni procent sammenlignet med 2024.

Der var også gang i lastbiltrafikken med over 600.000 passager for lastbiler over ni meter. Også dette var rekord.

Øresundsbroen åbnede 1. juli 2000 og fejrede dermed sit 25-års jubilæum i år.

Udkastet til en fredsplan mellem Ukraine og Rusland lægger op til amerikanske sikkerhedsgarantier for Ukraine i 15 år.

Det meddeler Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag i en tråd med journalister på beskedtjenesten WhatsApp ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj tilføjer, at han havde bedt USA’s præsident, Donald Trump, om amerikanske sikkerhedsgarantier i op til 50 år.

– Jeg fortalte ham (Trump, red.), at vi virkelig gerne vil overveje muligheden for 30, 40, 50 år, skriver Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer:

– Præsidenten sagde, at han ville tænke over det.

Meldingen kommer efter et flere timer langt møde søndag mellem Trump og Zelenskyj i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida, hvor fokus blandt andet var på en ukrainsk fredsplan med 20 punkter.

Både den amerikanske og ukrainske præsident sagde efter mødet, at der var blevet gjort store fremskridt mod at afslutte krigen i Ukraine.

Det stod dog ikke klart, hvilke fremskridt der konkret var tale om, ligesom der heller ikke var nyt om, hvor langt man er fra en egentlig fredsaftale.

Zelenskyj oplyste efter mødet, at man var blevet enige om, at sikkerhedsgarantier er afgørende for at opnå varig fred mellem Rusland og Ukraine.

Mandag siger Zelenskyj, at der bør være en folkeafstemning i Ukraine om fredsplanen med de 20 punkter.

Hvis der skal afholdes en sådan afstemning, er det nødvendigt med en våbenhvile på mindst 60 dage, lyder det fra Zelenskyj.

Desuden skal fredsplanen ifølge Ukraines præsident underskrives af både Rusland, Ukraine, USA og Europa.

Samtidig ønsker han, at der “de kommende dage” skal afholdes et møde med europæiske og amerikanske embedsmænd i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Han bekræfter ligeledes et møde med europæiske ledere i starten af januar.

Det samme skrev Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X søndag aften.

Her lød det, at den såkaldte koalition af villige lande, der støtter Ukraine, skal mødes for at færdiggøre hvert lands konkrete bidrag til sikkerhedsgarantierne for Ukraine.

Efter søndagens møde mellem Trump og Zelenskyj har Rusland gentaget sit krav om, at Ukraine trækker sig helt ud af Donbas-regionen i Østukraine.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, understreger ifølge Reuters Trumps bemærkning om, at Ukraine risikerer at tabe mere land til Rusland i den kommende tid uden en aftale.

Peskov afviser ifølge Reuters at kommentere, hvorvidt det også gælder provinserne Zaporizjzja og Kherson.

Rusland kontrollerer i øjeblikket omkring en femtedel af Ukraine inklusiv Krim-halvøen, skriver Reuters.

Det gælder ifølge russiske estimater omkring 90 procent af Donbas og cirka 75 procent af Zaporizjzja og Kherson.

Hertil kommer mindre dele af en række andre regioner.

Den 43-årige grønthandler Ahmed al Ahmed havde ingen bekymringer, da han overmandede den ene gerningsmand under skyderiet på Bondi Beach i Australien for lidt over to uger siden.

Det fortæller han i et interview med det amerikanske medie CBS News.

Her bliver han spurgt, om han bekymrede sig om den anden gerningsmand, som befandt sig på en gangbro med et skydevåben lidt derfra.

– Nej. Jeg bekymrede mig ikke om noget. Mit mål var bare at tage geværet fra ham og stoppe ham i at dræbe uskyldige mennesker, siger Ahmed al Ahmed.

En videooptagelse viser, hvordan den 43-årige mand sniger sig ind på den ene gerningsmand, som affyrer adskillige skud mod en folkemængde.

Ahmed al Ahmed kaster sig over gerningsmanden bagfra og får vristet geværet fra ham.

Videoen er gået verden rundt, og Ahmed al Ahmed er blevet hyldet som en helt af blandt andre den australske premierminister, Anthony Albanese.

I interviewet fortæller Ahmed al Ahmed, hvordan han selv husker den situation, hvor han overmander den ene gerningsmand.

Han fortæller, hvordan han hopper op på ryggen af gerningsmanden, slår ham og siger, at han skal smide sit gevær.

