Seneste nyheder

Snevejr har natten til lørdag skabt store udfordringer i Sverige med omkring 400 fastkørte biler og lastbiler.

Det har ført til lange køer på op til 15 kilometer på motorvejen E22.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Klokken 01.00 valgte Trafikverket at lukke en strækning på omkring 40 kilometer på E22 nord for Kalmar på den svenske østkyst. Trafikverket svarer til Vejdirektoratet i Danmark.

– Det er en ekstrem situation, hvor der bliver ved med at komme sne.

– Man bør absolut ikke bevæge sig ud på vejene, medmindre det er livsnødvendigt, sagde pressevagt Magnus Alm fra Trafikverket tidligere på natten til Aftonbladet.

Omkring klokken 05.00 var meldingen fra operationsleder Håkan Andersson fra Trafikverket, at de værste køer var afviklet.

– De er i gang med at køre strækningen igennem for at se, om der er flere, som sidder fast, før de er klar til at åbne vejen igen, sagde Håkan Andersson til TT.

Der er blevet indsat bæltekøretøjer for at få de fastkørte biler fri af snedriverne.

Der er umiddelbart ingen meldinger om personer, der er kommet til skade.

E22 går fra Trelleborg i Skåne og op langs Sveriges sydøstlige kyst til Norrköping.

Snevejret ventes at fortsætte gennem hele weekenden, hvor østkysten atter ventes at blive hårdest ramt.

Trafikverket opfordrer bilister til at forberede sig, hvis det er nødvendigt at bevæge sig ud i trafikken.

Bilister bør sikre sig, at de kan holde varmen og have mad med til mindst 24 timer, hvis omstændighederne tvinger dem til at holde stille, meddeler Trafikverket ifølge TT.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) melder lørdag morgen om sne mange steder i Danmark. Lokalt kan der være op til 15 centimeter sne.

På sin hjemmeside skriver DMI, at det kan give lokale udfordringer med sne- og isglatte veje.

Bekymring for USA’s nationale sikkerhed har fået præsident Donald Trump til at tilbagekalde fotonikfirmaet HieFo Corps køb af aktiver i teknologivirksomheden Emcore.

Emcore leverer produkter til navigation inden for luftfart og forsvar.

Trump meldte fredag, at han har forbudt handlen mellem de to amerikanske virksomheder.

Årsagen er, at Hiefo Corp ifølge præsidenten er kontrolleret af en kinesisk statsborger.

– Transaktionen er hermed forbudt, sagde Trump.

Præsidenten nævnte ikke navnet på den kinesiske statsborger, og han uddybede ikke sine bekymringer.

Donald Trump giver HieFo Corp 180 dage til at afhænde alle aktiver og interesser i Emcore, lød det videre.

USA’s finansministerium oplyste efter meldingen fra Trump, at komitéen for udenlandske investeringer i USA har identificeret en national sikkerhedsrisiko i sin undersøgelse af aftalen.

Finansministeriet specificerede ikke, hvad sikkerhedsrisikoen består i.

Handlen mellem de to amerikanske virksomheder blev annonceret i 2024.

Dengang oplyste Emcore, at HieFo Corp for et beløb på 2,92 millioner dollar havde købt Emcores chipforretning. Det svarer til 18,6 millioner kroner.

På sin hjemmeside skriver HieFo Corp, at opkøbet af Emcore skal være med til at sikre, at virksomheden kan levere innovative løsninger inden for blandt andet datakommunikation.

Hiefo Corp blev grundlagt af Genzao Zhang, der tidligere har været ansat i Emcore, og Harry Moore for tre år siden.

Hverken Hiefo Corp eller Emcore har umiddelbart kommenteret ordren fra Trump.

USA har tidligere indført handelsrestriktioner for salg af mikrochips over for Kina på grund af bekymringer over, at Kina vil benytte teknologien militært.

USA’s handelsrepræsentant Jamieson Greer varslede kort før jul, at USA fra sommeren 2027 vil indføre en forhøjet importtold på kinesiskproducerede mikrochips.

Begrundelsen fra Greer var, at Kina benytter urimelige metoder til at sikre sig en dominerende position i industrien for mikrochips.

Reuters

Partiet USDP, der støttes af militærjuntaen i Myanmar, fører efter den første fase af et omstridt parlamentsvalg, der ifølge juntaen skal bringe politisk stabilitet til det sydøstasiatiske land.

Det viser tidlige resultater ifølge statslige medier.

Resultaterne er offentliggjort af landets valgkommission og berører 56 valgkredse. De viser, at det juntastøttede parti som ventet står til at vinde, på trods af at valgdeltagelsen er lav.

