Seneste nyheder

Der opstod søndag kø på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland efter en ulykke.

Kort før klokken 19.00 lyder meldingen, at køen er afviklet, og at broen er åben for biltrafik.

Det skriver Sund & Bælt på X.

Tidligere var et af broens spor spærret, mens der pågik oprydningsarbejde efter ulykken.

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi drejede det sig om to biler, der var kørt op i hinanden.

Ingen kom til skade i forbindelse med ulykken, og man har forladt stedet, lyder det.

Oprydningen tog omkring en time, og mens man forsøgte at få afviklet køen, lød det, at man skulle forvente en forlænget rejsetid på cirka 30 minutter.

Rasmus Højgaard rakte tidligt ud efter en hjemlig triumf ved DP World Tour-turneringen Danish Golf Championship i Furesø, men en drømmestart blev efterfølgende formøblet.

Hul 7 til 10 blev en dyr omgang for danskeren, som måtte se Marco Penge gå forbi og holde føringen hele vejen hjem. Englænderen sluttede i 16 slag under par. Det var ét slag bedre end Højgaard.

Danskerens finalerunde endte i to slag under par. Penge kom rundt i fire slag under par.

Pengeregn til Penge, som sikrede sig små tre millioner kroner af de 17,5 millioner, som var i præmiepuljen. Rasmus Højgaard må nøjes med små to millioner kroner for andenpladsen.

Den 24-årige dansker lagde ellers forrygende fra land på finalerunden, som han gik ind til med en føring på ét slag. På de første seks huller præsterede han to birdies og en eagle.

Dermed åbnede han et forspring på fire slag ned til Marco Penge, som måtte nøjes med en enkelt birdie i samme periode.

Konturerne af en dansk triumf på hjemmebane begyndte for alvor at tegne sig, men pludselig røg Højgaard ind i en kostbar deroute.

På de fire følgende huller måtte han notere to bogeys og en dobbeltbogey. Hele den gode start var dermed skyllet ud, og føringen var overladt til hans britiske følgesvend rundt på banen.

Mens Højgaard havde problemer med flere af sine putt fra halvanden til to meters afstand, spillede Penge med stor stabilitet.

Det var nok til at holde danskeren bag sig med et-to slag hele tiden. På hul 14 lavede Højgaard en forløsende birdie, men kun for at diske op med en bogey straks efter.

Spændingen var intakt, og da Penge på hul 16 lavede sin første bogey på runden, var Højgaard kun et slag efter igen.

Det lignede en afgørelse, da Penge hurtigt rettede op med en birdie på næste hul og dermed gik ind til sidste hul med en føring på to slag.

Men Højgaard lagde maksimalt pres på rivalen til slut. Med et klasseputt leverede han rundens eneste eagle på hul 18 og tvang Penge til at ramme sit birdieputt fra halvanden meter for at undgå et omspil om sejren.

Englænderen bevarede dog roen og sikrede sig sin anden sejr i karrieren på DP World Tour.

På tværs af Israel har tusindvis søndag nedlagt arbejdet for i stedet at demonstrere med krav om, at premierminister Benjamin Netanyahu får de sidste israelske gidsler hjem fra Gaza og afslutter krigen.

Strejken er søndag aften kulmineret i en demonstration i storbyen Tel Aviv, hvor det anslås, at flere end 300.000 mennesker deltager.

Det skriver de israelske aviser Times of Israel og Jerusalem Post.

Israelere er kommet fra hele landet for at deltage og samles på Hostage Square – gidselpladsen – i den centrale del af byen.

I løbet af dagen har flere store veje – herunder motorvejen mellem Tel Aviv og Jerusalem, som er en hovedfærdselsåre – været blokeret af demonstranter.

Nogle steder har vejene været spærret af brændende bildæk.

Demonstranterne er i løbet af dagen endt i sammenstød med politiet, og først på eftermiddagen var 38 demonstranter blevet anholdt.

Ifølge avisen Haaretz har hundredtusindvis deltaget i selve strejken, som blev arrangeret af familiemedlemmer til tilbageværende gidsler i Gaza.

Søndag er normalt en hverdag i Israel.

Benjamin Netanyahu beskyldte tidligere på dagen demonstranterne og de strejkende for at svække mulighederne for at få de tilbageværende gidsler hjem, skriver The Jerusalem Post.

– De, der kræver en afslutning på krigen, uden at Hamas bliver nedkæmpet, styrker ikke kun Hamas’ position og forsinker løsladelsen af gidslerne.

– De sikrer også, at uhyrlighederne fra den 7. oktober vil gentage sig selv, og at vi vil skulle kæmpe i en krig uden en ende, sagde Netanyahu under et møde med sin regering ifølge The Jerusalem Post.

Netanyahu er af kritikere blevet anklaget for at trække krigen i Gaza i langdrag for at beholde magten i Israel på bekostning af palæstinenserne og gidslerne.

