Seneste nyheder

Rasmus Højgaard bliver den femte dansker, der repræsenterer Danmark i Ryder Cup.

Det er en kendsgerning, efter at den 24-årige golfspiller fra Billund søndag blev nummer 13 i DP World Tour-turneringen British Masters.

Kravet var en 29.-plads, og Rasmus Højgaard klarede opgaven med bravur og sluttede i otte slag under banens par, selv om søndagens runde var en blandet omgang.

– Det var uden tvivl den mest stressende golf, jeg nogensinde har spillet. Jeg fik en drømmestart, men som golf jo er, så er det udfordrende, når man begynder at misse fairways.

– Hold kæft, hvor var det stressende. Undskyld mit sprog, men det er svært at forklare på andre måder. Hvert hul var en hård kamp for at overleve. Jeg er så glad for at være i hus med denne runde, siger Rasmus Højgaard til Viaplay.

Med tre birdies på de første fire huller fik han en kanonstart, men det udlignede sig siden med fire bogeys i løbet af de næste otte huller.

Den unge dansker var muligvis mærket af nerver, men han holdt dem i nogenlunde ro og kom trods sin stress aldrig for alvor i fare for at smide den meget eftertragtede billet.

Den kom meget tæt på med en andenplads i Danish Golf Championship i sidste uge.

– Midt i denne sæson tænkte jeg: Det bliver sgu nok ikke denne gang, med det spil jeg leverede i USA. Men så kom der signaler om, at spillet var på vej i den rigtige retning, og sidste uge var tæt på fantastisk, siger den kommende Ryder Cup-dansker.

Tidligere har Thomas Bjørn deltaget i Ryder Cup tre gange, mens Thorbjørn Olesen og Søren Hansen har været med hver én gang.

Sidstnævnte gælder også Rasmus Højgaards tvillingebror, Nicolai, der i 2023 var med til at tævede USA 16,5-11,5 på hjemmebane lige uden for Rom.

Nicolai Højgaard blev i øvrigt delt nummer to British Masters efter en glimrende afslutning søndag, hvor den 43-årige svensker Alex Nóren dog akkurat var ét slag bedre.

Med Rasmus Højgaards kvalifikation er 6 af 12 spillere på det europæiske mandskab til Ryder Cup nu på plads.

I forvejen var Rory McIlroy, Rob MacIntyre, Tommy Fleetwood, Justin Rose og Tyrrell Hatton sikret en plads på holdet.

De resterende seks plads udtages af kaptajn Luke Donald og hans vicekaptajner – heriblandt Thomas Bjørn – næste søndag.

Ryder Cup afvikles på Bethpage State Park Golf Course uden for New York sidste weekend i september.

– Mette, Mette hør vores kald. Stop det danske våbensalg.

Sådan lyder et af kampråbene ved en stor demonstration, der søndag eftermiddag har taget sin begyndelse foran Christiansborg.

Slotspladsen er fyldt, efter at tusindvis af demonstranter er mødt op for at marchere i sympati med palæstinenserne i Gaza.

Ifølge Ritzaus udsendte strækker menneskemængden sig ned til Højbro, der fører over til Højbro Plads.

Formålet er blandt andet at få de danske politikere til at stoppe våbenhandlen med Israel.

Mange af demonstranterne er iklædt partisantørklæder og tøj eller smykker med vandmelonen, der er blevet symbolet for den palæstinensiske frihedskamp.

Blandt deltagerne er der også flere, der har taget et banner med.

En gruppe af yngre mænd går for eksempel med et banner, hvor der står: “Håndværkere mod folkedrab”.

En anden gruppe er også dukket op med et skilt med teksten: “Jøder for et frit Palæstina: Aldrig igen er for alle”.

Ritzau har talt med 36-årige Julie Sonja Nordahl, der er en af de demonstranter, der er mødt op på Slotspladsen.

– Det har varet alt for lang tid. Jeg tror, at der er en kollektiv følelse af, at nu er det nok. Nu kan vi ikke mere, siger hun til Ritzaus udsendte.

Demonstrationen, Hele Danmark på gaden for et frit Palæstina, er arrangeret af over 100 grupper og organisationer

Blandt arrangørerne er både fagforeninger, ngo’er og flere lokale grupper.

Ifølge Bilal Alissa, der er talsperson for gruppen Stop Annekteringen af Palæstina, forventes det, at demonstrationen bliver en af de største, der har været de sidste to år, siden krigen i Gaza brød ud i oktober 2023.

Det har fået politiet ud på gaden for at sikre, at alt forløber godt og sikkert.

– Vi kommer til at følge dem, så vi sikrer, at de kommer godt afsted. Det forløber stille og roligt nu, siger vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen kort efter 15.

Flere internationale organisationer har sagt, at Israels handlinger i Gaza udgør et folkedrab. Tidligere på ugen blev der af den FN-støttede overvågningsenhed IPC konstateret hungersnød i dele af området.

Ifølge FN skyldes det særligt, at Israel blokerer for nødhjælp.

