Seneste nyheder

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har lørdag overværet testaffyringen af to nye luftforsvarsmissiler.

Det oplyser statsmediet KCNA søndag.

Testaffyringen sker dermed samme dag, som en nordkoreansk generalmajor har anklaget Sydkoreas militær for at optrappe spændingerne mellem de to lande.

De to nye typer af missiler er ifølge KCNA er baseret på en unik teknologi. Missilerne beskrives desuden som velegnede til at ødelægge forskellige luftmål.

Det fremgår ikke, hvad missilerne hedder, eller hvor de blev affyret.

Lørdag kritiserede den nordkoreanske generalmajor Ko Jong-chol Sydkorea, efter at sydkoreansk militær tirsdag affyrede varselsskud mod nordkoreanske soldater. Det skete nær grænsen.

– Det her er en meget alvorlig begyndelse, som uundgåeligt vil drive situationen i det sydlige grænseområde – hvor et stort antal tropper er udstationeret – ind i en ukontrollerbar fase, siger Ko Jong-chol.

Ifølge generalmajoren blev der affyret mere end ti varselsskud fra Sydkoreas militær mod nordkoreanske soldater. Han betegnede hændelsen som en alvorlig provokation.

Sydkoreansk militær bekræftede senere lørdag i en fælles erklæring fra landets forsvarschefer, at det tirsdag affyrede varselsskud.

Årsagen var, at nordkoreanske soldater havde krydset den afgrænsningslinje i den demilitariserede zone, der adskiller de to lande, skrev forsvarscheferne.

Efter at varselsskuddene var afgivet, trak de nordkoreanske soldater mod nord, lød det i erklæringen.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Men det er Nordkorea ikke interesseret i, lød det i sidste uge fra Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af sin bror.

– I offentligheden forsøger de (Sydkorea, red.) at skabe et billede af, at forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea er ved at blive genoprettet.

– Vi har flere gange gjort det klart, at vi ikke har noget ønske om at forbedre forholdet til Sydkorea, sagde Kim Yo-jong i sidste uge.

AFP

Den svenske ø Gotland blev lørdag aften ramt af et stort strømnedbrud, der påvirkede hele øen, men efter omkring to timer har de fleste af øens beboere fået strømmen tilbage.

Det skriver mediet Helagotland.

Strømafbrydelsen ramte omkring klokken 21.30, hvor alt gik i sort på øen, der har omkring 60.000 indbyggere.

Klokken 23.30 er lyset tilbage på det meste på øen.

– I øjeblikket er cirka 3000 uden strøm. Man har genstartet elnettet, man bygger det op igen, og det har en effekt, siger kommunikationsansvarlig Thomas Zielinski fra virksomheden Gotlands Energi (GEAB) til Helagotland.

Til mediet SVT siger han, at elnettet er stabilt og tilbage i normalt drift.

I første omgang lød det fra elnetschef hos GEAB, Kalle Blomberg, at nedbruddet skyldtes et problem med forbindelsen mellem fastlandet og Gotland.

– Det er et totalt strømnedbrud på hele Gotland. Det skyldes, at forbindelsen mellem fastlandet og Gotland er blevet afbrudt af en eller anden grund, sagde Kalle Blomberg tidligt på aftenen.

Kommunikationsansvarlig Thomas Zielinski fortæller senere, at man fortsat undersøger, hvad der har forårsaget strømnedbruddet. Det kan dreje sig om forbindelsen til fastlandet.

– Vi kan ikke sige, præcis hvad det skyldes – det var en afbrydelse, der påvirkede hele øen.

– Det kan være den forbindelse, men analysen er ikke færdig. Vi må undersøge det og fastslå senere, hvad der er sket, siger Thomas Zielinski til Helagotland.

Mens alt var mørklagt på Gotland, berettede journalisten Lisbeth Åkerman, der arbejder ved SVT og bor på Gotland, om en anderledes stemning.

– Det er helt mørkt overalt. Det er en ret anderledes oplevelse, når alle lysene slukkes, sagde hun til SVT.

For nylig henvendte USA’s førstedame, Melania Trump, sig direkte til Ruslands præsident, hvor hun skrev, at han har muligheden for at bringe latteren tilbage hos børn, der i dag er omgivet af mørke.

Nu appellerer Tyrkiets førstedame, Emine Erdogan, til, at hendes amerikanske modstykke også taler børnene i Gazas sag.

Det fremgår af et brev, som Emine Erdogan har skrevet til Melania Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tror på, at den vigtige følsomhed, du har vist for de 648 ukrainske børn, der har mistet livet i krigen, også vil omfatte Gaza, hvor 62.000 uskyldige civile, herunder 18.000 børn, i løbet af to år er blevet brutalt dræbt, skriver hun.

– Som mor, som kvinde og som menneske deler jeg dybt de følelser, der udtrykkes i dit brev, og jeg håber, at du vil give det samme håb til Gazas børn, der også længes efter fred og ro, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor førstedamen har dødstallene fra.