– Jeg føler en kraft i min krop. Jeg vil ikke se mennesker blive dræbt foran mig. Jeg vil ikke se blod. Jeg vil ikke høre hans gevær. Jeg vil ikke se mennesker skrige og bede om hjælp. Min sjæl beder mig gøre det. Alt i mit hjerte og min hjerne arbejder på at redde menneskers liv, siger han til CBS News.

I alt blev 16 mennesker dræbt, da de to gerningsmænd 14. december skød mod en menneskemængde, som fejrede den første dag af chanukah, der er en jødisk højtid.

Blandt de dræbte er den ene af de to gerningsmænd.

Masseskyderiet fandt sted på den berømte strand Bondi Beach i Sydney.

Ahmed al Ahmed blev selv ramt af skud under angrebet og er siden blevet opereret.

På hospitalet har han fået overrakt en check på 2,5 millioner australske dollar, som er blevet indsamlet gennem hjemmesiden Gofundme.

Beløbet svarer til omkring 10,5 millioner kroner.

Ifølge ABC har de lokale sundhedsmyndigheder bekræftet, at Ahmed al Ahmed blev udskrevet fra hospitalet søndag.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram.

Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Naveed Akram er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Han blev skudt af politiet under angrebet, men overlevede. To dage efter angrebet vågnede han efter at have ligget i koma.

De fleste ved, at det er en god idé at bruge sikkerhedsbriller, når der nytårsaften fyres fyrværkeri af.

Men man skal også huske at beskytte ørerne.

Sådan lyder opfordringen fra professor ved Aalborg Universitet Dorte Hammershøi, der forsker i lyd og hørelse.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

– Det er let at beskytte ørerne til nytår, da de kraftige lyde er meget kortvarige. Hav hænderne fri, så du kan dække ørerne med dem. Brug ørepropper eller høreværn, hvis det er dig, der fyrer af, siger Dorte Hammershøi i meddelelsen.

Man bør også holde afstand til fyrværkeriet. Ifølge Aalborg Universitet halveres lydniveauet med en fordobling af afstand.

Samtidig er det vigtigt at tænke på retningen af lyden.

Står man tæt på og har vendt sit øre mod eksplosionen, kan det skade både det indre øre og sprænge trommehinden.

Det er ifølge Aalborg Universitet især vigtigt, at børn og unge husker at beskytte ørerne og udvikler sikre lyttevaner.

En ud af ti af de 16-24-årige har tinnitus, viser tal fra 2023 fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Det svarer til en fordobling fra 2013.

– En nedsat hørelse påvirker ens sociale liv, og mange risikerer at isolere sig. Det går ud over arbejdsevne og livskvalitet og har måske betydning for en eventuel udvikling af demens, siger Dorte Hammershøi.

Når man udsættes for støj, mister man langsomt nerveceller i ørerne. Og når nervecellerne først er ødelagt, kommer de ikke igen.

– Det er alvorligt. Høreskader er svære at påvise, og de viser sig først efter et stykke tid. Så du kan ikke altid stole på kroppens advarsler, siger Dorte Hammershøi og tilføjer:

– En del får tinnitus, men det er langt fra alle. Du kan også få høreskader, selv om du ikke mærker noget med det samme.

I år har også Sikkerhedsstyrelsen fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri.

Fem af de 209 personer, der kom til skade i forbindelse med nytåret sidste år, søgte lægehjælp på grund af skader på hørelsen.

Men ifølge Sikkerhedsstyrelsen er der formentlig et mørketal, fordi symptomerne først kan vise sig senere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skal mandag mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Florida i USA.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Her ventes Trump at skubbe på for, at en skrøbelig våbenhvile i Gazastriben kan rykke videre til næste fase.

Tidligere på måneden sagde Netanyahu, at Trump havde inviteret ham til drøftelser om Gaza, mens det fra Trump har lydt, at han måske snart skulle mødes med Netanyahu.

Ifølge AFP oplyser Det Hvide Hus i USA, at de to ledere skal mødes klokken 13 lokal tid – mandag aften klokken 19 dansk tid.

Shosh Bedrosian, som er talsperson for den israelske regering, har sagt, at Netanyahu til mødet vil drøfte anden fase af våbenhvilen, som trådte i kraft 10. oktober.

Siden har der dog været adskillige israelske angreb i Gaza, som ifølge Gazas sundhedsmyndigheder har dræbt over 400 palæstinensere.