Det militærstøttede USDP, der er ledet af pensionerede generaler, vinder ifølge de foreløbige resultater 38 ud af 40 pladser i parlamentets underhus.

Juntaen har oplyst, at 52 procent af vælgerne har deltaget under første fase. Ifølge den Washington-baserede International Foundation for Electoral Systems (Ifes) stemte 70 procent ved valgene i 2015 og 2020.

Valget er det første, siden juntaen tog magten ved et kup i 2021.

Her blev den civile regeringschef, Aung San Suu Kyi, afsat, og det udløste et oprør, som militærjuntaen har slået hårdt ned på.

Juntaen har sagt, at valget skal foregå i tre faser.

De næste runder finder sted den 11. og 25. januar og dækker 265 af Myanmars 330 byområder, hvoraf det ikke er alle, som juntaen har kontrol over.

Der er ikke fastsat nogen dato for det endelige valgresultat. Valget er blevet kritiseret af både FN, nogle vestlige lande samt menneskerettighedsgrupper, da flere partier i oppositionen ikke kan stille op, og det er ulovligt at udtale kritik af valget.

Nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi blev afsat af militæret, få måneder efter at hun tog en jordskredssejr ved parlamentsvalget i 2020.

Hendes parti, NLD, fik over 80 procent af stemmerne. Militærets parti, USDP, fik kun syv procent.

Men generalerne hævder, at der er blevet snydt ved valget, og med den begrundelse væltede de regeringen og satte Suu Kyi samt landets præsident og store dele af den øvrige regering i husarrest.

Både uafhængige observatører og Myanmars daværende valgkommission har afvist, at der var uregelmæssigheder af betydning ved valget i 2020.

Aung San Suu Kyi er stadig tilbageholdt af juntaen, og hendes parti er blevet opløst.

Reuters

Gruppen Allierede Demokratiske Styrker (ADF) har angiveligt udført tre angreb på tre forskellige landsbyer i Den Demokratiske Republik Congo og dræbt mindst 14 personer fredag.

Det oplyser kilder i militæret og i de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gruppen har støtte fra den militante islamistiske bevægelse Islamisk Stat (IS). ADF er blandt flere militser, der kæmper om jord og ressourcer i det mineralrige østlige DR Congo.

Angrebene fandt sted inden for en syv kilometers radius i provinsen Nord-Kivu, der ligger i den østlige del af DR Congo.

De tre landsbyer blev angrebet samtidig under en såkaldt “ADF-indtrængen”, siger den lokale leder Macaire Sivikunula til AFP.

Han oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at de fleste af ofrene blev dræbt med knivvåben, men ADF affyrede også skud mod soldaterne, der besvarede ilden.

Indbyggere i landsbyerne gik i panik, da der lød skud mellem klokken 20.00 og 22.00. 13 huse blev brændt ned, siger han til AFP.

Beboere, som AFP har talt med, bekræfter det dødelige angreb. DR Congos hær oplyser, at to af dens soldater blev dræbt i angrebet.

– Der var en indtrængen af ADF-terrorister i Bapera-sektoren. Dødstallet er 14, heriblandt 12 civile og to soldater, siger Marc Elongo, der er talsmand for hæren i regionen, ifølge AFP.

ADF, der oprindeligt bestod af tidligere ugandiske oprørere, har haft base i det nordøstlige DR Congo siden midten af 1990’erne og dræbt tusindvis af civile.

Ugandiske soldater har været indsat sammen med DR Congos hær siden 2021 for at bekæmpe ADF, men de er ikke lykkedes med at gøre en ende på volden.

Ifølge AFP er det en del af ADF’s mønster at angribe civile og derefter trække sig tilbage til store skovområder, før der kommer forstærkninger.

ADF udfører jævnligt blodige angreb på civile i landet. Det seneste fandt ifølge Reuters sted torsdag, hvor 16 personer blev bekræftet døde i Lubero, der er en by i Nord-Kivu.

Mindst to personer er døde efter et jordskælv i Mexicos hovedstad fredag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

12 er desuden kvæstet, oplyser Mexico Citys borgmester, Clara Brugada, på sociale medier.

Ifølge den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) havde jordskælvet en beregnet størrelse på 6,5. Det ramte kort før klokken 08.00 lokal tid – klokken 15.00 dansk tid – nær den tidligere turistby Acapulco, der ligger i delstaten Guerrero.

Ifølge AFP kunne jordskælvet mærkes omkring 400 kilometer mod nord i Mexico City, hvor jordskælvsalarmer fik indbyggerne til at løbe ud på gaden i sikkerhed.

Blandt de døde er en 60-årig mand, der faldt, mens han var ved at flygte fra sin lejlighed på anden sal i hovedstaden, oplyser lokale myndigheder ifølge AFP.

