Seneste nyheder

Yderligere to personer er onsdag blevet anholdt i sagen om drabet på en højrefløjsaktivist i den franske by Lyon i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Lyon ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er det totale antal anholdte i sagen 11, efter at ni personer ligeledes tirsdag blev anholdt.

Blandt de anholdte, der er mistænkt for at være involveret i drabet, er en assistent til en fransk venstreorienteret politiker.

Den 23-årige aktivist Quentin Deranque døde efter at være blevet overfaldet af mindst seks personer, har anklagemyndigheden tidligere oplyst.

Ved overfaldet pådrog han sig en alvorlig hjerneskade.

Overfaldet fandt sted torsdag i sidste uge i forbindelse med en højrefløjsdemonstration mod en venstreorienteret politiker, der skulle tale på et universitet i Lyon.

Uefa har straffet FC København med en bøde på 40.000 euro og givet midterforsvareren Gabriel Pereira to spilledages karantæne efter Champions League-opgøret mod FC Barcelona i januar.

Det oplyser FC København i en pressemeddelelse.

Bøden svarende til cirka 300.000 danske kroner gives på baggrund af kast med genstande fra de københavnske udebanefans ned mod hjemmeholdets tilskuere ved flere tilfælde under kampen. Det skriver FCK.

Karantænen til brasilianske Gabriel Pereira skyldes, at han fornærmede en kampofficial efter slutfløjt, og den gælder i alle Uefas europæiske turneringer.

Senere onsdag aften kunne FCK desuden meddele, at klubben også sanktioneres på baggrund af hjemmekampen mod Napoli 20. januar.

For omfattende brug af pyroteknik og for ophold på trapper under kampen mod italienerne tildeles københavnerne en bøde på 39.000 euro.

Samlet set skal de danske mestre altså betale knap 600.000 kroner i bøder til Uefa på baggrund af de to Champions League-kampe.

Desuden lyder det fra FCK, at Thomas Delaney, der mod Napoli fik rødt kort, tildeles to karantænedage for forseelsen. Den første karantænedag blev dog afsonet i kampen mod Barcelona, lyder det.

FCK gæstede den spanske storklub 28. januar på Camp Nou. Københavnerne kom tidligt foran, men indkasserede fire mål og tabte kampen 1-4.

Til sidst i kampen sendte Gabriel Pereira bolden i mål, men scoringen blev annulleret efter videotjek. Han fik kort efter gult kort for usportslig opførsel.

Nederlaget sendte den danske hovedstadsklub ud af Champions League, og karantænen for Gabriel Pereira vil først træde i kraft fra næste sæson.

Den 25-årige brasilianer kom til FCK i 2024 og spillede næsten samtlige minutter i otte Champions League-kampe i denne sæson.

Tusindvis af fjernvarmekunder i Trekantområdet stod onsdag op til kolde radiatorer.

Det skyldes et udfald hos Skærbækværket, der sender overskudsvarme ud i fjernvarmenettet i en række områder i Fredericia, Kolding og Vejle kommuner.

Ewii Varme har 36.900 kunder i de berørte områder og vurderer, at de fleste af dem onsdag morgen var påvirket af udfaldet.

Onsdag klokken 13 er status, at mere end halvdelen af kunderne igen har varme i radiatorerne.

Det oplyser Ewii i en pressemeddelelse.

– Vi regner med, at de fleste har varme engang over middag. Men vi kan ikke garantere det, sagde presseansvarlig Ann Warren fra Ewii onsdag formiddag til Ritzau.

Udfaldet skete onsdag morgen.

Et netværk af kedler blev startet op for at nødforsyne de husstande og virksomheder, der mangler varme.

– Det kan tage tid, før varmen er genetableret hos alle. De, der bor tæt på en kedel, vil have varme hurtigere, mens andre, der bor længere væk fra en kedel, kan opleve at skulle vente længere, siger Ann Warren.

De berørte kunder blev orienteret via sms.

Vintervejr og hård frost gør det ekstra kritisk, når varmen sætter ud.

– Folk vil gerne have varme i de her dage, så kulden er ikke ligefrem en medspiller, siger Ann Warren.

Selskabet Ørsted, der står bag Skærbækværket, har i et svar til TV Syd og Fredericia Dagblad oplyst, at man er “i gang med at starte anlægget op igen og forventer at producere varme sidst på eftermiddagen”.

Det er ikke nærmere oplyst, hvad udfaldet på værket skyldes.

En kvinde nægter, at hun forsøgte at indsmugle en gps-tracker med mikrofon, da hun i november 2023 skulle besøge den dengang drabsmistænkte Philip Patrick Westh.

Hun blev godt nok snuppet med gps-trackeren i lommen, da hun skulle ind i Storstrøm Fængsel, men hun afviser, at hun vidste, at den lå der.