I brevet til præsident Vladimir Putin skrev Melania Trump, at alle børn deler en drøm om kærlighed, muligheder og sikkerhed.

Hun skrev også, at hun er sikker på, at Putin vil være enig med hende i, at alle nye generationer er uskyldige, når deres liv begynder.

Krigen i Ukraine blev ikke nævnt. Den har stået på i omkring 3,5 år og begyndte med Ruslands invasion af nabolandet. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har forsøgt at agere mægler i løbet af krigen.

Imens begyndte krigen i Gaza 7. oktober 2023.

Under krigen har præsident Erdogan og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, udvekslet grove fornærmelser mod hinanden.

Erdogan har også tidligere kaldt militante Hamas, som Israel er i krig med, en befrielsesorganisation og beskyldt Israel for krigsforbrydelser.

Krigen i Gaza har ifølge sundhedsministeriet i området kostet lige over 62.600 palæstinensere livet, herunder primært civile.

Tallet er ikke umiddelbart blevet uafhængigt verificeret, men FN anser det som troværdigt.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler ved angrebet mod Israel 7. oktober 2023. 49 befinder sig fortsat i Gaza, herunder 27 som ifølge Israels militær er døde, skriver AFP.

Melania Trump har ikke umiddelbart reageret på brevet fra Emine Erdogan.

Den danske filmmand Per Holst, der har kunnet sætte sit navn på store danske film som “Zappa” og “Pelle Erobreren”, er natten til lørdag død i en alder af 86 år.

Det oplyser hans søn Anders K. Holst til Ekstra Bladet og TV 2.

Siden 1980’erne har den danske filmproducent og instruktør produceret en lang række markante film af blandt andre Nils Malmros, Helle Ryslinge, Lars von Trier og Bille August.

Karrieren inden for det visuelle begyndte i 1956, hvor han fik job som instruktørassistent hos Nordisk Film.

I de efterfølgende år lavede han primært kort- og reklamefilm. Sideløbende producerede han børnefilmen “Bennys Badekar” i 1968 om den ensomme dreng, Benny, der bliver ven med en haletudse.

Men det var særligt i 1980’erne, hans arbejde med produktion af spillefilm tog fart.

Det blev et årti, hvor Holst blandt andet samarbejdede med instruktør Nils Malmros om “Kundskabens træ”, “Skønheden og udyret” og “Aarhus by night”.

Foruden at være producent var han også instruktør på biografsuccesen “Walter og Carlo – op på fars hat”.

Særligt huskes han for sit arbejde med den prisvindende instruktør Bille August. Per Holst var blandt andet producent på ungdomsfilmene “Zappa” og “Tro, håb og kærlighed”.

Samarbejdet mellem Bille August og Per Holst nåede sit højdepunkt med oscar- og guldpalmevinderen “Pelle Erobreren” fra 1987.

Med tiden blev Per Holsts navn et kvalitetsstempel i sig selv, skriver filmmagasinet Ekko.

Den erfarne filmproducent havde også øjne for nye talenter i den danske filmbranche.

Per Holst var blandt andet producent på filminstruktør Lars von Triers spillefilmsdebut “Forbrydelsens Element” fra 1984, der blev udtaget til hovedkonkurrencen på filmfestivalen Cannes.

Det var ikke kun arbejdet med at producere og instruere spillefilm, reklamer og tv-serier, der fyldte i Holsts karriere.

Fra 1991 til 2002 var han direktør for Nordisk Film og stiftede herefter produktionsselskaberne PH3 og Astafilm.

Derudover var han fra 2000 til 2005 bestyrelsesformand for Den Europæiske Filmhøjskole.

Per Holst efterlader sig fire sønner og sin kone, Kristina Holst.

De seneste tre dage er det væltet ind med kattekillinger på et dyreinternat i Aarhus, der venter endnu flere over weekenden.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i Aarhus i en pressemeddelelse, hvor det også beskrives, at internatet ikke før har oplevet noget lignende.

På tre dage har Dyrenes Beskyttelses internat i den østjyske by modtaget 90 kattekillinger, der er kommet retur fra plejefamilier.

Det er “helt vildt”, siger Stine Skov-Jensen, der er kommunikationsmedarbejder hos Dyrenes Beskyttelse i Aarhus.

– Vi har aldrig oplevet noget lignende, der er killinger overalt, siger hun i pressemeddelelsen.

Killingerne er, inden de endte hos plejefamilier, dumpet, fundet på landsteder eller er i mange tilfælde overdraget i socialsager, hvor ejeren ikke har kunnet tage vare på sine katte.

Efter at være blevet indleveret til internaterne, ender killingerne typisk hos plejefamilier tilknyttet Dyrenes Beskyttelse.

Her bliver de passet, indtil de er store nok til at komme tilbage til internatet og gjort klar til et nyt liv hos en ny familie.

I tiden mellem plejefamilieophold og adoption skal killingerne blandt andet øremærkes, chippes og vaccineres, inden de kan adopteres.

