Seneste nyheder

En lavere elafgift for 2026 og 2027 træder i kraft torsdag, og det vil forbrugere kunne mærke på elregningen.

Der er dog god grund til at have et vågent øje på regningen, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Nogle selskaber har nemlig valgt at sætte prisen op på blandt andet abonnementet, og det kan gøre indhug i den ventede besparelse, forklarer Esben Grønborg Geist, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

Han anbefaler, at man især holder øje med, om spottillægget eller ens abonnement er steget.

– Det er to af de steder, hvor elselskaberne kan skrue prisen op. Det kan ende med at æde en ret stor del af den besparelse, som regeringen har lagt op til, at danskerne skal have, siger han.

Abonnementet er en fast månedlig udgift, mens spottillægget er et ekstra tillæg per kilowatt-time, som elselskabet lægger oveni den variable pris på strøm.

Jo mere strøm man bruger, jo mere betaler man altså i spottillæg.

– Hvis man bruger meget strøm, kan det få stor betydning for den samlede regning, at ens elselskab sætter spottillægget op, siger Esben Grønborg Geist.

De fleste vil formentlig opleve, at deres elregning bliver mindre, også selv om elselskabet har hævet priserne, siger han.

Derfor kan der være forbrugere, der ikke lægger mærke til, at der er blevet skruet på priserne.

– Det er derfor, vi opfordrer alle til at få kigget på elregningen, så man ikke ender med en meget lavere besparelse, end der er lagt op til med den sænkede elafgift, siger vicedirektøren i Forbrugerrådet Tænk.

Det er med finansloven, at elafgiften sænkes. Det sker ifølge regeringen for at modvirke de høje priser på dagligvarer.

Elafgiften er blevet sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.

Afgiften har hidtil udgjort en stor andel af elregningen, og derfor vil besparelserne kunne mærkes hos de fleste. En familie med to voksne og to børn, der bor i hus, vil i gennemsnit spare cirka 4000 kroner årligt.

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at det hidtil har kendskab til, at tre selskaber sætter priserne op.

Det er Vindstød, NRGi og Budget Energi.

Rusland beskylder Ukraine for at have dræbt mindst 24 personer på et hotel og en café i den russiskkontrollerede del af Kherson i det sydlige Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ukraines militær har ikke umiddelbart kommenteret anklagen om angrebet, som ifølge Rusland blev udført med droner.

Guvernøren Vladimir Saldo, som er indsat af Rusland i Kherson, var den første, der beskrev angrebet torsdag.

– Tre droner angreb en café og et hotel i Khorly ved Sortehavskysten. Ifølge foreløbige oplysninger blev flere end 50 personer såret, og 24 personer blev dræbt, skrev Vladimir Saldo på beskedtjenesten Telegram.

Angrebet var rettet mod landsbyen Khorly, som ligger på en halvø ud til Sortehavet vest for Krim-halvøen.

Efterfølgende har Ruslands udenrigsministerium beskyldt Ukraine for at have udført et “terrorangreb” i Kherson.

Ifølge udenrigsministeriet fejrede ofrene nytår, da hotellet og caféen, hvor de opholdt sig, blev angrebet.

– Der er ingen tvivl om, at angrebet var planlagt med droner, der målrettet angreb områder, hvor civile var samlet for at fejre nytårsaften, skriver ministeriet i en udtalelse.

Kherson er én af fire ukrainske regioner, som Rusland i 2022 hævdede at have annekteret. Forinden havde Rusland afholdt folkeafstemninger, som af Vesten blev anset for upålidelige.

Annekteringerne anses af Ukraine og de fleste vestlige lande for at være ulovlige.

De andre regioner er Zaporizjzja, Luhansk og Donetsk.

Derudover annekterede Rusland den ukrainske Krim-halvø i 2014.

2026 begynder med et omslag til mere vinterligt vejr.

Der er således udsigt til 10 graders frost og op til 15 centimeter sne i dele af landet de kommende dage.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen.

– Fra natten til fredag og især i fredags- og lørdagsdøgnet vil der komme snebyger.

– De fleste snebyger kommer til at falde over Nordjylland, over Djursland og over den nordøstlige del af Sjælland, siger Trine Pedersen.

– Der kan lokalt falde op mod 10-15 centimeter sne. Men der vil også være andre steder i landet, hvor der ikke kommer noget særligt.

Søndag og mandag kan temperaturen i nattetimerne nå ned på 10 frostgrader.

Det er lavtrykket Anna, som befinder sig over Norge, som sender køligt vejr ned over Danmark.