Landets præsident, Claudia Sheinbaum, blev evakueret fra præsidentpaladset under sit daglige pressemøde.

Den seismologiske tjeneste i Mexico oplyser, at jordskælvets epicenter befandt sig 14 kilometer sydvest for byen San Marcos i delstaten Guerrero.

Sheinbaum oplyser, at der ikke er nogen meldinger om større skader på hovedstaden, men i San Marcos kan konsekvenserne mærkes.

Det oplyser Guerreros guvernør, Evelyn Salgado.

En kvinde i 50’erne mistede livet, efter at hendes hus kollapsede ned over hende, siger hun ifølge AFP.

San Marcos borgmester, Misael Lorenzo Castillo, oplyser, at omkring 50 huse er blevet ødelagt, og at “alle husene har slået revner”.

Mexico befinder sig mellem fem tektoniske plader og er derfor blandt de lande i verden, der har mest seismisk aktivitet.

Hovedstadens centrum er bygget på den mudrede undergrund af det, der engang var bunden af en sø. Det gør byen særligt sårbar over for jordskælv.

Acapulco, hvor jordskælvet ramte, var særligt i 1950’erne og 1960’erne et populært turistmål for verdens rige og berømte. Med strande og eksklusive resorts begyndte man i 1950’erne at omtale byen som “Stillehavets perle”.

Sådan forholder det sig dog ikke længere. Selv om byen fortsat besøges af turister, er antallet faldet markant, og Guerrero er i dag en af Mexicos fattigste stater.

De jordskælv, der mærkes kraftigst i Mexico, har ifølge AFP ofte deres epicenter ud for Guerrero på Stillehavskysten.

Den amerikanske delstat Californiens forbud mod at bære synlige skydevåben i store dele af delstaten strider mod USA’s forfatning.

Det har et dommerpanel ved en føderal appeldomstol i San Francisco afgjort fredag.

Med stemmerne to mod én gav retten medhold til en ejer af et håndvåben.

Våbenejeren mente, at Californiens forbud mod synligt at bære skydevåben i amter med mere end 200.000 indbyggere var i strid med “The Second Amendment”.

Det andet tillæg til den amerikanske forfatning – “The Second Amendment” – sikrer retten til at eje og bære våben.

Omkring 95 procent af befolkningen i Californien bor i amter med 200.000 indbyggere eller mere.

Fredagens afgørelse går imod en kendelse fra 2023. Dengang afviste en dommer ved en lavere domstol en sag, som var indgivet af våbenejeren Mark Baird.

Lawrence VanDyke, der er dommer ved appeldomstolen, vurderede fredag, at loven i Californien er i strid med en højesteretsdom fra 2022.

VanDyke, der er udpeget af USA’s republikanske præsident, Donald Trump, bemærkede, at 30 delstater i USA tillader folk at bære synlige håndvåben.

Samtidig sagde han, at det i dag demokratisk-ledede Californien frem til 2012 tillod borgere at bære håndvåben – både synligt og i hylster – til selvforsvar.

– Den historiske dokumentation gør det umiskendeligt klart, at synlig våbenbesiddelse er en del af denne nations historie og tradition, sagde Lawrence VanDyke fredag.

Dommeren N. Randy Smith, der stemte imod fredagens afgørelse, var uenig med de andre dommere. Han mente, at Californiens våbenlov var i overensstemmelse med højesteretsdommen fra 2022.

En unavngiven talsperson for Californiens justitsminister, demokraten Rob Bonta, meddeler, at delstaten nu vil overveje sine muligheder.

– Vi er forpligtet til at forsvare Californiens fornuftige våbenlove, siger talspersonen.

Reuters

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer Israel til at ophæve et forbud mod humanitære organisationer, der yder hjælp i Gaza, og er dybt bekymret over udviklingen.

Det siger Guterres’ talsmand, Stephane Dujarric, i en udtalelse.

– Dette nylige initiativ vil yderligere forværre den humanitære krise, som palæstinenserne står over for, lyder det.

Guterres “opfordrer til, at denne foranstaltning omstødes og understreger, at internationale ikke-statslige organisationer (ngo’er) er uundværlige i nødhjælpsarbejdet, og at forbuddet risikerer at underminere de skrøbelige fremskridt, der er gjort under våbenhvilen”, siger han i udtalelsen.

Israel formente torsdag 37 udenlandske humanitære organisationer adgang til Gazastriben, efter at organisationerne havde nægtet at dele lister over deres palæstinensiske medarbejdere.

Forbuddet omfatter blandt andre Læger uden Grænser (MSF), som har 1200 ansatte i de palæstinensiske områder, hvoraf størstedelen er i Gaza.

