Seneste nyheder

En række store danske virksomheder er fredag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i den amerikanske delstat Californien, hvor udenrigsministeren skal underskrive en samarbejdsaftale.

Ifølge Dansk Industri viser erhvervsfremstødet, at danske virksomheder fortsat ser amerikanske delstater som interessante markeder, selv om USA har lagt 15 procent told på varer fra EU.

– 15 procent straftold på europæiske varer er en udfordring for vækst og velstand på begge sider af Atlanten. Alligevel er der heldigvis fortsat masser af muligheder i de amerikanske stater, siger Dansk Industris internationale direktør, Thomas Bustrup, i en pressemeddelelse.

Ifølge data fra den amerikanske regering ville Californien være verdens fjerdestørste økonomi, hvis delstaten var et land.

Californien havde i 2024 et bnp på 4100 milliarder dollar. Samme år havde den fjerdestørste økonomi, Japan, et bnp på 4030 milliarder dollar ifølge tal fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Californien er ifølge Dansk Industri Danmarks 27. største eksportmarked.

Derfor mener erhvervsorganisationen, at der er et stort potentiale for danske virksomheder i delstaten.

Det er virksomheder inden for vandforsyning, CO2-reduktion, data, landbrug og life science, som er rejst med Løkke til Californien.

Selv skal udenrigsministeren ifølge Udenrigsministeriet blandt andet mødes med en række centrale aktører fra tech-industrien i Silicon Valley.

Han skal også mødes med Californiens guvernør, Gavin Newsom. Løkke og Newsom vil her underskrive en aftalesom skal skabe et tættere samarbejde mellem Californien og Danmark, lyder det.

Aftalen fokuserer ifølge ministeriet blandt andet på øge modstandsdygtighed over for klimaet samt teknologi og forskning.

Thomas Bustrup forklarer, at aftalen helt konkret vil skabe et tættere samarbejde mellem den californiske stat og den danske ambassade.

Det vil skabe mere fokus på danske løsninger i Californien, og det vil blive mere smidigt for danske virksomheder at indgå i et samarbejde, lyder det.

Storbyerne Los Angeles og San Francisco ligger i Californien. Det samme gør Hollywood og Silicon Valley, hvor en række store techselskaber herunder Meta har base.

Efter to år med alkoholfri skolestart kan elever på Næstved Gymnasium igen få sig en øl, når de fredag efter skole er til fredagscafé.

Det skriver TV2 Øst.

Gymnasiet indførte alkoholfri skolestart i 2023 som følge af nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Men siden har eleverne givet udtryk for, at de gerne vil kunne tage en øl sammen, og det har ledelsen imødekommet, siger vicerektor Jon Hestbech til TV2 Øst.

– Derfor har vi nu lavet en model, hvor man til fredagscafé højst må få to øl, og så er den første fest rykket et par uger frem til slutningen af september.

– Vores studiestart er stadig i høj grad alkoholfri, men vi har valgt også at lytte til eleverne, siger han.

Mens Næstved Gymnasium har valgt at slække lidt på reglen om alkoholfri skolestart, lyder det i nordjyske Aalborg, at man har haft gode erfaringer med ordningen.

Tidligere i august blev det meldt ud, at alle ungdomsuddannelserne i kommunen var gået sammen om at droppe alkohol fra studiestart indtil 1. oktober.

I en undersøgelse havde 39 procent af de adspurgte unge i kommunen svaret, at de har sagt nej til et arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den første tid på ungdomsuddannelser foregår uden alkohol.

Konkret lyder anbefalingen, at fester, arrangementer og ture, som skolen eller tutorer arrangerer, er alkoholfri indtil slutningen af september. Det gælder for alle eleverne.

– Det giver mulighed for, at de unge kan knytte venskaber og etablere sig socialt, uden at det er alkoholen, der bliver omdrejningspunkt for fællesskaberne og festerne, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

Anbefalingerne bunder i, at mange danske unge ifølge styrelsen mener, at alkohol fylder for meget, og at de kan føle sig presset til at drikke alkohol.

Samtidig har undersøgelser vist, at danske unge drikker mere og begynder tidligere end andre europæiske unge.

Thailands tidligere premierminister Thaksin Shinawatra er gået fri i en sag om majestætsfornærmelse.

Det fortæller ekspremierministeren uden for retten i Bangkok.

Retten har også bekræftet, at den har afvist sagen mod ham. Det er sket, fordi der ikke var nok beviser mod ham, lyder det.

Thaksin Shinawatra, der er en magtfuld regeringsstøtte og i øvrigt kortvarigt tidligere ejer af fodboldklubben Manchester City, risikerede en lang fængselsstraf for et interview givet i 2015 til et sydkoreansk medie.