– Jeg havde ikke en idé om, at den var der, siger hun onsdag i Retten i Nykøbing Falster.

Her er hun tiltalt for at forsøge ulovligt at sætte sig i forbindelse med en fængslet ved at forsøge at smugle gps-trackeren ind, som også havde en mikrofon.

Hun fortæller, at hun i første omgang havde en stor dunjakke på, da hun kørte til fængslet.

Men på parkeringspladsen ved fængslet skiftede hun til en uldjakke, som lå i hendes bagagerum, da hun ikke ville gå ind i fængslet i den store jakke. Hun var derfor ikke opmærksom på, at gps-trackeren lå i jakken, forklarer hun.

At hun overhovedet havde gps-trackeren, skyldtes, at hun ville holde øje med sin kæreste.

– Den gps-tracker har jeg brugt til at undersøge min kæreste. Der har været nogle forhistorier, hvor jeg har haft noget mistillid, siger hun.

Hun afviser dog, at hun vidste, at gps-trackeren også kunne optage lyd.

Kvinden havde en relation til Philip Westh, men er beskyttet af et navneforbud i sagen, hvorfor relationen ikke kan beskrives nærmere.

Philip Westh blev i april 2023 anholdt, da han havde bortført en 13-årig pige og holdt hende fanget i 27 timer, inden hun blev befriet fra hans hus i Svenstrup ved Korsør.

Efterfølgende blev han også sigtet for drabet på 17-årige Emilie Meng, som forsvandt fra Korsør Station i 2016 og et halvt år senere blev fundet død i en sø.

Desuden blev han sigtet for i 2022 at have overfaldet og forsøgt at bortføre en 15-årig efterskoleelev i Sorø, som dog lykkedes med at slippe væk.

I sommeren 2024 blev Philip Westh idømt livstid for drabet på Emilie Meng, bortførelse, drabsforsøg og voldtægt af den 13-årige samt overfaldet på efterskoleeleven.

I november 2023, hvor kvindens besøg fandt sted, var der endnu ikke et anklageskrift i sagen, og der var derfor ikke så mange detaljer om sagen.

Philip Westh var dengang også underlagt brev- og besøgskontrol. Så selv om kvinden havde fået tilladelse til at besøge ham i fængslet, måtte hun ikke tale med ham om sagen, og en betjent skulle overvære besøg.

Anklager Baran Temizsoy vil derfor vide, om hun var nysgerrig på at vide mere om sagen dengang.

– Nej, jeg var ikke klar til at høre, hvad sagen handlede om. Fordi det var så alvorlige ting. Vi snakkede om alt muligt andet. Jeg havde ikke behov for at høre hverken det ene eller andet, siger hun.

Efter fundet af gps-trackeren fik hun en karantæne på tre måneder, hvor hun ikke måtte besøge ham.

Tiltalen mod kvinden er rejst efter straffelovens paragraf 124, stk. 4.

I sagen vil anklagemyndigheden gå efter en fængselsstraf. Der vil maksimalt være tale om 30 dages fængsel.

Forhandlingerne mellem Ukraine, Rusland og USA er overstået for denne gang.

Det bekræfter både ukrainske og russiske kilder ifølge Reuters og det statslige russiske medie Tass.

Mødet mellem parterne fandt sted over to dage i den schweiziske by Genève, og onsdag var sidste dag.

Onsdagens møde varede omkring to timer – noget kortere end tirsdagens cirka seks timer lange møde.

Den russiske chefforhandler og præsidentrådgiver, Vladimir Medinskij, siger ifølge Tass, at det næste møde mellem parterne vil finde sted i en nær fremtid.

Han kalder samtidig de to dages forhandlinger mellem parterne for “vanskelige, men forretningsagtige”.

På beskedtjenesten WhatsApp bekræfter den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet AFP, at parterne er blevet enige om, at flere møder vil finde sted.

Den ukrainske chefforhandler, Rustem Umerov, siger ifølge nyhedsbureauet, at der var “fremskridt” i forhandlingerne, og at flere spørgsmål blev afklaret.

– Vi fokuserer på at arbejde os igennem de vigtigste bestemmelser, der er nødvendige for at færdiggøre processen. Det er et komplekst arbejde, der kræver enighed mellem alle parter og tilstrækkelig tid, siger han.

Hverken den russiske eller ukrainske side går dog i detaljer med, hvad fremskridtene mere konkret indebærer.

Mens mødet foregik, skrev den ukrainske præsident i et opslag på X, at tirsdagens samtaler havde været “svære” og anklagede den russiske side for at trække forhandlingerne i langdrag.

I opslaget skrev han også, at europæiske repræsentanter havde været til stede under dele af mødet, og at en udveksling af krigsfanger og løsladelse af civile var på programmet under forhandlingerne.