Ngo’er, der er omfattet af forbuddet, er blevet beordret til at ophøre med deres aktiviteter senest den 1. marts.

Flere ngo’er har sagt, at kravene er i strid med international humanitær lov eller bringer deres uafhængighed i fare.

Israel har udtalt, at den nye regulering har til formål at forhindre organer, som den beskylder for at støtte terrorisme, i at arbejde i de palæstinensiske områder.

18 ngo’er med base i Israel fordømte torsdag beslutningen om at udstede et forbud mod deres internationale kolleger. Det “krænker centrale humanitære principper om uafhængighed og neutralitet”, lød det fra dem.

I oktober sidste år blev der indgået en våbenhvile mellem den militante bevægelse Hamas og Israel. En konflikt mellem de to parter blussede op den 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel.

I november lød det fra myndighederne i Gaza, at mere end 70.000 mennesker er blevet dræbt i området siden 7. oktober 2023.

Næsten 80 procent af bygningerne i Gaza er blevet ødelagt eller beskadiget af angrebene, viser tal fra FN.

Omkring halvanden million af Gazas godt to millioner indbyggere har mistet deres hjem. Det oplyser Amjad Al-Shawa, der direktør for det palæstinensiske ngo-netværk i Gaza.

AFP

Mindst 11 personer er døde, og syv er kvæstet efter en frontal kollision mellem en bus og en lastbil i det sydlige Brasilien.

Det oplyser landets politi ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse.

De kvæstede er bragt på hospitalet, oplyser politiet.

Ulykken fandt sted på en føderal motorvej i Brasiliens sydligste stat, Rio Grande do Sul, omkring klokken 11.30 lokal tid – klokken 15.30 dansk tid.

En del af lastbilens last, der bestod af sand, endte som følge af sammenstødet inde i bussen. Det gjorde det vanskeligt for redningsfolkene at få adgang til køretøjet, lyder det videre i politiets udtalelse.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, peger på Mykhailo Fedorov som ny forsvarsminister.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Imens skal den nuværende forsvarsminister, Denys Sjmyhal, indsættes på en anden post i regeringen.

– Jeg har besluttet at ændre strukturen i det ukrainske forsvarsministerium, siger Zelenskyj fredag i en daglig tale på sociale medier.

– Jeg har tilbudt Mykhailo Fedorov posten som ny ukrainsk forsvarsminister.

34-årige Fedorov kommer fra en post som første vicepremierminister og minister for digital transformation.

– Mykhailo er dybt involveret i dronerelaterede emner og er meget effektiv, hvad angår digitaliseringen af statslige tjenester og processer, siger Zelenskyj.

Det er uvist, hvilken post Sjmyhal nu skal have. Han har blot været forsvarsminister siden juli 2025, og Zelenskyj forklarer ikke, hvorfor han skal udskiftes.

Zelenskyj siger, at Sjmyhal nu skal stå i spidsen for et område, “der ikke er mindre vigtigt for vores stabilitet”.

Ændringen er ikke den eneste, som er blevet offentliggjort fredag.

Tidligere fredag udnævnte præsidenten Kyrylo Budanov, som hidtil har været chef for Ukraines militære efterretningstjeneste, til ny stabschef for det ukrainske præsidentkontor.

Den tidligere stabschef Andrij Jermak trådte tilbage i november under en stor korruptionsskandale.

Imens bliver den nuværende chef for udenrigsefterretningstjenesten, Oleh Ivasjtjenko, ny chef for den militære efterretningstjeneste.

Udskiftningerne sker på et tidspunkt med fortsatte udfordringer på slagmarken for Ukraine.

En analyse fra nyhedsbureauet AFP viser, at 2025 er det år siden 2022, hvor Rusland har indtaget mest ukrainsk territorie.

I alt indtog den russiske hær over 5600 kvadratkilometer svarende til 0,94 procent af Ukraines territorie i det forgangne år, viser en analyse af data fra tænketanken Institute for the Study of War.

Tidligere fredag beordrede Ukraine, at 3000 børn og deres forældre skulle evakueres fra i alt 44 frontlinjelandsbyer i regionerne Zaporizjzja og Dnipropetrovsk.

AFP

Ligesom danske Ørsted klager havvindprojektet Empire Wind, som hører under det norske olie- og energiselskab Equinor, over, at amerikanske myndigheder har sat projektet på pause.

Det oplyser Equinor i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet NTB fredag.

Søgsmålet er indleveret til den amerikanske distriktsdomstol for District of Columbia.

Her ønsker Equinor at få ophævet en ordre fra det amerikanske indenrigsministerium om at stoppe projektet Empire Wind.