Udmeldingen har modtaget kritik fra Israel, der afviser, at der skulle være tale om hungersnød.

Den seneste hedebølge i Spanien er den mest intense, der nogensinde er blevet målt i landet.

Det siger landets meteorologiske institut (AEMET) ifølge AFP.

Hedebølgen har plaget landet i 16 dage fra 3. til 18. august, og den har overgået varmerekorden, der blev sat tilbage i 2022.

Hedebølgen har en anomali på 4,6 grader, hvilket betyder, at temperaturen har været 4,6 grader varmere sammenlignet med en sædvanlig hedebølge i Spanien.

Hedebølgen i 2022 havde en anomali på 4,5 grader.

Der er i Spanien ikke en bestemt temperatur, der skal overskrides for, at man kan tale om en hedebølge.

I stedet skal temperaturerne være fem procent højere end de maksimale temperaturer, der normalvis er om sommeren.

De varme temperaturer skal i den forbindelse registreres af mindst ti procent af landets knap 800 vejrstationer over mindst tre sammenhængende dage, skriver det spanske medie El País.

Denne sommer er de ekstreme temperaturer er nået helt op omkring 45 grader, og hedebølgen formodes at være årsag til mere end 1100 dødsfald.

Det varme klima forværrede desuden de i forvejen tørre forhold i landet, og det har givet næring til voldsomme skovbrande, der fortsat hærger i nordlige og vestlige dele af Spanien.

Skovbrandene har været de værste i to årtier, og fire personer har mistet livet på grund af brandene.

AEMET begyndte sine målinger tilbage i 1975.

Siden da har instituttet registreret 77 hedebølger i Spanien, hvoraf seks har være fire grader eller mere over gennemsnittet.

Fem af disse har fundet sted siden 2019, og eksperter mener ifølge AFP, at det er klimaforandringer, der giver anledning til længere, mere intense og mere hyppigt forekommende hedebølger.

Ifølge AEMET var dagene fra 8. til 17. august de varmeste ti sammenhængende dage nogensinde målt i Spanien siden 1950 som minimum.

Det lyder desuden fra instituttet, at det er et videnskabeligt faktum, at somrene er varmere sammenlignet med tidligere årtier.

– Hver sommer bliver ikke varmere end den tidligere, men der er en klar tendens mod mere ekstreme somre. Det afgørende er, at man tilpasser sig klimaforandringerne, lyder det ifølge AFP.

En person er død som følge af en eksplosion i en gasbeholder i en stor og kendt legetøjsbutik i den russiske hovedstad, Moskva.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass søndag.

Butikken er kendt som Detskij Mir – på dansk Børnenes Verden – og ligger på samme plads som hovedkvarteret for efterretningstjenesten FSB. Det er efterfølgeren til sovjettidens KGB.

Bygningen, hvori butikken ligger, er blevet evakueret. Her ligger også en række restauranter, butikker og en biograf.

– Ulykkeligvis er der som følge af hændelsen ifølge de foreløbige informationer et dødsfald, og nogle mennesker er blevet kvæstet, siger Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin.

Kanalen Mash på det sociale medie Telegram skriver, at det er en heliumbeholder, der er eksploderet.

Detskij Mir ligger på Lubjankapladsen centralt i Moskva.

Den hedder egentlig Den Centrale Børnebutik og åbnede første gang i 1957 med et udvalg af sovjetisk legetøj.

Ofte blev det importeret fra satellitstater som Østtyskland, men der blev også solgt blandt andet is i den store butik.

I 2008 lukkede den for at gennemgå renovering, inden den i 2015 blev genåbnet. Detskij Mir er også navnet på en russisk kæde af legetøjsbutikker.

Reuters

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er søndag i Kyiv for at markere Ukraines uafhængighedsdag.

Det sker under landets krig mod Rusland, som for tre et halvt år siden invaderede Ukraine.

Fremtidsudsigterne for Ukraine ser ikke gode ud lige nu, siger forsvarsministeren

– I øjeblikket er jeg bekymret for, at vi bevæger os i en endnu mere dyster retning for Ukraine, siger Troels Lund Poulsen til TV 2.

– Jeg tror ikke, at Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) har en reel vilje til fred. Derfor er det at være i Ukraine og Kyiv her i dag også et ekstraordinært vigtigt signal i en tid, hvor Ukraine, tror jeg, desværre kommer under yderligere pres.

Ifølge TV 2 er Troels Lund Poulsen i Kyiv sammen med folketingsmedlemmerne Martin Lidegaard (R), Anna Falkenberg fra færøske Sambandsflokkurin, Sascha Faxe (AL) og Pernille Vermund (LA).

Årets Bedste Norske Vin er en vin ved navn Reppa fra 2024.

Det skriver foreningen Norske Druedyrkere i en pressemeddelelse.

Det er Husabø Vingård fra byen Leikanger, der står bag den mousserende vin, som løb med sejren ved årets vinskue.