Det vil kunne mærkes allerede torsdag sidst på dagen, hvor regn bliver til slud og snebyger.

Det fortsætter fredag, og sidst på dagen kan dele af landet være dækket af sne i en grad, hvor man vil kunne finde kælken frem.

Det er heller ikke udelukket, at trafikken kan blive påvirket af snefaldet.

– Fredag og måske også lørdag vil vinden være let til frisk med vindstød op mod kulingstyrke.

– Det betyder, at den sne, der falder, godt kan fyge lidt.

– Nogle steder vil der være snebyger, der afløser hinanden, og det kan måske også give problemer med at holde vejene ryddet, siger Trine Pedersen.

I weekenden ventes der frostgrader døgnet rundt, og søndag – måske også mandag – kan temperaturen for alvor dykke.

– Så kan vi lokalt komme ned mod 10 graders frost i nattetimerne, der hvor der ligger sne.

– Også natten til mandag kan blive meget kold, fordi det er klart vejr, og vinden er helt aftaget, siger Trine Pedersen.

Som det ser ud nu, varer det kølige vintervejr ved i hvert fald til midten af næste uge, lyder det fra meteorologen.

Der er erklæret en “speciel situation” i Schweiz som følge af branden og eksplosionen nytårsnat på skisportsdestinationen Crans-Montana, som har kostet et tocifret antal mennesker livet.

Det oplyser Stéphane Ganzer, der er medlem af regeringen i kantonen Valais med ansvar for Valais’ departement for sikkerhed, ifølge Sky News.

– På grund af situationens alvor og nattens begivenheder har statsrådet denne morgen besluttet at erklære en speciel situation, som loven om beskyttelse af befolkningen tillader, siger han.

Den særlige erklæring skal hjælpe myndighederne med at allokere de nødvendige ressourcer, så de kan håndtere situationen med et større antal dræbte og mange alvorligt sårede, som lægger pres på hospitalerne.

Crans-Montana ligger i de schweiziske alper i kantonen Valais.

Ifølge myndighederne er der omkring 100 sårede. De fleste af dem har fået alvorlige skader. Mange er blevet bragt til intensivafdelinger.

På det store Valais Hospital er intensivafdelingen fyldt, og patienter må derfor overflyttes til andre store hospitaler i Schweiz.

Samtidig med at de mange patienter skal håndteres, er der et internationalt aspekt, fortæller Stéphane Ganzer.

Det skyldes, at flere af ofrene er fra udlandet.

– Vi har også et internationalt aspekt, som kommer i spil. På en sådan destination nytårsaften er ofrene naturligvis fra forskellige lande, hvilket vil rejse diplomatiske spørgsmål, siger han ifølge Sky News.

De schweiziske myndigheder har ikke oplyst, hvilke nationaliteter ofrene har, og det er derfor uvist, om der er danskere blandt de dræbte og sårede.

Frankrigs udenrigsministerium har dog bekræftet, at der er to franskmænd blandt de sårede.

Eksplosionen og branden fandt sted omkring klokken 01.30 nytårsnat på Le Constellation Bar and Lounge.

Årsagen til eksplosionen kendes ikke, men politiet i Schweiz formoder ikke, at der har været tale om et angreb af nogen art.

Politiet var nytårsnat til stede på Store Torv i Aarhus, hvor nytåret blev fejret.

Omkring midnat rettede opmærksomheden sig mod en 21-årig mand.

For politiet observerede, at han knækkede pinden af en nytårsraket, hvorefter han antændte den og kastede den ind i en menneskemængde.

Det skriver Østjyllands Politi i politikredsens døgnrapport.

Politiet anholdt den 21-årige mand, og han er blevet sigtet for at have forvoldt fare for andres sikkerhed.

Døgnrapporten melder intet om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Også beredskab og politi er blevet udsat for fyrværkeri, mens de var på arbejde nytårsnat.

Ifølge Randers Amtsavis blev politibetjente ved politigården i Randers kort efter midnat beskudt med bomberør. Betjentene kom ikke til skade, og politiet har ikke fået fat i gerningsmændene.

Danske Beredskaber har oplyst, at beredskaberne tre gange i nat oplevede at blive beskudt med nytårskrudt, mens de var ude på opgave.

En af gangene var i Østjylland, mens de to andre tilfælde var på Vestsjælland.

En stor eksplosion og efterfølgende brand nytårsnat i skisportsbyen Crans-Montana i Schweiz har dræbt et tocifret antal mennesker og såret omkring 100 personer. De fleste af de tilskadekomne er “alvorligt sårede”.