Anklagere mente ifølge Nikkei Asia, at Thaksin i interviewet beskyldte kongelige rådgivere for at have beordret hæren til et kup mod den daværende premierminister, Thaksins søster Yingluck Shinawatra, i 2014. Interviewet blev givet til mediet Chosun Ilbo.

Thaksin Shinawatra blev to gange valgt som Thailands premierminister, inden han i 2006 blev afsat ved et militærkup.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig i anklagerne.

Hver opfattet fornærmelse af de kongelige kan give op til 15 års fængsel. Lovene om majestætsfornærmelse i Thailand er blandt de hårdeste i verden.

76-årige Thaksin vendte i august 2023 tilbage til Thailand efter 15 års eksil.

Det åbnede for, at han blev involveret i ældre sager.

Da han vendte hjem, blev det først meddelt, at han skulle otte år i fængsel for korruption og magtmisbrug.

Straffen blev dog nedsat til et år, og allerede i februar 2024 blev han prøveløsladt på grund af sin alder og sit helbred.

Thaksin står bag en række it-og telefonselskaber, som har gjort ham til en meget rig mand.

Han har også stiftet partiet Thai Rak Thai, hvis navn kan oversættes til “thailændere elsker thailændere”.

Han kom til magten med en populistisk politik, som vandt stor opbakning især i landområderne. Til gengæld gjorde hans politik ham upopulær blandt støtter af monarkiet.

AFP

Først var det elafgiften, der blev barberet ned til ingenting, og nu står både kaffe- og chokoladeafgiften for skud.

Venstre fortæller i en pressemeddelelse, at man i regeringen er enig om at fjerne kaffeafgiften og chokoladeafgiften.

– Ved at fjerne de to afgifter opnår vi to ting: Vi gør det billigere at være dansker, og så gør vi det nemmere at drive virksomhed, fordi vi fjerner en masse bøvl og bureaukrati, siger Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Når det lige er kaffe- og chokoladeafgiften, der fjernes, handler det blandt andet om, at de to varer er steget kraftigt i pris de seneste år.

Siden 2020 er prisen på kaffe steget med 47 procent, og chokolade er blevet 40 procent dyrere.

Derfor har Venstre hen over sommeren foreslået at fjerne afgifterne på disse varer for at styrke danske husholdningers købekraft.

Så sent som 11. august sagde politisk ordfører Jan E. Jørgensen til DR, at Venstre allerede i den kommende finanslov vil have fjernet de to afgifter.

I den forbindelse sagde Mohammed Rona, politisk ordfører for Moderaterne, at hans parti hellere så en halvering af fødevaremomsen.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) kaldte forslaget “sympatisk”, samtidig med at han dog efterlyste en finansiering af det.

Hos Dansk Industri er der ros til regeringen for at sløjfe afgifterne.

– Det er virkelig et skattepolitisk initiativ, der gør det billigere at være dansker, fjerner bureaukrati fra virksomheder og mindsker grænsehandlen, så mere handel flytter tilbage til Danmark, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI, i en skriftlig kommentar.

Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, er også meget tilfreds med regeringens tiltag.

– Chokolade- og kaffeafgiften stammer fra en anden tid og har været med til at give en masse administrativt bøvl og hovedbrud hos virksomheder. Det har ramt både forbrugere og virksomheder urimeligt hårdt, siger han i en pressemeddelelse.

Kaffeafgiften har eksisteret siden 1930, mens chokoladeafgiften er mere end 100 år gammel.

Ifølge Skatteministeriet vil 500 gram kaffe blive fem kroner billigere, hvis kaffeafgiften forsvinder.

Beslutningen betyder derudover, at statskassen årligt går glip af 2,4 milliarder kroner.

Det fremgår ikke af Venstres pressemeddelelse, hvordan afgiftslettelsen skal finansieres, men vi bliver formentlig klogere, når regeringen offentliggør sit finanslovsudspil.

Det skal ifølge Grundloven ske senest 1. september.

En mand i trediverne har natten til fredag mistet livet i en trafikulykke i Dronninglund kommune i Nordjylland.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Arendrup fredag morgen.

– Det var en soloulykke, hvor bilen kørte ind i et vejtræ, siger han.

Vagtchefen, som afviser at oplyse mandens præcise alder, fortæller, at mandens pårørende er blevet underrettet.

Ulykken fandt sted på Hjallerupvej kort før rundkørslen ved Nordre Ringgade.

Det var en forbipasserende, der klokken 00.24 anmeldte hændelsen til politiet.

– Vi er ikke længere på stedet. Bilen er taget med ind til nærmere undersøgelser, hvor bilinspektøren skal undersøge den for at finde årsagen til ulykken, siger vagtchefen.