Strejken søndag er støttet af en række lokale myndigheder, israelske universiteter, virksomheder og fagforeninger.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af den militante bevægelse Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Blandt dem var både israelere og en lang række andre nationaliteter.

Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel – både døde og levende.

Ifølge Haaretz er 205 gidsler blevet overdraget, mens der er 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 22 stadig at være i live, mens 28 er erklæret døde.

Der er ikke udsigt til et direkte topmøde mellem USA’s, Ruslands og Ukraines præsidenter ifølge Volodymyr Zelenskyj, som står i spidsen for Ukraine.

Efter et virtuelt møde med europæiske ledere søndag understregede han, at der fortsat ikke er tegn på samtaler, selv om EU-toppen håber på hurtige forhandlinger om krigen, der har varet i stor skala i tre år.

– Indtil videre har Rusland ikke givet nogen tegn på, at trepartsmødet vil finde sted, og hvis Rusland afviser, må nye sanktioner blive indført, siger Zelenskyj.

Han siger samtidig, at de nuværende frontlinjer bør være udgangspunktet for forhandlingerne om fred med Rusland.

– Vi har brug for reelle forhandlinger, hvilket betyder, at vi kan starte, hvor frontlinjen er nu, siger Zelenskyj, der tilføjer, at han har opbakning fra europæiske ledere.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger på samme pressemøde, at hun håber på, at et topmøde mellem de tre præsidenter vil finde sted “så hurtigt som muligt”.

Zelenskyj ser gerne, at kampene stopper i form af en våbenhvile, mens der forhandles om en fredsaftale. Men USA har luftet ideen om at gå direkte til en fredsaftale.

Både baltiske lande og EU-toppen understreger, at en eventuel fredsaftale ikke må betyde indskrænkninger af den ukrainske hær.

Fredag mødtes den amerikanske præsident, Donald Trump, med den russiske, Vladimir Putin. Det har vakt opsigt verden over, at USA rullede den røde løber ud for Putin, som indledte krigen mod sin nabo.

Mandag har Trump inviteret Volodymyr Zelenskyj og flere ledere fra store europæiske nationer til Det Hvide Hus i Washington D.C.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff siger søndag, at Rusland har gjort “nogle indrømmelser” med hensyn til fem ukrainske regioner, som Rusland vil gøre til en del af sit rige.

Samtidig rejser udenrigsminister Marco Rubio dog tvivl om en fredsløsning. Begge lande må give indrømmelser, lyder det.

Han siger i et interview med ABC, at der skal være “yderligere konsekvenser” for Rusland, hvis en fredsaftale ikke bliver indgået.

Trump skriver på sit sociale medie søndag, at han venter “store fremskridt” vedrørende Rusland. Det er endnu uvist, hvad han mener.

Fredag eftermiddag kolliderede et tog med en gylletransport ved en jernbaneoverskæring i Sønderjylland. Toget blev afsporet, og en 60-årig kvinde mistede livet.

Mens der var lys- og lydsignaler ved overskæringen, var der ikke opsat nogen bomme, og sådan en kan først blive opsat i 2027, når der kommer et nyt signalsystem på togstrækningen, oplyste Banedanmark ved et pressemøde lørdag.

Man kan dog sagtens forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringer før 2027 uden at skulle sætte bomme op.

Det vurderer Flemming Hansen, der er tidligere undersøgelseschef i DSB og har 35 års erfaring med togdrift.

– Når man kommer til overskæringer nu, så bliver det signaleret, at du kan køre over, ved at signalet er slukket. Det er ikke hensigtsmæssigt.

– Man har dokumenteret viden om, at det kan være svært at se, at signalet blinker, når solen står lige ind i det. Man kan i stedet opsætte en grøn lampe, der lyser, når det er sikkert at køre over, siger han.

Man kan desuden sætte gule varselslamper op på vejen før jernbaneoverskæringen.

– Hvis der er dårlig sigtbarhed for bilisterne ved de her overkørsler, så kan man, ligesom ved vejarbejde, sætte varselslamper op, siger Flemming Hansen.

Det er dog meget usandsynligt, at der vil blive sat midlertidige bomme op, vurderer togeksperten.

– Når man lægger signalsystemet om, så er det nogle helt andre systemer i forhold til overkørslerne. Og der siger Banedanmark, at det ikke kan betale sig at sætte bomme på, når man om to år alligevel skal bygge det hele om.

I Aabenraa og Sønderborg vil kommunerne undersøge, om man kan forbedre sikkerheden ved jernbaneoverskæringer før 2027.

Det siger borgmesteren i Aabenraa, Jan Riber Jakobsen (K), og borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen (S), søndag.

Der findes 776 jernbaneoverskæringer i Danmark, som Banedanmark har ansvaret for.

Af dem er 38 endnu ikke forsynet med bomme. Med en enkelt undtagelse er alle dog sikret med lyd- og lyssignaler.

Det står endnu ikke klart, hvorfor fredagens ulykke skete. Det skal Havarikommissionen nu undersøge, hvor man blandt andet skal have svar på, om lyd- og lyssignalerne ved overskæringen virkede.