Der er ved skuet uddelt 15 priser i kategorierne Mousserende vin, Hvidvin, Rødvin, Rosévin, Pet Nat (vin, som er gæret i flasken, red.) og Hedvin (vin, som er forstærket med druesprit eller brandy, red.).

Der blev uddelt hele syv priser til de mousserende vine, og det var også denne kategori, der imponerede juryen mest, lyder det i pressemeddelelsen.

Husabø Vingård modtog desuden også bronze for de mousserende vine ved navn Fatla fra 2023 og Kvinna fra 2024.

Også prisen for Årets Vinbonde blev uddelt.

Denne gik til vingården Voie Vin, der ligger i Kristiansand. Vingården fik det bedste gennemsnitsresultat for tre eller flere vine.

Gården modtog sølv for to mousserende vine og bronze for en hedvin.

Det norske vinskue finder sted fra 22. til 24. august på Thorbjørnrud Hotell i Hadeland.

Det er foreningen Norske Druedyrkere, der står bag vinskuet. Ifølge foreningens hjemmeside har det været en årlig begivenhed siden 2017.

Arrangementet betragtes som et åbent norsk mesterskab, fremgår det af hjemmesiden.

Kravet for deltagelse er, at vinen kommer fra godkendte druer, der er dyrket på friland eller i drivhus, og at vinene er produceret i overensstemmelse med EU’s regler for vin. Derudover skal vinen være lavet af druer, der er dyrket i Norge.

De deltagende vine bedømmes af et uvildigt dommerpanel, der består af eksperter fra branchen, lyder det.

Foreningens medlemmer består af vinavlere fra hele Norge, og der dyrkes både vindruer på friland, i drivhus, op ad mure og i udestuer.

Angriberen Adam Buksa er ikke med i FC Midtjyllands trup til søndagens hjemmekamp i Superligaen mod Silkeborg IF.

Den manglende udtagelse kommer, efter at Tipsbladet lørdag skrev, at FCM har accepteret et bud på Buksa fra Serie A-klubben Udinese.

Superligaklubben skriver i forbindelse med udtagelsen ikke, hvorfor den polske angriber er udeladt.

Angriberen kom til FCM sidste sommer og var i seneste sæson fast mand i front. Han har været på banen for FCM i de seneste fire opgør.

I torsdagens Europa League-playoffkamp mod finske KuPS startede Buksa inde og scorede i 4-0-sejren.

Polakken har i alt scoret 17 mål i 45 kampe for midtjyderne.

FCM tager klokken 14 imod Silkeborg.

Midtjyderne ligger inden opgøret nummer tre i Superligaen med ni point i de første fem kampe.

Silkeborg indtager en niendeplads med seks point.

Over 100 grupper og organisationer har tilsluttet sig demonstrationen Hele Danmark på gaden for et frit Palæstina, der afholdes søndag i København.

Der er både fagforeninger, ngo’er og forskellige lokale grupper med, fortæller Bilal Al-issa.

Han er talsperson for gruppen Stop Annekteringen af Palæstina, som er en af arrangørerne bag demonstrationen.

– Vi har ikke noget tal på, hvor mange deltagere vi forventer. Men vi har mere end 105 grupper og organisationer, der står som anbefalere. Normalt har vi mellem 50 og 70.

– Vi regner med, at demonstrationen bliver en af de største, vi har haft igennem de sidste to år, siger Bilal Al-issa, der er bosiddende i København og også selv deltager.

På Facebook har arrangørerne delt listen af anbefalere.

Det er blandt andet Amnesty, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam og afdelinger i 3F.

Der er også en lang række lokalafdelinger under Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront, der er oplistet enkeltvis.

Demonstrationen begynder klokken 14 på Christiansborg Slotsplads, hvorefter optoget bevæger sig gennem Indre By inden afslutningen på Kongens Nytorv.

Håbet er, at de danske politikere vil få øjnene op for, at danskerne ønsker, at der sættes hårdere ind over for Israel, så den humanitære situation i Gaza forbedres, siger Bilal Al-issa, der selv har palæstinensiske rødder.

Spørgsmål: Hvad er det konkret, de danske politikere skal gøre?

– De skal lægge mere pres på Israel ved at indføre diplomatiske og økonomiske sanktioner. De skal også sætte en stopper for, at danske virksomheder sælger våbendele til Israel. Danmark skal ikke profitere på et folkedrab.

Spørgsmål: Frankrig har sagt, at man vil anerkende staten Palæstina. Skal Danmark gøre det samme?

– Det klinger lidt hult at tale om at anerkende Palæstina, når man ikke gør noget konkret for at stoppe folkedrabet. For os er den højeste prioritet, at man anerkender palæstinenserne som mennesker og sørger for, at de bliver beskyttet, siger Bilal Al-issa.

Flere internationale organisationer har sagt, at Israels handlinger i Gaza udgør et folkedrab. Tidligere på ugen blev der konstateret hungersnød i dele af området.

Danmark har i disse dage formandskabet i EU. Det medfører et ansvar, siger Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

– Nu på fredag samles EU’s udenrigsministre i København. Det ville være det rigtige tidspunkt for Danmark at gå ud og sige, at man vil samle Europa til sanktioner mod Israel.