Israel og den militante bevægelse Hamas har begge anklaget hinanden for alvorlige brud på aftalen.

Ifølge Reuters synes de to parter ikke tættere end tidligere på at acceptere de skridt, der er planlagt i våbenhvilens anden fase.

Våbenhvileplan indebærer, at Israel trækker sig ud af Gaza, at der sker en afvæbning af Hamas, og at bevægelsen opgiver at have en regeringsrolle i Gaza.

Hamas har dog tidligere nægtet at lade sig afvæbne.

Israel har antydet, at landet kan ende med at genoptage dets militære operationer for at tvinge Hamas til det.

I fredsplanen, som Trump fremlagde i september, fremgik det, at Gaza skal styres af en midlertidig upolitisk, palæstinensisk komité. Over den komité skal et såkaldte “Board of Peace” stå.

I sidste uge sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at komitéen snart skal være på plads, skriver Reuters.

Netanyahu ventes under mandagens møde – som er hans femte med Trump i USA i år – også at have Iran på dagsordenen, skriver AFP.

Fra Shosh Bedrosian har det lydt, at den israelske premierminister vil tage “den fare, Iran udgør, ikke kun for Mellemøsten, men også for USA” op under mødet med Trump.

Nordjyllands Politi har søndag aften anholdt og sigtet en 35-årig mand efter at have beslaglagt omkring 800-900 kilo ulovligt fyrværkeri.

Det oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Manden er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Det ulovlige fyrværkeri blev beslaglagt på en privatadresse i Storvorde, der ligger syd for Aalborg.

– Der er tale om ulovligt fyrværkeri, da fyrværkeriet ikke er mærket på korrekt vis, siger Jesper Sørensen til TV2 Nord.

Det beslaglagte fyrværkeri er fremstillet og importeret fra udlandet.

Overtrædelse af fyrværkeriloven kan give op til to års fængsel.

I Vestjylland kan det nytårsaften blive en smule vanskeligere at få gang i nytårsfyrværkeriet end i resten af landet.

På årets første nat er der her udsigt til nedbør, mens resten af landet kan se frem til tørt og blæsende vejr.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) mandag morgen.

– Man må nok indstille sig på lidt vådt krudt i Vestjylland, men i resten af landet kan man sagtens gå ud og nyde det. Man skal dog passe på, for vinden er noget blæsende, siger han.

Mandag starter i det meste af Danmark med tørvejr og nogen eller en del sol.

Temperaturerne vil i dagtimerne være fra tre til syv graders varme.

– Ud på eftermiddagen vil særligt området omkring Kattegat og Storebælt kunne få nogle enkelte slud- eller snebyger, siger meteorologen.

Byger med slud eller sne fortsætter over Sjælland natten til tirsdag og tirsdag morgen.

– Temperaturerne vil tirsdag ligge mellem en til fem grader, så det bliver sådan noget vådt sjap. Der er nok ikke den store chance for at kunne bygge snemænd eller komme ud at kælke, vurderer Klaus Larsen.

Både mandag og tirsdag bliver det blæsende med let til frisk vind fra nord og nordvest.

Årets sidste dag – onsdag – vil der falde en del sne på Bornholm. Ellers bliver dagtimerne generelt præget af tørvejr og muligvis en del sol.

– I den sydvestlige del af landet kan det blive mere skyet med regndryp hist og pist.

– Nytårsaften bliver det mere og mere skyet. Det går især ud over den vestlige del af Jylland, der ved midnat får regn. I resten af landet bliver det hovedsageligt skyet.

Temperaturerne vil ved midnatstid ligge mellem frysepunktet og seks grader, mens vinden ud på natten kan blive af jævn til hård styrke.

– Man skal passe på, at krudtet ikke vælter, siger Klaus Larsen.

Årets første dag bliver skyet.

Der vil falde byger, som kan være med både regn, sne og slud. Temperaturerne bliver i dagstimerne mellem tre og seks grader.

Fredag vil både byde på perioder med sol og perioder med skyer.

Chancen for at se en del sol solskin er størst i det nordlige Jylland, mens der hovedsageligt i den sydlige del af landet vil falde nedbør i form af slud og sned.

Kinesiske militærøvelser omkring Taiwan påvirker i alvorlig grad flysikkerheden på øen.

Sådan lyder det fra Taiwans luftfartsmyndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters mandag morgen dansk tid.