Det oplyser de schweiziske myndigheder på et pressemøde torsdag formiddag.

Konkret anslår politiet, at “dusinvis” er omkommet.

– Dusinvis af mennesker formodes at være døde, siger Frederic Gisler, der er politichef i Valais, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nogle af ofrene er udlændinge. Deres nationalitet oplyses ikke.

Det danske udenrigsministerium er i kontakt med de schweiziske myndigheder for at finde ud af, om der er danskere blandt de sårede og dræbte, oplyser ministeriet i en mail til Ritzau.

– Udenrigsministeriet er i kontakt med de schweiziske myndigheder med henblik på at få klarlagt, om der er danskere involveret i ulykken, skriver Udenrigsministeriet.

Italiens udenrigsministerium oplyser ifølge Reuters, at politiet i Schweiz har indikeret, at omkring 40 personer har mistet livet.

Det er dog ikke noget, som schweizisk politi officielt har bekræftet.

Myndighederne behandler sagen som en brandsag og vurderer indtil videre ikke, at der har været tale om et angreb.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede eksplosionen, som fandt sted under en nytårsfest omkring klokken 01.30 på Le Constellation Bar and Lounge.

I forbindelse med selve eksplosionen udbrød der brand i bygningen, hvor Le Constellation Bar and Lounge ligger.

Som følge af eksplosionen og branden er et større område blevet spærret af, og der er etableret en flyveforbudszone over Crans-Montana, der ligger i kantonen Valais.

En læge fra den schweiziske ambulancetjeneste fortalte tidligere på formiddagen til tv-stationen RTS, at hospitalerne “drukner i brandofre”.

På pressemødet bekræfter Mathias Renard, der leder regeringen i Valais, at hospitalerne er pressede.

Intensivafdelingen på det store Valais Hospital er fyldt, og derfor må patienter overføres til andre universitetshospitaler i Schweiz.

– Nogle af de tilskadekomne bliver lige nu stabiliseret på intensivafdelingen og vil blive overført til andre universitetshospitaler for at få behandlet større skader, siger Mathias Renard.

Crans-Montana ligger 35 kilometer fra grænsen til Italien og 50 kilometer fra den schweiziske grænse til Frankrig og er et populært feriemål for udenlandske skiturister.

Der er i forbindelse med nytårsaften blevet registreret 20 øjenskader, hvoraf to er alvorlige.

Det fortæller Sara Brandi, der er ledende overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling, og som står for opgørelsen i år.

Hun hæfter sig ved, at der er en del færre, der har fået alvorlige øjenskader end vanligt til nytår.

– Det er rigtig lavt. Vi ligger normalt på mellem fem og syv alvorlige og synstruende øjenskader, og i år er vi helt nede på to tilfælde. Det er rigtigt fint, selv om det selvfølgelig er meget alvorligt for dem, der er blevet ramt, siger Sara Brandi.

I begge de alvorlige tilfælde er der tale om midaldrende mænd. Den ene af dem har fejret nytår i København, hvor en vildfaren raket gav ham forbrændingsskader i ansigtet og øjenskader.

Han havde ikke sikkerhedsbriller på, fortæller Sara Brandi og tilføjer, at det gør sig gældende for de fleste af de mennesker, der får øjenskader til nytår.

I det andet af de to alvorlige tilfælde havde manden dog faktisk sikkerhedsbriller på. Han kommer fra Aarhus, og øjenskaden skete, da han havde hovedet ind over et fyrværkeribatteri.

– Jeg har i hele min karriere som øjenkirurg kun set to tilfælde af alvorlige øjentraumer, hvor de havde haft briller på. I begge tilfælde tør man slet ikke tænke på, hvad der så var sket, hvis de ikke havde haft brillerne, siger Sara Brandi.

Foruden faldet i alvorlige skader hæfter øjenlægen sig ved, at andelen af kvinder og især piger med øjenskader er steget.

– Der er en større repræsentation af kvinder ud af de 20 personer med øjenskader. Der er otte kvinder blandt dem, og seks af dem er mindreårige. Det skiller sig ud fra de tidligere år, siger Sara Brandi.

Sidste år blev der til nytår registreret 22 øjenskader. Seks af dem var alvorlige øjenskader, som er defineret ved, at det kan komme til at koste synet på et eller begge øjne.

Flere personer er døde efter en eksplosion på en bar i skisportsbyen Crans-Montana i Schweiz.

Det oplyser schweizisk politi torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP, som endnu ikke kender årsagen til eksplosionen.