– Blandt andet skal det humanitære spor diskuteres i dag. Navnlig skridt mod udveksling af krigsfanger og frigivelse af civile, skrev Zelenskyj.

Inden forhandlingernes begyndelse lød det fra Kreml-talsperson Dmitrij Peskov, at de “vigtigste spørgsmål” ville være på dagsordenen på mødet, herunder territorier, skrev det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Fastansatte på erhvervsmediet Dagbladet Børsen kan se frem til at få økonomisk del i, at mediet det seneste år har løftet omsætning og bundlinje.

Det skriver Børsen i en pressemeddelelse i forbindelse med mediets årsregnskab for 2025, der er offentliggjort onsdag.

Dagbladet har sidste år omsat for 334,2 millioner kroner, hvilket er fire procent mere end året forinden, mens driftsresultat før finanser landede på 55,7 millioner.

Resultatet er fratrukket overskudsdeling, som udbetales til alle fastansatte på Børsen på knap 4000 kroner per fuldtidsansat, skriver mediet.

Avisens administrerende direktør, Jesper Buchvald, kalder årsregnskabet for det stærkeste “regnskab for Børsen i mange år”.

– Fremgangen er skabt, fordi vi på stort set alle forretningsområder har formået at løfte os og gøre det endnu bedre end tidligere, siger han i meddelelsen.

Mediet har formået at toppe sine egne forventninger for året. I forbindelse med årsregnskabet for 2024 lød det for et år siden, at det forventede et løft i omsætningen med tre procent.

Det er vokset med fire procent.

Børsen skriver selv, at det særligt er abonnementsforretningen i 2025, der har vist fremgang – særligt i forhold til erhvervsabonnementer.

Antallet af abonnementer, som er steget sidste år, fremgår ikke.

Derudover lægger Buchvald vægt på erhvervsmediets annonceforretning, som er udvidet med 3,5 procent.

– Det understreger både robustheden og relevansen af vores tilbud. Vi forventer fortsat udfordringer i det bredere marked, men fastholder en ambition om at kunne vækste yderligere på området, siger han.

Dagbladet Børsen blev stiftet i 1896. Hovedejeren er Bonnier-koncernen, som ejer 50,1 procent, mens de resterende 49,9 procent ejes af JP/Politikens Hus.

Elnetselskaberne Cerius-Radius havde sidste år 179 sager om tyveri af strøm for mere end 20 millioner kroner.

Det oplyser selskaberne, der forsyner 1,5 millioner mennesker i Østdanmark med el, i en pressemeddelelse.

Til sammenligning havde elnetselskaberne i 2024 140 sager om tyveri af strøm for 9 millioner kroner.

Strømtyvene tapper strøm til for eksempel varmepumpen, saunaen eller jacuzzien uden at betale for den.

Det går ud over de andre forbrugere, der så må til lommerne, siger funktionschef Cäthe Bay Smidt.

– Som netselskaber kan vi selvfølgelig ikke acceptere, at lovlydige elkunder skal betale for strømmen hos dem, der vælger at stjæle.

– Derfor har vi et tæt samarbejde med politiet, så vi kan sætte ind, når vi finder snyd, siger hun i meddelelsen.

Cerius-Radius har intensiveret indsatsen for at finde strømtyve, fremgår det.

Arbejdet med at opsnuse strømtyvene ligger hos driftsselskabet Nexel, og her er der blevet mandet op i jagten på tyvene.

Det oplyser funktionschef i Nexel Bo Danielsen.

– Desværre finder vi flere sager med snyd end tidligere, og det er også vores klare opfattelse, at der er endnu mere derude.

– Derfor arbejder vi målrettet på en bedre brug af data, så vi kan opsnuse endnu flere sager, siger Bo Danielsen i pressemeddelelsen.

Ud over brug af data er henvendelser fra borgerne afgørende i jagten på svindlerne, lyder det.

– Et af vores vigtigste værktøjer er fortsat borgere, der bruger vores hjemmeside til at melde, når de for eksempel ser et kabel, der stikker underligt ud af et kabelskab eller andet bemærkelsesværdigt, siger Bo Danielsen.

Anmeldelserne kan ske anonymt, og alle tips bliver undersøgt, lover han.

– Vi har eksempler på, at henvendelser fra opmærksomme borgere leder til sager med strømtyveri for millioner af kroner, siger Bo Danielsen.

Fem mænd fra Brabrand ved Aarhus blev onsdag morgen anholdt i en stor sag om falske bankbude.

De sigtes for at have været bagmænd, da der blev begået “flere hundrede” tilfælde af kontaktbedragerier over hele landet.

Det oplyste Østjyllands Politi onsdag formiddag.

En af mændene, som er 27 år gammel, blev fremstillet i grundlovsforhør i sagen.