Man er i den forbindelse i gang med at undersøge alternative ruter og tiltag til håndtering af lufttrafikken, lyder det videre.

Luftfartsmyndighederne kalder samtidig militærøvelserne for dominerende og urimelige.

Meldingen om øvelserne kom natten til mandag dansk tid, da Kinas militær meddelte, at det omkring Taiwan ville aktivere enheder fra hæren, flåden og luftvåbnet samt raketenheder.

Det sker som del af øvelsen “Just Mission 2025”. Nyhedsbureauet AFP skrev tidligere på morgenen, at øvelserne er gået i gang.

Fra en talsperson for Kinas Befrielseshærs østlige kommando lød det, at øvelserne tjener som en kraftig advarsel til kræfter, der arbejder for taiwansk uafhængighed, og til det, der kaldes eksterne indblandingskræfter.

Syv tyrkiske politibetjente er blevet såret i sammenstød med personer, der mistænktes at være militante fra bevægelsen Islamisk Stat (IS).

Det rapporterer den tyrkiske tv-kanal TRT Haber ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sammenstødene fandt sted mandag i provinsen Yalova i det nordvestlige Tyrkiet, lyder det.

Ifølge TRT Haber var flere politienheder her del af en indsats, der gjaldt et hus, hvor politiet mente, at der befandt sig militante.

Det pågældende hus skal ligge nær byen Yalova ved Marmarahavets kyst syd for storbyen Istanbul.

Ingen af de sårede betjente er kommet alvorligt til skade, lyder det fra TRT Haber.

Den tyrkiske kanal NTV melder om hændelsen, at de mistænkte åbnede ild mod de fremmødte betjente, da betjentene indledte deres indsats.

Også specialstyrker fra det tyrkiske politi var blevet sendt til området fra provinsen Bursa for at yde støtte til indsatsen, rapporterer NTV.

I sidste uge anholdt tyrkisk politi 115 formodede medlemmer af Islamisk Stat (IS) i en større politiaktion.

Det mistænkes, at de havde planer om at udføre angreb i forbindelse med fejringer af jul og nytår i Tyrkiet.

Anklagemyndigheden i Istanbul oplyste på det tidspunkt, at de militante især planlagde angreb mod ikke-muslimer.

Der sker relativt hyppigt anholdelser af personer med mistænkte IS-forbindelser i Tyrkiet.

For næsten et årti siden blev IS holdt ansvarlig for en række angreb mod civile mål i Tyrkiet.

Det gjaldt blandt andet et skyderi mod en natklub i Istanbul og mod byens hovedlufthavn, hvor flere mennesker mistede livet.

Syrien, hvor der er aktive jihadistiske grupper, og Tyrkiet deler en grænse på omkring 900 kilometer.

I december 2024 kom Ahmed al-Sharaa til magten i Syrien efter en lynoffensiv.

Ahmed al-Sharaa, der nu er præsident, har lovet at arbejde tæt sammen med både Europa og USA om at bekæmpe de dele af IS, som stadig opererer i landet.

Kinas militær meddeler mandag, at det omkring Taiwan aktiverer enheder fra hæren, flåden og luftvåbnet samt raketenheder som del af militærøvelsen “Just Mission 2025”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Øvelserne har til formål at teste kampberedskabet og sende en “hård advarsel” mod tiltag for taiwansk uafhængighed, lyder det.

Ifølge Kinas Befrielseshærs østlige kommando vil der tirsdag være øvelser med skarp ammunition, og kommandoen har i en udtalelse delt et kort med fem zoner omkring Taiwan.

Zonerne gælder områder, hvor luftrummet og havområdet i 10 timer vil være underlagt restriktioner. Det gælder fra klokken 08.30 lokal tid – klokken 01.30 natten til tirsdag dansk tid.

Nyhedsbureauet AFP skriver dog tidligt mandag morgen dansk tid, at Kina har taget hul på øvelserne.

Taiwans forsvarsministerium melder ifølge Reuters, at to kinesiske militærfly og 11 skibe det seneste døgn har opereret omkring øen.

Taiwans militær er i højt beredskab og står klar til at udføre “hurtige responsøvelser”.

Ifølge Reuters er der tale om Kinas sjette store runde af militærøvelser siden 2022. Dengang blev de udført, efter at den daværende formand for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan.