Et transportfly fra Forsvaret lettede søndag fra Jordan og nedkastede nødhjælp til krigsramte Gaza.

Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet lykkes det nødhjælpen at nå frem til Gaza, som bliver udsat for angreb fra Israel, fordi den militante bevægelse Hamas dræbte omkring 1200 mennesker i 2023.

Hamas har taget israelske gidsler, og siden er Gaza blevet bombarderet af Israel for at ramme bevægelsen.

– Jeg er glad for, at Danmark bidrager til den humanitære indsats i Gaza. For dem på jorden gør hver eneste kasse med nødhjælp en forskel, og jeg er stolt over, at Forsvarets dygtige medarbejdere stiller op med kort frist og bidrager, når der er behov for det, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Nedkastningen var varslet fra regeringens side, men det var uvist, hvornår det skulle finde sted.

Det skyldtes praktiske årsager, og at der kun var et kort vindue, hvor Israel tillod levering af nødhjælp i denne omgang. Vinduet er åbent frem til 22. august, og Danmark kan forsøge at nedkaste endnu engang.

Det sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tidligere på ugen efter en orientering i Folketinget.

Den danske udenrigsminister medgav, at løsningen ikke er optimal. Han ser hellere, at Israel åbner helt op for nødhjælpsleverancerne.

– Det er på en eller anden måde en dråbe i havet. Men det er bedre at kaste en dråbe i havet, end at havet totalt udtørrer, sagde Løkke.

Det er Jordan, der har ledet missionen og sammen med De Forenede Arabiske Emirater (UAE) bedt det internationale samfund om hjælp.

Forsvarets C-130 transportfly er også kendt som Hercules. Det landede i Jordan torsdag og har brugt dagene frem til i dag på forberedelser, herunder planlægning, pakning af gods samt koordination med øvrige deltagere.

Ud over transportflyet udgør det danske bidrag til missionen også af forbindelsesofficerer på jorden. Fly og personel forventes at vende retur til Danmark snarest.

Det er uvist, hvad nødhjælpen består i. Det har Ritzau tidligere spurgt til.

Der har i løbet af krigen været udbredt mangel på mad, vand og andre fornødenheder i det palæstinensiske område.

Manglen på fødevarer blev forstærket, efter at Israel i marts indførte en blokade, som betød, at der i to måneder ikke kom nødhjælp ind til befolkningen i Gaza.

Selv om der igen kommer nødhjælp ind til området, kæmper palæstinenserne for at skaffe tilstrækkeligt med mad.

FN og ikke-statslige organisationer har kaldt nedkastning af nødhjælp ineffektiv og farlig, fordi det kan ramme folk, og fordi de vil gøre alt for at få fat på det.

Kun en åbning af landegrænserne kan stoppe katastrofen, har det lydt.

Samtidig forbereder Israel flytning af palæstinensere til det sydlige Gaza.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Israels mål med en stor kommende offensiv ikke at “besætte” Gaza, men at “befri” Gaza. Det har dog mødt udbredt kritik.

Planen om den israelske offensiv blev offentligt kendt for lidt over en uge siden.

Netanyahu siger, at de palæstinensere, der er i Gaza By, vil blive flyttet til såkaldte sikre zoner, før den nye offensiv bliver sat i gang.

Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.

Efter et knivstikkeri ved Bellevue Strand i Klampenborg lørdag aften har en dommer besluttet at varetægtsfængsle en mand på 31 år.

Det oplyser en anklager fra Nordsjællands Politi.

Manden er sigtet for at have stukket en dreng på 15 år i benet.

Han nægter sig skyldig i sigtelsen om vold af farlig karakter, oplyser senioranklager Tina Davidsen efter søndagens retsmøde.

Hvad den 31-årige har sagt om episoden, kan hun ikke oplyse. Det skyldes, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

Dommeren har bestemt, at manden skal være frihedsberøvet frem til 12. september.

Politiet rykkede ud på grund af anmeldelser om et masseslagsmål med op mod 20 deltagere, fortalte vagtchefen lørdag aften.

Umiddelbart var det politiets hypotese, at volden havde noget at gøre med en tidligere uoverensstemmelse.

Til og med næste fredag vil der ikke køre tog mellem Tinglev og Sønderborg, oplyser Banedanmark søndag.

Årsagen er arbejdet med at rydde op efter den voldsomme togulykke fredag eftermiddag.

Her ramte et tog med stor kraft en gylletransport i en jernbaneoverkørsel ved Bjerndrup. Togets hastighed var “forholdsvis høj”, lød det fra politiet lørdag.

Ved sammenstødet blev toget afsporet. En kvinde på 60 år mistede livet, og flere kom til skade.

Lørdag oplyste politiet, at såvel lokomotivføreren som føreren af gylletransporten var i kritisk tilstand. Også tre andre fik svære kvæstelser. Desuden kom 22 personer lettere til skade.