– Vi har set i de seneste måneder, at der kommer masser af fordømmelser fra Danmark. Men vi må konstatere, at det ikke gør indtryk på Israel. Så der er behov for sanktioner, siger han.

USA har igennem måneder blokeret for ukrainsk brug af langtrækkende missiler til at ramme mål inde i Rusland.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal med henvisning til unavngivne embedsmænd.

Det er det amerikanskproducerede Army Tactical Missile Systems (ATACMS), som Ukraine ved mindst en lejlighed har villet bruge mod mål på russisk jord, men har fået et nej. Det siger en af embedsmændene ifølge avisen.

Wall Street Journal beskriver, at der i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, er indført en særlig godkendelsesprocedure på højt niveau for brug af ATACMS.

Den har angiveligt siden sent i foråret stået i vejen for, at våbensystemet kunne bruges mod mål i Rusland.

Nyhedsbureauet Reuters har ikke uafhængigt kunnet bekræfte oplysningerne, der kommer, mens USA forsøger at få sat skub i fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland.

Godkendelsesproceduren har i praksis omgjort en tilladelse fra den tidligere præsident Joe Biden til at bruge de langtrækkende missiler ind i Rusland, skriver det amerikanske medie.

Hverken Ukraines præsidentkontor eller forsvarsministerium er umiddelbart vendt tilbage på Reuters’ henvendelser om en udtalelse. Det samme gælder Det Hvide Hus og Pentagon.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har på det seneste på ny udtrykt frustration over de manglende fremskridt, hvad angår en mulig fred i Ukraine.

Efter møder med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, europæiske stats- og regeringsledere og Ruslands præsident, Vladimir Putin, har der været få – hvis nogen – resultater at fremvise for Trump.

Fredag truede den amerikanske præsident Rusland med sanktioner. Alternativt vil USA måske trække sig fra fredsprocessen.

– Jeg kommer til at træffe en beslutning om, hvad vi skal gøre, og det kommer til at blive en meget vigtig beslutning, og det vil den være, uanset om det bliver kæmpe sanktioner eller store toldsatser eller begge dele, eller om vi lader være med at gøre noget og siger: “Det er jeres kamp”, sagde Trump.

Reuters

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sender lykønskninger til Ukraine på landets uafhængighedsdag.

På det sociale medie X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han “sætter pris på de varme ord” og takker USA for at stå “skulder ved skulder” med Ukraine.

Dagen markerer, at det er 34 år siden, at Leonid Kravtjuk, som senere skulle blive Ukraines første demokratisk valgte præsident, satte sin underskrift på den ukrainske uafhængighedserklæring.

– Det er nu tid til at få stoppet de meningsløse drab, skriver Trump i sin lykønskning til Ukraine, som Zelenskyj har delt på X.

Trump har fået en stor rolle i forsøget på at bringe Ukraine og Rusland frem til en forhandlet fred.

De seneste uger har han holdt møder med Zelenskyj, europæiske statsledere og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Men endnu er det blevet ved snakken, når det gælder et potentielt møde mellem Putin og Zelenskyj.

– USA støtter en forhandlet aftale, som kan føre til en holdbar og varig fred, der afslutter blodsudgydelserne og sikrer Ukraines suverænitet og værdighed, står der i brevet fra Trump.

Zelenskyj deler også breve fra andre statsledere.

Det gælder for eksempel Kinas præsident, Xi Jinping, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. De udtrykker begge glæde over samarbejdet med Ukraine, men kommer ikke på samme måde med direkte opfordringer til at få stoppet krigen.

Imens er den canadiske premierminister, Mark Carney, søndag ankommet til Ukraines hovedstad, Kyiv, på nationaldagen for den tidligere sovjetrepublik.

– På denne ukrainske uafhængighedsdag og dette afgørende øjeblik i deres lands historie øger Canada vores støtte og vores fælles bestræbelser hen mod at nå frem til en retfærdig og varig fred i Ukraine, skriver Carney på X.

Rapperen Post Malone leverede lørdag aften et brag af en koncert i Horsens.

Det mener de danske anmeldere, som fremhæver, at amerikaneren var energisk og i tæt kontakt med publikum.

Politiken kvitterer med fem hjerter, mens Horsens Folkeblad giver koncerten seks stjerner.

Mindre begejstret er Ekstra Bladet, som kun har kastet to stjerner afsted.

– Showet var bombastisk med stort band og fyrværkeri. Musikalsk var det en fuser, skriver avisens anmelder.

Politiken og Horsens Folkeblad mener omvendt, at Post Malone, som for nylig har lavet et skifte fra poppet hiphop til country, leverede sange fra begge genrer på en overbevisende måde.

Det faldt den 30-årige amerikaner nemt at give den som en ny generations countrystjerne, skriver Politiken.

– Post Malone kan noget med at gøre det almindelige emo og omvendt, og her passer countrygenren perfekt ind.