Denne gang finder øvelserne sted, efter at en strid mellem Kina og Japan er blusset op. Det er sket, efter at Japans premierminister, Sanae Takaichi, har advaret om, at brug af magt mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Det sker desuden 11 dage efter, at USA har annonceret et salg af våben til Taiwan for 11,1 milliarder dollar – 70,4 milliarder kroner. Kina advarede i den forbindelse om, at militæret ville indføre “kraftige tiltag” som reaktion.

– Dette (øvelserne, red.) tjener som en alvorlig advarsel til separatistiske kræfter for “taiwansk uafhængighed” og eksterne indblandingskræfter, siger Shi Yi, som er talsperson for den østlige kommando.

– Øvelsen fokuserer på træning i beredskab for maritime og luftbaserede kamppatruljer, opnåelse af kontrol, afspærring af nøglehavne og nøgleområder samt gennemførsel af flerdimensionel afskrækkelse.

Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat. Kina ser modsat øen som kinesisk område.

Kina har over de seneste år skruet op for det militære og politiske pres på Taiwan.

Mindst 13 personer har mistet livet, efter et tog er kørt af sporet i delstaten Oaxaca i det sydlige Mexico.

Det skriver Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, natten til mandag i et opslag på det sociale medie X.

– Mexicos flåde har informeret mig om, at 13 mennesker på tragisk vis er døde i togulykken. 98 er såret, fem af dem alvorligt, skriver Sheinbaum.

Flåden oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at 241 passagerer og ni ansatte var om bord på toget, da det blev afsporet nær byen Nizanda.

Mexicos føderale anklagemyndighed har indledt en undersøgelse af hændelsen, skriver landets justitsminister, Ernestina Godoy Ramos, i et opslag på X.

Undersøgelsen skal fastslå årsagen til ulykken, skriver ministeren.

Ulykken er sket på den interoceaniske jernbane, der strækker sig fra havnebyen Salina Cruz ved Stillehavet til havnebyen Coatzacoalcos ved Den Mexicanske Golf.

Togforbindelsen, der er en del af et større jernbaneprojekt, blev i 2023 indviet af den daværende mexicanske præsident, Andres Manuel Lopez Obrador.

Formålet med projektet er ifølge Reuters at modernisere forbindelsen over landtangen Tehuantepec, der forbinder Salina Cruz og Coatzacoalcos.

Mexicos regering arbejder på at udvikle landtangen til en strategisk handelskorridor ved at udvide havne, jernbaner og industriel infrastruktur for at skabe en transportvej, der kan konkurrere med Panamakanalen.

Panamakanalen er en vigtig handelsrute, der løber gennem Panama og forbinder Stillehavet og Atlanterhavet.

Også tidligere i december skete en togulykke ifølge nyhedsbureauet AFP på den interoceaniske jernbane.

Det skete den 20. december, da et tog kolliderede med en lastbil. Ingen personer mistede livet i ulykken, skriver AFP.

To helikoptere er søndag styrtet sammen i luftrummet over den amerikanske delstat New Jersey, hvilket har kostet en person livet.

Det oplyser amerikanske myndigheder, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

En person meldes samtidig i kritisk tilstand.

Kevin Friel, som er politichef i byen Hammonton, siger, at redningsarbejdere omkring klokken 11.25 – klokken 17.25 dansk tid – rykkede ud til ulykkesstedet efter anmeldelser om et styrt.

Videoer fra stedet viser ifølge AP en af de to helikoptere, som i høj fart styrter mod jorden.

Politi og brandvæsen arbejdede efter styrtet på at slukke flammer, der brød ud i en af helikopterne.

Den føderale luftfartsmyndighed FAA har beskrevet styrtet som et sammenstød i luften mellem en helikopter af modellen Enstrom F-28A og en Enstrom 280C over lufthavnen Hammonton Municipal Airport.

Kun piloterne befandt sig om bord på hver helikopter, skriver AP.

Den ene blev dræbt i styrtet, mens den anden er blevet fragtet til hospitalet med det, der beskrives som livstruende skader.

Indbygger Sal Silipino ejer en café nær der, hvor helikopterne styrtede ned.

Ifølge ham var de to piloter faste kunder på hans café, og de spiste ofte morgenmad sammen. Han siger også, at andre kunder i caféen så helikopterne lette fra jorden og senere så den ene bevæge sig i en spiral mod jorden, inden den anden fulgte efter.

– Det var chokerende. Jeg ryster stadig efter det, der skete, siger Sal Silipino.