– Man kan frit køre på vejen, det er kun træet, der er blevet ramt, lyder det videre.

Der er ikke umiddelbart nogen mistanke om, at manden har været påvirket af alkohol eller stoffer.

– Vi har ikke noget, der peger i den retning, men derfor undersøger vi det stadig og tager prøver, siger Torben Arendrup.

Erik Menendez, der sammen med sin bror er dømt for drab på sine forældre i 1989 i Beverly Hills i Californien, har fået afvist en anmodning om prøveløsladelse.

Afgørelsen er kommet fra Californiens prøveløsladelsesnævn torsdag amerikansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

54-årige Erik Menendez kan tidligst søge om prøveløsladelse igen om tre år, efter at det ikke lykkedes ham at overbevise nævnet om, at han ikke længere vil udgøre en trussel for offentligheden, skriver AFP.

Beslutningen blev truffet efter et 10 timer langt retsmøde, hvor Erik Menendez deltog via en videoforbindelse fra et fængsel i San Diego.

Erik Menendez argumenterede for, at han var blevet rehabiliteret i fængslet. Han undskyldte også for den smerte, han har forvoldt sine familiemedlemmer.

Prøveløsladelsesnævnet nåede frem til, at Erik Menendez ikke er klar til at blive lukket ud af fængslet.

– På baggrund af de juridiske standarder finder vi, at du fortsat udgør en urimelig risiko for den offentlige sikkerhed, sagde prøveløsladelseskommissær Robert Barton til Erik Menendez.

Den tre år ældre bror, Lyle Menendez, skal først have behandlet sin anmodning om prøveløsladelse fredag.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Det skete, mens forældrene så fjernsyn.

Lyle Menendez var dengang 21 år, mens Erik Menendez var 18 år gammel.

De har tilstået drabene og har siddet fængslet i 35 år. De har tidligere sagt, at de slog deres forældre ihjel, fordi de frygtede, at forældrene ville slå dem ihjel. De har blandt andet sagt, at faren udsatte dem for seksuelle overgreb.

I maj fik de to brødre nedsat straffen fra livstid til 50 års fængsel, hvilket gav dem mulighed for at ansøge om prøveløsladelse.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, roser nordkoreanske styrker, som har kæmpet for Rusland i krigen i Ukraine.

Han beskriver i den forbindelse soldaterne som heroiske, rapporterer det statslige nyhedsbureau KCNA natten til fredag dansk tid ifølge Reuters.

Det er sket under en ceremoni for soldater fra den nordkoreanske hærs udenlandske operationer.

– De operationelle styrkers kampaktiviteter i udlandet beviste uden beklagelse den heroiske hærs styrke, siger Kim Jong-Un.

Fra den nordkoreanske leder lyder det videre, at det, han kalder befrielsen af Kursk, er et bevis på heltenes kampånd.

Tidligere på året sendte Ruslands præsident, Vladimir Putin, en personlig tak til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, for nordkoreanske soldaters bidrag til at presse ukrainske soldater ud af den russiske region Kursk.

Det skete, efter at Nordkorea bekræftede, at landet havde sendt soldater afsted for at kæmpe på russisk side i krigen mod Ukraine.

Både den sydkoreanske og ukrainske efterretningstjeneste havde forud fremlagt beviser for, at nordkoreanske soldater kæmpede i Kursk. Også USA havde bekræftet meldingerne.

Ved ceremonien lagde Kim Jong-un en blomst ved et mindesmærke for soldater, der er faldet i udlandet, og der blev afholdt en koncert for soldater, der er vendt hjem fra Rusland, skriver KCNA.

Der blev også holdt en festmiddag for pårørende til de soldater, der ikke er vendt hjem, lyder det.

Ifølge KCNA mødtes Kim Jong-un torsdag også med officerer fra hærens udenlandske operationer, hvor han også hyldede de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt i Ukraine.

Ifølge Reuters oplyste sydkoreanske lovgivere med henvisning til landets efterretningstjeneste i april, at omkring 600 nordkoreanske soldater er blevet dræbt i kampe for Rusland mod Ukraine. Det er ifølge kilderne ud af en samlet nordkoreansk udstationering på 15.000 soldater.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at Nationalgarden kommer til at forblive indsat i landets hovedstad, Washington D.C., i noget tid endnu.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag, da han besøger de indsatte styrker i hovedstaden.

– Vi vil gøre byen sikker, og så vil vi bevæge os videre til andre steder, men vi bliver her et stykke tid. Vi vil gerne gøre det helt perfekt, lød det fra præsidenten ifølge nyhedsbureauet.

Tidligere på dagen lød det fra Donald Trump, at han ville patruljere sammen med politiet og soldater.