– Den meget enkle og polerede besyngelse af de sværeste ting i livet. Både at tage cowboyhatten på og være glat som en ål – men samtidig turde at gøre det hele lidt grimt, lyder det fra avisen.

Anmelderen tilføjer, at Post Malone på scenen i Nordstern Arena Horsens fandt sin egen magiske formel. Kronisk ked af det, men samtidig flabet og sorgløs.

Også Horsens Folkeblad fremhæver, at der var masser af nærvær og følelser fra Post Malone, selv om han meget af koncerten løb rundt på scenen, lavede spas og havde fyrværkeri med.

– Sceneshowet spillede, hans stemme lød fantastisk, og stemningen var i top. Post Malone efterlod ingen tvivl om, at an hører hjemme blandt verdens største stjerner, skriver anmelderen.

Post Malone med det borgerlige navn Austin Richard Post brød igennem i 2015 med sin debutsingle, “White Iverson”, som han også spillede lørdag aften i Horsens.

Siden har udgivet flere album og hittet med sange som “Congratulations” og “Rockstar”.

Der er mulighed for, at musiktjenesten Spotify hæver abonnementspriserne, mens den investerer i nye funktioner på platformen.

Det siger administrerende direktør i virksomheden Alex Norström til Financial Times.

– Prisstigninger, prisjusteringer og så videre er en del af vores forretningsværktøjskasse, og vi vil bruge det værktøj, når det giver mening, siger han.

Spotify begyndte at hæve priserne i 2023. Prisstigninger og omkostningsbesparelser førte til selskabets første årlige overskud i 2024.

Tidligere i august i år lød det fra virksomheden, at prisen på premium-abonnementet ville stige nogle steder fra september. Nyheden sendte Spotifys aktie op med næsten ti procent.

Virksomhedens halvårsregnskab viste, at Spotify havde fået flere abonnenter, men alligevel endte med et underskud på 86 millioner euro, svarende til godt 640 millioner kroner.

En af forklaringerne på, at indtjeningen gik tilbage, var, at udgifterne til driften er steget med otte procent fra andet kvartal 2024 til andet kvartal i år.

Streaminggiganten har 274 millioner betalende abonnenter og 696 millioner aktive brugere månedligt.

Virksomheden har et mål om at nå op på en milliard brugere, siger Nordström.

– Er vi på vej mod en milliard? Jeg tror helt sikkert ikke, at det er umuligt, siger han.

Nordström uddyber ikke, hvilke funktioner der vil være tale om, men han fortæller, at man investerer i kunstig intelligens (AI).

Financial Times skrev tidligere på året, at Spotify arbejder på et nyt lag i abonnementsordningen, der vil koste yderligere seks dollar om måneden, hvilket svarer til knap 40 kroner.

Funktionen vil ifølge Financial Times være rettet mod brugere, der lytter særligt meget til en bestemt kunstner.

Da Nordström blev spurgt til udviklingen af funktionen i juli, lød det, at virksomheden gør fremskridt, men at det tager tid.

Spotify har tidligere udvidet ved at tilføje lydbøger og podcasts til tjenesten.

Mindst 33 personer blev lørdag dræbt af israelske angreb og skud lørdag i Gaza.

Det melder de lokale hospitaler i Gaza ifølge mediet CBS News.

Israelske angreb dræbte mindst 17 mennesker i den sydlige del af Gazastriben tidlig lørdag, oplyser sundhedsmyndigheder på Nasser Hospital. Over halvdelen af de døde var kvinder og børn, lyder det.

Embedsmændene oplyser, at angrebene var rettet mod telte, som husede fordrevne mennesker i Khan Younis, der har været hjemsted for hundredtusindvis af mennesker, som er flygtet fra andre steder i Gaza.

I det nordlige Gaza blev mindst fem personer, der ventede på nødhjælp, dræbt af israelske skud nær grænseovergangen Zikim. Det oplyser sundhedsmyndigheder på Sheikh Radwan-felthospitalet til nyhedsbureauet AP.

FN og andre organisationer rejser gennem den grænseovergang, når de skal ind i Gaza.

Seks mennesker blev desuden dræbt i andre angreb på Gaza andre steder lørdag, oplyser nødhjælpsorganisationen Røde Halvmåne ifølge CBS News.

Det israelske militær, IDF, har ikke umiddelbart reageret på CBS News’ anmodning om en kommentar.

Fredag oplyste den FN-støttede overvågningsenhed IPC i en rapport, at der for første gang formelt er konstateret hungersnød i Gaza. Der har i månedsvis manglet mad i området.

FN’s chef for koordinering af nødhjælp, Tom Fletcher, gav Israel nødhjælpsblokade skylden for hungersnøden.

– Det er en hungersnød, som vi kunne have afværget, hvis vi havde fået lov til det. Alligevel hober mad sig op ved grænserne på grund af Israels systematiske forhindringer, sagde han på et pressemøde ifølge Reuters.