– Der har været en eksplosion af ukendt oprindelse, siger Gaetan Lathion, talsperson for politiet i Valais-kantonen, til nyhedsbureauet.

– Der er flere sårede og flere døde, tilføjer han.

Crans-Montana er et eksklusivt skisportssted i de schweiziske alper.

Eksplosionen fandt ifølge talspersonen sted omkring klokken 01.30 på Le Constellation Bar and Lounge under en nytårsfest. Baren er populær blandt turister, skriver AFP.

– Indsatsen er stadig i gang, siger Gaetan Lathion.

Ifølge det schweiziske medie Blick udbrød der en større brand på Le Constellation Bar and Lounge natten til torsdag.

Avisen skriver, at branden kan være forårsaget af fyrværkeri under en koncert.

Antallet af døde og kvæstede er endnu ukendt.

Billeder offentliggjort af schweiziske medier viser en bygning i flammer og redningskøretøjer på stedet.

Ifølge avisen La Tribune de Geneve har der været en konstant strøm af ambulancer og helikoptere, der transporterer de sårede til hospitaler i Schweiz.

Læger og psykologer er blevet tilkaldt for at støtte redningsarbejdet, skriver avisen.

Ifølge mediet holder politiet et pressemøde klokken 10.

Zohran Mamdani er torsdag morgen dansk tid blevet indsat som New York Citys borgmester for de næste fire år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

34-årige Mamdani aflagde sin ed på en forladt metrostation under rådhuset og overtager dermed ledelsen af USA’s største by.

Han bliver New York Citys første muslimske borgmester og den yngste borgmester i byen i over 100 år, skriver nyhedsbureauet AP.

Mamdani lagde ifølge AP hånden på en koran, da han blev taget i ed på metrostationen.

– Dette er virkelig en ære og et privilegium for livet, lød det fra Mamdani i en kort tale ved indsættelsen ifølge AP.

Det er første gang, at en borgmester i New York City bliver indsat ved brug af islams hellige skrift og markerer endnu en historisk milepæl for byen, skriver AP.

USA’s præsident, Donald Trump, har været en hård kritiker af den unge politikers socialistiske politik, og han har hyppigt kaldt Mamdani for kommunist.

Blandt Mamdanis valgløfter er gratis offentlig transport, gratis pasning af børn i alderen seks uger til fem år og offentligt drevne supermarkeder.

Da Mamdani vandt borgmesterposten i den amerikanske storby sagde han i sin sejrstale, at valget af ham viser vejen til at besejre Trump.

– Hvis nogen kan vise en nation, der er blevet forrådt af Donald Trump, hvordan man besejrer ham, så er det den by, der skabte ham, sagde Mamdani med henvisning til, at Trump er født og opvokset i New York City.

En større ceremoni, der markerer indsættelsen af Mamdani som borgmester, finder sted senere torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Her vil senator Bernie Sanders samt kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez blandt andet holde taler. Bernie Sanders er en af Mamdanis politiske helte, skriver AP.

Omkring 4000 gæster med billetter forventes at deltage i arrangementet, der finder sted foran rådhuset.

Mamdanis hold har også arrangeret en gadefest, som ifølge dem vil gøre det muligt for titusindvis af mennesker at følge ceremonien via storskærme.

Beredskabet oplevede nytårsnat tre gange, at personale fik rettet raketter og bomberør imod sig, mens de var ude at hjælpe borgere, der havde ringet 112.

Det fortæller Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Et af tilfældene er sket i Østjylland, men de to øvrige skete i Vestsjælland.

– Det er farligt for vores mandskab, men det er også potentielt farligt for de mennesker, der bor de i her områder, fordi vi er nødt til at afvente situationen og stoppe med den indsats, vi har i gang, siger han.

Sekretariatschefen understreger dog, at der er tale om en nedadgående tendens, hvor der i år er sket færre tilfælde af beskydning af fyrværkeri mod beredskabet.

– For år tilbage – specielt før corona – talte vi op mod 20 angreb af den her karakter hvert nytårsdøgn, og nu er vi altså nede på tre i år. Vi vil gerne ned på nul, men vi er på vej i den rigtige retning, siger Nigaard.

I Hovedstadens Beredskab skete der ikke beskydning af brandfolk, men pressetalsmand Tim Ole Simonsen fortæller, at to frivillige oplevede at blive beskudt med bomberør, da de havde førstehjælpsvagt på Rådhuspladsen.

De kom dog ikke til skade.

Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber melder ellers om det, som han kalder for en helt almindelig travl nytårsaften og nat. 409 gange rykkede brandbiler ud i løbet af nytårsdøgnet.