Det skaber ifølge Dyrenes Beskyttelse travlhed hos organisationens internat.

– Vores egen dyrlæge håndterer en del af killingerne. Men trykket er så massivt lige nu, at vi kører rigtig mange af killingerne til eksterne dyrehospitaler. Ellers kan vi simpelthen ikke følge med, lyder det fra Stine Skov-Jensen.

Efter killingernes besøg hos dyrlægen skal de sunde sig i tre dage på internatet. Men derefter er de klar til at blive adopteret.

I weekenden venter internatet at få yderligere 75 kattekillinger retur fra plejefamilier.

I sagen om bruddene på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 blev der angiveligt brugt mindst fire sprængladninger, der hver især vejede mellem 14 og 27 kilo.

Det skriver DR, der har fået indsigt i den tyske arrestordre mod den 49-årige ukrainske mand, der tidligere på ugen blev anholdt i Italien.

Det var i september 2022, at der opstod brud på de to gasrørledninger, der forbinder Tyskland og Rusland, henholdsvis øst og sydøst for Bornholm.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.

Den ukrainske mand blev anholdt på baggrund af en europæisk arrestordre.

Han er ifølge arrestordren mistænkt for at have stået for at koordinere og lede sabotagehandlinger ved Nord Stream 1 og 2, skriver DR.

Derudover tæller arrestordren bådens kaptajn, fire dykkere og en person, der er mistænkt for at have været ansvarlig for sprængstofferne.

De stævnede ifølge arrestordren ud med sejlskibet “Andromeda” senest 8. september 2022 fra den tyske by Wiek og vendte tilbage 22. september. Her skal den mistænkte have forladt båden og være blevet kørt til Ukraine af en chauffør ifølge mediet.

Fire dage senere blev den første eksplosion registreret.

Ifølge arrestordren var sprængladningerne sat til at detonere på et bestemt tidspunkt.

Myndigheder i flere lande har siden efterforsket hændelsen. Dansk og svensk politi har indstillet efterforskningen.

Det har tidligere været fremme, at de tyske myndigheder ledte efter en ukrainer, der havde opholdt sig i Polen for derefter at vende tilbage til Ukraine.

Tyske og svenske medier har desuden tidligere skrevet, at en ukrainsk dykker er mistænkt for at stå bag sprængningerne.

Den 49-årige befinder sig fortsat i Italien. Og det forventes afgjort inden for de kommende to måneder, om han skal udleveres til Tyskland, har mediet Die Zeit berettet.

En 36-årig mand blev lørdag bragt til Bispebjerg Hospital lettere tilskadekommen, efter at han tidligere blev påkørt af en flugtbilist.

Det oplyser Jesper Frandsen, der er vagthavende ved Københavns Politi.

Politiet modtog anmeldelse om ulykken klokken 15.54.

– Vidner beretter om en personbil, der har kørt i meget høj hastighed og overhaler ved en midterrabat, hvorefter et andet køretøj bliver påkørt på Tuborgvej ved Charlotte Muncks Vej omkring Bispebjerg Kirkegård, siger Jesper Frandsen.

De to mænd i flugtbilen flygtede efterfølgende fra ulykkesstedet.

I flugtbilen er der ifølge vagthavende tale om to yngre mænd, hvoraf den ene – en 18-årig mand – hurtigt efter kom i politiets varetægt. Han var fører af bilen.

Han er sigtet for en række ting blandt andet besiddelse af hash samt at have ført bilen, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.

Det siger Jesper Frandsen lørdag aften og tilføjer, at den 18-årige er blevet løsladt.

Vagtchefen forventer, at den 18-årige bliver sigtet for flere ting, efterhånden som politiet får klarlagt hændelsesforløbet.

Den anden mand er endnu ikke fundet, men politiet er på sporet.

Den lettere tilskadekomne 36-årige mand, der blev påkørt, er lørdag ikke længere på hospitalet, siger Jesper Frandsen.

Politiet undersøger desuden i øjeblikket, om hændelsen har været så voldsom, at der er tale om vanvidskørsel.

– Hvis vi kan påvise det, så vil vi gerne beslaglægge køretøjet med henblik på konfiskation efter reglerne om vanvidskørsel, oplyser Jesper Frandsen.

Politiet arbejder i den forbindelse på at klargøre, om kørselsforløbet har været så hensynsløst, at det kvalificerer sig som vanvidskørsel.

Normalt skal der være tale om en fører, der har en promille på over to eller kører dobbelt så hurtigt, som det ellers er tilladt på den pågældende strækning.

Et pludseligt dødsfald har ført til, at optagelserne til den populære Netflix-serie “Emily in Paris” er blevet sat på pause.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Der er tale om en instruktørassistent, og ifølge dpa formodes det, at han døde af et hjerteanfald i Venedig, hvor man har været i gang med at indspille dele af seriens femte sæson.

Det er uklart, hvor længe optagelserne er sat på pause.