Hammonton ligger i amtet Atlantic County i den sydlige del af New Jersey og har omkring 15.000 indbyggere.

FAA og USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB) indleder en efterforskning af styrtet, siger politichef Kevin Friel.

Alan Diehl, som er tidligere efterforsker af luftfartøjsstyrt for FAA og NTSB, siger til AP, at efterforskerne sandsynligvis først vil gennemgå eventuel kommunikation mellem de to piloter og vurdere, om de var i stand til at se hinanden.

– Næsten alle sammenstød i luften skyldes en svigt i det, man kalder “see and avoid (se og undgå, red.)”.

– De vil se på udsigten fra cockpittet på de to luftfartøjer og vurdere, om en pilot nærmede sig fra en blind vinkel.

Familierne til de ofre, der mistede livet i et masseskyderi på den australske strand Bondi Beach, opfordrer landets premierminister til at lade en kongelig kommission undersøge omfanget af antisemitisme i Australien.

Det fremgår af et brev fra familierne til premierminister Anthony Albanese.

En kongelig kommission er en offentlig undersøgelse af et bestemt emne.

Ifølge familierne bør det, de kalder en hurtig fremgang i udbredelsen af antisemitisme, blive undersøgt.

15 mennesker blev dræbt af to bevæbnede gerningsmænd, da de åbnede ild mod en jødisk fest på stranden i storbyen Sydney 14. december.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

De australske myndigheder har meddelt, at angrebet var et antisemitisk terrorangreb.

Ifølge politiet var det tilsyneladende inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

I alt 17 familier opfordrer mandag lokal tid i et fælles brev Albanese til øjeblikkeligt at nedsætte en kongelig kommission og undersøge “de svigt inden for retshåndhævelse, efterretningsarbejde og politiske tiltag, som førte til massakren ved Bondi Beach”.

– Vi kræver svar og løsninger, skriver familierne.

– Vi er nødt til at vide, hvorfor tydelige advarselstegn blev ignoreret, hvordan antisemitisk had og islamisk ekstremisme fik lov til at vokse uden indgriben, og hvilke ændringer der skal gennemføres for fremover at beskytte alle australiere.

Albanese har indtil videre afvist opfordringer til en føderal undersøgelse. Han har begrundet det med, at der ifølge ham er behov for hurtig handling fremfor splittelse og forsinkelse.

I sidste uge lød det fra premierministeren, at en kommission ledet af delstaten New South Wales – som Sydney ligger i – ville være tilstrækkelig.

Den føderale regering har desuden peget på en række reformer af våbenlovgivningen og lovgivningen for hadtale samt en gennemgang af landets politi og efterretningstjenester.

Ifølge familierne er det dog slet ikke nok.

– Vi har mistet forældre, ægtefæller, børn og bedsteforældre. Vores kære fejrede Chanukah på Bondi Beach, en lys- og glædesfestival, på et ikonisk offentligt sted, som burde have været sikkert.

– De skylder os svar. De skylder os ansvarlighed. Og de skylder australiere sandheden.

AFP

Nordkorea har søndag foretaget en prøveaffyring af to langtrækkende ballistiske krydsermissiler.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA mandag lokal tid.

De to missiler blev affyret over Det Gule Hav, der ligger mellem den koreanske halvø og Kina, skriver KCNA.

Affyringen blev overværet af landets øverste leder, Kim Jong-un.

Det sydkoreanske militær rapporterer, at det har registreret affyringer af flere missiler fra distriktet Sunan, der ligger nær Nordkoreas hovedstad, Pyongyang. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge nyhedsbureauet AFP.

Målet med prøveaffyringen var ifølge KCNA at teste beredskabet til modangreb og kampevnen for de langtrækkende missilenheder.

Kim Jong-un siger i forbindelse med affyringen, at Nordkoreas regering vil sætte alle kræfter ind for at sikre en ubegrænset og fortsat udvikling af statens atomvåben.

Senest Nordkorea gennemførte en test af ballistiske missiler var ifølge nyhedsbureauet AFP den 6. november.

Testaffyringen i november skete lidt over en uge efter, at USA’s præsident, Donald Trump, under en rundrejse i Asien havde udtrykt interesse for at mødes med Kim Jong-un.

Nordkorea har ikke reageret på Trumps interesse for et møde.

På daværende tidspunkt havde USA ifølge AFP netop godkendt Sydkoreas plan om at bygge atomdrevne ubåde.