– Helt generelt har nytårsfejringen været sådan en, som vi kender. Det betyder, at vi har haft almindelig travlt. Vi har kørt cirka fire gange så ofte, som vi gør på en hverdag, men nogenlunde på niveau med et almindeligt nytår.

Udrykningerne omfattede 75 bygningsbrande, heraf mindst 45 med boliger.

Desuden gjaldt det 166 brande i containere og skraldespande, 16 bilbrande og 41 naturbrande.

De fleste af brandene i løbet af nytårsaften og -nat er opstået ved affyring af fyrværkeri.

– Der er naturbrande, som skyldes fyrværkeri. Der er raketter, der falder ned, og vi har haft en del bygningsbrande.

– Ved to af dem har man evakueret flere opgange i etagebyggeri. Det hele skyldes fyrværkeri, der kommer på afveje, siger Bjarne Nigaard.

Det er i Esbjerg og i København, at brandfolk nytårsaften og -nat har kæmpet mod flammerne i etageejendomme. I begge tilfælde har det været nødvendigt at genhuse beboere.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, deltager i den amerikanske præsident Donald Trumps nytårsfest i Palm Beach onsdag.

Det skriver blandt andre det amerikanske medie CNN.

Den konservative influencer Michael Solakiewicz har desuden offentliggjort en video på Instagram, hvor man kan se Netanyahu stå side om side med en smokingklædt Trump samt USA’s førstedame, Melania Trump, i en glitrende sølvfarvet kjole.

Nytårsfejringen finder sted på Trumps luksusresort Mar-a-Lago i Palm Beach i den amerikanske delstat Florida.

USA og Israel er nære allierede. Israels premierminister ankom til Mar-a-Lago allerede mandag. Her har Trump og Netanyahu blandt andre drøftet den skrøbelige våbenhvile i Gazastriben samt andre geopolitiske spørgsmål i Mellemøsten.

De to statsledere diskuterede en afvæbning af den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse, som Israel har bekriget siden oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel og dræbte omkring 1200 mennesker.

Ifølge den fredsplan for Gazastriben, som Trump tidligere har fremlagt, skal Hamas lade sig afvæbne.

Ved sin ankomst til nytårsfesten blev Trump spurgt, hvad hans nytårsforsæt var for 2026:

– Fred på jorden, lød det fra præsidenten.

Gæstelisten til årets nytårsfest på Mar-a-Lago inkluderer også Trumps tidligere advokat Rudy Giuliani, milliardæren Hussain Sajwani samt Trumps sønner Eric og Donald Trump Jr., skriver nyhedsbureauet AFP.

Også højtstående medlemmer af Trumps administration er med til festlighederne. Det gælder blandt andre sikkerhedsminister Kristi Noem og Dan Scavino, som er vicestabschef i Det Hvide Hus.

Trump har fejret nytår på sit enorme palæ i Palm Beach i over to årtier, skriver CNN.

Tidligere har festerne tiltrukket prominente gæster som blandt andre Martha Stewart, Serena Willams, Tiger Woods og Rod Stewart.

En vildfaren raket antændte natten til torsdag taget på en etageejendom på Amagerbrogade.

Det oplyser Mads Østermark, vagtchef ved Københavns Politi.

– Det er en raket, der er røget op i taget og har sat sig i klemme, og så har ilden spredt sig til tagkonstruktionen, siger han til Ritzau.

Politiet valgte i første omgang at evakuere fire opgange omkring Amagerbrogade 155, mens brandvæsnet forsøgte at få styr på flammerne.

– Man frygtede, at ilden ville sprede sig, siger Mads Østermark.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.47, og brandvæsnets slukningskøretøjer forlod stedet nogle timer senere klokken 03.20, da der var kommet styr på situationen.

Beboerne i to lejligheder i etageejendommen på Amagerbrogade 155 skal nu genhuses, siger Mads Østermark, som ikke har det fulde overblik over brandskaderne.

Ingen personer er kommet til skade som følge af branden, oplyser vagtchefen.

I Esbjerg er mindst seks biler blevet beskadiget som følge af det, som politiet formoder er kraftigt fyrværkeri.

Det fortæller Jan Lolk, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligt torsdag morgen til Ritzau.

Politiet blev opmærksomme på de beskadigede biler natten til torsdag klokken 01.14, hvor en patruljevogn kørte forbi Museumspladsen, der er en større parkeringsplads i Esbjerg.

– Her holder der en bil, der er kraftigt beskadiget.