Grundlovsforhøret endte med, at han blev varetægtsfængslet i fire uger. Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

De resterende anholdte blev løsladt, skriver TV 2 Østjylland.

Den særlige kriminelle genre er et fænomen, som politiet har advaret borgerne om i flere år.

Typisk bliver ældre mennesker ringet op og får et særligt oprivende budskab:

Banken vil hjælpe efter et forsøg på svindel, og derfor sendes et såkaldt bankbud ud til borgerens adresse for at hente hævekort.

Men det er et stort fupnummer, som baserer sig på, at de fleste borgere er tillidsfulde, og at de bliver alarmeret på grund af opkaldets hastende karakter.

I den aktuelle sag er forholdene begået inden for de sidste par år, oplyser Østjyllands Politi, hvor opklaringsarbejdet er udført af afdelingen for økonomisk kriminalitet.

Undervejs i forløbet har politiet anholdt flere falske bankbude, og samtidig er der samlet beviser mod de fem nu anholdte, fremgår det af en pressemeddelelse.

Bedragerierne er ifølge politiet begået “i et kriminelt miljø med relation til rocker/bandemiljøet i det vestlige Aarhus”.

Fire af de fem anholdte har i øvrigt familiære relationer. De er mellem 18 og 32 år.

Den nu varetægtsfængslede mand tog forbehold for at kære beslutningen om fængsling til Vestre Landsret. Han nægter sig skyldig, oplyser politiet.

Nye mobile felthospitaler skal skabe forudsætninger for den bedst mulige behandling til sårede på kamppladsen.

Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har underskrevet en aftale med tyske Rheinmetall om fem nye felthospitaler, i en nyhed.

De nye mindre felthospitaler er primært containerbaseret og kan dermed anvendes fra ladet af et køretøj med et modul, “der kan anvendes til livreddende kirurgi og stabilisering endnu tættere på frontlinjen”.

Chefen for sanitet og lejr i FMI, der kun omtales med fornavnet Helle, siger, at de nye felthospitaler giver “øget mobilitet og hastighed, hvilket er en nødvendighed på den moderne kampplads”.

– Erfaringer fra Ukraine og evnen til at understøtte en tung brigade tilgodeses i den nye platform, lyder det fra Helle i FMI’s nyhed.

Felthospitalerne er til Hærens 1. Brigade, den tunge brigade, som også er kendt som “Hærens knytnæve”.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar og består af soldater samt kampvogne, våben og køretøjer klar til at gå i krig på egen hånd med ugers varsel.

Den nye kapacitet betyder, at hæren har en større fleksibilitet i form af nye behandlingsstationer med nyere teknologi til kirurgiske indgreb.

Ud over operationscontainere har felthospitalerne også faciliteter som sterilcentral, intensivafdeling og egen iltproduktion.

To af de nye felthospitaler kommer også med faciliteter som tandlæge og CT-scanner.

Tre af felthospitalerne har primært fokus på kirurgisk behandling, hvor de to andre giver mulighed for udvidet diagnostik og behandling.

De nye felthospitaler kommer i løbet af i år og næste år, skriver FMI.

Antallet af fuldtidsledige på det danske arbejdsmarked steg i januar med 500 til i alt 89.600 personer.

Det viser sæsonkorrigerede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering onsdag morgen.

Det giver en ledighedsprocent på 3,0.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, kan stigningen hænge sammen med det usædvanligt kolde vejr.

– Januar har været ekstraordinært kold og med masser af sne. Det har sænket aktiviteten i blandt andet byggeriet og kan have øget ledigheden mere end normalt, skriver han i en kommentar.

– Antallet af nytilmeldte ledige i byggeriet har i januar faktisk været næsten dobbelt så højt som sidste år. Det er dog en forbigående effekt.

Samme konklusion når 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen frem til.

Ledigheden i byggeriet og de grønne fag blandt 3F’s medlemmer er alene steget med omkring 800 fuldtidspersoner fra december til januar, skriver han i en kommentar.

– Det er en usædvanligt stor vinterstigning, fordi vejret har været hårdere end normalt.

Jesper Grunnet-Lauridsen forudser, at stigningen i ledigheden kan komme til at fortsætte ind i februar, fordi kulden har bidt sig fast.

Erfaringen er dog, at byggeledigheden falder igen, når frosten er væk, og aktiviteterne tager til i foråret.

– Der er derfor tale om et midlertidigt udsving og ikke en konjunkturvending.

Begge understreger, at dansk økonomi og det danske arbejdsmarked står et solidt sted. Den tendens regner Erik Bjørsted med, fortsætter i år.

– Dansk økonomi har vist stor styrke i en tid med global usikkerhed og handelskrig, skriver han.

– Beskæftigelsen har overgået alle forventninger, og udsigterne for det danske arbejdsmarked er fortsat positive. Der er stadig udsigt til flere job og lav ledighed.

