Seneste nyheder

I to år har politiet ventet på at få fat i en i dag 29-årig mand, som er mistænkt for en rolle i en stor sag med forgreninger til et østjysk bandemiljø, som drejer sig om både narkohandel og besiddelse af deciderede krigsvåben.

Den 29-årige mand ankom mandag til Danmark med et fly fra golfstaten Qatar, hvor han i fredags valgte at melde sig selv til myndighederne, og tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Den 29-årige er sigtet i den del af sagen, som drejer sig om narkohandel. Sigtelserne drejer sig om køb, modtagelse, besiddelse og forsøg på besiddelse af 18,5 kilo kokain og 55 kilo hash.

I februar skred NSK og Østjyllands Politi til anholdelse af syv personer i sagen. Seks af dem blev i november sidste år dømt i sagen.

To af dem blev dømt for grov våbenkriminalitet og fik forhøjet deres straffe, da retten vurderede, at våbnene skulle bruges som led i konflikter i bandemiljøet. De to tilhørte en bande kaldet Brabrandgruppen.

Og det var særdeles potente våben, der var tale om. Det drejede sig om en panserværnsraket, to håndgranater, tre geværgranater, et halvt kilo plastisk sprængstof, en skarpladt fuldautomatisk riffel med kikkertsigte, flere pistoler og en revolver samt tilhørende ammunition.

Straffene til de to bandefolk lød på fængsel i henholdsvis 15 og 13 år.

Sagen er ikke endeligt afgjort. Et par af de dømte har anket dommen til Vestre Landsret, som behandler sagen i begyndelsen af 2026.

Den 29-årige mand, som nu er ankommet til Danmark og er blevet anholdt, er ikke sigtet i forbindelse med våbensporet i sagen, men mistænkes altså for at have håndteret en betydelig mængde narko.

– Den sigtede har været internationalt efterlyst, siden han blev begæret varetægtsfængslet in absentia for to år siden. Det er positivt, at vi nu kan fremstille ham fysisk i grundlovsforhør og begynde en egentlig strafforfølgelse i sagen, siger specialanklager Lise Hebsgaard i pressemeddelelsen fra NSK.

En varetægtsfængsling in absentia, som hun taler om, er en afgørelse fra den dommer, som ved et retsmøde, hvor den sigtede ikke selv er til stede, er grund til at varetægtsfængsle vedkommende ud fra det foreliggende grundlag.

Sådan en kendelse skal man have for at kunne efterlyse en person internationalt, og når den pågældende så måtte blive pågrebet enten i udlandet eller herhjemme, skal der holdes et nyt retsmøde, hvor vedkommende vil få mulighed for at komme med sin forklaring, og dommeren igen skal tage stilling til varetægtsfængsling.

Retsmødet angående fængsling af den 29-årige ved Retten i Aarhus går ifølge NSK i gang tirsdag klokken 10.

Der er i alt fem millioner kroner årligt på vej til danske cirkusser fra 2026 til 2029.

Pengene er at finde i det finanslovsforslag for 2026, som regeringen præsenterer senere på ugen.

Det skriver Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, i en pressemeddelelse.

– Dansk cirkus er presset. Gennem de senere år har flere danske cirkusser måttet lukke, og for Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at vi bevarer denne unikke kulturform, som i mere end 200 år har bidraget til dansk kultur og fællesskab i hele landet, siger Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

På finansloven for 2025 var der også afsat fem millioner kroner. Det var til Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Zirkus Nemo, Cirkus Mascot, Cirkus Arli, Cirkus Trapez og Cirkus Krone. Zirkus Nemo blev erklæret konkurs i februar.

– Der er brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus. I Danmark skal der være plads til både Det Kongelige Teater og cirkus, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går, siger Mogens Jensen.

Ifølge Avisen Danmark skal pengene for 2026 og frem fordeles på de seks tilbageværende cirkusser. Altså Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Arli, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez.

At cirkusbranchen er presset, er ganske velkendt. Tidligere fandtes også Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog.

Cirkus har en lang tradition i Danmark. Ifølge leksikonet Den Store Danske foregik den første cirkusforestilling herhjemme i 1799. Det første reelle cirkustelt blev dog først opstillet i Danmark i 1855.

Før i tiden foregik forestillingerne ofte med rovdyr i centrum. Det er i dag forbudt, selv om almindelige husdyr og heste stadig indgår i forestillingerne.

Martin Arli, som er formand for Cirkusdirektørforeningen og direktør i Cirkus Arli, er glad for meldingen om støtte.