– Bagenden af bilen er blevet knust. Den venstre side er blevet lukket op, som var det en makreldåse.

– Det ligner, at der er noget kraftigt fyrværkeri, der er blevet sat op ad den, under den eller ovenpå den, siger vagtchefen.

Stumperne fra bilen har ramt fem til otte af de biler, der holdt parkeret omkring den. Bilerne har ifølge vagtchefen fået skader i form af buler og ridser.

Politiet opfordrer både indehavere af bilerne og personer, som ligger inde med viden om enten en eller flere gerningsmænd, om at henvende sig.

Brugere af streamingplatformen Netflix i USA blev natten til torsdag dansk tid mødt af fejlmeddelelser, da de forsøgte at se sæsonfinalen af den yderst populære serie “Stranger Things”.

Det skriver blandt andre Hollywood Reporter.

Ifølge Downdetector, der rapporterer nedbrud for internettjenester, har der været problemer for mange Netflix-brugere i tidsrummet omkring frigivelsen af det sidste afsnit af hitserien, men problemerne har ikke været langvarige.

Det er ikke første gang, at Netflix har oplevet tekniske udfordringer i forbindelse med lanceringen af nye afsnit af “Stranger Things”.

I slutningen af november fik de første afsnit af femte sæson premiere, og her meldte tusindvis af brugere om problemer med at få adgang til platformen.

“Stranger Things” er en af de mest populære serier på Netflix i streamingtjenestens historie.

Serien er skabt af Duffer-brødrene, og første sæson fik premiere i 2016.

“Stranger Things” havde ifølge Netflix den største premiereweekend nogensinde for en engelsksproget serie. I alt blev serien set i 286,8 millioner timer i første weekend.

Allerede efter en uge var serien den mest sete engelsksprogede tv-serie på Netflix nogensinde.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80’er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Den sydkoreanske k-pop-gruppe BTS udgiver 20. marts et nyt album.

Det skriver BTS’ pladeselskab, Big Hit Music, torsdag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Albummet bliver det første, som den syv mand store gruppe udgiver i mere end tre år, skriver pladeselskabet.

Albumudgivelsen følges desuden op af en verdensturné, lyder det.

Det fremgår ikke, hvilket navn det nye album får, ligesom det heller ikke fremgår, hvornår verdensturnéen indledes eller hvilke byer, BTS skal optræde i.

BTS har holdt pause siden 2022, hvor bandets seneste album “Proof” udkom. Pausen skyldes, at alle bandets syv medlemmer har måttet aftjene værnepligt.

I Sydkorea er værnepligt obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år.

Tjenesten kan vare 18 måneder eller mere, og de strenge krav begrundes med det særdeles anspændte forhold til Nordkorea.

I juni blev rapperen Suga, som den sidste af k-pop-gruppens medlemmer, færdig med at aftjene sin værnepligt. Han gjorde civil tjeneste – angiveligt på grund af en skulderskade.

Jin, J-Hope, RM, Jimin, V og Jung Kook, der er de øvrige seks medlemmer af k-pop-gruppen, har tidligere afsluttet deres værnepligt.

Sidenhen har vejen været banet for et BTS-comeback. Rygterne lød allerede i juni, at et comeback kunne ske i foråret 2026.

Før BTS-medlemmerne trak i trøjen, blev det anslået, at bandet genererede økonomisk aktivitet i Sydkorea for mange milliarder kroner – og med en målbar effekt på det sydkoreanske bnp.

K-pop er en af Sydkoreas største kulturelle eksportvarer.

Den globale udbredelse af genren tog for alvor fart i 2012 med “Gangnam Style” lavet af PSY. I årene efter tog BTS genrens popularitet til nye niveauer.

Både nationalt og internationalt er BTS blevet en enorm succes og er kendt for sange som “Dynamite” og “Butter”.

To 18-årige har mistet livet efter ulykker med hjemmelavet fyrværkeri i den tyske by Bielefeld.

Det skriver det lokale politi i en pressemeddelelse.

– De to, begge 18-årige og bosiddende i Bielefeld, bragte hver deres hjemmelavede pyroteknik til antændelse på forskellige steder. I den forbindelse pådrog de sig dødelige ansigtsskader, skriver politiet i Bielefeld.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er de to dræbte begge mænd. Den ene af de to døde på stedet.

Politiet i Bielefeld, der ligger i den vesttyske delstat Nordrhein-Westfalen, oplyser desuden, at der ikke er tegn på, at en tredjepart har været ansvarlig for dødsulykkerne.