Udmeldingen fra IPC har fået regeringer og organisationer verden over til at opfordre Israel til at stoppe sin offensiv på Gaza. Konflikten mellem Israel og den militante bevægelse Hamas eskalerede, da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kaldte fredag erklæringen af hungersnød for direkte løgn.

– IPC-rapporten er en direkte løgn (“outright lie”, red.). Israel har ikke en politik for udsultning. Israel har en politik om at forhindre sult, sagde premierministeren fredag i en udtalelse ifølge Reuters.

Familiemedlemmer til den afdøde Virginia Giuffre er forargede over amerikanske myndigheders beslutning om at offentliggøre den dømte seksualforbryder Ghislaine Maxwells vidneudsagn.

Det skriver familien i en udtalelse ifølge NBC News.

Det giver Maxwell, der er dømt for at have rekrutteret og manipuleret piger til at have sex med finansmanden Jeffrey Epstein, mulighed for at “omskrive historien”, siger familien.

– Indholdet af disse transskriptioner er i direkte modstrid med forbryderen Ghislaine Maxwells dom for sexhandel med børn.

– Denne parodi på retfærdighed omstøder fuldstændig oplevelserne hos de mange modige ofre, der satte deres sikkerhed og liv på spil for at sikre hendes domfældelse, heriblandt vores søster, lyder det videre.

Vicejustitsminister Todd Blache afhørte i sidste måned Maxwell over to dage.

Fredag udgav justitsministeriet en transskription af interviewet. Her afviste Maxwell adskillige påstande om forbrydelser, som hun og Epstein er blevet beskyldt for at have begået, heriblandt mod Giuffre.

Her lød det blandt andet fra Maxwell, at Giuffres påstande om, at den britiske prins Andrew skal have voldtaget hende, ikke holder vand.

– Jeg mener, at hele denne sag er opdigtet, og jeg kan henvise til nogle potentielt underbyggende beviser for det, sagde hun ifølge NBC News.

Giuffre fastholdt i flere år en anklage om, at prins Andrew havde voldtaget hende i 2001, da hun var 17 år.

Den britiske prins, der er bror til kong Charles, nægtede, at det var sket, men det endte alligevel med, at prinsen indgik et forlig med Giuffre.

Giuffres familie mener, at vicejustitsministeren ikke udfordrede Maxwells påstande tilstrækkeligt under interviewet.

Under hele interviewet fastholdt Maxwell, at hun er uskyldig. Hun kom også ind på USA’s præsident Donald Trumps rolle i sagen.

– Jeg så aldrig præsident Trump i upassende omgivelser, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Virginia Giuffre tog tidligere på året sit eget liv i en alder af 41 år.

Giuffre anklagede milliardæren Epstein for at have brugt hende som sexslave.

Maxwell og Epstein var et rigt og magtfuldt par, der organiserede fester og andre arrangementer for eliten.

Trump er kommet i søgelyset for sit forhold til den afdøde Epstein, som han på videomateriale og billeder optræder sammen med.

Præsidenten udtalte under valgkampen i 2024, at han ville offentliggøre filer fra Epstein-sagen, men trak senere i land med begrundelsen, at han ikke ville gøre det, hvis der var falsk materiale iblandt.

Flere unavngivne embedsmænd har oplyst til The Wall Street Journal, at Trumps navn står i Epstein-filerne.

En ældre kvinde har mistet livet, efter at der natten til søndag udbrød en brand i en lejlighed på Frederiksberg i København.

Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet fik anmeldelsen om lejlighedsbranden på Johannes V. Jensens Allé klokken 02.25.

– Der var tre personer til stede i lejligheden, og de er i familie.

– De to er ude, og en person er desværre afgået ved døden, siger Martin Kajberg.

Vurderingen fra en læge på stedet er ifølge vagtchefen, at kvinden er død som følge af røgforgiftning. En retsmediciner skal senere klarlægge den præcise dødsårsag.

De to øvrige familiemedlemmer i lejligheden var en kvinde og en mand.

– Der er ingen indikationer på, at de er alvorligt tilskadekomne. De er blevet kørt til undersøgelse på hospitalet, siger Martin Kajberg.

Vagtchefen vil ikke oplyse alderen på de tre familiemedlemmer.

Det er uklart, hvad der har forårsaget branden i lejligheden, der ligger på fjerde sal.

– Vi ved ikke, hvad der er sket.

– Det er stadig varmt derude, og det betyder, at de undersøgelser, der skal klarlægge brandårsagen, ikke kan igangsættes endnu, siger Martin Kajberg.

Branden har ifølge vagtchefen ikke bredt sig til andre lejligheder, og den er blevet slukket.

Beboerne i de øvrige lejligheder er uskadte.

– De øvrige beboere i bygningen er tilbage i deres lejligheder og er uskadte, siger Martin Kajberg.

Hovedstadens Beredskab oplyste klokken 02.42 i et opslag på det sociale medie X, at det var rykket ud til lejligheden på Johannes V. Jensens Allé og havde påbegyndt slukningen.

Klokken 03.42 meddelte Hovedstadens Beredskab, at branden var slukket.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har planer om at indsætte soldater fra det amerikanske militær i byen Chicago i delstaten Illinois.