Den del blev dog ikke til noget, og præsidenten holdt i stedet en kort tale og uddelte pizzaer og burgere til styrkerne.

I talen lød det, at han desuden har planer om at “ordne” byen i forhold til udseende.

– En af de ting, som vi kommer til at gøre noget ved, er jeres parker. Jeg er god, når det kommer til græs, fordi jeg har mange golfbaner alle mulige steder.

– Jeg ved mere om græs end nogen andre, siger han ifølge AFP.

Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden.

Beslutningen blev ifølge præsidenten truffet i et forsøg på at bekæmpe kriminaliteten i storbyen.

– Dette er befrielsens dag i D.C., og vi vil tage vores hovedstad tilbage. Jeg indsætter Nationalgarden for at genetablere lov, orden og offentlig tryghed i Washington D.C.

– Vores hovedstad er blevet overtaget af voldelige bander og blodtørstige kriminelle, sagde præsidenten ifølge Reuters.

Ifølge borgmesteren i Washington D.C., Muriel Bowser, er der dog ikke noget, der indikerer, at byen har brug for den ekstra sikkerhed.

Hun understregede, at byen ikke oplever nogen stigning i kriminalitet. Desuden er omfanget af voldsforbrydelser faldet til det laveste niveau i 30 år, siger hun.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.

Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Det er anden gang denne sommer, at Donald Trump har indsat soldater i en demokratisk styret by.

En føderal retssag gik mandag i sidste uge i gang i San Francisco om, hvorvidt Trump overtrådte loven, da han i juni indsatte Nationalgarden i Los Angeles uden godkendelse fra Californiens guvernør, Gavin Newsom.

USA er med øjeblikkelig virkning stoppet med at udstede visa til udenlandske lastbilchauffører.

Det skriver landets udenrigsminister, Marco Rubio, i et opslag på det sociale medie X.

– Med øjeblikkelig virkning sætter vi al udstedelse af arbejdsvisa til lastbilchauffører på pause, lyder det sent torsdag dansk tid.

– Det stigende antal af udenlandske chauffører, der kører store lastbiler på amerikanske veje, bringer amerikanske liv i fare og undergraver amerikanske lastbilchaufførers levebrød, skriver Rubio.

Meldingen kommer, efter at en lastbilchauffør er blevet anklaget for at dræbe tre personer på en motorvej i delstaten Florida. Det skete, mens han lavede en ulovlig U-vending, skriver nyhedsbureauet AFP.

Chaufføren Harjinder Singh er fra Indien og er angiveligt kommet ind i USA på ulovlig vis fra Mexico. Ifølge føderale myndigheder tog han efter ulykken en engelsktest, som han dumpede.

Sagen har fået bred opmærksomhed i de amerikanske medier.

Allerede før ulykken har republikanske lovgivere i USA rettet fokus på landets udenlandske lastbilchauffører, og de har peget på et stigende antal ulykker.

Ifølge AFP er der dog ikke blevet fremlagt nogen dokumentation for, at antallet af ulykker kan kædes sammen med immigration til landet.

I juni udstedte transportminister Sean Duffy et direktiv om, at lastbilchauffører i USA skal kunne tale engelsk.

Det har i flere år været påkrævet af lastbilchauffører, at de kan bestå prøver, der blandt andet omfatter grundlæggende engelskkundskaber.

I 2016 under den tidligere præsident Barack Obama fik myndighederne dog besked på, at de ikke skulle fjerne lastbilchauffører fra vejene udelukkende på grund af manglende evne til at tale engelsk.

Den Føderale Administration for Motorsikkerhed for Godstransport i USA (DMCSA) meddelte i 2023, at omkring 16 procent af lastbilchauffører i USA er født i udlandet, skriver Reuters.

En 40-årig dansk mand har torsdag mistet livet i en ulykke med en ATV i Norge.

Det siger norsk politi til det norske nyhedsbureau NTB.

Politiet mener, at der formodentlig var tale om en soloulykke, hvor ingen andre køretøjer var involveret.

Ulykken skete i kommunen Voss i det vestlige Norge nær byen Skulestadmo, lyder det.

Manden modtog førstehjælp fra læger, som ankom til ulykkesstedet, og også en helikopter blev sendt i luften.

Operationsleder Morten Rebnord siger til NTB, at mandens pårørende i Danmark er underrettet.

En ATV er et terrængående køretøj, der typisk har fire hjul.

Også det norske medie NRK beskriver ulykken.

Her lyder det ligeledes, at der er tale om en mand i fyrrene, som er dansk statsborger.

Politiet fik anmeldelse om ulykken omkring klokken 18, skriver NRK.

Mindst 18 personer er blevet dræbt i to angreb, der torsdag fandt sted i Colombia.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Seks personer mistede livet efter et bilbombeangreb på en luftbase i Cali, der er Colombias tredjestørste by.