Analytikere har ifølge AFP sagt, at Sydkoreas planer om at bygge atomdrevne ubåde sandsynligvis vil udløse en voldsom reaktion fra Nordkorea.

Nordkorea har skruet markant op for landets prøveaffyringer af missiler i de seneste år.

FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben og har indført en række sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.

Nordkorea afviser det internationale forbud.

Nordkorea invaderede Sydkorea i 1950 og startede Koreakrigen.
I 1953 indgik de to lande en våbenhvile. Våbenhvilen har dog aldrig ført en reel fredsaftale med sig.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der ved et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, blev gjort store fremskridt på vej mod at afslutte krigen i Ukraine.

– Vi gjorde en masse fremskridt mod at afslutte krigen, siger Trump.

Udmeldingen kommer på et fælles pressemøde med Zelenskyj, efter at de to har holdt møde i Trumps ejendom Mar-a-Lago i Florida i flere timer.

Det står dog uklart, hvilke konkrete fremskridt, der reelt er tale om, og det står også hen i det uvisse, hvor langt de er fra en egentlig fredsaftale.

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver efter pressemødet om betydelige resultater under mødet med Trump.

– Vi drøftede alle aspekter af rammerne for fred og opnåede betydelige resultater, skriver Zelenskyj.

– Vi blev enige om, at sikkerhedsgarantier er afgørende for at opnå varig fred, og vores hold vil fortsætte arbejdet med alle aspekter.

Søndagens møde mellem Zelenskyj og Trump har blandt andet haft fokus på en ny 20-punktsplan.

Zelenskyj siger, at alle aspekter af rammerne omkring en fredsaftale blev diskuteret, og at der er “90 procent” enighed om planen.

Præsident Zelenskyj havde inden mødet udpeget spørgsmålet om territorier som det sværeste, og her er der endnu ikke en løsning.

Det gælder blandt andet for Donbas-regionen i Østukraine, hvor Rusland kræver hele regionen, på trods af at Ukraine fortsat kontrollerer omkring ti procent.

Om det spørgsmål siger Donald Trump:

– Jeg vil sige, at vi ikke er blevet enige. Men vi er kommet det meget tættere.

Han opfordrer Ukraine til at lave en aftale med Rusland, og han siger, at det ikke er udelukket (“up for grabs”, red.), at nogle områder kan overgives til Rusland.

Donald Trump havde inden mødet med Zelenskyj en telefonsamtale med Ruslands præsident, Putin.

Samtalen varede ifølge Putins politiske rådgiver, Jurij Usjakov, en time og 15 minutter. Den omhandlede netop Donbas-regionen.

Det lød desuden fra rådgiveren, at Ukraine må træffe en “modig” beslutning om Donbas-regionen, hvis konflikten mellem landene skal løses.

Trods de optimistiske toner fra Trump vil han ikke sætte en konkret tidsramme for en aftale.

– Hvis det går virkelig godt, måske få uger. Men hvis det går virkelig dårligt, så sker det ikke. Om få uger vil vi vide, hvad der kommer til at ske. Det har været en svær forhandling, lyder det.

Ukraines præsident og USA’s præsident havde efter mødet en telefonsamtale med en række europæiske stats- og regeringsledere, herunder den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Zelenskyj fortalte på pressemødet, at Donald Trump i løbet af januar igen vil være vært for et møde. Det vil finde sted i Washington D.C., og flere europæiske ledere vil også deltage.

Mads Pedersen er årets mandlige cykelrytter i Danmark i 2025, oplyser Danmarks Cykle Union på Facebook.

Pedersen tager prisen i skrap konkurrence med blandt andre Jonas Vingegaard og 4000-meterholdet, der i oktober genvandt verdensmesterskabet i holdforfølgelsesløb.

Det er tredje gang, Mads Pedersen kan lade sig hylde som årets rytter i Danmark. Første gang var i 2019, hvor han vandt VM på landevej. Anden gang for to år siden.

2025 blev året, hvor den 30-årige sjællænder afløste Rolf Sørensen som mest vindende danske cykelrytter nogensinde.

Sørensen vandt 51 løb i karrieren. Siden har Mads Pedersen udbygget rekorden til 60 sejre.

Han vandt i den forgangne sæson blandt andet klassikeren Gent-Wevelgem, fire etaper i Giro d’Italia og en enkelt i Vuelta a España.