Det fortæller unavngivne embedsmænd til The Washington Post.

Ministeriet planlægger blandt andet muligvis at indsætte mindst et par tusind medlemmer af Nationalgarden, lyder det fra embedsmændene.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde fredag, at byerne Chicago og New York City kunne blive de næste, som han retter søgelyset mod i forsøget på at bekæmpe blandt andet kriminalitet.

Han konstaterede, at “Chicago er helt ødelagt” (“a mess”).

Han indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

USA’s justitsministerium berettede i januar, at den voldelige kriminalitet i Washington D.C. var på sit laveste niveau i 30 år.

Men Trump mener, at kriminaliteten er ude af kontrol.

Både Chicago, New York og Washington D.C. har demokratiske borgmestre, mens Trump er fra Det Republikanske Parti.

Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol. Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.

I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.

Planlægningen af indsættelsen af Nationalgarden i Chicago har ifølge The Washington Posts kilder været undervejs i ugevis.

Tidligere på sommeren satte Trump også Nationalgarden ind i den californiske storby Los Angeles. Californiens guvernør, Gavin Newsom, er også demokrat, og Trump har flere gange svinet ham til offentligt.

Newsom er af flere iagttagere blevet spået til at blive Demokraternes præsidentkandidat ved det næste præsidentvalg.

Chicago er den tredjestørste by i USA efter New York City og Los Angeles. Der bor 2,7 millioner mennesker i byen, som har den næststørste politistyrke i landet.

Reuters

En brand brød natten til søndag kortvarigt ud på et atomkraftværk nær den russiske by Kursk efter et ukrainsk droneangreb.

Det meddeler atomkraftværket på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Branden opstod, efter at russisk militær havde nedskudt en ukrainsk drone. Da dronen faldt ned, satte den gang i en brand i en transformerenhed, som ikke er en del af værkets nukleare anlæg.

Brandens hærgen udgør ingen risiko for sikkerheden, meddeler værket.

– Strålingsniveauet på det industrielle område ved Kursk-værket og i det omkringliggende område er uændret og svarer til naturlige niveauer, skriver værket på Telegram.

Der meldes ikke om nogen tilskadekomne i forbindelse med branden, der er slukket.

Kursk-værket er et af de største atomkraftværker i Rusland.

Atomkraftværket ligger omkring 40 kilometer vest for byen Kursk, som er hovedstad i Kursk-regionen.

Kursk-regionen grænser op til Ukraine, som Rusland invaderede for tre et halvt år siden.

I sensommeren sidste år begyndte Ukraine en offensiv i Kursk-regionen.

Den ukrainske hær har tidligere sagt, at militærets aktiviteter i Kursk skulle forhindre Rusland i at sende et markant antal soldater til Ukraines østlige Donetsk-region, hvor nogle af de hårdeste kampe finder sted.

En række landsbyer blev overtaget af Ukraine, men Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Flere tusinde nordkoreanske soldater deltog i kampene på russisk side.

Ud over at sende soldater til Rusland kom det i juni frem, at Nordkorea vil sende 5000 byggearbejdere og 1000 mineryddere til Kursk-regionen.

Det fortalte den tidligere russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, der nu er chef for Ruslands sikkerhedsråd, under et besøg i Nordkorea.

De cirka 6000 nordkoreanere skal hjælpe med genopbygningen af Kursk og oprydningen efter den ukrainske offensiv.

Reuters

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har lørdag overværet testaffyringen af to nye luftforsvarsmissiler.

Det oplyser statsmediet KCNA søndag.

Testaffyringen sker dermed samme dag, som en nordkoreansk generalmajor har anklaget Sydkoreas militær for at optrappe spændingerne mellem de to lande.

De to nye typer af missiler er ifølge KCNA er baseret på en unik teknologi. Missilerne beskrives desuden som velegnede til at ødelægge forskellige luftmål.

Det fremgår ikke, hvad missilerne hedder, eller hvor de blev affyret.

Lørdag kritiserede den nordkoreanske generalmajor Ko Jong-chol Sydkorea, efter at sydkoreansk militær tirsdag affyrede varselsskud mod nordkoreanske soldater. Det skete nær grænsen.

– Det her er en meget alvorlig begyndelse, som uundgåeligt vil drive situationen i det sydlige grænseområde – hvor et stort antal tropper er udstationeret – ind i en ukontrollerbar fase, siger Ko Jong-chol.

Ifølge generalmajoren blev der affyret mere end ti varselsskud fra Sydkoreas militær mod nordkoreanske soldater. Han betegnede hændelsen som en alvorlig provokation.

Sydkoreansk militær bekræftede senere lørdag i en fælles erklæring fra landets forsvarschefer, at det tirsdag affyrede varselsskud.

Årsagen var, at nordkoreanske soldater havde krydset den afgrænsningslinje i den demilitariserede zone, der adskiller de to lande, skrev forsvarscheferne.