Det var 22. december, at det kom frem, at amerikanske myndigheder satte en stopper for i alt fem havvindprojekter.

Stoppet blev begrundet med national sikkerhed.

– Equinor mener, at ordren er retsstridig, og at den truer fremdriften i det igangværende arbejde med betydelige konsekvenser for projektet, hedder det i Equinors pressemeddelelse ifølge NTB.

Ifølge Equinor er projektet over 60 procent færdigt.

Tidligere fredag meddelte Ørsted, at det klager over, at havvindprojektet Revolution Wind blev sat på pause i december.

Revolution Wind er en havvindmøllepark, som Ørsted er ved at opføre ud for USA’s østkyst.

– Revolution Wind mener, at påbuddet om at suspendere anlægsarbejdet strider imod gældende lovgivning, hed det i en meddelelse fra Ørsted.

I meddelelsen oplyses det, at man fortsat har tænkt sig at finde en “hurtig og holdbar løsning” gennem konstruktiv dialog med blandt andet ministeriet.

Ørsted steg fredag med 4,6 procent på børsen i kølvandet på udmeldingen om søgsmålet.

Ifølge Ørsted er Revolution Wind omkring 87 procent færdigbygget, og 58 ud af 65 vindmøller er sat op.

En 30-årig mand er blevet anholdt for drab på en 77-årig mand i Svendborg.

Det skriver Fyns Politi på X.

Den 77-årige mand blev fundet død i et skur ved sit hjem i Svendborg tirsdag.

Politiet rykkede tirsdag ud til mandens adresse på Sandalsvej i Svendborg. Det skete, efter at politiet havde fået henvendelser fra flere, som var bekymrede over ikke at have set ham i nogen tid.

Klokken 16.46 fredag har politiet anholdt den 30-årige mand, der er fra Odense Kommune, og sigtet ham for drab.

– Siden fundet af den dræbte har Fyns Politi foretaget en intensiv efterforskning, hvilket har ført til, at man i dag har kunnet anholde den 30-årige mistænkte mand, skriver politiet.

Manden vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i morgen lørdag ved Retten i Svendborg.

Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret kendes ikke endnu, men vil blive meldt ud i morgen tidlig, lyder det fra politiet.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil af hensyn til den videre efterforskning begære lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Det betyder, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

Af hensyn til anklagemyndighedens begæring om lukkede døre vil politiet ikke oplyse nærmere om, hvordan man fandt frem til den 30-årige, oplyser vagtchef Christoffer Jacobsen.

Politiet vil heller ikke oplyse, om den mistænkte og den afdøde kendte hinanden.

Den dominerende oprørsgruppe i det sydlige Yemen vil starte en toårig overgangsperiode, som skal føre til uafhængighed.

Det er gruppen Det Sydlige Overgangsråd (STC), som fredag meddeler, at den frem mod januar 2028 vil arbejde hen imod en folkeafstemning, der skal skabe et nyt land med det mulige navn Sydarabien.

Oprørsgruppen – som allerede i 2020 erklærede, at den ville etablere selvstyre i syd – har støtte fra De Forenede Arabiske Emirater.

Siden december har den gennemført en lynoffensiv, som fredag har fået en saudiskledet koalition til at udføre luftangreb den anden vej.

Yemen var fra 1967 til genforeningen i 1990 opdelt i en nordlig og en sydlig del. Støtter af STC har på det seneste i stigende grad flaget med Sydyemens flag.

Aidarus al-Zoubaidi, som er leder af STC, siger, at overgangsfasen skal ske i dialog med det nordlige Yemen, hvor de iranskstøttede houthier har magten – og altså også med en folkeafstemning.

Men hvis ikke der er dialog, eller det sydlige Yemen igen bliver angrebet, så vil gruppen erklære uafhængighed med det samme. Det siger al-Zoubaidi, på en dag hvor STC har meldt om adskillige dræbte i luftangreb udført af den saudiskledede koalition.

Det er i provinsen Hadhramaut og dele af naboprovinsen al-Mahrah, at STC er rykket hastigt frem.

Den overraskende fremrykning har ifølge nyhedsbureauet Reuters ført til et skifte i magtbalancen i Yemen, der har været præget af krig i over et årti.

Den seneste udvikling har også skabt store kløfter i den saudiskledede koalition mod houthierne, som STC egentlig er en del af.

Den olieproducerende region Hadhramaut ligger på grænsen til Saudi-Arabien, som har set STC’s overtagelse af den som en trussel.

Meldingen fra STC om en overgang til uafhængighed kommer, blot timer efter at den internationalt anerkendte regering i Yemen meddelte, at den havde indledt en operation for at indtage Hadhramaut igen.