Regionens guvernør, Dilian Francisca Toro, har kaldt hændelsen for et terrorangreb.

– Terrorisme vil ikke besejre os, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Ifølge borgmesterens kontor blev 71 personer såret i angrebet, skriver Reuters.

Borgmesteren i Cali, Alejandro Eder, har efter bombeangrebet meldt ud, at lastbiler ikke må køre ind i byen af frygt for flere eksplosioner.

Han har desuden udlovet en dusør på 10.000 dollar – omkring 64.000 kroner – hvis man kan bidrage med oplysninger om sagen, lyder det.

Angrebet var ifølge det lokale politi rettet mod basens skole for piloter, Marco Fidel Suarez Military Aviation School, der ligger i den nordlige del af byen.

Tidligere torsdag mistede 12 betjente desuden livet, efter at en politihelikopter blev skudt ned i Antioquia.

Betjentene deltog under angrebet i en operation, hvor man ville udrydde en produktion af kokablade, der bruges til at fremstille kokain.

Den colombianske præsident, Gustavo Petro, har efterfølgende meldt ud, at man mener, at det er fraktioner af den tidligere oprørsgruppe Farc, der står bag begge angreb.

Storbyen Cali har tidligere været ramt af flere bombe- og skudangreb.

I juni tog de venstreorienterede guerillaer ansvaret for en række angreb, der slog syv mennesker ihjel.

Oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater, har afvist en fredsaftale fra 2016, og de har øget deres voldelige aktiviteter forud for landets parlamentsvalg i 2026.

Gruppen har ikke umiddelbart kommenteret de seneste angreb.

Senatet i den amerikanske delstat Californien har torsdag godkendt et nyt politisk landkort, som har til formål at give demokraterne yderligere fem pladser i Kongressen.

Det skal udligne den republikanske fordel, som præsident Donald Trump håber på at få ved at omfordele valgdistrikterne i delstaten Texas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demokraterne i Californien, som har guvernør Gavin Newsom i spidsen, satser på at få vedtaget ændringen af delstatens valgdistrikter i Californiens delstatsparlament i Sacramento inden fredag.

Det vil nemlig betyde, at forslaget kan blive taget op i en folkeafstemning 4. november.

Konkret er der tale om en lovpakke bestående af tre forslag.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP kræver en ændring af valgdistrikterne grønt lys fra delstatens indbyggere, fordi demokraterne vil skulle tilsidesætte det kort over distrikter, som tidligere har fået vælgernes godkendelse.

Donald Trump har presset på for at få et forslag igennem om et nyt kort over valgdistrikter i Texas. Her er formålet at gøre fem demokratiske pladser i Repræsentanternes Hus til republikanske pladser.

Det sker ifølge AP for at styrke partiet inden midtvejsvalget i 2026.

Den eneste godkendelse, der mangler for ændringen i Texas, er grønt lys fra det delstatslige senat, som er republikansk ledet, og en underskrift fra den republikanske guvernør, Greg Abbott. Ifølge Reuters er en folkeafstemning i Texas ikke nødvendig.

Hvis ændringen i Californien bliver godkendt vil det neutralisere den ændring i Repræsentanternes Hus, lyder det.

– Vi vil ikke have denne kamp, og vi har ikke valgt denne kamp, men med vores demokrati i fare vil vi ikke stikke af fra denne kamp, lød det ifølge AP fra Marc Berman, som er demokratisk medlem af Californiens lovgivende forsamling, da torsdagens debat om forslaget blev skudt i gang.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Hvor det i mange andre lande er uafhængige instanser, der fastslår, hvor valgdistrikterne går, er det i USA de folkevalgte politikere, som afgør det.

Den danske fodboldspiller Mads Roerslev skifter arbejdsgiver i England og træder ligamæssigt et niveau ned.

Højrebacken skifter fra Premier League-klubben Brentford til Southampton, som efter forårets nedrykning nu spiller i næstbedste række.

Southampton oplyser på sin hjemmeside, at Roerslev har underskrevet en fireårig aftale.

Klubbens tekniske direktør, Johannes Spors, siger om indløbet af den danske back:

– Mads kommer med en masse erfaring fra både Premier League og Championship. Han ved, hvad der kræves, ikke kun for at rykke op fra denne række, men også hvordan man kan bygge et fundament på højeste niveau.

Roerslev er et produkt af FC Københavns talentafdeling. Allerede i sommeren 2019 drog han til Brentford, hvor han siden opnåede at rykke op i Premier League med holdet.

Han fik debut for det danske A-landshold sidste år, men fik siden svært ved at spille sig til en fast plads i Brentford. Han var i foråret udlejet til Wolfsburg i Bundesligaen, og nu er det endegyldigt farvel til London-klubben.