– Udgifterne er jo store. Det er de generelt i samfundet, men det er kostbart at drive den type virksomhed, vi gør, hvor vi kommer ud i Vandkantsdanmark. Gudskelov vil folk stadigvæk gerne se cirkus. Ville de ikke det, var vi slemt på den, men med det her tiltag kan vi ånde lidt lettede op, siger han til Avisen Danmark.

En række kabler på den nye Storstrømsbro, som er ved at blive opført, lever ikke op til gældende krav og skal derfor skiftes.

Det skriver Niels Gottlieb, som er projektchef i Vejdirektoratet, til TV2 Øst.

Vejdirektoratet er bygherre på byggeriet af broen, som skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø.

Udskiftningen af kablerne vil ifølge Niels Gottlieb koste et tocifret millionbeløb, men det vil ikke forsinke det øvrige arbejde på broen.

– Det er utrolig ærgerligt, at kablerne skal skiftes ud, men vi går ikke på kompromis med kvaliteten af broen og de elementer, der indgår i den, siger han til TV2 Øst.

Niels Gottlieb understreger dog, at Vejdirektoratet ikke forventer selv at skulle betale for udskiftningen. I stedet forventer man, at regningen bliver betalt af den italienske entreprenør på projektet, Itinera.

Den nye Storstrømsbro skal erstatte den gamle Storstrømsbro, som efter planen skal rives ned.

Den samlede pris for projektet, inklusive nedrivning, er omkring 4,7 milliarder kroner.

Den nye bro forventes at være klar til biltrafik i år, mens den ventes at være klar til jernbanetrafik i 2027.

Storstrømsbroen bliver omkring fire kilometer lang og bliver dermed den tredjelængste bro i Danmark efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

TV2 Øst beskriver, at det er nogle af de stålwirer, som er inde i broens kabler, som ikke lever op til krav til materiale og holdbarhed.

Hvis wirerne ikke bliver skiftet, kan det ifølge mediet påvirke kablernes styrke og dermed hele broens sikkerhed.

Arbejdet med at skifte de defekte wirer begynder ifølge TV2 Øst inden for et par uger og ventes at tage op til tre måneder.

Det var i 2013, at Folketinget besluttede at anlægge en ny vej- og jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrømmen mellem Vordingborg og Orehoved.

Beslutningen var en konsekvens af, at en analyse lavet af Banedanmark viste, at den nuværende Storstrømsbro ikke kunne holde til de større trafikmængder, særligt på jernbanen, som vil krydse broen, når Femern Bælt-forbindelsen mellem Tyskland og Danmark åbner.

En 30-årig kvinde er ifølge Nordsjællands Politi meldt uden for livsfare, efter at hun mandag aften blev stukket ned på en adresse i Hornbæk.

Kvindens eksmand er anholdt for overfaldet, som ifølge politiet skete, mens kvindens børn var til stede.

Mandag aften oplyste politiets vagtchef til Helsingør Dagblad, at de tre børn på fem, syv og ni år søgte tilflugt hos en nabo, som alarmerede politiet.

Den anholdte mand er 52 år og var stærkt beruset ved anholdelsen. Han havde sent mandag aften ikke været i stand til at afgive forklaring.

Politiet foretog i forbindelse med undersøgelsen af gerningsstedet afspærring af et større område i det boligkvarter, hvor knivstikkeriet fandt sted.

En ambulance hastede kvinden på sygehuset, og meldingen var i første omgang, at hun på grund af sine skader var i livsfare.

Det er forventningen, at eksmanden i løbet af tirsdag skal stilles for en dommer ved Retten i Helsingør med krav om varetægtsfængsling.

De tre børn håndteres af de sociale myndigheder.

Den irske raptrio Kneecap har aflyst sin efterårsturné i USA på grund af et retsmøde i en sag, hvor Mo Chara, et af gruppens medlemmer, er anklaget for brud på den britiske terrorlovgivning.

Retsmødet finder sted 26. september i den britiske hovedstad, London.

Det oplyser Kneecap på Instagram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mo Chara, med det borgerlige navn Liam Óg Ó hAnnaidh, anklages for terrorbilligelse i forbindelse med en koncert i november sidste år, hvor han – ifølge anklagen – havde medbragt et Hizbollah-flag.

Den militante bevægelse Hizbollah, der har base i Libanon, støttes af Iran og er stemplet som en terrororganisation i Storbritannien.

Kneecap har bedyret, at gruppen ikke selv havde medbragt Hizbollah-flaget, men at det blev kastet op på scenen under koncerten i november 2024.

I alt aflyser rapgruppen 15 koncerter, som skulle have været afholdt i oktober i USA. Begrundelsen er, at turnéen ligger for tæt på retsmødet.

– Vi har nogle dårlige nyheder til alle vores fans i USA.