Efter at varselsskuddene var afgivet, trak de nordkoreanske soldater mod nord, lød det i erklæringen.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, der tiltrådte i juni, har lovet at forbedre forholdet til Nordkorea.

Men det er Nordkorea ikke interesseret i, lød det i sidste uge fra Kim Yo-jong, der er søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Hun er en højtstående embedsmand i det nordkoreanske regeringsparti og formodes at tale på vegne af sin bror.

– I offentligheden forsøger de (Sydkorea, red.) at skabe et billede af, at forholdet mellem Nordkorea og Sydkorea er ved at blive genoprettet.

– Vi har flere gange gjort det klart, at vi ikke har noget ønske om at forbedre forholdet til Sydkorea, sagde Kim Yo-jong i sidste uge.

AFP

Den svenske ø Gotland blev lørdag aften ramt af et stort strømnedbrud, der påvirkede hele øen, men efter omkring to timer har de fleste af øens beboere fået strømmen tilbage.

Det skriver mediet Helagotland.

Strømafbrydelsen ramte omkring klokken 21.30, hvor alt gik i sort på øen, der har omkring 60.000 indbyggere.

Klokken 23.30 er lyset tilbage på det meste på øen.

– I øjeblikket er cirka 3000 uden strøm. Man har genstartet elnettet, man bygger det op igen, og det har en effekt, siger kommunikationsansvarlig Thomas Zielinski fra virksomheden Gotlands Energi (GEAB) til Helagotland.

Til mediet SVT siger han, at elnettet er stabilt og tilbage i normalt drift.

I første omgang lød det fra elnetschef hos GEAB, Kalle Blomberg, at nedbruddet skyldtes et problem med forbindelsen mellem fastlandet og Gotland.

– Det er et totalt strømnedbrud på hele Gotland. Det skyldes, at forbindelsen mellem fastlandet og Gotland er blevet afbrudt af en eller anden grund, sagde Kalle Blomberg tidligt på aftenen.

Kommunikationsansvarlig Thomas Zielinski fortæller senere, at man fortsat undersøger, hvad der har forårsaget strømnedbruddet. Det kan dreje sig om forbindelsen til fastlandet.

– Vi kan ikke sige, præcis hvad det skyldes – det var en afbrydelse, der påvirkede hele øen.

– Det kan være den forbindelse, men analysen er ikke færdig. Vi må undersøge det og fastslå senere, hvad der er sket, siger Thomas Zielinski til Helagotland.

Mens alt var mørklagt på Gotland, berettede journalisten Lisbeth Åkerman, der arbejder ved SVT og bor på Gotland, om en anderledes stemning.

– Det er helt mørkt overalt. Det er en ret anderledes oplevelse, når alle lysene slukkes, sagde hun til SVT.

For nylig henvendte USA’s førstedame, Melania Trump, sig direkte til Ruslands præsident, hvor hun skrev, at han har muligheden for at bringe latteren tilbage hos børn, der i dag er omgivet af mørke.

Nu appellerer Tyrkiets førstedame, Emine Erdogan, til, at hendes amerikanske modstykke også taler børnene i Gazas sag.

Det fremgår af et brev, som Emine Erdogan har skrevet til Melania Trump.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg tror på, at den vigtige følsomhed, du har vist for de 648 ukrainske børn, der har mistet livet i krigen, også vil omfatte Gaza, hvor 62.000 uskyldige civile, herunder 18.000 børn, i løbet af to år er blevet brutalt dræbt, skriver hun.

– Som mor, som kvinde og som menneske deler jeg dybt de følelser, der udtrykkes i dit brev, og jeg håber, at du vil give det samme håb til Gazas børn, der også længes efter fred og ro, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor førstedamen har dødstallene fra.

I brevet til præsident Vladimir Putin skrev Melania Trump, at alle børn deler en drøm om kærlighed, muligheder og sikkerhed.

Hun skrev også, at hun er sikker på, at Putin vil være enig med hende i, at alle nye generationer er uskyldige, når deres liv begynder.

Krigen i Ukraine blev ikke nævnt. Den har stået på i omkring 3,5 år og begyndte med Ruslands invasion af nabolandet. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har forsøgt at agere mægler i løbet af krigen.

Imens begyndte krigen i Gaza 7. oktober 2023.

Under krigen har præsident Erdogan og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, udvekslet grove fornærmelser mod hinanden.

Erdogan har også tidligere kaldt militante Hamas, som Israel er i krig med, en befrielsesorganisation og beskyldt Israel for krigsforbrydelser.

Krigen i Gaza har ifølge sundhedsministeriet i området kostet lige over 62.600 palæstinensere livet, herunder primært civile.

Tallet er ikke umiddelbart blevet uafhængigt verificeret, men FN anser det som troværdigt.

Samtidig tog Hamas 251 gidsler ved angrebet mod Israel 7. oktober 2023. 49 befinder sig fortsat i Gaza, herunder 27 som ifølge Israels militær er døde, skriver AFP.

Melania Trump har ikke umiddelbart reageret på brevet fra Emine Erdogan.