DSB kan igen begynde at køre efter planen mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde samt mellem Hovedbanegården og Ringsted og Næstved.

Det skriver DSB i et opslag på det sociale medie X klokken 09.36.

Knap to timer før lød det, at en signalfejl forsinkede togene, og at der ingen prognose var for, hvornår tog kunne køre til tiden igen.

Banedanmark har onsdag formiddag rettet fejlen.

Russiske hackergrupper har den seneste måned angrebet omkring 40 hjemmesider hos danske ministerier, kommuner og virksomheder.

Det skriver faktatjekmediet TjekDet.

Der har været tale om såkaldte DDoS-angreb, hvor man forsøger at overbelaste hjemmesider eller netværk.

Flere myndigheder og virksomheder har bekræftet over for mediet, at deres hjemmesider har været nede som følge af angrebene – i nogle tilfælde i flere timer.

Hos Udenrigsministeriet så man sin hjemmeside være nede i tre timer den 3. februar, ligesom Rejsekort.dk var utilgængelig i mindst fem timer samme dag.

– Der har ikke været adgang til eller kompromittering af kundedata, skriver Rejsekort i en mail til TjekDet.

Derudover har Hillerød Kommune, Domstolsstyrelsen og virksomheden Danfoss også været udsat for angreb i perioden, skriver mediet.

Ifølge TjekDet kommer angrebene fra en række forskellige grupper. En af dem er hackergruppen NoName057(16).

Gruppen stod ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) også bag angreb på danske kommuners hjemmesider i forbindelse med kommunalvalget i november.

FE har tidligere vurderet, at NoName057(16) er et hemmeligt projekt etableret af den russiske regering. Gruppen har været aktiv siden marts 2022.

På Telegram tog gruppen ansvaret for det nylige angreb på Hillerød Kommunes hjemmeside.

Jørn Guldberg, der er IT-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, IDA, er ikke overrasket over omfanget af de mange hackerangreb.

Han mener, at det er noget, man skal tage meget alvorligt. Også selv om det bliver ved overbelastningsangreb.

– Selv om der typisk er tale om såkaldte DDoS-angreb, hvor hjemmesider overbelastes af trafik og dermed bliver utilgængelige, kan konsekvenserne være betydelige, siger han i en skriftlig kommentar.

– Det kan lamme adgangen til kritiske offentlige tjenester, skabe uro og underminere tilliden til vores digitale infrastruktur.

Privatejede droner, der har krydset grænsen fra Sydkorea til Nordkorea, har forværret forholdet mellem de to lande.

Det siger Sydkoreas minister for forening, Chung Dong-young, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeren oplyser onsdag, at tre personer står bag dronerne, der er blevet sendt til Nordkorea.

Dronerne har ifølge Chung Dong-young krydset grænsen til Nordkorea i fire tilfælde siden juni 2025, hvor Lee Jae-myung blev taget i ed som Sydkoreas præsident, lyder det videre.

Lee Jae-Myung sagde ved sin tiltrædelse, at han ønsker at forbedre det anstrengte forhold til Nordkorea.

Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har de seneste uger krævet svar fra Sydkorea omkring en påstået sydkoreansk drone, der i januar skulle have krænket nordkoreansk luftrum.

Dronen blev ifølge Nordkorea skudt ned nær industribyen Kaesong.

Sydkorea afviste umiddelbart anklagen om, at landet skulle stå bag en drone, og landets forsvarsministerium sagde, at der var tale om en dronemodel, som det sydkoreanske militær ikke bruger.

Efterfølgende satte de sydkoreanske myndigheder gang i en efterforskning.

Kim Yo-jong advarede i sidste uge Sydkorea om, at en gentagelse vil blive mødt med et nordkoreansk modsvar. Det skrev det nordkoreanske statsmedie KCNA.

– Jeg advarer om, at en gentagelse af en sådan provokation, som krænker DPRK’s ukrænkelige suverænitet, med sikkerhed vil fremkalde et forfærdeligt modsvar, sagde Kim Yo-jong.

DPRK – eller Den Demokratiske Folkerepublik Korea – er Nordkoreas officielle navn.

Kim Yo-jong anerkendte i sidste uge, at Sydkoreas regering var i gang med at undersøge hændelsen, men hun fastslog samtidig, at krænkelser af Nordkoreas suverænitet er uacceptable uanset omstændighederne.

– Vi er ligeglade med, hvem den egentlige bagmand bag droneindtræningen er, og om det er en enkeltperson eller en civil organisation, sagde Kim Yo-jong.

Journalist og stalkingdømte Sisse Sejr-Nørgaard vil i en ny podcast kigge på, hvad der sker efter en offentlig nedsmeltning.