Ifølge det italienske medie La Repubblica er der tale om 47-årige Diego Borella, som døde torsdag på Hotel Danieli under forberedelserne til en optagelse.

“Emily in Paris” havde premiere i 2020. Og det er skuespiller Lily Collins, der indtager hovedrollen som amerikaneren Emily Cooper, der flytter til den franske hovedstad efter at have landet sit drømmejob inden for marketing.

Flere episoder i den kommende sæson er optaget i Italien, herunder i Rom og altså også Venedig, skriver dpa.

Optagelserne i Venedig skulle oprindeligt have fortsat indtil mandag.

Tidligere på ugen oplyste Netflix, at serien vender tilbage med en femte sæson 18. december.

Trafikken på den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige, Øresundsbroen, har i årets første seks måneder været rekordstor.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Øresundsbroen, der har opgjort trafiktallene i første halvår af 2025.

I gennemsnit har 20.404 køretøjer hver dag passeret den 25 år gamle bro over Øresund.

Det er godt seks procent flere i forhold til samme periode sidste år, og det skyldes blandt andet en stigning i godstransport, pendlertrafik og fritidsrejser over broen.

– Øresundsbroens stærke trafikudvikling er et tydeligt tegn på, at broen 25 år efter indvielsen spiller en stadig vigtigere rolle i menneskers hverdag både med hensyn til arbejde, fritid og erhvervsliv, siger Linus Eriksson, der er administrerende direktør i Øresundsbro Konsortiet, i meddelelsen.

Det historiske halvår ligger samtidig med broens 25-års jubilæum.

1. juli i år markerede 25-året for dagen, hvor Øresundsbroen blev officielt indviet af danske dronning Margrethe og den svenske kong Carl Gustaf.

Aftalen om at bygge en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige blev formelt underskrevet i 1991.

Det skete efter flere årtiers forhandlinger, hvor de tekniske, økonomiske og politiske konsekvenser var blevet vendt og drejet.

Mindre end tre måneder efter indvielsen, 18. september 2000, var der kørt en million biler over Øresundsbroen.

Foruden den generelle stigning i trafikken over broen i årets første seks måneder, er antallet af såkaldte grønne passagerer også steget.

Det er køretøjer, der kører på enten el eller brint.

I juni 2024 var andelen af grønne passager 12,2 procent. Den er gradvist steget hver måned til 17,4 procent i juni i år.

Øresundsforbindelsen består af en 4,05 kilometer lang tunnel, øen Peberholm og selve Øresundsbroen.

Aarhus Kommune kan ikke afvise, at ansatte eller håndværkere, der har arbejdet på rådhuset i Aarhus, har været udsat for asbest.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

– Aarhus Kommune har i forbindelse med en gennemgang af flere historiske byggearbejder på Aarhus Rådhus konstateret, at der ved en række opgaver ikke forefindes tilstrækkelig dokumentation for håndteringen af asbest, fremgår det.

Asbestfibre kan føre til kræft i blandt andet lunger og strube. Kommunen anbefaler, at man tager affære, hvis man har fået konstateret en asbestrelateret sygdom.

Kommunen arbejder i øjeblikket på at kortlægge alle relevante byggeopgaver fra 2007.

Man har bedt Dansk Miljørådgivning A/S foretage en gennemgang af disse samt en risikovurdering i forhold til håndteringen af asbest.

Der arbejdes med en liste på 105 byggeprojekter, der er placeret i risikogrupper fra 1 til 3, hvor 1 indikerer den højeste risiko.

Fokus vil til at begynde med være på de projekter, hvor det vurderes, at der med stor sandsynlighed er håndteret asbestholdige materialer, lyder det.

Kommunen kommer med tre anbefalinger til ansatte og håndværkere, der har fået konstateret en asbestrelateret sygdom, efter at man arbejdet på et af de pågældende projekter.

Tal med din læge, kontakt fagforeningen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, hvis sygdommen skyldes arbejdet på rådhuset.

Har man blot som gæst eller ansat opholdt sig i lokaler med asbestholdige materialer, bør man ikke umiddelbart være bekymret.

Risikoen vurderes “ubetydelig”, hvis man ikke har håndteret de skadelige materialer.

Det oplyses på hjemmesiden, at der i samarbejde med 3F er blevet udarbejdet en ny procedure for miljøscreening forud for eventuelle reparationer, udskiftninger, nedrivninger og renoveringer.

En russisk soldat har krydset grænsen til Nordnorge og søgt asyl der.

Det bekræfter soldatens forsvarer lørdag til det norske medie Dagbladet.

– Han har søgt asyl, og jeg regner med, at han kommer til at gennemgå en ordinær asylproces, siger forsvarer Trond Biti til Dagbladet.

Manden har angiveligt forklaret, at han var en russisk soldat, som kæmpede i Ukraine, men ikke længere ville deltage i krigen.

Norge har knap 200 kilometer fælles grænse på landjorden med Rusland.