– Southampton er et virkelig godt hold, som dominerer mange kampe, arbejder hårdt og passer godt til min spillestil. Jeg har bare generelt en rigtig god fornemmelse af det, siger 26-årige Roerslev til klubbens hjemmeside.

Det blev til 146 førsteholdskampe for Brentford. I dem leverede han to mål og 11 assister.

Han fik 13 kampe for FCK, før han drog udenlands, mens det blev til syv optrædener for Wolfsburg.

En ny biografi om britiske prins Andrew er blevet redigeret, så den ikke længere omfatter en påstand om USA’s førstedame Melania Trumps relation til den afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

Det bekræfter forlaget HarperCollins, der udgiver bogen, ifølge det britiske medie The Independent.

Bogen har titlen “Entitled: The Rise and Fall of the House of York”, og ifølge mediet er et af kapitlerne dedikeret til prins Andrews særdeles omtalte forhold til rigmanden.

Kapitlet rummer også en påstand om, at det var Epstein, der præsenterede Donald Trump, der siden er blevet præsident, og hans nuværende hustru for hinanden.

Men den påstand er altså nu fjernet.

– Vi kan bekræfte, at flere passager fra Andrew Lownies bog “Entitled: The Rise and Fall of the House of York” er blevet fjernet i samråd med forfatteren, siger en talsperson fra forlagets britiske afdeling.

Talspersonen tilføjer, at det er HarperCollins, der udgiver bogen i Storbritannien, mens Lownie selv står for at udgive den i USA.

Det fremgår ikke, hvorfor passagerne er blevet fjernet. Ifølge The Independent vil ændringerne fremgå i alle kommende printudgaver af bogen. E-bog- og lydbogsudgaven er allerede blevet opdateret.

Samtidig anslås det, at der i forvejen er blevet trykt omkring 60.000 eksemplarer af bogen.

Jeffrey Epstein var en finansmand og ven med adskillige højtprofilerede personer. I mange år var også Donald Trump en del af vennekredsen.

Epstein blev dømt for sexforbrydelser og i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik ifølge retsmedicinere selvmord i fængslet samme år.

Melania Trump har truet med at sagsøge Hunter Biden, søn af den tidligere demokratiske præsident Joe Biden, for over en milliard dollar for en lignende påstand.

BBC har tidligere berettet, at truslen er kommet som reaktion på en påstand fra Biden om, at det var Jeffrey Epstein, der for mange år siden introducerede hende til Donald Trump.

I løbet af Trumps anden præsidentperiode er hans forhold til Epstein i den grad kommet i søgelyset.

På det seneste har der været et stort pres på Det Hvide Hus i forhold til at udgive de såkaldte Epstein-filer.

Donald Trump udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filerne, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Han gik senere med til at søge om at få offentliggjort alle relevante vidneudsagn i sagen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har beordret, at der øjeblikkeligt skal indledes forhandlinger om en frigivelse af alle gidsler i Gaza og om at få afsluttet krigen i området.

Det siger Netanyahu torsdag, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Meldingen kommer, efter at den israelske leder for nylig lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Den plan er siden blevet godkendt af Israels regering.

– Jeg er kommet for at godkende IDF’s (Israels militær, red.) planer om at tage kontrol over Gaza By og besejre Hamas, siger premierministeren i en videoudtalelse under et besøg hos Israels Gaza-division.

– Samtidig har jeg givet instruks om, at der øjeblikkeligt indledes forhandlinger om løsladelse af alle vores gidsler og afslutningen på krigen på betingelser, der er acceptable for Israel, lyder det videre.

Krigen i Gaza har stået på i næsten to år. Den begyndte 7. oktober 2023, da den militante gruppe Hamas angreb Israel fra Gaza. 1219 personer blev dræbt ifølge en optælling fra AFP, der baserer sig på officielle tal.

Derudover blev 251 personer taget som gidsler af Hamas. 49 befinder sig fortsat ifølge AFP i Gaza. Ifølge Israels militær er 27 af dem døde.

Efter angrebet gik Israel til angreb på Hamas i Gaza. Her er lige over 62.100 palæstinensere, primært civile, blevet dræbt ifølge sundhedsministeriet i området.

Imens er mæglere kommet med et forslag til en midlertidig våbenhvile. Hamas har ifølge Reuters godkendt forslaget, mens Israels regering endnu ikke er kommet med et svar.

Forslaget indebærer en våbenhvile på 60 dage, og at 10 levende gidsler og 18 lig bliver frigivet. Til gengæld skal Israel frigive omkring 200 palæstinensere, der længe har afsonet en straf.