Blandt passagererne var en skoleklasse fra Sønderborg. Børnene og deres to lærere havde været på lejrskole i Silkeborg og var på vej hjem.

I de kommende dage henvises passagerer til at tage med de togbusser, som DSB har indsat på strækningen.

På overkørslen ved Bjerndrup, som ligger syd for Aabenraa, advares trafikanter kun med lyd og lys om, at et tog nærmer sig. Der er ingen bomme.

Først i 2027 forventer Banedanmark at kunne sikre denne og andre overkørsler med bomme. Det sker i forbindelse med installeringen af et nyt signalsystem.

Men lokalt er man ved at miste tålmodigheden. Det skyldes, at der ved en anden overkørsel uden bomme i juli skete en anden dødsulykke.

Ved en overkørsel i Kliplev mistede en 24-årig bilist livet. Han kørte i en varebil med trailer.

Aabenraa Kommune vil ifølge borgmester Jan Riber Jakobsen (K) undersøge, om sikkerheden kan forbedres – eller om overkørslerne ligefrem skal sløjfes.

Også Sønderborg Kommune vil gøre en indsats for at fremskynde sikringen af overskæringerne, har borgmester Erik Lauritzen (S) fortalt.

Begge ulykker er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen.

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, vil deltage i mødet mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på mandag i Det Hvide Hus.

Det skriver hun i et opslag på X.

Her oplyser kommissionsformanden ligeledes, at andre europæiske ledere også vil deltage i mødet.

– Efter anmodning fra præsident Zelenskyj vil jeg deltage i mødet med præsident Trump og andre europæiske ledere i Det Hvide Hus i morgen, skriver von der Leyen.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, deltager også i mødet, oplyser en talsperson for den tyske forbundsregering ifølge et tyske nyhedsbureau dpa.

Det samme gør Finlands præsident, Alexander Stubb, skriver præsidentens kontor i en pressemeddelelse.

Ligledes deltager den franske præsident, Emmanuel Macron, oplyser det franske præsidentkontor.

Hverken Zelenskyj eller Trump har kommenteret på meldingerne om flere europæiske lederes deltagelse.

I opslaget på X skriver von der Leyen desuden, at hun søndag eftermiddag vil byde Zelenskyj velkommen i Bruxelles, Belgiens hovedstad.

Sammen vil de to deltage i et virtuelt møde med den såkaldte koalition af villige, der består af europæiske lande, som har forpligtet sig til at støtte Ukraine.

Danmark er også en del af koalitionen, og Statsministeriet har over for DR bekræftet, at statsminister Mette Frederiksen (S) vil deltage i det virtuelle møde.

Mødet mellem de europæiske ledere, Zelenskyj og Trump kommer efter et topmøde mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og den amerikanske præsident i den amerikanske delstat Alaska fredag. Her var Zelenskyj ikke inviteret.

Søndag formiddag indvies en ny messehagel, som dronning Margrethe har designet, i Viborg Domkirke.

Det skriver Viborg Domkirke på domkirkens hjemmeside.

En messehagel er en udsmykket kåbe, som præsten kan bære ved højtider og under nadveren.

Det er en “større donation”, der har muliggjort den nye messehagel, skriver domkirken.

Det er Viborg Domsogns Menighedsråd, der har rakt ud til dronning Margrethe, der i forvejen har designet bispekåben samme sted.

Selve tilblivelsen af messehaglen er udført under ledelse af brodøse Lizzi Damgaard hos Selskabet for Kirkelig Kunst, fremgår det af hjemmesiden.

– Messehaglens design komplimenterer Viborg Domkirkes smukke kirkekunst udført af Joakim Skovgaard og ligeledes bispekåben i stof, design og udtryk, skriver domkirken på hjemmesiden.

Indvielsen sker ved en gudstjeneste søndag formiddag, hvor der er plads til cirka 500 tilhørere.

Menighedsrådet har fået tilsagn om, at dronning Margrethe vil være til stede ved indvielsen, fremgår det af hjemmesiden.

Dronning Margrethe har tidligere skabt messehagler til flere kirker, blandt andre Haderslev Domkirke og Holmens Kirke.

Hun står ligeledes bag farverige bispekåber til Viborg Domkirke, Aarhus Domkirke og Aalborg Domkirke, fremgår det af Kongehusets hjemmeside.

Aabenraa Kommune har igangsat en undersøgelse af fem jernbaneoverskæringer i kommunen efter togulykken syd for Bjerndrup fredag eftermiddag.

Det fortæller borgmester Jan Riber Jakobsen (K).

– Normalt ville man afvente Havarikommissionens rapport, men med to ulykker inden for så kort tid, er vi nødt til at kigge på, om vi kan forbedre sikkerheden, indtil bommene kommer, siger han.

Der bliver opsat bomme ved overkørslerne i 2027 i forbindelse med opsætningen af et nyt signalsystem, oplyste Banedanmark lørdag.

I Aabenraa vil man nu undersøge, om man kan lave sikkerhedsmæssige foranstaltninger før 2027 – eller ligefrem sløjfe overskæringerne, siger Jan Riber Jakobsen.