– Fordi vores næste retsmøde i London og turnéens første dag ligger tæt på hinanden, og den britiske regering fortsætter sin heksejagt, er vi nødt til at aflyse alle 15 turnédatoer i USA i oktober, skriver Kneecap på Instagram.

Kneecap har tidligere givet udtryk for, at gruppen mener, at retssagen er et politisk forsøg på at lukke munden på medlemmerne. Gruppen har flere gange udtrykt sig politisk i forbindelse med sine koncerter.

Det skete blandt andet på festivalen Glastonbury i England i juni, hvor Mo Chara på scenen råbte “Israel er krigsforbrydere” og “befri, befri Palæstina”.

Hændelsen fik britisk politi til at iværksætte en efterforskning. Efterforskningen blev dog droppet et par uger senere, da politiet manglede beviser for en egentlig lovovertrædelse.

De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance går sammen i valgforbund i Egedal Kommune i forbindelse med kommunalvalget 18. november.

Det oplyser partierne i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at de fire borgerlige går sammen i et valgforbund i kommunen.

Når partier går i valgforbund, er det for at undgå stemmespild og for at sikre flest mulige mandater til partierne i valgforbundet, som også kaldes et valgteknisk samarbejde.

Det oplyses, at partierne ikke har indgået politiske aftaler, men at samarbejdet udelukkende handler om at sikre, at de borgerlige stemmer “får effekt”.

– Jeg ved godt, at det kun er valgteknisk, men det er godt, at vi allerede nu er enige om mange holdninger, og jeg fornemmer, at vi kan samarbejde. Vi ser specielt frem til en mere ansvarlig økonomisk politik, siger spidskandidat for LA Edith Thingstrup i pressemeddelelsen.

Dansk Folkepartis Allan Bøwig tilføjer:

– Skulle vi ikke få de mandater, vi drømmer om, så er det en trøst, at stemmerne bliver i den borgerlige blok. For os er det vigtigt, at de ældre ikke glemmes, siger han.

Mens det til kommunalvalg, regionsrådsvalg og europaparlamentsvalg er muligt for partierne at indgå i valgforbund, er det ikke muligt ved folketingsvalg.

Dog danner partierne i et nyvalgt Folketing valgforbund, når udvalgsposterne skal fordeles.

Det er ganske normalt, at partier op til et kommunalvalg melder ud om valgforbund, og sådanne er dukket op forskellige steder den seneste tid.

De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Venstre har eksempelvis valgt at indgå valgforbund på Bornholm. Enhedslisten, SF og Alternativet har valgt at indgå valgforbund i København.

Borgmester i Egedal Kommune er socialdemokraten Vicky Holst Rasmussen, som genopstiller.

En voldsom brand har tirsdag ødelagt parlamentsbygningen på Marshalløerne i Stillehavet.

Det oplyser landets brand- og politimyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Halvdelen af parlamentsbygningen er brændt væk, mens den resterende del er ubrugelig, oplyser en unavngiven embedsmand i det lokale politi.

Branden udbrød natten til tirsdag. Det fremgår ikke, hvordan branden er opstået.

Branden er dog efterfølgende blevet slukket, lyder det, efter at en brandbil blev kaldt til stedet.

Landets præsident, Hilda Heine, har endnu ikke kommenteret branden i parlamentet.

Taiwans udenrigsminister, Lin Chua-Lung, har sendt en kondolence til landet efter branden.

I en udtalelse fra ministeriet lyder det, at Taiwan vil gå i dialog med Marshalløernes regering og yde assistance.

Marshalløerne er en selvstændig nation, der består af flere øer midt mellem Australien og Hawaii.

Øgruppen har en befolkning på omkring 42.000, hvoraf halvdelen bor i hovedstaden, Majuro.

Landets vigtigste diplomatiske forbindelse er en aftale med USA, som yder økonomisk bistand til gengæld for blandt andet militær adgang til øgruppen, skriver Reuters.

Marshalløerne er blandt de mange øer i Stillehavet, der risikerer at blive hårdt ramt af klimaforandringer, efterhånden som vandstandene i verdenshavene stiger.

FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), åbnede i juli op for, at lande, der bryder deres klimaforpligtelser, kan blive pålagt at betale erstatning til lande, der påvirkes negativt.

Det skete blandt andet efter pres fra Marshalløernes repræsentant.

– Da vandstandene stiger hurtigere end forventet, bliver de her lande nødt til at stoppe, sagde repræsentanten John Silk.

– Domstolen må ikke tillade dem at fordømme vores lande og vores folk til at blive begravet under vandet.