Det israelske forsvarsministerium bekræftede onsdag morgen over for AFP, at 60.000 reservister – en hjemsendt soldat der tilhører reserven – inden længe vil blive indkaldt til Israels militær for at deltage i den fornyede offensiv i Gaza.

Mediet Times of Israel berettede, at ikke alle de omkring 60.000 reservister, som med en indkaldelse vil skulle deltage i selve offensiven omkring Gaza By.

Nogle af dem vil i stedet skulle erstatte de af militærets styrker, som er indsat andre steder i Gaza.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, slipper foreløbigt for at betale en bøde på næsten en halv milliard dollar.

En amerikansk appeldomstol i New York har afvist en bødestraf, som præsidenten blev idømt i en bedragerisag sidste år.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Bøden fik Trump tilbage i februar 2024 for at have oppustet værdien af sin personlige formue for at sikre sig bedre lånebetingelser. Trump ankede senere afgørelsen.

Torsdag blev det så afgjort af domstolen, at bødens størrelse var “for høj”.

– Selv om der utvivlsomt skete skade, var det ikke en ødelæggende skade, der kan retfærdiggøre en erstatning på næsten en halv milliard dollar til staten, skriver Peter Moulton, en af de fem dommere, ifølge avisen New York Times.

Ifølge AFP lød bøden på 464 millioner dollar, inklusive renter – svarende til knap 3 milliarder danske kroner.

På det tidspunkt var demokraten Joe Biden præsident, men republikanske Trump slog Demokraterne og vandt præsidentvalget i november 2024.

Bedragerisagen mod Trump var rejst af New Yorks justitsminister, Letitia James, som er demokrat.

James havde beskyldt Trump for at have oppustet sin formue med op med 3,6 milliarder dollar.

Trump beskyldte på den anden side James og dommeren i sagen for at være politisk motiverede.

Ifølge New York Times opretholdt domstolen kendelsen om, at Trump har begået bedrageri.

Letitia James oplyser, at hun har valgt at anke torsdagens afgørelse. Det skriver AFP på baggrund af en erklæring.

Her siger hun blandt andet, at “vi vil (…) fortsætte med at beskytte newyorkeres rettigheder og interesser”.

Imens kalder Trump torsdagens afgørelse for en “total sejr”

– Det var en politisk heksejagt, i forretningsmæssig forstand. En, som ingen nogensinde har set før, skriver han i et længere opslag på sig eget sociale medie Truth Social.

Præsidenten mener også, at alt, han gjort absolut var “korrekt” og “perfekt”.

GN Store Nords aktionærer kan glæde sig over, at deres aktier i elektronikselskabet er blevet en hel del mere værd i løbet af torsdagen.

Selskabet, der blandt andet producerer høreapparater og headset til både kontoransatte og gaming-entusiaster, præsenterede torsdag morgen regnskab for andet kvartal i år.

Det oversteg forventningerne så meget, at aktien steg med hele 19,9 procent i løbet af dagen og sluttede i kurs 122,7.

Det er ifølge MarketWire den største stigning, der nogensinde er registreret på en enkelt dag for GN Store Nord, hvis markedsværdi hen over dagen er steget med 3,1 milliarder kroner.

Paradoksalt nok bød regnskabet på en omsætningstilbagegang med otte procent. Men markedet havde frygtet, at tallene ville se værre ud, og derfor blev reaktionen derefter.

Driftsresultatet steg samtidig fra 374 millioner kroner i samme kvartal sidste år til 546 millioner kroner.

Senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank kalder over for MarketWire regnskabet “en stor positiv overraskelse”.

– Der er en stor grad af lettelse af spore hos investorerne, efter at nogle skuffende regnskaber fra høreapparatsektoren på forhånd havde givet noget bekymring, siger han.

GN Store Nord har i en længere periode været den mest shortede aktie i C25-indekset, og det kan have spillet ind i forhold til kursstigningens voldsomhed.

Når investorer shorter en aktie, spiller de på, at den vil falde. Det betyder omvendt, at de taber penge, hvis den stiger, og derfor vælger mange at lukke deres shortpositioner for at begrænse tabet, hvis stigningen bliver voldsom.

Det giver en slags ketchupeffekt, der kan forstærke kraftige kursstigninger, og det kan sagtens have været tilfældet med GN Store Nord torsdag, vurderer Martin Munk.

Den danske forsvarsspiller Victor Nelsson skifter fra tyrkiske Galatasaray til Hellas Verona i Italien på en etårig lejeaftale.

Det oplyser den italienske klub på sin hjemmeside.

I Verona bliver han holdkammerat med den tidligere FC Nordsjælland-back Martin Frese samt den tidligere OB-stopper Tobias Slotsager.