– Det er alt for lang tid at vente. Nu skal overkørslerne undersøges, og hvis løsningen kan være at lukke dem, så agter jeg at gøre det. Vi kan ikke holde til at vente længere med at undersøge det.

Man kan dog også forbedre sikkerheden på anden vis, tilføjer borgmesteren.

– Det kan være mange ting. Forbedring af oversigtsforhold (for bilisterne, red.) eller et bump på vejen, siger han.

Også i nabokommunen Sønderborg vil man tage et ekstra kig på jernbaneoverskæringer.

Det siger borgmester Erik Lauritzen (S).

– Vi kommer ligesom Aabenraa Kommune til at gøre en indsats for at fremskynde sikringen af overskæringerne, siger han og tilføjer:

– Og vi håber jo, at det bliver i samarbejde med Aabenraa. Vi bliver nødt til at gøre det i fællesskab.

Arbejdet med at undersøge overskæringerne vil påbegynde mandag, siger Erik Lauritzen.

Han kan ikke sige noget nærmere om, hvordan undersøgelsen i praksis skal tage sig ud, eller hvor mange overskæringer der skal undersøges.

Ved fredagens ulykke i Sønderjylland kolliderede en gylletransport med et tog i en jernbaneoverskæring. Toget blev afsporet, og en kvinde på 60 år mistede livet. Politiet har ikke oplyst, om hun var passager i toget.

I alt var 106 personer impliceret i ulykken. Fem personer er blevet betegnet som svært tilskadekomne, og heraf er lokoføreren og føreren af den gylletransport, der kolliderede med toget, i kritisk tilstand.

I juli skete der en lignende ulykke ved en jernbaneoverskæring på samme togstrækning tre kilometer øst for fredagens ulykkessted. Her mistede en 24-årig mand livet, da hans bil blev ramt af et tog.

Her valgte Aabenraa Kommune dog ikke at igangsætte en undersøgelse, da man afventede Havarikommissionens rapport, siger Jan Riber Jakobsen:

– Normalt afventer man en rapport. Det gør man altid. Men som borgmester deler jeg borgernes frustrationer efter ulykken i fredags. Det påkalder, at vi skrider til handling.

Borgmesteren forventer, at undersøgelsen vil blive færdiggjort “ret hurtigt”.

Det er fagpersonale fra kommunens vejafdeling, der skal ud og kigge på de fem jernbaneoverskæringer, siger han.

En ung mand fra Midtsjælland er søndag blevet anbragt i et arresthus, fordi betjente lørdag aften gjorde et specielt fund i hans bil.

I bilens handskerum lå en pistol, der dog ikke var ladt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var på baggrund af et tip, at en politipatrulje cirka klokken 18 besluttede at undersøge mandens bil nærmere i Haslev.

Manden, der er først i 20’erne, sigtes for at have overtrådt en bestemmelse i straffeloven om våben.

Og i et retsmøde søndag har han erkendt at have overtrådt loven, oplyser specialanklager Skipper Falsled.

Som udgangspunkt straffes besiddelse af skydevåben i det offentlige rum med fængsel i to år.

Men søndag er sagen ikke blevet afgjort med en såkaldt straksdom.

I stedet er den unge blevet varetægtsfængslet med den begrundelse, at han på fri fod vil kunne forstyrre politiets videre efterforskning, oplyser specialanklageren. Fængslingen udløber 11. september.

Han oplyser også, at retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

USA’s førstedame, Melania Trump, skriver i et brev til Ruslands præsident, Vladimir Putin, at han har muligheden for at bringe latteren tilbage hos børn, der i dag er omgivet af mørke.

Det fremgår af et brev, som det amerikanske medie Fox News har delt i en nyhedsartikel. Brevet omtales som et fredsbrev.

Artiklen er siden blevet delt på førstedamens X-profil.

I brevet skriver Melania Trump, at alle børn deler en drøm om kærlighed, muligheder og sikkerhed fra fare.

Hun skriver videre, at hun er sikker på, at Putin vil være enig med hende i, at alle nye generationer er uskyldige, når deres liv begynder.

– Men i dag er nogle børn tvunget til at bære på en sagte latter, urørt af mørket omkring dem. En stille modstand mod de kræfter, der potentielt kan gøre krav på deres fremtid. Hr. Putin, du kan ene mand genskabe deres melodiske latter.

– Ved at beskytte disse børns uskyld vil du gøre mere end blot at tjene Rusland. Du vil tjene menneskeheden. En så stærk idé overgår enhver menneskelig splittelse, og du, Hr. Putin, kan implementere denne vision med et pennestrøg i dag. Tiden er kommet.

Brevet er også blevet delt på X af den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, som kalder det meget rørende.

Krigen i Ukraine nævnes på intet tidspunkt i brevet.

Men ifølge Fox News havde Donald Trump, USA’s præsident, brevet med til topmødet i Alaska fredag, hvor han drøftede krigen med Putin.