Det tyske medie Bild skriver på baggrund af udsagn fra vidner, at en af de 18-årige kort efter klokken 23 havde sat et selvbygget rør ned i sandet på en legeplads og fyldt det med sprængstoffer.

Da han kort tid efter forsøgte at antænde den hjemmelavede fyrværkeriblanding, eksploderede konstruktionen.

Ifølge Bild blev en akutlæge straks tilkaldt.

Den 18-årige blev forsøgt genoplivet, men uden held. Den unge mand døde på stedet på legepladsen, skriver mediet.

Kort efter blev akutlægen tilkaldt til endnu en fyrværkeriulykke i Bielefeld.

Denne gang havde en 18-årig antændt et hjemmelavet kanonslag. Også han blev dræbt af eksplosionen, skriver Bild.

Affyring af fyrværkeri er kun tilladt den 31. december og 1. januar i Tyskland, skriver dpa. Sidste år mistede fem mænd livet nytårsaften i Tyskland på grund af ulykker med fyrværkeri.

Også i Sverige har flere personer været involveret i alvorlige fyrværkeriulykker nytårsaften.

Nær den svenske hovedstad, Stockholm, er en mand kommet alvorligt til skade, efter at han blev ramt af fyrværkeri i ansigtet. Det skriver nyhedsbureauet TT.

I en anden svensk by har en mand i 30’erne fået alvorlige skader på fingre og hænder, efter at han ifølge politiet havde eksperimenteret med fyrværkeri i sit køkken.

Det førte til, at en raket eksploderede og startede en mindre brand i køkkenet, skriver TT.

Taiwans præsident, Lai Ching-te, lover torsdag at forsvare øens suverænitet, efter at Kina har udført omfattende militærøvelser.

Det siger han i sin nytårstale ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Min holdning har altid været klar: standhaftigt at forsvare den nationale suverænitet, styrke det nationale forsvar og hele samfundets modstandskraft, siger han i en tv-transmitteret tale fra præsidentkontoret.

Taiwan var onsdag i højt beredskab efter de kinesiske militærøvelser nær øen. Kina har i denne uge affyret missiler og indsat kampfly, flådefartøjer og kystvagtskibe nær Taiwan.

De kinesiske militærøvelser havde til formål at simulere en blokade af vigtige havne og angreb på maritime mål, skriver AFP.

Taiwan har fordømt øvelserne, som ifølge østaten er en åbenlys provokation, der udgør en trussel mod dens sikkerhed. Også Storbritannien og Europa-Kommissionen har udtrykt bekymring over øvelserne.

Taiwan ligger øst for Kina. Taiwan er demokratisk styret og betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og juridiske system.

Kina ser modsat øen som kinesisk område og har ikke udelukket brugen af magt for at tage kontrol over Taiwan.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, sagde i sit nytårsbudskab onsdag, at en “genforening” af Kina ikke kan standses.

Kina har over de seneste år skruet op for det militære og politiske pres på Taiwan.

Kinas militær udfører regelmæssigt militærøvelser i både farvandet og luftrummet omkring Taiwan. Ifølge Taiwan sker det for at lægge pres på øen – uden at aktiviteterne ender i egentlige kampe.

USA har formelle diplomatiske forbindelser til Kina, men landet opretholder uofficielle forbindelser til Taiwan og er øens primære leverandør af våben.

USA er ved lov desuden forpligtet til at give Taiwan midler til at forsvare sig selv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Frankrig planlægger at forbyde sociale medier for børn under 15 år samt indføre et forbud mod mobiltelefoner i gymnasiet fra september 2026, hvor næste skoleår begynder.

Det skriver de franske medier Le Monde og France Info.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har tidligere sagt, at han ønsker, at Frankrig følger i fodsporene på Australien, der i december som det første land i verden indførte et forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Macrons regering vil fremsætte et udkast til et lovforslag i januar med henblik på juridisk gennemgang, skriver medierne. Le Monde har set udkastet til lovforslaget.

– Talrige studier og rapporter dokumenterer nu de forskellige risici, som et overdrevent brug af digitale skærme blandt unge medfører, lyder det i lovforslaget ifølge Le Monde.

– Formålet er at beskytte kommende generationer mod disse farer, som ikke blot skader unges trivsel på deres vej mod voksenlivet, men også bringer vores fælles fremtid i fare, lyder det videre.

Mobiltelefoner har været forbudt i franske skoler for børn under 15 år siden 2018, skriver nyhedsbureauet Reuters. Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, vil forbuddet udvides til også at gælde gymnasieniveauet for 15-18-årige.