Og hun starter med sin egen såkaldte offentlige nedsmeltning, fra da hun blev dømt for stalking. Det sker over to afsnit, hvor journalist Henrik Qvortrup interviewer Sejr-Nørregaard om sagen.

– Jeg bliver nødt til at være sårbar for at give et rum, hvor andre kan være sårbare, siger hun til Qvortrup i podcasten med titlen “Nedsmeltning”, som er udkommet onsdag.

Sisse Sejr-Nørgaard blev 31. oktober idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Østre Landsret for stalking og identitetstyveri.

Det var i sommeren 2024, at hun udsatte en kvinde for stalking og identitetsmisbrug gennem cirka en måned.

Hun indtastede offerets personoplysninger i mindst 81 formularer, så kvinden fik tilsendt nyhedsbreve, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Der blev booket borde, skrevet til psykologer og en skadedyrsbekæmper i kvindens navn.

Kvinden, hun stalkede, havde en affære med hendes ægtemand, journalist Esben Bjerre. Det var blandt andet derfor, hun havde handlet, som hun gjorde, forklarede hun dengang i retten.

I podcasten forklarer hun, at den såkaldte idé om for eksempel at få tilsendt nyhedsbreve og booke borde i offerets navn kom efter en samtale med en unavngiven person.

– Det er sagt i spøg, men inden i mig der kan jeg mærke, okay ja, det kunne jeg jo, siger Sejr-Nørregaard og uddyber, at hun tænkte, at det ikke “var farligt”.

Hun følte, at det var rart, i det hun gjorde det, men kan ikke forklare hvorfor, da Qvortrup spørger. Hun vil heller ikke italesætte, hvilken rolle hendes veninder og venner har eller ikke har haft i sagen.

En ubetinget straf, som Sisse Sejr Nørregaard modtog, skal – modsat en betinget – afsones. Enten i et fængsel eller med fodlænke. Med en længde på 30 dage vil der formentlig være tale om en fodlænke.

I podcasten onsdag lyder det, at hun har afsonet sin straf med fodlænke.

– Det var enormt forløsende at få lov at afsone, for så kunne jeg få lov at betale den gæld, der var udestående til samfundet, siger hun om fodlænken, som hun fik af igen på “en snevejrsdag”, som hun ikke uddyber, hvornår var.

Podimo har været i kontakt med stalkingofferet, som ikke ønsker at medvirke eller kommentere sagen.

En immigrationsdommer i USA har forhindret præsident Donald Trumps administration i at udvise palæstinensiske Mohsen Mahdawi, der studerer på Columbia University.

Mohsen Mahdawi blev anholdt sidste år under stor mediebevågenhed, men siden løsladt, efter at han havde deltaget i protester ved Columbia University mod Israel og krigen i Gazastriben.

Immigrationsdommeren Nina Froes skriver i afgørelsen, der er blevet offentliggjort tirsdag, at hun har afsluttet sagen på grund af en procedurefejl begået af regeringens advokater, skriver nyhedsbureauet AP.

USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) har ifølge dommeren ikke løftet bevisbyrden for en udvisning.

Myndighederne havde forsøgt at deportere Mahdawi med et ikke-verificeret dokument underskrevet af USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

– Denne afgørelse er et vigtigt skridt i retning af at beskytte det, som frygt forsøgte at ødelægge: retten til at tale for fred og retfærdighed, lyder det fra hovedpersonen Mohsen Mahdawi i en erklæring.

En talsperson for DHS kalder i en erklæring immigrationsdommeren for en “aktivist”.

Trump-administrationen har mulighed for at anke afgørelsen.

Men den markerer det seneste tilbageslag for Trump-administrationens omfattende indsats for at udvise pro-palæstinensiske demonstranter og andre, der har udtrykt kritik af Israel, skriver AP.

I sidste måned blokerede en anden immigrationsdommer Trump-administrationens forsøg på at udvise en kandidatstuderende fra Tufts University på grund af en kronik, der kritiserede universitetets reaktion på krigen i Gazastriben.

Mahdawi er født og opvokset i en flygtningelejr på Vestbredden. Han blev anholdt i april 2025, da han var på vej til et interview i forbindelse med sin ansøgning om amerikansk statsborgerskab i delstaten Vermont.

En føderal dommer lukkede dengang hurtigt ned for, at Trump-administration kunne fjerne ham fra delstaten eller udvise ham. Efter to ugers frihedsberøvelse blev han løsladt.

USA’s regering anklagede sidste år en række prominente amerikanske universiteter for ikke at gøre tilstrækkeligt for at bekæmpe antisemitisme blandt andet i forbindelse med propalæstinensiske demonstrationer.

Reuters

Ni personer er meldt savnet, efter at en lavine tirsdag ramte Sierra Nevada-bjergene i den amerikanske delstat Californien.