Soldaten tog ifølge forsvareren taxa til grænseområdet og gik så det sidste stykke til fods.

Russeren er blevet afhørt og skal have erkendt, at han ulovligt krydsede grænsen til Norge ved Grense Jakobselv, som er et område i det nordøstligste Norge lige ved grænsen.

Politiet bekræfter oplysningerne fra forsvareren:

– Personen har bedt om beskyttelse gennem asylinstituttet, og Finnmark politidistrikt vil dermed overføre sagen til politiets udlændingeenhed til videre opfølgning, fremgår det af politiets log.

Manden blev pågrebet fredag efter at have krydset grænsen. Norske grænsejægere, som er en del af hæren og overvåger grænsen, skal have set ham og varslet politiet.

Der har undervejs i krigen været meldinger om, at tusindvis af russiske soldater har forsøgt at undgå at tjene i den russiske hær.

Der er også visse tilfælde, hvor der er kommet medieopmærksomhed om sager, hvor soldater har søgt asyl i andre lande.

For eksempel er der den tidligere Wagner-hærfører Andrej Medvedev, som i 2024 fik afslag på sin asylansøgning i Norge, men dog fik lov at opholde sig i landet.

Også seks russiske soldater, der flygtede fra Ukraine-krigen, fik i oktober 2024 midlertidig opholdstilladelse i Frankrig, mens de kunne søge asyl.

NTB

Sydkorea og Japan skal fortsat have et tæt samarbejde – blandt andet på sikkerhedsområdet.

Sådan lyder det lørdag i fællesskab fra Japans premierminister, Shigeru Ishiba, og Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der satte sig på posten i juni og er på sit første officielle besøg.

De to holder topmøde, før sidstnævnte mandag skal mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington. D.C.

– Stabile relationer er til gavn for begge vores lande, siger Ishiba.

De to amerikanske allierede spiller en stor rolle som modvægt til kinesisk indflydelse i regionen. I alt er der omkring 80.000 amerikanske soldater i de to lande.

Netop forholdet til USA bliver også nævnt af Ishiba.

– Det er afgørende, at vi styrker vores trilaterale alliance med USA, siger han.

Liberale Lee Jae-myung kom til magten, da der måtte afholdes valg, efter at den konservative præsident Yoon Suk-yeol blev afsat i en rigsretssag som følge af den militære undtagelsestilstand, han til stor overraskelse erklærede i december sidste år.

Lee har tidligere kritiseret forsøget på at forbedre forholdet til Japan. Relationerne har historisk været anstrengte på grund af Japans kolonistyre på Den Koreanske Halvø fra 1910 til 1945.

Men foreløbig har Lee støttet, at der skabes et tættere forhold til Japan. Han mødtes allerede med Ishiba på sidelinjen af et G7-topmøde i Canada i juni.

Lørdag siger Lee, at Sydkorea og Japan er enige om, at “urokkeligt samarbejde mellem Sydkorea, USA og Japan er afgørende i en omskiftelig international situation”.

I USA ventes Lee og Trump at tale om en lang række emner. Det gælder blandt andet Kinas indflydelse i regionen, Nordkorea og sydkoreansk støtte til amerikanske soldater i Sydkorea.

Reuters

Det danske møbel- og designhus Paustian Design har indgivet en begæring om konkurs.

Det skriver DetailWatch på baggrund af oplysninger fra Statstidende samt en pressemeddelelse fra advokat Anders Bendtsen, der er udpeget som kurator.

Konkursen begrundes med, at markedet for designmøbler har været nedadgående, mens huslejen i Paustians butik på Strøget i København er for høj i forhold til markedsvilkår.

– På den baggrund har koncernen ikke fundet det ansvarligt at fortsætte driften. Derfor har Paustian Design nu besluttet at indgive egenbegæring om konkurs, lyder det i pressemeddelelsen ifølge mediet.

Det er virksomheden selv, der har indgivet konkursbegæringen.

Udmeldingen kommer efter en længere periode med økonomiske problemer.

Tilbage i 2023 lukkede designhusets butik i Aarhus.

Paustian blev sidste år reddet fra en konkurs, da Skifteretten i Aarhus gav designhusets ejer, Frantz Longhi, grønt lys til at videreføre virksomheden i selskabet Paustian Design Est. 1964, som nu er begæret konkurs.

Dengang gik flere ukendte investorer med om bord, for at planen kunne lykkedes.

Frantz Longhi har ejet møbelhuset siden 2017.

Den århusianske erhvervsmand har tidligere stået bag genrejsningen af keramikbrandet Kähler, som han solgte til Rosendahl Design Group for 100 millioner kroner.

Ifølge kurator Anders Bendtsen vil man ligeledes forsøge at videreføre Paustian Design i nyt regi, skriver DetailWatch.

– Jeg er ikke i tvivl om, at Paustian-brandet har en betydelig værdi i Danmark, og derfor tror jeg, at der er mulighed for at sælge brandet – og dermed videreføre et Paustian-univers, lyder det ifølge mediet.