Frankrig vedtog en lov i 2023, der kræver, at sociale medieplatforme indhenter forældresamtykke for, at unge under 15 år kan oprette en konto. Men tekniske udfordringer har gjort det svært at håndhæve tiltaget, skriver Reuters.

Frankrigs præsident sagde i juni, at han inden længe ville indføre et forbud mod sociale medier for personer under 15 år i Frankrig, hvis ikke der skete fremskridt på EU-plan.

Australien indførte 10. december som det første land i verden et forbud mod sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok og Instagram for børn under 16 år.

Mens børn og forældre ikke vil blive straffet, hvis ikke de lever op til forbuddet, risikerer store tech-selskaber bøder på over 200 millioner kroner.

Målet er at beskytte børn mod de værste negative effekter af sociale medier.

128 journalister blev dræbt i løbet af 2025.

Det oplyser Det Internationale Forbund for Journalister (IFJ) og påpeger, at tallet er højere end i 2024.

– Det er ikke blot en statistik. Det er en global rød alarm for vores kolleger, siger Anthony Bellanger, generalsekretær i IFJ.

Flere end halvdelen af pressefolkene har mistet livet i Mellemøsten.

Presseorganisationen fremhæver særligt de palæstinensiske områder, hvor den har registreret 56 dræbte journalister i 2025.

– Vi har aldrig set noget lignende. Så mange dødsfald på så kort tid på et så lille område, siger Anthony Bellanger.

Israel har udkæmpet en blodig krig mod den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse i Gazastriben, som har kostet tusindvis af mennesker livet.

Journalister er også blevet slået ihjel i blandt andre Yemen, Ukraine, Sudan, Peru og Indien.

Generalsekretæren fordømmer det, som han kalder straffrihed for dem, der står bag drabene.

– Uden retfærdighed giver det journalisternes drabsmænd mulighed for at trives, advarer Anthony Bellanger.

Ifølge IFJ sidder 533 journalister fængslet rundt om i verden. Det tal er mere end fordoblet over de seneste fem år, lyder det.

Kina topper listen over lande, hvor flest journalister sidder bag tremmer. 143 journalister er fængslet i Kina. Også i Hongkong er flere fængslet.

IFJ’s opgørelse over dræbte journalister er typisk langt højere end opgørelsen fra organisationen Journalister uden Grænser. Det skyldes forskellige opgørelsesmetoder.

Ifølge Journalister uden Grænsers tal blev 67 journalister dræbt, mens de udførte deres arbejde i 2025.

FN-organisationen Unesco sætter tallet til 93.

AFP

USA’s militær melder, at det i internationalt farvand har angrebet tre skibe, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Tre personer blev dræbt i angrebet, der blev udført tirsdag.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt onsdag aften dansk tid.

De tre skibe sejlede i konvoj, og alle de dræbte befandt sig om bord på det samme skib, fremgår det.

– De øvrige narkoterrorister forlod de to andre skibe, sprang over bord og fjernede sig (fra skibene, red.), inden efterfølgende angreb sænkede deres skibe.

– Efter angrebene underrettede Southcom straks kystvagten for at aktivere eftersøgning- og redningssystemet, skriver kommandoen.

I opslaget deler Southcom også en video, der angiveligt viser angrebet. Her ser man i tre forskellige videosekvenser skibe, der en efter en bliver ramt af eksplosioner.

USA fremlægger ikke umiddelbart nogen beviser for, at de dræbte var involveret i handel med narkotika. Deres nationalitet fremgår heller ikke.

Det fremgår heller ikke, hvor angrebet fandt sted. Siden september har amerikansk militær dog flere gange rettet angreb mod påståede narkoskibe i Caribien og den østlige del af Stillehavet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har mindst 110 personer mistet livet i angrebene.

Der er i alt tale om mindst 30 angreb.

Fra flere rettighedsgrupper og menneskerettighedseksperter i FN har det lydt, at angrebene kan være i strid med international lov.

I de seneste måneder har USA’s præsident, Donald Trump, øget presset mod Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Maduro har samtidig beskyldt USA for at forsøge at opnå et regimeskifte i Venezuela for at få adgang til landets enorme oliereserver.

Trump hævdede mandag aften, at USA også har angrebet og ødelagt en havnekaj i et område i Venezuela, hvor både brugt til narkosmugling angiveligt har lagt til.

Angrebet vil ifølge flere medier være det første angreb på et landområde i Trumps kamp mod narkotikasmugling fra Latinamerika.

Meldingerne om angrebet på havnekajen er ikke blevet bekræftet af Venezuela.