Det blev også til tre etapesejre og samlet triumf i PostNord Danmark Rundt og et dansk mesterskab i enkeltstart.

Derudover vandt han som den første dansker pointkonkurrencen i Giro d’Italia og gentog kunststykket i Vueltaen senere på sæsonen.

Samlet set var det altså nok til at slå Jonas Vingegaard i kampen om hæderen.

Vingegaard havde ellers endnu en gylden sæson, hvor han vandt Vuelta a España og blev nummer to i Tour de France.

Årets kvindelige cykelrytter blev Amalie Dideriksen, der tog prisen for fjerde gang efter 2013, 2016 og senest 2021, hvor hun vandt sammen med Julie Leth.

Her var kandidatfeltet noget mindre. Eneste anden kandidat til hyldesten var BMX-køreren Malene Kejlstrup.

Dideriksen vandt i den forgangne sæson to VM-medaljer på banen – sølv i scratch og bronze i omnium.

Prisen som årets cykelrytter er blevet uddelt siden 1976. Frem til 2020 kæmpede mænd og kvinder om den samme pris. Fra 2021 er der hvert år blevet kåret en årets cykelrytter hos begge køn.

Kosovos fungerende premierminister, Albin Kurti, meddeler, at han hurtigt vil danne en ny regering, efter at hans parti, Vetevendosje, har fået halvdelen af stemmerne i søndagens valg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der kan således blive tale om en ende på det politiske dødvande, som har lammet parlamentet og forsinket international støtte.

Søndagens afstemning var den anden i år i Europas yngste nation, efter at Vetevendosje i februar ikke opnåede flertal.

Flere måneders mislykkede koalitionsforhandlinger fik præsident Vjosa Osmani til at opløse parlamentet i november og udskrive tidligt valg.

99 procent af stemmerne fra søndagens afstemning er optalt – og her har premierministerens parti fået 49,3 procent af stemmerne.

Blandt andet stemmer fra kosovoere, der er i eksil i vesteuropæiske lande, er endnu ikke talt op.

– Når resultaterne er bekræftet, bør vi hurtigt konstituere parlamentet og derefter straks danne en ny regering, siger Kurti på et pressemøde.

– Vi har ingen tid at spilde, og vi bør bevæge os fremad, så hurtigt vi kan, sammen.

Han beder samtidig om støtte fra oppositionen ved at opfordre dem til at stemme for internationale låneaftaler, som kræver to tredjedele ja-stemmer for at blive godkendt.

Ifølge Reuters kunne støtter af Albin Kurti høres råbe hans navn, da de i gaderne i hovedstaden Pristina fejrede resultatet.

Det er ifølge analytikere svært at sige, om Kurti vil kunne danne regering alene uden en koalition for at sikre de 61 mandater i parlamentet, der har 120 pladser.

De to største oppositionspartier – Det Demokratiske Parti og Demokratisk Liga – har fået henholdsvis 21 procent og 13,6 procent af stemmerne.

Lovgiverne skal vælge en ny præsident i april og ratificere låneaftaler på en milliard euro – knap 7,5 milliarder kroner – fra EU og Verdensbanken, som udløber i de kommende måneder.

Oppositionspartierne har nægtet at samarbejde med Kurti og kritiserer hans håndtering af relationer til vestlige allierede samt hans tilgang til Kosovos nordlige del, hvor en serbisk minoritet bor.

Kurti giver derimod oppositionen skylden for, at forhandlingerne om regeringsdannelse gik i hårdknude.

På trods af international støtte har det lille land med omkring 1,6 millioner indbyggere kæmpet med fattigdom, ustabilitet og organiseret kriminalitet.

Spændingerne med Serbien blussede op i 2023, hvilket fik EU til at indføre sanktioner mod Kosovo.

Reuters

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke være at finde på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.

Det skriver ordføreren i et opslag på Facebook.

– Min beslutning handler om mit liv. Ikke om dansk politik, der er langt bedre end sit rygte. Ikke om kommunalvalg, meningsmålinger eller hvad “de kloge på tv” ellers spekulerer i, lyder det.

Jens Joel skriver selv, at han i 15 år har været ordfører for partiet og tillidsmand for østjyderne.

– Jeg tror ikke, jeg vender tilbage til politik, men hvis jeg gør, så er det som socialdemokrat. Det er jo det, jeg er. Men jeg er heldigvis også andet.

Jens Joel glæder sig til at være endnu mere far og ægtefælle, lyder det.