Det oplyser det lokale politi i Nevada County i et opslag på Facebook.

Tidligere lød meldingen, at ti personer var savnet, men det er siden nedjusteret.

Derudover er seks andre personer, der tidligere var fanget højt oppe i bjergene, blevet reddet.

To af de reddede personer er kommet til skade og er blevet kørt på hospitalet.

Redningsmandskaber kæmpede tidligere med at nå frem til de seks strandede personer, der efter nogle timer blev lokaliseret.

De blev ifølge Russell Greene fra politiet i Nevada County bedt om at søge ly på bedst mulig vis, indtil redningsmandskab kunne nå frem.

– De gør det bedste, de kan. De har søgt tilflugt i et område og har lavet et midlertidigt ly med en presenning og gør alt, hvad de kan for at overleve og vente på redning, sagde Greene ifølge AP til tv-stationen KCRA-TV.

Myndighederne ved ikke, hvor de ni savnede personer befinder sig.

Gruppen, der bestod af 15 personer, herunder både guider og deltagere, var i gang med sidste dag på en tredages tur.

Firmaet, der har arrangeret turen, tog ifølge Russell Greene selv kontakt til myndighederne og informerede om lavinen.

Lavinen rullede ifølge politiet ned over en skråning, hvor gruppen befandt sig, omkring klokken 11.30 tirsdag formiddag lokal tid – klokken 20.30 dansk tid.

Det skete i området omkring Castle Peak, der er et 2777 meter højt bjerg i Sierra Nevada.

Gruppen havde undervejs haft to overnatninger i hytter på turen, der foregik i vanskeligt bjergterræn. Det fortæller Steve Reynaud, der arbejder med lavinevarsler ved Sierra Avalanche Center, til AP.

Sierra Avalanche Center havde tirsdag morgen udsendt et varsel om risiko for laviner i Sierra Nevada-området, der i øjeblikket er præget af voldsomme snestorme.

Ifølge centret er seks personer døde i laviner i USA denne vinter, skriver Reuters.

Det seneste årti har 27 personer i gennemsnit mistet livet om året som følge af laviner, oplyser Sierra Avalanche Center.

Kong Frederik skal agere samlende figur for hele Kongeriget Danmark, når han onsdag formiddag grønlandsk tid ankommer til den grønlandske hovedstad, Nuuk.

Det er vurderingen fra historiker Emma Rønberg Paaske.

Det er kongens tredje besøg i den nordligste del af Kongeriget, siden han blev regent for godt to år siden i januar 2024.

De hyppige besøg til Grønland kommer som følge af den uro, som USA’s præsident, Donald Trump, har skabt i befolkningen med sine gentagne ytringer om kontrol med Grønland.

– Det er selvfølgelig vigtigt, at kongen, der i øvrigt også er Grønlands konge, tager op og sørger for, at alting er, som det skal være, og indgyder håb i en turbulent tid, siger Emma Rønberg Paaske.

De kongelige er begrænset i forhold til at handle eller ytre sig politisk, da det danske monarki er konstitutionelt og derfor ikke har reel magt i traditionel forstand.

– Men han har det, som man kan kalde blød magt, som gør, at han kan gå op og være et symbol på vores samhørighed i rigsfællesskabet, siger Emma Paaske.

Kongen selv har ikke direkte koblet besøget til Grønland med den amerikanske interesse for øen og Trumps udmeldinger, hvilket selvsagt hænger sammen med, at kongen ikke på egen hånd kan eller skal udføre politiske handlinger.

Men da kongen annoncerede sin tur til Grønland, lød det, at han og dronning Mary har fulgt med i udviklingen, hvor Grønland har været under pres fra den anden side af Atlanten.

– Vi føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han under et pressemøde på et kongeligt statsbesøg i Litauen i slutningen af januar.

Forholdet mellem grønlænderne og det danske kongehus går helt tilbage til 1921, da Christian X rejste derop på den første officielle rejse, hvorefter skiftende regenter har haft en tæt relation til øen.

Men kong Frederiks er særligt stærk.

Han har både som barn og voksen rejst landet tyndt. Både i officielle sammenhænge som kronprins og konge, som søofficer i 1996 på inspektionsskibet “Vædderen”, og ikke mindst da han gennemførte den 2500 kilometer lange slæderejse “Expedition Sirus 2000”.

Ifølge Emma Rønberg Paaske er han den regent, der har haft det tætteste bånd med grønlænderne.

– Det er bestemt en fordel, for han kender landet og det grønlandske folk, siger hun og understreger, at han er enormt elsket af den grønlandske befolkning.

Grønlænderne har også givet udtryk for, at man ønskede et besøg og mere opmærksomhed fra kongen i denne tid, siger hun.

– Så selvfølgelig kommer han.