Den russiske præsident læste brevet med det samme, lyder det.

Et brev fra Melania Trump blev også omtalt natten til lørdag af unavngivne kilder i Det Hvide Hus. Også her lød det, at Trump havde haft et brev med til Putin fra sin hustru.

Førstedamen var ikke selv med til topmødet.

Det sker ikke så ofte, at Melania Trump involverer sig direkte i politik.

Men Donald Trump har før henvist til, at hun har holdninger til krigen i Ukraine.

I juli sagde præsidenten, at hans hustru havde været med til at ændre hans syn på Putin.

– Jeg kommer hjem. Jeg siger til førstedamen: “Du ved, jeg talte med Vladimir i dag. Vi havde en dejlig samtale”. Så siger hun: “Havde I det? Endnu en by er lige blevet ramt”, lød det fra Trump.

Mødet i Anchorage i Alaska tog knap tre timer.

Der kom hverken en våbenhvile eller en fredsaftale ud af mødet.

På et kraftværk syd for Yemens hovedstad, Sanaa, er nogle generatorer ude af drift.

Det sker, efter hvad der omtales som aggression, rapporterer den houthikontrollerede tv-station Al Masirah.

Mediet uddyber ikke, hvem der skal stå bag.

Israels militær har dog oplyst søndag morgen, at det har angrebet energiinfrastruktur, der bruges af den militante bevægelse.

Der arbejdes på at slukke en brand, som er brudt ud som følge af hændelsen, lyder det ifølge Al Masirah fra en kilde i civilforsvaret.

Indbyggere i Sanaa siger, at der har lydt mindst to eksplosioner tidligere natten til søndag.

Israel har tidligere angrebet Yemen som svar på houthiernes angreb på Israel. Houthierne er en militant gruppe, der støttes af Iran.

USA og Storbritannien har også tidligere angrebet houthierne i Yemen.

I maj annoncerede USA en overraskende aftale med houthierne, hvor landet indvilgede i at stoppe med at angribe bevægelsen, i bytte for at gruppen stoppede angreb på skibe.

Houthierne sagde dog, at aftalen ikke omfatter Israel.

Den militante gruppe har flere gange stået bag affyringer af missiler fra Yemen mod Israel. Det gør den i solidaritet med palæstinensere i Gaza, har den udtalt. Bevægelsen støtter den militante bevægelse Hamas, der også er støttet af Iran.

De fleste af de missiler og droner, bevægelsen har affyret mod Israel, er dog enten blevet skudt ned, eller også er de aldrig nået frem.

Israel har også udført en række gengældelsesangreb i Yemen.

Med en række angreb fra slutningen af 2023 og ind i slutningen af 2024 forstyrrede houthierne skibstrafikken mellem Europa og Asien ved at angribe vestlige fragtskibe i Det Røde Hav.

Houthierne foretog mere end 100 angreb på skibe i Det Røde Hav, Adenbugten og Bab al-Mandab-strædet, som forbinder dem, efter at der udbrød krig i Gaza i 2023.

Det fik mange rederier til at indstille fragten via Suezkanalen og dermed også Det Røde Hav, indtil aftalen med USA blev indgået i maj.

Reuters

Den prodemokratiske Hongkong-aktivist Ted Hui har fået asyl i Australien.

Det oplyser Ted Hui i et opslag på Facebook, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, mere end fire år efter at han forlod Hongkong, hvor han står over for flere anklager om prodemokratiske aktiviteter fra demonstrationer i Hongkong i 2019.

Ifølge Ted Hui selv modtog han fredag en besked fra Australiens indenrigsministerium om, at han havde fået godkendt sin ansøgning. Hans hustru, børn og forældre har også fået visa, lyder det.

– Når folk omkring mig siger tillykke til mig, kan jeg ikke lade være med at føle mig trist i hjertet, selv om jeg høfligt takker dem. Hvordan lykønsker man en politisk flygtning, som savner sin hjemby?, skriver Ted Hui.

– Hvis det ikke var for politisk forfølgelse, ville jeg aldrig have tænkt på at bo i et fremmed land. Immigranter kan altid vende tilbage til deres hjembyer for når som helst at besøge familiemedlemmer: Folk i eksil har intet hjem.

Det australske indenrigsministerium ikke umiddelbart reageret på Reuters’ henvendelse om sagen.

Regeringen i Hongkong siger i en udtalelse, at den er imod enhver form for beskyttelse af kriminelle fra noget land. Kinas udenrigsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelse om sagen.

Flere amerikanske delstater med republikanske guvernører i spidsen vil sende hundredvis af soldater fra Nationalgarden til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det sker på anmodning fra landets præsident, Donald Trump, som mener, at der er udbredte problemer med voldelig kriminalitet i Washington. Han har sagt, at byens egen ledelse ikke selv har formået at bekæmpe kriminaliteten.

Delstaten West Virginias republikanske guvernør Patrick Morriseys kontor siger i en udtalelse, at Morrisey vil sende 300 til 400 soldater fra Nationalgarden til Washington D.C.