De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien anses normalt for at være allierede. I de seneste år er alt fra oliekvoter til geopolitik dog kommet mellem de to golfstater.

Lederen af Yemens præsidentråd, Rashad al-Alimi, har anmodet Saudi-Arabien om at være vært for et forum omkring situationen i det sydlige Yemen. Det skriver det lokale nyhedsbureau Saba natten til lørdag ifølge Reuters.

Saudi-Arabiens udenrigsministerium byder i en udtalelse anmodningen velkommen.

Rashad al-Alimi udtrykker håb om, at et forum kan få deltagelse af alle fraktioner i det sydlige Yemen.

Yemens præsidentråd er ifølge Reuters støttet af Saudi-Arabien.

I Frankrig har flere ministre indrapporteret AI-sprogmodellen Grok til franske anklagere på grund af seksuelt indhold, som Grok har skabt på det sociale medie X.

Det oplyser ministrene i en pressemeddelelse fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De kalder det indhold, som Grok har genereret, “seksuelt og sexistisk” og “åbenlyst ulovligt”.

Grok er en sprogmodel skabt af selskabet xAI, der er grundlagt af og har rigmanden Elon Musk som direktør.

Tidligere fredag skrev Grok på X, at der havde været “isolerede sager” på X, hvor brugere havde bedt Grok om og modtaget AI-billeder af “mindreårige i minimal påklædning”.

Ifølge Grok er der et arbejde i gang for at forbedre de “beskyttelsesforanstaltninger”, der allerede er.

– Vi har identificeret huller i beskyttelsesforanstaltningerne og er hastigt ved at lukke dem, skriver Grok-kontoen på X – tilsyneladende på vegne af xAI.

– CSAM (Child Sexual Abuse Material eller seksuelt overgrebsmateriale med børn, red.) er ulovligt og forbudt, fortsætter Grok.

De franske ministre har også indrapporteret det indhold, som Grok har skabt, til medietilsynsmyndigheden Arcom.

Den skal undersøge, om xAI har levet op til sine forpligtelser under EU-lovgivning, specifikt Digital Services Act.

De ministre, der har anmeldt Grok, er finansminister Roland Lescure, digitaliseringsminister Anne Le Hénanff og ligestillingsminister Aurore Bergé.

På X har brugere det seneste stykke tid – og især i løbet af de seneste dage – fået Grok til at skabe AI-genererede billeder af folk med ganske lidt tøj på.

Elon Musk har også bidraget til trenden og fik 1. januar Grok til at skabe et billede af sig selv. Her står Musk foran en sort dør iført mørkeblå bikini i sportssko.

– Perfekt, skrev Musk på X om det AI-genererede bikinibillede af sig selv.

En 69-årig mand er fredag fundet død i en udbrændt campingvogn på campingpladsen Toftum Bjerge Camping ved Humlum nord for Struer.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Politiet vurderer ikke, at der er sket noget mistænkeligt i forbindelse med hans død. Myndighedernes undersøgelser skal forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Campingpladsen er blevet spærret af på grund af dødsfaldet, og ejeren af pladsen er blevet bedt om at udlevere overvågningsmateriale til politiet.

Politiet vil være til stede “i nogle timer endnu”, lyder det sent fredag eftermiddag.

Mandens pårørende er blevet underrettet.

En foreløbig efterforskning af en brand under nytårsfejringer i Schweiz peger på, at nytårsfontæner, som var sat på champagneflasker, blev placeret for tæt på loftet.

Herefter spredte branden sig meget hurtigt.

Det siger anklageren, der leder efterforskningen af branden, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

På et pressemøde fredag lyder det videre, at antallet af døde anslås fortsat at være 40.

Det siger Mathias Reynard, som er formand for kantonrådet i Valais.

50 tilskadekomne er blevet bragt til specialister i brandsår uden for Schweiz.

Den amerikanske elbilproducent Tesla solgte i 2025 lidt over 1,6 millioner biler på verdensplan.

Det fremgår af salgstal, som Tesla har offentliggjort fredag.

Det er et stykke under salget i 2024, hvor selskabet leverede knap 1,8 millioner biler, og der er samtidig langt op til salget hos konkurrenten BYD fra Kina, som i 2025 solgte lidt under 2,3 millioner elbiler.

Dermed kan Tesla ikke længere kalde sig verdens største producent af elbiler.

Mens salget hos den amerikanske producent er faldet, har BYD haft en vækst i salget på næsten 28 procent.

Tesla har i den seneste tid oplevet lavere efterspørgsel og samtidig stigende konkurrence fra konkurrenter, især fra Kina.

Den lavere efterspørgsel på Teslas biler er blevet koblet sammen med topchef Elon Musks engagement i amerikansk politik, især hans involvering i regeringen under ledelse af Donald Trump i begyndelsen af året.