I lejeaftalen mellem Galatasaray og Verona er der også en købsoption, oplyser Verona og Galatasaray på deres respektive hjemmesider.

Sidstnævnte beretter, at man for lejeaftalen modtager en betaling svarende til knap fem millioner kroner. Yderligere 750.000 kroner kan komme i spil som led i en bonus.

Ønsker Verona efter sæsonen at gøre brug af købsoptionen, skal den tyrkiske klub kompenseres med små 60 millioner kroner, fremgår det.

26-årige Victor Nelsson har på dansk grund repræsenteret FC Nordsjælland og FC København. I sommeren 2021 skiftede han fra sidstnævnte til Galatasaray.

Han var i første halvdel af 2025 udlejet til AS Roma i Italien.

Franske vineksportører er “enormt skuffede” over, at det ikke er lykkedes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kan undtages fra told i USA.

Sådan lyder det, efter at EU og USA torsdag er kommet med en fælles udtalelse, der skitserer flere detaljer om den handelsaftale, som de blev enige om i juli.

På ønskelisten havde vinproducerende lande som Frankrig og Italien, at vin og spiritus skulle undtages fra told.

Men det lykkedes altså ikke at indgå en aftale om en fritagelse, og dermed vil vin og spiritus ifølge aftalen blive pålagt en told på 15 procent.

– Vi er sikre på, at dette vil skabe store vanskeligheder for vin- og spiritussektoren, siger formanden for de franske vineksportørers organisation, FEVS, Gabriel Picard, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Imens har Frankrigs minister for udenrigshandel, Laurent Saint-Martin, sagt, at regeringen vil søge om “yderligere fritagelser” som en del af handelsaftalen.

I aftalen er EU og USA blandt andet blevet enige om, at biler og lægemidler fra EU ligeledes bliver pålagt told på 15 procent i USA.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, har samtidig sagt, at der på et senere tidspunkt kan komme en aftale om fritagelse for vin og spiritus.

– Desværre lykkedes det os ikke på det her punkt. Men dørene er ikke lukket for evigt.

– Jeg kan fortælle jer, at der er en klar ambition i EU-Kommissionen om at få det på forhandlingsbordet, har han udtalt ifølge Reuters.

Imidlertid kalder Christophe Chateau, talsmand for en gruppe, der repræsenterer vinproducenter i franske Bordeaux, det for “dårlige nyheder”.

– Det hindrer yderligere handlen med og eksporten af Bordeaux-vine til USA, som er deres absolut største marked, siger han.

Det er dog bedre end det værst tænkelige scenarie, hvor USA’s præsident, Donald Trump, på et tidspunkt truede med toldsatser på op til 200 procent, lyder det.

AFP

Der var lagt op til en VM-duel mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard i Rwanda i september, men sådan bliver det ikke.

Den danske stjerne har nemlig ikke tænkt sig at køre VM, fortæller han på et pressemøde forud for Vuelta a España.

– Vi har besluttet ikke at tage til VM. Det passer ikke ind i planerne. Vi har besluttet, at vi vil gå efter EM i stedet, siger Jonas Vingegaard.

– Man skal være virkelig frisk for at køre VM i år. Det kræver virkelig meget af rytterne, og når jeg ikke ved, hvordan jeg kommer ud af Vueltaen, så har vi besluttet, at det var bedst ikke at være med, siger han.

Mændenes VM i linjeløb køres i Rwanda 28. september, mens EM køres i det sydlige Frankrig 5. oktober.

Jonas Vingegaard har tidligere udtrykt, at hvis det ellers ville passe ind i hans planer, ville han køre VM. Landstræner Michael Mørkøv har også bekræftet, at Vingegaard skulle køre VM. Men det er der altså lavet om på.

– Min vurdering er, at ruten ved EM passer bedre til Jonas’ kvaliteter end ruten ved VM på grund af de længere stigninger og deres procenter. Derfor glæder det mig, at Jonas ønsker at være til rådighed for landsholdet ved europamesterskabet til oktober, siger Michael Mørkøv i en pressemeddelelse.

I Danmarks Cykle Unions pressemeddelelse fremgår det, at Jonas Vingegaard nu er en af de ryttere, som Michael Mørkøv “kommer til at overveje” til det danske hold. Han er med andre ord ikke formelt udtaget endnu.

På pressemødet torsdag fortæller Jonas Vingegaard desuden, at han agter at køre EM-linjeløbet, men ikke enkeltstarten.

Derudover beretter danskeren, at det ikke indgår i planenerne at stille op ved årets femte monument, Lombardiet Rundt, som han uden synderlig succes har kørt tre gange tidligere i karrieren.

Jonas Vingegaard er lørdag på startstregen ved Vuelta a España, hvor han er favorit til den samlede sejr.