Reuters

Australien vil udvise Irans ambassadør i Australien.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det skyldes, at Iran ifølge Albanese har været involveret i to antisemitiske angreb, der har fundet sted i Australien.

Det drejer sig om to angreb, der har fundet sted i henholdsvis storbyen Melbourne og storbyen Sydney.

Under krigen i Gaza-striben, der har stået på siden 2023, er flere huse, skoler, synagoger og køretøjer i Australien blevet ramt af hærværk og ildspåsættelse.

Ifølge Reuters har der været tale om antisemitiske hændelser.

Det seneste tilfælde fandt sted i juli, hvor politiet har anklaget en mand for brandstiftelse i en synagoge, som flere bedende personer befandt sig, i Melbourne.

– Det var usædvanlige og farlige handlinger af aggression orkestreret af en fremmed nation på australsk jord, lyder det fra Albanese.

– Det var forsøg på at underminere den sociale samhørighed og plante splid i vores samfund.

Præcis hvilken rolle, Iran skal have spillet i angrebene, står ikke umiddelbart klart.

Anthony Albanese oplyser samtidig, at hans regering vil indføre lovgivning, der officielt klassificerer Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.

Australien har desuden suspenderet alle aktiviteter på den australske ambassade i Irans hovedstad, Teheran, fortæller premierministeren.

Det fremgår ikke, om ambassaden vil blive genåbnet og i så fald hvornår.

Alle australske diplomater, der befandt sig i Iran, er blevet flyttet til et andet land, meddeler Albanese.

Iran har ikke umiddelbart kommenteret premierministerens udtalelser.

Irans ambassade i Australien ligger i Australiens hovedstad, Canberra.

USA’s præsident, Donald Trump, har fjernet et medlem af bestyrelsen i den amerikanske centralbank.

Det meddeler Trump selv på sit sociale medie, Truth Social.

Trump hævder, at der er begrundet mistanke om, at bestyrelsesmedlemmet Lisa Cook har afgivet falske oplysninger på en eller flere realkreditlånsaftaler ved at oplyse to forskellige boliger som sin primære bolig.

Trump hævder i et brev stilet til Lisa Cook, som han har offentliggjort på Truth Social, at Cook oprindeligt havde anført en bolig i delstaten Michigan som sin primære bopæl.

– To uger senere underskrev du et andet dokument for en ejendom i Georgia, hvor du erklærede, at den ville være din primære bopæl det næste år, skriver Donald Trump i brevet.

USA’s præsidenter har begrænsede muligheder for at fjerne embedsmænd i centralbanken, skriver AFP. Ifølge en nylig kendelse fra højesteret kræver det en gyldig årsag som en egentlig forseelse eller embedsmisbrug.

Donald Trump skriver i brevet på Truth Social, at han har ret til at fjerne Cook fra posten.

Trump henviser til et strafferetligt dokument afsendt af direktøren i USA’s tilsynsmyndighed for boligfinansiering, Federal Housing Finance Agency, til justitsminister Pam Bondi 15. august som bevis for, at Cook har afgive falske oplysninger.

Lisa Cook, der blev udnævnt til centralbankens bestyrelsen af Trumps forgænger Joe Biden, har ikke umiddelbart kommenteret Trumps beslutning.

Tidligere i august udtalte Cook ifølge AFP i en erklæring, at hun ikke ville træde tilbage på grund af det, hun beskrev som mobning fra Trump-administrationen.

Centralbanken har syv bestyrelsesmedlemmer – heriblandt centralbankchef Jerome Powell.

Trump har gentagne gange truet med at fyre Powell, fordi centralbanken ikke har sænket renten, siden Trump i januar blev taget i ed som præsident.

Sidste gang, centralbanken sænkede renten, var i december 2024.

Overskyet vejr betyder, at rumfartsselskabet SpaceX natten til tirsdag dropper en planlagt opsendelse af raketten Starship.

Det viser en livevideo fra selskabet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Opsendelsen skulle finde sted i den amerikanske delstat Texas.

Også natten til mandag måtte SpaceX aflyse en opsendelse af Starship. Her skyldes det et problem med systemerne til opsendelse på jorden. Det skulle være den 10. test af raketsystemet.

– Triste nyheder, vi kommer ikke at opsende (Starship, red.) i dag, vejret er kommet i vejen, siger Dan Huot, der er kommunikationschef i SpaceX, natten til tirsdag ifølge AFP.

Det står ikke umiddelbart klart, hvornår selskabet planlægger at forsøge sig med en ny opsendelse. Ifølge AFP kan det blive allerede tirsdag, hvilket vil være natten til onsdag dansk tid.