Der er dog ingen konkrete forhandlinger i gang, lyder det.

Det oplyses, at man ikke har et konkret overblik over gælden i selskabet, der er dog et varelager til en værdi af omkring ti millioner kroner, som vil blive solgt ved et ophørsudsalg.

135 danske virksomheder er blevet advaret mod sanktionsbrud siden Rusland invaderede Ukraine for omkring tre år siden.

Det skriver DR, der har talt med Signe Flege, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

– Vi forventer, at danske virksomheder, der måtte modtage et sådant brev, læser det grundigt og tager deres forholdsregler, så de kan sikre sig, at de ikke overtræder EU’s sanktioner mod Rusland, siger hun.

Der er tale om virksomheder med eksport til såkaldte tredjelande, hvor der er risiko for omdirigering af produkter til Rusland.

Det er blandt andet lande som Armenien og Kasakhstan, der har fået Erhvervsstyrelsen til at sende de i alt 179 breve ud til de pågældende virksomheder.

Styrelsen vil ifølge DR ikke oplyse, hvilke virksomheder der er tale om.

Og Signe Flege understreger over for DR, at brevene ikke er et udtryk for konkret mistanke, men et forsøg på at informere om risikoen for omdirigering af deres varer.

Siden februar 2022 har Erhvervsstyrelsen politianmeldt ni virksomheder for mulige sanktionsbrud.

Overtræder man sanktionerne, lyder strafferammen på fem år, mens der ved særligt skærpende omstændigheder kan gives op til otte års fængsel.

Tilbage i juni kom det frem, at malervarekoncernen Flügger var blevet sigtet i en sag om muligt brud på EU’s sanktioner mod Rusland.

Både selve virksomheden samt Flüggers øverste chef og finansdirektør er sigtet i sagen.

Kort forinden havde Flügger selv oplyst i en fondsbørsmeddelelse, at virksomheden blev efterforsket at politiet.

Den besked kom, efter at DR havde afsløret, at Flüggers produkter aktivt bliver markedsført i flere russiske byer, blandt andet på stribevis af messer, ligesom malingen fra Flügger kan købes online og fysisk i butikker i Rusland.

Flügger oplyste i meddelelsen, at virksomheden i vinter stoppede samarbejdet med distributører i Kasakhstan, Estland, Aserbajdsjan og Kirgisistan.

Det er ikke kun i de landspolitiske meningsmålinger, at Moderaterne har det svært.

Også i Ringsted Kommune er det gået trægt for regeringspartiet. Faktisk så dårligt, at lokalafdelingen har nedlagt sig selv.

– Vi har i en længere periode oplevet, at det er svært at finde de lokale kræfter, der skal til, for at sikre en aktiv lokalafdeling og en bæredygtig valgkamp til det kommende kommunalvalg.

– Derfor har vi fra bestyrelsens side måttet erkende, at vi ikke kan fortsætte arbejdet i sin nuværende form, siger Mathias Haraldsson Aarre fra Ringsted-afdelingen til Sjællandske Nyheder.

Konkret betyder det, at Moderaterne ikke kommer til at være opstillet i Ringsted Kommune ved kommunalvalget 18. november.

Moderaternes lokalafdeling i Ringsted blev stiftet sidste år. Partiet var med i et såkaldt teknisk valgforbund med seks andre partier: Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, Kristendemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Partierne har som målsætning at gøre Andreas Karlsen (K) til borgmester i Ringsted. Klaus Hansen (V) er i øjeblikket borgmester i kommunen.

Ved årets kommunalvalg stiller formand Lars Løkke Rasmussens parti op for første gang, men ikke i alle landets 98 kommuner.

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, er ikke så bekymret over lukningen af lokalafdelingen i Ringsted.

– Vi har allerede 240 kandidater opstillet i 73 kommuner og onboarder løbende nye kandidater. Bare i sidste uge fik vi 24 nye, siger hun til Sjællandske Nyheder.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2022.

Siden har partiet været præget af adskillige dårlige sager, hvor folketingsmedlemmer enten er blevet smidt ud af partiet eller er gået selv.

Moderaterne har nu kun 12 folketingsmedlemmer mod 16 efter folketingsvalget.

I den seneste landspolitiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter stod Moderaterne til at få 2,7 procent af stemmerne.

Lederen af den militære efterretningstjeneste Defense Intelligence Agency (DIA) og to andre embedsmænd er blevet fyret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til unavngivne embedsmænd. Flere andre medier og nyhedsbureauer – heriblandt amerikanske AP – bringer samme nyhed.

Lederen, Jeffrey Kruse, havde stået i spidsen for DIA siden tidligt i 2024.

DIA lavede tidligere på året en foreløbig vurdering af skader på det iranske atomprogram efter et amerikansk angreb. Her lød det, at programmet kun var sat nogle måneder tilbage.

Det var i modstrid med udmeldinger fra præsident Donald Trump om, at programmet var totalt ødelagt.