Hvad det faldende salg får af betydning for Teslas bundlinje, står endnu ikke klart.

Først den 28. januar fremlægger selskabet sit årsregnskab.

Heller ikke BYD har offentliggjort sit regnskab endnu.

I 2024 endte Teslas omsætning på 97,7 milliarder dollar. Det var en smule mere end året før, men ser man på omsætningen fra bilsalg alene, var omsætningen faldet med seks procent.

En del af forklaringen var, at Tesla havde skåret kraftigt i priserne for bedre at kunne konkurrere med selskaber fra Kina og Europa, som tilbød billigere elbiler.

Også antallet af solgte biler var i 2024 lavere end året før, dog kun en smule. Det var første gang i Teslas historie, at antallet af leveringer gik tilbage. I denne omgang er salget så faldet yderligere.

De lidt over 1,6 millioner biler, som Tesla solgte i 2025, er 8,6 procent færre end i 2024.

En garder, der onsdag aften skubbede en aktivist omkuld under en klimademonstration foran Amalienborg, er blevet politianmeldt.

Det oplyser Københavns Politi til DR.

Episoden fandt sted, kort efter at kong Frederik havde holdt sin nytårstale.

Aktivisten, der hedder Oskar Kluge, har over for mediet afvist, at det er ham, der står bag anmeldelsen af garderen.

Oskar Kluge er selv blevet sigtet af politiet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med optrinnet.

Han demonstrerede for klimaet med et banner med ordene “Klimakollaps – træk nødbremsen”.

– Vi viste banneret, og så blev jeg skubbet lidt til siden af en, jeg ikke ved, hvem var, og så blev jeg skubbet omkuld af den her garder. Og så fik jeg en knytnæve i hovedet af en tilskuer bagefter, har Oskar Kluge fortalt til TV 2.

Efter optrinnet blev aktivisten liggende på jorden i nogle sekunder, hvorefter han rejste sig og trådte væk.

En video, der viser episoden mellem garderen og aktivisten, er efterfølgende blevet delt adskillige gange på sociale medier.

Den Kongelige Livgardes presseofficer Thomas Helbro Reimann har forholdt sig til episoden over for TV 2. Det skete torsdag.

– Det eneste, vi kan sige, er, at vi har beføjelser til at sørge for, at der er ro på Slotspladsen, og det gør vi 365 dage om året, lød det.

– Og hvis der bliver givet en ordre om, at man skal vige på Slotspladsen, så har man at efterkomme ordren.

Chelsea befinder sig igen i en fase præget af uro, interne spændinger og endnu et trænerskifte.

Torsdag sagde London-klubben farvel til Enzo Maresca efter 18 måneder, hvilket gør ham til den længstsiddende træner, siden Thomas Tuchel blev fyret i 2022. I mellemtiden har også Mauricio Pochettino, Frank Lampard og Graham Potter haft ansvaret.

Ustabiliteten har været et velkendt træk for Chelsea, siden et konsortium anført af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly overtog klubben i maj 2022 fra den russiske milliardær Roman Abramovich.

Trods gode intentioner har dårlige beslutninger og uenighed om klubbens retning været tilbagevendende temaer i Chelsea, vurderer fodboldtræner Rasmus Monnerup, ekspert hos fodboldmediet Mediano.

– Det tyder på, at der har været et forhold mellem ledelsen og Maresca, hvor man ikke har været enige om, hvilken vej klubben skal gå. Det har vi set rigtig mange eksempler på i Chelsea i de sidste 20 til 30 år, siger han.

Ifølge Monnerup havde Chelsea faktisk tidligere succes med hyppige trænerskift under Abramovich.

Den afgørende forskel er dog, at klubben dengang havde nogle af de største spillerprofiler i Premier League, hvilket gjorde det lettere for en ny træner at få succes hurtigt.

– Nu har Chelsea ikke længere de bedste spillere. Derfor tror jeg, at udfordringen er, at klubben skeler for meget til, hvordan det har været tidligere, siger Monnerup.

I flere år har man satset massivt på unge talenter, og det prægede også Marescas tid som træner. I hans 92 kampe havde han aldrig en eneste spiller over 30 år på banen.

Ifølge Transfermarkt har klubben Premier Leagues yngste trup med en gennemsnitsalder på under 24 år.

– Klubben er gået fra at have store stjerner til at hente unge spillere med stort potentiale. Det kan give stor upside, men udfordringen er tid og kontinuitet.

– Den store udskiftning i truppen og de mange skift på trænerposten har gjort det svært for de unge spillere at udvikle sig hurtigt nok til at kunne spille med om mesterskaber, siger Monnerup.