Det sker som et udtryk for støtte til den offentlige sikkerhed og til regionalt samarbejde, lyder det i udtalelsen.

Her fremgår det desuden, at Morrisey også vil støtte Trumps indsats i Washington D.C. med særligt udstyr og specialtræning af soldater.

I delstaten South Carolina har den republikanske guvernør Henry McMaster reageret på anmodningen fra Det Hvide Hus ved at erklære, at 200 af soldaterne fra Nationalgarden i hans delstat vil blive sendt til forbundshovedstaden.

Ifølge AP siger desuden Ohios republikanske guvernør, Mike DeWine, at han vil sende 150 soldater afsted i løbet af de kommende dage.

Det er knap en uge siden, at Trump på et pressemøde fortalte, at han havde besluttet at indsætte Nationalgarden i i Washington D.C. for at bekæmpe kriminalitet i storbyen.

Data fra USA’s justitsministerium har ifølge Reuters dog vist, at omfanget af kriminalitet i storbyen i 2024 ramte sit laveste niveau i 30 år.

Nationalgarden kan indsættes i en lang række situationer – herunder naturkatastrofer og militære operationer i og uden for USA.

Præsidenten har vide beføjelser over Washington D.C.’s 2700 medlemmer af Nationalgarden, i modsætning til i delstaterne hvor guvernørerne typisk har magten til at aktivere soldaterne.

En embedsmand fra Det Hvide Hus sagde lørdag, at flere soldater fra Nationalgarden ville blive sendt til forbundshovedstaden.

Begrundelsen lød, at det sker for at beskytte bygninger og andet, der tilhører staten, skabe et trygt miljø for byens betjente og for at have en synlig tilstedeværelse, der kan afskrække folk fra at begå kriminalitet.

Indbyggere i Gaza vil fra søndag begynde at få udleveret telte og andet udstyr.

Det sker af hensyn til deres sikkerhed, inden de skal flyttes til den sydlige del af Gaza, siger Avichay Adraee, som er talsperson for Israels militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen fra militæret kommer, efter at Israel har varslet en ny offensiv, som skal sikre kontrol over den nordlige del af Gaza-striben.

Militæret oplyser, at udstyret vil blive transporteret via Kerem Shalom-overgangen i det sydlige Gaza. Her vil det blive fragtet ind i Gaza af FN og andre internationale organisationer, efter at det er blevet tjekket af medarbejdere i Israels forsvarsministerium.

IDF afviser ifølge Reuters at udtale sig om, præcis hvem teltene og udstyret er beregnet til. Det står derfor ikke klart, om det gælder hele Gaza Bys befolkning på omkring en million mennesker.

Militæret afviser også at svare på, hvorvidt palæstinenserne, der skal flyttes til det sydlige Gaza, skal til Rafah, som deler grænse med Egypten.

Ifølge Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er Israels mål med offensiven ikke at “besætte” Gaza, men at “befri” Gaza.

Planen om den israelske offensiv blev offentligt kendt for lidt over en uge siden.

Netanyahu siger, at de palæstinensere, der er i Gaza By, vil blive flyttet til såkaldte sikre zoner, før den nye offensiv bliver sat i gang.

Han har tidligere sagt, at der her vil være, hvad han betegner som masser af mad, sikkerhed og lægehjælp.

Både palæstinensiske embedsmænd og embedsmænd i FN har dog sagt, at der ikke er noget sted i Gaza-striben – heller ikke i den sydlige del – som er sikkert for indbyggerne.

Ifølge Reuters sagde Israels forsvarsminister, Israel Katz, lørdag, at planerne for den nye offensiv stadig er ved at blive udarbejdet.

Orkanen Erin er blevet nedjusteret til en kategori 3-orkan, da vindstyrken er begyndt at aftage en smule.

Det oplyser USA’s Nationale Orkancenter (NHC) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Natten til søndag lød meldingen, at orkanen var nået op på en maksimal vindstyrke på godt 72 meter i sekundet og blev opjusteret til en kategori 5-orkan.

Søndag morgen lyder det nu, at orkanen er cirka 530 kilometer sydøst for Grand Turk Island med vindstyrker på op til 205 kilometer i timen.

Mellem søndag nat og mandag er forventningen, at Erin vil passere øst om Turks- og Caicosøerne samt det sydøstlige Bahamas ifølge NHC. Den ventes ikke at ramme det amerikanske fastland.

Fredag blev Erin blot betegnet som en tropisk storm.

Orkanen tiltog dog i styrke fra godt 44 meter i sekundet tidligt lørdag morgen til 72 meter i sekundet natten til søndag, siger Mike Brennan, der er direktør for NHC, til BBC.

– Efterdønninger fra Erin vil begynde at påvirke de nordlige Leeward Islands, Jomfruøerne og Puerto Rico i løbet af weekenden, skriver NHC.