En kraftig eksplosion forårsagede skader på en bygning i Gersagerparken i Greve natten til onsdag, og flere myndigheder rykkede ud.

Politiet er onsdag formiddag i gang med efterforskningen, oplyser politiinspektør Christian Jakobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi arbejder på højtryk med sagen. Det er altid alvorligt, når der sker en sprængning i et beboelsesområde, siger han.

En af politiets hypoteser er, at eksplosionen er “lokalt forankret” og kan skyldes en strid mellem to grupper. Og at der muligvis har været tale om en krysantemumbombe.

Politiet fik anmeldelsen klokken 02.16, og såvel Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) som Kemisk Beredskab har deltaget i indsatsen.

Politiet efterlyser vidner i sagen.

– Hvis nogen har set en eller flere personer komme til stedet og lave et eller andet foran opgangen, vil vi gerne have oplysninger omkring det, sagde vagtchef Boye Rasmussen tidligt på morgenen.

Han fortæller, at indgangen til lejlighedsbyggeriet har fået større skader efter eksplosionen.

Ingen personer er kommet til skade. Opgangens beboere blev kortvarigt evakueret, men er nu tilbage i lejlighederne.

Ifølge politiinspektør Christian Jakobsen kan der være flere forklaringer på eksplosionen.

Erfaringsmæssigt har den slags voldsomme hændelser to mulige årsager:

Enten er der tale om en mere generel skræmmekampagne. Eller også er gerningsmændene gået målrettet efter at skade en eller flere personer.

Politiinspektøren siger onsdag eftermiddag, at en teori er, at hændelsen kan ses i sammenhæng med tre-fire tidligere episoder, som strækker sig tilbage til sidste sommer.

Ingen er onsdag eftermiddag endnu blevet anholdt.

Forskere slår alarm over spredningen af fugleinfluenza på Antarktis.

En særlig farlig variant af virussen blev påvist af en chilensk forsker og hans team i april 2024. Siden har virussen spredt sig til flere arter, og der er konstateret tilfælde langs 900 kilometer kystlinje, som forskere har undersøgt.

– Denne sygdom er i stand til at dræbe 100 procent af fuglene på meget kort tid, siger den chilenske forsker Victor Neira.

– For eksempel kan den i løbet af én eller to dage dræbe 90 procent eller 100 procent af dyrene i et givent område, tilføjer han.

Forskere har i de seneste år advaret om udbredelsen af fugleinfluenza på det iskolde kontinent, som huser midlertidige forskerhold, men ingen fastboende.

På en nylig ekspedition til Antarktis blev der fundet nye smittetilfælde hos antarktiske skarver, tangmåger, adelie- og æselpingviner samt pelssæler, fortæller Victor Neira.

– Virussen har fuldstændig spredt sig i den del af Antarktis, hvor vi har mulighed for at rejse ud og foretage undersøgelser, siger Neira, der er forsker ved University of Chile og Chilean Antartic Institute (INACH).

De forskellige arter på kontinentet har ofte relativt små bestande, hvilket øger risikoen ved udbrud. Bestande af dyr som antarktiske skarver og kjover, som er en familie af mågevadefugle, tæller omkring 20.000 i alt.

En global bølge af fugleinfluenza har siden 2021 ramt fugle og pattedyr verden over og er spredt via fugletræk.

I 2023 døde tusindvis af pingviner i Chile på grund af fugleinfluenza.

Hundredtusindvis af pingviner lever i tætpakkede kolonier på det antarktiske kontinent og nærliggende øer. Det giver potentielt virusset mulighed for let at smitte fra pingvin til pingvin.

På nærliggende øer har der været fundet tilfælde af fugleinfluenza blandt æselpingviner.

AFP

Cambodjas premierminister, Hun Manet, siger, at styrker fra Thailand besætter cambodjansk territorium på trods af en fredsaftale, som USA’s præsident, Donald Trump, hjalp med at forhandle på plads.

Det sker i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

Hun Manet opfordrer samtidig Thailand til at tillade, at en fælles grænsekommission indleder en indsats gældende den omstridte grænse mellem landene.

Den cambodjanske premierminister rejste i sidste uge til Washington D.C. i USA for at deltage i et møde i Donald Trumps Fredsråd – det såkaldte Board of Peace. Hun Manet håber, at det nye organ kan komme til at spille en rolle i deeskaleringen af situationen ved grænsen, lyder det.

Han kalder til Reuters den nuværende situation ved grænsen til Thailand for skrøbelig.

Trumps fredsråd blev oprettet for at føre tilsyn med en fredsplan for Gaza, men siden har han gjort det klart, at rådets mandat vil blive udvidet til også at omfatte andre konflikter verden over.

Thailand har tidligere sagt, at landet fastholder sine styrker som led i deeskaleringen af situationen. Thailand har afvist, at det besætter territorium.