Starship består af to dele – et ubemandet rumskib øverst, der ligesom hele systemet hedder Starship, og en løfteraket, som er lavet til at kunne lande igen og blive genbrugt.

Rumskibet måler 52 meter, mens løfteraketten er 71 meter høj.

Starship, der er designet til at kunne transportere besætninger og fragt ud i Rummet, er eksploderet ved tre tidligere testopsendelser, der er foretaget i 2025.

Ifølge AFP har eksplosionerne blandt flere udløst tvivl om, hvorvidt en opsendelse overhovedet kan gennemføres.

Elon Musk, der står i spidsen for SpaceX, kunne ses på nattens livevideo fra Texas. Her fremstod han ifølge AFP optimistisk og han gentog sin idé om, at Mars kan fungere som redningsbåd for menneskeheden, hvis en katastrofe skulle ramme Jorden.

Starship spiller en vigtig rolle i SpaceX-stifter Elon Musks ambitioner om at sende mennesker til Månen og kolonisere Mars.

Ud over at sikre menneskehedens overlevelse er der ifølge Musk dog også et andet motiv.

– En fremtid, hvor vi er en rumfarende civilisation, er uendeligt mere spændende end en, hvor vi ikke er det, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, tror fortsat på en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.

Det siger Trump mandag, en uge efter at han havde en række europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Det Hvide Hus for at drøfte en mulig afslutning på den tre et halvt år lange krig.

– Jeg tror fortsat på, at vi får afsluttet krigen, siger Trump.

Under sidste uges møder efterlyste Trump et møde mellem Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Der er dog endnu ikke arrangeret et møde mellem de to præsidenter.

Trump fortæller, at han siden møderne i Det Hvide Hus med Zelenskyj og de europæiske ledere har talt med Putin.

– Ja, det har jeg, siger Trump.

– Enhver samtale med ham er en god samtale. Og bagefter bliver der desværre smidt en bombe i Kyiv (Ukraines hovedstad, red.) eller et andet sted, og jeg bliver meget vred, siger præsidenten.

Zelenskyj har meldt sig parat til at mødes med Putin, men Ruslands præsident er mere tilbageholdende.

– Fordi han (Putin, red.) ikke kan lide ham (Zelenskyj), siger Trump.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil gerne mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i den nære fremtid.

Det siger Trump under et møde i Det Hvide Hus med Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung.

– Jeg ser frem til at mødes med ham i den nære fremtid. Jeg forstår ham, og vi har brugt meget fritid sammen, hvor vi har talt om ting, vi måske ikke burde tale om, siger Donald Trump ifølge BBC.

– Jeg kommer godt ud af det med ham, og jeg mener, at han har et land med et stort potentiale.

Nordkorea har ikke umiddelbart kommenteret meldingen fra Trump.

USA’s præsident mødtes tre gange med Kim Jong-un i Trumps første præsidentperiode fra 2017 til 2021.

Lee Jae-myung, der tiltrådte som præsident i Sydkorea i juni, opfordrede på mødet i Det Hvide Hus Trump til at hjælpe med at mindske spændingerne mellem de to nabolande.

– Jeg håber, du kan bringe fred til den koreanske halvø – den eneste delte nation i verden, sagde Lee Jae-myung ifølge Reuters på mødet.

Sydkoreas præsident udtrykte senere mandag under et besøg ved tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington D.C. bekymring over Nordkoreas atomvåbenprogram.

Ifølge Lee Jae-myung kan Nordkorea producere mellem 10 og 20 atomvåben om året. Samtidig er Nordkorea ifølge Sydkoreas præsident tæt på at have udviklet en raket, der kan nå USA.

– Vi har gjort en indsats for at afskrække Nordkorea og indføre sanktioner, men resultatet har været, at Nordkorea fortsætter med at udvikle sit atomprogram.

– Den barske realitet er, at antallet af atomvåben, som Nordkorea besidder, er steget over de seneste tre til fire år, siger Lee Jae-myung ifølge AFP.

Holger Rune er klar til anden runde i US Open for første gang siden 2022.

Mandag aften dansk tid åbnede 11.-seedede Rune grand slam-turneringen i New York med en sejr i tre sæt over hollænderen Botic van de Zandschulp, der rangerer som verdens nummer 73.

Cifrene lød 6-3, 7-6, 7-6.

En lettelse for Rune, der i 2023 og 2024 åbnede med skuffende nederlag i New York.

Trods sejren i tre sæt spillede Rune ikke specielt overbevisende, men han kunne lukrere på, at modstanderen virkede mat og lavede mange fejl.

Botic van de Zandschulp nåede i ugen op til US Open helt til finalen i Winston-Salem Open, og han kom derfor sent til New York i privatfly.