Kruse “skal ikke længere være DIA-direktør”, siger en højtstående embedsmand på forsvarsområdet, der kræver at være anonym, til AFP. Vedkommende giver ingen forklaring på generalens stop på posten.

Den demokratiske senator Mark Warner, som er viceformand for Senatets efterretningsudvalg, kritiserer afskedigelsen.

– Fyringen af endnu en højtstående embedsmand, der arbejder med national sikkerhed, understreger Trump-regeringens farlige vane med at behandle nationale efterretninger som en loyalitetstest snarere end sikkerhedsforanstaltninger for vores land, siger han til Reuters.

Senatet i Texas har lørdag godkendt ændringer i valgdistrikterne, som er designet til at hjælpe Republikanerne ved midtvejsvalget næste år.

Efter otte timers debat stemte senatorerne for det nye valgkort, som nu sendes til guvernør Greg Abbott for en endelig underskrift.

Forslaget blev vedtaget med 18 stemmer for og 11 imod.

Demokraterne har indædt forsøgt at forhindre ændringerne, der har til formål at skabe fem valgdistrikter, som hælder til republikansk side.

Den demokratiske senator Carol Alvarado havde planer om at holde en lang tale for at udskyde lørdagens afstemningen så længe som muligt – en såkaldt filibuster.

Men det fik senatoren aldrig mulighed for, da Republikanerne fik afsluttet debatten. Partiet beskyldte Alvarado for at ville bruge talen til at skaffe kampagnemidler i strid med Senatets regler.

Tidligere i forløbet forlod flere demokrater en overgang Texas for at forhindre, at en afstemning kunne finde sted i Repræsentanternes Hus. Netop Demokraternes flugt fra delstaten førte til stor opmærksomhed om afstemningen på tværs af hele USA.

Partiet har varslet, at det vil gå rettens vej nu.

Der har undervejs været pres fra præsident Donald Trump for at få forslaget igennem om et nyt kort over valgdistrikter i Texas.

I delstaten Californien forsøger Demokraterne at slå tilbage ved også at optegne nye valgdistrikter. Her skal vælgerne i november stemme om en optegning af distrikter designet til at skabe fem pladser, som Demokraterne står til at vinde.

Taktikken er kendt som “gerrymandering”. Det bruges af begge store partier i USA til at øge deres indflydelse i Kongressen.

Og der kan meget vel ventes flere politiske kampe i andre delstater om udformningen af valgdistrikter inden midtvejsvalget til november næste år.

Her vil Demokraterne forsøge at vinde magten tilbage i Kongressens to kamre, som Republikanerne aktuelt kontrollerer.

Republikanerne har også Donald Trump på præsidentposten, hvilket giver partiet gode muligheder for at få sin politik igennem.

AFP

Der bør indføres skærmfri zoner på offentlige legepladser af hensyn til børns trivsel.

Det mener pensionsselskabet Danica, og mere end halvdelen af danskerne er enige.

Det fremgår af en måling fra Voxmeter foretaget for Danica.

Ifølge målingen er 57 procent af danskerne enige i, at det vil være en god idé at indføre zoner på offentlige legepladser, hvor man skal lægge smartphones og andre skærme væk.

55 procent er desuden enige i, at det samme skal være tilfældet på biblioteker.

Overordnet set viser målingen opbakning fra 60 procent af befolkningen til, at der oprettes skærmfri zoner i det offentlige rum.

Forslaget bunder i et ønske om bedre trivsel blandt børn, siger Camilla Thind Sunesen, der er udviklingsdirektør i Danica.

– Vi oplever hos os et stigende behov for, at vores kunder gerne vil tale med psykologer og familierådgivere om skærmvanerne i deres familie. Samtidig står vi et sted, hvor børn og unges trivsel er udfordret, og vi kan se, at skærmene spiller en rolle.

– Vi tror, at det kan være en hjælp, hvis vi ude i det offentlige rum bliver mere bevidste om at være til stede med vores børn og hinanden, siger hun.

Konkret forestiller Danica sig, at der sættes skilte op på legepladser og på biblioteker med det, som Camilla Thind Sunesen kalder en venlig henstilling til at tænke sig om en ekstra gang, før man tager telefonen op af lommen.

På biblioteker kan det dog give fin mening at have undtagelser for de stationære computere, der er opstillet til fri afbenyttelse, siger Camilla Thind Sunesen.

Samtidig kunne man have en dedikeret studiezone, hvor man kan have sin egen bærbare computer med, tilføjer hun.

Camilla Thind Sunesen understreger, at Danica ikke foreslår et egentligt forbud mod skærme i de skærmfri zoner.

– Det er selvfølgelig op til den enkelte at træffe det fornuftige og rigtige valg i den givne situation.

– Men vi tror, at det kan gøre en forskel, hvis man i fællesskab forsøger at bryde vores vaner med skærme i det offentlige rum, siger Camilla Thind Sunesen.