Chelsea vandt senest Champions League i 2021 under Tuchel, mens det sidste engelske mesterskab blev vundet i 2017.

Under Maresca vandt klubben i sidste sæson både Conference League og VM for klubhold. I denne sæson ligger klubben dog et stykke bag førstepladsen Arsenal i Premier League og nummer 13 i Champions League.

I Liga Cuppen er klubben i semifinalen og skal over to opgør skal møde Arsenal.

Hvis man kigger isoleret på resultaterne, fremstår det ifølge Monnerup overraskende, at Maresca ikke længere er træner.

– Resultatmæssigt og spillemæssigt synes jeg ikke, at der var nogen grund til, at han ikke skulle være i Chelsea længere, så der må jo helt sikkert være nogle andre ting, som ligger bag, siger han.

Uroen omkring Maresca ulmede i slutningen af 2025.

Den 45-årige træner vakte opsigt, da han beskrev dagene op til en 2-0-sejr over Everton 13. december som sine “værste 48 timer” i klubben og sagde, at mange i Chelsea “ikke støttede ham og holdet”.

Han uddybede ikke de kryptiske kommentarer, men understregede, at de ikke var et angreb på klubbens fans.

Kort efter afskeden med Chelsea blev det afsløret af Sky Sports, at det var Maresca selv, der forlod klubben.

Italieneren, som havde kontrakt til 2029, havde angiveligt adskillige uenigheder med den medicinske stab.

Han skal også have været i dialog med to Champions League-klubber i de seneste måneder. Han er blandt andet blevet sat i forbindelse med et muligt job i Manchester City, hvor han tidligere var assistent under Pep Guardiola.

Søndag venter den første kamp i det nye år og starten på et nyt kapitel for Chelsea, når holdet gæster netop Manchester City.

Chelsea skal finde en ny cheftræner, og ifølge Monnerup er det ikke en “stjernetræner”, der er behov for.

– De skal kigge efter en træner, der – lidt ligesom Maresca – er på vej frem, relativt ung og måske uden den helt store erfaring, siger han.

Et af navnene, der er blevet nævnt, er den 41-årige englænder Liam Rosenior, cheftræner i franske Strasbourg. Klubben er under samme ejerskab som Chelsea, hvilket bidrager til, at han er en førende kandidat trods manglende Premier League-erfaring.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har udnævnt Kyrylo Budanov, som hidtil har været chef for Ukraines militærs efterretningstjeneste, til ny stabschef for det ukrainske præsidentkontor.

Det skriver Zelenskyj i et opslag på X.

– På dette tidspunkt har Ukraine brug for større fokus på sikkerhedsspørgsmål, udviklingen af Ukraines forsvars- og sikkerhedsstyrker såvel som det diplomatiske spor med forhandlinger, skriver præsidenten og tilføjer:

– Præsidentkontoret vil hovedsageligt arbejde for opfyldelsen af disse opgaver for vores stat.

Ifølge Reuters har Budanov accepteret tilbuddet.

Den tidligere stabschef Andrij Jermak trådte tilbage i november under en stor korruptionsskandale.

En 19-årig mand uden kørekort blev onsdag aften anholdt, efter at han havde påkørt en politibetjent.

Påkørslen skete efter en biljagt i Åbyhøj ved Aarhus, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport fredag.

Patruljen havde standset manden på Viby Ringvej. Forinden havde han ifølge politiet både kørt med høj hastighed, undladt at standse og var kørt over for rødt.

Den ene af de to politifolk stillede sig foran bilen, imens den anden ville snakke med chaufføren.

Her trykkede den 19-årige igen på speederen, hvorefter han ramte betjenten foran bilen på benet, skriver politiet.

Herefter lykkedes det betjentene at trække den unge mand ud af bilen og anholde ham. Anholdelsen skete klokken 22.59.

Bilen, som er en udlejningsbil, er blevet beslaglagt.

Det skyldes, at politiet vurderer, at der kan være tale om det, der er kendt som vanvidskørsel.

Den påkørte betjent blev kørt til kontrol på hospitalet, men ifølge døgnrapporten er han ikke kommet alvorligt til skade.

Den 19-årige mand blev sigtet for vold mod tjenestemand, at forvolde fare for betjentens liv eller førlighed, ikke at efterkomme politiets anvisninger, køre over for rødt lys og for besiddelse af narko.

Det skyldes, at den unge mand var i besiddelse af en joint, da han blev anholdt. Betjentene fra Østjyllands Politi fandt også en peberspray i bilen, som blev beslaglagt.

Der var også tre andre unge mænd i bilen. Men de fik lov til at forlade stedet, da de ikke havde ulovlige genstande.