De seks kampe i sidste uge så ud til at sidde i kroppen på den lange hollænder, der så mærket ud fra start og slet ikke kunne finde timing.

Rune kunne let bringe sig foran med 3-0, men så var det som om, at Rune faldt ned på modstanderens niveau. I hvert fald begyndte han også at lave mange fejl og spille usammenhængende.

Det var uskønt og ujævnt, men efter et langt parti lykkedes det at serve sættet hjem til 6-3.

Andet sæt startede på samme måde. Botic van de Zandschulp lavede fejl på fejl, men Rune var ikke i stand til at straffe det på behørig vis.

Ved stillingen 2-1 til van de Zandschulp fik man måske svaret på hollænderens dårlige spil, da han blev tilset ved sideskiftet.

Han fortsatte imidlertid. Det samme gjorde det mindre prangende spil fra begge sider, og det endte i tiebreak, efter at Rune undervejs havde været to bolde fra at tabe sættet ved 5-6.

I tiebreaken førte Rune 4-1, men dryssede føringen væk, inden han i sidste ende vandt med 7-4.

Efter sættet fik Rune behandling ved maveregionen, men han var ikke mere mærket, end at han kunne fortsætte uden at se hæmmet ud.

Zandschulp virkede helt færdig, og Rune bragte sig hurtigt på 4-0. Men så mistede Rune fokus, og hollænderen kæmpede for miraklet.

Kort efter havde han udlignet til 4-4 og havde endda en åbning til at bryde til 5-4.

Det endte igen i tiebreak, og her vågnede Rune. Danskeren var fokuseret og bragte sig foran 5-0, inden han vandt 7-2 på anden matchbold.

Rune skal i anden runde på onsdag møde tyskeren Jan-Lennard Struff, der i første runde slog amerikaneren Mackenzie McDonald med 3-1 i sæt.

Den amerikanske regering forsøger at standse udviklingen af endnu et stort havvindmølleprojekt.

Det skriver Bloomberg News ifølge finansmediet MarketWire.

Indenrigsministeriet har fredag i sidste uge indleveret et dokument til en domstol, hvor ministeriet forsøger at trække en godkendelse fra 2024 af et projekt ud for delstaten Maryland tilbage.

Projektet blev sidste år godkendt af den tidligere præsident Joe Bidens administration.

Det første arbejde på Maryland Offshore Wind Project, der består af op til 114 vindmøller, skulle efter planen påbegyndes i 2026.

Det er selskabet U.S. Wind, der står bag havvindmølleprojektet ud for Marylands kyst.

Vicedirektør i U.S Wind, Nancy Sopko, oplyser, at selskabet har været igennem grundig proces forud for godkendelsen.

– Vi er fortsat sikre på, at de føderale tilladelser, vi sikrede efter en flerårig og grundig offentlig proces, er juridisk holdbare, siger Nancy Sopko ifølge MarketWire i en udtalelse til Bloomberg News.

I sidste uge blev det danske selskab Ørsted bedt om at stoppe alle igangværende aktiviteter på havvindmølleprojektet Revolution Wind ud for delstaterne Rhode Island og Connecticut.

Revolution Wind er godt i gang med at blive opført, og den skulle efter planen tages i brug i 2026.

Ordren kom fra Bureau of Ocean Energy Management (BOEM), der hører under USA’s indenrigsministerium.

Ørsted har meldt ud, at selskabet vil forsøge at gå i dialog med de relevante tilladelsesmyndigheder for at opnå en nødvendig afklaring. Samtidig overvejer Ørsted en række scenarier, herunder mulige retsskridt.

Guvernørerne i Rhode Island og Connecticut, Dan McKee og Ned Lamont, har kritiseret standsningen af Ørsted-projektet.

Lamont har i et opslag på det sociale medie X betegnet standsningen af havvindmølleparken som et politisk træk fra Trump-administrationen.

En 30-årig kvinde er mandag aften blevet stukket ned af sin eksmand i Hornbæk.

Det oplyser David Eckert, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Helsingør Dagblad.

– Det er meget voldsomt, og man vurderede, at der ikke var tid til at rekvirere en helikopter. Hun er kørt afsted til sygehuset, og hun er i livsfare, siger han.

Politiet fandt kvinden i hendes hjem på Østerbækvej, hvor også gerningsmanden, hendes 52-årige eksmand, befandt sig. Han er blevet anholdt.

Det var en nabo, der anmeldte knivstikkeriet. Kvindens tre børn havde søgt tilflugt hos naboen, efter at de havde overværet deres far stikke deres mor med en kniv, skriver Helsingør Dagblad.