Også fra politisk hold er der blevet blæst til kamp mod skærme.

I februar lød det fra regeringen, at den vil forbyde mobiltelefoner og andre private tablets i landets skoler og på fritidshjem med en lovændring.

Siden varslede statsminister Mette Frederiksen (S) i juni i sin grundlovstale, at der samtidig skal gøres mere for at styrke læselysten blandt landets skoleelever.

Det var en af anbefalingerne fra Trivselskommissionen, som blev nedsat i 2023 for at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Lyle Menendez, der sammen med sin bror er dømt for drab på sine forældre i 1989 i Beverly Hills i Californien, har fået afvist en anmodning om prøveløsladelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afvisningen fra Californiens prøveløsladelsesnævn kommer, dagen efter at broren, Erik Menendez, fik afvist sin anmodning om prøveløsladelse.

Afgørelsen blev truffet efter en mere end 11 timer lang høring, hvor Lyle Menendez deltog via en videoforbindelse fra et fængsel i San Diego.

De kommissærer, der behandlede sagen, mente fortsat, at der var risiko for, at 57-årige Lyle Menendez ville være til fare for offentligheden, hvis han blev løsladt.

Dagen forinden nåede prøveløsladelsesnævnet frem til samme konklusion omkring den tre år yngre bror, Erik Menendez.

Kommissæren Julie Garland mente, at Lyle Menendez lider af det, hun betegner som antisociale personlighedstræk.

Kommissæren hæftede sig desuden ved, at de to brødre har benyttet sig af ulovligt indsmuglede mobiltelefoner i fængslet.

Regelbruddet øger ifølge Julie Garland risikoen for, at brødrene også vil bryde regler, hvis de bliver lukket ud i samfundet.

Garland forklarede også, at Lyle Menendez’ forsøg på i første omgang at dække over sin egen rolle i forbindelse med drabene på forældrene også var en væsentlig grund til at nægte prøveløsladelse.

Menendez-brødrene blev i 1996 dømt for at have skudt og dræbt deres forældre, José og Kitty Menendez, i deres hjem i Beverly Hills den 20. august 1989. Det skete, mens forældrene så fjernsyn.

Lyle Menendez var dengang 21 år, mens Erik Menendez var 18 år gammel.

De har tilstået drabene og har siddet fængslet i 35 år. De har tidligere sagt, at de slog deres forældre ihjel, fordi de frygtede, at forældrene ville slå dem ihjel. De har blandt andet sagt, at faren udsatte dem for seksuelle overgreb.

En dokumentar fra Netflix fremviste sidste år nye beviser og støttede brødrenes påstande om, at de blev seksuelt misbrugt af deres far.

Dokumentaren fik den daværende distriktsadvokat i Los Angeles, George Gascón, til at anbefale en ny strafudmåling.

I maj fik de to brødre nedsat straffen fra livstid til 50 års fængsel, hvilket gav dem mulighed for at ansøge om prøveløsladelse.

Menendez-brødrene kan tidligst søge om prøveløsladelse igen om tre år.

Reuters

Salvadoranske Kilmar Abrego Garcia, der i marts blev fejlagtigt deporteret fra USA til El Salvador, kunne fredag forlade et fængsel i delstaten Tennessee, indtil han senere skal for retten.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Sammen med sin forsvarsadvokat forlod han fængslet i Putnam County og satte sig ind i en bil.

Løsladelsesordren fra en domstol i Tennessee kræver, at Garcia rejser direkte til delstaten Maryland, hvor han har sin familie – en kone og et barn.

Garcia vil blive overvåget elektronisk og må kun forlade hjemmet for at arbejde og lave andre godkendte aktiviteter, indtil han skal for retten i en sag om menneskesmugling.

Garcia blev anholdt tilbage i marts og tre dage senere deporteret til et fængsel i El Salvador sammen med mere end 200 personer, som af USA’s præsident, Donald Trump, blev betegnet som bandemedlemmer.

Sagen fik stor opmærksomhed i flere amerikanske medier, og Garcia blev fremstillet som et symbol på Trumps hårde immigrationspolitik.

Ifølge Garcias advokater tabte han sig 14 kilo, mens han sad fængslet i El Salvador.

USA’s højesteret beordrede, at Trump-administrationen skulle arbejde for at hente Garcia tilbage, efter regeringen havde indrømmet, at den ved en fejl havde sendt ham til El Salvador.

Siden juni har Garcia siddet fængslet i Tennessee i en sag, hvor han er tiltalt for menneskesmugling.

Tilbage i 2022 blev Garcia stoppet med ni passagerer i en bil. Selv om politiet i Tennessee mistænkte ham for menneskesmugling, fik han dengang lov til at køre videre.

Trump-administrationen har tidligere truet Garcia med, at han med det samme vil blive pågrebet af immigrationsmyndighederne og deporteret ud af USA, hvis han bliver løsladt.

Garcia kom illegalt til USA i 2011, men har haft arbejdstilladelse siden 2019.