De vil sprede sig til Bahamas, Bermuda og USA’s østkyst i løbet af den kommende uge, lyder det videre.

Bahamas leverer nogle meteorologiske vejrtjenester til Turks- og Caicosøerne og har udsendt et varsel om tropisk storm for de britiske øer mod sydøst. Øerne har været styret af Storbritannien siden 1700-tallet.

Som følge af Erin er der øget risiko for skovbrande, hvis de stærke, tørre vinde puster til flammer fra menneskeskabte bål eller lignende.

Forsikringsselskabet Twelve Securis meldte dog ifølge Reuters ud fredag, at Erin ventes at forblive i behørig afstand til kysten, og at den amerikanske østkyst dermed vil blive skånet for store påvirkninger.

Reuters

Det er ikke gået de israelske mediers næse forbi, at statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig udtalte sig om sit syn på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Både Times of Israel, Haaretz og The Jerusalem Post har lørdag således beskrevet et interview med statsministeren, som Jyllands-Posten offentliggjorde fredag.

Til Jyllands-Posten sagde statsministeren, at Netanyahu nu er et problem i sig selv. Netop det citat har de tre israelske aviser brugt i deres overskrifter om interviewet.

Mette Frederiksen mener, at Israel ville være bedre stillet, hvis Netanyahu ikke var landets premierminister, men hun understregede over for Jyllands-Posten også, at det er et anliggende for Israels befolkning.

– Men der er ikke nogen tvivl i min sjæl om, at Netanyahu i dag udgør en udfordring. Man kan jo se med det blotte øje, at vi har meget, meget svært ved at påvirke, hvad der sker i Israel, lød det.

Statsministerens kritik af den israelske premierminister kom, efter at Netanyahu i sidste uge lancerede en ny plan om en militær offensiv, som skal sikre israelsk kontrol med Gaza By.

Planen har i forvejen fået kritik fra en række europæiske lande, ligesom at der også var demonstrationer i den israelske storby Tel Aviv, efter at den blev offentligt kendt.

Mette Frederiksen har lørdag også delt et opslag på Facebook, hvor hun ligeledes deler sit perspektiv på situationen i Gaza og på den israelske regering.

Dette har de israelske medier også bidt mærke i, og The Jerusalem Post citerer herfra blandt andet Frederiksen for hendes holdninger til en palæstinensisk stat.

Statsministeren skriver, at Danmark er tilhænger af en palæstinensisk stat, og at det hele tiden har været en del af den to-statsløsning, der betragtes som vejen frem.

For nuværende mener hun dog, at man i stedet skal øge presset på både Israel og den militante bevægelse Hamas.

– At anerkende Palæstina her og nu kommer ikke til at hjælpe de tusindvis af børn, som lige nu kæmper for deres overlevelse. Uanset hvor meget man end måtte ønske det, lyder det i Facebook-opslaget.

Israel ventes søndag at blive ramt af en omfattende strejke, som er planlagt i protest mod landets krig i Gaza.

Strejken støttes af en række lokale myndigheder, universiteter, virksomheder og fagforeninger, skriver mediet Times of Israel.

Bag strejken står blandt andre familiemedlemmer til israelske gidsler, der holdes fanget af den militante bevægelse Hamas i Gaza.

– Vi er færdige med at vente på, at Netanyahu stopper krigen, når det er politisk belejligt for ham, siger Einav Zangauker, der er mor til et af de israelske gidsler i Hamas’ varetægt.

Hun taler under en demonstration lørdag aften i storbyen Tel Aviv og henviser til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Vi vil have ro, sikkerhed, en fremtid og en afslutning på krigen, siger hun ifølge Times of Israel.

En anden, der opfordrer israelerne til at blive hjemme fra arbejde og skole søndag, er Itzik Horn. Han har – ligesom Einav Zangauker – en søn, der har været holdt fanget af Hamas i snart to år.

– Det er ikke bare en dag, hvor man kan vise empati med gidslernes familier, men en civil demonstration for at beskytte staten Israels moralske karakter, siger Itzik Horn, da han taler ved demonstrationen i Tel Aviv.

Ifølge Times of Israel er der 50 gidsler tilbage i Gaza. Af dem menes 20 stadig at være i live.

Cirka 250 gidsler blev taget til fange af Hamas under gruppens angreb på Israel 7. oktober 2023. Hamas har løbende overdraget gidsler til Israel – både døde og levende.

Forhandlinger mellem Israel og Hamas om en afslutning på krigen i Gaza er gentagne gange endt uden resultat.

Lørdag aften har Israels premierministerkontor ifølge Times of Israel udsendt en udtalelse, hvor det skriver, at en kommende aftale med Hamas skal føre til frigivelsen af alle tilbageværende israelske gidsler på én gang.

Derudover kræver Israel, at Hamas afgiver deres våben, at Gaza bliver demilitariseret, at Israel beholder kontrollen over Gazas grænser, og at der etableres et nyt styre i Gaza, som hverken udgøres af Hamas eller Det Palæstinensiske Selvstyre.