Den politiske uro fortsætter i Frankrig.

Frankrigs regering risikerer således at blive væltet næste måned, da premierminister Francois Bayrou har varslet en tillidsafstemning. Formålet med afstemningen er at få gennemført omfattende sparetiltag.

Men både National Samling, De Grønne og Socialistpartiet siger, at de ikke kan se, hvordan de skal kunne støtte regeringen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det “i stigende grad” er sandsynligt, at regeringen afsættes. Mediet Politico har samme vurdering.

Især Socialistpartiet spiller en afgørende rolle for Bayrou og regeringens skæbne.

Tillidsafstemningen skal finde sted 8. september. Taber Bayrou, falder regeringen.

I så fald kan præsident Emmanuel Macron vælge at udpege en ny premierminister med det samme, bede Bayrou om at blive på posten i en midlertidig rolle eller udskrive nyvalg.

Den seneste Macron-udpegede premierminister, Michel Barnier, stoppede på posten sent i 2024 efter en tillidsafstemning på grund af finansloven.

Bayrou erkender, at en tillidsafstemning i et meget splittet parlament er en risikabel strategi.

– Ja, det er risikabelt, men det er endnu mere risikabelt ikke at gøre noget, siger Bayrou ved et pressemøde.

Dermed refererer han til Frankrigs voksende gæld.

Tillidsafstemningen skal være en test af, om der er støtte til besparelser på 44 milliarder euro svarende til knap 330 milliarder danske kroner.

Sidste år havde Frankrig et budgetunderskud på 5,8 procent af bnp – næsten det dobbelte af EU’s officielle grænse på 3,0 procent.

Reuters

To personer er mandag fundet døde på en adresse i Brøndby Strand.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i et opslag på det sociale medie X.

– Vi har her til eftermiddag og aften været på en adresse på Pilevangen i Brøndby, hvor to personer er fundet afgået ved døden. Dødsfaldene efterforskes nu nærmere.

– Vi har p.t. ikke yderligere oplysninger i forbindelse med sagen, skriver politiet.

Pilevangen ligger mellem Brøndby Strandpark og S-togstationen Brøndby Strand.

Politiet har ikke oplyst nogen detaljer om de to afdøde.

Over for Ritzau afviser Københavns Vestegns Politi at svare på, om politiet vurderer, at der kan være tale om et kriminelt forhold.

Politiet oplyser, at der ikke vil blive kommenteret yderligere på sagen mandag, men at man forventer at kunne melde noget ud tirsdag morgen.

Ukraine har skruet op for droneangreb på russiske olieraffinaderier og dermed skabt problemer og bidraget til benzinmangel i dele af Rusland.

Udregninger fra Reuters viser, at ukrainske angreb på i alt ti anlæg har skabt forstyrrelser for mindst 17 procent af Ruslands raffinaderikapacitet.

Det svarer til 1,1 million tønder per dag.

Analytikere siger, at den ukrainske regering med angrebene forsøger at imødegå idéen om, at Ukraine allerede skulle have tabt krigen mod Rusland.

De øgede angreb kommer, på et tidspunkt hvor USA’s præsident, Donald Trump, har forsøgt på ny at få sat gang i en fredsproces.

De falder også sammen med en øget sæsonbetinget efterspørgsel på benzin i Rusland. Den skyldes turister og landmænd.

Rusland havde således allerede inden angrebene i juli strammet et eksportforbud gældende for benzin.

Der har været benzinmangel i nogle dele af det russiskkontrollerede Ukraine, det sydlige Rusland og endda i det russiske Fjernøsten.

Derfor er nogle bilister blevet tvunget til at skifte til dyrere benzintyper på grund af mangel på den almindelige 95 oktan-benzin.

– Vi kan klare os, men det er et stort slag for vores familiebudget, et stort slag, siger Svetlana Bazjanova, som bor i Sevastopol – den største by på halvøen Krim.

– Det kan virkelig mærkes, siger hun.

Det var i 2014, at Rusland besatte og senere annekterede Krim-halvøen.

Også i Vladivostok, en havneby i Fjernøsten, har det været problemer med lange køer til benzinstationer. Det oplyser en journalist fra nyhedsbureauet Reuters.

De lokale myndigheder siger dog, at det skyldes turistsæsonen.

De ramte raffinaderier har kun mistet en del af deres kapacitet. Men alligevel kan angrebene skabe problemer med indenrigsforsyningen af brændstof, siger Sergej Vakulenko, som er fellow ved tænketanken Carnegie Russia Eurasia Center og tidligere har arbejdet for olieselskabet Gazprom Neft.

Reutrs

På den nordlige spids af Jylland trådte dronning Mary mandag ud i vandet ved Grenen i bare tæer der, hvor bølgerne fra Skagerrak og Kattegat slår sammen.

Det skete på førstedagen af kongeparrets sensommertogt, der mandag begyndte i det nordjyske.

Inden besøget til Grenen mandag eftermiddag havde parret blandt andet været forbi Råbjerg Mile, hvor både kongen og dronningen hurtigt smed skoene for at vandre i klitterne.

Her fik de en guidet vandretur af en skovrider og en naturvejleder fra området. Råbjerg Mile er én af Europas største vandreklitter.

Råbjerg Mile er cirka en kilometer på hver led og vandrer omkring 15 meter mod nordøst hvert år ved hjælp af vindens kraft.

Dette års sensommertogt, der er en del af parrets anden sejlsæson som kongepar, blev mandag formiddag indledt ved Sæby Havn i Frederikshavn Kommune, hvor kongeskibet “Dannebrog” ligger mandag.

Sommertogtet om bord på kongeskibet rundt i Danmark er en mangeårig tradition, der går tilbage til Christian IX’s tid.

Men hos Ekstra Bladets kongehuskommentator, Kim Bach, vækker det undren, at man ikke har moderniseret togtet mere.

Han henviser til brugen af det dieseldrevne kongeskib, der følger kongeparret rundt på togtet de kommende dage.

– Frederik har rigtig længe forsøgt at engagere sig i klima, så at han har valgt ikke at gøre op med det mest svinende element, er lidt af en gåde, siger Kim Bach til mediet.

Tirsdag drager kongeskibet og kongeparret videre på sensommertogtet og besøger den næste kommune på togtet. Her går turen til Thisted Kommune.

Sensommertogtet varer fra mandag til torsdag. Foruden besøg til Frederikshavn og Thisted skal parret omkring Læse Kommune og Samsø Kommune, hvor togtet afsluttes.

Kongeskibet “Dannebrog” tjener som officiel og privat residens for kongeparret samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg.

Sidste år var kongeskibet vidt omkring med både et rigsfællesskabstogt til Grønland og statsbesøg i henholdsvis Sverige og Norge.

De mange ture kostede i kongehusets CO2-regnskab. Skibet havde brugt 284 kubikmeter diesel, viste Forsvarets opgørelse over udgifter til kongehuset sidste år.

DR skrev i maj, at det svarede til en CO2-udledning på cirka 767 ton.

Til sammenligning udleder den gennemsnitlige dansker omkring 13 ton CO2 om året.

Som studerende i Aarhus kan man ved siden af studiet blandt andet gå til curling, madlavning, spejder, fodbold eller strik gratis i 12 uger.

Det er en del af et nyt initiativ, som to afdelinger i kommunen har finansieret med en halv million kroner hver. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Det nye initiativ, der hedder Aarhus Try Out, giver studerende på en videregående uddannelse muligheden for at deltage i en fritidsaktivitet i op til 12 uger gratis.

De gratis aktiviteter, hvor der er 70 forskellige at vælge mellem, strækker sig over en periode fra 1. september til 1. december i år.

Målet er, at de studerende finder en fritidsaktivitet, som de fremadrettet ønsker at være en del af.

Det er en fantastisk mulighed for de studerende i Aarhus, lyder det fra Rabih Azad-Ahmad (R), der er rådmand for magistratsafdelingen Kultur og Borgerservice, som er en af de to afdelinger, der står bag initiativet.

– Aarhus er en sprudlende studieby, og det er vigtigt, at vi introducerer især de mange nye studerende for byens mange fritidstilbud, hvor foreningslivet og aftenskolerne spiller en central rolle, siger han videre i pressemeddelelsen.

Magistratsafdelingerne Kultur og Borgerservice samt Sundhed og Omsorg bidrager med 500.000 kroner hver for at dække fritidslivets omkostninger til de deltagende.

Christian Budde (V), der er rådmand for Sundhed og Omsorg, pointerer, at “meningsfyldte fællesskaber” styrker trivsel og forebygger ensomhed.

– Hvert år starter omkring 12.000 nye studerende på uddannelserne i Aarhus. Dem skal vi tage godt imod, og det gør vi blandt andet ved at invitere indenfor i fællesskabet i vores mange foreninger og aftenskoler, siger han i meddelelsen.

Over 50 foreninger og aftenskoler har tilsluttet sig initiativet Aarhus Try Out.

Tilbuddet er inspireret af en lignende indsats med et meget enslydende navn i Aalborg – Aalborg Try Out. Initiativet kører på tredje år i Aalborg.

Aarhus er en studieby med cirka 43.000 unge på videregående uddannelser.